De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011
|
|
- Nora Kjeldsen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Januar De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum Følg løbende med i kommunernes effektiviseringsarbejde på
2 2 Indholdsfortegnelse Side 01 Indledning Budget 2011 hård opbremsning Kommunerne har realiseret mere end planlagt i Turbo på effektiviseringsarbejdet i Effektiviseringer på velfærdsområderne i Strukturtilpasninger vinder for alvor indpas Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Stordrift på tværs af kommunegrænser Kommunerne reducerer sygefraværet Om undersøgelsen 18
3 3 01 Indledning Resultaterne viser, at kommunerne har sat en ambitiøs effektiviseringsdagsorden. Underskuddet på de offentlige finanser har ændret den økonomiske politik i hele Europa. I Danmark mærker kommunerne det i form af en historisk stram økonomiaftale for 2011 og et markant skift i de økonomiske forudsætninger i perioden Krisens omfang kan aflæses i kommunernes budgetter for 2011, der ligger 1,2 mia. kr. under det aftalte niveau og knap 5 mia. kr. under niveauet i regnskab Samtidig forventer toneangivende økonomer, at kravet om nulvækst i 2010 langt fra kan holdes. Kommunerne kan altså i 2011 stå overfor at skulle reducere udgifterne med 4-5 mia. kr. på bare ét år. Udgiftsreduktioner af en sådan størrelsesorden er af historiske dimensioner, og vil kræve en markant omstilling af den kommunale service i 2011 og frem. Kommunerne har derfor stor politisk opmærksomhed på at få enderne i budgetterne til at hænge sammen i praksis. Det handler blandt andet om at prioritere arbejdet med effektiviseringsgevinster højt. KL har i december 2010 gennemført en undersøgelse blandt kommunerne om status for og perspektiverne i arbejdet med at skabe økonomisk og politisk råderum gennem effektiviseringer. Resultaterne viser, at kommunerne har sat en ambitiøs effektiviseringsdagsorden. I 2011 forventer kommunerne i gennemsnit at effektivisere for i omegnen af 1 pct. af driftsbudgettet. Hertil kommer de direkte besparelser i form af reduktion af serviceniveauet. Undersøgelsen slår fast, at kommunerne i 2010 har realiseret et større effektiviseringspotentiale end forventet på samme tidspunkt sidste år. Kommunerne forventede at effektivisere for 1,1 mia. kr., men har realiseret effektiviseringer for 1,3 mia. kr. i Herudover viser undersøgelsen, at kommunerne i 2011 for alvor sætter turbo på arbejdet med effektiviseringer. I 2011 forventer kommunerne således at effektivisere for 2,2 mia. kr. Det er dobbelt så meget, som de forventede at effektivisere for i 2010 på samme tidspunkt sidste år. Det kan samtidig konstateres, at hvor den første valgperiode efter kommunalreformen især har handlet om at harmonisere serviceniveauer og overtage nye opgaver, så tager kommunerne nu for alvor fat på at gennemføre strukturelle tilpasninger på de store velfærdsområder. Der sammenlægges skoler, daginstitutioner og ældredistrikter, og kommunerne samarbejder om områder, hvor der kan være stordriftsfordele, såsom indkøbs- og digitaliseringsområdet.
4 4 02 Budget 2011 hård opbremsning Kommunerne er allerede i 2010 godt i gang med at omstille serviceniveauet fra det meget høje niveau i 2009 til et lavere niveau i overensstemmelse med den indgåede økonomiaftale for 2011 Ligesom i 2009 forventes regnskabet for 2010 at ligge over budgettet. Mange kommuner har derfor været nødt til at trække på kassebeholdningen, der nu nærmer sig et kritisk niveau i en del kommuner. Den første og mest afgørende forudsætning for kommunernes økonomi i de kommende år er derfor at fastholde de politisk vedtagne budgetter. Det er nemmere sagt end gjort. Kommunernes budgetter for 2011 ligger næsten 5 mia. kr. lavere end kommunernes regnskab for 2009, og hvis regnskaberne for 2010 også ligger væsentligt over budgetterne, vil der være tale om en historisk hård opbremsning i udgifterne. Budgetreduktioner af så store dimensioner bliver ikke løst med effektiviseringer i sig selv. Hvis økonomien skal hænge sammen, er servicereduktioner ikke til at komme uden om. Omfanget af servicereduktioner og antallet % af berørte område vil variere fra % mmuner kommune med til kommune. Men det litisk mmuner vedtaget vil med være en nødvendighed i langt fektiviseringsstrategi litisk vedtaget de fleste kommuner. Det fremgår fektiviseringsstrategi da også af figur 1, at mange kommuner reducerer i antallet af ansatte i 2010, og særligt i Figuren bekræfter billedet af, at kommunerne allerede i 2010 er godt i gang med at omstille serviceniveauet fra det meget høje niveau i 2009 til et lavere niveau i overensstemmelse med den indgåede økonomiaftale for Mens to tredjedele af kommunerne oplyser, at de har gennemført personalereduktioner i 2010, forventer næsten alle kommuner, at der vil blive reduceret i personalet i Samlet forventer de 88 kommuner at reducere personalet med omkring til årsværk. Figur 1 Personaleændringer i 2010 og % 2% 6% 6% 27% 27% 67% 67% Afskedigelsen af kommunale medarbejdere vil være en konsekvens af et tilpasset serviceniveau og af konkrete effektiviseringer. Og afskedigelserne vil finde sted på de fleste områder i den kommunale sektor. Både på det administrative område og på de kommunale velfærdsområder. 93% 93% Stigning i årsværk Uændret årsværk Reduktion i årsværk Stigning i årsværk Uændret årsværk Reduktion i årsværk
5 5 03 Kommunerne har realiseret mere end planlagt i 2010 Kommunerne har realiseret et større effektiviseringspotentiale i 2010 end forventet sidste år. KL s tidligere undersøgelse fra december 2009 viste, at effektiviseringer har været stadigt stigende i årene efter reformen. Undersøgelsen viste for eksempel, at næsten halvdelen af kommunerne havde udarbejdet en flerårig strategi for effektivisering, og at kommunerne samlet set havde budgetteret med effektiviseringsgevinster for godt 1 mia. kr. i En ting er at budgettere med effektiviseringsgevinster. Noget andet er at realisere dem. Hvis effektiviseringerne skal have effekt, skal gevinsten høstes. Ellers risikerer den at blive omsat i nye, uønskede aktiviteter, ligesom både budget og strategi mister troværdighed i organisationen. Sammenligner man kommunernes budgetterede effektiviseringsgevinster med de realiserede i 2010, fremgår det af figur 2, at kommunerne har realiseret et større effektiviseringspotentiale i 2010 end forventet sidste år. I 2010 har kommunerne effektiviseret for knap 1,3 mia. kr. Og med effektiviseringer for mere end 40 pct. af de samlede gevinster har indsatsen især været rettet mod det administrative område. De realiserede effektiviseringsgevinster vidner om stor omstillingsparathed i kommunerne. Men også om, at kommunerne har prioriteret at få hjemtaget gevinsterne af de mange effektiviseringstiltag i Figur 2 Kommunernes budgetterede og realiserede effektiviseringsgevinster i 2010 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0, % Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Mia. kr. (2011-pl)
6 6 04 Turbo på effektiviseringsarbejdet i 2011 Alene i 2011 er der indlagt effektiviserin ger for 2,2 mia. kr. Det er knap 80 pct. mere, end der rent faktisk er realiseret i 2010 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 Kommunernes budgetter for 2011 viser, at der er et stort pres for at gennemføre effektiviseringer. Samtidig er det et gunstigt tidspunkt, givet den økonomiske krise. Alene i 2011 er der indlagt effektiviseringer for 2,2 mia. kr. Det er knap 80 pct. mere, end der rent faktisk er realiseret i Såfremt 1,2 kommunerne kan realisere beløb. For forud for realiseringen af de budgetterede effektiviseringsgevinster 1,1 i 2011, vil kommunerne typisk været foretaget væsentlige effektiviseringsgevinsterne har der på fem år have høstet gevinster for investeringer, fx i nye it-løsninger, 1,0 i omegnen af 6 mia. kr. Det er dog økonomisystemer og organisationsændringer, som først gradvist skal ikke 67 18% 0,9ensbetydende med, at kommunernes kassebeholdninger i de tjenes hjem. fem 0,8år er vokset med et tilsvarende 0,7 0,6 Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Figur 3 Udvikling i kommunernes effektiviseringsindsats efter kommunalreformen Mia. kr. (2011-pl) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Budget 2011
7 11% Mere effektivt indkøb 13% Bedre tilrettelæggelse af arbjede 52% Andre administrative støttefunktioner 05 Effektiviseringer på 3% velfærdsområderne Statslig i 4% Outsourcing/ 2011 udlicitering afbureaukratisering Digitalisering Hvis man sammenligner 2010 med 2011, fremgår det, at der budgetteres med betydeligt større effektiviseringsgevinster på de store serviceområder i % I 2010 blev 28 pct. (svarende til HR og udvikling ca. 350 mio. kr.) af de samlede 2% effektiviseringsgevinster hentet IT og kommunikation på de tre store serviceområder 3% (dagtilbud, skole- og ældreområdet). I 2011 tegner de tre områder Budget/ bogholderi/ sig for godt 37 pct. (svarende til ca. regnskab 820 mio. kr.) af effektiviseringsgevinsterne. 2% 1 Administrative strukturtilpasninger 9% Øvrige strukturtilpasninger HR og udvikling IT og kommunikation 3% Budget/ bogholderi/ regnskab 19% Øvrige strategi 11% Skole 42% Nej 10% Udviklingen viser, at kommunerne økonomiske udfordringer, kommunerne står i og overfor i de kommen- Ældre 68% har Løn flyttet fokus fra effektiviseringer på administrationskontoen til i de år. Ikke mindst da administrationskontoen kun udgør i omegnen Handicap af højere grad at effektivisere på de kommunale kernevelfærdsområder 15 pct. af kommunernes driftsudgifter. Derfor skal man ud på som dagtilbud, folkeskole og 43% ældre. Teknisk velfærdsområderne, hvis man for alvor Administration område vil Forskydningen i fokus er uundgåelig i lyset af de demografiske skabe økonomisk råderum. og Løn 7% Dagtilbud 7 Figur 4 Fordeling af gevinster i 2010 og % Øvrige 11% Skole 7% Dagtilbud 16% Øvrige 14% Skole 17% Kommuner, der budgetterer med besparelser på indkøb 9% Dagtilbud 10% Ældre Handicap 14% Ældre 43% Administration Teknisk område 33% Administration Teknisk område 8% Handicap
8 8 0, Budget 2011 Selvom effektiviseringerne på det administrative område udgør en mindre andel end i 2010, har kommunerne fortsat fokus på administrative effektiviseringer. Figur 5 Effektiviseringsgevinster i 2011 opdelt på hovedområder. Undersøgelsen viser således, at næsten en tredjedel af gevinsterne skal findes på dette område. Det er dog næppe realistisk, at et så stort beløb kan realiseres på administrationen i Beløbet kan derfor ses som udtryk for, at en række kommuner har placeret rammeeffektiviseringsgevinster på administrationen i budgettet, men hvor meningen er, at de efterfølgende skal udmøntes på de enkelte serviceområder. På den baggrund er det nødvendigt, at der allerede fra årsskiftet stilles ekstra skarpt på behovet for at have en konkret plan for udmøntning af effektiviseringerne. Ellers risikerer de at ende som tillægsbevillinger sidst på året. Mia. kr. 0,3 Skole 0,2 Dagtilbud 0,3 Ældre 0,7 0,2 0,1 Handicap Teknisk område Administration 0,4 Øvrige Antal kommuner / / Mindre end 300 elever Mellem elever Mellem elever Større end 700 elever Gennemsnitlig skolestørrelse
9 9 06 Strukturtilpasninger vinder for alvor indpas Kommunerne planlægger strukturelle tilpasninger i stor skala fra 2011 især på de kommunale kerneområder. En række sammenlægningskommuner har i den forløbne valgperiode været i gang med strukturelle tilpasninger, fx gennem geografisk samling af de administrative funktioner og nedlæggelse af de gamle rådhuse. Undersøgelsen viser, at dette arbejde langt fra er afsluttet. Kommunerne planlægger strukturelle tilpasninger i stor skala fra Arbejdet på administrationsområdet fortsætter. Der er fx stadig kommuner med en spredt bygningsstruktur, der er dyr i drift. Men undersøgelsen viser også, at kommunerne tænker strukturelle tilpasninger langt bredere end på det administrative område. Figur 6 viser, at 44 pct. af effektiviseringsgevinsterne i 2011 forventes indhøstet gennem strukturtilpasninger. Det handler fx om sammenlægning af daginstitutioner og indførelse af områdeledelse på dagtilbudsområdet, sammenlægning af distrikter i hjemmeplejen med henblik på at øge fleksibiliteten i planlægningen og slanke ledelsesstrukturen og ikke mindst nedlæggelse af mindre skoler. Figur 6 Forventede effektiviseringsgevinster i 2011 fordelt på typer 3% Lavere sygefravær 11% Mere effektivt indkøb 17% Andet 13% Bedre tilrettelæggelse af arbjede 3% Outsourcing/ udlicitering 7% Skolestrukturtilpasninger 4% Statslig afbureaukratisering Digitalisering 6% Dagtilbudsstruktur tilpasninger 7% Strukturtilpasninger på ældreområdet 1 Administrative strukturtilpasninger 9% Øvrige strukturtilpasninger Undersøgelsen bekræfter, at mange kommuner ændrer i skolestrukturen. En hel del kommuner gør det med start i skoleåret 2011/2012, og i de kommuner vil der allerede komme et delvist effektiviseringsbidrag i Men strukturtilpasningerne vil først få helårseffekt fra 2012, hvorfor det 52% må forventes, at gevinsten vil være Andre større administrative i 2012 og frem. støttefunktioner Der er tale om en markant ændring i skolestrukturen. De forelø- 2% HR og udvikling 2% IT og kommunikation bige tal i kommunernes budgetter tyder på, at hver 20. folkeskole nedlægges i I alt lukker 27 kommuner 77 skoler. Hertil kommer en række kommuner, der endnu ikke helt har truffet beslutningen, men som er på vej til at gøre det. 68% Løn
10 0,1 10 Det frigør midler, der ofte investeres i et bedre skolevæsen. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år, fordi det giver mening at samle driften af skolevæsnet i større enheder: Det skaber større faglig/økonomisk bæredygtighed Det letter planlægningen gennem større fleksibilitet i timeplanlægningen Der kan skabes bedre og mere spændende faglige miljøer for lærerne Den nyeste forskning peger på, at store skoler skaber bedre resultater (se fx Pisa 2009) Større skoler er bedre til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen Der er god økonomi i store skoler blandt andet som følge af bedre udnyttelse af kapacitet og stordriftsfordele på administrative støttefunktioner. Skolenedlæggelserne kan med det samme aflæses i statistikkerne, hvor antallet af kommuner med mindre skoler falder markant fra 2010 til 2011, samtidig med at antallet af kommuner med store skoler stiger, jf. figur 7. Hvis man ser bort fra kategorierne med strukturtilpasninger, ligger både mere effektivt indkøb samt bedre arbejdstilrettelæggelse højt på den kommunalpolitiske effektiviseringsdagsorden. Skole Dagtilbud Ældre Handicap Teknisk område Administration Figur 7 Udviklingen i den gennemsnitlige skolestørrelse opgjort på kommuner Antal kommuner Boks 1 Mindre end 300 elever Mellem elever Mellem elever Gennemsnitlig skolestørrelse Stærkt, fælles udgangspunkt for gevinster på det digitale område Større end 700 elever Øvrige 2009/ /2011 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi , som i efteråret 2010 blev vedtaget af KL s bestyrelse, samler kommunerne om en række fælles initiativer, der skal give kommunerne markant bedre mulighed for at påvirke it-markedet og høste gevinsterne. Strategien handler om mere end fælles indkøb af it-systemer. Den sætter fælles mål for, hvordan hele den kommunale sektor og dermed alle landets borgere kan og skal få øget gavn af de store investeringer i digitalisering. Det forudsætter, at kommunerne i langt højere grad end hidtil satser på at samarbejde om fælles mål og løsninger, og at mange opgaveløsninger og arbejdsprocesser standardiseres og tænkes i sammenhænge. Og det forudsætter, at sektoren samlet kan lægge pres på staten for at undgå silotænkning, sikre regelforenkling, standardisere opgørelser og begreber og (videre-)udvikle fælles løsninger. Den massive opbakning fra kommunerne til digitaliseringsstrategien sikrer et stærkt afsæt for det videre arbejde med strategien, og det vidner om, at der i kommunerne er stor interesse for at præge dagsordenen på digitaliseringsområdet i årene frem.
11 11
12 12 07 Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Det har stor betydning, at kommunalbestyrelsen sætter effektivisering højt på den politiske dagsorden. Sidste års undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 6% Dagtilbudsstruktur viste, at lidt mere end halvdelen tilpasninger af kommunerne havde vedtaget en 7% flerårig plan eller strategi for 6% Dagtilbudsstruktur effektiviseringsarbejdet. Strukturtilpasninger på ældreområdet tilpasninger Når man sammenholder disse kommuner 7% Strukturtilpasninger 1 med de realiserede gevinster i 2010, fremgår det, at kommuner med på Administrative ældreområdet strukturtilpasninger en effektiviseringsstrategi tegner sig for knap 70 pct. af de samlede 1 effektiviseringsgevinster. 9% Administrative Øvrige Det strukturtilpasninger tyder på, at effektiviseringsstrategien og det politiske og organi- strukturtilpasninger ering satoriske fokus, der følger med, har 9% positiv virkning på realiseringen af Øvrigeeffektiviseringsgevinsterne. strukturtilpasninger ering Figur 8 Realiserede gevinster med og uden en strategi. 31% Kommuner uden politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 31% Kommuner uden politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 69% Kommuner med politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 69% Kommuner med politisk vedtaget effektiviseringsstrategi Boks 2 Stor udbredelse af effektiviseringsstrategier. Den aktuelle undersøgelse viser, at flerårige, skriftlige effektiviseringsstrategier er udbredt til de fleste kommuner. Af de 88 kommuner, 68% der har svaret på undersøgelsen Løn har 51 (58%) svaret, at de har eller er i gang med at formulere en flerårig 68% effektiviseringsstrategi. Løn Kommuner med en effektiviseringsstrategi i % Nej 42% Nej 58% Ja (eller under udarbejdelse) 58% Ja (eller under udarbejdelse)
13 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 13 1,2 1,1 1,0 0, % 0,8 0,7 0,6 Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Figur 9 Realiserede/budgetterede effektiviseringsgevinster pr. indbygger i kommuner med en strategi og i kommuner uden Kommuner med en effektiviseringsstrategi forventer også et højere effektiviseringsbidrag i 2011 end kommuner uden, jf. figur 9. En effektiviseringsstrategi fører dog ikke i sig selv til højere effektiviseringsgevinster. Det, der gør en forskel på de faktiske realiserede og budgetterede effektiviseringsgevinster, er, at der er politisk opbakning til at gennemføre effektiviseringstiltag Ja Kommuner med en effektiviseringsstrategi Nej Kommuner uden en effektiviseringsstrategi Laveste Gennemsnit Højeste Pædagogisk personale, daginstitution Lærere/ ledere, folkeskolen Social- og sundhedspersonale Kontorog ITpersonale Akademikere
14 14 Det samme billede gør sig gældende med hensyn til tilrettelæggelsen og udmøntningen af effektiviseringsarbejdet i kommunerne. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af kommunalbestyrelserne har drøftet mål for effektiviseringsgevinsterne i budget 2011 og frem, og at en tredjedel af kommunalbestyrelserne i 2010 har fået en løbende status for udmøntningen af de besluttede effektiviseringsinitiativer, jf. figur 10. Figur 10 Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Andet Der gives alternative løsninger, hvis forudsatte effektiviseringer ikke realiseres Løbende status for udmøntning Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Andet Der gives alternative løsninger, Mål for hvis effektiviseringsgevinster forudsatte effektiviseringer drøftet ikke realiseres 0 Løbende status for udmøntning Antal kommuner Effektivisering drøftet på temamøde Undersøgelsen viser desuden, at de realiserede effektiviseringsgevinster pr. indbygger i 2010 er højere i de kommuner, hvor kommunalbestyrelserne spiller en aktiv rolle i det løbende effektiviseringsarbejde. Det har især betydning, at kommunalbestyrelsen får en løbende status for udmøntningen af de besluttede effektiviseringsinitiativer, og at den har mulighed for at drøfte effektiviseringsindsatsen på et selvstændigt møde, jf. figur 11 Plan for konkrete indsatsområder drøftet Mål for effektiviseringsgevinster drøftet Der gives alternative løsninger, 0 hvis forudsatte effektiviseringer Figur 11 ikke realiseres Antal kommuner Kommunalbestyrelsens Løbende status for udmøntning rolle i effektiviseringsarbejdet Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Der gives Mål alternative for effektiviseringsgevinster effektiviseringer drøftet løsninger, hvis forudsatte ikke realiseres Løbende status for udmøntning Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Mål for effektiviseringsgevinster drøftet Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i Ved ikke Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i 2010 I høj grad I nogen grad I mindre grad
15 68% Løn 08 Stordrift på tværs af kommunegrænser 68% Løn Mere end to tredjedele af kommunerne har svaret, at der i nogen eller høj grad er et potentiale i fælleskommunale løsninger. 42% Nej 42% Nej 15 58% Ja (eller under udarbejdels 58% Ja (eller under udarbejdelse on n n Teknisk område 11% Skole 11% Skole 14% Skole 14% Skole Kommunerne er i færd med at samle en række opgaver i Udbetaling 7% Danmark, der går i luften i Dagtilbud Disse opgaver bliver formodentlig ikke de sidste, der skal organiseres i stordriftsenheder. Kommunerne 10% bør derfor allerede nu tage Ældre initiativer, der kan udnytte stordriftsfordele 7% på andre opgaveområder. Dagtilbud Enten gennem driftsenheder for større kommunegrupper eller Handicap i en samlet driftsenhed. Løn og bogholderi 10% er fx oplagte områder Teknisk for Ældre stordrift. område Kommunerne har en lang tradition for at Handicap samarbejde om indkøb i visse geografiske enheder. Kommunerne forventer imidlertid, at samarbejdet Teknisk om indkøb bliver intensiveret område i pct. af kommunerne budgetterer således med indkøbseffektiviseringer i 2011, mens 17 pct. ikke gør det, jf. figur 12. De kommuner, der forventer indkøbsgevinster i 2011, forventer i gennemsnit at kunne spare omkring 80 kr. pr. borger eller godt 9% 300 mio. kr. for kommunerne under Dagtilbud ét. Besparelser, der i hovedparten af kommunerne tilfalder kommunekassen. I knap en fjerdedel af kommunerne tilfalder 9% 14% Dagtilbud Ældre en del af gevinsten de decentrale enheder, jf. figur 12. Fx praktiserer en kommune en model, hvor der forlods tages et effektiviseringskrav ud af de decentrale 8% Handicap enheders 14% budget. Såfremt de de- Ældre Figur 17% 12 Kommunernes Kommuner, der forventninger til indkøbseffektiviseringer i 2011 budgetterer med besparelser på indkøb 17% Kommuner, der budgetterer med besparelser på indkøb 24% Gevinsten deles mellem de decentrale enheder og kommunen 24% Gevinsten deles mellem de decentrale enheder og kommunen 4% Andet 4% Andet 83% Kommuner, der i kke budgetter med besparelser på indkøb 83% Kommuner, der i kke budgetter med besparelser på indkøb 72% Effektiviseringsgevinsten tilfalder kommunen 72% Effektiviseringsgevinsten tilfalder
16 16 centrale enheder kan spare mere på indkøb, end der er taget ud af budgettet, tilfalder det sparede beløb fuldt ud de decentrale enheder. Kommunerne er enige om, hvordan det øgede effektiviseringskrav til indkøb skal realiseres. Det skal ske: Ved at indgå endnu bedre aftaler på de områder, hvor kommunen allerede har aftaler Ved at øge brugen af allerede indgåede aftaler Ved at mange flere kommuner går sammen om forpligtende volumenaftaler på udvalgte vareområder Ved i højere grad at indgå centrale aftaler på områder, hvor indkøbene tidligere har været foretaget decentralt. Det kommunale fællesskab på indkøbsområdet kan videreudvikles ved fx at lade udvalgte varegrupper blive indkøbt i fællesskab for alle 98 kommuner. Hvis alle kommuner forpligter sig på sådanne aftaler, kan der sikres et volumen, der er stort nok til at presse priserne betydeligt nedad. KL har sammen med staten netop taget initiativ til at omdanne den fælles indkøbsorganisation SKI, så den i højere grad kan understøtte kommunerne i at realisere dette mål. Kommunerne er også blevet bedt om at vurdere, om der generelt er et effektiviseringspotentiale ved at samarbejde med andre kommuner. Mere end to tredjedele af kommunerne har svaret, at der i nogen eller høj grad er et potentiale i fælleskommunale løsninger. Og blandt de områder, kommunerne i særlig grad vurderer, kan indgå i et sådan samarbejde, er digitalisering på administrative områder og oprettelse af fælles lønadministration, jf. figur 13 og 14 Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete Der gives indsatsområder alternative løsninger, drøftet hvis forudsatte Mål effektiviseringsgevinster ikke realiseres drøftet effektiviseringer Figur Løbende 13 status for udmøntning Vurdering af effektiviseringsmulighederne gennem kommunalt samarbejde. Effektivisering drøftet Effektiviseringsgevinster på temamøde kr. pr. indbygger i 2010 Plan for konkrete indsatsområder drøftet Er der effektiviseringspotentiale ved at samarbejde Mål for effektiviseringsgevinster med andre kommuner? drøftet Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre Ved grad ikke Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i I høj grad Antal kommuner I nogen grad I mindre grad Digitalisering Figur 14 på velfærdsområderne Områder, hvor kommunerne Digitalisering vurderer, at der er et stort effektiviseringspotentiale på ved administrative at samarbejde. områder Bygningsvedligeholdelse Materielgårde på vej- og parkområdet Bogholderi- og regnskabscentre Digitalisering på Lønadministration velfærdsområderne Digitalisering på administrative områder Bygningsvedligeholdelse Materielgårde på vej- og parkområdet Bogholderi- og regnskabscentre Lønadministration Antal kommuner
17 n Øvrige 2010/2011 rede sgevinster 09 Kommunerne reducerer sygefraværet Trods en målrettet indsats i mange kommuner er der fortsat markante forskelle mellem de forskellige faggrupper og mellem kommuner. Pædagogisk personale, daginstitution Lærere/ ledere, folkeskolen 1,3 Social- og sundhedspersonale 1,2 1,1 Kontorog ITpersonale Akademikere 1,0 0, % Figur 15 0,8 Realiseret og forventet sygefravær opgjort i dagsværk pr. ansat i perioden ,7 0,6 13,3 Budgetterede effektiviseringsgevinster 13,2 13,1 Realiserede effektiviseringsgevinster 13,0 12,9 17 Større end 700 elever tion Budget ,7 0,4 Øvrige Mange kommuner har i de seneste år sat fokus på at reducere sygefraværet. De seneste opgørelser af udviklingen i sygefraværet i kommunerne viser da også, at det har været nedadgående igennem en længere årrække. I gennemsnit har de 98 kommuner nedbragt sygefraværet med 0,3 kalenderdage pr. medarbejder i perioden 2007 til Det lavere sygefravær har en anslået værdi af cirka 300 mio. kr. I den aktuelle undersøgelse er kommunerne blevet spurgt om deres forventninger til udviklingen i sygefraværet i 2010 og i Undersøgelsen dokumenterer, at en reduktion af sygefraværet fortsat udgør et vigtigt indsatsområde for kommunerne. Kommunernes forventer således yderligere et fald i sygefraværet fra 2009 til 2010 på 0,1 dagsværk pr. medarbejder og et tilsvarende fald fra 2010 til 2011, jf. figur 15. Det svarer altså til, at der over de to år reduceres sygefravær til en værdi af godt 100 mio. kr. Opgørelserne viser samtidig, at der trods en målrettet indsats i mange kommuner fortsat er markante forskelle mellem de forskellige faggrupper og mellem kommuner Forventet 2010 Forventet Figur16 viser spredningen mellem kommunernes sygefravær på i sygefraværet inden for samme Men der er også store variationer 200 faggrupper. Det fremgår, at medarbejdere i ældreplejen, institutioner end 16 dages forskel på det gen- personalegruppe. Fx er der mere 100 og på skoler har et højere fravær nemsnitlige sygefravær blandt end kontorpersonale og akademikere. 0 Det højere sygefravær skyldes tioner i kommunen med det laveste pædagogisk personale i daginstitu- blandt andet et mere 2010 fysisk og fravær og kommunen 2011 med det psykisk krævende arbejde, og at højeste fravær. Forskellene mellem personalet er udsat for større smitterisiko fra fx børn. tiale for yderligere kommunerne viser, at der er poten- reduktioner. Figur 16 Forskel mellem kommunerne på sygefraværet i de fem store grupper i Pædagogisk personale, daginstitution Laveste Gennemsnit Højeste Lærere/ ledere, folkeskolen Social- og sundhedspersonale Kontorog ITpersonale Akademikere
18 18 10 Om undersøgelsen Undersøgelsen om kommunernes effektiviserings indsats i 2010 og 2011 er gennemført som elektronisk spørgeskemaundersøgelse i perioden mellem den 1. november og 15. december kommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 90 pct. Undersøgelsen følger op på KL s undersøgelse fra efteråret 2009, der blev præsenteret i publikationen De effektive kommuner. KL vil gerne takke de mange medarbejdere i kommunerne, der har bidraget til besvarelsen af spørgeskemaet. Få yderligere inspiration til kommunens arbejde med effektivisering på
19 19
20 20 Copyright KL 1. udgave, 1. oplag 2011 Pjecen kan downloades på Pjecen er udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2010 KL Weidekampsgade Københavns S Telefon
De effektive kommuner
1 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2012. De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2011 og 2012 2 Indholdsfortegnelse
Sådan skaber du råderum! Og sådan får du pengene til at række længere...
Sådan skaber du råderum! Og sådan får du pengene til at række længere... Udgivet af: KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 2014 3 Indhold 00 Pengene skal række længere Side
EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI
EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen
Kommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Spørgeskema til kommunal-/økonomidirektøren om kommunens holdninger til og arbejde med effektiviseringer
Spørgeskema til kommunal-/økonomidirektøren om kommunens holdninger til og arbejde med effektiviseringer Spørgeskemaet vedrører kommunalbestyrelsens rolle i forhold til arbejdet med effektiviseringer samt
I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.
N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet
Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),
N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering
N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien
Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014
Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune
Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058
Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række
Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram
Programbeskrivelse Det fælleskommunale styrings- og effektiviseringsprogram Den 9. oktober 2015 Sags ID: SAG-2015-04405 Dok.ID: 2070505 1. Formål Dette papir beskriver en række overvejelser i forhold til
De effektive kommuner
1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2012 og 2013 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2013 2 Indholdsfortegnelse
Kommunernes administrationsbygninger
Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Metode... 5 4 Analyseresultater... 9 4.1 Kommunernes administrative bygningsmasse...
Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år
Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen
Øget kommunal service for de samme penge
Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke
Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010.
Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 (2012-2014) mandag den 13. september 2010. Vores budgetforslag bærer også i år tydeligt præg af den økonomiske krise,
9. oktober Vedtagne reduktionsforslag. Budget
9. oktober 2013 Vedtagne reduktionsforslag Budget 2014-17 Nr. R-101 X Reduktion af budget til arbejdsskader Politikområde 105 Tværgående udgifter Økonomiudvalget Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring
Handlefrihed i en krisetid. En guide til økonomisk råderum
Handlefrihed i en krisetid En guide til økonomisk råderum Handlefrihed i en krisetid En guide til økonomisk råderum KL, december 2009 1. udgave, 1. oplag 2009 Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox og Peter
Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i CASES
mio. kr. Omprioriteringsbidragets konsekvenser for erhvervsskolerne i 2017-3 CASES Regeringen har i sit finanslovsudspil fastholdt og videreført omprioriteringsbidraget i 2017-20, hvilket betyder en besparelse
Mødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Økonomi- og Personaleforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 23-11-2011 Dato: 01-11-2011 Sag nr.: Sagsbehandler: Anita Lindberg Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved
Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014
Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber
Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for 2012
Aftale mellem direktionen og chefen for Dagtilbud for Chefen for Dagtilbud er forpligtet til at arbejde målrettet på at efterleve og opfylde aftalens indhold, herunder nedenstående politiske mål. Indsatsområder
Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi
Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.
De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu
De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale
Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011
Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,
Digitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi
Mål for fælleskommunal indkøbsstrategi Den 4. februar 2008 Indledning og resumé af mål Der er disse år fokus på mulighederne for at effektivisere offentlige indkøb i både stat, regioner og kommuner. Det
Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: 28.00.00-P20-3-13
Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev 2014 Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 BAGGRUND 3 KAPACITET OG BØRNETAL 4 Pasningsbehov 4 Bygningskapacitet 4 OVERSIGT OVER SCENARIER 5 BEMÆRKNINGER
Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården. Version 01, den 14.09.2011
Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården Version 01, den 14.09.2011 Samlet konklusion Større
Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger
2b Dato 16. juni 2011 Initialer Økonomiske konsekvenser af organisationstilpasninger 1.0 Indledning Den 9. juni 2011 forelagde rektor bestyrelsen et forslag til en ny organisation. Den nye organisation
Baggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne
Baggrund for den økonomiske politik 2014-2017 og udmøntningen af denne 1 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske mål. Disse
Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR
Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse
Omstilling og effektivisering
Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian
Demografi giver kommuner pusterum i
Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales
Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag
Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen
Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen
Hvor blev de administrative stordriftsfordele af i kølvandet på kommunalreformen Kurt Houlberg, AKF kho@akf.dk DES årskonference 2010, fredag den 10. juni 2010 Disposition Udgifternes herlige tvetydighed
Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.
1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for
21. september Sagsnr Bilag 3: Udmøntning af effektiviseringer i budget Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 21. september 2017 Bilag 3: Udmøntning af effektiviseringer i budget 2018 Effektiviseringerne i budget 2018 er overordnet delt
Notat kommunale effektiviseringseksempler
Notat om kommunale effektiviseringseksempler Gode kommunale eksempler på realisering af effektiviseringspotentialer kan fx findes inden for områderne: Afbureaukratisering Digitalisering Anvendt borgernær
Kommunale fællesskaber Digitalisering. 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune
Kommunale fællesskaber Digitalisering 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune Kommunale fællesskaber Digitalisering Har vi råd til fortsat at have
Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011
Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011 22. september 2010 FOA har bedt Norstat A/S gennemføre en rundspørge blandt kommunernes økonomichefer om forventningerne til budget 2011. Undersøgelsen er afsluttet
Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)
1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:
Undersøgelsen om kommunernes effektiviseringsarbejde vedrører perioden 2014 og
Spørgeskema om kommunernes effektiviseringsarbejde 2014 og 2015 Undersøgelsen om kommunernes effektiviseringsarbejde vedrører perioden 2014 og 2015, og følger op på KL s tilsvarende undersøgelser, der
Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune
Forslag 90: Borgmesterens Afdelings udtalelse vedr. Det Konservative Folkepartis beslutningsforslag om stram økonomisk styring af Aarhus Kommune Resume af beslutningsforslaget: De reserverede midler til
Samlet oversigt over forslag til budgetreduktioner på Økonomiudvalgets område
Samlet oversigt over forslag til budgetreduktioner på s område Nr. Løsninger på forventet merforbrug - i mio. kr. Politikområde 2017 2018 2019 2020 1 Øge antal af antal sager pr. sagsbehandler - Børn -0,5-0,5-0,5-0,2
Fakta og undersøgelser
STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært
KL-Termometer. Tag temperaturen på dit sygefravær. Et værktøj til at analysere og benchmarke kommunernes sygefravær
KL-Termometer Tag temperaturen på dit sygefravær Et værktøj til at analysere og benchmarke kommunernes sygefravær KL-Termometer Tag temperaturen på dit sygefravær Et værktøj til at analysere og benchmarke
Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune
Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske
Budgetønske Oversigt over bidrag til råderumspulje
2010-2013 Oversigt over bidrag til råderumspulje Råderumspulje total 75.000 75.000 75.000 75.000 I alt specifikke bidrag til råderumspulje 47.500 46.500 46.500 46.500 Forsikring Reduktion af opsparing
Budgetaftale 2015-2018
Budgetaftale 2015-2018 Bilag 3 H www.lejre.dk Dato: 3. september 2014 Udmøntning af effektiviserings- og besparelseskrav i budget 2015-2018 Budget 2015-2018 hviler på en forudsætning om, at der realiseres
Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Business Case Områdeledelse for Nøddehøj, Bøgehaven, Hestehaven/Hudevad og Årslev børnehave Alternativt Nøddehøj, Bøgehaven, Hestehaven/Hudevad
Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Nøddehøj, Bøgehaven, Hestehaven/Hudevad og Årslev børnehave Alternativt Nøddehøj, Bøgehaven, Hestehaven/Hudevad Version
Konsekvenser af besparelser på skoleområdet
ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.
SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen
Den effektive kommune
Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor
Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig
Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.
Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service
Notat. Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg. Kopi til: Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012.
Notat Emne: Til: Kopi til: Notat til udvalgsbehandling Teknisk Udvalg Punkt 4 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 17. september 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 13. september 2012
Omstilling, effektivisering og innovation
Nr. 38 Område: Indsatsområde: Emne: Fagudvalg: Funktion: Forslagsstiller: Omstilling, effektivisering og innovation Administration/stabe Strukturtilpasning Engangsbesparelse - Fællessekretariatet Økonomiudvalg
23. Forvaltningen - Sektor 9
23. Forvaltningen - Sektor 9 Forvaltningens opgaver Sektor 9 omfatter primært kommunens politiske og administrative organisation. Den politiske organisation inkluderer - udover kommunalbestyrelsen - kommunens
Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011
Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt
Foreløbigt udkast Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev
Foreløbigt udkast Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev 2014 Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 BAGGRUND 3 OVERSIGT OVER SCENARIER 4 BEMÆRKNINGER TIL SCENARIER 7 KAPACITET OG BØRNETAL 9
Beredskabsområdet i omstilling
Beredskabsområdet i omstilling Det skal på MED-dagsorden Kommunerne skal inden 1. januar 2016 finde sammen i højst 20 beredskabsenheder. De konkrete sammenlægninger skal drøftes i de kommunale MED-Hovedudvalg
Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:
Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere
Plenumdebat 2: Produktivitetskommissionen, regeringsudspil og forvaltningspolitik. Kend din kommune - og styr den
Plenumdebat 2: Produktivitetskommissionen, regeringsudspil og forvaltningspolitik Kend din kommune - og styr den Hvordan får vi en mere effektiv offentlig sektor? Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen
Spareplan får hjælp af demografisk medvind
Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr Ø Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Ib Holst-Langberg Sagsnr. 00.30.00-Ø00-8-15 Dato:10.3.2015 Temaer til Børne- og Skoleudvalgets drøftelse af driftsbudget for 2016 Som oplæg til Børne- og Skoleudvalgets
Konkurrenceudsættelse. offentlig it. Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten
Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige sektor skal ske uden at gå på kompromis med kvaliteten Konkurrenceudsættelse af offentlig it Effektiviseringen af den offentlige
Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08
Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...
Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015
Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning
Aftale om Genåbning af Budget 2010
Ringe, den 23. marts 2010 Aftale om Genåbning af Budget 2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune står, som mange af landets øvrige kommuner, over for store økonomiske udfordringer. Dette skyldes bl.a. den
Fremtidens beredskab. Nyborg Strand. 11. september A-2 A/S HORTEN
Fremtidens beredskab Nyborg Strand 11. september 2014 Undersøgelsen Ikke svaret 48% Svaret 48% Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse udsendt pr. e-mail til alle landets kommunaldirektører
Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.
Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger
Årets tilsynstema: TILSYNSTEMA 2017 Effektivitet med fokus på særligt ineffektive afdelinger I forbindelse med vedtagelsen af lovforslag om effektivisering af den almene sektor i 2016 meddelte Trafik-,
Lønområdet tast kun én gang
Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra
Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde
NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013
Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt
Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger
Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt
Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune
Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til
Forslag. Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse
Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2017-18 Fremsat den 8. november 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunernes styrelse (Afskaffelse af
Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.
Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse
Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat
Den centrale stab organisering, indsatser og proces
06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den
Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).
1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.
Faxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017
Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever
Udbuds- og indkøbsstrategi 2016
Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering
ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat
ANALYSENOTAT Kommunaldirektører: Stort potentiale i offentlig-privat samarbejde AF MARKEDSCHEF MORTEN JUNG OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Resumé Den offentlige sektor udfylder en meget central
Budget 2012 med stabilitet og investeringer
Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet
Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017
Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020
Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering af det samlede bidrag til Fælles IT i perioden
Indstilling Til Magistraten (Magistraten) Fra Borgmesterens Afdeling Dato 21. oktober 2015 Finansieringsbidrag til Fælles IT Justering af fordelingsnøgler for afdelingernes finansieringsbidrag samt regulering
Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2015
Notat vedr. aftale om kommunernes økonomi 2015 20. juni 2014 Dette notats formål er at uddrage de for Norddjurs Kommune vigtigste konklusioner i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi i
Afdækning af reduktionspotentialer
Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?
Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud
HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen
Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger
Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold