Strategi for Socialområdet
|
|
- Peter Markussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato: 12. juni 2012 Brevid: Strategi for Socialområdet I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid. Efterspørgsel efter etablerede tilbud er for nedadgående. Det er nye tilbud der efterspørges. Dels tilbud til nye målgrupper med stadig mere komplekse behov og dels tilbud, der kan leveres løsrevet fra de matrikler, hvor de etablerede tilbud er beliggende, fx i form af enkeltydelser, der understøtter lokal inklusion. Strategiens mål er at sætte retning for Socialområdets udvikling og at forholde sig til de ændringer, der sker i arbejdsdelingen med kommunerne. Strategien tager udgangspunkt i regionens nuværende opgaveportefølje. Ændres denne som konsekvens af evaluering af kommunalreformen, hvis resultat vil foreligge primo 2013, tages strategien op til fornyet overvejelse. Strategien forelægges Regionsrådet til endelig vedtagelse i august Strategien præsenteres under følgende seks overskrifter: - Udviklingsområder for det regionale socialområde - Velfærdsteknologi og digitale løsninger - Sikring af kvalitet i tilbud - Gennemsigtighed: Indhold og pris - Økonomisk styring - Udvikling af dialog med centrale interessenter Side 1
2 1. Udviklingsområder for det regionale socialområde Det regionale socialområde virker i hovedsagen på entreprenørvilkår. Det betyder, at socialområdet har de opgaver, der efterspørges af kommunerne. Det er kommunerne, der har det fulde ansvar for myndighed, forsyning og finansiering af tilbud til borgerne. I kommunerne satses på nærhed i opgaveløsningen. Flest mulige borgere får de ydelser, de har brug for i eget hjem. Borgere, der har brug for institutionstilbud, tilbydes så vidt muligt et i lokalområdet. For en mindre gruppe borgere er de tilbud, der udvikles i kommunerne, ikke tilstrækkelige. Der er tale om borgere, der på grund af sjældne og/eller sammensatte problemer ikke kan rummes i de kommunale tilbud eller borgere, der ud over den basispakke, de modtager i kommunalt regi i en periode har brug for supplerende højt specialiserede ydelser. Iagttagelse af udviklingen i kommunerne bringer to dagsordner til syne for den strategiske udvikling på Socialområdet. 1.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Tilbud til borgere med særlige behov 2) Tilbud der understøtter lokal inklusion De to dagsordener foldes ud i det følgende: Tilbud til borgere med særlige behov Udviklingen i kommunerne tegner konturen af den fremtidige arbejdsdeling med kommunerne. Til de allerfleste borgere etablerer kommunerne selv de nødvendige tilbud. Det er borgere med sjældne og/eller sammensatte behov, der henvises til tilbud på Socialområdet i Region Sjælland. Enkelte af disse borgere har behov, der er så særlige, at de ikke kan rummes i tilbuddene på almindelige vilkår. Til de borgere skal etableres en særforanstaltning. I sjældne tilfælde er det nødvendigt at etablere en særforanstaltning, der helt skærmer borgeren, i et såkaldt enkeltmandstilbud. På Socialområdet i Region Sjælland er know-how til etablering af sådanne tilbud. - at udvikle tilbuddene på Socialområdet med fokus på det højt specialiserede dvs. udvikle tilbud til borgere med sammensatte og/eller sjældne problemstillinger - at byde ind på løsning af opgaver over for borgere med helt særlige behov, evt. etableret som særforanstaltninger eller i enkeltmandstilbud - at udvikle de bygningsmæssige rammer, der gør etablering af særforanstaltninger og enkeltmandstilbud mulige, evt. ved ombygning eller indgåelse af midlertidige lejemål Tilbud der understøtter lokal inklusion Enkelte af de borgere, der er inkluderet i de kommunale tilbud, har, ud over den basispakke, de modtager, brug for enkelte supplerende højt specialiserede ydelser. Side 2
3 Der kan være tale om forskellige typer tilbud. Udredning af behov er en forudsætning for tilrettelæggelse af hjælp til mennesker med komplekse behov. I udredningsarbejdet er der ofte behov for at trække på andre faglige kompetencer end dem, der indgår i den daglige arbejdstilrettelæggelse omkring en borger. I Region Sjællands tilbud findes de specialkompetencer, der skal til at udrede borgere med komplekse problemstillinger. Udredning kan tilrettelægges både som korterevarende udredningsforløb i tilbuddene og som enkeltydelser, der kan købes til af kommunerne i det omfang, de har brug for det. Aflastning er en anden type tilbud, der under forskellige former kan understøtte lokal inklusion. Traditionelt har aflastning været et tilbud til familier, der har haft et handicappet familiemedlem boende i hjemmet. Nye behov for aflastning viser sig i kommunale tilbud, hvor borgere ud over basispakken i en periode har brug for supplerende specialydelser. Sådanne supplerende specialydelser kan leveres enten under et traditionelt aflastningsophold eller ude lokalt som personaletræning til de medarbejdere, der er omkring borgeren i hverdagen. Kurser for centrale aktører i netværket omkring handicappede