De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

Transkript

1 Januar De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum Følg løbende med i kommunernes effektiviseringsarbejde på

2 2 Indholdsfortegnelse Side 01 Indledning Budget 2011 hård opbremsning Kommunerne har realiseret mere end planlagt i Turbo på effektiviseringsarbejdet i Effektiviseringer på velfærdsområderne i Strukturtilpasninger vinder for alvor indpas Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Stordrift på tværs af kommunegrænser Kommunerne reducerer sygefraværet Om undersøgelsen 18

3 3 01 Indledning Resultaterne viser, at kommunerne har sat en ambitiøs effektiviseringsdagsorden. Underskuddet på de offentlige finanser har ændret den økonomiske politik i hele Europa. I Danmark mærker kommunerne det i form af en historisk stram økonomiaftale for 2011 og et markant skift i de økonomiske forudsætninger i perioden Krisens omfang kan aflæses i kommunernes budgetter for 2011, der ligger 1,2 mia. kr. under det aftalte niveau og knap 5 mia. kr. under niveauet i regnskab Samtidig forventer toneangivende økonomer, at kravet om nulvækst i 2010 langt fra kan holdes. Kommunerne kan altså i 2011 stå overfor at skulle reducere udgifterne med 4-5 mia. kr. på bare ét år. Udgiftsreduktioner af en sådan størrelsesorden er af historiske dimensioner, og vil kræve en markant omstilling af den kommunale service i 2011 og frem. Kommunerne har derfor stor politisk opmærksomhed på at få enderne i budgetterne til at hænge sammen i praksis. Det handler blandt andet om at prioritere arbejdet med effektiviseringsgevinster højt. KL har i december 2010 gennemført en undersøgelse blandt kommunerne om status for og perspektiverne i arbejdet med at skabe økonomisk og politisk råderum gennem effektiviseringer. Resultaterne viser, at kommunerne har sat en ambitiøs effektiviseringsdagsorden. I 2011 forventer kommunerne i gennemsnit at effektivisere for i omegnen af 1 pct. af driftsbudgettet. Hertil kommer de direkte besparelser i form af reduktion af serviceniveauet. Undersøgelsen slår fast, at kommunerne i 2010 har realiseret et større effektiviseringspotentiale end forventet på samme tidspunkt sidste år. Kommunerne forventede at effektivisere for 1,1 mia. kr., men har realiseret effektiviseringer for 1,3 mia. kr. i Herudover viser undersøgelsen, at kommunerne i 2011 for alvor sætter turbo på arbejdet med effektiviseringer. I 2011 forventer kommunerne således at effektivisere for 2,2 mia. kr. Det er dobbelt så meget, som de forventede at effektivisere for i 2010 på samme tidspunkt sidste år. Det kan samtidig konstateres, at hvor den første valgperiode efter kommunalreformen især har handlet om at harmonisere serviceniveauer og overtage nye opgaver, så tager kommunerne nu for alvor fat på at gennemføre strukturelle tilpasninger på de store velfærdsområder. Der sammenlægges skoler, daginstitutioner og ældredistrikter, og kommunerne samarbejder om områder, hvor der kan være stordriftsfordele, såsom indkøbs- og digitaliseringsområdet.

4 4 02 Budget 2011 hård opbremsning Kommunerne er allerede i 2010 godt i gang med at omstille serviceniveauet fra det meget høje niveau i 2009 til et lavere niveau i overensstemmelse med den indgåede økonomiaftale for 2011 Ligesom i 2009 forventes regnskabet for 2010 at ligge over budgettet. Mange kommuner har derfor været nødt til at trække på kassebeholdningen, der nu nærmer sig et kritisk niveau i en del kommuner. Den første og mest afgørende forudsætning for kommunernes økonomi i de kommende år er derfor at fastholde de politisk vedtagne budgetter. Det er nemmere sagt end gjort. Kommunernes budgetter for 2011 ligger næsten 5 mia. kr. lavere end kommunernes regnskab for 2009, og hvis regnskaberne for 2010 også ligger væsentligt over budgetterne, vil der være tale om en historisk hård opbremsning i udgifterne. Budgetreduktioner af så store dimensioner bliver ikke løst med effektiviseringer i sig selv. Hvis økonomien skal hænge sammen, er servicereduktioner ikke til at komme uden om. Omfanget af servicereduktioner og antallet % af berørte område vil variere fra % mmuner kommune med til kommune. Men det litisk mmuner vedtaget vil med være en nødvendighed i langt fektiviseringsstrategi litisk vedtaget de fleste kommuner. Det fremgår fektiviseringsstrategi da også af figur 1, at mange kommuner reducerer i antallet af ansatte i 2010, og særligt i Figuren bekræfter billedet af, at kommunerne allerede i 2010 er godt i gang med at omstille serviceniveauet fra det meget høje niveau i 2009 til et lavere niveau i overensstemmelse med den indgåede økonomiaftale for Mens to tredjedele af kommunerne oplyser, at de har gennemført personalereduktioner i 2010, forventer næsten alle kommuner, at der vil blive reduceret i personalet i Samlet forventer de 88 kommuner at reducere personalet med omkring til årsværk. Figur 1 Personaleændringer i 2010 og % 2% 6% 6% 27% 27% 67% 67% Afskedigelsen af kommunale medarbejdere vil være en konsekvens af et tilpasset serviceniveau og af konkrete effektiviseringer. Og afskedigelserne vil finde sted på de fleste områder i den kommunale sektor. Både på det administrative område og på de kommunale velfærdsområder. 93% 93% Stigning i årsværk Uændret årsværk Reduktion i årsværk Stigning i årsværk Uændret årsværk Reduktion i årsværk

5 5 03 Kommunerne har realiseret mere end planlagt i 2010 Kommunerne har realiseret et større effektiviseringspotentiale i 2010 end forventet sidste år. KL s tidligere undersøgelse fra december 2009 viste, at effektiviseringer har været stadigt stigende i årene efter reformen. Undersøgelsen viste for eksempel, at næsten halvdelen af kommunerne havde udarbejdet en flerårig strategi for effektivisering, og at kommunerne samlet set havde budgetteret med effektiviseringsgevinster for godt 1 mia. kr. i En ting er at budgettere med effektiviseringsgevinster. Noget andet er at realisere dem. Hvis effektiviseringerne skal have effekt, skal gevinsten høstes. Ellers risikerer den at blive omsat i nye, uønskede aktiviteter, ligesom både budget og strategi mister troværdighed i organisationen. Sammenligner man kommunernes budgetterede effektiviseringsgevinster med de realiserede i 2010, fremgår det af figur 2, at kommunerne har realiseret et større effektiviseringspotentiale i 2010 end forventet sidste år. I 2010 har kommunerne effektiviseret for knap 1,3 mia. kr. Og med effektiviseringer for mere end 40 pct. af de samlede gevinster har indsatsen især været rettet mod det administrative område. De realiserede effektiviseringsgevinster vidner om stor omstillingsparathed i kommunerne. Men også om, at kommunerne har prioriteret at få hjemtaget gevinsterne af de mange effektiviseringstiltag i Figur 2 Kommunernes budgetterede og realiserede effektiviseringsgevinster i 2010 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0, % Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Mia. kr. (2011-pl)

6 6 04 Turbo på effektiviseringsarbejdet i 2011 Alene i 2011 er der indlagt effektiviserin ger for 2,2 mia. kr. Det er knap 80 pct. mere, end der rent faktisk er realiseret i 2010 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 Kommunernes budgetter for 2011 viser, at der er et stort pres for at gennemføre effektiviseringer. Samtidig er det et gunstigt tidspunkt, givet den økonomiske krise. Alene i 2011 er der indlagt effektiviseringer for 2,2 mia. kr. Det er knap 80 pct. mere, end der rent faktisk er realiseret i Såfremt 1,2 kommunerne kan realisere beløb. For forud for realiseringen af de budgetterede effektiviseringsgevinster 1,1 i 2011, vil kommunerne typisk været foretaget væsentlige effektiviseringsgevinsterne har der på fem år have høstet gevinster for investeringer, fx i nye it-løsninger, 1,0 i omegnen af 6 mia. kr. Det er dog økonomisystemer og organisationsændringer, som først gradvist skal ikke 67 18% 0,9ensbetydende med, at kommunernes kassebeholdninger i de tjenes hjem. fem 0,8år er vokset med et tilsvarende 0,7 0,6 Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Figur 3 Udvikling i kommunernes effektiviseringsindsats efter kommunalreformen Mia. kr. (2011-pl) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Budget 2011

7 11% Mere effektivt indkøb 13% Bedre tilrettelæggelse af arbjede 52% Andre administrative støttefunktioner 05 Effektiviseringer på 3% velfærdsområderne Statslig i 4% Outsourcing/ 2011 udlicitering afbureaukratisering Digitalisering Hvis man sammenligner 2010 med 2011, fremgår det, at der budgetteres med betydeligt større effektiviseringsgevinster på de store serviceområder i % I 2010 blev 28 pct. (svarende til HR og udvikling ca. 350 mio. kr.) af de samlede 2% effektiviseringsgevinster hentet IT og kommunikation på de tre store serviceområder 3% (dagtilbud, skole- og ældreområdet). I 2011 tegner de tre områder Budget/ bogholderi/ sig for godt 37 pct. (svarende til ca. regnskab 820 mio. kr.) af effektiviseringsgevinsterne. 2% 1 Administrative strukturtilpasninger 9% Øvrige strukturtilpasninger HR og udvikling IT og kommunikation 3% Budget/ bogholderi/ regnskab 19% Øvrige strategi 11% Skole 42% Nej 10% Udviklingen viser, at kommunerne økonomiske udfordringer, kommunerne står i og overfor i de kommen- Ældre 68% har Løn flyttet fokus fra effektiviseringer på administrationskontoen til i de år. Ikke mindst da administrationskontoen kun udgør i omegnen Handicap af højere grad at effektivisere på de kommunale kernevelfærdsområder 15 pct. af kommunernes driftsudgifter. Derfor skal man ud på som dagtilbud, folkeskole og 43% ældre. Teknisk velfærdsområderne, hvis man for alvor Administration område vil Forskydningen i fokus er uundgåelig i lyset af de demografiske skabe økonomisk råderum. og Løn 7% Dagtilbud 7 Figur 4 Fordeling af gevinster i 2010 og % Øvrige 11% Skole 7% Dagtilbud 16% Øvrige 14% Skole 17% Kommuner, der budgetterer med besparelser på indkøb 9% Dagtilbud 10% Ældre Handicap 14% Ældre 43% Administration Teknisk område 33% Administration Teknisk område 8% Handicap

8 8 0, Budget 2011 Selvom effektiviseringerne på det administrative område udgør en mindre andel end i 2010, har kommunerne fortsat fokus på administrative effektiviseringer. Figur 5 Effektiviseringsgevinster i 2011 opdelt på hovedområder. Undersøgelsen viser således, at næsten en tredjedel af gevinsterne skal findes på dette område. Det er dog næppe realistisk, at et så stort beløb kan realiseres på administrationen i Beløbet kan derfor ses som udtryk for, at en række kommuner har placeret rammeeffektiviseringsgevinster på administrationen i budgettet, men hvor meningen er, at de efterfølgende skal udmøntes på de enkelte serviceområder. På den baggrund er det nødvendigt, at der allerede fra årsskiftet stilles ekstra skarpt på behovet for at have en konkret plan for udmøntning af effektiviseringerne. Ellers risikerer de at ende som tillægsbevillinger sidst på året. Mia. kr. 0,3 Skole 0,2 Dagtilbud 0,3 Ældre 0,7 0,2 0,1 Handicap Teknisk område Administration 0,4 Øvrige Antal kommuner / / Mindre end 300 elever Mellem elever Mellem elever Større end 700 elever Gennemsnitlig skolestørrelse

9 9 06 Strukturtilpasninger vinder for alvor indpas Kommunerne planlægger strukturelle tilpasninger i stor skala fra 2011 især på de kommunale kerneområder. En række sammenlægningskommuner har i den forløbne valgperiode været i gang med strukturelle tilpasninger, fx gennem geografisk samling af de administrative funktioner og nedlæggelse af de gamle rådhuse. Undersøgelsen viser, at dette arbejde langt fra er afsluttet. Kommunerne planlægger strukturelle tilpasninger i stor skala fra Arbejdet på administrationsområdet fortsætter. Der er fx stadig kommuner med en spredt bygningsstruktur, der er dyr i drift. Men undersøgelsen viser også, at kommunerne tænker strukturelle tilpasninger langt bredere end på det administrative område. Figur 6 viser, at 44 pct. af effektiviseringsgevinsterne i 2011 forventes indhøstet gennem strukturtilpasninger. Det handler fx om sammenlægning af daginstitutioner og indførelse af områdeledelse på dagtilbudsområdet, sammenlægning af distrikter i hjemmeplejen med henblik på at øge fleksibiliteten i planlægningen og slanke ledelsesstrukturen og ikke mindst nedlæggelse af mindre skoler. Figur 6 Forventede effektiviseringsgevinster i 2011 fordelt på typer 3% Lavere sygefravær 11% Mere effektivt indkøb 17% Andet 13% Bedre tilrettelæggelse af arbjede 3% Outsourcing/ udlicitering 7% Skolestrukturtilpasninger 4% Statslig afbureaukratisering Digitalisering 6% Dagtilbudsstruktur tilpasninger 7% Strukturtilpasninger på ældreområdet 1 Administrative strukturtilpasninger 9% Øvrige strukturtilpasninger Undersøgelsen bekræfter, at mange kommuner ændrer i skolestrukturen. En hel del kommuner gør det med start i skoleåret 2011/2012, og i de kommuner vil der allerede komme et delvist effektiviseringsbidrag i Men strukturtilpasningerne vil først få helårseffekt fra 2012, hvorfor det 52% må forventes, at gevinsten vil være Andre større administrative i 2012 og frem. støttefunktioner Der er tale om en markant ændring i skolestrukturen. De forelø- 2% HR og udvikling 2% IT og kommunikation bige tal i kommunernes budgetter tyder på, at hver 20. folkeskole nedlægges i I alt lukker 27 kommuner 77 skoler. Hertil kommer en række kommuner, der endnu ikke helt har truffet beslutningen, men som er på vej til at gøre det. 68% Løn

10 0,1 10 Det frigør midler, der ofte investeres i et bedre skolevæsen. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år, fordi det giver mening at samle driften af skolevæsnet i større enheder: Det skaber større faglig/økonomisk bæredygtighed Det letter planlægningen gennem større fleksibilitet i timeplanlægningen Der kan skabes bedre og mere spændende faglige miljøer for lærerne Den nyeste forskning peger på, at store skoler skaber bedre resultater (se fx Pisa 2009) Større skoler er bedre til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen Der er god økonomi i store skoler blandt andet som følge af bedre udnyttelse af kapacitet og stordriftsfordele på administrative støttefunktioner. Skolenedlæggelserne kan med det samme aflæses i statistikkerne, hvor antallet af kommuner med mindre skoler falder markant fra 2010 til 2011, samtidig med at antallet af kommuner med store skoler stiger, jf. figur 7. Hvis man ser bort fra kategorierne med strukturtilpasninger, ligger både mere effektivt indkøb samt bedre arbejdstilrettelæggelse højt på den kommunalpolitiske effektiviseringsdagsorden. Skole Dagtilbud Ældre Handicap Teknisk område Administration Figur 7 Udviklingen i den gennemsnitlige skolestørrelse opgjort på kommuner Antal kommuner Boks 1 Mindre end 300 elever Mellem elever Mellem elever Gennemsnitlig skolestørrelse Stærkt, fælles udgangspunkt for gevinster på det digitale område Større end 700 elever Øvrige 2009/ /2011 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi , som i efteråret 2010 blev vedtaget af KL s bestyrelse, samler kommunerne om en række fælles initiativer, der skal give kommunerne markant bedre mulighed for at påvirke it-markedet og høste gevinsterne. Strategien handler om mere end fælles indkøb af it-systemer. Den sætter fælles mål for, hvordan hele den kommunale sektor og dermed alle landets borgere kan og skal få øget gavn af de store investeringer i digitalisering. Det forudsætter, at kommunerne i langt højere grad end hidtil satser på at samarbejde om fælles mål og løsninger, og at mange opgaveløsninger og arbejdsprocesser standardiseres og tænkes i sammenhænge. Og det forudsætter, at sektoren samlet kan lægge pres på staten for at undgå silotænkning, sikre regelforenkling, standardisere opgørelser og begreber og (videre-)udvikle fælles løsninger. Den massive opbakning fra kommunerne til digitaliseringsstrategien sikrer et stærkt afsæt for det videre arbejde med strategien, og det vidner om, at der i kommunerne er stor interesse for at præge dagsordenen på digitaliseringsområdet i årene frem.

11 11

12 12 07 Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Det har stor betydning, at kommunalbestyrelsen sætter effektivisering højt på den politiske dagsorden. Sidste års undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 6% Dagtilbudsstruktur viste, at lidt mere end halvdelen tilpasninger af kommunerne havde vedtaget en 7% flerårig plan eller strategi for 6% Dagtilbudsstruktur effektiviseringsarbejdet. Strukturtilpasninger på ældreområdet tilpasninger Når man sammenholder disse kommuner 7% Strukturtilpasninger 1 med de realiserede gevinster i 2010, fremgår det, at kommuner med på Administrative ældreområdet strukturtilpasninger en effektiviseringsstrategi tegner sig for knap 70 pct. af de samlede 1 effektiviseringsgevinster. 9% Administrative Øvrige Det strukturtilpasninger tyder på, at effektiviseringsstrategien og det politiske og organi- strukturtilpasninger ering satoriske fokus, der følger med, har 9% positiv virkning på realiseringen af Øvrigeeffektiviseringsgevinsterne. strukturtilpasninger ering Figur 8 Realiserede gevinster med og uden en strategi. 31% Kommuner uden politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 31% Kommuner uden politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 69% Kommuner med politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 69% Kommuner med politisk vedtaget effektiviseringsstrategi Boks 2 Stor udbredelse af effektiviseringsstrategier. Den aktuelle undersøgelse viser, at flerårige, skriftlige effektiviseringsstrategier er udbredt til de fleste kommuner. Af de 88 kommuner, 68% der har svaret på undersøgelsen Løn har 51 (58%) svaret, at de har eller er i gang med at formulere en flerårig 68% effektiviseringsstrategi. Løn Kommuner med en effektiviseringsstrategi i % Nej 42% Nej 58% Ja (eller under udarbejdelse) 58% Ja (eller under udarbejdelse)

13 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 13 1,2 1,1 1,0 0, % 0,8 0,7 0,6 Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Figur 9 Realiserede/budgetterede effektiviseringsgevinster pr. indbygger i kommuner med en strategi og i kommuner uden Kommuner med en effektiviseringsstrategi forventer også et højere effektiviseringsbidrag i 2011 end kommuner uden, jf. figur 9. En effektiviseringsstrategi fører dog ikke i sig selv til højere effektiviseringsgevinster. Det, der gør en forskel på de faktiske realiserede og budgetterede effektiviseringsgevinster, er, at der er politisk opbakning til at gennemføre effektiviseringstiltag Ja Kommuner med en effektiviseringsstrategi Nej Kommuner uden en effektiviseringsstrategi Laveste Gennemsnit Højeste Pædagogisk personale, daginstitution Lærere/ ledere, folkeskolen Social- og sundhedspersonale Kontorog ITpersonale Akademikere

14 14 Det samme billede gør sig gældende med hensyn til tilrettelæggelsen og udmøntningen af effektiviseringsarbejdet i kommunerne. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af kommunalbestyrelserne har drøftet mål for effektiviseringsgevinsterne i budget 2011 og frem, og at en tredjedel af kommunalbestyrelserne i 2010 har fået en løbende status for udmøntningen af de besluttede effektiviseringsinitiativer, jf. figur 10. Figur 10 Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Andet Der gives alternative løsninger, hvis forudsatte effektiviseringer ikke realiseres Løbende status for udmøntning Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Andet Der gives alternative løsninger, Mål for hvis effektiviseringsgevinster forudsatte effektiviseringer drøftet ikke realiseres 0 Løbende status for udmøntning Antal kommuner Effektivisering drøftet på temamøde Undersøgelsen viser desuden, at de realiserede effektiviseringsgevinster pr. indbygger i 2010 er højere i de kommuner, hvor kommunalbestyrelserne spiller en aktiv rolle i det løbende effektiviseringsarbejde. Det har især betydning, at kommunalbestyrelsen får en løbende status for udmøntningen af de besluttede effektiviseringsinitiativer, og at den har mulighed for at drøfte effektiviseringsindsatsen på et selvstændigt møde, jf. figur 11 Plan for konkrete indsatsområder drøftet Mål for effektiviseringsgevinster drøftet Der gives alternative løsninger, 0 hvis forudsatte effektiviseringer Figur 11 ikke realiseres Antal kommuner Kommunalbestyrelsens Løbende status for udmøntning rolle i effektiviseringsarbejdet Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Der gives Mål alternative for effektiviseringsgevinster effektiviseringer drøftet løsninger, hvis forudsatte ikke realiseres Løbende status for udmøntning Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Mål for effektiviseringsgevinster drøftet Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i Ved ikke Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i 2010 I høj grad I nogen grad I mindre grad

15 68% Løn 08 Stordrift på tværs af kommunegrænser 68% Løn Mere end to tredjedele af kommunerne har svaret, at der i nogen eller høj grad er et potentiale i fælleskommunale løsninger. 42% Nej 42% Nej 15 58% Ja (eller under udarbejdels 58% Ja (eller under udarbejdelse on n n Teknisk område 11% Skole 11% Skole 14% Skole 14% Skole Kommunerne er i færd med at samle en række opgaver i Udbetaling 7% Danmark, der går i luften i Dagtilbud Disse opgaver bliver formodentlig ikke de sidste, der skal organiseres i stordriftsenheder. Kommunerne 10% bør derfor allerede nu tage Ældre initiativer, der kan udnytte stordriftsfordele 7% på andre opgaveområder. Dagtilbud Enten gennem driftsenheder for større kommunegrupper eller Handicap i en samlet driftsenhed. Løn og bogholderi 10% er fx oplagte områder Teknisk for Ældre stordrift. område Kommunerne har en lang tradition for at Handicap samarbejde om indkøb i visse geografiske enheder. Kommunerne forventer imidlertid, at samarbejdet Teknisk om indkøb bliver intensiveret område i pct. af kommunerne budgetterer således med indkøbseffektiviseringer i 2011, mens 17 pct. ikke gør det, jf. figur 12. De kommuner, der forventer indkøbsgevinster i 2011, forventer i gennemsnit at kunne spare omkring 80 kr. pr. borger eller godt 9% 300 mio. kr. for kommunerne under Dagtilbud ét. Besparelser, der i hovedparten af kommunerne tilfalder kommunekassen. I knap en fjerdedel af kommunerne tilfalder 9% 14% Dagtilbud Ældre en del af gevinsten de decentrale enheder, jf. figur 12. Fx praktiserer en kommune en model, hvor der forlods tages et effektiviseringskrav ud af de decentrale 8% Handicap enheders 14% budget. Såfremt de de- Ældre Figur 17% 12 Kommunernes Kommuner, der forventninger til indkøbseffektiviseringer i 2011 budgetterer med besparelser på indkøb 17% Kommuner, der budgetterer med besparelser på indkøb 24% Gevinsten deles mellem de decentrale enheder og kommunen 24% Gevinsten deles mellem de decentrale enheder og kommunen 4% Andet 4% Andet 83% Kommuner, der i kke budgetter med besparelser på indkøb 83% Kommuner, der i kke budgetter med besparelser på indkøb 72% Effektiviseringsgevinsten tilfalder kommunen 72% Effektiviseringsgevinsten tilfalder

16 16 centrale enheder kan spare mere på indkøb, end der er taget ud af budgettet, tilfalder det sparede beløb fuldt ud de decentrale enheder. Kommunerne er enige om, hvordan det øgede effektiviseringskrav til indkøb skal realiseres. Det skal ske: Ved at indgå endnu bedre aftaler på de områder, hvor kommunen allerede har aftaler Ved at øge brugen af allerede indgåede aftaler Ved at mange flere kommuner går sammen om forpligtende volumenaftaler på udvalgte vareområder Ved i højere grad at indgå centrale aftaler på områder, hvor indkøbene tidligere har været foretaget decentralt. Det kommunale fællesskab på indkøbsområdet kan videreudvikles ved fx at lade udvalgte varegrupper blive indkøbt i fællesskab for alle 98 kommuner. Hvis alle kommuner forpligter sig på sådanne aftaler, kan der sikres et volumen, der er stort nok til at presse priserne betydeligt nedad. KL har sammen med staten netop taget initiativ til at omdanne den fælles indkøbsorganisation SKI, så den i højere grad kan understøtte kommunerne i at realisere dette mål. Kommunerne er også blevet bedt om at vurdere, om der generelt er et effektiviseringspotentiale ved at samarbejde med andre kommuner. Mere end to tredjedele af kommunerne har svaret, at der i nogen eller høj grad er et potentiale i fælleskommunale løsninger. Og blandt de områder, kommunerne i særlig grad vurderer, kan indgå i et sådan samarbejde, er digitalisering på administrative områder og oprettelse af fælles lønadministration, jf. figur 13 og 14 Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete Der gives indsatsområder alternative løsninger, drøftet hvis forudsatte Mål effektiviseringsgevinster ikke realiseres drøftet effektiviseringer Figur Løbende 13 status for udmøntning Vurdering af effektiviseringsmulighederne gennem kommunalt samarbejde. Effektivisering drøftet Effektiviseringsgevinster på temamøde kr. pr. indbygger i 2010 Plan for konkrete indsatsområder drøftet Er der effektiviseringspotentiale ved at samarbejde Mål for effektiviseringsgevinster med andre kommuner? drøftet Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre Ved grad ikke Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i I høj grad Antal kommuner I nogen grad I mindre grad Digitalisering Figur 14 på velfærdsområderne Områder, hvor kommunerne Digitalisering vurderer, at der er et stort effektiviseringspotentiale på ved administrative at samarbejde. områder Bygningsvedligeholdelse Materielgårde på vej- og parkområdet Bogholderi- og regnskabscentre Digitalisering på Lønadministration velfærdsområderne Digitalisering på administrative områder Bygningsvedligeholdelse Materielgårde på vej- og parkområdet Bogholderi- og regnskabscentre Lønadministration Antal kommuner

17 n Øvrige 2010/2011 rede sgevinster 09 Kommunerne reducerer sygefraværet Trods en målrettet indsats i mange kommuner er der fortsat markante forskelle mellem de forskellige faggrupper og mellem kommuner. Pædagogisk personale, daginstitution Lærere/ ledere, folkeskolen 1,3 Social- og sundhedspersonale 1,2 1,1 Kontorog ITpersonale Akademikere 1,0 0, % Figur 15 0,8 Realiseret og forventet sygefravær opgjort i dagsværk pr. ansat i perioden ,7 0,6 13,3 Budgetterede effektiviseringsgevinster 13,2 13,1 Realiserede effektiviseringsgevinster 13,0 12,9 17 Større end 700 elever tion Budget ,7 0,4 Øvrige Mange kommuner har i de seneste år sat fokus på at reducere sygefraværet. De seneste opgørelser af udviklingen i sygefraværet i kommunerne viser da også, at det har været nedadgående igennem en længere årrække. I gennemsnit har de 98 kommuner nedbragt sygefraværet med 0,3 kalenderdage pr. medarbejder i perioden 2007 til Det lavere sygefravær har en anslået værdi af cirka 300 mio. kr. I den aktuelle undersøgelse er kommunerne blevet spurgt om deres forventninger til udviklingen i sygefraværet i 2010 og i Undersøgelsen dokumenterer, at en reduktion af sygefraværet fortsat udgør et vigtigt indsatsområde for kommunerne. Kommunernes forventer således yderligere et fald i sygefraværet fra 2009 til 2010 på 0,1 dagsværk pr. medarbejder og et tilsvarende fald fra 2010 til 2011, jf. figur 15. Det svarer altså til, at der over de to år reduceres sygefravær til en værdi af godt 100 mio. kr. Opgørelserne viser samtidig, at der trods en målrettet indsats i mange kommuner fortsat er markante forskelle mellem de forskellige faggrupper og mellem kommuner Forventet 2010 Forventet Figur16 viser spredningen mellem kommunernes sygefravær på i sygefraværet inden for samme Men der er også store variationer 200 faggrupper. Det fremgår, at medarbejdere i ældreplejen, institutioner end 16 dages forskel på det gen- personalegruppe. Fx er der mere 100 og på skoler har et højere fravær nemsnitlige sygefravær blandt end kontorpersonale og akademikere. 0 Det højere sygefravær skyldes tioner i kommunen med det laveste pædagogisk personale i daginstitu- blandt andet et mere 2010 fysisk og fravær og kommunen 2011 med det psykisk krævende arbejde, og at højeste fravær. Forskellene mellem personalet er udsat for større smitterisiko fra fx børn. tiale for yderligere kommunerne viser, at der er poten- reduktioner. Figur 16 Forskel mellem kommunerne på sygefraværet i de fem store grupper i Pædagogisk personale, daginstitution Laveste Gennemsnit Højeste Lærere/ ledere, folkeskolen Social- og sundhedspersonale Kontorog ITpersonale Akademikere

18 18 10 Om undersøgelsen Undersøgelsen om kommunernes effektiviserings indsats i 2010 og 2011 er gennemført som elektronisk spørgeskemaundersøgelse i perioden mellem den 1. november og 15. december kommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 90 pct. Undersøgelsen følger op på KL s undersøgelse fra efteråret 2009, der blev præsenteret i publikationen De effektive kommuner. KL vil gerne takke de mange medarbejdere i kommunerne, der har bidraget til besvarelsen af spørgeskemaet. Få yderligere inspiration til kommunens arbejde med effektivisering på

19 19

20 20 Copyright KL 1. udgave, 1. oplag 2011 Pjecen kan downloades på Pjecen er udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2010 KL Weidekampsgade Københavns S Telefon