it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt
|
|
- Helena Henriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange ordblinde oplever selv, at de bliver hjulpet. Men indtil videre er dokumentationen for reelle effekter ganske sparsom. It-hjælpemidler i prøvesituationer? I forbindelse med udgivelsen af en række nye læseprøver (Møller & Juul, 2011) er min medforfatter og jeg flere gange blevet spurgt, om prøverne vil blive gjort tilgængelige i elektronisk form, sådan at læsesvage elever kan få ord og sætninger læst højt ved hjælp af højtlæsningsfunktionen i deres it-rygsæk. Det har vi sagt nej til. Det er ikke fordi, vi har noget imod, at elever med særlige behov får hjælp. Men hvordan finder man ud af, hvilke elever der har særlige behov? Det er netop noget, en læseprøve kan bidrage til at afklare. Når der er tale om en standardiseret prøve, kan et prøveresultat vise, om en elev faktisk har vanskeligere ved at læse end sine jævnaldrende. Hvis ikke man gennemfører prøven med lige vilkår for alle, ødelægger man imidlertid grundlaget for at sammenligne elevens resultat med niveauet hos andre elever på samme klassetrin. Når man udreder, om en elev har behov for særlig støtte, fx i form af hjælpemidler eller særlig undervisning, kan det derfor ikke anbefales at give vedkommende adgang til særlige hjælpemidler i prøvesituationen. Hvis man derimod er interesseret i at undersøge, om it-hjælpemidler faktisk gavner, får man naturligvis brug for at gennemføre prøver, hvor deltagerne (alle deltagerne!) har adgang til hjælpemidler sådan at man kan sammenligne med resultatet af tilsvarende prøver gennemført uden hjælpemidler. Den slags sammenligninger er vigtige for når ordblinde og andre med læse- og skrivevanskeligheder tilbydes hjælpemidler, bør det selvfølgelig så vidt muligt være hjælpemidler med dokumenteret effekt. To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Desværre er der ikke foretaget særlig mange undersøgelser med sammenligninger af den nævnte type. Og derfor ved vi faktisk ikke forfærdelig meget om, hvor meget it-hjælpemidler til læsning, stavning og skrivning egentlig hjælper. Jeg vil her omtale to nyere undersøgelser, der begge har haft lidt blandede resultater dels projektet Unge ordblinde skriver løs med it, som Dansk Videnscenter for Ordblindhed stod for, og som jeg selv var med til at gennemføre (Juul & Clausen, 2009; Juul, 2011a), dels Hjælpemiddelinstituttets Projekt Pclæsning (Arendal, Saabye og Brandt, 2010). Det er indlysende, at der er store muligheder i de nye hjælpemidler. Alle kan se, at dette her må være vejen frem. Projektnavnet Unge ordblinde skriver løs med it afspejler meget godt de store forventninger. Håbet var at it-støtte (ordforslagsprogram, højtlæsningsfunktion etc.) ville sætte undersøgelsens unge ordblinde i stand til at skrive lige, hvad de ville, uden at kommunikationen blev hæmmet af manglende stavefærdigheder. Det var desværre ikke helt, hvad vi fandt. De unge ordblinde i undersøgelsen havde markant færre Nummer 11 9 marts februar
2 stavefejl, når de skrev med it-støtte både i en diktat og i en skriveopgave og det var naturligvis godt. Men når kvaliteten af de skrevne tekster blev vurderet på højere niveauer (ud fra teksternes forståelighed, struktur, semantiske præcision og formuleringsmæssige korrekthed), kunne vi ikke finde nogen effekt i forhold til tekster skrevet uden it-støtte. Og ikke overraskende fandt vi, at deltagerne skrev langsommere, når de brugte it-støtte. Ud fra rapporten om Projekt Pc-læsning får man et noget mere positivt indtryk af it-hjælpemidlers effekt på skrivning: I forhold til skrivning siger et stort flertal, at de med udstyret nu skriver mere, skriver hurtigere, skriver færre fejl, bruger et større ordforråd og skriver længere tekster. Samtidig siger de, at de nu vælger de ord, der passer ind i sammenhængen, og som passer bedre til deres mundtlige ordforråd, samt at de har mindre brug for hjælp fra andre til at skrive. Også i forhold til skrivning er det således på mange områder, at udstyret hjælper deres skriftlige fremstilling (Arendal m.fl, 2010, side 45). Her er der imidlertid ikke tale om en sammenligning af tekster skrevet med og uden it-støtte, men om resultater af en interviewundersøgelse. Deltagerne oplever selv, at deres tekster bliver bedre men undersøgelsen giver ikke nogen dokumentation for, at det faktisk er tilfældet. Der kan være tale om en ren placebo-effekt. I Projekt Pc-læsning er der til gengæld foretaget sammenligninger af resultater fra en læseprøve (FST-læsning) gennemført hhv. med og uden adgang til højtlæsningsfunktion, og her ses der en positiv effekt. De deltagere, som næsten eller slet ikke havde nogen rigtige svar, når de selv skulle læse tekster, klarede sig langt bedre når de fik mulighed for at få teksterne læst højt. For deltagere med mindre udtalte læsevanskeligheder i udgangspunktet var fremgangene imidlertid ret beskedne eller helt fraværende (Arendal m.fl., 2010, side 25). Ved en gentagelse af prøven FST-læsning et år senere sås der ikke yderligere fremgange i scorerne. Tilsvarende fandt vi i projekt Unge ordblinde skriver løs med it kun beskedne udviklinger i resultatniveauerne ved en opfølgende testning på trods af at halvdelen af deltagerne havde deltaget i et 12-ugers undervisningsforløb, der sigtede på at styrke deres udbytte af det anvendte ordforslagsprogram (CD-Ord 6)! Begge undersøgelser fandt således en umiddelbar effekt af adgangen til hjælpemidler henholdsvis på tekstforståelse og på stavning. Men yderligere erfaring med hjælpemidlet så ikke ud til at øge udbyttet, selv om der i begge undersøgelser var plads til forbedringer. Måske kræver det særlig støtte at få det maksimale udbytte af it-støtte? Her er der tydeligvis noget at arbejde videre med. Metodiske vanskeligheder At undersøge effekten af et it-hjælpemiddel kræver som nævnt, at man sammenligner prøveresultater opnået hhv. med og uden adgang til hjælpemidlet. Det kan lyde enkelt nok men de konkrete metodiske valg, man foretager, kan nogle gange have stor indflydelse på det resultat, man får. I diktaten vi anvendte i Unge ordblinde skriver løs med it, var der nogle ord, som blev stavet markant bedre, når deltagerne fik adgang til ordforslagsprogrammet, mens korrekthedsprocenten for andre ord var stort set uforandret (Juul, 2011b). Med en anden sammensætning af diktatord kunne vi således have fået meget anderledes resultater! I næste afsnit diskuterer jeg, hvad der kan ligge bag disse forskelle i ordforslagsprogrammets effekt for specifikke diktatord. Også rent praktiske forhold kan være vigtige: I Unge ordblinde-projektet gennemførte vi af praktiske grunde alle prøver med hjælpemidler til sidst. Det kan have betydet, at deltagerne var ved at være trætte, når de nåede til disse prøver. Og måske var de mindre motiverede for at yde deres bedste, fordi de tidligere samme dag havde løst tilsvarende opgaver uden it-støtte. Et andet praktisk problem var, at vi for at nå igennem en række prøver, havde sat tidsgrænser for de enkelte prøver. Det forekom fx urealistisk at forlange, at alle deltagere (hvoriblandt nogle havde meget store læse- og stavevanskeligheder) skulle fuldføre samtlige diktatens 54 opgaver. Men eftersom deltagerne generelt brugte længere tid, når de brugte ordforslag, var der også flere, der ramte tidsgrænsen under denne betingelse sådan at muligheden for at få en høj score blev begrænset. Når man fortolker resultaterne, er det naturligvis vigtigt, at være opmærksom på den rolle sådanne praktiske forhold kan have spillet. Trods al omhu i tilrettelæggelsen af en undersøgelse har man sjæl- 44 Nummer 11 marts 2012
3 dent fuld kontrol over alle de forhold, der kan have indflydelse på resultaterne. Det er en af grundene til, at man ikke bør drage bastante konklusioner ud fra en enkelt undersøgelse. I Projekt Pc-læsning kan de beskedne fremgange på prøven FST-læsning til dels skyldes, at prøven ikke var tilstrækkelig følsom i den øvre ende af skalaen. Nogle deltagere scorede nemlig allerede i udgangspunktet (uden adgang til højtlæsning) tæt på den maksimale score. Et andet fortolkningsmæssigt problem var, at der i nogle tilfælde gik flere måneder mellem afviklingen af prøven hhv. uden og med adgang til højtlæsning (Arendal m.fl., 2010, side 12). Det betyder, at forbedrede resultater kan skyldes en udvikling i deltagerens egne læsefærdigheder i perioden mellem de to testtidspunkter. Vi kan ikke være helt sikre på, at det var adgangen til it-støtte, der gjorde udslaget. Hvilke ord staves bedre med et ordforslagsprogram? Hvis udbyttet af adgangen til ordforslag skal forbedres enten gennem mere målrettet undervisning eller gennem forbedringer af selve teknologien tror jeg, det er en god ide at afdække konkrete styrker og svagheder i de programmer, der anvendes. Det forsøger jeg her at gøre ved at se nærmere på en række ordpar med henholdsvis stor og lille fremgang i stavemæssig korrekthed ved brug af ordforslag fra CD-Ord (version 6). Sammenligningerne af procent korrekte bygger på 379 deltagere, som nåede at Nummer 11 9 marts februar
4 skrive begge ord inden for tidsgrænsen både med og uden ordforslag. Procent deltagere der stavede ordet korrekt syltetøj uden: 43,5 % med: 74,7 % blusse uden: 41,2 % med: 42,7 % Begge ord dukker op på programmets liste med ordforslag, hvis man skriver de første tre bogstaver rigtigt, altså hhv. syl og blu. Men den sidstnævnte ordbegyndelse (konsonant-konsonant-vokal) er typisk vanskeligere for ordblinde end den første (konsonantvokal-konsonant). Stavelsesstrukturen i begyndelsen af ordet kan således have betydning for, hvor ofte de ordblinde finder frem til det rigtige ordforslag. En anden oplagt forklaring på forskellen i fremgang er, at ordet bluse dukker op på forslagslisten samtidig med blusse og bluse, der er det hyppigste ord, står højere oppe på listen. Hvis man vælger det første ord, der ser rigtigt ud på forslagslisten, kan man således risikere at vælge forkert. Procent deltagere der stavede ordet korrekt blomstrer uden: 2,6 % med: 16,1 % klistrer uden: 3,7 % med: 7,4 % Her er der tale om meget svære ord i udgangspunktet hvilket der kan være flere grunde til: nutidsr et, konsonantklynger både først og midt i ordene samt nære naboer (blomster, blomstre hhv. klister, klistre). Forskellen i fremgang kan skyldes, at stavemåden blomstrer allerede dukker op på forslagslisten, når man har skrevet de første tre bogstaver (blo), hvorimod klistrer først dukker op, når man har skrevet fire bogstaver (klis). Desuden rangerer blomstrer højere end blomstre, mens klistrer rangerer lavere end klistre. Antallet af ord med samme begyndelse kan således spille ind (jo færre, jo bedre) ligesom det søgte ords rang på listen med ordforslag. Procent deltagere der stavede ordet korrekt fuldstændig uden: 17,9 % med: 67,8 % egentlig uden: 4,0 % med: 5,8 % Begge ord dukker op på forslagslisten, hvis man skriver de første to bogstaver i ordet men hvor ordbegyndelsen fu er lige ud ad landevejen i forhold til udtalen af ordet fuldstændig, kan man ikke forudsige g et i eg ud fra den almindelige udtale af egentlig. Uregelmæssige stavemåder i begyndelsen af et ord kan således tænkes at være meget afgørende for, om ordblinde finder frem til det rigtige ordforslag. Procent deltagere der stavede ordet korrekt kirketårnet uden: 24,0 % med: 62,3 % pingvinens uden: 15,6 % med: 16,6 % Her er der tale om to bøjningsformer men hvor kirketårnet dukker op som forslag, hvis man skriver de første seks bogstaver (kirket), er ordformen pingvinens slet ikke med i ordforslagsprogrammets ordbog. Det samme gælder pingvinen (uden genitivs). Stammen pingvin bliver foreslået, hvis man skriver de første fire bogstaver (ping) men for at nå frem til den rigtige ordform, må man altså selv tilføje endelserne. Det er der tydeligvis ikke mange ordblinde, der klarer. Simple begrænsninger i programmets ordbog er således en oplagt årsag til manglende effekt. På den anden side er det ikke sikkert, at det ville være en fordel, hvis ordforslagslisterne omfattede alle mulige sjældent brugte bøjningsformer for jo flere forslag der gives, jo sværere kan det blive at finde frem til det rigtige. Måske er det i virkeligheden mere hensigtsmæssigt, hvis programmet kun giver hjælp til at finde den rigtige grundform. Men det stiller så større krav til brugeren, der aktivt skal analysere og bearbejde ordet frem for at klikke på en fiks og færdig ordform. Hvad kræver det at få udbytte af et ordforslagsprogram? Lidt paradoksalt peger disse sammenligninger på, at jo bedre man er til at stave og læse, jo bedre bliver chancerne for at finde frem til det rigtige ordforslag. Hvis man kan skrive de første bogstaver rigtigt, er der gode chancer for, at ordet bliver foreslået. Og jo bedre man læser, jo lettere kan man afgøre, hvilket af de foreslåede ord der er det rigtige. Hvis man som ordblind skal have det størst mulige udbytte af programmet, tror jeg, det er en fordel at kende programmets begrænsninger. Man skal vide, at hvis man laver fejl i ordets begyndelse, bliver chancen for at få det rigtige ordforslag mindre. (Man kan 46 Nummer 11 marts 2012
5 Nummer 11 9 marts februar
6 bruge forskellige jokertegn, når man er usikker, men det vil ofte øge mængden af helt irrelevante ordforslag.) Man skal vide, at programmet ikke nødvendigvis kender alle ord, og at det ikke nødvendigvis er det første forslag, der ser rigtigt ud, der faktisk er rigtigt. At finde frem til det rigtige ord kan desuden kræve stor tålmodighed ikke mindst hvis man skal lytte flere muligheder igennem med højtlæsningsfunktionen, inden man bestemmer sig for et ordforslag. Ligeledes tror jeg, at det er en fordel at have viden om, hvad der er vanskeligt i dansk ortografi (fx hvor stumme bogstaver typisk kan være placeret) og om, hvad det er, man selv har særlige vanskeligheder med. Sådan en (selv)indsigt kræver imidlertid, at man arbejder reflekteret med sine egne færdigheder og ikke blot forlader sig på teknologien. Hvis man skal klare sig helt uden egne færdigheder, må man vente på den næste teknologiske landvinding: talegenkendelse. Referencer Arendal, E., Saabye, B., & Brandt, Å. (2010). Pclæsning. Ordblindhed og it-hjælpemidler. Projektrapport. Hjælpemiddelinstituttet. pc-laesning. Juul, H. (2011a). Unge ordblindes udbytte af et ordforslagsprogram. Læsepædagogen, 59. årgang, nr. 1, side 4-9. Juul, H. (2011b). Fuldstændig fantastisk? Nyt om Ordblindhed, tema it-kompensation, juni 2011, side Juul, H., & Clausen, J.K., (2009). Unge ordblinde skriver løs med it. Projektrapport, Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Møller, L. & Juul, H. (2011). Vejledning til Ordlæseprøve 1-2. Virum: Hogrefe Psykologisk Forlag. Hurra? Jeg har i denne artikel forsøgt at advare mod alt for hurra-agtige holdninger til it-hjælpemidler. Undersøgelser har vist, at de kan hjælpe men de gør det ikke altid, og nogle gange er effekten ret lille eller helt fraværende. På denne baggrund kan man spørge, hvor stort udbyttet af et hjælpemiddel skal være, før det giver mening at bruge det? Ser man på de mellemgode læsere i Projekt Pc-læsning, gik de fra 21 til 24 rigtige af 30 mulige i prøven FST-læsning, når de fik adgang til højtlæsning (Arendal m.fl., 2010, side 25). Er denne fremgang stor nok til, at hjælpemidlet kan anbefales til denne gruppe? Det er jeg ikke overbevist om. Det er næppe heller nogen god ide, at personer med et mindre bevægelseshandicap sætter sig i en kørestol. Hvis man holder op med at gå selv, risikerer man at blive endnu dårligere til det. Det er på den anden side ikke utænkeligt, at adgangen til hjælpemidler både højtlæsningsfunktion og ordforslag faktisk kan være en støtte for tilegnelsen af grundlæggende læse- og stavefærdigheder. I så fald kan der være et potentiale også i forhold til ikke-ordblinde børn og unge. Mulighederne er værd at undersøge! Men inden man råber hurra, bør man sikre sig, at der er dokumentation for, at hjælpemidlerne faktisk hjælper. 48 Nummer 11 marts 2012
Fuldstændig fantastisk?
Fuldstændig fantastisk? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Enten-eller vs. både-og I marts-nummeret af Nyt om Ordblindhed tager Erik Arendal afstand fra det han
Læs mereIT og Ordblindhed, projektets formål
Ordblindes It støtte brug af til it støtte ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereOrdblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever
Ordblindes brug af it-støtte It-støtte til ordblinde elever En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet En langtidsundersøgelse med ordblinde elever på mellemtrinnet Dorthe Klint Petersen
Læs mereForsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.
CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Læs mereLæseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)
Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU) Anna Steenberg Gellert og Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet Baggrund På den nyligt oprettede
Læs mereLæsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet
Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår
Læs mereUdvikling og afprøvning af Ordblindetesten
Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet
Læs mereon. 1. jun kl. 08: Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre
on. 1. jun. 2016 kl. 08:52 170 Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre "Antagelsen er, at det fremmer elevernes skriftsproglige udvikling, når det, de hører, stemmer med skriftsprogets
Læs mereLæsning er en sammensat færdighed og derfor bør
Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder
Læs mereCenter for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet
Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling
Læs mereResultatet af den kommunale test i matematik
Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal
Læs mereTalegenkendelse. Indhold. Teknologien
Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse
Læs mereBaggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet
Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet Prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet er gennemprøvede og anvendt i forskellige undersøgelser om begynderlæsning. Mange har vist
Læs mereOrdblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder
Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger
Læs mereLytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen
Lytteskrivning Skrivning med lydstøtte Bent Saabye Jensen Variation i kompensation ved tekstlæsning 35 Ændring i score 30 25 20 15 10 Læsning M=20,5 (SD 7,4) PC-læsning M=25 (SD 3,4) N=89 P=0,000 5 0 1
Læs mere11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST
11 gode råd til inkluderende praksis med anvendelse af LST Af: Helle Bundgaard Svendsen Om forfatteren Ph.d. Helle Bundgaard Svendsen har igennem en årrække beskæftiget sig med læsning og læsevanskeligheder,
Læs mereMarts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde
Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,
Læs mereSelvevaluering
Selvevaluering 2007-2008 Årets selvevaluering omhandler brugen og udbyttet af skriveprogrammet CD-ord 5 fra Mikroværkstedet. Gør det eleverne mere trygge, selvsikre og selvhjulpne i skrivesituationer ved
Læs mereBakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling
Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.
Læs mereHvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?
HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.
Læs mereOrdblindhed. Tidlig indsats. Uddannelse. Undervisning. etlivsomordblind.dk. Dansk. Ordblindetest. Alfabet. Støtte. ABC Ordblind.
Uddannelse Ordblindhed - Information om ordblinde-undervisning på Sølystskolen Støtte Undervisning Tidlig indsats Alfabet etlivsomordblind.dk Sølystskolen Dysleksi ABC Ordblind Ordblindetest Dansk Sølystskolen
Læs mereDansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD
Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor
Læs mereSkriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com
Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet
Læs mereLæseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder
14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs mereHvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning
Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC
Læs mereThomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk
En landsdækkende socialøkonomisk kursusvirksomhed med speciale i ordblindhed, ordblindeundervisning og inklusion. Mikael Højbjerg Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk Thomas Mose
Læs merewww.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole
www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede
Læs mereEr mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter
Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre
Læs mereOm at lave læseprøver
Om at lave læseprøver HOLGER JUUL, LEKTOR, PH.D., KØBENHAVNS UNIVERSITET OG LENE MØLLER, TIDLIGERE LEKTOR VED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Testserien Skriftsproglig udvikling begyndte at udkomme i august
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf FVU- og OBU-undervisere, Aarhus 24. marts 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereIt-hjælpemidler og elever med ordblindhed
It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning
Læs mereBilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune
Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereSøndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Udarbejdet oktober -17 Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være
Læs meree/skolen at ekskludere for at kunne inkludere
e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere Hvordan inkluderer vi ordblinde elever, der af forskellige årsager ikke er kompenseret tilstrækkeligt ved implementering af kompenserende læse-/skriveteknologi?
Læs mere8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten
8 procent af folkeskoleeleverne har gennemført Ordblindetesten Den nationale ordblindetest er på to et halvt år udbredt til samtlige kommuner. Testens resultater peger blandt andet på, at hver 12. folkeskoleelev
Læs mereOm opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?
Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver
Læs mereDYSLEKSI - alles ansvar
DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser
Læs mereDansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder
Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med
Læs mereCD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet
CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereLæse- og skriveteknologi for alle
Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.
Læs mereÅrsplan for 4. klasse (dansk)
Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau C
Kommunikation Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om varierede og alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige og varierede emner Eleven
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereNislevgård Efterskole
Nislevgård Efterskole 2012-2013 Dokumentation for elevernes udbytte af undervisningen i skoleåret 2012-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 2 BAGGRUNDEN FOR DENNE RESULTATOPGØRELSE 3 INDIVIDUEL HØJTLÆSNING
Læs mereLæsning og skrivning i 1. og 2. klasse
Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få
Læs mereHillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi
Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi Indhold Baggrund for vejledningen side 2 Det mener vi, når vi taler om ordblindhed side 2 Tegn på ordblindhed, man skal være opmærksom på side 2
Læs mereOrdblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet
Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.
Læs mereManual til CD-ORD. Randers Realskole
Randers Realskole CD-ORD Læs og skriv på computeren CD-ORD er et pc-værktøj, der hjælper dig med at læse og skrive hvad enten du har brug for støtte i undervisningen, har svært ved at læse eller skrive
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereBedømmelseskriterier for engelsk niveau D
Kommunikation: Karakter Bedømmelseskriterier Forstå indholdet af talt fremmedsprog om alsidige emner Forstå indholdet af skrevne fremmedsproglige tekster om alsidige emner Eleven kan, inden for niveauet,
Læs mereSkriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk
BEGRÆNSER LETTER Skriftsprogets rolle i den tidlige undervisning i tysk Stine Fuglsang Engmose Denne artikel præsenterer overvejelser om skriftsprogets rolle i den tidlige tyskundervisning. Barnets kendskab
Læs mereProduktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik.
Joan Staun Tale- læsepædagog, koordinator i projektet, Region Nordjylland Produktionsskoleprojekt Fokus på hurtigere hjælp til elever med vanskeligheder i dansk og matematik. Den 1. april 2006 blev samarbejdet
Læs mereKan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?
Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen
Læs mereAfdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?
Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mereMan kan også vælge blot at springe feltet over, men det giver et mindre rent udtryk i det færdige produkt hvilket kan forstyrre nogle elever.
Refleksion Obligatoriske og valgfrie skuffer De mørkeblå felter er obligatoriske de lyseblå felter kan bruges når de giver mening. Ønsker man at fjerne en række, sætter man markøren på rækken - højreklikker
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereDigitalisering & E-handel 14. juni 2004
SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne
Læs mereÅrsplan for 3. klasse (dansk)
Årsplan for 3. klasse (dansk) Målene indenfor det talte og det skrevne sprog og i sprog, litteratur og kommunikation er trinmål efter 4. klasse. Det forventes derfor ikke at eleverne kan opfylde disse
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereÅrsplan for 4. klasse (dansk)
Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering
Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde
Læs mereLæsning og skrivning i 7. - 9. klasse
Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereOrdblindepolitik, Sortebakkeskolen.
Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så
Læs mereTil uddannelse. Læse og Skrive Aftale
Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til
Læs mereBirgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015
Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center
Læs mereDer Sprung! Fünfte Klasse Kapitel 1, Hallo
Kapitel 1, Hallo Færdigheds-/ Fokus- læringsmål Lytning (f 1) Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik. det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk Andre
Læs mereErik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik
Erik Arendal Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder - Lærer, Master i Specialpædagogik Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts en del af Socialstyrelsen. Fusioneret til
Læs mereBilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014
Bilag 2 - Observation af fokusgruppe på Gallup 04.11.2014 M = Moderator Gruppemedlemmerne er nævnt som respondenter. Vores egne kommentarer, til det vi observerer, er markeret med parenteser. Moderator
Læs mereVejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen
Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er
Læs mereLæsning og skrivning i 3. og 4. klasse
Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor
Læs mereNår syn og hørelse svigter
Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne
Læs mereCD-ORD. Alle kan læse og skrive med CD-ORD
Alle kan læse og skrive med CD-ORD Få succes med læsning selv om du er ordblind. Skriv bedre tekster med færre fejl. Få selvtillid og mod på at lære. CD-ORD Hvad er CD-ORD? CD-ORD er Danmarks mest roste
Læs mereKære forældre... TJEKTASKEN.NU
Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereLæsning og skrivning i 5. og 6. klasse
Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for
Læs mereIndholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Konklusion
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse-------------------------------------------------------------------------------------------- 2 Forord------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereErik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen
Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70
Læs mereTemahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
Læs mereI Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.
Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil
Læs mereHer kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?
UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse
Læs mereFokus-skift i ordblindeundervisningen
blad 1-10:blad 04/03/10 09.14 Side 28 28 MEDLEMS- DEBAT Fokus-skift i ordblindeundervisningen Af Natasha Epstein Det er efterhånden ved at være alment anerkendt, at læse-/stavestøttende it-hjælpemidler
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereMidtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014
Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske
Læs mereÅrsplan for 3. klasse dansk
Årsplan for 3. klasse dansk På følgende sider er min oversigt over danskundervisningen i 3. klasse i skoleåret 2013/2014. Da jeg anser det for vigtigt, at der er plads til elevernes interesse, samt pludselige
Læs mereTest og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017
Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017 Klassetrin Hvilke(n) test? Obligatoriske gruppeprøver og andre test, der kan vise tegn på sprog-
Læs mere