borgere er en tredje type tilbud, der understøtter lokal inklusion. I stigende grad involveres både familie og medarbejdere i almene kommunale tilbud - daginstitutioner, skoler mv. - i udførelsen af støtte til handicappede borgere. Det skal de klædes på til, og kan med fordel benytte den type kurser, der allerede eksisterer som en del af det samlede regionale tilbud på socialområdet. Kurser er traditionelt leveret som samlede forløb, men er under udvikling, så enkeltkomponenter kan rekvireres til at supplere forløb, som fx er sat i værk i den enkelte kommune. Rådgivning i enkelte tilfælde leveres hjælp til at blive klædt på også til sagsbehandlere i kommunerne eller til konsulenter, der bistår ved etablering af løsninger for handicappede borgere. I den enkelte kommune vil der typisk være langt imellem sager fx på de små handicapområder, og i praksis viser det sig vanskeligt for sagsbehandlere og konsulenter at være opdaterede på de muligheder, der findes på det samlede social- og sundhedsområde. Den rådgivningskompetence, der findes på det regionale socialområde formidles blandt andet af VISO, til hvem en række af de regionale sociale tilbud er leverandører. Kommunernes arbejde for nærhed og inklusion sætter en ny dagsorden: Der er brug for højt specialiserede ydelser, der kan leveres decentralt, og i de enkelte kommuner supplere de tilbud, kommunerne selv har. - at der arbejdes for at ompakke de totaltilbud, der traditionelt har kendetegnet tilbuddene på Socialområdet, så kommunerne kan rekvirere de højt specialiserede ydelser, de har brug for som supplement til de tilbud, de selv kan levere. 2. Velfærdsteknologi og digitale løsninger Velfærdsteknologier og digitale løsninger er væsentlige elementer i udvikling af det specialiserede socialområde. Velfærdsteknologier er robotteknologi, telemedicin, it-løsninger samt forskellige intelligente hjælpemidler, der kan benyttes af borgere med særlige behov. Eksempler på velfærdsteknologier er spiserobotter, toiletter med automatiske vaske- og tørrefunktioner, fjernbetjente vinduer, døre, gardiner, musikanlæg mv. Side 3
4 På det digitale område ligger et stort potentiale for handicappede borgeres mulighed for at kommunikere med omverdenen ved hjælp af smartphones, i-pads mv. herunder mulighed for at borgerne kan betjene sig af informationstjenester, tilbud om fjernundervisning mv. I dagligdagen kan velfærdsteknologier og digitale løsninger gøre borgerne mere selvhjulpne, dvs. give borgerne en større frihed samtidig med at der spares ressourcer. Fx kan rutineopgaver som støvsugning automatiseres, så der frigøres tid til de borgernære opgaver. Velfærdsteknologier og digitale løsninger kan også medvirke til at forbedre medarbejdernes arbejdsforhold. Potentialet her ligger fx i forflytningsteknologier, der gør det lettere at udføre ellers fysisk belastende opgaver. I samarbejde med kommunerne og i det tværsektorielle samarbejde ligger endvidere et potentiale i, at møder der tidligere har krævet fysisk tilstedeværelse kan afløses af videokonferencer og lignende. 2.1 Dagsorden for den strategiske udvikling 1) Fokus på anvendelse af velfærdsteknologi og it-løsninger i de enkelte tilbud 2) Samarbejde med eksterne vidensmiljøer Fokus på anvendelse af velfærdsteknologier og digitale løsninger i de enkelte tilbud Spørgsmålet om hvilke velfærdsteknologier og digitale løsninger, der med fordel vil kunne anvendes i de enkelte tilbud afhænger af de målgrupper, tilbuddene betjener. Afsøgning af relevante løsninger må derfor foretages i relation til hvert enkelt tilbud og i forhold til hver enkelt målgruppe. Fokus ved afsøgning er dels at forøge borgernes selvhjulpenhed og dels at forbedre medarbejdernes arbejdsforhold. - at hvert enkelt tilbud, i relation til den målgruppe de betjener, afsøger relevante løsninger inden for velfærdsteknologi og digitale løsninger Samarbejde med eksterne vidensmiljøer På det specialiserede socialområde er det ofte nødvendigt at tilpasse teknologiske løsninger til borgernes helt særlige behov. Socialområdet må derfor være i kontakt med de vidensmiljøer, der står for udvikling af velfærdsteknologier og digitale løsninger og ved implementering af løsninger indgå i et tæt samarbejde med vidensmiljøerne og leverandørerne på området. - at Socialområdet er i kontakt med de vidensmiljøer der står for udvikling af velfærdsteknologier og digitale løsninger og ved implementering af løsninger indgå i et tæt samarbejde med vidensmiljøerne og leverandørerne på området. 3. Sikring af kvalitet Som leverandører af højt specialiserede tilbud mødes tilbuddene på Socialområdet med krav om dokumentation for, at de socialfaglige indsatser, der sættes i værk, har den ønskede virkning på borgerne. Side 4
5 Socialområdet udfordres i denne sammenhæng af, at der ikke er tradition for forskning, der systematisk følger op på resultaterne af de indsatser, der sættes i værk. Områdets praksis er traditionelt baseret på den viden, der findes i de enkelte tilbud. Arbejdet med kvalitetssikring af indsatsen i de sociale tilbud varetages dels igennem det lovpligtige tilsyn og dels igennem arbejdet med en dansk kvalitetsmodel. I den offentlige debat er der fokus på tilsyn med sociale tilbud. Igen og igen understreges, at tilsynet bør sikre, at borgerne får den hjælp, de har ret til, og at hjælpen udføres på en fagligt forsvarlig måde. Regionerne har et forspring på dette område med en lang tradition for et tilsyn, der baserer sig på fastlagte mål for frekvensen af henholdsvis anmeldte og uanmeldte tilsyn. Dette forspring skal synliggøres som en del af den kvalitet, som Socialområdet står for. Arbejde med kvalitetsmodellen bidrager ligeledes til kvalitetssikring af indsatsen i de sociale tilbud. Siden 2007 har implementering af kvalitetsmodellen forskellige redskaber bidraget afgørende til, at det i tilbuddene på Socialområdet er muligt at bedømme om man faktisk leverer den indsats, som man siger, man gør skabe synlighed i indsats over for brugere, pårørende og offentlighed skabe faglig udvikling og lære af andres erfaring I forbindelse med implementering af kvalitetsmodellen er der sat gang i arbejdet med en elektronisk journal, der understøtter systematisk dokumentation af indsatsen overfor de enkelte borgere. Arbejdet med kvalitetssikring er således godt på vej. Der er ønske om yderligere at styrke kvalitetssikring og -udvikling på Socialområdet. Som led heri sættes tre temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet. De tre dagsordener foldes ud i det følgende: 3.1 Dagsorden for strategisk udvikling 3) Bredere grundlag for evidensbasering af praksis 4) Styrkelse af dokumentation på enkeltsagsniveau 5) Sammenhæng mellem tilsyns- og kvalitetsarbejde Bredere grundlag for evidensbasering af praksis Implementering af den danske kvalitetsmodel har bragt Socialområdet et godt stykke vej i bestræbelserne på at dokumentere virkningen af de sociale indsatser. Foreløbig omfatter kvalitetsmodellen 9 standarder. Udbygning af standarderne skal medvirke til yderligere at styrke evidensbaseringen af praksis. Et andet bidrag til yderligere evidensbasering af praksis er krav til tilbuddene på Socialområdet om i videst muligt omfang at tydeliggøre referencen til det faglige fundament, de bygger deres praksis på. - at standarder i den danske kvalitetsmodel udbygges med det formål yderligere at evidensbasere praksis Side 5
6 - at de sammenhængende beskrivelser, der findes af indholdet i de sociale tilbud, på Tilbudsportalen, i servicedeklarationer mv. i videst muligt omfang skal tydeliggøre referencen til det faglige fundament, tilbuddene bygger deres praksis på. - at der skabes rammer for forskning, så den metodeudvikling, der foregår i de sociale tilbud, kan medvirke til evidensbasering af det sociale arbejde Styrkelse af dokumentation på enkeltsagsniveau Potentiale til styrkelse af dokumentation af indsatsen over for den enkelte borger ligger i en tættere sammenkædning af de kvalitetsindikatorer, der arbejdes med på tilbudsniveau, og den dokumentation, der føres i de enkelte borgeres sag. Kvalitetsindikatorer kan stamme både fra standarderne og fra de temaer, der spørges ind til i tilfredshedsundersøgelser blandt brugere og pårørende og i de fokusgruppeinterviews, der gennemføres som led i tilsynsbesøgene. - at fælles retningslinjer for tilbuddenes brug af Bosted System sikrer, at dokumentationen i de enkelte borgeres sag forholder sig til de indikatorer for kvalitet, der arbejdes med på området Sammenhæng mellem tilsyns- og kvalitetsarbejde Implementering af en dansk kvalitetsmodel på Socialområdet er med udgangen af 2011 så langt, at de redskaber der arbejdes med; audit, ekstern evaluering mv. sammen med resultaterne af tilsynsbesøgene kan indgå i en sammenhængende og styrket vurdering af kvaliteten i de enkelte tilbud, omfattende både vurdering af om borgerne får den hjælp, de har ret til og vurdering af, hvordan kvalitetspotentialet i de enkelte tilbud yderligere kan foldes ud. - at de redskaber, der arbejdes med henholdsvis på tilsynsområdet og i kvalitetsmodellen, skrives ind i en samlet model, der skal styrke vurderingen både af tilbuddene til borgerne og mulighederne for at udfolde kvaliteten i de enkelte tilbud. 4. Gennemsigtighed: Indhold og pris Den pris kommunen betaler for en borgers ophold i et socialt tilbud fastsættes med en takst. Taksten er beregnet som en gennemsnitlig betaling, der tager højde for en vis forskel på tilbuddene til de enkelte borgere og et vist udsving i behovene hos de enkelte hen over året. Stadig flere af de borgere, der henvises til tilbuddene på det regionale socialområde, har en problematik, der gør det nødvendigt at vurdere, om behovene kan opfyldes inden for den pris, der er fastsat ved takstberegningen (særforanstaltninger). I de tilfælde er det afgørende både for kommunerne og for de enkelte tilbud, at der er gennemsigtighed i forholdet mellem indhold og pris; at der foreligger klare beskrivelser af, hvilken type indsats, der er omfattet af den (basis)takst, der opkræves. Gennemsigtighed i forholdet mellem indhold og pris er samtidig en forudsætning for, at kommunerne kan vurdere det serviceniveau, der er lagt til grund for takstberegningen. Traditionelt er serviceniveauet i de sociale tilbud fastlagt ud fra en forudsætning om, at der i faglig forstand skal ydes det bedst mulige overfor borgerne. Det er en forudsætning, der udfordres af at kommunerne i dag sætter egne standarder for den kvalitet, der skal ydes overfor borgerne. Niveauet for kvalitet er ikke altid det bedst mulige. Kommunernes økonomiske situation tvinger dem til omkostningsbevidsthed, også ved køb af sociale tilbud. En populær formule- Side 6
7 ring af det nye tankesæt er, at kommunerne ikke er tilfredse med kun at kunne købe Rolls- Royes, hvis det er Skoda, de efterspørger. Gennemsigtig i forholdet mellem indhold og pris sætter tre temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling af Socialområdet. De tre dagsordner foldes ud i det følgende 4.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Klare beskrivelser af indholdet i de sociale tilbud 2) Klare aftaler i forbindelse med visitation 3) Det nye tankesæts konsekvenser for arbejdsmiljøet Klare beskrivelser af indholdet i de sociale tilbud På Socialområdet skal arbejdes med udvikling af beskrivelser, der over for kommunerne klargører, hvad der er indholdet af de enkelte tilbud. - at indholdet af de enkelte tilbud på Socialområdet beskrives i et sprog, der har reference til anerkendte socialfaglige begreber Klare aftaler i forbindelse med visitation I samarbejdet med kommunerne om den enkelte borgers sag må der ikke herske usikkerhed om, hvad der er aftalt. Tidligere tiders praksis, hvor ændringer i indsats overfor den enkelte, fx en ekstra støtte i en periode, kunne sættes i værk uden forudgående aftale med kommunerne, godtages ikke længere. Tilsvarende skal de generelle vilkår for samarbejdet være på plads; terminer for genforhandling, vilkår for opsigelse mv. - at der for alle borgere foreligger en kontrakt, der klargør den aftale, der er truffet med den enkelte kommune. Kontrakten suppleres for så vidt angår indholdet at tilbuddet til den enkelt af den individuelle plan Det nye tankesæts konsekvenser for arbejdsmiljøet Den manglende mulighed for i alle situationer at yde det bedst mulige overfor de enkelte borgere påvirker arbejdsmiljøet i de sociale tilbud. Det kan opleves som en manglende anerkendelse af faglighed og belaste trivslen på arbejdspladsen. Arbejde med arbejdsmiljø er derfor en væsentlig forudsætning for konstituering af en praksis, der forholder sig til den nye virkelighed på det sociale område, hvor målestok for kvalitet er det, der i den enkelte borgeres sag er aftalt med kommunen også i de tilfælde, hvor det afviger fra fagpersoners vurdering af, hvilke ydelser, det ville være rigtigst at sætte ind med. - at der i arbejdsmiljøarbejdet er fokus på at skabe klarhed og forståelse for de ændrede vilkår, der gælder for opgaveløsningen på det sociale område. 5. Økonomisk styring Forskellige udfordringer knyttet sig til styring af økonomien på Socialområdet. En udfordring er til stadighed at justere forbruget i de sociale tilbud, så det modsvarer indtægterne fra takstbetalingen. Denne udfordring ser ud til at være løst med bestemmelsen om, Side 7
8 at tilbuddenes budgetter bliver reguleret med +/- 70% ved henholdsvis over- og underbelægning. I 2011 formåede alle tilbud på Socialområdet at overholde deres budget inden for den tilladte afvigelse på 3%. En anden udfordring knytter sig til kommunernes krav om, at den betaling, de skal betale for hver enkelt borger, så nøjagtig som muligt skal afspejle de udgifter, der medgår til levering at de ydelser, borgeren får. Dette krav udfordrer princippet om færrest mulige takter, der trækker i retning af at beregne en gennemsnitspris, der er gældende for en større gruppe borgere. Færrest mulige takster er et princip, der i samarbejdet mellem kommuner og region har haft til formål at sikre den størst mulige budgetsikkerhed. En stadig større gruppe af de borgere, der visiteres til Socialområdet, falder helt uden for det, som kan etableres inden for de sociale tilbuds beskrevne rammer, herunder takst. I de tilfælde er det nødvendigt helt særskilt at beregne en pris for den (sær)foranstaltning, der skal sættes i værk. En tredje udfordring ligger i den ændrede arbejdsdeling mellem kommunerne og regionen. Tilbuddene på Socialområdet står i vid udstrækning overfor at skulle varetage nye opgaver. I nogen sammenhænge handler det om at udvikle tilbud til nye målgrupper, i andre om at ompakke eksisterende totalløsninger, så specialiserede enkeltydelser kan bidrage til den opgaveløsning, der foregår lokal i kommunerne. Jf. afsnit om tilbud, der understøtter lokal inklusion. Spørgsmål om økonomistyring sætter to temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet. De to dagsordener foldes ud i det følgende: 5.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Differentierede priser 2) Økonomistyring der giver mulighed for udvikling af tilbud Differentierede priser Princippet om færrest mulige takster karambolerer med udviklingen i de opgaver, der visiteres til tilbuddene på Socialområdet. Det er kommunernes forventning at den betaling, der opkræves for hver enkelt borger, afspejler udgifterne til den konkrete indsats, der ydes overfor borgeren. En stadig mere differentieret opgaveløsning stiller dermed krav om at differentiere grundlaget for beregning af den pris, der skal opkræves. - prisfastsættelse, der understøtter den differentierede opgavevaretagelse - overfor kommunerne at formidle, at differentieret prissætning følger af, at regionens tilbud på Socialområdet i stadig større omfang anvendes til løsning af opgaver overfor borgere med sammensatte og/eller sjældne problemstillinger Økonomistyring, der giver mulighed for udvikling af tilbud Socialområdet er under omstilling og har brug for en vis risikovillighed. Der er brug for rammer, der gør det muligt for tilbuddene at arbejde med udvikling og at kunne fravige kravet om, at nye tilbud fra dag 1 skal finansieres alene ved takstindtægter. Side 8
9 - at den økonomiske styring på Socialområdet forholder sig til, at udvikling af nye tilbud er en forudsætning for, at tilbuddene vedvarende kan honorere den efterspørgsel de mødes med. 6. Udvikling i dialog med centrale interessenter Dialog med brugere og pårørende om tilrettelæggelsen af tilbuddene på Socialområdet har i hele regionens levetid været højt prioriteret. I 2009 vedtog Regionsrådet en bruger- og pårørendepolitik for Socialområdet. Politiken sikrer, at brugere og pårørende får indflydelse på tilrettelæggelsen af de tilbud, de modtager. Politiken er formuleret som en overordnet standard, der har været udgangspunkt for, at tilbuddene hver især har formuleret deres retningslinjer for samarbejdet. De lokale retningslinjer afspejler, at der er store forskelle i de beboergrupper, som tilbuddene arbejder med. Opfølgning på bruger- og pårørendepolitikken indgår i tilsynet med de sociale tilbud. Et andet element i dialogen med brugere og pårørende om tilrettelæggelsen af de tilbud, de benytter, er tilfredshedsundersøgelserne. Undersøgelserne gennemføres, afhængig af målgruppe, hvert 2. eller 3. år. Undersøgelserne er tilrettelagt, så de blandt andet belyser brugere og pårørendes tilfredshed med indsatsen på de indikatorer for kvalitet, der arbejdes med i kvalitetsmodellen. En anden type dialog med et helt andet sigte er den, der indgår i de sociale tilbuds markedsføring og markedsundersøgelse. Forskellige tilbud har afprøvet forskellige metoder. Nogle tilbud har inviteret samarbejdspartere til faglige temadage og i den sammenhæng fortalt om egne tilbud. Andre har inviteret centrale kendere til seminar og bedt dem bidrage til vurdering af, i hvilken retning tilbuddet skal udvikle praksis. En videreudvikling af den markedsførende og markedsundersøgende dialog anses som væsentlig for den strategiske udvikling på Socialområdet. Udvikling i dialog med centrale interessenter sætter to centrale temaer på dagsordenen for den strategiske udvikling på Socialområdet Dagsordenerne foldes ud i det følgende: 6.1 Dagsorden for strategisk udvikling 1) Udvikling af dialog med brugere og pårørende 2) Dialog som led i markedsføring og markedsundersøgelse Udvikling af dialog med brugere og pårørende Dialog med brugere og pårørende må til stadighed forholde sig til de ønsker, behov og forudsætninger, der er i den beboergruppe, tilbuddene arbejder med. Bruger- og pårørendepolitikken stiller krav til tilbuddene om vedvarende at have fokus på, at de metoder der arbejdes med, giver brugere og pårørende de bedste forudsætninger for indflydelse på tilrettelæggelsen af de tilbud, de modtager. Side 9
10 - at tilbuddene på Socialområdet tilrettelægger deres samarbejde med brugere og pårørende under iagttagelse af de forandringer, der sker i brugergruppernes sammensætning - stadig flere er borgere med sjældne og/eller sammensatte behov Dialog som led i markedsføring og markedsundersøgelse Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid. Efterspørgsel efter etablerede tilbud er nedadgående. Det er nye tilbud, der efterspørges: Tilbud til nye målgrupper og tilbud, der kan leveres under andre betingelser end de kendte, fx som enkeltydelser, der understøtter lokal inklusion. I en brydningstid er det afgørende, at de mål der sættes for det enkelte tilbuds udvikling, bliver formuleret med baggrund i konkret viden om, i hvilke relationer de centrale interessenter ser det fremtidige samarbejde med tilbuddet. - at der (videre)udvikles metoder til markedsføring og markedsundersøgelse blandt centrale interessenter for tilbuddene på Socialområdet. Side 10
Strategi for Socialområdet
1. Udkast til Strategi for Socialområdet Dato: 11. maj 2012 Brevid: 1701183 I budgettet for 2012 er det besluttet at arbejde med en strategi for Socialområdet. Tilbuddene på Socialområdet er i en brydningstid.
Læs mereStrategi for det regionale socialområde
Strategi for det regionale socialområde Indhold Strategi for Socialområdet... 4 1. Udviklingsområder for det regionale socialområde...5 2. Velfærdsteknologi og digitale løsninger...8 3. Sikring af kvalitet...10
Læs mereUdvalgte resultater Der er stor kundetilfredshed med Region Sjællands tilbud og den kvalitet, der er i opgaveløsningen
Dato: 29. august 2016 Brevid: 3042347 Evaluering af strategi for det regionale socialområdet 2013-2016 Regionsrådet godkendte i 2012 strategi for det regionale socialområde 2013-2016. Strategien satte
Læs mereDriftsaftale 2013. Socialområdet
Driftsaftale 2013 Socialområdet 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi... 3 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet
Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen
Læs mereIndhold 1. Indledning Beskrivelse af organisationen på Socialområdet Socialafdelingen Økonomi Socialområdets mål og
1 Indhold 1. Indledning...2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 3 3. Økonomi...4 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...4 4.1. Overordnet mål...4 4.2.
Læs mereDRIFTSAFTALE 2015. Socialområdet
DRIFTSAFTALE 2015 Socialområdet a 2015 Indhold Indhold 1 1. Indledning 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet 3 2.1. Socialafdelingen 3 3. Økonomi 4 4.0 Socialområdets mål og specifikke indsatser
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereOverblik over handleplaner i Social Strategi
Overblik over handleplaner i Social Strategi Indsatsområde Handleplaner Bemærkninger Der skal udarbejdes en overordnet rekrutterings- og kompetenceudviklingsstrategi på tværs af specialområderne. Kompetenceudvikling
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereBilag 2: Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2015 på Socialområdet
Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2525856 Bilag 2: Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2015 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftsaftalen for Socialområdet. Først gennemgås opfølgningen
Læs mereDRIFTSAFTALE Socialområdet
DRIFTSAFTALE 2017 Socialområdet a 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 2 Særlige overordnede vilkår for driftsaftalen 2 2. Overordnede beskrivelse af Socialområdet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereServicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015
Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk
Læs mereBaggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap
Bilag 1 Den 12. februar 2019 Baggrunden for arbejdet med kvalitetsstandarder på handicapområdet i Borgercenter Handicap Baggrund for opstart af arbejdet Borgercenter Handicap indleder arbejdet med at beskrive
Læs mereOpsamling fra kick-off mødet. Drøftelser om temaer, problemstillinger og visioner
Opsamling fra kick-off mødet Drøftelser om temaer, problemstillinger og visioner OPSAMLING Første bud på temaer og problemstillinger som kommunerne kan håndtere sammen eller hver for sig 2 Opsummering
Læs mereStyrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder
Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. august 2013 på socialområdet I dette notat gives en opfølgning på driftsaftale for Socialområdet pr. 31. august 2013.
Dato: 23. oktober 2013 Brevid: 2187739 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. august 2013 på socialområdet I dette notat gives en opfølgning på driftsaftale for Socialområdet pr. 31. august 2013. Tre af de fem
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereAnmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg
Læs mereRegionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv
Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er
Læs mereLedelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.
Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mereVelfærdsteknologi med Servicestyrelsen
Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015 2017 Indhold 1. Hvorfor en rehabiliteringsstrategi?... 2 2. Det strategiske afsæt vision, mål og værdier... 3 3. Hvordan tænker vi rehabilitering
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Læs mereRegion Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer
Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt
Læs mereTilsynspolitik. Gældende fra 1. januar 2016 Acadre 15/18085
Tilsynspolitik Retningslinjer for tilsyn med levering af personlig og praktisk hjælp m.v. til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør Gældende fra 1. januar 2016 Acadre 15/18085 I
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereTilsynspolitik. Side 1 af udgave
Tilsynspolitik 2017 For Leverandører af personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af pædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet
Læs mereBilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2016 på Socialområdet
Dato: 13. maj 2016 Brevid: 2962469 Bilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2016 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftsaftalen for Socialområdet. Først gennemgås opfølgningen
Læs mere2.2 Forskning som grundlag for udvikling af det specialiserede socialområde
1 Strategi for det regionale socialområde 2017-2020 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for strategi 2013 til 2016 2. Strategi 2017-2020 2.1 Rekruttering, kompetenceudvikling og fastholdelse 2.2 Forskning
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel på det sociale
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs mereRehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde
Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde 2015-2017 regionsyddanmark.dk Hvorfor en rehabiliteringsstrategi? I Region Syddanmark ønsker vi at give borgerne mulighed for at leve et så selvstændigt
Læs mereDRIFTSAFTALE Socialområdet
DRIFTSAFTALE 2016 Socialområdet a 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Beskrivelse af organisationen på Socialområdet... 3 2.1. Socialafdelingen... 4 3. Økonomi... 4 4. Socialområdets mål og specifikke indsatser...
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1907 af 29/12/2015 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende
Læs mere2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Læs mereServicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015
Praktiske oplysninger Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund Tlf.: 58 27 12 30 Daglig leder: Jesper Thor Olsen Hjemmeside: www.boerneskolen.dk E-mail: boerneskolen@filadelfia.dk Servicedeklaration for Børneskolen,
Læs mereTilsynspolitik. Gældende fra 1. januar 2015 Acadre 14/16713
Tilsynspolitik Retningslinjer for tilsyn med levering af personlig og praktisk hjælp m.v. til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør Gældende fra 1. januar 2015 Acadre 14/16713 I
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereStatus på Erhvervs-PhD projektet
Status på Erhvervs-PhD projektet Anne Kirstine Svanholt ErhvervsPhD-studerende Randers Kommune, ØDF, KMD, COK og AAU Randers Kommune Forskningsprojekt i økonomistyring ErhvervsPhD projekt i økonomistyring
Læs mereAfløsning og aflastning
Ydelsestype Ydelsens ydelsen Pårørende til brugere, som ikke kan være alene pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Pårørende bor sammen med og passer brugeren. For de konkrete kriterier til delydelserne
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater
1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner
Læs mereKvalitetsstandard. Overskrift. Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kvalitetsstandard Overskrift Alm ene boliger til borgere m ed betydelig og varig neds at fysisk eller psykisk funktionsevne Handic ap Lov om almene boliger 105 og Servicelovens 85 Modtagere Botilbud i
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereTilsynspolitik. Side 1 af 8
Tilsynspolitik 2019 For Leverandører af personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af socialpædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud
Læs mere2. økonomi og aktivitetsrapportering 2013 Social og Specialundervisning Sammenfatning
2. økonomi og aktivitetsrapportering 2013 Social og Specialundervisning Sammenfatning Der forventes 2 pct. lavere end budgetteret. Det er en forbedring på 1 pct.point i forhold til 1. rapportering 2013.
Læs mereGode råd og opmærksomhedspunkter. Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre?
Gode råd og opmærksomhedspunkter Hvordan fastsættes prisen på tilbuddet til borgeren på de sociale centre? regionsyddanmark.dk April 2016 Denne pjece beskriver gode råd og opmærksomhedspunkter i forhold
Læs mereAdministrationen Specialsektoren. Jurist Susanne Kortegård Direkte: februar 2014.
Svar vedrørende høring over forslag til lov om opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning Indledning Det fremsendte
Læs mereHandicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen
Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-
Læs mereForord. Mie Andresen Chef for Socialtilsyn Hovedstaden
Forord Socialtilsyn Hovedstaden blev som følge af Lov om Socialtilsyn etableret og sat i drift i 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender og fører det driftsorienterede tilsyn med generelt godkendte plejefamilier
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område
18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for individuelle planer og status til den kommunale myndighed Dansk kvalitetsmodel
Læs merePOLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD
POLITIK POLITIK FOR SÅRBARE VOKSNE OG ÆLDRES VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereSlutrapportering fra samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet
NOTAT Dato: 260516 Sagsnr: 14/46536 Initialer: MPJ Titel Slutrapport vedr. Samarbejdsforum for bedre udnyttelse af velfærdsteknologi på handicapområdet Fra: Til: Socialstyrelsen Styregruppen for Strategi
Læs mereTILSYNSRAPPORT. Uanmeldt tilsyn hos private leverandører til Fritvalgsordningen 1. kvartal 2017
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn hos private leverandører til Fritvalgsordningen 1. kvartal 2017 Indledning Kerteminde Kommune har aflagt tilsynsbesøg hos private leverandører efter Fritvalgsordningen Generelt
Læs mere1 Indledning. 2 Shared care
1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereFælles regional retningslinje for Individuelle Planer
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan
Læs mereTilkøbsmuligheder. Tilsyn, der ikke er omfattet af lov om socialtilsyn. Katalog Foreløbige priser. Socialtilsyn Øst Side 1 af 10
2019 Tilkøbsmuligheder Tilsyn, der ikke er omfattet af lov om socialtilsyn Katalog Foreløbige priser Socialtilsyn Øst 01-01-2019 Side 1 af 10 Indledning I henhold til Lov om Socialtilsyn er hovedparten
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereBilag 1. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud
Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud Bilag 1 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved
Læs mereLov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love
(Gældende) Udskriftsdato: 11. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,
Læs mereStyring af vilde problemer
Styring af vilde problemer ErhvervsPhD-stipendiat Anne Kirstine Svanholt ØDF, Randers Kommune, COK, KMD og Aalborg Universitet Program Hvordan definerer vi de specialiserede socialområder? Hvilke krav
Læs mereKvalitetsstandard. Socialpsykiatri Serviceloven 107. Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden.
Kvalitetsstandard Overskrift Midlertidige botilbud Socialpsykiatri Serviceloven 107 Lovgrundlag Serviceloven 107. Se lovteksten nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Midlertidigt botilbud Borgere med
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune
Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt
Læs mereRammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017
Rammer og vilkår for det videre arbejde med Rekrutteringsindsatser 2017 Indhold 2 Indledning 3 Rammer og vilkår 3 Udviklingstrends 5 Politiske rammer og vilkår 6 En fælles udfordring 7 Ledelse og arbejdsmiljø
Læs mereSocialudvalgets arbejdsgrundlag
Socialudvalgets arbejdsgrundlag 2018-2021 Indhold Forord Indledning Politikker og strategier Overordnede mål Konkrete initiativer Forord Socialudvalget har fastlagt et arbejdsgrundlag for 2018 til 2021
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel
Læs mereBalanceplan for Service Område 16, Børn og Forebyggelse
Balanceplan for Service Område 16, Børn og Forebyggelse Serviceområde 16 forventer et merforbrug på ca. 20 mio. kr. Forvaltningen foreslå en udgiftsreduktionsplan som forløber sideløbende med udrulningen
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse
4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.
Læs mereIntentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud. Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30.
Intentionerne med socialtilsynets kvalitetsmodel - model for kvalitetsvurdering af sociale tilbud Temaseminar i Partnerskabsnetværket 30. maj 2017 Dagsorden 1. Kort introduktion til tilsynsreformen, de
Læs mereTilsynspolitik Gældende fra 1. januar 2017 Acadre
Tilsynspolitik 2017 Retningslinjer for tilsyn med levering af personlig og praktisk hjælp m.v. til borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør Gældende fra 1. januar 2017 Acadre I det
Læs mereBrugerstyret psykiatri
Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri
Læs mereKvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem Når du læser kvalitetsstandarden, skal du være opmærksom på, at den består af to dele. Den første del er information til dig og
Læs mereStyrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et påbud til Distrikt 3 Hjemmeplejen Helsingør om:
Distrikt 3 - Hjemmeplejen Klostermosevej 101 3000 Helsingør Alene sendt pr. digital post 23. maj 2019 AFGØRELSE Styrelsen for Patientsikkerhed giver på baggrund af et tilsynsbesøg den 24. januar 2018 et
Læs mereDagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring
Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes
Læs mereKVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 14.5 22. september 2014 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereTilsyn med aflastning (SEL 84)
1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereVelfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
Læs mereÆndringer i principper, serviceniveauer og kvalitetsstandarder 2017
Ændringer i principper, serviceniveauer og kvalitetsstandarder 2017 I dette notat beskrives de væsentlige ændringer, der er foretaget i forhold til principper, serviceniveauer og kvalitetsstandarderne
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereKvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Læs mereUdkast Strategi for socialområdet
Område: Psykiatri og Socialstaben Afdeling: Psykiatri og Socialstaben Journal nr.: 10/15648 Dato: 28. marts 2011 Udarbejdet af: Kirsten Frost Lorenzen E mail: Kirsten.Frost.Lorenzen@regionsyddanmark.dk
Læs mereKvalitetsstandard. Overskrift. Længerevarende botilbud. Handic ap. Servic elovens 108
Kvalitetsstandard Overskrift Længerevarende botilbud Handic ap Servic elovens 108 Modtagere Længerevarende botilbud efter Servicelovens 108 er for borgere, der på grund af betydelig og varig nedsat fysisk
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereKvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune
Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune Forord Kvalitetsstandarder for botilbud omhandler Hjørring Kommunes tilbud til borgere over 18 år, der på grund af betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
Læs mere