De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011"

Transkript

1 Januar De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2010 og 2011 Udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum Følg løbende med i kommunernes effektiviseringsarbejde på

2 2 Indholdsfortegnelse Side 01 Indledning Budget 2011 hård opbremsning Kommunerne har realiseret mere end planlagt i Turbo på effektiviseringsarbejdet i Effektiviseringer på velfærdsområderne i Strukturtilpasninger vinder for alvor indpas Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Stordrift på tværs af kommunegrænser Kommunerne reducerer sygefraværet Om undersøgelsen 18

3 3 01 Indledning Resultaterne viser, at kommunerne har sat en ambitiøs effektiviseringsdagsorden. Underskuddet på de offentlige finanser har ændret den økonomiske politik i hele Europa. I Danmark mærker kommunerne det i form af en historisk stram økonomiaftale for 2011 og et markant skift i de økonomiske forudsætninger i perioden Krisens omfang kan aflæses i kommunernes budgetter for 2011, der ligger 1,2 mia. kr. under det aftalte niveau og knap 5 mia. kr. under niveauet i regnskab Samtidig forventer toneangivende økonomer, at kravet om nulvækst i 2010 langt fra kan holdes. Kommunerne kan altså i 2011 stå overfor at skulle reducere udgifterne med 4-5 mia. kr. på bare ét år. Udgiftsreduktioner af en sådan størrelsesorden er af historiske dimensioner, og vil kræve en markant omstilling af den kommunale service i 2011 og frem. Kommunerne har derfor stor politisk opmærksomhed på at få enderne i budgetterne til at hænge sammen i praksis. Det handler blandt andet om at prioritere arbejdet med effektiviseringsgevinster højt. KL har i december 2010 gennemført en undersøgelse blandt kommunerne om status for og perspektiverne i arbejdet med at skabe økonomisk og politisk råderum gennem effektiviseringer. Resultaterne viser, at kommunerne har sat en ambitiøs effektiviseringsdagsorden. I 2011 forventer kommunerne i gennemsnit at effektivisere for i omegnen af 1 pct. af driftsbudgettet. Hertil kommer de direkte besparelser i form af reduktion af serviceniveauet. Undersøgelsen slår fast, at kommunerne i 2010 har realiseret et større effektiviseringspotentiale end forventet på samme tidspunkt sidste år. Kommunerne forventede at effektivisere for 1,1 mia. kr., men har realiseret effektiviseringer for 1,3 mia. kr. i Herudover viser undersøgelsen, at kommunerne i 2011 for alvor sætter turbo på arbejdet med effektiviseringer. I 2011 forventer kommunerne således at effektivisere for 2,2 mia. kr. Det er dobbelt så meget, som de forventede at effektivisere for i 2010 på samme tidspunkt sidste år. Det kan samtidig konstateres, at hvor den første valgperiode efter kommunalreformen især har handlet om at harmonisere serviceniveauer og overtage nye opgaver, så tager kommunerne nu for alvor fat på at gennemføre strukturelle tilpasninger på de store velfærdsområder. Der sammenlægges skoler, daginstitutioner og ældredistrikter, og kommunerne samarbejder om områder, hvor der kan være stordriftsfordele, såsom indkøbs- og digitaliseringsområdet.

4 4 02 Budget 2011 hård opbremsning Kommunerne er allerede i 2010 godt i gang med at omstille serviceniveauet fra det meget høje niveau i 2009 til et lavere niveau i overensstemmelse med den indgåede økonomiaftale for 2011 Ligesom i 2009 forventes regnskabet for 2010 at ligge over budgettet. Mange kommuner har derfor været nødt til at trække på kassebeholdningen, der nu nærmer sig et kritisk niveau i en del kommuner. Den første og mest afgørende forudsætning for kommunernes økonomi i de kommende år er derfor at fastholde de politisk vedtagne budgetter. Det er nemmere sagt end gjort. Kommunernes budgetter for 2011 ligger næsten 5 mia. kr. lavere end kommunernes regnskab for 2009, og hvis regnskaberne for 2010 også ligger væsentligt over budgetterne, vil der være tale om en historisk hård opbremsning i udgifterne. Budgetreduktioner af så store dimensioner bliver ikke løst med effektiviseringer i sig selv. Hvis økonomien skal hænge sammen, er servicereduktioner ikke til at komme uden om. Omfanget af servicereduktioner og antallet % af berørte område vil variere fra % mmuner kommune med til kommune. Men det litisk mmuner vedtaget vil med være en nødvendighed i langt fektiviseringsstrategi litisk vedtaget de fleste kommuner. Det fremgår fektiviseringsstrategi da også af figur 1, at mange kommuner reducerer i antallet af ansatte i 2010, og særligt i Figuren bekræfter billedet af, at kommunerne allerede i 2010 er godt i gang med at omstille serviceniveauet fra det meget høje niveau i 2009 til et lavere niveau i overensstemmelse med den indgåede økonomiaftale for Mens to tredjedele af kommunerne oplyser, at de har gennemført personalereduktioner i 2010, forventer næsten alle kommuner, at der vil blive reduceret i personalet i Samlet forventer de 88 kommuner at reducere personalet med omkring til årsværk. Figur 1 Personaleændringer i 2010 og % 2% 6% 6% 27% 27% 67% 67% Afskedigelsen af kommunale medarbejdere vil være en konsekvens af et tilpasset serviceniveau og af konkrete effektiviseringer. Og afskedigelserne vil finde sted på de fleste områder i den kommunale sektor. Både på det administrative område og på de kommunale velfærdsområder. 93% 93% Stigning i årsværk Uændret årsværk Reduktion i årsværk Stigning i årsværk Uændret årsværk Reduktion i årsværk

5 5 03 Kommunerne har realiseret mere end planlagt i 2010 Kommunerne har realiseret et større effektiviseringspotentiale i 2010 end forventet sidste år. KL s tidligere undersøgelse fra december 2009 viste, at effektiviseringer har været stadigt stigende i årene efter reformen. Undersøgelsen viste for eksempel, at næsten halvdelen af kommunerne havde udarbejdet en flerårig strategi for effektivisering, og at kommunerne samlet set havde budgetteret med effektiviseringsgevinster for godt 1 mia. kr. i En ting er at budgettere med effektiviseringsgevinster. Noget andet er at realisere dem. Hvis effektiviseringerne skal have effekt, skal gevinsten høstes. Ellers risikerer den at blive omsat i nye, uønskede aktiviteter, ligesom både budget og strategi mister troværdighed i organisationen. Sammenligner man kommunernes budgetterede effektiviseringsgevinster med de realiserede i 2010, fremgår det af figur 2, at kommunerne har realiseret et større effektiviseringspotentiale i 2010 end forventet sidste år. I 2010 har kommunerne effektiviseret for knap 1,3 mia. kr. Og med effektiviseringer for mere end 40 pct. af de samlede gevinster har indsatsen især været rettet mod det administrative område. De realiserede effektiviseringsgevinster vidner om stor omstillingsparathed i kommunerne. Men også om, at kommunerne har prioriteret at få hjemtaget gevinsterne af de mange effektiviseringstiltag i Figur 2 Kommunernes budgetterede og realiserede effektiviseringsgevinster i 2010 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0,7 0, % Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Mia. kr. (2011-pl)

6 6 04 Turbo på effektiviseringsarbejdet i 2011 Alene i 2011 er der indlagt effektiviserin ger for 2,2 mia. kr. Det er knap 80 pct. mere, end der rent faktisk er realiseret i 2010 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 Kommunernes budgetter for 2011 viser, at der er et stort pres for at gennemføre effektiviseringer. Samtidig er det et gunstigt tidspunkt, givet den økonomiske krise. Alene i 2011 er der indlagt effektiviseringer for 2,2 mia. kr. Det er knap 80 pct. mere, end der rent faktisk er realiseret i Såfremt 1,2 kommunerne kan realisere beløb. For forud for realiseringen af de budgetterede effektiviseringsgevinster 1,1 i 2011, vil kommunerne typisk været foretaget væsentlige effektiviseringsgevinsterne har der på fem år have høstet gevinster for investeringer, fx i nye it-løsninger, 1,0 i omegnen af 6 mia. kr. Det er dog økonomisystemer og organisationsændringer, som først gradvist skal ikke 67 18% 0,9ensbetydende med, at kommunernes kassebeholdninger i de tjenes hjem. fem 0,8år er vokset med et tilsvarende 0,7 0,6 Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Figur 3 Udvikling i kommunernes effektiviseringsindsats efter kommunalreformen Mia. kr. (2011-pl) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Budget 2011

7 11% Mere effektivt indkøb 13% Bedre tilrettelæggelse af arbjede 52% Andre administrative støttefunktioner 05 Effektiviseringer på 3% velfærdsområderne Statslig i 4% Outsourcing/ 2011 udlicitering afbureaukratisering Digitalisering Hvis man sammenligner 2010 med 2011, fremgår det, at der budgetteres med betydeligt større effektiviseringsgevinster på de store serviceområder i % I 2010 blev 28 pct. (svarende til HR og udvikling ca. 350 mio. kr.) af de samlede 2% effektiviseringsgevinster hentet IT og kommunikation på de tre store serviceområder 3% (dagtilbud, skole- og ældreområdet). I 2011 tegner de tre områder Budget/ bogholderi/ sig for godt 37 pct. (svarende til ca. regnskab 820 mio. kr.) af effektiviseringsgevinsterne. 2% 1 Administrative strukturtilpasninger 9% Øvrige strukturtilpasninger HR og udvikling IT og kommunikation 3% Budget/ bogholderi/ regnskab 19% Øvrige strategi 11% Skole 42% Nej 10% Udviklingen viser, at kommunerne økonomiske udfordringer, kommunerne står i og overfor i de kommen- Ældre 68% har Løn flyttet fokus fra effektiviseringer på administrationskontoen til i de år. Ikke mindst da administrationskontoen kun udgør i omegnen Handicap af højere grad at effektivisere på de kommunale kernevelfærdsområder 15 pct. af kommunernes driftsudgifter. Derfor skal man ud på som dagtilbud, folkeskole og 43% ældre. Teknisk velfærdsområderne, hvis man for alvor Administration område vil Forskydningen i fokus er uundgåelig i lyset af de demografiske skabe økonomisk råderum. og Løn 7% Dagtilbud 7 Figur 4 Fordeling af gevinster i 2010 og % Øvrige 11% Skole 7% Dagtilbud 16% Øvrige 14% Skole 17% Kommuner, der budgetterer med besparelser på indkøb 9% Dagtilbud 10% Ældre Handicap 14% Ældre 43% Administration Teknisk område 33% Administration Teknisk område 8% Handicap

8 8 0, Budget 2011 Selvom effektiviseringerne på det administrative område udgør en mindre andel end i 2010, har kommunerne fortsat fokus på administrative effektiviseringer. Figur 5 Effektiviseringsgevinster i 2011 opdelt på hovedområder. Undersøgelsen viser således, at næsten en tredjedel af gevinsterne skal findes på dette område. Det er dog næppe realistisk, at et så stort beløb kan realiseres på administrationen i Beløbet kan derfor ses som udtryk for, at en række kommuner har placeret rammeeffektiviseringsgevinster på administrationen i budgettet, men hvor meningen er, at de efterfølgende skal udmøntes på de enkelte serviceområder. På den baggrund er det nødvendigt, at der allerede fra årsskiftet stilles ekstra skarpt på behovet for at have en konkret plan for udmøntning af effektiviseringerne. Ellers risikerer de at ende som tillægsbevillinger sidst på året. Mia. kr. 0,3 Skole 0,2 Dagtilbud 0,3 Ældre 0,7 0,2 0,1 Handicap Teknisk område Administration 0,4 Øvrige Antal kommuner / / Mindre end 300 elever Mellem elever Mellem elever Større end 700 elever Gennemsnitlig skolestørrelse

9 9 06 Strukturtilpasninger vinder for alvor indpas Kommunerne planlægger strukturelle tilpasninger i stor skala fra 2011 især på de kommunale kerneområder. En række sammenlægningskommuner har i den forløbne valgperiode været i gang med strukturelle tilpasninger, fx gennem geografisk samling af de administrative funktioner og nedlæggelse af de gamle rådhuse. Undersøgelsen viser, at dette arbejde langt fra er afsluttet. Kommunerne planlægger strukturelle tilpasninger i stor skala fra Arbejdet på administrationsområdet fortsætter. Der er fx stadig kommuner med en spredt bygningsstruktur, der er dyr i drift. Men undersøgelsen viser også, at kommunerne tænker strukturelle tilpasninger langt bredere end på det administrative område. Figur 6 viser, at 44 pct. af effektiviseringsgevinsterne i 2011 forventes indhøstet gennem strukturtilpasninger. Det handler fx om sammenlægning af daginstitutioner og indførelse af områdeledelse på dagtilbudsområdet, sammenlægning af distrikter i hjemmeplejen med henblik på at øge fleksibiliteten i planlægningen og slanke ledelsesstrukturen og ikke mindst nedlæggelse af mindre skoler. Figur 6 Forventede effektiviseringsgevinster i 2011 fordelt på typer 3% Lavere sygefravær 11% Mere effektivt indkøb 17% Andet 13% Bedre tilrettelæggelse af arbjede 3% Outsourcing/ udlicitering 7% Skolestrukturtilpasninger 4% Statslig afbureaukratisering Digitalisering 6% Dagtilbudsstruktur tilpasninger 7% Strukturtilpasninger på ældreområdet 1 Administrative strukturtilpasninger 9% Øvrige strukturtilpasninger Undersøgelsen bekræfter, at mange kommuner ændrer i skolestrukturen. En hel del kommuner gør det med start i skoleåret 2011/2012, og i de kommuner vil der allerede komme et delvist effektiviseringsbidrag i Men strukturtilpasningerne vil først få helårseffekt fra 2012, hvorfor det 52% må forventes, at gevinsten vil være Andre større administrative i 2012 og frem. støttefunktioner Der er tale om en markant ændring i skolestrukturen. De forelø- 2% HR og udvikling 2% IT og kommunikation bige tal i kommunernes budgetter tyder på, at hver 20. folkeskole nedlægges i I alt lukker 27 kommuner 77 skoler. Hertil kommer en række kommuner, der endnu ikke helt har truffet beslutningen, men som er på vej til at gøre det. 68% Løn

10 0,1 10 Det frigør midler, der ofte investeres i et bedre skolevæsen. Den udvikling vil fortsætte i de kommende år, fordi det giver mening at samle driften af skolevæsnet i større enheder: Det skaber større faglig/økonomisk bæredygtighed Det letter planlægningen gennem større fleksibilitet i timeplanlægningen Der kan skabes bedre og mere spændende faglige miljøer for lærerne Den nyeste forskning peger på, at store skoler skaber bedre resultater (se fx Pisa 2009) Større skoler er bedre til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen Der er god økonomi i store skoler blandt andet som følge af bedre udnyttelse af kapacitet og stordriftsfordele på administrative støttefunktioner. Skolenedlæggelserne kan med det samme aflæses i statistikkerne, hvor antallet af kommuner med mindre skoler falder markant fra 2010 til 2011, samtidig med at antallet af kommuner med store skoler stiger, jf. figur 7. Hvis man ser bort fra kategorierne med strukturtilpasninger, ligger både mere effektivt indkøb samt bedre arbejdstilrettelæggelse højt på den kommunalpolitiske effektiviseringsdagsorden. Skole Dagtilbud Ældre Handicap Teknisk område Administration Figur 7 Udviklingen i den gennemsnitlige skolestørrelse opgjort på kommuner Antal kommuner Boks 1 Mindre end 300 elever Mellem elever Mellem elever Gennemsnitlig skolestørrelse Stærkt, fælles udgangspunkt for gevinster på det digitale område Større end 700 elever Øvrige 2009/ /2011 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi , som i efteråret 2010 blev vedtaget af KL s bestyrelse, samler kommunerne om en række fælles initiativer, der skal give kommunerne markant bedre mulighed for at påvirke it-markedet og høste gevinsterne. Strategien handler om mere end fælles indkøb af it-systemer. Den sætter fælles mål for, hvordan hele den kommunale sektor og dermed alle landets borgere kan og skal få øget gavn af de store investeringer i digitalisering. Det forudsætter, at kommunerne i langt højere grad end hidtil satser på at samarbejde om fælles mål og løsninger, og at mange opgaveløsninger og arbejdsprocesser standardiseres og tænkes i sammenhænge. Og det forudsætter, at sektoren samlet kan lægge pres på staten for at undgå silotænkning, sikre regelforenkling, standardisere opgørelser og begreber og (videre-)udvikle fælles løsninger. Den massive opbakning fra kommunerne til digitaliseringsstrategien sikrer et stærkt afsæt for det videre arbejde med strategien, og det vidner om, at der i kommunerne er stor interesse for at præge dagsordenen på digitaliseringsområdet i årene frem.

11 11

12 12 07 Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Det har stor betydning, at kommunalbestyrelsen sætter effektivisering højt på den politiske dagsorden. Sidste års undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 6% Dagtilbudsstruktur viste, at lidt mere end halvdelen tilpasninger af kommunerne havde vedtaget en 7% flerårig plan eller strategi for 6% Dagtilbudsstruktur effektiviseringsarbejdet. Strukturtilpasninger på ældreområdet tilpasninger Når man sammenholder disse kommuner 7% Strukturtilpasninger 1 med de realiserede gevinster i 2010, fremgår det, at kommuner med på Administrative ældreområdet strukturtilpasninger en effektiviseringsstrategi tegner sig for knap 70 pct. af de samlede 1 effektiviseringsgevinster. 9% Administrative Øvrige Det strukturtilpasninger tyder på, at effektiviseringsstrategien og det politiske og organi- strukturtilpasninger ering satoriske fokus, der følger med, har 9% positiv virkning på realiseringen af Øvrigeeffektiviseringsgevinsterne. strukturtilpasninger ering Figur 8 Realiserede gevinster med og uden en strategi. 31% Kommuner uden politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 31% Kommuner uden politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 69% Kommuner med politisk vedtaget effektiviseringsstrategi 69% Kommuner med politisk vedtaget effektiviseringsstrategi Boks 2 Stor udbredelse af effektiviseringsstrategier. Den aktuelle undersøgelse viser, at flerårige, skriftlige effektiviseringsstrategier er udbredt til de fleste kommuner. Af de 88 kommuner, 68% der har svaret på undersøgelsen Løn har 51 (58%) svaret, at de har eller er i gang med at formulere en flerårig 68% effektiviseringsstrategi. Løn Kommuner med en effektiviseringsstrategi i % Nej 42% Nej 58% Ja (eller under udarbejdelse) 58% Ja (eller under udarbejdelse)

13 Mia. kr. (2011-pl) 1,3 13 1,2 1,1 1,0 0, % 0,8 0,7 0,6 Budgetterede effektiviseringsgevinster Realiserede effektiviseringsgevinster Figur 9 Realiserede/budgetterede effektiviseringsgevinster pr. indbygger i kommuner med en strategi og i kommuner uden Kommuner med en effektiviseringsstrategi forventer også et højere effektiviseringsbidrag i 2011 end kommuner uden, jf. figur 9. En effektiviseringsstrategi fører dog ikke i sig selv til højere effektiviseringsgevinster. Det, der gør en forskel på de faktiske realiserede og budgetterede effektiviseringsgevinster, er, at der er politisk opbakning til at gennemføre effektiviseringstiltag Ja Kommuner med en effektiviseringsstrategi Nej Kommuner uden en effektiviseringsstrategi Laveste Gennemsnit Højeste Pædagogisk personale, daginstitution Lærere/ ledere, folkeskolen Social- og sundhedspersonale Kontorog ITpersonale Akademikere

14 14 Det samme billede gør sig gældende med hensyn til tilrettelæggelsen og udmøntningen af effektiviseringsarbejdet i kommunerne. Undersøgelsen viser, at over halvdelen af kommunalbestyrelserne har drøftet mål for effektiviseringsgevinsterne i budget 2011 og frem, og at en tredjedel af kommunalbestyrelserne i 2010 har fået en løbende status for udmøntningen af de besluttede effektiviseringsinitiativer, jf. figur 10. Figur 10 Kommunalbestyrelsens rolle i effektiviseringsarbejdet Andet Der gives alternative løsninger, hvis forudsatte effektiviseringer ikke realiseres Løbende status for udmøntning Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Andet Der gives alternative løsninger, Mål for hvis effektiviseringsgevinster forudsatte effektiviseringer drøftet ikke realiseres 0 Løbende status for udmøntning Antal kommuner Effektivisering drøftet på temamøde Undersøgelsen viser desuden, at de realiserede effektiviseringsgevinster pr. indbygger i 2010 er højere i de kommuner, hvor kommunalbestyrelserne spiller en aktiv rolle i det løbende effektiviseringsarbejde. Det har især betydning, at kommunalbestyrelsen får en løbende status for udmøntningen af de besluttede effektiviseringsinitiativer, og at den har mulighed for at drøfte effektiviseringsindsatsen på et selvstændigt møde, jf. figur 11 Plan for konkrete indsatsområder drøftet Mål for effektiviseringsgevinster drøftet Der gives alternative løsninger, 0 hvis forudsatte effektiviseringer Figur 11 ikke realiseres Antal kommuner Kommunalbestyrelsens Løbende status for udmøntning rolle i effektiviseringsarbejdet Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Der gives Mål alternative for effektiviseringsgevinster effektiviseringer drøftet løsninger, hvis forudsatte ikke realiseres Løbende status for udmøntning Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete indsatsområder drøftet Mål for effektiviseringsgevinster drøftet Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i Ved ikke Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i 2010 I høj grad I nogen grad I mindre grad

15 68% Løn 08 Stordrift på tværs af kommunegrænser 68% Løn Mere end to tredjedele af kommunerne har svaret, at der i nogen eller høj grad er et potentiale i fælleskommunale løsninger. 42% Nej 42% Nej 15 58% Ja (eller under udarbejdels 58% Ja (eller under udarbejdelse on n n Teknisk område 11% Skole 11% Skole 14% Skole 14% Skole Kommunerne er i færd med at samle en række opgaver i Udbetaling 7% Danmark, der går i luften i Dagtilbud Disse opgaver bliver formodentlig ikke de sidste, der skal organiseres i stordriftsenheder. Kommunerne 10% bør derfor allerede nu tage Ældre initiativer, der kan udnytte stordriftsfordele 7% på andre opgaveområder. Dagtilbud Enten gennem driftsenheder for større kommunegrupper eller Handicap i en samlet driftsenhed. Løn og bogholderi 10% er fx oplagte områder Teknisk for Ældre stordrift. område Kommunerne har en lang tradition for at Handicap samarbejde om indkøb i visse geografiske enheder. Kommunerne forventer imidlertid, at samarbejdet Teknisk om indkøb bliver intensiveret område i pct. af kommunerne budgetterer således med indkøbseffektiviseringer i 2011, mens 17 pct. ikke gør det, jf. figur 12. De kommuner, der forventer indkøbsgevinster i 2011, forventer i gennemsnit at kunne spare omkring 80 kr. pr. borger eller godt 9% 300 mio. kr. for kommunerne under Dagtilbud ét. Besparelser, der i hovedparten af kommunerne tilfalder kommunekassen. I knap en fjerdedel af kommunerne tilfalder 9% 14% Dagtilbud Ældre en del af gevinsten de decentrale enheder, jf. figur 12. Fx praktiserer en kommune en model, hvor der forlods tages et effektiviseringskrav ud af de decentrale 8% Handicap enheders 14% budget. Såfremt de de- Ældre Figur 17% 12 Kommunernes Kommuner, der forventninger til indkøbseffektiviseringer i 2011 budgetterer med besparelser på indkøb 17% Kommuner, der budgetterer med besparelser på indkøb 24% Gevinsten deles mellem de decentrale enheder og kommunen 24% Gevinsten deles mellem de decentrale enheder og kommunen 4% Andet 4% Andet 83% Kommuner, der i kke budgetter med besparelser på indkøb 83% Kommuner, der i kke budgetter med besparelser på indkøb 72% Effektiviseringsgevinsten tilfalder kommunen 72% Effektiviseringsgevinsten tilfalder

16 16 centrale enheder kan spare mere på indkøb, end der er taget ud af budgettet, tilfalder det sparede beløb fuldt ud de decentrale enheder. Kommunerne er enige om, hvordan det øgede effektiviseringskrav til indkøb skal realiseres. Det skal ske: Ved at indgå endnu bedre aftaler på de områder, hvor kommunen allerede har aftaler Ved at øge brugen af allerede indgåede aftaler Ved at mange flere kommuner går sammen om forpligtende volumenaftaler på udvalgte vareområder Ved i højere grad at indgå centrale aftaler på områder, hvor indkøbene tidligere har været foretaget decentralt. Det kommunale fællesskab på indkøbsområdet kan videreudvikles ved fx at lade udvalgte varegrupper blive indkøbt i fællesskab for alle 98 kommuner. Hvis alle kommuner forpligter sig på sådanne aftaler, kan der sikres et volumen, der er stort nok til at presse priserne betydeligt nedad. KL har sammen med staten netop taget initiativ til at omdanne den fælles indkøbsorganisation SKI, så den i højere grad kan understøtte kommunerne i at realisere dette mål. Kommunerne er også blevet bedt om at vurdere, om der generelt er et effektiviseringspotentiale ved at samarbejde med andre kommuner. Mere end to tredjedele af kommunerne har svaret, at der i nogen eller høj grad er et potentiale i fælleskommunale løsninger. Og blandt de områder, kommunerne i særlig grad vurderer, kan indgå i et sådan samarbejde, er digitalisering på administrative områder og oprettelse af fælles lønadministration, jf. figur 13 og 14 Effektivisering drøftet på temamøde Plan for konkrete Der gives indsatsområder alternative løsninger, drøftet hvis forudsatte Mål effektiviseringsgevinster ikke realiseres drøftet effektiviseringer Figur Løbende 13 status for udmøntning Vurdering af effektiviseringsmulighederne gennem kommunalt samarbejde. Effektivisering drøftet Effektiviseringsgevinster på temamøde kr. pr. indbygger i 2010 Plan for konkrete indsatsområder drøftet Er der effektiviseringspotentiale ved at samarbejde Mål for effektiviseringsgevinster med andre kommuner? drøftet Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre Ved grad ikke Effektiviseringsgevinster kr. pr. indbygger i I høj grad Antal kommuner I nogen grad I mindre grad Digitalisering Figur 14 på velfærdsområderne Områder, hvor kommunerne Digitalisering vurderer, at der er et stort effektiviseringspotentiale på ved administrative at samarbejde. områder Bygningsvedligeholdelse Materielgårde på vej- og parkområdet Bogholderi- og regnskabscentre Digitalisering på Lønadministration velfærdsområderne Digitalisering på administrative områder Bygningsvedligeholdelse Materielgårde på vej- og parkområdet Bogholderi- og regnskabscentre Lønadministration Antal kommuner

17 n Øvrige 2010/2011 rede sgevinster 09 Kommunerne reducerer sygefraværet Trods en målrettet indsats i mange kommuner er der fortsat markante forskelle mellem de forskellige faggrupper og mellem kommuner. Pædagogisk personale, daginstitution Lærere/ ledere, folkeskolen 1,3 Social- og sundhedspersonale 1,2 1,1 Kontorog ITpersonale Akademikere 1,0 0, % Figur 15 0,8 Realiseret og forventet sygefravær opgjort i dagsværk pr. ansat i perioden ,7 0,6 13,3 Budgetterede effektiviseringsgevinster 13,2 13,1 Realiserede effektiviseringsgevinster 13,0 12,9 17 Større end 700 elever tion Budget ,7 0,4 Øvrige Mange kommuner har i de seneste år sat fokus på at reducere sygefraværet. De seneste opgørelser af udviklingen i sygefraværet i kommunerne viser da også, at det har været nedadgående igennem en længere årrække. I gennemsnit har de 98 kommuner nedbragt sygefraværet med 0,3 kalenderdage pr. medarbejder i perioden 2007 til Det lavere sygefravær har en anslået værdi af cirka 300 mio. kr. I den aktuelle undersøgelse er kommunerne blevet spurgt om deres forventninger til udviklingen i sygefraværet i 2010 og i Undersøgelsen dokumenterer, at en reduktion af sygefraværet fortsat udgør et vigtigt indsatsområde for kommunerne. Kommunernes forventer således yderligere et fald i sygefraværet fra 2009 til 2010 på 0,1 dagsværk pr. medarbejder og et tilsvarende fald fra 2010 til 2011, jf. figur 15. Det svarer altså til, at der over de to år reduceres sygefravær til en værdi af godt 100 mio. kr. Opgørelserne viser samtidig, at der trods en målrettet indsats i mange kommuner fortsat er markante forskelle mellem de forskellige faggrupper og mellem kommuner Forventet 2010 Forventet Figur16 viser spredningen mellem kommunernes sygefravær på i sygefraværet inden for samme Men der er også store variationer 200 faggrupper. Det fremgår, at medarbejdere i ældreplejen, institutioner end 16 dages forskel på det gen- personalegruppe. Fx er der mere 100 og på skoler har et højere fravær nemsnitlige sygefravær blandt end kontorpersonale og akademikere. 0 Det højere sygefravær skyldes tioner i kommunen med det laveste pædagogisk personale i daginstitu- blandt andet et mere 2010 fysisk og fravær og kommunen 2011 med det psykisk krævende arbejde, og at højeste fravær. Forskellene mellem personalet er udsat for større smitterisiko fra fx børn. tiale for yderligere kommunerne viser, at der er poten- reduktioner. Figur 16 Forskel mellem kommunerne på sygefraværet i de fem store grupper i Pædagogisk personale, daginstitution Laveste Gennemsnit Højeste Lærere/ ledere, folkeskolen Social- og sundhedspersonale Kontorog ITpersonale Akademikere

18 18 10 Om undersøgelsen Undersøgelsen om kommunernes effektiviserings indsats i 2010 og 2011 er gennemført som elektronisk spørgeskemaundersøgelse i perioden mellem den 1. november og 15. december kommuner har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 90 pct. Undersøgelsen følger op på KL s undersøgelse fra efteråret 2009, der blev præsenteret i publikationen De effektive kommuner. KL vil gerne takke de mange medarbejdere i kommunerne, der har bidraget til besvarelsen af spørgeskemaet. Få yderligere inspiration til kommunens arbejde med effektivisering på

19 19

20 20 Copyright KL 1. udgave, 1. oplag 2011 Pjecen kan downloades på Pjecen er udarbejdet af KL s Afdeling for Økonomi og Administrationspolitik i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2010 KL Weidekampsgade Københavns S Telefon

De effektive kommuner

De effektive kommuner 1 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2012. De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2011 og 2012 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan skaber du råderum! Og sådan får du pengene til at række længere...

Sådan skaber du råderum! Og sådan får du pengene til at række længere... Sådan skaber du råderum! Og sådan får du pengene til at række længere... Udgivet af: KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 2014 3 Indhold 00 Pengene skal række længere Side

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014

Notat. Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav. Den 1. september 2014 Notat Den 1. september 2014 Opsamling på høring vedrørende udmøntning af effektiviseringskrav i Børn og Unge (0,7 pct.) Med vedtagelsen af budgettet for 2013 og 2014 blev det besluttet, at Aarhus Kommune

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år

Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Aarhus Universitetshospital Administrationen Økonomi og Regnskab Økonomienheden Nørrebrogade 44 DK-8000 Århus C Tel. +45 7845 0000 www.auh.dk Økonomiske udfordringer på AUH de kommende år Baggrund Samlingen

Læs mere

Kommunernes administrationsbygninger

Kommunernes administrationsbygninger Notat: Kommunernes administrationsbygninger - August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resumé... 3 2 Baggrund og formål... 4 3 Metode... 5 4 Analyseresultater... 9 4.1 Kommunernes administrative bygningsmasse...

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Handlefrihed i en krisetid. En guide til økonomisk råderum

Handlefrihed i en krisetid. En guide til økonomisk råderum Handlefrihed i en krisetid En guide til økonomisk råderum Handlefrihed i en krisetid En guide til økonomisk råderum KL, december 2009 1. udgave, 1. oplag 2009 Design: Kontrapunkt Foto: Colourbox og Peter

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014 Administrative fællesskaber lokalt Der foretages en budgetreduktion på 4,8 mio. kr. årligt. Administrative fællesskaber

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården. Version 01, den 14.09.2011

Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården. Version 01, den 14.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehaver, Sundbrinken, Ringgården Version 01, den 14.09.2011 Samlet konklusion Større

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

Rådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Omstilling og effektivisering

Omstilling og effektivisering Nr. 39 Område: Indsatsområde: Emne: Aftaleholder: Fagudvalg: Funktion: Omstilling og effektivisering Plan og kultur Afbureaukratisering og effektivisering Reduktion i Plan og Kulturs personale Christian

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: 28.00.00-P20-3-13

Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev. Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 Høringsmateriale vedr. fremtidig dagtilbudsstruktur i Årslev 2014 Sags-id: 28.00.00-P20-3-13 BAGGRUND 3 KAPACITET OG BØRNETAL 4 Pasningsbehov 4 Bygningskapacitet 4 OVERSIGT OVER SCENARIER 5 BEMÆRKNINGER

Læs mere

Kommunale fællesskaber Digitalisering. 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune

Kommunale fællesskaber Digitalisering. 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune Kommunale fællesskaber Digitalisering 98 forskellige løsninger FOR DYRT!! Eva Kanstrup Direktør for Teknik og Miljø, Herning Kommune Kommunale fællesskaber Digitalisering Har vi råd til fortsat at have

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011

Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner. Version 01, den 15.09.2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case for Etablering af netværksledelse for selvejende institutioner Samlet konklusion Version 01, den 15.09.2011 De 8 selvejende har fremsendt

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.

Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes. 1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt.

Det er KL's anbefaling, at initiativerne så vidt muligt indarbejdes i kommunernes budgetter, hvor det er muligt. Moderniseringsaftalen Som led i økonomiforhandlingerne for 2013 er der aftalt en Moderniseringsaftale for 2013 og 2014. Moderniseringsaftalen har til formål at frigøre ressourcer til den borgernære service

Læs mere

Den centrale stab organisering, indsatser og proces

Den centrale stab organisering, indsatser og proces 06-05-2015 Arne Kristensen Direkte: 7257 7008 Mail: akr@jammerbugt.dk Den centrale stab organisering, indsatser og proces Baggrund Direktionen har med Økonomiudvalgets godkendelse besluttet at ændre den

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Lønområdet tast kun én gang

Lønområdet tast kun én gang Lønområdet tast kun én gang Skal I i udbud med jeres lønsystem? Kig på jeres arbejdsgange og hent gevinsten hjem Arbejdsgangsbanken og KLK En genvej til effektivisering på lønområdet En undersøgelse fra

Læs mere

Budgetaftale 2015-2018

Budgetaftale 2015-2018 Budgetaftale 2015-2018 Bilag 3 H www.lejre.dk Dato: 3. september 2014 Udmøntning af effektiviserings- og besparelseskrav i budget 2015-2018 Budget 2015-2018 hviler på en forudsætning om, at der realiseres

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Aftale om Genåbning af Budget 2010

Aftale om Genåbning af Budget 2010 Ringe, den 23. marts 2010 Aftale om Genåbning af Budget 2010 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune står, som mange af landets øvrige kommuner, over for store økonomiske udfordringer. Dette skyldes bl.a. den

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Omstilling, effektivisering og innovation

Omstilling, effektivisering og innovation Nr. 38 Område: Indsatsområde: Emne: Fagudvalg: Funktion: Forslagsstiller: Omstilling, effektivisering og innovation Administration/stabe Strukturtilpasning Engangsbesparelse - Fællessekretariatet Økonomiudvalg

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008:

Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster. Kommunal netværkskonference 2008: Løsningen dækker Nullutat Suscips Blalit lanse Amconsendit Praestrud Kommunal netværkskonference 2008: Færre penge mere tid, realisering af indkøbsgevinster Hvis der med én Færre penge og behovet for mere

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget 2012 med stabilitet og investeringer Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet

Læs mere

Direktionens årsplan 2013

Direktionens årsplan 2013 SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN Direktionens årsplan 2013 Årsplan for udvikling af organisationen 1. Indledning og formål Direktionen udarbejder årligt en årsplan, hvori der sættes retning for organisationen

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

På trods af krav om besparelser og opbygning af kassebeholdningen er der nye investeringer i både velfærd og rammer for erhvervslivet på Bornholm.

På trods af krav om besparelser og opbygning af kassebeholdningen er der nye investeringer i både velfærd og rammer for erhvervslivet på Bornholm. 1. september 2014 Aftale om budget 2015 for Bornholms Regionskommune Socialdemokraterne, Venstre, Det konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale, Kristendemokraterne og Bornholmerlisten er enige

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole.

Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole. Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole. Udviklingen i børnetal, den demografiske udvikling og udviklingen med befolkningstilvækst i de store byer medfører, at vi skal gentænke hvordan de

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015

Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Lyngby-Taarbæk Kommune Center for Økonomi og Personale Koncernstyring 22. april 2015 Indstillede effektiviserings- og omstillingsforslag til fagudvalgsbehandling april 2015, 1.000 kr. Nr. Emne 2016 2017

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet ANALYSENOTAT Konsekvenser af besparelser på skoleområdet 1. februar 2012 Otte ud af 10 lærere på besparelsesramte skoler vurderer, at kvaliteten i folkeskolen er blevet lavere som en konsekvens af besparelserne.

Læs mere

Forventninger til forandringer i det offentlige

Forventninger til forandringer i det offentlige Forventninger til forandringer i det offentlige Survey Implement Consulting Group og Mandag Morgen September 2013 Om undersøgelsen I forbindelse med konferencen om fremtidens offentlige sektor har Implement

Læs mere

8. Forenkling af ejendomsadministrationen

8. Forenkling af ejendomsadministrationen Forenkling også et kommunalt ansvar 8. Forenkling af ejendomsadministrationen Det overordnede mål for forvaltning af ejendomme er, at bygningsmassen understøtter den virksomhed, der foregår i lokalerne.

Læs mere

7 Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet

7 Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet Åbent punkt 7 Udmøntning af analysen på ældre- og sundhedsområdet 00.30.04P05-0006 Behandling Mødedato Åbent punkt Lukket punkt Social- og Sundhedsudvalget 24-06-2015 2 Kommunalbestyrelsen 25-06-2015 7

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014

De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014 1 De effektive kommuner Undersøgelse af kommunernes effektiviseringsarbejde 2013 og 2014 Udarbejdet af KL s Økonomiske Sekretariat i forbindelse med Kommunal Økonomisk Forum 2014 2 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Torsdag den 28. august 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 13:30-18:00 Medlemmer: Karen Heebøll Michael Holst Vibeke

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

KL s syn på digitalisering. Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm.

KL s syn på digitalisering. Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm. KL s syn på digitalisering Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm. direktør i KL Kommunalreformen gik på to ben: 1) Borgeren i centrum o o

Læs mere

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen

1. budgetopfølgning 2015. Den politiske aftale for budget 2015. Anlæg. Drift. Kort beskrivelse af indsatsen 1. budgetopfølgning 2015 Den politiske aftale for budget 2015 Anlæg Forslag Understøtte digitaliseringsstrategien i dagtilbud IT køb Digitaliseringen af samfundet finder vej også til de mindste børn. For

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Jobcentret Besparelse Konsekvenser internt Konsekvenser for borgerne 890.000 kr.

Jobcentret Besparelse Konsekvenser internt Konsekvenser for borgerne 890.000 kr. Afdeling Antal årsværk Konsekvens internt Faglig konsulent 1 ikke samme faglige opdatering som hidtil. begrænset mulighed for at deltage i fællesløsninger på tværs af kommunen Frontmedarbejder 1 større

Læs mere

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse

Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Forslag 41 (sag 91 på byrådsmødet den 17. juni 2015) Børn og Unges udtalelse vedr. Venstre Byrådsgruppes beslutningsforslag om konkurrenceudsættelse Resume af beslutningsforslaget: Aarhus Kommune har konkurrenceudsat

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice)

Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskrav i Borgerservice og Biblioteker (Kultur og Borgerservice) Udmøntning af effektiviseringskravet på 0,5 % via reduktion i lønfremskrivningen i 2015 og frem fordeles i Borgerservice

Læs mere

Botilbudsområdet kort fortalt

Botilbudsområdet kort fortalt Botilbudsområdet kort fortalt Hovedresultater i de tre første analyserapporter i KREVIs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende Juni 2012 Flere end 70 pct. af alle

Læs mere

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018

Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Fællesudbud Sjælland Kommissorium for fællesudbud Sjælland 2015-2018 Kommissorium for Fællesudbud Sjælland 2015 18 Fællesudbud Sjælland (FUS) er et velfungerende udbudssamarbejde mellem 16 af de 17 kommuner

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører 24.5.2005 Notat 12260 MELA/CADA Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører om kommunalreformen FTF har ultimo april 2005 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kommunaldirektører.

Læs mere

Perspektiver i Innovation- & Medborgerskabsudvalget arbejde

Perspektiver i Innovation- & Medborgerskabsudvalget arbejde Perspektiver i Innovation- & Medborgerskabsudvalget arbejde Indledning Udvalget er oprettet med henblik på at fastholde det politiske fokus på de overordnede strategier Byrådet har vedtaget til at understøtte

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Brugerundersøgelse november 2013 viser: Handlingsplan for forbedringer fortsættelse af hidtidig indsats

Brugerundersøgelse november 2013 viser: Handlingsplan for forbedringer fortsættelse af hidtidig indsats Orientering om hjemtagelse af løn fra KMD - Økonomiudvalget den 16. december 2013 Brugerundersøgelse november 2013 viser: Øget utilfredshed med lønadministrationen hos KMD BPO Øget tilfredshed med lønsystemerne

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

September 2015 Innovationsbarometeret

September 2015 Innovationsbarometeret September 2015 Innovationsbarometeret Stigende politisk og strategisk fokus på innovation i kommunerne. Delrapport september 2015. INNOVATIONSBAROMETERET Stigende politisk og strategisk fokus på innovation

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere