Det vi gør godt og gerne vil kendes på
|
|
- Emil Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1
2 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og sammenhæng fra hverdag til visioner 4 Eksempel 1: Det, vi er glade for og stolte af 4 Gruppearbejde 5 Fælles præsentation af resultater fra gruppearbejdet 5 Arbejdsgruppen samler op 5 Fælles drøftelse af det, der giver mening i arbejdet 6 Opfølgning 6 Eksempel 2: Interview hinanden 7 Individuelt 7 Interview i små grupper - 2 eller 3 personer 7 Genfortælling i gruppen 7 Tilbagemelding til plenum Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3, 3. sal 1455 København K Redesign 2015 ISBN: Tekst: Konsulent Gitte Daugaard og kmkom.dk Layout: Tegnestuen Trojka Styregruppen bag værktøjerne består af repræsentanter for KL, Danmarks Lærerforening, FOA Fag og Arbejde, Skolelederforeningen, Gymnasieskolernes Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Undervisningsministeriet. Værktøjerne er udviklet i samarbejde med 16 uddannelsesinstitutioner. Læs mere om værktøjerne og få hjælp til at bruge dem på og på 2
3 ! Introduktion Formålet med dette værktøj er at få drøftet, hvad I hver især finder vigtigt, meningsfuldt og godt i jeres arbejde. Få udfoldet jeres individuelle og fælles håb, drømme, ønsker og visioner for arbejdet. Få highlightet det, I allerede gør godt og gerne vil blive ved med at gøre godt. I kan bruge det til at formulere en fælles vision for arbejdet eller samarbejdet. Hvis I allerede har en formuleret vision, kan I teste denne ved at undersøge, hvordan den passer sammen med jeres personlige visioner. Med dette værktøj rettes fokus indad det, I gør godt og gerne vil kendes på kollegialt. Fokus kan også rettes udad i forhold til, hvad I gør godt og gerne vil kendes på hvordan I ønsker, at elever, forældre og samarbejdspartnere oplever jer. Det er to forskellige vinkler på jeres daglige indsats. Det er oplagt at anvende værktøj 2: Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud i forlængelse af denne øvelse for at komme mere i dybden med, hvordan I kan udføre jeres visioner i praksis. Processen I arbejdsgruppen skal I gøre jer klart, hvad I ønsker med denne øvelse. Er fokus at finde det meningsgivende i arbejdet og samarbejdet, eller er det at formulere en fælles vision for arbejdet og samarbejdet for en ny gruppe? I skal vælge oplæg og spørgsmål efter dette. I skal ligeledes forholde jer til, hvor stor en gruppe der skal gennemføre dette sammen, og hvor avancerede I ønsker at være i jeres design. Endelig skal I være tydelige med hensyn til, hvad dette skal ende med. Er det nok, at alle får hørt hinanden til videre inspiration? Skal I formulere fælles udsagn, I kan bruge i hverdagen fremover? Eller skal I ende med at formulere en ny fælles vission? Det ene er ikke bedre end det andet. I skal blot i arbejdsgruppe være tydelige fra starten overfor jeres kollegaer, så de har et klart billede af målet med øvelsen er og forventningerne til det endelige produkt. Øvelsen kan gennemføres for den samlede arbejdsplads, i en afdeling, i et team eller i en gruppe. I skal være opmærksomme på, hvordan I mikser grupper i processen. Arbejdsgrupper der er i mindretal, f. eks. sekretær, kantinemedhjælp, rengøringspersonale, kan nemt drukne i grupper med undervisere, når de taler om, hvad der giver mening i arbejdet. Det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at adskille grupperne, og så være opmærksom på, at grupperne i plenum får lyttet til hinanden. Se afsnittet Inden I går i gang på hjemmesiden Tiden I skal sætte af til denne øvelse, afhænger helt af design, proces og antal deltagere. Lav et oplæg til at indlede processen Start øvelsen med et oplæg om visioner og styrker i arbejdet. Den følgende tekst kan måske inspirere jer til oplægget og det videre arbejde med øvelserne: Ved at sætte tid af til at undersøge og tale sammen om det, der fungerer godt samt det, der giver mening og glæde i arbejdet, giver vi det en chance for at udvikle sig. Hvad er det, der motiverer os i arbejdet? Hvad er det, vi er rigtig gode til på vores skole/institution? Hvad er det, der gør vores samarbejde godt? Det 3
4 er spørgsmål, der er lige så vigtige at stille sig selv, som hvorfor det ikke fungerer så godt. Vi forfalder som mennesker nemt til at finde fejl. Vi er jo ikke fejlfindere for at genere andre eller være negative, vi er det som oftest, fordi vi kunne ønske os at gøre mere af noget, at gøre noget andet eller at gøre tingene på en bedre måde. Derfor glemmer vi, at vi faktisk allerede gør et stykke værdifuldt arbejde. Hvis vi fokuserer på alt det, vi ikke kan eller gør, taber vi energien og bliver triste eller stressede. Når vi arbejder ud fra en løsningsfokuseret tilgang, tager vi udgangspunkt i, at det er vigtigt at vide, hvad I gør godt, og hvad der virker, så vi kan rette op på det, I ikke gør så godt. Derfor fokuseres der på, hvad vi har succes med, og hvorfor vi har succes med det. Det er ikke forbudt at tale om vanskeligheder, vi fokuserer bare mere på, hvad der kan løse vanskelighederne end på årsagerne. Mening og sammenhæng fra hverdag til visioner Det er et grundlæggende menneskeligt behov at skabe mening og sammenhæng i vores liv og handlinger. Det gælder naturligvis også i vores arbejde. Hvis vi skaber mening og sammenhæng i vores arbejdsliv, gør vi en vigtig indsats for at forebygge stress. Derfor er det en vigtig del af den stressforebyggende indsats at fokusere på det, I gør godt og gerne vil blive ved med at gøre godt. I kan bruge dette til at formulere jeres vision og værdier, eller I kan anvende det til at afstemme jeres praktiske virkelighed med de visioner og værdier, I allerede har. På mange skoler og institutioner er der i dag formuleret visioner og værdier for arbejdspladsen. Disse får først reel mening, når I sammen får diskuteret, hvad I forstår ved dem, og på hvilke måder de har betydning for jeres måde at arbejde på. Hvis vi på arbejdspladsen har formuleret visioner og værdier, kan de være inspirerende ledestjerner i arbejdet. Har vi formuleret visioner og værdier, som fungerer løsrevet fra vores praktiske virkelighed, fordi de aldrig er blevet drøftet og konkretiseret, så mangler den fælles forståelse og handling. De formulerede visioner og værdier bliver tomme ord, som i bedste fald vil være betydningsløse, men ofte bliver de en kilde til frustration og stress. De bliver en evig påmindelse om hvor godt det kunne være, en påmindelse om, at vi slet ikke løser den vigtige opgave. I kan anvende processen i dette værktøj til at skabe sammenhæng mellem jeres overordnede visioner og værdier og jeres faktiske handlinger i hverdagen. Nedenfor finder I to eksempler på processer, I kan iværksætte. Eksempel 1: Det vi er glade for og stolte af Processen består af fem trin: A. Gruppearbejde Arbejdsgruppen sætter det første gruppearbejde i gang. Gruppearbejdet handler om en visionær formulering af det, I gør i dag. Hvad fungerer godt i det arbejde, vi udfører i dag? I skal arbejde i grupper på fire til fem personer. Det er en god idé, at de, der arbejder sammen til dagligt, er i gruppe sammen. I skal ikke blande faggrupper i denne proces. Introducer modellen rundt om kaninen, som I finder på hjemmesiden under menupunktet Forebyg stress, Inden I går i gang og Skab dialog. 4
5 til arbejdsgruppen! Undgå at bruge for meget tid på de første grupper, så der kommer til at mangle tid til de sidste. Styr processen stramt, pas på med ikke at forfalde til diskussion og lange udredninger af, hvad grupperne mener med deres udsagn. Vær opmærksom på, at grupperne kun skal bidrage til plenum, hvis de har nye punkter i forhold til de foregående grupper. Det skyldes, at mange bliver meget kreative og har en tendens til at fylde mange ord på i denne lidt anderledes måde at arbejde på. Det kan æde meget tid, og hvis alle skal høres, går det ikke. Til gengæld har alle fået lov at ytre sig i gruppen. Generelt bør I lade være med at strække tiden. Hold tidsplanen, selv om I måske møder protester. Hvis I ikke gør det, risikerer I at skulle dele processen i to, og det vil tage meget af energien og kreativiteten ud af den. Spørgsmålene er følgende: Hvad er vi mest stolte af/tilfredse med ved måden, vi udfører arbejdet på i dag? Hvad er vi mest stolte af/tilfredse med ved skolen? Hvad er vi specielt dygtige til på vores skole? Eller Hvis vi om 2 år spurgte elever, der har gået på skolen, hvad vil vi så gerne have, at de siger om os? Hvis vi om 2 år spurgte forældre, der har haft børn/unge på skolen, hvad vil vi så gerne have, at de siger om os? Hvis vi om 2 år spurgte tidligere kolleger, hvad vil vi så gerne have, de siger om os? Hvad ønsker vi at være kendt for om 2 år på vores arbejdsplads? I må meget gerne fortælle hinanden historier eller eksempler på dette. I må gerne tage udgangspunkt i en oplevelse eller situation, som var et højdepunkt i hverdagen. Dette gruppearbejde varer ca. 1 time. B. Fælles præsentation af resultater fra gruppearbejdet Én gruppe fortæller først. Dernæst supplerer de andre, hvis de har noget nyt at tilføje. Det er en tidsbesparende proces. En repræsentant fra arbejdsgruppen skriver, mens en anden er ordstyrer. Skriv de centrale udsagn på flipovers, der kan hænges op på væggen, så resultatet bliver synligt. Præsentationen må højst vare 45 minutter. C. Arbejdsgruppen samler op Arbejdsgruppen formulerer arbejdspladsens Det, vi gør godt og gerne vil kendes på!, mens alle andre holder pause. Arbejdsgruppen sammenfatter gruppernes arbejde i en eller flere sætninger, som skrives på overhead eller på et flipover papir, så det bliver synligt for deltagerne i resten af processen. Sætningerne skal sammenfatte det, der giver mening i arbejdet, det, I er gode til, og/eller det, I gerne vil være kendt for om to år. Tid: 15 minutter. D. Fælles drøftelse af det, der giver mening i arbejdet Drøft I fællesskab, hvordan det har været at tale om det, der giver mening og som I er stolte af? Gav det energi, blev I opmærksomme på noget, har det givet stof til eftertanke? Er I mere eller mindre enige om, hvad der giver mening og glæde i arbejdet, end I havde regnet med? Og tal sammen om, hvordan I i fællesskab holder fast i det meningsfulde i hverdagen. Er der noget, 5
6 til arbejdsgruppen Husk at formulere sætningerne jordnære, positive og fremadrettede.! Det kan være svært at sammenfatte resultatet af flere gruppedrøftelser. Vær derfor åbne overfor i fællesskab at få gode ideer til omformulering, men pas på I ikke mister grebet. I skal styre i forhold til tiden og sikre, at I ender med få tydelige sætninger. Det er vigtigt, at alle faggrupper kan se sig selv i det, der formuleres. Hvis det alene handler om undervisningssituationen, så taber I de andre faggrupper. Tag højde for dette ved at være opmærksom på det og formuler hellere flere sætnin-ger frem for at skabe et kompromis, som bliver for generelt. Vær opmærksom på, at hvis I vil arbejde videre med værktøj/øvelse 2 det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud!, så skal I enten springe delen med formulering af handlinger over eller holde det på et passende generelt plan. I skal gøre mere af? Er der noget, I skal undlade? Eller er der noget, I skal gøre anderledes? Husk at holde jer til forhold, som I faktisk har indflydelse på. Hvis I allerede har en vision for arbejdet, kan I inddrage den, f. eks. ved at en fra arbejdsgruppen kommenterer den i forhold til det, I er kommet frem til i gruppearbejdet. I kan også tage skridtet videre og lade den fælles drøftelse munde ud i anvendelsen af rød-gulgrøn ordne øvelsen fra hjemmesiden under afsnittet Inden I går i gang. Øvelsen anvendes til at formulere handlinger, som I fremover vil fremme eller begrænse. Kort beskrevet betyder det, at processen afsluttes med, at alle får et sæt røde, gule og grønne kort. På de: røde kort skrives det, I gerne vil gøre mindre af (f.eks. sidde fast i problemsnak) gule kort skrives det, I allerede gør godt og skal huske at blive ved med at gøre (f.eks. lytte til hinanden og give ærlig feedback) grønne kort skrives det, I gerne vil gøre mere af (f.eks. være åbne og fordomsfrie) Kortene samles og sættes op til fælles skue. De kan efterfølgende sammenskrives og hænges op på f. eks. lærerværelset. E. Opfølgning Processen kan følges op på flere måder. I kan hænge jeres gode sætninger op på lærerværelset som en daglig påmindelse. I kan med jævne mellemrum evaluere og justere jeres gode sætninger, og de handlinger I kom frem til. I kan anvende processen til at justere og konkretisere den vision og de værdier, I allerede har. I kan anvende processen til at formulere visioner og værdier for arbejdet og samarbejdet på skolen. I kan fortsætte processen med at følge op med værktøj 2: Det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud! Eksempel 2. Interview hinanden I denne proces lader I deltagerne indlede med at interviewe hinanden to og to. De skal derefter i grupper genfortælle og udtrække det centrale. I skal i denne proces guide og være gode til at sikre, at tiden overholdes. Nedenfor er en guide til interview og gruppeproces. 6
7 1. Individuelt Find frem til tre begivenheder eller situationer inden for det seneste års tid, som du synes repræsenterer, det, du virkelig sætter pris på ved arbejdet og samarbejdet på din arbejdsplads. Det skal være begivenheder eller episoder, som du selv har været en del af, og som du tænker tilbage på med glæde. 2. Interview i små grupper 2 eller 3 personer Vælg først, hvem der starter med at være interviewer og fokusperson. Sørg for at skrive ned, da I senere skal genfortælle hinandens historier for jeres gruppe. A. Interview din makker om de tre begivenheder, hun/han har fundet frem til. Spørg til en begivenhed ad gangen. Hvornår var det? Hvad skete der? Hvem var involveret? Hvem gjorde hvad? Hvad fortæller episoden dig om, hvad du sætter pris på og værdsætter i arbejdet og samarbejdet? B. Når du har interviewet i forhold til alle tre episoder, skal du interviewe i forhold til den røde tråd i de tre fortællinger. Hvad tænker du, at disse tre fortællinger har til fælles, som har noget at gøre med det, du selv sætter pris på og værdsætter i vores arbejde og samarbejde? Hvis du skulle give de tre fortællinger en overskrift, som indfanger det, du synes er vigtigt og værdifuldt, hvad kunne den så være? 3. Genfortælling i gruppen Når alle er blevet interviewet, samles I igen i jeres gruppe. I tager nu en runde, hvor intervieweren relativt kort fortæller, hvad fokuspersonen kom frem til som overskrift på baggrund af de tre episoder. I skal hele kredsen rundt, så alles historie bliver fortalt. I må stille opklarende eller uddybende spørgsmål, men I skal ikke diskutere eller evaluere hinandens historier. Når alle historier er genfortalt, skal I i gruppen drøfte, hvilke ligheder og forskelle der er mellem de forskellige historier. Er der noget, der bliver tydeligt for jer i forhold til jeres arbejde og samarbejde? Hvilke ideer får I til, hvad I med fordel skal blive ved med eller kan gøre mere af, som vil være med til at styrke jeres arbejde og samarbejde i fremtiden? 4. Tilbagemelding til plenum Sammenfat det, I synes er det fælles vigtige og værdifulde i jeres arbejde eller samarbejde i nogle overskrifter, sætninger eller slogans. Disse skal skrives på flipover og hænges op i plenum. I kan også tage skridtet videre og lade den fælles drøftelse munde ud i at anvende Rød-gul-grøn: Skab overblik fra hjemmesiden under afsnittet Inden I går i gang. Øvelsen anvendes til at formulere handlinger, som I fremover vil fremme eller begrænse. Kort beskrevet betyder det, at processen afsluttes, med, at alle får et sæt røde, gule og grønne kort. På de: røde kort skrives det, I gerne vil gøre mindre af (f. eks. sidde fast i problemsnak) gule kort skrives det, I allerede gør godt og skal huske at blive ved med at gøre (f. eks. lytte til hinanden og give ærlig feed-back) grønne kort skrives det, I gerne vil gøre mere af (f. eks. være åbne og fordomsfrie) Kortene samles og sætte op til fælles skue. De kan efterfølgende sammenskrives og hænges op på lærerværelset. 7
8 Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision Dette værktøjshæfte indgår i en serie på 10 værktøjshæfter: Værktøjer til de indledende faser: Værktøj 1: Det der giver os energi, og det der dræner os for energi Værktøj 2: Det vi skal gøre, og det vi kan gøre, hvis der er tid og overskud! Værktøjer, der understøtter kommunikation og relationer: Værktøj 3: Møder der skaber mere klarhed. At arbejde med vores møder Værktøj 4: Gode kollegiale samtaler der støtter og udvikler Værktøjer med fokus på udvikling: Værktøj 5: Det vi gør godt og gerne vil kendes på! Værktøj 6: At dele stjernestunder Stressværktøjer til individuelt brug: Værktøj 7: Kend din stress tæm din stress! Værktøj 8: De stressreducerende strategier Værktøj 9: Pauser! Pauser hvor vi lader op Værktøj til brug for ledere: Værktøj 10: Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningsområdet om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning. Branchearbejdsmiljørådet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at udarbejde informationsog vejledningsmateriale. I Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning deltager repræsentanter for KL, Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, AC, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og FOA Fag og Arbejde. 8
Det vi gør godt og gerne vil kendes på
TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng
Læs mereDet der giver os energi
TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne
Læs mereVærktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59
hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum
Læs mereTEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op
TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i
Læs mereKend din stress tæm din stress
TEMA Stress Værktøj 7 Kend din stress tæm din stress Om at se din stress udefra 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Individuel refleksion Fælles refleksion 4 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereDe stressreducerende strategier
værktøj 8 De stressreducerende strategier - anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress værktøj 8 1 Indhold 3 Introduktion 3. Individuel øvelse 4. Fælles øvelse 5. De stressreducerende råd Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereMøder der skaber mere klarhed
værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed - at arbejde med vores møder værktøj 3 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 5 Arbejdsgruppens forberedelse 6 Processen trin for trin 9 Redskab 1:
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø. 1 social kapital på social og sundhedsområdet
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 social kapital på social og sundhedsområdet Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6
Læs mereDe stressreducerende strategier
TEMA Stress Værktøj 8 De stressreducerende strategier Anbefalinger og øvelser til forebyggelse af stress 1 Indhold Introduktion 1. Individuel øvelse 2. Fælles øvelse Hvis I arbejder med flere grupper De
Læs mereMøder der skaber mere klarhed
TEMA Stress Værktøj 3 Møder der skaber mere klarhed At arbejde med vores møder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin Redskab 1: Det gode
Læs merePrioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! PRIORITERING
Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 PRIORITERING Indhold 1. Program for processen Oplæg: Kan og skal - krav 2. Gruppearbejde 3. Fælles Grupper 4. Fælles Konsulent 5. Gruppearbejde
Læs mereGode kollegiale samtaler
TEMA Stress Værktøj 4 Der støtter og udvikler 1 Indhold Introduktion Formålene med dette værktøj Før I går i gang Hvordan kommer I i gang Processen trin for trin Redskab 1: Tre typer af samtaler Tre typer
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Prioritering. Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Prioritering Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 1 i serien Vi finder os ikke i stress! Prioritering er det første værktøj i serien Vi finder os ikke
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereAnerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV
Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 ANERKENDENDE APV Indhold 1. Energi og stolthed i nutiden 2. Fremtiden 3. Præsentation af drømmene Fælles 4. Prioritering 5. Hvordan
Læs mereLederens arbejde med stress
Lederens arbejde med stress samtaler med en medarbejder, der er stresset Værktøj 10 1 NY_10_ Lederens arbejde med stress_tryk.indd 1 01-07-2015 21:26:59 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj
Læs mereLederens arbejde med stress
TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Hvordan forholder du dig til en medarbejder, der kan være
Læs mereTrin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher
Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe
Læs mereProduktudvikling og formgivning. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1
Produktudvikling og formgivning Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen. Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN
Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 DET GODE PERSONALEMØDE OG ARBEJDSPLADSKULTUREN Indhold 1. Det gode personalemøde 2. Kortlægning af arbejdspladskulturen
Læs mereByggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED
Byggeværksted Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. sal 1455
Læs mereVI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.
Læs mereAnerkendende øvelser. Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER
Anerkendende øvelser Et supplement til jeres dialog om arbejdsmiljø 1 ANERKENDENDE ØVELSER Indhold Indhold 3 Forord 4 Supplement til APV 5 Sæt den gode historie på dagsordenen 6 Fortælledage 7 Kom rundt
Læs mereDet gode personalemøde og arbejdspladskulturen
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og
Læs mereTEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!
TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.
Læs mereSAMMEN. og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier. 1Hvad er stress? 6. 4Aktiverende APV.
VI FOREBYGGER 9 og sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereVærktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.
Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion
Læs mereTeknologiværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX TEKNOLOGIVÆRKSTED 1
Teknologiværksted Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX TEKNOLOGIVÆRKSTED 1 Indhold Indhold 4 Lokalets indretning og installationer 4 Printplader 4 Sikkerhedsudstyr Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereDialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge
Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din
Læs mereWorkshop om Stressforebyggelse.
Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet
Læs mereSamtaler med en medarbejder, der er stresset
TEMA Stress Værktøj 10 Lederens arbejde med stress Samtaler med en medarbejder, der er stresset 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj 3 3 Hvordan forholder du dig til en medarbejder der måske
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereProduktudvikling og formgivning
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Produktudvikling og formgivning Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om produktudvikling og formgivning er en
Læs mereTEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken
Læs mereStyrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen
Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereArbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads
Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning
Læs mereDialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mereVelfærdsledelsesværktøj 5
Velfærdsledelsesværktøj 5 Brug hånd, mund og fod og få kvalitet og effektivitet Ledere og medarbejdere på de borgernære områder oplever i stigende grad, at der er stort fokus på effektivitet. Mange oplever,
Læs mereEr I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner
Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på special skoler eller på andre
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at
Læs mereSamarbejde om Kerneopgaven
Samarbejde om Kerneopgaven Hvor går grænsen Psykisk arbejdsmiljø 2019 ved Ole H. Sørensen og Karin Thomassen (SPARK) Indhold på workshoppen 1. Lidt om SPARK, vores forløb og opgave 2. Oplæg om kerneopgaven
Læs mereOmgangstone og kollegialitet. Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet
Omgangstone og kollegialitet Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! 1 omgangstone og kollegialitet Indhold 1. Omgangstone og spilleregler for omgangstonen 2. Omsorg og kollegial støtte ved
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereFør I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.
FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereTEMA Fysisk arbejdsmiljø. Teknologiværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Teknologiværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om teknologiværksted er en del af branchevejledningen»når
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereNår lyd bliver til støj
Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5
Læs mereFagligt Træf 2007. Nyborg Strand 13.-14. september 2007
Fagligt Træf 1 TEMA Fagligt Tekst indsættes Træf Invitation til Fagligt Træf 2007 Nyborg Strand 13.-14. september 2007 Faglig inspiration til forflytningsvejledere, forflytningsansvarlige og undervisere
Læs mereOpsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015
TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød
Læs mereTRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereSamarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Læs mereFeedback værktøjer. Skab arbejdsglæde. - en drejebog til mødelederen
Feedback værktøjer Skab arbejdsglæde - en drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde og finde frem til, hvordan I kan udvikle den sammen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereTEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem
TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereVærktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS
MENING PRIORITE- RING ENERGI- BAROMETER FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB STRATE- GIER PAUSE- KULTUR ØJE FOR STRESS Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab Seks værktøjer til arbejdet med at forebygge og
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social Observation af social Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en arbejdsgruppe, en afdeling, en enhed eller anden afgrænset
Læs mere4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi
4 trin, der får en stressramt til at slippe stress og genvinde balance, overskud og energi Trin 1: Genskab energibalancen Stress opstår, når vi gennem længere tid har brugt mere energi, end vi har fyldt
Læs mereDIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne. Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1
DIALOGVÆRKTØJ: Tag snakken bryd vanerne Forebyg muskel- og skeletbesvær (MSB) på arbejdspladsen DIALOGVÆRKTØJ: TAG SNAKKEN BRYD VANERNE 1 Indhold Et kort møde - trin for trin...3 Personalemøde - trin for
Læs mereDialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode
dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereVærktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS
MENING PRIORITE- RING ENERGI- BAROMETER FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB STRATE- GIER PAUSE- KULTUR ØJE FOR STRESS Værktøjskasse: Seks værktøjer til arbejdet med at forebygge og håndtere stress på uddannelses-
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereINSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER
INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere
Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere 8 Vi forebygger stress sammen Vi forebygger stress sammen er en revideret og udvidet serie på 10 værktøjshæfter. Værktøjerne
Læs mereVærktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS
MENING PRIORITE- RING ENERGI- BAROMETER FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB STRATE- GIER PAUSE- KULTUR ØJE FOR STRESS Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab Seks værktøjer til arbejdet med at forebygge og
Læs mereVærktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB PRIORITE- RING MENING ENERGI- BAROMETER STRATE- GIER ØJE FOR STRESS
MENING PRIORITE- RING ENERGI- BAROMETER FOREBYG STRESS I FÆLLESSKAB STRATE- GIER PAUSE- KULTUR ØJE FOR STRESS Værktøjskasse: Forebyg stress i fællesskab Seks værktøjer til arbejdet med at forebygge og
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereForflytningskultur. Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis
Forflytningskultur Værktøj til arbejdet med udvikling af forflytningspraksis INDHOLD Den gode forflytningspraksis 3 Forflytningsblomsten 4 Ny forflytningskultur - hvordan? 6 Den gode forflytning i praksis
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereSamarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Skab arbejdsglæde Forbedringsafdelingen En drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: Mødeleder: Mødets form: Mødelokale: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde
Læs mereWorkshop om Recovery Øvelsesvejledning
Psykiatrisk Center Ballerup Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery Maglevænget 2 2750 Ballerup Dato: 26.11.2013 Workshop om Recovery Øvelsesvejledning Øvelsesvejledning november 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereVI FOREBYGGER SAMMEN STRESS. Anerkendende 10. 7Det gode personalemøde 5. 2 Kan og skal krav 8. 1Hvad er stress? 6.
VI FOREBYGGER og 9 sparring Stresspolitik 3 7Det gode personalemøde 5 og arbejdspladskulturen Lederens opgaver med stress Personlige og kollektive strategier 1Hvad er stress? 6 4Aktiverende APV Omgangstone
Læs mereObservation af social kapital i en arbejdsgruppe
Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Observation af social kapital i en arbejdsgruppe Formålet: Formålet med observationen er, at den kan danne baggrund for en dialog i gruppen (et team, en
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereItalesætte social kapital med et filmklip
Italesætte social kapital med et filmklip Italesætte social kapital med et filmklip Formål: Gøre medarbejdere og ledere bekendte med begrebet social kapital og give en forståelse af det i deres kontekst.
Læs mereStresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D
Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D Opgave A: Det psykiske arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø i en personalegruppe kan enten være med til at skabe eller begrænse stress,
Læs mere