Strategi for Socialområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for Socialområdet"

Transkript

1 Dato: 12. juni 2012 Brevid: Strategi for Socialområdet I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid. Efterspørgsel efter etablerede tilbud er for nedadgående. Det er nye tilbud der efterspørges. Dels tilbud til nye målgrupper med stadig mere komplekse behov og dels tilbud, der kan leveres løsrevet fra de matrikler, hvor de etablerede tilbud er beliggende, fx i form af enkeltydelser, der understøtter lokal inklusion. Strategiens mål er at sætte retning for Socialområdets udvikling og at forholde sig til de ændringer, der sker i arbejdsdelingen med kommunerne. Strategien tager udgangspunkt i regionens nuværende opgaveportefølje. Ændres denne som konsekvens af evaluering af kommunalreformen, hvis resultat vil foreligge primo 2013, tages strategien op til fornyet overvejelse. Strategien forelægges Regionsrådet til endelig vedtagelse i august Strategien præsenteres under følgende seks overskrifter: - Udviklingsområder for det regionale socialområde - Velfærdsteknologi og digitale løsninger - Sikring af kvalitet i tilbud - Gennemsigtighed: Indhold og pris - Økonomisk styring - Udvikling af dialog med centrale interessenter Side 1

2 1. Udviklingsområder for det regionale socialområde Det regionale socialområde virker i hovedsagen på entreprenørvilkår. Det betyder, at socialområdet har de opgaver, der efterspørges af kommunerne. Det er kommunerne, der har det fulde ansvar for myndighed, forsyning og finansiering af tilbud til borgerne. I kommunerne satses på nærhed i opgaveløsningen. Flest mulige borgere får de ydelser, de har brug for i eget hjem. Borgere, der har brug for institutionstilbud, tilbydes så vidt muligt et i lokalområdet. For en mindre gruppe borgere er de tilbud, der udvikles i kommunerne, ikke tilstrækkelige. Der er tale om borgere, der på grund af sjældne og/eller sammensatte problemer ikke kan rummes i de kommunale tilbud eller borgere, der ud over den basispakke, de modtager i kommunalt regi i en periode har brug for supplerende højt specialiserede ydelser. Iagttagelse af udviklingen i kommunerne bringer to dagsordner til syne for den strategiske udvikling på Socialområdet. 1.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Tilbud til borgere med særlige behov 2) Tilbud der understøtter lokal inklusion De to dagsordener foldes ud i det følgende: Tilbud til borgere med særlige behov Udviklingen i kommunerne tegner konturen af den fremtidige arbejdsdeling med kommunerne. Til de allerfleste borgere etablerer kommunerne selv de nødvendige tilbud. Det er borgere med sjældne og/eller sammensatte behov, der henvises til tilbud på Socialområdet i Region Sjælland. Enkelte af disse borgere har behov, der er så særlige, at de ikke kan rummes i tilbuddene på almindelige vilkår. Til de borgere skal etableres en særforanstaltning. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at etablere en særforanstaltning, der helt skærmer borgeren, i et såkaldt enkeltmandstilbud. På Socialområdet i Region Sjælland er know-how til etablering af sådanne tilbud. - at udvikle tilbuddene på Socialområdet med fokus på det højt specialiserede dvs. udvikle tilbud til borgere med sammensatte og/eller sjældne problemstillinger - at byde ind på løsning af opgaver over for borgere med helt særlige behov, evt. etableret som særforanstaltninger eller i enkeltmandstilbud - at udvikle de bygningsmæssige rammer, der gør etablering af særforanstaltninger og enkeltmandstilbud mulige, evt. ved ombygning eller indgåelse af midlertidige lejemål Tilbud der understøtter lokal inklusion Enkelte af de borgere, der er inkluderet i de kommunale tilbud, har, ud over den basispakke, de modtager, brug for enkelte supplerende højt specialiserede ydelser. Side 2

3 Der kan være tale om forskellige typer tilbud. Udredning af behov er en forudsætning for tilrettelæggelse af hjælp til mennesker med komplekse behov. I udredningsarbejdet er der ofte behov for at trække på andre faglige kompetencer end dem, der indgår i den daglige arbejdstilrettelæggelse omkring en borger. I Region Sjællands tilbud findes de specialkompetencer, der skal til at udrede borgere med komplekse problemstillinger. Udredning kan tilrettelægges både som korterevarende udredningsforløb i tilbuddene og som enkeltydelser, der kan købes til af kommunerne i det omfang, de har brug for det. Aflastning er en anden type tilbud, der under forskellige former kan understøtte lokal inklusion. Traditionelt har aflastning været et tilbud til familier, der har haft et handicappet familiemedlem boende i hjemmet. Nye behov for aflastning viser sig i kommunale tilbud, hvor borgere ud over basispakken i en periode har brug for supplerende specialydelser. Sådanne supplerende specialydelser kan leveres enten under et traditionelt aflastningsophold eller ude lokalt som personaletræning til de medarbejdere, der er omkring borgeren i hverdagen. Kurser for centrale aktører i netværket omkring handicappede borgere er en tredje type tilbud, der understøtter lokal inklusion. I stigende grad involveres både familie og medarbejdere i almene kommunale tilbud - daginstitutioner, skoler mv. - i udførelsen af støtte til handicappede borgere. Det skal de klædes på til, og kan med fordel benytte den type kurser, der allerede eksisterer som en del af det samlede regionale tilbud på socialområdet. Kurser er traditionelt leveret som samlede forløb, men er under udvikling, så enkeltkomponenter kan rekvireres til at supplere forløb, som fx er sat i værk i den enkelte kommune. Rådgivning i enkelte tilfælde leveres hjælp til at blive klædt på også til sagsbehandlere i kommunerne eller til konsulenter, der bistår ved etablering af løsninger for handicappede borgere. I den enkelte kommune vil der typisk være langt imellem sager fx på de små handicapområder, og i praksis viser det sig vanskeligt for sagsbehandlere og konsulenter at være opdaterede på de muligheder, der findes på det samlede social- og sundhedsområde. Den rådgivningskompetence, der findes på det regionale socialområde formidles blandt andet af VISO, til hvem en række af de regionale sociale tilbud er leverandører. Kommunernes arbejde for nærhed og inklusion sætter en ny dagsorden: Der er brug for højt specialiserede ydelser, der kan leveres decentralt, og i de enkelte kommuner supplere de tilbud, kommunerne selv har. - at der arbejdes for at ompakke de totaltilbud, der traditionelt har kendetegnet tilbuddene på Socialområdet, så kommunerne kan rekvirere de højt specialiserede ydelser, de har brug for som supplement til de tilbud, de selv kan levere. 2. Velfærdsteknologi og digitale løsninger Velfærdsteknologier og digitale løsninger er væsentlige elementer i udvikling af det specialiserede socialområde. Velfærdsteknologier er robotteknologi, telemedicin, it-løsninger samt forskellige intelligente hjælpemidler, der kan benyttes af borgere med særlige behov. Eksempler på velfærdsteknologier er spiserobotter, toiletter med automatiske vaske- og tørrefunktioner, fjernbetjente vinduer, døre, gardiner, musikanlæg mv. Side 3

4 På det digitale område ligger et stort potentiale for handicappede borgeres mulighed for at kommunikere med omverdenen ved hjælp af smartphones, i-pads mv. herunder mulighed for at borgerne kan betjene sig af informationstjenester, tilbud om fjernundervisning mv. I dagligdagen kan velfærdsteknologier og digitale løsninger gøre borgerne mere selvhjulpne, dvs. give borgerne en større frihed samtidig med at der spares ressourcer. Fx kan rutineopgaver som støvsugning automatiseres, så der frigøres tid til de borgernære opgaver. Velfærdsteknologier og digitale løsninger kan også medvirke til at forbedre medarbejdernes arbejdsforhold. Potentialet her ligger fx i forflytningsteknologier, der gør det lettere at udføre ellers fysisk belastende opgaver. I samarbejde med kommunerne og i det tværsektorielle samarbejde ligger endvidere et potentiale i, at møder der tidligere har krævet fysisk tilstedeværelse kan afløses af videokonferencer og lignende. 2.1 Dagsorden for den strategiske udvikling 1) Fokus på anvendelse af velfærdsteknologi og it-løsninger i de enkelte tilbud 2) Samarbejde med eksterne vidensmiljøer Fokus på anvendelse af velfærdsteknologier og digitale løsninger i de enkelte tilbud Spørgsmålet om hvilke velfærdsteknologier og digitale løsninger, der med fordel vil kunne anvendes i de enkelte tilbud afhænger af de målgrupper, tilbuddene betjener. Afsøgning af relevante løsninger må derfor foretages i relation til hvert enkelt tilbud og i forhold til hver enkelt målgruppe. Fokus ved afsøgning er dels at forøge borgernes selvhjulpenhed og dels at forbedre medarbejdernes arbejdsforhold. - at hvert enkelt tilbud, i relation til den målgruppe de betjener, afsøger relevante løsninger inden for velfærdsteknologi og digitale løsninger Samarbejde med eksterne vidensmiljøer På det specialiserede socialområde er det ofte nødvendigt at tilpasse teknologiske løsninger til borgernes helt særlige behov. Socialområdet må derfor være i kontakt med de vidensmiljøer, der står for udvikling af velfærdsteknologier og digitale løsninger og ved implementering af løsninger indgå i et tæt samarbejde med vidensmiljøerne og leverandørerne på området. - at Socialområdet er i kontakt med de vidensmiljøer der står for udvikling af velfærdsteknologier og digitale løsninger og ved implementering af løsninger indgå i et tæt samarbejde med vidensmiljøerne og leverandørerne på området. 3. Sikring af kvalitet Som leverandører af højt specialiserede tilbud mødes tilbuddene på Socialområdet med krav om dokumentation for, at de socialfaglige indsatser, der sættes i værk, har den ønskede virkning på borgerne. Side 4

5 Socialområdet udfordres i denne sammenhæng af, at der ikke er tradition for forskning, der systematisk følger op på resultaterne af de indsatser, der sættes i værk. Områdets praksis er traditionelt baseret på den viden, der findes i de enkelte tilbud. Arbejdet med kvalitetssikring af indsatsen i de sociale tilbud varetages dels igennem det lovpligtige tilsyn og dels igennem arbejdet med en dansk kvalitetsmodel. I den offentlige debat er der fokus på tilsyn med sociale tilbud. Igen og igen understreges, at tilsynet bør sikre, at borgerne får den hjælp, de har ret til, og at hjælpen udføres på en fagligt forsvarlig måde. Regionerne har et forspring på dette område med en lang tradition for et tilsyn, der baserer sig på fastlagte mål for frekvensen af henholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsyn. Dette forspring skal synliggøres som en del af den kvalitet, som Socialområdet står for. Arbejde med kvalitetsmodellen bidrager ligeledes til kvalitetssikring af indsatsen i de sociale tilbud. Siden 2007 har implementering af kvalitetsmodellen forskellige redskaber bidraget afgørende til, at det i tilbuddene på Socialområdet er muligt at bedømme om man faktisk leverer den indsats, som man siger, man gør skabe synlighed i indsats over for brugere, pårørende og offentlighed skabe faglig udvikling og lære af andres erfaring I forbindelse med implementering af kvalitetsmodellen er der sat gang i arbejdet med en elektronisk journal, der understøtter systematisk dokumentation af indsatsen overfor de enkelte borgere. Arbejdet med kvalitetssikring er således godt på vej. Der er ønske om yderligere at styrke kvalitetssikring og -udvikling på Socialområdet. Som led heri sættes tre temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet. De tre dagsordener foldes ud i det følgende: 3.1 Dagsorden for strategisk udvikling 3) Bredere grundlag for evidensbasering af praksis 4) Styrkelse af dokumentation på enkeltsagsniveau 5) Sammenhæng mellem tilsyns- og kvalitetsarbejde Bredere grundlag for evidensbasering af praksis Implementering af den danske kvalitetsmodel har bragt Socialområdet et godt stykke vej i bestræbelserne på at dokumentere virkningen af de sociale indsatser. Foreløbig omfatter kvalitetsmodellen 9 standarder. Udbygning af standarderne skal medvirke til yderligere at styrke evidensbaseringen af praksis. Et andet bidrag til yderligere evidensbasering af praksis er krav til tilbuddene på Socialområdet om i videst muligt omfang at tydeliggøre referencen til det faglige fundament, de bygger deres praksis på. - at standarder i den danske kvalitetsmodel udbygges med det formål yderligere at evidensbasere praksis Side 5

6 - at de sammenhængende beskrivelser, der findes af indholdet i de sociale tilbud, på Tilbudsportalen, i servicedeklarationer mv. i videst muligt omfang skal tydeliggøre referencen til det faglige fundament, tilbuddene bygger deres praksis på. - at der skabes rammer for forskning, så den metodeudvikling, der foregår i de sociale tilbud, kan medvirke til evidensbasering af det sociale arbejde Styrkelse af dokumentation på enkeltsagsniveau Potentiale til styrkelse af dokumentation af indsatsen over for den enkelte borger ligger i en tættere sammenkædning af de kvalitetsindikatorer, der arbejdes med på tilbudsniveau, og den dokumentation, der føres i de enkelte borgeres sag. Kvalitetsindikatorer kan stamme både fra standarderne og fra de temaer, der spørges ind til i tilfredshedsundersøgelser blandt brugere og pårørende og i de fokusgruppeinterviews, der gennemføres som led i tilsynsbesøgene. - at fælles retningslinjer for tilbuddenes brug af Bosted System sikrer, at dokumentationen i de enkelte borgeres sag forholder sig til de indikatorer for kvalitet, der arbejdes med på området Sammenhæng mellem tilsyns- og kvalitetsarbejde Implementering af en dansk kvalitetsmodel på Socialområdet er med udgangen af 2011 så langt, at de redskaber der arbejdes med; audit, ekstern evaluering mv. sammen med resultaterne af tilsynsbesøgene kan indgå i en sammenhængende og styrket vurdering af kvaliteten i de enkelte tilbud, omfattende både vurdering af om borgerne får den hjælp, de har ret til og vurdering af, hvordan kvalitetspotentialet i de enkelte tilbud yderligere kan foldes ud. - at de redskaber, der arbejdes med henholdsvis på tilsynsområdet og i kvalitetsmodellen, skrives ind i en samlet model, der skal styrke vurderingen både af tilbuddene til borgerne og mulighederne for at udfolde kvaliteten i de enkelte tilbud. 4. Gennemsigtighed: Indhold og pris Den pris kommunen betaler for en borgers ophold i et socialt tilbud fastsættes med en takst. Taksten er beregnet som en gennemsnitlig betaling, der tager højde for en vis forskel på tilbuddene til de enkelte borgere og et vist udsving i behovene hos de enkelte hen over året. Stadig flere af de borgere, der henvises til tilbuddene på det regionale socialområde, har en problematik, der gør det nødvendigt at vurdere, om behovene kan opfyldes inden for den pris, der er fastsat ved takstberegningen (særforanstaltninger). I de tilfælde er det afgørende både for kommunerne og for de enkelte tilbud, at der er gennemsigtighed i forholdet mellem indhold og pris; at der foreligger klare beskrivelser af, hvilken type indsats, der er omfattet af den (basis)takst, der opkræves. Gennemsigtighed i forholdet mellem indhold og pris er samtidig en forudsætning for, at kommunerne kan vurdere det serviceniveau, der er lagt til grund for takstberegningen. Traditionelt er serviceniveauet i de sociale tilbud fastlagt ud fra en forudsætning om, at der i faglig forstand skal ydes det bedst mulige overfor borgerne. Det er en forudsætning, der udfordres af at kommunerne i dag sætter egne standarder for den kvalitet, der skal ydes overfor borgerne. Niveauet for kvalitet er ikke altid det bedst mulige. Kommunernes økonomiske situation tvinger dem til omkostningsbevidsthed, også ved køb af sociale tilbud. En populær formule- Side 6

7 ring af det nye tankesæt er, at kommunerne ikke er tilfredse med kun at kunne købe Rolls- Royes, hvis det er Skoda, de efterspørger. Gennemsigtig i forholdet mellem indhold og pris sætter tre temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling af Socialområdet. De tre dagsordner foldes ud i det følgende 4.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Klare beskrivelser af indholdet i de sociale tilbud 2) Klare aftaler i forbindelse med visitation 3) Det nye tankesæts konsekvenser for arbejdsmiljøet Klare beskrivelser af indholdet i de sociale tilbud På Socialområdet skal arbejdes med udvikling af beskrivelser, der over for kommunerne klargører, hvad der er indholdet af de enkelte tilbud. - at indholdet af de enkelte tilbud på Socialområdet beskrives i et sprog, der har reference til anerkendte socialfaglige begreber Klare aftaler i forbindelse med visitation I samarbejdet med kommunerne om den enkelte borgers sag må der ikke herske usikkerhed om, hvad der er aftalt. Tidligere tiders praksis, hvor ændringer i indsats overfor den enkelte, fx en ekstra støtte i en periode, kunne sættes i værk uden forudgående aftale med kommunerne, godtages ikke længere. Tilsvarende skal de generelle vilkår for samarbejdet være på plads; terminer for genforhandling, vilkår for opsigelse mv. - at der for alle borgere foreligger en kontrakt, der klargør den aftale, der er truffet med den enkelte kommune. Kontrakten suppleres for så vidt angår indholdet at tilbuddet til den enkelt af den individuelle plan Det nye tankesæts konsekvenser for arbejdsmiljøet Den manglende mulighed for i alle situationer at yde det bedst mulige overfor de enkelte borgere påvirker arbejdsmiljøet i de sociale tilbud. Det kan opleves som en manglende anerkendelse af faglighed og belaste trivslen på arbejdspladsen. Arbejde med arbejdsmiljø er derfor en væsentlig forudsætning for konstituering af en praksis, der forholder sig til den nye virkelighed på det sociale område, hvor målestok for kvalitet er det, der i den enkelte borgeres sag er aftalt med kommunen også i de tilfælde, hvor det afviger fra fagpersoners vurdering af, hvilke ydelser, det ville være rigtigst at sætte ind med. - at der i arbejdsmiljøarbejdet er fokus på at skabe klarhed og forståelse for de ændrede vilkår, der gælder for opgaveløsningen på det sociale område. 5. Økonomisk styring Forskellige udfordringer knyttet sig til styring af økonomien på Socialområdet. En udfordring er til stadighed at justere forbruget i de sociale tilbud, så det modsvarer indtægterne fra takstbetalingen. Denne udfordring ser ud til at være løst med bestemmelsen om, Side 7

8 at tilbuddenes budgetter bliver reguleret med +/- 70% ved henholdsvis over- og underbelægning. I 2011 formåede alle tilbud på Socialområdet at overholde deres budget inden for den tilladte afvigelse på 3%. En anden udfordring knytter sig til kommunernes krav om, at den betaling, de skal betale for hver enkelt borger, så nøjagtig som muligt skal afspejle de udgifter, der medgår til levering at de ydelser, borgeren får. Dette krav udfordrer princippet om færrest mulige takter, der trækker i retning af at beregne en gennemsnitspris, der er gældende for en større gruppe borgere. Færrest mulige takster er et princip, der i samarbejdet mellem kommuner og region har haft til formål at sikre den størst mulige budgetsikkerhed. En stadig større gruppe af de borgere, der visiteres til Socialområdet, falder helt uden for det, som kan etableres inden for de sociale tilbuds beskrevne rammer, herunder takst. I de tilfælde er det nødvendigt helt særskilt at beregne en pris for den (sær)foranstaltning, der skal sættes i værk. En tredje udfordring ligger i den ændrede arbejdsdeling mellem kommunerne og regionen. Tilbuddene på Socialområdet står i vid udstrækning overfor at skulle varetage nye opgaver. I nogen sammenhænge handler det om at udvikle tilbud til nye målgrupper, i andre om at ompakke eksisterende totalløsninger, så specialiserede enkeltydelser kan bidrage til den opgaveløsning, der foregår lokal i kommunerne. Jf. afsnit om tilbud, der understøtter lokal inklusion. Spørgsmål om økonomistyring sætter to temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet. De to dagsordener foldes ud i det følgende: 5.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Differentierede priser 2) Økonomistyring der giver mulighed for udvikling af tilbud Differentierede priser Princippet om færrest mulige takster karambolerer med udviklingen i de opgaver, der visiteres til tilbuddene på Socialområdet. Det er kommunernes forventning at den betaling, der opkræves for hver enkelt borger, afspejler udgifterne til den konkrete indsats, der ydes overfor borgeren. En stadig mere differentieret opgaveløsning stiller dermed krav om at differentiere grundlaget for beregning af den pris, der skal opkræves. - prisfastsættelse, der understøtter den differentierede opgavevaretagelse - overfor kommunerne at formidle, at differentieret prissætning følger af, at regionens tilbud på Socialområdet i stadig større omfang anvendes til løsning af opgaver overfor borgere med sammensatte og/eller sjældne problemstillinger Økonomistyring, der giver mulighed for udvikling af tilbud Socialområdet er under omstilling og har brug for en vis risikovillighed. Der er brug for rammer, der gør det muligt for tilbuddene at arbejde med udvikling og at kunne fravige kravet om, at nye tilbud fra dag 1 skal finansieres alene ved takstindtægter. Side 8

9 - at den økonomiske styring på Socialområdet forholder sig til, at udvikling af nye tilbud er en forudsætning for, at tilbuddene vedvarende kan honorere den efterspørgsel de mødes med. 6. Udvikling i dialog med centrale interessenter Dialog med brugere og pårørende om tilrettelæggelsen af tilbuddene på Socialområdet har i hele regionens levetid været højt prioriteret. I 2009 vedtog Regionsrådet en bruger- og pårørendepolitik for Socialområdet. Politiken sikrer, at brugere og pårørende får indflydelse på tilrettelæggelsen af de tilbud, de modtager. Politiken er formuleret som en overordnet standard, der har været udgangspunkt for, at tilbuddene hver især har formuleret deres retningslinjer for samarbejdet. De lokale retningslinjer afspejler, at der er store forskelle i de beboergrupper, som tilbuddene arbejder med. Opfølgning på bruger- og pårørendepolitikken indgår i tilsynet med de sociale tilbud. Et andet element i dialogen med brugere og pårørende om tilrettelæggelsen af de tilbud, de benytter, er tilfredshedsundersøgelserne. Undersøgelserne gennemføres, afhængig af målgruppe, hvert 2. eller 3. år. Undersøgelserne er tilrettelagt, så de blandt andet belyser brugere og pårørendes tilfredshed med indsatsen på de indikatorer for kvalitet, der arbejdes med i kvalitetsmodellen. En anden type dialog med et helt andet sigte er den, der indgår i de sociale tilbuds markedsføring og markedsundersøgelse. Forskellige tilbud har afprøvet forskellige metoder. Nogle tilbud har inviteret samarbejdspartere til faglige temadage og i den sammenhæng fortalt om egne tilbud. Andre har inviteret centrale kendere til seminar og bedt dem bidrage til vurdering af, i hvilken retning tilbuddet skal udvikle praksis. En videreudvikling af den markedsførende og markedsundersøgende dialog anses som væsentlig for den strategiske udvikling på Socialområdet. Udvikling i dialog med centrale interessenter sætter to centrale temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet Dagsordenerne foldes ud i det følgende: 6.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Udvikling af dialog med brugere og pårørende 2) Dialog som led i markedsføring og markedsundersøgelse Udvikling af dialog med brugere og pårørende Dialog med brugere og pårørende må til stadighed forholde sig til de ønsker, behov og forudsætninger, der er i den beboergruppe, tilbuddene arbejder med. Bruger- og pårørendepolitikken stiller krav til tilbuddene om vedvarende at have fokus på, at de metoder der arbejdes med, giver brugere og pårørende de bedste forudsætninger for indflydelse på tilrettelæggelsen af de tilbud, de modtager. Side 9

10 - at tilbuddene på Socialområdet tilrettelægger deres samarbejde med brugere og pårørende under iagttagelse af de forandringer, der sker i brugergruppernes sammensætning - stadig flere er borgere med sjældne og/eller sammensatte behov Dialog som led i markedsføring og markedsundersøgelse Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid. Efterspørgsel efter etablerede tilbud er nedadgående. Det er nye tilbud, der efterspørges: Tilbud til nye målgrupper og tilbud, der kan leveres under andre betingelser end de kendte, fx som enkeltydelser, der understøtter lokal inklusion. I en brydningstid er det afgørende, at de mål der sættes for det enkelte tilbuds udvikling, bliver formuleret med baggrund i konkret viden om, i hvilke relationer de centrale interessenter ser det fremtidige samarbejde med tilbuddet. - at der (videre)udvikles metoder til markedsføring og markedsundersøgelse blandt centrale interessenter for tilbuddene på Socialområdet. Side 10

Strategi for det regionale socialområde

Strategi for det regionale socialområde Strategi for det regionale socialområde Indhold Strategi for Socialområdet... 4 1. Udviklingsområder for det regionale socialområde...5 2. Velfærdsteknologi og digitale løsninger...8 3. Sikring af kvalitet...10

Læs mere

Driftsaftale 2013. Socialområdet

Driftsaftale 2013. Socialområdet Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...

Læs mere

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet

Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen

Læs mere

DRIFTSAFTALE 2015. Socialområdet

DRIFTSAFTALE 2015. Socialområdet DRIFTSAFTALE 2015 Socialområdet a 2015 Indhold Indhold 1 1. Indledning 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet 3 2.1. Socialafdelingen 3 3. Økonomi 4 4.0 Socialområdets mål og specifikke indsatser

Læs mere

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsmodel for socialtilsyn Version iht. BEK nr. 1907 af 29/12/2015 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015 Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne. Kvalitetsstandard Overskrift Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne Handic ap Lov om almene boliger 105 og Servicelovens 85 Modtagere Botilbud i

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden Kommunikationsstrategi 2014 Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden etableres som følge af Lov om Socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Den gensidige aftale

Den gensidige aftale Den gensidige aftale Oplæg vedr. styring af tilbud på det specialiserede specialområde hvordan gør vi? Oplægsholdere: Louise Raunkjær, Direktør for Børn og Unge, Varde kommune Ejnar Tang, Centerchef i

Læs mere

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108

Kvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108 Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Handic ap Servic elovens 108 Modtagere Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk

Læs mere

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn

Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Aftale om Et Nyt Socialtilsyn Når samfundet påtager sig et ansvar for at støtte udsatte børn og voksne eller borgere med handicap, har vi også en særlig forpligtelse til at sikre, at disse børn, unge og

Læs mere

Balanceplan for Service Område 16, Børn og Forebyggelse

Balanceplan for Service Område 16, Børn og Forebyggelse Balanceplan for Service Område 16, Børn og Forebyggelse Serviceområde 16 forventer et merforbrug på ca. 20 mio. kr. Forvaltningen foreslå en udgiftsreduktionsplan som forløber sideløbende med udrulningen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov

Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov 13. november 2013 Aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov Mennesker med meget komplekse problemer eller sjældne funktionsnedsættelser har ofte behov for en særlig indsats. Det kan

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Servic elovens 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.

Servic elovens 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Kvalitetsstandard O vers krift Midlertidige botilbud Handic ap Servic elovens 107 Lovgrundlag Servicelovens 107 Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Borgere, som på grund af betydelig

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Slutrapport: Udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs

Slutrapport: Udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs 21. april 2014 Slutrapport: Udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs Med dette notat afrapporteres udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ), der er gennemført i perioden april 2012 april 2014. Notatet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune. Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn På Hjørnet, Svendborg kommune Fredag den 24. oktober 2008 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg På Hjørnet. Formålet med

Læs mere

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration.

Der foreligger et ydelseskatalog fra 2006. Fremadrettet har vi valgt at fokusere på en fyldest gørende service deklaration. Ældre og handicap Handlingsplan efter tilsyn Efter hvert tilsyn skal institutionen udarbejde en handlingsplan indenfor en måned efter modtagelse af rapport. Hvis der modtages rapporter, hvor der peges

Læs mere

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur

Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Projektleder og kontaktperson Projekt-medarbejdere Livsmod III: Forebyggelse af børn og unges selvskadende adfærd i den nye struktur Frederiksborg Amts Børnerådgivning

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

1. Hjælpens lovgrundlag. 71, 74 og 75 i lov om social service. 2. Behov, som hjælpen dækker

1. Hjælpens lovgrundlag. 71, 74 og 75 i lov om social service. 2. Behov, som hjælpen dækker 1. Hjælpens lovgrundlag 71, 74 og 75 i lov om social service 2. Behov, som hjælpen dækker Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. Formålet med hjælpen At renholde boligen i samarbejde

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Gribskov Kommunes erfaringer med udbud på socialområdet Velfærdsbazar II

Gribskov Kommunes erfaringer med udbud på socialområdet Velfærdsbazar II Gribskov Kommunes erfaringer med udbud på socialområdet Velfærdsbazar II Sundhedschef Mette Bierbaum 9. maj 2012 Dagsorden Kort om Gribskov Kommune Udbudshistorik i Græsted-Gilleleje/Gribskov Kommune Muligheder

Læs mere

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX

Socialtilsyn. Version 1.0 Udgivet den XXX Socialtilsyn de økonomiske ramme r Version 1.0 Udgivet den XXX Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Regulering af kommunernes bloktilskud... 3 Kun nye, forpligtende opgaver kompenseres... 4 Fordeling af

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Serviceniveau og styring på voksenområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring på voksenområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring på voksenområdet - Nogle eksempler De centrale emner i et serviceniveau og styring på voksenområdet: 1. Behov: - Tydelige kriterier for at få adgang til hjælp - Tydelige mål for

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets og vurdering af om tilbuddet fortsat har den

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie

Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie Bo- og rehabiliteringstilbuddet Selma Marie Uanmeldt tilsyn den 17. januar 2014 Tilsynet blev udført af tilsynsførende konsulenter; Jeanette de Mailly Kirsten Ølshøj Socialtilsyn Hovedstaden 1 Indledning

Læs mere

Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune

Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade

Projekt Koordineret rehabilitering til personer med erhvervet hjerneskade Ringsted januar 2012 Revideret ansøgning til pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Projekt Koordineret rehabilitering til personer

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Dato 25.10.2013. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 21.10.2013.. Mødested Huset Trappebæksvej. Mødedeltagere

Dato 25.10.2013. Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg 21.10.2013.. Mødested Huset Trappebæksvej. Mødedeltagere Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn og målgruppe Huset Trappebæksvej. Psykiatrisk botilbud 107 Journalnummer Dato 25.10.2013 Udarbejdet af Hanne Karlskov

Læs mere

Principper for indsatsen

Principper for indsatsen 16.03.2015 Principper for indsatsen Serviceniveauet udmønter de politiske mål for den sociale, pædagogiske og sundhedsmæssige indsats overfor voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

Læs mere

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Silkeborg Kommunes Børnehandicapcenter (BHC) og afdelingschefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup 04-09-2014 Re-godkendelse af botilbuddene under Organisation for voksne udviklingshæmmede i Ballerup kommune. De 3 botilbud under Organisation

Læs mere

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap

Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap Oplysninger om tilbuddet Årsrapport for tilsyn 2012 Voksensområdet handicap Tilbuddets navn: Kamelia, Levisonsvej 19, 6000 Kolding Tilbudstype/antal pladser/målgruppe: Botilbud oprettet efter 107 og almene

Læs mere

Tilsynspolitik 2014-2015

Tilsynspolitik 2014-2015 Tilsynspolitik 2014-2015 For de fem socialtilsyn i Danmark For de fem socialtilsyn i Danmark 1 Indledning Folketinget har givet Hjørring, Silkeborg, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner ansvaret

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84

God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 God dialog og godt samarbejde på børnehandicapområdet ~ en manual for servicelovens 41, 42 og 84 Dokumentnr. 993287_2 Sagsnr. 12/12165 Udarbejdet af vije på baggrund af arbejdsgruppeinddragelse Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Projekt social kapital skaber vi med borgerne - Den kærlig kommune i praksis 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Århus kommune

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen over for hjemløse December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje.

Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje. Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje. Baggrunden for tilsynet Frederiksberg Kommune skal efter Servicelovens 151 føre tilsyn med leveringen af personlig og praktisk hjælp.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling

Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling Strategi for styrkelse af patientens rolle i egen behandling PATIENTEN SOM PARTNER 2 Indledning 4 Patientens egne ressourcer skal sæt tes i spil 6 Det sundhedsfaglige personale skal være patientens guide

Læs mere

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6

Budget 2014. Budget 2015. Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 Socialudvalget Oversigt over udvalgsområde Regnskab 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Politikområde Ældre DRIFT - ramme 1+2 392,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6 ramme 1 400,4 410,6 413,0 419,4 426,5 438,9 Virksomheder

Læs mere

Velfærdsteknologipolitik

Velfærdsteknologipolitik Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.

Læs mere

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk

Generelle kommentarer. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Att. Lone Larsen E-mail: jurint@sm.dk Den 19. november 2013 Cc: sthi@sm.dk, kpa@sm.dk, lla@sm.dk D.nr. 1171-144 Sagsbeh. Thomas Gruber Høringssvar vedr. udkast

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere