Kunsten at skrive videnskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunsten at skrive videnskab"

Transkript

1 Kunsten at skrive videnskab af Almut Schülke, ph.d., postdoc.-stipendiat, Nationalmuseet, Forsknings- og Formidlingsafdelingen, Danmarks Oldtid Videnskabelig skrivning omfatter såvel selve skriveprocessen som produktet, den videnskabelige tekst. Denne artikel beskriver vanskeligheden ved at afgrænse videnskabeligt fra ikke-videnskabeligt, og betoner at der ikke findes opskrifter til videnskabelige tekster. Videnskabelig arkæologisk skrivning skal ses i en større samfundsmæssige kontekst. Der vil blive argumenteret for at videnskabelige tekster har både en videnskabelig og en samfundsmæssig funktion. Indenfor begge områder skal arkæologiens mange ubesvarede spørgsmål stå i centrum. Desuden er de videnskabelige spilleregler og krav til kvalitet altafgørende. Artiklen slutter med en beskrivelse af nogle udfordringer, som man bliver mødt med, ved at skrive videnskabeligt. Videnskabelig skrivning: proces og produkt I dette nummer af Arkæologisk Forum er jeg blevet bedt om at skrive om videnskabelig skrivning i dagens arkæologi. Jeg sagde bl.a. ja til det, fordi den videnskabelige skriveproces, som udgør en del af min virksomhed, tit føles ensom. En gang imellem er det nødvendigt at træde et skridt tilbage, og betragte sin aktivitet udefra, i en større kontekst. At prøve at forstå sin rolle i den overordnede sammenhæng giver mening i tilværelsen som forsker. Videnskabelig skrivning omfatter forskellige aspekter: For det første handler det om selve skriveprocessen. For det andet handlet det om produktet den videnskabelige tekst. Processen og produktet, som på mangfoldige måder er knyttet sammen, repræsenterer to helt forskellige ting. At gå fra proces til produkt er som at vende det indre til det ydre. Processen handler om at studere, tænke og skrive. Kommunikationen under skriveprocessen er baseret på diskussioner, med sig selv eller med andre. Med den videnskabelige tekst som produkt foreligger et resultat, som i sig selv er et kommunikationsmiddel. Til dette skriftstykke skal andre mennesker, omverdenen, forholde sig, helt konkret. I det følgende vil jeg først koncentrere mig om den videnskabelige tekst som kommunikationsmiddel, og til sidst vil jeg sige lidt mere om de aktuelle udfordringer i at skrive videnskabeligt. Hvad er en videnskabelig tekst? Hvad adskiller en videnskabelig fra en ikkevidenskabelig tekst? Det er en balancegang at afgrænse disse fra hinanden (Kümmel et al. 1999). Hvor ligger forskellen mellem for eksempel et kunstnerisk bidrag i form af en roman, en populærvidenskabelig artikel og en videnskabelig tekst? Er det den måde de er skrevet på? Er det forfatteren, som står bagved, og som f.eks. er kendt som fremragende forsker? Det er ikke så nemt at trække en linje mellem disse forskellige former, især fordi de alle på en måde er kreative, dvs. skabt på baggrund af informationer, idéer og forestillinger. Forskellen vedrører især målgruppen, og er derfor forbundet med visse krav til kvalitet. At skrive videnskabeligt betyder, at man frem for alt skriver til en kreds af specialister, der, for arkæologiens vedkommende, beskæftiger sig indgående med menneskenes materielle levn og deres forskelligste betydningslag i for- og nutiden. Den videnskabelige skribent orienterer sig mod bestemte regler, som gælder indenfor det arkæologiske fagområde. Hun eller han har i de fleste tilfælde gennemgået en uddannelse, som er lavet af fagfolk til kommende fagfolk. Denne uddannelse indebærer bl.a., at man lærer bestemte videnskabelige metoder og teorier. Men dens formål er også at man bliver socialiseret i faget i den forstand, at uddannede arkæologer anerkender ens evne til at arbejde under de fælles regler. Denne proces er en slags langtrukken initiationsritual (som formelt afsluttes med et speciale-eksamen, og kan toppes med en ph.d. eller dr.phil.), som gør at man bliver del af det videnskabelige samfund. Men samtidig få man også en rolle i samfundet, nemlig den som specialist, som adskiller sig f.eks. fra amatøren. Specialistens 14

2 opgave er også at fungere som bindeled mellem den videnskabelige inderkreds og samfundet. Videnskabelige tekster skal modtages og bliver modtaget af omverdenen. Arkæologi som fag er del af vores moderne samfund. Også derfor, og ikke kun ud fra faglige synsvinkler, skal de opfylde bestemte krav. Hvilke? Når man betragter den forskningshistoriske udvikling indenfor faget arkæologi, så kan det konstateres, og ikke kun i Danmark, at faget har forandret sig en del siden dets opkomst i begyndelsen af 1800-tallet. Hvad man har anset som videnskabeligt, har forandret sig med tiden. Denne forandring er ikke sket adskilt fra, men i sammenspil med samfundsmæssige og politiske udviklinger, samt med andre discipliner (f.eks. Jensen 1992; Myhre 1991; Koch 1998:16ff.). Et eksempel herpå er inddragelsen af den kropslige og sanselige oplevelse i arkæologiske analyser. Mens det for 25 år siden var videnskabeligt fuldstændig uacceptabelt at basere tolkninger på argumenter, som inddrager individets kropslige oplevelse, er det i dag blevet forholdsvis almindeligt. Selv om mange ser skeptiske på den fænomenologiske tilgang, som Christopher Tilley har introduceret til arkæologien (Tilley 1994), og som fokuserer på alle kropsmæssige bevægelsesmuligheder og sanser, er det f.eks. alment anerkendt at benytte sig af computerbaserede view-shed-analyser i landskabsarkæologien, som beregner den sanselige oplevelse, synsindtrykket ud fra et bestemt perspektiv (f.eks. Andersen 2004: 15 fig. 5). Tilleys tilgang er af flere blevet kritiseret for at være uvidenskabeligt, men netop derved er der sat en frugtbar diskussion i gang (Brück 2005). Derfor kan der heller ikke være almengyldige regler og krav til, hvad der er en vigtig og rigtig videnskabelig tekst det afhænger af fagets situation i nuet. Tekster, som provokerer fagdisciplinen, og som, ud fra den gældende opfattelse, bevæger sig på randen af videnskabeligheden, er tit dem, som er med til at forandre vores opfattelse af videnskabeligheden indenfor arkæologi, og som gennem en ny vinkling åbner op for nye måder at tænke på, og dermed bringer diskussionen videre. Desuden kan videnskabelige tekster være mange ting, såsom sammenfatninger om bestemte genstandsgrupper, fænomener eller perioder, det kan være fundkataloger, forskningshistoriske betragtninger, teoretiske essays om arkæologens selvforståelse og rolle i samfundet, osv. Disse skriftstykker kan foreligge i de forskelligste former, f.eks. som bøger, artikler eller internet-bidrag. På trods af de forskelligste formale muligheder og den indholdsmæssige mangfoldighed, som man skal indrømme fagets videnskabelige produktioner har jeg nogle bemærkninger om, hvordan en videnskabelig tekst bør være set udfra den nuværende situation i dagens arkæologi og samfund. Det ubesvarlige: arkæologiens svaghed og styrke En af de første ting som man hører om som arkæologistuderende er at arkæologi er en humanvidenskab, som beskæftiger sig med alle former for menneskelige levn fra hele verden og fra alle tider. Denne kendsgerning gør på den ene side arkæologi til en utrolig spændende udfordring, næsten en slags kongevidenskab for at forstå menneskenes udvikling og færden på kloden. På den anden side afslører dette helhedskrav fagets sårbarhed, utilstrækkelighed og begrænsninger. Den faglige såvel som den populære fascination er i høj grad knyttet til arkæologiens utilstrækkelighed, og til den store gåde, som er forbundet med den: fornemmelsen at der ikke findes et slutgyldigt svar. Udover den simple kendsgerning, at der aldrig vil være et menneske som kan overskue denne helhed af materielle verdener gennem tiderne, er arkæologiens tilsyneladende svaghed, at kun en brøkdel af forhenværende materielle verdener er overleveret til eller synlige i dag. Materialet udgør en stum kilde. Det får kun betydning gennem vores nutidige interesse. Denne betydning bliver formidlet gennem sprog, tekst og billeder. Valget af ord, deres skriftlige placering og sammenhæng samt illustrationer er et nutidigt produkt, og der er utallige måder at bruge og kombinere dem (Mahler et al. 1983; Hodder 1984). Arkæologi som fag eksisterer, fordi der i vores samfund til stadighed findes et behov for at beskæftige sig med forhenværende tider på en videnskabelig måde. Dette behov bliver konstant redefineret. Videnskabelige tekster er ikke kun grundlag for diskussioner blandt arkæologer, men er del af den moderne samfundsvidenskabelige og kulturelle 15

3 debat (Mahler et al. 1983; Baker/Thomas 1990). De danner blandt andet grundlag for formidlingen af arkæologiske emner til en bredere offentlighed, og for den fantasifulde fremstilling af fortiden i alle mulige og umulige sammenhænge: reklamer, historiske romaner, film, tegneserier, computerspil, rollespil, geo-caching osv. Videnskabelig skrivning har en politisk rolle og opgave. Arkæologer er ikke kun eksperter eller videnskabelige autoriteter, men ligeledes samfunds-debattører. Og især den institutionaliserede arkæologi på f.eks. museer og universiteter er, som spejl og redskab af det moderne samfund, i høj grad udsat for styret politisk brug og misbrug (Rostock 2007). Denne politiske dimension ved humanvidenskaberne, selv når den måske ikke forekommer så tydeligt, er belyst i talrige forskningshistoriske arbejder (f.eks. Legendre et al. 2007). I arkæologiens politiske, samfundsmæssige rolle ligger dens sårbarhed, men også dens styrke. Arkæologen er derfor nødt til at være opmærksom og kritisk overfor sin rolle som formidler af videnskabelige resultater. Videnskabelig arkæologi skal selvfølgelig bidrage til at belyse forhenværende materielle verdener, deres forskellige udformninger og betydningslag. Det sker på basis af vores faglige credo: at bevare og beskytte gamle levn for nu- og fremtiden. Vi vil aldrig med sikkerhed vide, hvordan disse forhenværende verdener så ud. Derfor er vi nødt til at forholde os både med ydmyghed, respekt, kritisk sans og åbenhed. For mig er arkæologien frem for alt et avanceret, nuværende, tanke-eksperiment, som, på basis af materielle levn, prøver at udforske menneskenes veje og afveje. Men efter min mening er det afgørende, at forståelsen for fagets gåder og utilstrækkeligheder danner en rød tråd gennem hele den videnskabelige proces, inklusive den videnskabelig formidling også til en bredere offentlighed. Hvad jeg før har beskrevet som svagheder, skal snarere ses som arkæologiens styrke som netop det arkæologien kan bidrage med i det moderne samfund: at arbejde med og formidle spørgsmål, formulere svagheder, at betragte sit kildemateriale og sin egen forskningsmæssige indfaldsvinkel kritisk, at argumentere for sine synspunkter og udvikle gangbare veje, men uden at glemme konteksten og dens mange snublesten. Med andre ord: Den videnskabelige arkæologi, formidlet gennem tekst, har til opgave at udfordre med en konstruktiv, men kritisk sans. Videnskabelige spilleregler Den videnskabelige arkæologi er en avanceret leg med tanker og fragmenter, materielle som ikkematerielle. Den skal være til gavn for så mange som muligt. Derfor er det afgørende, at den moderne, globale arkæologi, forbliver en fagdisciplin med regler. Uden regler kan vi efter min mening opgive den. Det gælder især for den skriftlige videnskabelige formidling. En videnskabelig tekst skal nemlig lægge op til at bygge videre. Forskningsresultatet, som bliver formidlet i en videnskabelig tekst, udgør nemlig kun en brøkdel af tekstens betydning. Meget vigtigere i den videnskabelige forstand er formidlingen af baggrunden, som omfatter kildemæssige, teoretiske og metodiske grundlag, forfatterens skriftlige logik i tankegangen, integration af svage punkter og tvivl. Det vigtigste spørgsmål, som jeg stiller til en arkæologisk tekst, er: Hvordan er forfatteren nået frem til resultatet? Det altafgørende for en videnskabelig tekst er derfor, at dens argumentation er klart forståelig, og at den er skrevet på en måde, som gør det muligt for læseren, alene ud fra den læste tekst, at åbne op for den tilhørende faglige diskussion, så hun eller han på dette grundlag kan gå videre med sin egen forskning. Det karakteristiske for en videnskabelig tekst er, at man som læser kan demontere den og splitte den op i de enkelte dele. Det indebærer at referere til de arbejder og forfattere, som danner grundlag for skribentens viden og argumentation. Kilder og sekundærlitteratur, som ligger til grunde for skribentens arbejde, må være dokumenteret tilstrækkeligt. Arkæologiske videnskabelige tekster er nemlig også sekundærkilder og kataloger over kildemateriale. Kun på baggrund af en ordentlig dokumentation kan skribentens resultat bruges til at skabe nye resultater nye, det vil sige videnskabelige, tekster idet de enkelte dele bliver sat sammen på nye måder, eller bliver kombineret med yderligere aspekter eller andet kildemateriale. Den videnskabelige arkæologiske forfatter skal omfatte sit emne, sin problemstilling og teorier, sit kildemateriale, sine metoder og resultater med størst muligt omhu og selvkritik (Berggren 2000). 16

4 De her fremlagte krav vil måske forekomme positivistiske, overdrevne, besværlige, og på en måde gammeldags. Men ud fra min erfaring som forsker kan jeg konstatere, at der findes alt for mange såkaldte videnskabelige bidrag (fra arkæologer til arkæologer), hvor der ikke er blevet taget hensyn til de nævnte punkter: Der er ikke blevet arbejdet med omhu, og man har ikke fundet det nødvendigt at henvise til sit kildemateriale. Selv om nogle af værkerne, som jeg ville henføre til denne kategori, har gode pointer, så er de tit meget vanskelige, hvis ikke umulige, at arbejde videre med, fordi de netop ikke kan splittes op i enkeltdele, man kan arbejde med. Deres troværdighed er svækket. Et stort problem er desuden, at en hel del tekster fremstiller forskningsresultaterne som givne og u- problematiske som sandheder der ikke kræver argumentation. Dette er især almindeligt når det kommer til tekster skrevet af arkæologer til lægmand. Målet med disse såkaldte populær-videnskabelige tekster er at nå en bredere offentlighed. For et gøre det, angiveligt, nemmere for læseren giver de helt bevist afkald på beskrivelsen af bl.a. arkæologens argumentationskæde og den faglige kontekst, samt til henvisninger til kilder og yderligere læsning. Netop det er i mine øjne en forfejlet form for formidling. Specialisterne vildleder i disse tilfælde deres publikum og i sidste ende også sig selv. Arkæologer har pligt til at tage deres publikum alvorligt, ved ikke at undervurdere dets intellektuelle potentiale, og bør derfor gribe chancen til at formidle også det ubesvarlige : at henvise til fragmentationen af de materielle levn, til mangfoldigheden af tolkningsmulighederne og til de uomgængelige brud i vores argumentationskæde. Det er de ting som gør faget interessant og vigtigt. Denne simple kendsgerning er i mine øjne den eneste retfærdiggørelse for at anskue arkæologi som en fagdisciplin med videnskabelige krav. Aktuelle udfordringer Afslutningsvis vil jeg beskrive nogle udfordringer, som videnskabelig skrivning konkret byder på, og som ikke gør det nemmere at følge de ovenfor nævnte videnskabelige spilleregler. Udfordringerne hænger sammen med aspekter som: informationsfylde, originalitet og kvalitet. Når man skriver videnskabeligt, så skal man forholde sig til et overvældende kompleks af arkæologiske primær- og skriftlige sekundærkilder. Kunsten er at overskue denne fylde af information. Det gælder ikke kun formuleringen af præcise, gavnlige videnskabelige problemstillinger, men også hvilken litteratur man inddrager i sine studier. En gang var det stadigvæk muligt at overskue den arkæologiske debat på europæisk plan, og dengang var det, angiveligt, muligt at læse samtlige eksisterende fagbøger. I dag er sådant et forehavende fuldstændig umuligt. Det er ikke engang sikkert at man er i stand at overskue sit forskningsfelt i alle dets mange detaljer, pga. af den fylde af publikationer, og også, fordi værker fra andre samfundsrelaterede fag, som f.eks. socialantropologi eller filosofi, er blevet til en vigtig del af den arkæologiske diskussion. At skrive videnskabeligt betyder ikke længere at henvise til alt, hvad der en gang er blevet skrevet om et emne, men at vælge de mest relevante værker på en konstruktiv måde. Dermed bliver det mere og mere åbenbart, at det at arbejde videnskabeligt er og altid har været en kreativ virksomhed. Kunsten er at bevare arbejdets kvalitet selv om man træffer et valg og er kreativ. Det samme gælder spørgsmålet hvorvidt man skal inddrage internationale forfattere i sit arbejde. Det er ikke bare et spørgsmål om sprog, men også om de fra land til land forskellige forskningstraditioner som gemmer sig i de enkelte tekster. Forskellige sprog trækker i sig selv grænser for faglig udveksling. Engelsk er i hvert fald det sprog, som tydeligst dominerer den arkæologiske forskning. Men man kan være sikker på, at også i lande, hvis sprog man ikke taler som i mit tilfælde f.eks. russisk er der en livlig arkæologisk diskussion. Man diskuterer måske de emner som jeg beskæftiger mig med, men det ved jeg ikke noget om. Til gengæld inddrager jeg de studier, som jeg kender, i mit tilfælde tyske tekster, men som måske ikke er så velkendte i Danmark. Kunsten er at flette forskellige diskussioner i forskellige sprog sammen på en konstruktiv og meningsfyldt måde. Et andet problem i denne sammenhæng er, hvad der er trendy lige i øjeblikket. Succesrigt videnskabeligt arbejde følger tit trenden, ofte, fordi det virkelig er fællesemner, som arkæologer beskæftiger sig med, 17

5 og fordi der faktisk findes en overordnet diskussion. Det kan ske at man oplever at det, man selv har fundet på, lige er blevet formuleret et andet sted. En anden ting er at begreber og tænkemåder i mange arbejder bliver overtaget ukritisk (Bentley 2006). Kunsten er at bevare originaliteten i sin videnskabelige søgen, og ikke bruge slagord, som ikke er grundigt reflekterede. I bund og grund skal videnskabeligt arbejde handle om kvalitet. Og det selv om man som forsker i nutidens videnskabelige univers hele tiden må være med levere varen i form af videnskabelige tekster producere. Denne produktionstvang er dybt indlejret i nutidens smide-væk-samfund: at producere uanset kvalitet, konsumere halvhjertet, smide væk, forsøge at glemme. Hvem, må vi spørge, skal konsumere, dvs. læse alle disse halvhjertede videnskabelige produkter? På den anden side er der så mange områder, som ikke er bearbejdet videnskabeligt tilstrækkeligt og med den nødvendige omhu så det handler bare om at gå i gang og skrive, i et passende tempo, de tekster, som fremtidig forskning kan bygge på. Litteratur Andersen, N. H Sarup: Causewayed enclosures in a Neolithic ritual landscape in Denmark. Journal of Nordic Archaeological Science: Baker, F. and J. Thomas (red.)1990 Writing the past in the present. Lampeter, Saint David s University College. Alexander Bentley, R Academic copying, archaeology and the English language. Antiquity 80: Berggren, K The Knowledg-Able Agent? On the Paradoxes of Power. I: C. Holtorf and H. Karlsson (red.), Philosophy and Archaeological Practice. Perspectives for the 21 st Century. Göteborg, Bricoleur Press: Brück, J Experiencing the past? The development of a phenomenological archaeology in British prehistory. Archaeological Dialogues 12: Hodder, I Archaeology in Antiquity 63: Jensen, J Thomsens Museum. Historien om Nationalmuseet. København, Gyldendahl. Koch, E Neolithic Bog Pots from Zealand, Møn, Lolland and Falster. Nordiske Fortidsminder Ser. B Vol. 16 København, Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab. Kümmel, Ch., N. Müller-Scheeßel und A. Schülke (red.)1999 Archäologie als Kunst. Darstellung Wirkung Kommunikation. Tübingen, MoVince. Legendre, J.-P. et al. (red.) 2007 L'archéologie nazie en Europe de l'ouest/nazi- Archäologie in Westeuropa. Actes de la table ronde internationale "Blut und Boden" tenue à Lyon (Rhone) dans le cadre du Xe congrès de la European Association of archaeologists (EAA), les 8 et 9 september Gollion, Infolio édition. Mahler, D. L., C. Paludan-Müller og S. Stummann Hansen 1983 Om arkæologi. Forskning, formidling, forvaltning for hvem? København, Hans Reitzel. Myhre, B Theory in Scandinavian Archaeology since 1960: a view from Norway. I: I. Hodder (red.), Archaeological Theory in Europe. The Last 3 Decades. London, Routledge: Rostock, J Arkæologi som Forretning om en diskurs med uheldige konsekvenser.arkæologisk Forum 17, 2007: Tilley, C The phenomenology of landscape. Places, paths and monuments. Oxford/Providence, USA: Berg. 18

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9. 1 Invitation til bogen... 11 Formål... 11 Bogens metode... 12 Hvilke hjælpemidler er nødvendige?... INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................. 9 1 Invitation til bogen.................................................. 11 Formål.............................................................

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Workshop L. 27. 08, aktiv aldring

Workshop L. 27. 08, aktiv aldring Workshop L. 27. 08, aktiv aldring Titel på papersession: Ældre borgeres sociale relationer og kulturinstitutioners rolle i social inklusion Nordisk Folkehelse konferance i Trondheim 26.- 29. august 2014,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen?

Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen? Philip de Langes Allé 10 Tlf. 4170 1500 1435 København K Fax 4170 1515 Danmark info@kadk.dk 25. september 2013 Hvordan klæder KADK fremtidens arkitekter på til at møde bygherrerne og byggebranchen? Tale

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012

Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Rapport om ophold på Det Danske Institut i Athen, Februar 2012 Indledningsvis ønsker jeg at takke de mennesker, som tildelte mig opholdet i gæste-lejligheden i Koukaki, dette var en uforglemmelig oplevelse

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C

8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Stig Jensen Boganmeldelse Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? København 2008: Geografforlaget og Mellemfolkeligt Samvirke Forventningerne

Læs mere

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen

Spørg dig selv. Larmende længsler og sjælens forunderlige veje. Oplysning om selvindsigt. Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Larmende længsler og sjælens forunderlige veje Oplysning om selvindsigt Charlotte Grøhn Matthiesen Spørg dig selv Copyright 2012 Charlotte Grøhn Matthiesen All rights reserved Udgivet 2012

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere