Administrationens 1. budgetvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Administrationens 1. budgetvurdering 2016-19"

Transkript

1 Administrationens 1. budgetvurdering

2 Administrationens 1. budgetvurdering April 2015 Administrationens 1. budgetvurdering Administrationens 1. budgetvurdering for danner grundlag for byrådets indledende drøftelse af strategien for budget Formålet med aprilseminaret er, at Byrådet får lagt nogle klare linjer for arbejdet frem mod det 2. budgetseminar i august og den endelige budgetvedtagelse umiddelbart herefter. Dagsordenen til aprilseminaret lægger op til en strategisk drøftelse af den økonomiske politik og hvordan der findes et råderum til udviklingen af kommunen i de kommende år i tråd med Fremtidens Fredensborg Kommune. I budgetvurderingen er redegjort for nye udfordringer på udgiftssiden siden budgetvedtagelsen i efteråret. Men der er på nuværende tidspunkt ikke en ny vurdering af indtægtssiden. Et nyt samlet overblik over budgettet, herunder indtægtssiden, for 2016 må afvente aftalen om kommunernes økonomi, som ventes indgået i juni. Forberedelsen af budget tager udgangspunkt i en økonomi under pres. Kassebeholdningen er lav, de afsatte reserver i 2015 er stort set væk og udgifterne på flere områder er udfordret. Byrådet står derfor over for den dobbelte opgave både at skulle imødegå en øjeblikkelig økonomisk udfordring og samtidig skabe et råderum til en fortsat udvikling af kommunen. Prioriteringsbidraget, der har skabt et råderum i de seneste års budgetter, vurderes ikke at kunne bidrage yderligere til at løse de økonomiske udfordringer. Administrationens budgetvurdering lægger på den baggrund op til en drøftelse af tre hovedtemaer for budget : 1) Skal der ske en ekstraordinær opbygning af kassebeholdningen eller på anden vis skabes en øget robusthed i budgettet med virkning fra primo 2016? 2) Hvilket økonomisk råderum skal der være i budget til finansiering af initiativer i Fremtidens Fredensborg Kommune og herunder ønsker fra fagudvalg mv.? 3) Skal prioriteringsbidraget fastholdes som økonomisk instrument eller skal det suppleres med eller erstattes af andre instrumenter i tilvejebringelsen af et økonomisk råderum? 2

3 Erfaringerne fra 2014 og 2015 har tydeliggjort de omkostninger, politisk og styringsmæssigt, en lav kassebeholdning har. Budgettet måtte genåbnes i februar og meget tyder på, at der også i årets anden budgetrevision pr. 30. april kan være behov for at finde finansiering til øgede udgifter især vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering. Administrationens vurdering er derfor, at en genopretning af likviditeten er en forudsætning for en drøftelse af de mere langsigtede perspektiver for udviklingen af kommunen. Et væsentligt tema på budgetseminaret vil være at fastlægge, hvilken robusthed der ønskes og tidshorisonten for at nå dertil. Administrationen anbefaler, at der sker en hurtigere genopbygning af kassen gennem et anlægsstop for alle ikke kontraktligt forpligtigede anlægsprojekter og/eller en alternativ strategi for gældsafviklingen, indtil kassebeholdningen igen har nået 40 mio. kr. Et andet væsentligt tema er strategien for den fremtidige udvikling af kommunen. Den tilrettelagte proces med Fremtidens Fredensborg Kommune vil give input til en politisk prioritering af de kommende års initiativer. Hertil kommer en række nye ønsker fremsat af fagudvalgene mv. Der er i det eksisterende budget afsat anlægsmidler til byfornyelse og nye fritidsfaciliteter. Hertil kommer en ikke disponeret anlægspulje. Der er ikke afsat midler til nye driftsinitiativer. Byrådet skal tage stilling til hvor stort et politisk-økonomisk råderum, der skal være til rådighed til budgetdrøftelserne i efteråret, herunder til nye driftsinitiativer. Administrationen anbefaler, at nye politiske prioriteringer i 2016 holdes inden for rammen af de allerede afsatte midler til byfornyelse, fritidsfaciliteter og ikke disponerede anlæg. Hvis der skal findes et større råderum vil det skulle ske ved at omprioritere inden for det eksisterende budget eller ved at øge indtægterne. Med virkning fra 2013 er der skabt råderum til nye initiativer gennem prioriteringsbidraget. Politisk har der været rejst spørgsmålstegn ved virkningerne af at fastholde prioriteringsbidraget i sin nuværende form, og det viser sig også i stigende grad vanskeligt at levere de forudsatte effektiviseringer. Frem til 2015 er prioriteringsbidraget på 2 pct. suppleret med en reduceret pris- og lønfremskrivning. Der kan ikke på alle områder findes effektiviseringer af denne størrelsesorden, og servicereduktioner er derfor også et vilkår, hvis rammen skal holdes. Det tredje tema i budgetvurderingen er derfor om prioriteringsbidraget skal fastholdes i sin nuværende form. Byrådet skal samtidig fastlægge, hvor bred en vifte af økonomiske instrumenter administrationen skal inddrage i budgetvurderingen til august (besparelser, indtægter, afdragsprofil). 3

4 Administrationen anbefaler, at prioriteringsbidraget fastsættes til ½ pct. fra 2017 eller 2018, og alene omfatter de rammestyrede områder. Administrationen anbefaler endvidere, at byrådet tilkendegiver hvilke instrumenter, der skal supplere prioriteringsbidraget, når der opstår behov for et øget råderum. De tre hovedtemaer er grundigere drøftet nedenfor. Indledningsvist er der i budgetvurderingen redegjort for den økonomiske situation og kommunens rammevilkår samt udfordringer og usikkerheder i det nuværende budget. Afslutningsvist er redegjort for de politiske handlemuligheder og administrationens anbefalinger til den videre budgetproces. 1. Den økonomiske situation Øget samfundsmæssig vækst men uændrede kommunale rammevilkår Væksten i Danmark var (målt på bruttonationalproduktet, BNP) 0,4 pct. i fjerde kvartal Væksten er bredt funderet med fremgang i både det private forbrug, eksport og investeringer. Også beskæftigelsen viste en svag fremgang i 2014 og var ved udgangen af året på sit højeste niveau i fem år. Væksten i dansk økonomi forventes i såvel offentlige som private prognoser at fortsætte i 2015 og Den øgede vækst ventes dog ikke umiddelbart at smitte af på den kommunale økonomi. Såvel den nuværende regering som oppositionen i Folketinget har gjort det klart, at lav (eller nul-) vækst og udgiftsloft fortsat vil være rammen om den kommunale økonomi. Dermed vil det fortsat være et grundvilkår, at udgiftsstigninger eller nye initiativer på et område i kommunen vil skulle finansieres ved tilsvarende besparelser på andre områder. Lavere indtægter som følge af udligningsreform og refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet pr. 1. januar 2016 og stigende udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering forudsætter således, at der skal findes tilsvarende budgetforbedringer andre steder i budgettet. De stramme ydre rammer kombineret med et internt behov for at styrke robustheden i kommunens økonomi, begrænser det politiske handlerum i Om end den nuværende økonomiske situation har været planlagt, så har dykket i kassebeholdningen og trækket på reserverne været større end oprindeligt budgetteret. I det vedtagne budget 2014 var planlagt et overskud på det skattefinansierede område på knap 60 mio. kr., mens resultatet blev et underskud på 40 mio. kr. En forskel, der var en følge af bevillingsændringer over året og dermed planlagt, men stadig svarede til et nettokassetræk på 100 mio. kr. i forhold til det oprindeligt vedtagne budget. De tre områder, hvor der var den største forskel mellem vedtaget budget og regnskabet var anlæg (overførte midler), handicapområdet og aktivitetsbestemt medfinansiering. 4

5 Initiativerne til genopretning af likviditeten vedtaget i februar og marts har delvist imødegået virkningerne fra 2014, men der er behov for en yderligere kasseopbygning i de kommende år, jf. også tidligere anbefalinger. Samtidig er det helt afgørende, at den økonomiske styring ikke kompromitteres. Med den gældende kassebeholdning er det ikke en mulighed, at budgettet skrider. Basis budgettet for Det budget, der blev vedtaget for i sidste års budgetforlig fremgår af tabellen nedenfor. Der er siden budgetforliget vedtaget en række korrektioner, blandt andet i sagen om likviditetsgenopretning og ved budgetrevisionen, der blev behandlet i byrådet i januar, jf. tabel 1. Tabel 1. Vedtaget budget og nyt basisbudget for Mio. kr I alt Resultat vedtaget budget -9,9-10,0-31,8-68,1-119,8 Budgetrevision 30/ ,7 10,2 3,0 3,3 18,2 Likviditetsgenopretning -12,7-14,7-11,4-11,4-50,3 Nyt plejecenter i Humlebæk -10,0-14,2 24,2 0,0 0,0 Resultat nyt basisbudget -30,9-28,7-16,0-76,2-151,8 Isoleret betragtet ser budgettet for 2016 og overslagsår fornuftigt ud med en samlet kasseopbygning over perioden på godt 150 mio. kr. Det er imidlertid ikke udtryk for et uudnyttet råderum, tværtimod er kasseopbygningen især i 2016 helt nødvendig som følge af et tilsvarende kassetræk i regnskaberne Indtægtssiden Tabel 1 viser alene ændringerne i basisbudgettet med de kendte justeringer. På nuværende tidspunkt af året er det ikke muligt at give et overblik over, hvordan basisbudget for endeligt ser ud, da især indtægtssiden fortsat er usikker indtil økonomiaftalen er på plads i juni måned. En hurtigere befolkningsvækst end hidtil ventet, jf. nedenfor, vil påvirke indtægtsgrundlaget positivt og en foreløbig opgørelse af selskabsskatterne peger på en opjustering af indtægterne herfra. Lov og cirkulæreprogrammet påvirker også kommunens økonomi og kendes heller ikke på nuværende tidspunkt. Udgiftssiden og udfordringer Også på udgiftssiden er grundlaget for budget usikkert på nuværende tidspunkt. Imidlertid er der allerede nu kendskab til nogle områder, der vil udfordre budgetlægningen for 2016 og frem. Tabel 2 giver en oversigt over det, som administrationen har valgt at betegne som uomgængelige merudgifter. Det er merudgifter, hvor vurderingen er, at de 5

6 politiske muligheder for at påvirke udgiftens størrelse er meget begrænsede på det korte sigt. Tabel 2. Uomgængelige merudgifter Mio. kr I alt Refusionsomlægning 9,1 16,8 16,8 16,8 59,5 Aktivitetsbestemt medfinansiering 21,9 25,0 28,2 31,3 106,4 Flygtninge, bolig og integration 3,0 3,0 3,0 3,0 12,0 Opsyn, losseplads Fredtoften 0,3 0,3 0,3 0,3 1,2 Udfordringer samlet 34,3 45,1 48,3 51,4 179,1 Udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehusene steg kraftigt i 2014 og de foreløbige afregninger i 2015 tyder på, at aktivitetsniveauet fortsat er højt. Hvis udgiftsstigningerne fra 2014 er varige indebærer det en budgetudfordring på mio. kr. årligt. Der pågår en dialog med regionen om årsagen til udgiftsstigningen og sygehusenes forventninger til aktiviteten fremadrettet. Sagen vil blive forelagt Social og Seniorudvalget i maj, og den faktiske udfordring vil først kunne kvantificeres nærmere til budgetvurderingen i august. Der er udarbejdet notat om den aktivitetsbestemte medfinansiering som er vedlagt. De foreløbige vurderinger af omlægningen af refusionerne på beskæftigelsesområdet og den tilknyttede udligningsreform, peger på en nettomerudgift for Fredensborg Kommune på 9 mio. kr. i 2016 og 17 mio. kr. fremadrettet. Beregningerne er baseret på antal og varighed af ydelsesmodtagere i 2013, hvilket vil sige før virkningen af kontant- og sygedagpengereformen er slået igennem. Ledigheden er også faldet siden 2013, hvilket der heller ikke er taget højde for. Nye beregninger med 2014 tal vil foreligge til juni i forbindelse med Økonomiaftalen. Her vil virkningen af reformerne være indeholdt og et aktuelt ledighedsskøn for maj vil indgå. Frem mod augustseminaret vil der således blive arbejdet med at kvalificere den faktiske økonomiske udfordring på området. Der blev givet en nærmere orientering om omlægningerne på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets møde i april. Endvidere er der merudgifter til modtagelse af flygtninge. Her er tale om meget foreløbige og usikre tal omfattende både direkte ydelser, kommunal service og en personalemæssig opnormering for at fremme integrationen. Også her er en sag på vej til udvalgsbehandling. Endelig er der ikke budgetlagte udgifter til opsyn og rapportering vedrørende den nedlagte losseplads på Fredtoften. Tallene skal som nævnt kvalificeres frem til augustseminaret, men peger på samlede uomgængelige merudgifter på 34 mio. kr. i 2016 stigende til godt 50 mio. kr. i

7 Befolkningsvækst og øgede udgifter til de store serviceområder Ud over de uomgængelige merudgifter vil udgifterne til de tre store serviceområder; børn, skole og ældre stige i forhold til det hidtil budgetterede. Befolkningsprognosen fra 2015 peger således på en lidt større samlet befolkningsvækst end hidtil vurderet. Antallet af børn fra 0-5 år forventes at stige svagt med ca. 20 børn fra , mens antallet af skolebørn kun vil falde med 280 børn i perioden. Antallet af ældre over 80 år vil stige med ca. 300 personer. For alle tre aldersgrupper er det en større vækst/ mindre fald end i sidste års prognose. Det vil med den gældende demografiregulering af budgetterne føre til stigende udgifter, jf. tabel 3. Tabel 3. Demografiregulering jf. ny befolkningsprognose Mio. kr I alt Skoleområdet 0,6 1,3 1,5 1,1 4,6 Pasningsområdet 1,0 1,8 2,8 3,4 9,1 Ældreområdet 2,3 2,1 2,3 11,1 17,7 Ændring i alt 3,9 5,3 6,6 15,7 31,4 Anm. Tabellen viser ændringer i udgifterne i forhold til det hidtil budgetterede. Det kan altså ikke aflæses af tabellen hvorvidt befolkningsgruppen inden for den gældende serviceydelse vokser eller falder i perioden. Antallet af erhvervsaktive vurderes at være stort set uændret over budgetperioden, hvilket også er en opjustering i forhold til tidligere forventninger. Opjusteringen bør alt andet lige slå igennem på indtægtsgrundlaget og de øgede udgifter til børn, skole og ældre bør således delvist kunne finansieres ved øgede indtægter. Den samlede effekt vil først være kendt, når økonomiaftalen er på plads til sommer. Demografireguleringen vil, hvis den politisk vælges fastholdt, i sig selv øge presset på budget Usikkerheder og øvrige udfordringer Ud over de uomgængelige merudgifter og det demografiske pres på budgettet er der en række øvrige udfordringer og usikkerheder, der skal håndteres. I modsætning til de uomgængelige merudgifter er det administrationens anbefaling, at usikkerheder og øvrige udfordringer ikke på nuværende tidspunkt indarbejdes i budgettet. Usikkerhederne vil i så fald skulle rummes inden for de afsatte reserver på drift og anlæg. Lægges alle usikkerheder i 2016 budgettet sammen er de i størrelsesordenen mio. kr. Hvis de skal holdes inden for de afsatte reserver, så forudsætter det, at reserverne ikke disponeres til nye initiativer. Nedenfor er kort redegjort for væsentligste usikkerheder og øvrige udfordringer. På handicapområdet forudsætter en realisering af budgettet i 2015, at vedtagne handleplan realiseres. Selv hvis det lykkes, er der en udfordring på 7,4 mio. kr., jf. orientering af SSU i marts. 7

8 Der er fortsat uenighed med bygherre om den ny skole ved Vilhelmsro. Kommunen mener, at der udestår færdiggørelse af en række forhold. Det er håbet, at der kan findes en løsning inden for de tilbageholdte midler, men der kan komme en ekstraregning. Tilsvarende kører en sag om pavillonerne ved den gamle skole. Det ventes, at sagen vil føre til en efterbetaling. Der har de sidste år været merudgifter til belysning på 1 mio. kr. årligt. Kommunen forhandler imidlertid p.t. med DONG om en overtagelse af belysningen, som vil kunne bane vejen for driftsbesparelser, der kan finansiere det manglende budget. En overtagelse vil imidlertid kræve et to-cifret millionbeløb, der ikke er afsat i budgettet. Der er risiko for, at fredningsmyndighederne påbyder kommunen at sikre/istandsætte den fredede Højsager Mølle udgift op til 3 mio. kr. Det fælles monopolbrud på de tidligere KMD-systemer vil i implementeringsfasen ( ) kunne medføre merudgifter på op til 2 mio. kr. årligt. Det er fortsat uafklaret, hvem der står med ejerskabet af en række regnvandsledninger. P.t. er vurderingen, at kommunen ender med en udgift på op til 4 mio. kr. i Kommunens likviditet og budgettets robusthed Det er ikke et mål i sig selv at have så stor en kassebeholdning som muligt. Behovet for at have penge i kassen afhænger bl.a. af den økonomiske styring, hvor store overførsler man tillader mellem årene, øvrige reserver i budgettet og hvor stor usikkerhed, der er knyttet til det lagte budget. Fordelen ved en stor kassebeholdning er, at det giver en stor grad af budgetsikkerhed i organisationen og god tid til en politisk proces, når budgetforudsætningerne ændres. Omvendt betyder en lav likviditet, at det ikke er muligt at håndtere uventede merudgifter og øvrige udsving via kassen. Selv mindre afvigelser fra det vedtagne budget betyder, at der øjeblikkeligt er behov for justeringer, som det senest skete med genåbningen af budgettet i februar og marts måned. En sådan stop and go politik giver en betydelig usikkerhed i organisationen og svækker borgernes tillid til kommunen. Økonomi- og Indenrigsministeriet anbefaler en kassebeholdning (gennemsnitlig over 365 dage) på minimum kr. pr. indbygger. For alle landets kommuner er den gennemsnitlige kassebeholdning i dag på omkring det seksdobbelte og for nabokommunerne det tredobbelte, hvorimod beholdningen i Fredensborg på 13 mio. kr. i april måned, svarende til under 350 kr. pr indbygger, var under en tredjedel af ministeriets anbefaling. Den lave kassebeholdning betyder dels, at byrådet skal finde løsninger uden for den tværgående prioritering, der sker i forbindelse med vedtagelse af budgettet. Dels skaber det en usikkerhed i organisationen, da de budgetansvarlige med rette vil være i tvivl om, hvorvidt de tildelte budgetter ændres i løbet af budgetåret. 8

9 Det er administrationens opfattelse, at det nuværende niveau for kassebeholdningen er forbundet med betydelige politiske og organisatoriske omkostninger og at der derfor bør overvejes initiativer for en hurtigere kasseopbygning end den opbygning der følger af de vedtagne budgetter. Administrationen anbefalede også i budget 2015 en hurtigere kasseopbygning og regnskabsresultatet for 2014 har forstærket behovet. De initiativer byrådet besluttede i februar og marts for at genoprette likviditeten var nødvendige, men efter administrationens vurdering ikke tilstrækkelige. Figur 1 viser udviklingen i kassebeholdningen efter hhv. den senest vedtagne budgetrevision og efter de politisk vedtagne initiativer til imødegåelse heraf. Figur 1. Udvikling i likviditeten Figuren viser, at kassebeholdningen ikke bare har et lavt niveau, men fortsat vil falde gennem resten af Først i 2016 vender udviklingen og målet på 60 mio. kr. nås med de gældende budgetter ikke før medio Administrationen anbefaler, at byrådet på budgetseminaret drøfter initiativer, der bringer kassebeholdningen op på 40 mio. kr. allerede ved indgangen til Forudsat, at budgettet i øvrigt holder og at overførslerne på drift og anlæg bliver som sidste år kan det ske ved engangsbesparelser på driften i 2. halvår, anlægsstop, (midlertidig) låntagning eller en kombination heraf. Af tabel 4 fremgår, hvor store besparelser/låntagning, der skal til, hvis målet på de 40 mio. kr. skal nås. Da nye initiativer først slår fuldt ud igennem i den gennemsnitlige kassebeholdning i løbet af et år skal de gennemførte initiativer have en væsentlig størrelse for at have tilstrækkelig effekt fra årsskiftet. 9

10 Tabel 4. Alternative metoder til at løfte kassebeholdningen til 40 mio. kr. ultimo 2015 Krav til stramning i Mio. kr. Krav Likviditet ultimo 2015 Enten driftsbesparelser Eller anlægsstop Eller lavere afdrag / øget låntagning Jf. tabellen, så skal der ganske betydelige besparelser til for at nå en kassebeholdning på 40 mio. kr. med udgangen af Det er administrationens vurdering, at driftsbesparelser på nye 50 mio. kr. på driften midt i budgetåret vil give betydelige rystelser i organisationen og omkostninger i form af fald i produktiviteten og kommunens omdømme som arbejdsplads. Det gælder ikke mindst, da besparelsen vil komme oven i de initiativer, der under alle omstændigheder vil skulle gennemføres, hvis udgifterne på f.eks. aktivitetsbestemt medfinansiering skrider. Administrationen anbefaler derfor, at en hurtigere opbygning af kassen sker gennem et anlægsstop og en fastholdelse af beslutningen i byrådet om, at alle engangsindtægter ved salg båndlægges en styrkelse af kassen. Samtidig bør den gennemførte lokaleanalyse omsættes i konkrete frasalg af bygninger med lav kapacitetsudnyttelse. Alternativet hertil er øget låntagning / lavere afdrag på kommunens gæld. En større kassebeholdning ved indgangen til budget 2016 vil mindske kravet til overskud på budgetterne i årene Lavere afdrag/øget låntagning vil med en fastholdelse af overskuddene i budgetperioden kunne gøres etårigt. 3. Råderum til Fremtidens Fredensborg? Med budgettet for 2015 blev sat gang i en proces om Fremtidens Fredensborg Kommune. Processen skal give input til en strategi for udviklingen af kommunen over de næste mange år og bidrage til en strategisk prioritering af de knappe ressourcer. Det må forventes, at processen i højere grad vil pege på nye ønsker end på forslag til finansiering heraf. Det vil således være byrådet, der skal anvise et eventuelt råderum til finansiering af nye ønsker på anlægs- og driftsområdet. Der er i det nuværende budget afsat to puljer, der vil kunne prioriteres til Fremtidens Fredensborg Kommune. Hertil kommer de ikke disponerede anlægsmidler, der følger af, at det samlede anlægsniveau er fastholdt fra 2018 til Råderummet fremgår af tabel 5. 10

11 Tabel 5. Anlægsmidler til strategi Fremtidens Fredensborg Kommune I alt Byudviklingspulje 5,0 10,0 17,0 17,0 49,0 Nye fritidsfaciliteter 5,0 10,0 10,0 10,0 35,0 Ikke disponerede anlægsmidler 0,0 0,0 16,5 18,6 35,1 I alt 10,0 20,0 43,5 45,6 119,1 Puljerne er alle afsat til anlæg. Det er en reel politisk mulighed, at omprioritere puljerne til drift, da der er tale om varige bevillinger forudsat at der er plads under kommunens serviceramme. Det samlede anlægsniveau er dog fortsat lavt i en national sammenligning og det er administrationens anbefaling, at anlægsniveauet fastholdes på minimum de 90 mio. kr. som er niveauet i På driftsbudgettet er prioriteringsbidragene på ca. 2 pct. forudsat fastholdt i hele budgetperioden. Frem til og med 2017 er der imidlertid disponeret over det tilvejebragte råderum. Fra 2018 vil en fastholdelse af prioriteringsbidragene give et yderligere råderum, der kan udmøntes i nye driftsønsker og/eller yderligere anlæg. Dette råderum, jf. tabel 6, forudsætter, at prioriteringsbidraget fastholdes og at der er den politiske vilje til at gennemføre de tiltag, der skal til for at holde de udmeldte budgetter. Tabel 6. Prioriteringsbidrag, hvor råderummet ikke er disponeret Mio. kr I alt Ikke udmøntet 0,0 0,0 50,0 100,0 150,0 Parallelt med strategien for udvikling af Fremtidens Fredensborg Kommune har udvalg og byråd fremsat en række nye ønsker til såvel drift som anlæg. Mest markant heri står erhvervelse af posthusgrunden i Humlebæk og anlæg af et nyt kulturhus. Der er ikke afsat særskilt budget til at imødekomme disse ønsker og de vil derfor også skulle prioriteres af de afsatte puljer eller et nyt råderum. Administrationen anbefaler, at ønskerne fra fagudvalgene kvalificeres i fagudvalgene i juni og indgår i en samlet overordnet prioritering sammen med nye ønsker fra processen med Fremtidens Fredensborg Kommune. Administrationen anbefaler endvidere, at byrådet på budgetseminaret i april fastlægger, hvor stort et råderum der ønskes til såvel nye drifts- som anlægsinitiativer. Administrationens anbefaling er, at ambitionsniveauet for nye initiativer holdes inden for de allerede afsatte rammer. 4. En fastholdelse af prioriteringsbidragene? Et centralt element i de senere års budgetlægning har været en omfordeling af budgettet via prioriteringsbidragene. Hensigten har været, at trække ressourcer ud af de eksisterende budgetter med henblik på en fornyet politisk prioritering. Forudsætningen har været, at ledelse og medarbejdere årligt har kunnet effektivisere og/eller finde besparelser inden for den eksisterende drift svarende til 2 pct. af budgettet. 11

12 Prioriteringsbidragene har som tilsigtet dels lagt et betydeligt pres på organisationen for løbende at effektivisere driften, dels sikret en tværgående prioritering og har givet et betydeligt politisk råderum, der er udmøntet i nye initiativer. Det er administrationens vurdering, at prioriteringsbidragene har været et godt instrument i den økonomiske politik og har medvirket til, at det råderum, der løbende tilvejebringes i organisationen gennem løbende effektiviseringer, har været bragt ind til politisk prioritering. Det er imidlertid også administrationens vurdering, at en vedvarende fastholdelse af prioriteringsbidraget på det nuværende niveau på 2 pct. vil være uhensigtsmæssigt ikke mindst i lyset af, at den offentlige produktivitet p.t. stiger med omkring 0,6 pct. årligt. Hertil kommer, at det politisk har været fremhævet, at prioriteringsbidraget har vanskeliggjort det politiske overblik over de reelle prioriteringer i budgettet. Endvidere har det især på de indsatsstyrede og ydelsestunge områder vist sig vanskeligt at realisere de vedtagne budgetter. Da prioriteringsbidragene har været disponeret forlods, har det ført til en oplevelse af en vedvarende sparedagsorden. Administrationen anbefaler derfor, at den fortsatte brug af prioriteringsbidragene drøftes med henblik på at fastlægge om og i givet fald på hvilket niveau prioriteringsbidragene skal fortsætte. Tabel 7 viser, hvorledes det samlede budget er prioriteret i hhv (sidste år inden prioriteringsbidragene blev indført) og i 2019 med en fastholdelse af prioriteringsbidraget. Akkumuleret over den 7 årige periode vil prioriteringsbidragene isoleret set have reduceret budgetterne med knap 13 pct. eller 315 mio. kr. Det samlede budget er set over perioden imidlertid stort set uændret. Faldet på 22 mio. kr. målt i faste priser svarer til en årlig reduktion på under 1 promille. Derimod viser tabellen, at såvel drifts- som anlægsudgifterne er faldet i perioden. Tabel 7. Fordeling af budgettet efter 7 år med prioriteringsbidrag Mio. kr priser Driftsudgifter Anlæg Nettoafdrag Kasseopbygning I alt Anm.: Forudsat, at det ikke udmøntede prioriteringsbidrag på 100 mio. kr. i 2019 udmøntes på nye driftsinitiativer. Fra tabellen kan drages en række klare konklusioner. Prioriteringsbidragene har ikke flyttet penge fra drifts- til anlægsbudgettet. Omprioriteringen har derimod været fra både drift og anlæg til en kasseopbygning og øgede afdrag på kommunens gæld. 12

13 I 2012 bidrog gældsætning og kassetræk med 61 mio. kr. til finansiering af drifts- og anlægsudgifter. I 2019 er situationen omvendt. Overskud på drifts- og anlægsbudgettet finansierer afdrag på kommunes gæld og en kasseopbygning på i alt 97 mio. kr. Samlet en omprioritering mellem de to år på knap 160 mio. kr., der svarer til faldet i driftsudgifterne. Prioriteringsbidragene vil således have medført en betydelig effektivisering / servicereduktion i perioden. En væsentlig del af denne omfordeling af budgettet havde været nødvendig uanset om prioriteringsbidraget var indført eller ej. Kommunens budget skal balancere over en årrække, og det er således ikke muligt år efter år at operere med kassetræk. På samme vis er det ikke holdbart vedvarende at gældsætte kommunen, om end der selvfølgelig er et vist politisk spillerum i, hvor hurtigt kommunens gæld ønskes afviklet. Prioriteringsbidraget er ikke udmøntet til nye initiativer i 2018 og Det betyder, at prioriteringsbidraget helt eller delvist kan afskaffes i 2018 og 2019 uden, at der skal findes modgående finansiering. Derimod vil en reduktion af prioriteringsbidraget fra de nuværende 2 pct. i 2016 og 2017 forudsætte, at der peges på ny finansiering hertil, da byrådet i budgetterne for 2013 og 2014 forlods disponerede over prioriteringsbidraget frem til og med Et alternativ til prioriteringsbidragene er en reduceret pris og lønfremskrivning. Et økonomisk instrument, der har været anvendt fra 2008 til og med 2015 (det meste af perioden udelukkende som reduceret prisfremskrivning). Ligesom prioriteringsbidraget er der tale om en rammebesparelse, som skal udmøntes gennem en mere effektiv drift. Formidlingsmæssigt kan en reduceret pris og lønfremskrivning være nemmere at kommunikere politisk end prioriteringsbidraget. Omvendt vil en reduceret pris og lønfremskrivning ramme alle områder. Erfaringerne fra en reduktion, der kun rammer prisfremskrivningen (og ikke løn) er, at det rammer organisationen lidt tilfældigt og ikke helt i overensstemmelse med de politiske intentioner. Hvordan skabes så et råderum? Der må også fremadrettet forventes at være et politisk ønske om nye initiativer eller behov for at finansiere uforudsete merudgifter. Byrådet skal derfor, såfremt prioriteringsbidraget afskaffes, tage stilling til, hvordan et råderum skal tilvejebringes. Teoretisk er der to muligheder. Enten kan rammen hæves (højere indtægter) eller også kan der omprioriteres inden for den gældende ramme. Inden for rammen kan der omprioriteres imellem de tre udgiftsområder (drift, anlæg og finansiering) og/eller inden for driftsrammen. Byrådet skal på budgetseminaret tilkendegive hvilke rammer administrationen skal arbejde inden for frem mod budgetoplægget til august. Administrationen anbefaler, at der udarbejdes et traditionelt katalog med forslag til budgetforbedringer, dvs. at besparelser på nogle områder kan finansiere udgiftsstigninger på andre områder. 13

14 5. Handlemuligheder Sammenfattende er budskabet i budgetvurderingen, at Byrådets handlemuligheder i budget 2016 er begrænsede. Det skyldes dels kommunens aktuelt lave kassebeholdning og dels, at organisationen allerede er pålagt et prioriteringsbidrag på 2 pct. årligt i hele budgetperioden. Da prioriteringsbidraget er disponeret i tidligere budgetforlig giver det ikke et nyt råderum i Hertil kommer at Byrådet skal finde finansiering til udfordringer på en række driftsområder primært sygehusudgifter (aktivitetsbestemt medfinansiering) og lavere refusioner på beskæftigelsesområdet. Endelig er der et demografisk betinget udgiftspres på de store serviceområder. Administrationens anbefaling er derfor og med afsæt i den lave kassebeholdning, at byrådet drøfter ambitionsniveauet for budget I forlængelse af anbefalingen i 2015 budgettet bør det overvejes alene at igangsætte initiativer, der kan finansieres inden for de allerede afsatte puljer på anlægsområdet. Samtidig bør ambitionsniveauet for overslagsårene ( ) drøftes, herunder den fortsatte anvendelse af prioriteringsbidraget som økonomisk instrument. Såfremt prioriteringsbidraget reduceres eller helt afskaffes bør Byrådet drøfte, hvilke økonomiske instrumenter der så skal bringes i spil. Traditionelle besparelser er en mulighed og kan gøres enten generelle eller målrettes særlige serviceområder til fordel for budgetudvidelser andre steder. Administrationen har i lighed med sidste år udarbejdet et nøgletalskatalog, der kan give inspiration til en politisk prioritering mellem politikområderne. Overordnet ligger kommunens serviceudgifter blandt den øverste/dyreste fjerdedel af kommunerne. Når der korrigeres for udgiftsbehovet ligger Fredensborg blandt den øverste/dyreste femtedel. Administrationen har i overensstemmelse med bestillingen i budgetforliget for 2015 endvidere udarbejdet et inspirationskatalog over mulige udbudsemner. Såfremt Byrådet ønsker at gå videre hermed kan der udpeges 2-3 områder, som administrationen kvalificerer frem mod augustseminaret. Kvalificerede oplæg på enkelte områder vil være ressourcekrævende og bør kun sættes i gang, hvis der er en reel politisk vilje til at gennemføre større udbud/udlicitering. For at skabe maksimale politiske handlemuligheder i august anbefales, at Byrådet bestiller et traditionelt katalog med forslag til budgetforbedringer svarende til f.eks. 5 pct. af det samlede budget på alle områder. Et sådant katalog kan kvalificeres gennem en fagudvalgsdrøftelse i juni måned. Erfaringsmæssigt skal rammen for en drøftelse i fagudvalgene være relativt fast. En mulighed kunne være, at fagudvalgene fik en bunden opgave, der går på at sende forslag svarende til f.eks. 3 pct. af politikområdernes budgetter videre til augustseminaret og de efterfølgende budgetforhandlinger. 14

15 Endelig vil administrationen, jf. den hidtidige praksis, søge på alle drifts-, anlægs- og lånepuljer med henblik på at give byrådet så vide handlemuligheder som muligt ved den endelige budgetvedtagelse. For at styrke budgettets robusthed og yderligere udvide det politiske handlerum i budget 2016, bør det overvejes allerede på aprilseminaret at blive enige om initiativer til en hurtigere kasseopbygning. En fuld kasse vil reduceret kravet til kasseopbygning i de efterfølgende budgetår og dermed frigøre midler til imødegåelse af udfordringer eller nye initiativer. 15

16 6. Anbefalinger og videre budgetproces I forhold til det videre budgetarbejde anbefaler administrationen, at budgetvurderingen til august tager udgangspunkt i følgende: 1) At der er anvist finansiering til de uomgængelige merudgifter og det demografiske udgiftspres. 2) At prioriteringsbidraget reduceres til ½ pct. årligt fra og med 2017 eller 2018 og alene omfatter de rammestyrede områder. 3) At ambitionsniveauet for nye initiativer, holdes inden for det råderum, der allerede er afsat i budgettet. Det betyder, at budgetoplægget til august ikke anviser et yderligere råderum. 4) At administrationen udarbejder et katalog med forslag til budgetforbedringer svarende til 5 pct. af budgetterne. 5) At kataloget behandles i fagudvalgene på et ekstraordinært møde i juni med den bundne opgave at fremsende forslag for mindst 3 pct. af budgettet til augustseminaret. Herudover anbefaler administrationen at: 6) Byrådet tilkendegiver, hvor bredt administrationens forslag til budgetforbedringer skal favne (indtægter, lån/afdrag, udlicitering, strukturelle initiativer). 7) Der iværksættes midlertidig låntagning og/eller totalt anlægsstop for alle ikke kontraktligt forpligtigede anlægsprojekter, indtil kassebeholdningen igen har nået 40 mio. kr. Endelig anbefaler administrationen processuelt: 8) At der tilsvarende processen sidste år sker en behandling i juni af perspektiverne for politikområderne i fagudvalgene. 9) At udgangspunktet for nye initiativer er oversendte sager fra fagudvalgene og input fra by-møderne om Fremtidens Fredensborg Kommune. En proces for partiernes ønsker/spørgsmål afventer budgetseminaret i august. 10) At budgetvurderingen og tilhørende materiale offentliggøres på kommunens hjemmeside og sendes i høring hos relevante parter. 16

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Administrationens 2. budgetvurdering 2014-17

Administrationens 2. budgetvurdering 2014-17 Administrationens 2. budgetvurdering August 2013 Administrationens 2. budgetvurdering 2014-17 Budgetvurderingen giver Byrådet administrationens vurdering af de økonomiske udfordringer og perspektiver for

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

genn Administrationens 2. budgetvurdering 2016-19 Bilag

genn Administrationens 2. budgetvurdering 2016-19 Bilag genn Administrationens 2. budgetvurdering 2016-19 Bilag Administrationens 2. budgetvurdering Bilag September 2015 Administrationens budgetvurdering, september 2015 Bilag I bilaget gennemgås budgetvurderingens

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018

Igangsætning af budgetlægningen 2015-2018 Notat Haderslev Kommune Økonomi og Udbud Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13. maj 2014 Sagsident: 14/14080 Lb.nr. 97953 Sagsbehandler: Jytte

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb

- Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb Budgetlægning 2015-2018 Basisbudget 2015-18: - Statslige vilkår - Hvordan ser basisbudgettet ud? - Særlige temaer - Videre forløb MED, Råd m.fl, 21. August 2014 Danmark er presset på vækst Vækst i BNP

Læs mere

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 08.07.14 Sagsbeh. tlj11 Ansøgning om tilskud efter 19 til særligt vanskeligt stillede kommuner i Hovedstadsområdet

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen

REFERAT BYRÅDET. den 27.08.2012 i Byrådssalen REFERAT BYRÅDET den 27.08.2012 i Byrådssalen Afbud: Ingen Orlov: Anders Kronborg (A) Stedfortræder: Rut Sydbøge (A) SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Budgetrevision pr. 30. juni 2012 - Alle

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015

Bilag 2:Likviditetsopretning. Økonomiudvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 Bilag 2:Likviditetsopretning udvalgets anbefaling til likviditetsgenopretning Februar 2015 1. Ingen arrangementer på Fredtoften i 2015 Der er i budget 2015 afsat 0,3 mio. kr. til arrangementer på Fredtoften.

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget 2012 med stabilitet og investeringer Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet

Læs mere

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling).

Nedenfor gennemgås budgettets forudsætninger (uændret i forhold til Økonomiudvalgets 1. behandling). Økonomi og Analyse Sagsnr. 190259 Brevid. 1092528 Ref. TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Byrådets 1. behandling af budget 2011-2014 26. august 2010 Økonomiudvalgets 1. behandling Økonomiudvalget

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Budgetforlig 2015-2018

Budgetforlig 2015-2018 7. september 2014 Budgetforlig 2015-2018 Rettidig omhu og borgernære hensyn Budgetforliget er indgået af: A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative D: Borgernes Stemme F: SF O: Dansk Folkeparti

Læs mere

DREJEBOG FOR BUDGET 2016.

DREJEBOG FOR BUDGET 2016. Syddjurs Kommune 29. januar 2015 DREJEBOG FOR BUDGET 2016. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen for budgetprocessen

Læs mere

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose

1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose 1. behandling af budget 2012-2015 og 1. budgetprognose Sagstype: Åben Type: Økonomiudvalget I Sagsnr.: 11/19949 Sagsfremstilling Byrådet vedtog 25-01-2011 proceduren for budgetlægningen 2012-2015 og besluttede,

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Mål og procedurer for budgetlægningen 2016-2019

Mål og procedurer for budgetlægningen 2016-2019 Økonomi Dato: 19.02.15 Mål og procedurer for budgetlægningen 2016-2019 Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse 1. Mål og rammer for budget 2016-19... 3 1.1. Byrådets økonomiske mål og principper... 3 1.2. Kommunernes

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune

Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning 2015 for Ballerup Kommune ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 3 2015 Dato: 10. april 2015 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: CBD@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid.: 00.30.14-G01-21-14 Bilagsnotat vedrørende 1. budgetopfølgning

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen den 07-10-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Kommunalbestyrelsen Dagsorden Mandag den 7. oktober 2013 kl. 17:00 afholder Kommunalbestyrelsen møde i Mødesalen/Rådhus. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Økonomicentret. 12. oktober 2009. Forventet regnskab pr. 31. juli 2009

Økonomicentret. 12. oktober 2009. Forventet regnskab pr. 31. juli 2009 Økonomicentret Forventet regnskab pr. 31. juli 2009 12. oktober 2009 Nærværende notat er disponeret således: Resume Budgetopfølgningsproceduren Samlet oversigt/konklusion Driftsområderne udvalgsopdelt

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. Sundhedsudvalget Kvartalsregnskab - pr. 31. marts 2014 TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

Læs mere

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard

Budgetforslag 2016ff. Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff Fællesmøde mellem Seniorrådet, Handicaprådet og Social- og Sundhedsudvalget d. 11. august 2015 på Rødovregaard Budgetforslag 2016ff v. Socialdirektør Ole Pass Temaer Særlig situation

Læs mere

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019

Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Notat om overførselsområdet i basisbudget 2016-2019 Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik i februar 2015 aftale om reform af refusionssystemet

Læs mere

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13

1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 1.1 Mål- og Budgetfokus maj 13 Overordnede betragtninger om budgetsituationen Budget 2014 2017 1 Indledning Formålet med Mål- og Budgetfokus maj 13 er at give et samlet overblik over budgetsituationen

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden

Økonomiudvalget. Referat af tillægsdagsorden Referat af tillægsdagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Fraværende: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier

Læs mere

DREJEBOG FOR BUDGET 2017.

DREJEBOG FOR BUDGET 2017. Syddjurs Kommune 5. januar 2016 DREJEBOG FOR BUDGET 2017. 1. INDLEDNING Drejebogen omfatter aktiviteter i forbindelse med budgetlægning og fastlæggelse af serviceniveau. Drejebogen tager højde for de aftaler

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

Indtægtsprognose 2015-18

Indtægtsprognose 2015-18 Indtægtsprognose 2015-18 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i det nuværende beregnede basisbudget i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2015, dvs. det er

Læs mere

Aftale om Budget 2015

Aftale om Budget 2015 Aftale om Budget 2015 Indgået den 30. september 2014 mellem følgende partier i Vejen Byråd: Venstre, Danmarks Liberale Parti Socialdemokratiet Det Konservative Folkeparti Dansk Folkeparti SF Socialistisk

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Budgetprocedure Budget 2016 og budgetoverslagsårene 2017 2019

Budgetprocedure Budget 2016 og budgetoverslagsårene 2017 2019 Dato 15. februar 2015 Dokumentnr. 20255-15 Sagsnr. 15-314 Reference Egon Boutrup Budgetprocedure Budget 2016 og budget overslagsårene 2017-2019 1/14 2/14 Indhold INDLEDNING 3 Den teknisk/administrative

Læs mere

BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag

BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning Kommunens økonomi er fortsat grundlæggende sund og i

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2

Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 NOTAT 21. august 2015 LRASM Aftale om kommunernes økonomi for 2016 Indholdsfortegnelse Aftale om kommunernes økonomi for 2016... 2 Indledning... 2 Omprioriteringsbidrag på 1% årligt.... 2 Prioritering

Læs mere

Budgetaftale for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018.

Budgetaftale for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018. Budgetaftale for budgetåret 2015 og overslagsårene 2016, 2017 og 2018. Der indgås mellem partierne Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal

Læs mere

Bilag 11. Den 31.maj2011. Oplæg tilfremtidigtanlægsniveau/udmøntning afanlægsniveau herunderledig prioriteringsrum. Aarhus Kommune

Bilag 11. Den 31.maj2011. Oplæg tilfremtidigtanlægsniveau/udmøntning afanlægsniveau herunderledig prioriteringsrum. Aarhus Kommune Bilag 11 Den 31.maj2011 Oplæg tilfremtidigtanlægsniveau/udmøntning afanlægsniveau herunderledig prioriteringsrum. Formålog baggrund Formåletmedde te notater atpræsentere etoplæg tildetfremtidige investeringsniveauiaarhuskommune,herunder

Læs mere

Indledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik.

Indledning. Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik. Indledning Med denne budgetaftale viderefører Byrådet intentionerne bag den tidligere kommunalbestyrelses økonomiske politik. De underskrivende partier er enige om vigtigheden af, at målene bag genopretningsplanen,

Læs mere

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017

Politisk drejebog til. Budgetlægningen 2014-2017 Politisk drejebog til Budgetlægningen 2014-2017 Marts 2013 1 Forord Økonomiudvalget godkendte i mødet den 6. februar 2013 en økonomisk politik for budgetperioden 2014-2017. Denne drejebog skal bidrage

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet:

ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG. Mødedato: 1. december 2009. Gl. Byrådssal, Torvet, Skive. Mødetidspunkt: 16:00. Mødet hævet: ÅBEN DAGSORDEN ØKONOMIUDVALG Mødedato: 1. december 2009 Mødested: Gl. Byrådssal, Torvet, Skive Mødetidspunkt: 16:00 Mødet hævet: Deltagere: Flemming Eskildsen, Peder Chr. Kirkegaard, Per Jeppesen, Frede

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Page 1 of 14 RSET-JFNJ-GY36 Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces Budgetlægningen er et centralt element i kommunernes økonomistyring. KREVI ønsker med denne undersøgelse at kortlægge

Læs mere

Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019.

Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019. Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019. Partierne Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Budgetvejledning 2016

Budgetvejledning 2016 Budgetvejledning 2016 Indledning Budgetvejledningen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2016 og overslagsårene 2017-2019. Budgetprocessen arbejder med 3 spor: et politisk- administrativt

Læs mere

Ændringer i økonomien siden B2014-2017

Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Bilag 2 Dato 20-08-2014 Ændringer i økonomien siden B2014-2017 Tabellen viser de væsentligste ændringer i økonomien i budgetforslaget for 2015-2018. Ændringerne er kommet til, siden Byrådet sidst har behandlet

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Anlægspolitikken. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Anlægspolitikken. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Anlægspolitikken 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommune skal være en kommune i fortsat udvikling, og hvor eksisterende kvaliteter fastholdes. Det forudsætter en robust økonomi,

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste

Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste BILAG 5 Dato: 27. april 2007, PLA Sagsnr.: 2007-895 Dok.nr.: 2007-86698 Budgetforslag 2008 Socialforvaltningens prioriterede ønskeliste Socialudvalget har til budgetforslag 2008 udarbejdet i alt 47 ønskeforslag.

Læs mere

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune

Regnskab 2009. Byrådsorientering d. 22. marts 2010. Randers Kommune Regnskab 2009 Byrådsorientering d. 22. marts 2010 Randers Kommune Resultatopgørelse 2009 Mio. kr. B 2009 KB 09 R09 Afv. Skatter -3.312,4-3.313,1-3.309,1 4,0 Tilskud og udligning -1.318,5-1.360,3-1.362,5-2,2

Læs mere

Borgermøde om budget 2015 2018. Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich

Borgermøde om budget 2015 2018. Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich Borgermøde om budget 2015 2018 Borgmester Benedikte Kiær Direktør Lars Rich Dagsorden 1. Velkomst og oplæg ved Borgmester Benedikte Kiær 2. Direktør Lars Rich orienterer om budgettet for 2015 2018 og serviceniveauer

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 5. november 2012 Referat mandag den 5. november 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 1, Hvalsø Afbud: Christian Plank (F) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager -

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019

Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019 Oversigtsnotat vedr. budgetlægningen for 2016-2019 Indledning Som en del af den igangværende proces med budgetlægningen for 2016-2019, er det forudsat at Økonomiudvalget på deres ordinære møde 20. maj

Læs mere

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013.

Notat. Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017. 1. Indledning. 2. Udgiftsændringer siden budget 2013. Notat Til: Magistraten Den 6. juni 2013 Budget og Regnskabs bemærkninger til afdelingernes budget 2014-2017 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Indledning Dette notat beskriver de ændringer og forhold,

Læs mere

Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet

Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet 1 Rapport vedrørende underskuddet på daginstitutionsområdet Indledning Det samlede dagtilbudsområde i Børn og Unge-afdelingen havde ved udgangen af 2003 en gæld på 34,7 Det forventede regnskab for 2004

Læs mere

Tabel 1 Samlet konsekvens af ændring vedr. indkomstoverførsler i forhold til BO 2016-18

Tabel 1 Samlet konsekvens af ændring vedr. indkomstoverførsler i forhold til BO 2016-18 Notat Vedrørende: Indkomstoverførsler i basisbudget 2016-19 Sagsnavn: Budget 2016-19 Sagsnummer: 00.01.00-S00-6-14 Skrevet af: Brian Hansen og Jan Kjeldmann E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk

Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer. 2013 www.ikast-brande.dk Introduktion til økonomi og tværgående udfordringer Ikast-Brande kommune... ikke nogen bolsjebutik Bruttodriftsudgifter ca.: 3,5 mia. kr. - driftsindtægter ca.: 1,2 mia. kr. Nettodriftsudgifter ca.: 2,3

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune

169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Side 1 af 5 169. Budgetforslag 2016-2019 for Odsherred Kommune Sag 306-2015-819 Dok. 306-2015-214761 Initialer: CLH Åbent Kompetence Byrådet via Økonomiudvalget Beslutningstema Vedtage budget for 2016

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017

Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Indtægtsprognose for budgetperioden 2014 2017 Beregningen af kommunens indtægter fra skat samt tilskud og udligning er i hovedtræk baseret på udmeldt statsgaranti for 2014, dvs. det er indtægter kommunen

Læs mere

Omstilling, effektivisering og innovation

Omstilling, effektivisering og innovation Nr. 38 Område: Indsatsområde: Emne: Fagudvalg: Funktion: Forslagsstiller: Omstilling, effektivisering og innovation Administration/stabe Strukturtilpasning Engangsbesparelse - Fællessekretariatet Økonomiudvalg

Læs mere