it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "it-hjælpemidler? It-hjælpemidler i prøvesituationer? To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt"

Transkript

1 Hvor meget hjælper it-hjælpemidler? Holger Juul, lektor, ph.d., Center for Læseforskning, Københavns Universitet Alle er enige om de store muligheder i it-hjælpemidler til læsning og skrivning og mange ordblinde oplever selv, at de bliver hjulpet. Men indtil videre er dokumentationen for reelle effekter ganske sparsom. It-hjælpemidler i prøvesituationer? I forbindelse med udgivelsen af en række nye læseprøver (Møller & Juul, 2011) er min medforfatter og jeg flere gange blevet spurgt, om prøverne vil blive gjort tilgængelige i elektronisk form, sådan at læsesvage elever kan få ord og sætninger læst højt ved hjælp af højtlæsningsfunktionen i deres it-rygsæk. Det har vi sagt nej til. Det er ikke fordi, vi har noget imod, at elever med særlige behov får hjælp. Men hvordan finder man ud af, hvilke elever der har særlige behov? Det er netop noget, en læseprøve kan bidrage til at afklare. Når der er tale om en standardiseret prøve, kan et prøveresultat vise, om en elev faktisk har vanskeligere ved at læse end sine jævnaldrende. Hvis ikke man gennemfører prøven med lige vilkår for alle, ødelægger man imidlertid grundlaget for at sammenligne elevens resultat med niveauet hos andre elever på samme klassetrin. Når man udreder, om en elev har behov for særlig støtte, fx i form af hjælpemidler eller særlig undervisning, kan det derfor ikke anbefales at give vedkommende adgang til særlige hjælpemidler i prøvesituationen. Hvis man derimod er interesseret i at undersøge, om it-hjælpemidler faktisk gavner, får man naturligvis brug for at gennemføre prøver, hvor deltagerne (alle deltagerne!) har adgang til hjælpemidler sådan at man kan sammenligne med resultatet af tilsvarende prøver gennemført uden hjælpemidler. Den slags sammenligninger er vigtige for når ordblinde og andre med læse- og skrivevanskeligheder tilbydes hjælpemidler, bør det selvfølgelig så vidt muligt være hjælpemidler med dokumenteret effekt. To undersøgelser af it-hjælpemidlers effekt Desværre er der ikke foretaget særlig mange undersøgelser med sammenligninger af den nævnte type. Og derfor ved vi faktisk ikke forfærdelig meget om, hvor meget it-hjælpemidler til læsning, stavning og skrivning egentlig hjælper. Jeg vil her omtale to nyere undersøgelser, der begge har haft lidt blandede resultater dels projektet Unge ordblinde skriver løs med it, som Dansk Videnscenter for Ordblindhed stod for, og som jeg selv var med til at gennemføre (Juul & Clausen, 2009; Juul, 2011a), dels Hjælpemiddelinstituttets Projekt Pclæsning (Arendal, Saabye og Brandt, 2010). Det er indlysende, at der er store muligheder i de nye hjælpemidler. Alle kan se, at dette her må være vejen frem. Projektnavnet Unge ordblinde skriver løs med it afspejler meget godt de store forventninger. Håbet var at it-støtte (ordforslagsprogram, højtlæsningsfunktion etc.) ville sætte undersøgelsens unge ordblinde i stand til at skrive lige, hvad de ville, uden at kommunikationen blev hæmmet af manglende stavefærdigheder. Det var desværre ikke helt, hvad vi fandt. De unge ordblinde i undersøgelsen havde markant færre Nummer 11 9 marts februar

2 stavefejl, når de skrev med it-støtte både i en diktat og i en skriveopgave og det var naturligvis godt. Men når kvaliteten af de skrevne tekster blev vurderet på højere niveauer (ud fra teksternes forståelighed, struktur, semantiske præcision og formuleringsmæssige korrekthed), kunne vi ikke finde nogen effekt i forhold til tekster skrevet uden it-støtte. Og ikke overraskende fandt vi, at deltagerne skrev langsommere, når de brugte it-støtte. Ud fra rapporten om Projekt Pc-læsning får man et noget mere positivt indtryk af it-hjælpemidlers effekt på skrivning: I forhold til skrivning siger et stort flertal, at de med udstyret nu skriver mere, skriver hurtigere, skriver færre fejl, bruger et større ordforråd og skriver længere tekster. Samtidig siger de, at de nu vælger de ord, der passer ind i sammenhængen, og som passer bedre til deres mundtlige ordforråd, samt at de har mindre brug for hjælp fra andre til at skrive. Også i forhold til skrivning er det således på mange områder, at udstyret hjælper deres skriftlige fremstilling (Arendal m.fl, 2010, side 45). Her er der imidlertid ikke tale om en sammenligning af tekster skrevet med og uden it-støtte, men om resultater af en interviewundersøgelse. Deltagerne oplever selv, at deres tekster bliver bedre men undersøgelsen giver ikke nogen dokumentation for, at det faktisk er tilfældet. Der kan være tale om en ren placebo-effekt. I Projekt Pc-læsning er der til gengæld foretaget sammenligninger af resultater fra en læseprøve (FST-læsning) gennemført hhv. med og uden adgang til højtlæsningsfunktion, og her ses der en positiv effekt. De deltagere, som næsten eller slet ikke havde nogen rigtige svar, når de selv skulle læse tekster, klarede sig langt bedre når de fik mulighed for at få teksterne læst højt. For deltagere med mindre udtalte læsevanskeligheder i udgangspunktet var fremgangene imidlertid ret beskedne eller helt fraværende (Arendal m.fl., 2010, side 25). Ved en gentagelse af prøven FST-læsning et år senere sås der ikke yderligere fremgange i scorerne. Tilsvarende fandt vi i projekt Unge ordblinde skriver løs med it kun beskedne udviklinger i resultatniveauerne ved en opfølgende testning på trods af at halvdelen af deltagerne havde deltaget i et 12-ugers undervisningsforløb, der sigtede på at styrke deres udbytte af det anvendte ordforslagsprogram (CD-Ord 6)! Begge undersøgelser fandt således en umiddelbar effekt af adgangen til hjælpemidler henholdsvis på tekstforståelse og på stavning. Men yderligere erfaring med hjælpemidlet så ikke ud til at øge udbyttet, selv om der i begge undersøgelser var plads til forbedringer. Måske kræver det særlig støtte at få det maksimale udbytte af it-støtte? Her er der tydeligvis noget at arbejde videre med. Metodiske vanskeligheder At undersøge effekten af et it-hjælpemiddel kræver som nævnt, at man sammenligner prøveresultater opnået hhv. med og uden adgang til hjælpemidlet. Det kan lyde enkelt nok men de konkrete metodiske valg, man foretager, kan nogle gange have stor indflydelse på det resultat, man får. I diktaten vi anvendte i Unge ordblinde skriver løs med it, var der nogle ord, som blev stavet markant bedre, når deltagerne fik adgang til ordforslagsprogrammet, mens korrekthedsprocenten for andre ord var stort set uforandret (Juul, 2011b). Med en anden sammensætning af diktatord kunne vi således have fået meget anderledes resultater! I næste afsnit diskuterer jeg, hvad der kan ligge bag disse forskelle i ordforslagsprogrammets effekt for specifikke diktatord. Også rent praktiske forhold kan være vigtige: I Unge ordblinde-projektet gennemførte vi af praktiske grunde alle prøver med hjælpemidler til sidst. Det kan have betydet, at deltagerne var ved at være trætte, når de nåede til disse prøver. Og måske var de mindre motiverede for at yde deres bedste, fordi de tidligere samme dag havde løst tilsvarende opgaver uden it-støtte. Et andet praktisk problem var, at vi for at nå igennem en række prøver, havde sat tidsgrænser for de enkelte prøver. Det forekom fx urealistisk at forlange, at alle deltagere (hvoriblandt nogle havde meget store læse- og stavevanskeligheder) skulle fuldføre samtlige diktatens 54 opgaver. Men eftersom deltagerne generelt brugte længere tid, når de brugte ordforslag, var der også flere, der ramte tidsgrænsen under denne betingelse sådan at muligheden for at få en høj score blev begrænset. Når man fortolker resultaterne, er det naturligvis vigtigt, at være opmærksom på den rolle sådanne praktiske forhold kan have spillet. Trods al omhu i tilrettelæggelsen af en undersøgelse har man sjæl- 44 Nummer 11 marts 2012

3 dent fuld kontrol over alle de forhold, der kan have indflydelse på resultaterne. Det er en af grundene til, at man ikke bør drage bastante konklusioner ud fra en enkelt undersøgelse. I Projekt Pc-læsning kan de beskedne fremgange på prøven FST-læsning til dels skyldes, at prøven ikke var tilstrækkelig følsom i den øvre ende af skalaen. Nogle deltagere scorede nemlig allerede i udgangspunktet (uden adgang til højtlæsning) tæt på den maksimale score. Et andet fortolkningsmæssigt problem var, at der i nogle tilfælde gik flere måneder mellem afviklingen af prøven hhv. uden og med adgang til højtlæsning (Arendal m.fl., 2010, side 12). Det betyder, at forbedrede resultater kan skyldes en udvikling i deltagerens egne læsefærdigheder i perioden mellem de to testtidspunkter. Vi kan ikke være helt sikre på, at det var adgangen til it-støtte, der gjorde udslaget. Hvilke ord staves bedre med et ordforslagsprogram? Hvis udbyttet af adgangen til ordforslag skal forbedres enten gennem mere målrettet undervisning eller gennem forbedringer af selve teknologien tror jeg, det er en god ide at afdække konkrete styrker og svagheder i de programmer, der anvendes. Det forsøger jeg her at gøre ved at se nærmere på en række ordpar med henholdsvis stor og lille fremgang i stavemæssig korrekthed ved brug af ordforslag fra CD-Ord (version 6). Sammenligningerne af procent korrekte bygger på 379 deltagere, som nåede at Nummer 11 9 marts februar

4 skrive begge ord inden for tidsgrænsen både med og uden ordforslag. Procent deltagere der stavede ordet korrekt syltetøj uden: 43,5 % med: 74,7 % blusse uden: 41,2 % med: 42,7 % Begge ord dukker op på programmets liste med ordforslag, hvis man skriver de første tre bogstaver rigtigt, altså hhv. syl og blu. Men den sidstnævnte ordbegyndelse (konsonant-konsonant-vokal) er typisk vanskeligere for ordblinde end den første (konsonantvokal-konsonant). Stavelsesstrukturen i begyndelsen af ordet kan således have betydning for, hvor ofte de ordblinde finder frem til det rigtige ordforslag. En anden oplagt forklaring på forskellen i fremgang er, at ordet bluse dukker op på forslagslisten samtidig med blusse og bluse, der er det hyppigste ord, står højere oppe på listen. Hvis man vælger det første ord, der ser rigtigt ud på forslagslisten, kan man således risikere at vælge forkert. Procent deltagere der stavede ordet korrekt blomstrer uden: 2,6 % med: 16,1 % klistrer uden: 3,7 % med: 7,4 % Her er der tale om meget svære ord i udgangspunktet hvilket der kan være flere grunde til: nutidsr et, konsonantklynger både først og midt i ordene samt nære naboer (blomster, blomstre hhv. klister, klistre). Forskellen i fremgang kan skyldes, at stavemåden blomstrer allerede dukker op på forslagslisten, når man har skrevet de første tre bogstaver (blo), hvorimod klistrer først dukker op, når man har skrevet fire bogstaver (klis). Desuden rangerer blomstrer højere end blomstre, mens klistrer rangerer lavere end klistre. Antallet af ord med samme begyndelse kan således spille ind (jo færre, jo bedre) ligesom det søgte ords rang på listen med ordforslag. Procent deltagere der stavede ordet korrekt fuldstændig uden: 17,9 % med: 67,8 % egentlig uden: 4,0 % med: 5,8 % Begge ord dukker op på forslagslisten, hvis man skriver de første to bogstaver i ordet men hvor ordbegyndelsen fu er lige ud ad landevejen i forhold til udtalen af ordet fuldstændig, kan man ikke forudsige g et i eg ud fra den almindelige udtale af egentlig. Uregelmæssige stavemåder i begyndelsen af et ord kan således tænkes at være meget afgørende for, om ordblinde finder frem til det rigtige ordforslag. Procent deltagere der stavede ordet korrekt kirketårnet uden: 24,0 % med: 62,3 % pingvinens uden: 15,6 % med: 16,6 % Her er der tale om to bøjningsformer men hvor kirketårnet dukker op som forslag, hvis man skriver de første seks bogstaver (kirket), er ordformen pingvinens slet ikke med i ordforslagsprogrammets ordbog. Det samme gælder pingvinen (uden genitivs). Stammen pingvin bliver foreslået, hvis man skriver de første fire bogstaver (ping) men for at nå frem til den rigtige ordform, må man altså selv tilføje endelserne. Det er der tydeligvis ikke mange ordblinde, der klarer. Simple begrænsninger i programmets ordbog er således en oplagt årsag til manglende effekt. På den anden side er det ikke sikkert, at det ville være en fordel, hvis ordforslagslisterne omfattede alle mulige sjældent brugte bøjningsformer for jo flere forslag der gives, jo sværere kan det blive at finde frem til det rigtige. Måske er det i virkeligheden mere hensigtsmæssigt, hvis programmet kun giver hjælp til at finde den rigtige grundform. Men det stiller så større krav til brugeren, der aktivt skal analysere og bearbejde ordet frem for at klikke på en fiks og færdig ordform. Hvad kræver det at få udbytte af et ordforslagsprogram? Lidt paradoksalt peger disse sammenligninger på, at jo bedre man er til at stave og læse, jo bedre bliver chancerne for at finde frem til det rigtige ordforslag. Hvis man kan skrive de første bogstaver rigtigt, er der gode chancer for, at ordet bliver foreslået. Og jo bedre man læser, jo lettere kan man afgøre, hvilket af de foreslåede ord der er det rigtige. Hvis man som ordblind skal have det størst mulige udbytte af programmet, tror jeg, det er en fordel at kende programmets begrænsninger. Man skal vide, at hvis man laver fejl i ordets begyndelse, bliver chancen for at få det rigtige ordforslag mindre. (Man kan 46 Nummer 11 marts 2012

5 Nummer 11 9 marts februar

6 bruge forskellige jokertegn, når man er usikker, men det vil ofte øge mængden af helt irrelevante ordforslag.) Man skal vide, at programmet ikke nødvendigvis kender alle ord, og at det ikke nødvendigvis er det første forslag, der ser rigtigt ud, der faktisk er rigtigt. At finde frem til det rigtige ord kan desuden kræve stor tålmodighed ikke mindst hvis man skal lytte flere muligheder igennem med højtlæsningsfunktionen, inden man bestemmer sig for et ordforslag. Ligeledes tror jeg, at det er en fordel at have viden om, hvad der er vanskeligt i dansk ortografi (fx hvor stumme bogstaver typisk kan være placeret) og om, hvad det er, man selv har særlige vanskeligheder med. Sådan en (selv)indsigt kræver imidlertid, at man arbejder reflekteret med sine egne færdigheder og ikke blot forlader sig på teknologien. Hvis man skal klare sig helt uden egne færdigheder, må man vente på den næste teknologiske landvinding: talegenkendelse. Referencer Arendal, E., Saabye, B., & Brandt, Å. (2010). Pclæsning. Ordblindhed og it-hjælpemidler. Projektrapport. Hjælpemiddelinstituttet. pc-laesning. Juul, H. (2011a). Unge ordblindes udbytte af et ordforslagsprogram. Læsepædagogen, 59. årgang, nr. 1, side 4-9. Juul, H. (2011b). Fuldstændig fantastisk? Nyt om Ordblindhed, tema it-kompensation, juni 2011, side Juul, H., & Clausen, J.K., (2009). Unge ordblinde skriver løs med it. Projektrapport, Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Møller, L. & Juul, H. (2011). Vejledning til Ordlæseprøve 1-2. Virum: Hogrefe Psykologisk Forlag. Hurra? Jeg har i denne artikel forsøgt at advare mod alt for hurra-agtige holdninger til it-hjælpemidler. Undersøgelser har vist, at de kan hjælpe men de gør det ikke altid, og nogle gange er effekten ret lille eller helt fraværende. På denne baggrund kan man spørge, hvor stort udbyttet af et hjælpemiddel skal være, før det giver mening at bruge det? Ser man på de mellemgode læsere i Projekt Pc-læsning, gik de fra 21 til 24 rigtige af 30 mulige i prøven FST-læsning, når de fik adgang til højtlæsning (Arendal m.fl., 2010, side 25). Er denne fremgang stor nok til, at hjælpemidlet kan anbefales til denne gruppe? Det er jeg ikke overbevist om. Det er næppe heller nogen god ide, at personer med et mindre bevægelseshandicap sætter sig i en kørestol. Hvis man holder op med at gå selv, risikerer man at blive endnu dårligere til det. Det er på den anden side ikke utænkeligt, at adgangen til hjælpemidler både højtlæsningsfunktion og ordforslag faktisk kan være en støtte for tilegnelsen af grundlæggende læse- og stavefærdigheder. I så fald kan der være et potentiale også i forhold til ikke-ordblinde børn og unge. Mulighederne er værd at undersøge! Men inden man råber hurra, bør man sikre sig, at der er dokumentation for, at hjælpemidlerne faktisk hjælper. 48 Nummer 11 marts 2012

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.

Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten

Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Udvikling og afprøvning af Ordblindetesten Et samarbejde mellem Center for Læseforskning og Skoleforskningsprogrammet ved IUP og Undervisningsministeriet Dorthe Klint Petersen dkp@edu.au.dk Århus Universitet

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk. Center for Læseforskning. Københavns Universitet Center for Læseforskning Ordblindetesten Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig heln@hum.ku.dk Center for Læseforskning Københavns Universitet Indhold Præsentation af testen Pause Brug af testen Udvikling

Læs mere

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet

CD-ORD. Værktøjet til læsning og skrivning. mikro Værkstedet CD-ORD 8 Værktøjet til læsning og skrivning mikro Værkstedet CD-ORD CD-ORD er et personligt værktøj, der tilbyder støtte til læsning og skrivning for alle - i skolen, på jobbet, under uddannelse eller

Læs mere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere

e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere e/skolen at ekskludere for at kunne inkludere Hvordan inkluderer vi ordblinde elever, der af forskellige årsager ikke er kompenseret tilstrækkeligt ved implementering af kompenserende læse-/skriveteknologi?

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning

Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Gør tanke til handling VIA University College Hvordan indtænke læse- og skriveteknologi i tilrettelæggelsen af uddannelse og undervisning Lektor i dansk på læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum, VIAUC

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet

Ordblindeinstituttet. Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning. Ordblinde instituttet Ordblindeinstituttet Specialskole for ordblinde børn Kompetencecenter for ordblindeundervisning Ordblinde instituttet Læseobservation En læseobservationsperiode strækker sig over 10 undervisningsgange.

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07

Projekterfaringer. It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Juni 2007 Projekterfaringer It-støttet undervisning på 3. årg. Skoleåret 06/07 Baggrund Fem folkeskoler deltog i projektet med hver én klasse på 3. årg. Det var Ejer Bavnehøj Skolen, Knudsøskolen, Mølleskolen,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Erik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik

Erik Arendal. Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder. - Lærer, Master i Specialpædagogik Erik Arendal Konsulent - It-hjælpemidler til mennesker med læseog skrivevanskeligheder - Lærer, Master i Specialpædagogik Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts en del af Socialstyrelsen. Fusioneret til

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Unge ordblinde skriver løs med it

Unge ordblinde skriver løs med it Unge ordblinde skriver løs med it Holger Juul og Julie Kock Clausen Projektrapport Dansk Videnscenter for Ordblindhed, oktober 2009 Indhold Resume 3 Forord 4 Indledning 6 Undersøgelsens grundspørgsmål

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

ViseOrd med relevans og farve

ViseOrd med relevans og farve ViseOrd med relevans og farve Ny version med nye faciliteter Dette tillæg til ViseOrd vejledningen gælder fra version 4.2. Kortfattet er der sket følgende tilføjelser og ændringer: Relevans ordbøger En

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Læse- og skriveteknologi for alle

Læse- og skriveteknologi for alle Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder. Sofielundskolen I samarbejde med Læse- og skriveteknologi for alle - En vej til inklusion af elever i læsevanskeligheder.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

CD-ORDs ikon ses også i proceslinien ved siden af eller i nærheden af uret.

CD-ORDs ikon ses også i proceslinien ved siden af eller i nærheden af uret. ØVELSESRÆKKE OG VEJLEDNING TIL CD-ORD 5 SKRIVEFUNKTIONER 1. Start CD-ORD 5 CD-ORD 5 startes fra genvejsikonet på Skrivebordet. Når det er startet ses programmets værktøjslinie øverst på skærmen. Ligger

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD

FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD 30. MAJ 2012 FOKUS PÅ DET SPROGLIGE MINDRE FRAFALD INA SCHMIDT/LEKTIOLOG/RÅDGIVNINGS- OG STØTTEENHEDEN, CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEIDER (CUDIM) AARHUS PER LYSGAARD/STUDIELEDER/AARHUS

Læs mere

2011-12 TJEKTASKEN.NU

2011-12 TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2011-12 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne

Læs mere

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant?

Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? HH, d.. november 2013 Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant? 3F har gennem de sidste 3 år spurgt 3F arbejdsmiljørepræsentanterne (AMR erne), hvordan de oplever det er at fungere i en arbejdsmiljøorganisation.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 66 Offentligt 14. november 2014 Undervisningsministeriets initiativer med fokus på ordblinde og talblinde elever For mange ordblinde og talblinde

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015

Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Birgit Dilling Jandorf, Huset Jandorf DUS-teltet, Folkemødet på Bornholm 13. juni 2015 Samarbejde om udvikling Ordblindetesten Undervisningsministeriet har udviklet Ordblindetesten i samarbejde med Center

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015

Brugervejledning ViseOrd til Mac Version 1.0, August 2015 Side 1 Version 1.0, August 2015 Indholdsfortegnelse Copyright bestemmelser... 2 Hvad er ViseOrd... 3 Opstart og ViseOrd menuen... 4 Skrivestøtte... 6 Ordforslagslisten... 6 Ordforudsigelse... 7 Ordfuldendelse...

Læs mere

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn

Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Udtaledistinkthed og stavefærdighed hos danske børn Af HOLGER JUUL Artiklen diskuterer indledningsvis om børns stavefejl kan belyse deres opfattelse af ords fonologiske struktur og dermed individuelle

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne

Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Undervisningsministeriet 2010 1 Kolofon Pædagogisk vejledning til ordblindeundervisning for voksne Forfatterne og Undervisningsministeriet 2010

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord.

På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Øvelsen med afledninger og sammensætninger På 2. forelæsning lavede vi test og resultatet blev 8,5 i gennemsnit i fejl på 10 ord. Vi lavede herefter øvelse, hvor I havde læst en lille idealtekst og studeret

Læs mere

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek

24-10-2014. Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning. Indhold. En definition af læsning. Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Dysleksi symptomer, årsager og afhjælpning Temadag om dysleksi, Gentofte Bibliotek Elisabeth Arnbak Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet Indhold 1. Centrale komponenter i læsefærdigheder

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter

National sprogscreening af EUD-elever. Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager / evidencenter National sprogscreening af EUD-elever Læsevejledere Birgit Faber og Mads Vesterager Madsen @ventures / evidencenter Program Formål niveauer opbygning testmål kvalitetssikring Eksempler på testens opgaver

Læs mere

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune

Bilag. Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag Strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune Bilag 1 Oversigt over de test skolerne tager på de enkelte klassetrin. Nedenstående skema gælder pr. 1. august 2015. Klassetrin Testens navn

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Center for Child Language e-prints Working papers in LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark Institute of Language and Communication University of Southern

Læs mere

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD

Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Fokus-skift i ordblindeundervisningen

Fokus-skift i ordblindeundervisningen blad 1-10:blad 04/03/10 09.14 Side 28 28 MEDLEMS- DEBAT Fokus-skift i ordblindeundervisningen Af Natasha Epstein Det er efterhånden ved at være alment anerkendt, at læse-/stavestøttende it-hjælpemidler

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning

Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning Indhold Viborg Kommunes Læringscenter for Læsning... 3 Hvorfor er Læringscenter for Læsning en god ide?... 5 Hvordan foregår undervisningen?... 5 Hjælpemidler...

Læs mere

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer

Tilgængelighed. er nøgleordet. Af Kirsten Bach, lærer Tilgængelighed er nøgleordet Af Kirsten Bach, lærer Som lærer i såkaldte specialklasser for børn med særlige behov og it-vejleder for børn med læsevanskeligheder på alle niveauer har jeg gennem to årtier

Læs mere

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre, at

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse

Læse- og skriveteknologi til ordblinde. i skole og uddannelse Læse- og skriveteknologi til ordblinde Erik Arendal i skole og uddannelse Specialkonsulent, Rådgivnings- og støtteenheden, Aarhus Universitet Team for Læse- og skrivevejledning Tidligere Hjælpemiddelinstituttet

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Bogstavprøver ved skolestart

Bogstavprøver ved skolestart Bogstavprøver ved skolestart Af Holger Juul, lektor, ph.d. Center for Læseforskning, INSS, Københavns Universitet Amager juul@hum.ku.dk - lektor ved Center for Læseforskning, Institut for Nordiske Studier

Læs mere

TESTHANDLEPLAN 2014-2015

TESTHANDLEPLAN 2014-2015 TESTHANDLEPLAN 2014-2015 2 Testhandleplan Test og prøver på På tages der løbende læsetest, stavetest, matematiktest mv. af alle skolens elever. Brugen af test er en del af s evalueringskultur, der har

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz.

Om undervisningen. Undervisning for 0. - 5. klasse. Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz. Om undervisningen Undervisning for 0. - 5. klasse Hvorfor er undervisning i dansk vigtig? Undervisning i dansk for børn i Schweiz Alkalær-metoden Praktiske detaljer Referencer Undervisningsmoduler 1-4

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen 17-12-2010 Evalueringsrapport klasselæseprøver 2010 Resultater, analyser og anbefalinger i forbindelse med klasselæseprøver i 1., 2., 3., 4. og 8. klasse, Kolding Kommune 2010 Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Læs mere

CSU Center for Specialundervisning

CSU Center for Specialundervisning LÆSETEK HANDS-ON I VITRE ViTal (oplæsningsprogram) ViTal-bjælken Ikonforklaringer Hvis du bliver i tvivl om, hvad ikonerne på ViTal-bjælken betyder, kan du bruge ikonforklaringen. Når musen placeres på

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn

Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning. t for dit barn Læs højt med dit barn - en forældrepjece om dialogisk læsning t for dit barn Dialogisk læsning At læse højt med sit barn er rigtig hyggeligt. Samtidig er det også en af de største sproggaver, du kan give

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder

ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder ROAL handleplan for elever i skriftsproglige vanskeligheder VERSION 1 Handleplan for: navn: cpr: klasse: skole: udarbejdet dato og årstal: Handleplanen er udarbejdet af: (navn & underskrifter) elev: forældre

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere