Følelserne psykoterapiens

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følelserne psykoterapiens"

Transkript

1 TO POLER AF JØRN TOUSTRUP Følelserne psykoterapiens S T E D B A R N Hvordan skaber vi plads til de ubehagelige følelsers tilstedeværelse? Psykologens opgave vanskeliggøres af, at følelsesmæssige reaktioner og dette at tale om følelser tilhører to fundamentalt forskellige kategorier. Når man spørger mennesker om, hvad der inden for de seneste døgn har haft størst betydning for dem, vil man igen og igen møde følelsesmæssigt begrundede svar. Det er vore følelser, der viser os, hvad der er vigtigt i vort liv. Det følelsesmæssige kan ses som vores ultimative guide. Her er det værd at bemærke sig, at vore følelser i denne guidningsproces på den ene side leder os mod store glæder og meningsfuldhed, men på den anden side fører os mod ubehag og forbi meningsløshed. At vi møder ubehagelige følelser i livet, frister mange mennesker til en livsorientering, der først og fremmest søger uden om de ubehagelige følelser. Det tror jeg er en farefuld kurs. Det al- 18 PSYKOLOG NYT Nr

2 ternative synspunkt, der skal fremsættes her, er, at vi generelt må give det følelsesmæssiges tilstedeværelse en meget høj prioritering, både de behagelige og de ubehagelige følelser. En sådan prioritering ses som en forudsætning for, at vi kan modtage den livsvejledning, der er indeholdt i de følelsesmæssige oplevelsers udfoldelse. For at kunne skabe plads til en sådan tilstedeværelse af det følelsesmæssige, må vi blive i stand til at møde det følelsesmæssige, såvel det behagelige som det ubehagelige, med en passiv indstilling. At tage imod det følelsesmæssige på denne måde uden at foretage sig noget over for det lader sig let gøre i forhold til glæden og meningsfuldheden. Men hvordan skaber vi plads til de ubehagelige følelsers tilstedeværelse, til den følelsesmæssige smerte? Det er her, denne passivitets indstilling kommer på prøve. At blive fundet Lad os først konstatere, at vi i nogle tilfælde umiddelbart kan berige vort liv ved at fjerne eller reducere en følelsesmæssig smerte. Vi kan enkelt og oplagt gøre noget, som fjerner eller reducerer smerten. I andre tilfælde må vi derimod konstatere, at vi intet kan stille op med smerten. Der er intet, der hjælper. Så når alt, hvad vi har gjort og ikke har gjort, ikke har hjulpet, hvad gør vi så? Her møder vi afmagten. Indflydelse og afmagt kan umiddelbart ses som en polarisering, der svarer til en aktiv og en passiv pol. Stillet over for smerten vil vi naturligt søge over i den aktive pol og søger dermed at undgå den passive pols afmagt. Denne tendens afspejles i en generel opfattelse af aktivitet som godt, som styrke, og passivitet som dårligt, svaghed. Og vi vil være stærke. Denne strategi går i mange tilfælde godt. Der er således ubehagelige følelser, vi kan fjerne eller mindske i den aktive pol. Vi formår aktivt at lægge større eller mindre dele af disse ubehagelige følelser bag os. Men der er andre typer, af ubehagelige følelser, som vi ikke kan reducere i den aktive pol. Det drejer sig typisk om uigenkaldelige tab af noget, som har stor følelsesmæssig værdi for os. Det drejer sig ikke kun om døds- Nr PSYKOLOG NYT 19

3 fald. Der er langt hyppigere tale om tab af muligheder. Her står vi over for en følelsesmæssig smerte, vi ikke kan gøre noget ved. Er det en voldsom smerte, er der i disse tilfælde kun én vej, som gør det muligt for os at leve videre på en givende måde, og denne vej fører os over i den passive pol. At kunne møde et stort og afgørende tab i den passive pol er udtryk for en evne til at kunne sørge. Det vil blandt andet sige at kunne give slip på det, den aktive pol kan tilbyde, og overgive os til fortvivlelsen, smerten og afmagten i den passive pol. Kan vi udholde dette, opdager vi, at fortvivlelsen og sorgen ikke er magtesløse. Disse følelser kan gøre noget for os. Denne mulighed er imidlertid ikke en selvfølge for alle mennesker. Snarere søger mange mennesker, for enhver pris, at undgå oplevelsen af de ubehagelige følelser. Derfor ser vi mange mennesker kæmpe i den aktive pol mod det definitive tabs smerte. Det er som om hele vores selvforståelse er bygget op over dette: at være aktive og at præstere noget for at få mere af dét vi ønsker. Mange mennesker står derfor fuldstændig uforstående og overraskede over for den indsigt, at der kan være noget konstruktivt i at møde verden i den passive pol. Det vil sige ikke at gøre noget for at opnå mere, men snarere at give afkald på noget. Vi kan se lidende mennesker, orienteret i den aktive pol, søge febrilsk på boghandlernes psykologihylder, mens de leder efter bøger, hvor de kan finde sig selv i beskrivelsen og læse om, hvad de kan gøre ved smerten. Men ét er at finde sig selv i en tekst, noget andet er at blive fundet af et andet menneske, der i sin medfølelse kan udholde at forblive i den passive pol i kontakten. I det sidste tilfælde inviteres den smerteplagede nemlig over til et møde med et andet menneske i den passive pol. Det er imidlertid en invitation, det ikke er let at tage imod. Den umiddelbare lettelse, der kan være forbundet med et sådant møde, at blive fundet af et medfølende menneske, kan i næste omgang afløses af en oplevelse af at få benene slået helt væk under sig, fordi dette møde foregår dér, hvor man virkelig kan mærke smerten: i den passive pol. I den aktive pol er vi konstant på vej hen imod, eller væk fra, det følelsesmæssige. Hele tiden med bevægelsens indbyggede, pendulerende afstand til følelserne. I den passive pol giver vi os derimod hen til at være i disse følelser, altså til følelsernes dominans. Den passive pol er de smertefulde følelsers bolig. Begge poler er livsvigtige for os, men vores kultur favoriserer den ene pol, den aktive, i ekstrem grad. Vi søger rationel kontrol over vore følelser eller hurtig udlevelse af dem. Men begge dele vil med stor sandsynlighed ske på bekostning af den opsparede indsigt og kompetence i forhold til regulering af mellemmenneskelige relationer, som det følelsesmæssige har opsamlet gennem tusinder af generationer. Det tager nemlig tid og kræver stor følelsesmæssig åbenhed og udholdenhed at få del i denne følelsesmæssige indsigt og kompetence. Først når en sådan indsigt har udfoldet sig i den passive pol, kan såvel den følelsesmæssige som den rationelle del komme til deres ret i den aktive pol. En udfoldelse, hvor det rationelle, hvis det ikke blot er optaget af at kontrollere det følelsesmæssige, kan fremme vores søgen efter endnu dybere lag i den følelsesmæssige indsigt. Det er altså afgørende, at vi ikke bevæger os for hurtigt over i den aktive pol, når det følelsesmæssige begynder at udfolde sig, da vi ellers i et eller andet omfang mister kontakten med den følelsesmæssige indsigt. Følelsesmæssige reaktioner Hvorledes forholder vi os til alt dette som terapeuter, og hvilken betydning har denne polarisering for vores måde at forholde os til den følelsesmæssige smerte på ja til det følelsesmæssige i det hele taget? Vil vi som terapeuter også helst beskæftige os med den følelsesmæssige smerte i den aktive pol? Måske ligefrem guide klienten aktivt gennem en sorgproces, som om sorgen er en psykologisk metode, vi psykologer har opfundet? Jeg tror svaret på disse spørgsmål har afgørende betydning. Det er bl.a. begrundet i, at jeg betragter denne evne, til at 20 PSYKOLOG NYT Nr

4 møde tabet i den passive pol, til at sørge, som den mest afgørende faktor, når vi skal vurdere prognosen for et menneskes muligheder for at blive i stand til at kunne leve et lykkeligt liv. Hvorvidt psykologen formår at støtte klienten, i at udvikle en evne til at møde det følelsesmæssige i den passive pol, bliver derfor et afgørende spørgsmål. Har psykologen eller klienten ikke denne passivitetsevne og denne styrke, vil de begge med stor sandsynlighed søge over i den aktive pol og forfølge dét, der ikke er muligt. Det vil komme til udtryk som forsøg på for enhver pris at lave andre mennesker om til noget, de ikke er (aggressiviteten), eller at lave sig selv om til noget, man ikke er (forskellige former for dissociation/stofmisbrug). Her må i det mindste psykologens advarselslamper begynde at lyse, for ligesom sorgen er helende og forenelig med opbygningen af nære meningsfulde relationer, er aggressiviteten og dissociationen nedbrydende og desintegrerende for nære meningsfulde relationer. Aggressiviteten og dissociationen kan måske føre til en eller anden grad af kontrol, men ikke til dybe meningsfulde relationer. På den anden side: Presser psykologen derimod klienten over i den passive pol, uden at evnen og styrken til at være i denne pol er til stede hos klienten, vil en depressiv tilstand ofte være den eneste måde for klienten at være dér på. Klienten vil i denne tilstand opleve en uforløst smertefuld adskillelse fra det følelsesmæssige. Så tæt på og alligevel adskilt fra det. Denne placering er skræmmende. Når mennesker er bange for at miste forstanden, er det først og fremmest udtryk for en frygt for det følelsesmæssige. Vi er bange for at blive overvældet af følelserne, og vi er bange for at miste kontakten med dem. Vi ved intuitivt, at der er grænser for, hvor meget fortvivlelse et menneske kan rumme uden at gå i stykker. Jeg ser med andre ord vores evne til i den passive pol at kunne udholde den uundgåelige smerte som et udtryk for vores største styrke, fordi denne evne kan forløse smerten og sætte os fri til at kunne gøre det, der skal gøres, og ikke gøre det, der ikke skal gøres. Denne evne og styrke muliggør altså det uforståelige mirakel, sorgen, der kan indtræde i den passive pol, hvis vi kan holde følelserne ud. En sådan udholden af det følelsesmæssige ubehag, mens sorgen gør sit, kan være en særdeles barsk oplevelse. Derfor vil mange mennesker kæmpe imod følelsernes belastende og helende indsigt og forløsning. Indtil de slutteligt står med ryggen mod den mur, som de har forsøgt at bygge op, rundt om det passive, for at kunne modstå den passive pols skræmmende dragen. Men bliver man stående sådan, kæmpende, med ryggen mod det passive, opdager man ikke de følelsesmæssige døre ind til den passive pols inderste: ind til taknemmeligheden. Den følelse, som opstår under forløsningen af livets største øjeblikke. Det drejer sig om de døre, som vi kan få øje på, når vi vender os accepterende mod den passive pol og et andet menneske overrækker os medfølelsens nøgler, så vi kan åbne døren ind til taknemmeligheden over det, som livet og det andet menneske, på trods af alt, kan give os. Når døren mellem det aktive og det passive kan stå åben, kan vi bevæge os frit mellem begge poler. Mellem det, vi selv kan opnå gennem aktivitet, og det, vi kun kan modtage ved at give slip og blot være. Her kan både vi selv og livet blive helt. The feeling cure Psykologens muligheder for at støtte klienten i denne proces vil i høj grad afspejle vor forståelse af det følelsesmæssige i det hele taget. En forståelse, der ofte er vanskeliggjort af, at følelsesmæssige reaktioner og dette at tale om følelser tilhører to fundamentalt forskellige kategorier. Den ene (de følelsesmæssige oplevelser) er psykologiens stedbarn, og den anden (talen om det følelsesmæssige) er psykologiens yndling lad os tale om det, sætte ord på: være aktive. Eller endnu bedre: være proaktive! Sat på spidsen er spørgsmålet: Er al denne snak kuren, eller kan den blive en del af sygdommen? Vi vil først og fremmest vide, hvorfor vi har de smertefulde følelser, vi har. Vi vil tale om dem. Vi vil beskæftige os Nr PSYKOLOG NYT 21

5 med dem i den aktive pol, og på en rationel måde. Men vi overser, at disse følelser i sig selv er viden. Ganske vist kan de første lag i denne viden synes irrelevante, barnlige, ulogiske eller usande. Men jo dybere vi trænger ind i den følelsesmæssige oplevelse, jo mere den får lov at folde sig ud, jo mere relevant viser indsigten sig at være, og jo mere kan denne indsigt modnes. Vi kan i denne proces møde en følelsesmæssig indsigt, der kan være så fundamental, at vi må erkende, at vi er fuldstændig afhængige af denne indsigt for at kunne leve som mennesker. Det er, mere end noget andet, vore følelsesmæssige oplevelser, der beskytter vore grundlæggende værdier og forhindrer os i at overskride dem og gå til grunde som mennesker. At vide, hvad der er ens prioriteringer i livet, er først og fremmest et spørgsmål om at kunne opleve noget følelsesmæssigt. Derfor bliver vi forvirrede og frustrerede i mange situationer, hvor vi ikke kan opnå en følelsesmæssig oplevelse af situationen. Det gælder også, hvis vi sidder hos en terapeut, der med sit utålmodige initiativ fratager os den tid og den plads, vi har brug for, for at vore følelser kan folde sig helt ud, inden de bliver bøjet og bukket, for at forme dem til ord, som kan overgives til det rationelle, der står og tripper i den aktive pol, eller de bliver sluppet løs som en flok følelsesmæssige kamikaze-piloter, ligeledes i den aktive pol. Nogle forsøger, med fornuften for bordenden, at reducere følelserne til et ledsagefænomen, et krydderi, som vi ved hjælp af vores fornuft skal finde ud af at dosere i dagligdagen. Set i dette lys bliver følelsesmæssige belastninger til et spørgsmål om forkert dosering. Men også da afviser vi den kendsgerning, at de følelsesmæssige oplevelser i sig selv er adgangen til en uundværlig indsigt i mellemmenneskelig omgang, som det følelsesmæssige har udviklet gennem tusinder af generationer. Mange mennesker har regnet sig frem til en klar rationel opfattelse af, hvad der vil gøre dem lykkelige, og har evnet at realisere denne idé, men er alligevel ikke blevet lykkelige. Oplevelsen af lykke er altid noget + x. Hvor x er noget følelsesmæssigt, som kun vore følelser selv kan finde. Det er altså vore følelsesmæssige oplevelser, der rummer den indsigt, som er mest afgørende for os i kontakten med andre mennesker. Det er derfor ikke primært et spørgsmål om, hvad vi vil med vore følelser, men snarere at opdage, hvad de vil med os. Ingen fornuft kan være sund uden denne indsigt. Men både at give det følelsesmæssige og det passive så fornem en plads, det er næsten mere, end vi kan klare. Nok kan vi blive enige om: først indsigt, så handling, men følelsesmæssig indsigt som fornuften endnu ikke har forstået, for ikke at tale om ventetiden i den passive pol, inden 22 PSYKOLOG NYT Nr

6 vi må løbe tilbage til den aktive pol, det er for mange mennesker for meget. Over for denne belastende tålmodighedsprøve har den rationelle indsigt en fordel. Den rationelle indsigt kan vi opnå uden smerte, den kan hurtigt formidles gennem ord, og vi kan lettere forblive i den aktive pol. Formidlingen af den følelsesmæssige viden sker derimod langt overvejende gennem kroppen, og den tager tid lang tid i den passive pol. Kommunikation og kontakt Hvor afgørende det følelsesmæssige er, kan vi fx se i forbindelse med oplevelsen af eksistentiel meningsløshed. Her ser vi, hvorledes det rationelle ligefrem kan blive til en elefant i følelsernes glasbutik. Den eksistentielle meningsløshed ledsages ofte af en uudholdelig kvalmende lede. Ikke over noget, men over alt. På denne baggrund er det forståeligt, hvis både klient og psykolog aktivt forsøger at finde meningsfuldheden uden for dette følelseshelvede, ved at søge den i det rationelle. Men det er en blind vej. Selv de bedste argumenter for tilstedeværelsen af meningsfuldhed vil være meningsløse for den der, oplever livet som meningsløst. Man kan ikke diskutere, om livet er meningsfuldt. Man kan derimod have forskellige erfaringer i forhold til meningsfuldhed. Oplevelsen af meningsfuldhed er i bund og grund en følelsesmæssig erfaring. Den erfaring, at noget i livet har følelsesmæssig værdi. Oplevelsen af meningsfuldhed er i første omgang noget, man opdager, ikke noget, man skaber. Man kan derfor ikke overbevise et menneske om, at et meningsløst liv er meningsfuldt. Har vi erfaret livet som meningsfuldt, kan vi dog svække eller forstærke denne grundlæggende oplevelse gennem vores måde at leve på. Men at forsøge selv at skabe meningsfuldhed ud af det, der er meningsløst, er meningsløst. Magter psykologen at møde klienten i denne meningsløshed i den passive pol, kan der ske et mirakel, nemlig dette: at klienten kan holde ud at være i den passive pol og opleve sin håbløshed. Dermed får den smertefulde håbløshed tilført en værdi. Smerten bliver et udtryk for det, der er værdifuldt, det, klienten mangler eller har mistet. Samtidig er klientens smertefulde forbliven i den passive pol et udtryk for en følelsesmæssig anerkendelse af tabet eller afmagten over for denne mangel. Stillet over for psykologens medfølelse, åbner denne følelsesmæssige anerkendelse af tabet for sorgen, og døren i den følelsesmæssige mur kan åbne sig ind til det meningsfulde menneskelige fællesskab, når psykologen med sin medfølelse overbringer nøglen. En nøgle der imidlertid må være lavet af det rette materiale. Det er nemlig først og fremmest psykologens følelsesmæssige reaktion på klientens fortvivlelse, der formidler medfølelsen. Ordene kan ødelægge nøglen, men ikke skabe den. Lykkes denne kontakt, kan psykologen holde ud at opleve disse følelser sammen med klienten, kan klienten komme til at opleve en dyb taknemmelighed over at have modtaget noget livsvigtigt, som han ikke selv har skabt. Følelsesmæssig kontakt med et andet menneske. Hermed viser livet sig at have en værdi i sig selv, at være meningsfuldt på trods af tabet. Den samme tilstandsspecifikke kontakt kan vi iagttage, når børn spørger til deres eget værd. Her vil selv de mest velmenende ord blot kunne bibringe barnet en rationel viden om sit eget værd. Men barnets følelsesmæssige behov for at være noget værd i fællesskabet må fremskaffes på anden måde. Dette behov tilfredsstilles først og fremmest gennem den nonverbale kommunikation, der udspringer af faderens eller moderens følelsesmæssige reaktioner. Her er det blikket, et knus og et strøg på kinden, der bærer svaret, når barnet med sin søgen efter kontakt stiller spørgsmålet: Hvad er jeg værd? Det er altså psykologens evne til at kunne svare klienten følelsesmæssigt, at turde tillade sig selv at reagere følelsesmæssigt på klientens følelsesmæssige reaktioner, der bærer svaret frem til klientens følelsesmæssige del, når denne del blotter en følelsesmæssig smerte i den passive pol. Kan vi ikke møde hinanden her, bliver den følelsesmæssige smerte vores største trussel, fordi vi da må ty til aggressiviteten eller dissociationen/misbruget for at undgå kontakten med den. Formår vi derimod et nærvær over for den følelsesmæssige smerte i den passive pol, har vi givet smerten og livet de bedste helende betingelser. Vi har taget et stort skridt mod et bedre liv for os selv og den anden og et lille skridt for menneskeheden. Jørn Toustrup, cand.psych., privatpraktiserende psykolog Nr PSYKOLOG NYT 23

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at

Læs mere

Eksistens Af Jørn Toustrup

Eksistens Af Jørn Toustrup Eksistens Af Jørn Toustrup 8 Nr. 19. 2003 PSYKISK SUNDHED gennem relationen Psykoterapi går i bund og grund ikke ud på andet end det, livet går ud på: at leve et ordentligt liv, vi kan stå inde for i medfølelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn 13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation

Læs mere

Maj-juni serien Episode 4

Maj-juni serien Episode 4 15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er...

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. At finde sig selv. Når det er flovt at være mig. Respekt for sig selv. Skam er... Fra skam til selvrespekt Skam - medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors Medarbejdere 23. November 2017 Selvrespekt Respekt for sig selv At være sammen med

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Tilstandsdifferentieret

Tilstandsdifferentieret Introduktion Af Jørn Toustrup Tilstandsdifferentieret PSYKOTERAPI Vægten ligger på nærværet, medfølelsen og accepten af det givne. Jørn Toustrup introducerer tilstandsdifferentieret psykoterapi og menneskesynet

Læs mere

Smerteforståelse Smertetackling

Smerteforståelse Smertetackling Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Et almindeligt liv med særlige vilkår

Et almindeligt liv med særlige vilkår Et almindeligt liv med særlige vilkår Bettina Paulsen Cand. Psyk. Mail: bepa@rcfm.dk En kronisk sygdom En kronisk sygdom indebærer brud på de selvfølgelig, som vi baserer liv og dagligdag på. Der skal

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 21.s.e.trinitatis Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Lindvig Osmundsen Side 1 11-11-2015 Prædiken til 21.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Johs. 4,46-53. Det er ikke let at bevare troen. Men kan vi leve uden troen? Den kamp kender vi. Der er ikke ret mange

Læs mere

LPFS-SR Side 1 af 5. 9 Det siger mig ikke ret meget at komme tæt på andre

LPFS-SR Side 1 af 5. 9 Det siger mig ikke ret meget at komme tæt på andre LPFS-SR Side 1 af 5 ID/NAVN: DATO: Instruktion: Anfør venligst i hvilken grad de følgende udtryk passer på dig. 1 På tværs af mange forskellige situationer, formår jeg at opføre mig på en måde, der er

Læs mere

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.

2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. 2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Går du rundt med gammel sorg i kroppen?

Går du rundt med gammel sorg i kroppen? Går du rundt med gammel sorg i kroppen?, thetahealer Gå r du rundt med g a mmel so rg i kro ppen? Mange af os har lært os at skulle være stærke, ikke græde. Ingen skal se vore følelser, vi skal være stærke

Læs mere

Kærlighed og selvbeskyttelse

Kærlighed og selvbeskyttelse At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital

Smerter. Aarhus Universitetshospital Smerter kan påvirke dig på mange måder: De kan forhindre dig i at være aktiv i din hverdag De kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet, så som at nyde samvær

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

PeakStates k l i n i k k e n

PeakStates k l i n i k k e n PeakStates k l i n i k k e n Methods for Fundamental Change in the Human Psyche 99% af alle traumer starter før fødslen Nye veje til et liv i balance med PeakStates Harmoni, balance og momentvis lykkefølelse

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer

Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer Relationer, der virker! Psykoterapiens relationelle faktorer Faktorer i psykoterapi Relation 30% Placebo 15% Teknik 15% Klient 40% Effektive elementer i den terapeutiske relationen Alliance Cohesion i

Læs mere

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?

Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens

Læs mere

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW

Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW Psykiske reaktioner hos mennesker ramt af kræft VED PSYKOLOG ELIANE VON BÜLOW 2 KRÆFT OG IDENTITET Program KRÆFT MEDFØRER TAB TAB MEDFØRER SORG TO-SPORS-MODELLEN SORGENS TO SPOR UVISHEDEN OG ANGSTEN ANGSTEN

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder: SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,

Læs mere

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.

Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af. Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

STEP1. Indrøm det. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for vores destruktive mønster, og at vi ikke kunne klare vores eget liv.

STEP1. Indrøm det. Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for vores destruktive mønster, og at vi ikke kunne klare vores eget liv. STEP1 Indrøm det Vi indrømmede, at vi var magtesløse over for vores destruktive mønster, og at vi ikke kunne klare vores eget liv. Fortrængning Jeg har altid elsket store bål. Sammen med min bedste ven,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387

Læs mere

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30

Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 Fastegudstjeneste onsdag d. 3. feb. 2010 kl. 19.30 V/ Betina Inauen, Mindtools Første indlæg: Om modgang og det frie valg Fasten er den periode, hvor vi i kirken får fortalt om Jesu vandring i ørkenen,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs.

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. 16,16-22 Sorg og glæde Vi sang tl at begynde med i Kingos fote baroksalme:

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Smerter kan påvirke dig på mange måder:

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Smerter kan påvirke dig på mange måder: merter merter kan påvirke dig på mange måder: De kan forhindre dig i at være aktiv i din hverdag De kan forstyrre din søvn og gøre dig urolig og bange. De kan influere på glæder i livet, så som at nyde

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Din guide til angsteksponering

Din guide til angsteksponering Din guide til angsteksponering 9 øvelser til at komme i gang med angsteksponering Indtilkernen.com 30. juni 2017 Af Matilde Rudolph All Rights Reserved Da jeg første gang læste om angsteksponering læste

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

At tale om det svære

At tale om det svære At tale om det svære Parkinsonforeningen Viborg, d. 22.5. 2015 Charlotte Jensen, autoriseret psykolog www.charlottejensen.dk Kronisk sygdom og almindelige krisereaktioner Ved akut krise: Uvirkeligt, osteklokke,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder

Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller

Læs mere

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. Respekt for sig selv. Skam vedrører selvforståelse

Fra skam til selvrespekt. Selvrespekt. Respekt for sig selv. Skam vedrører selvforståelse Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors konferance 2018 Fra skam til selvrespekt Skam - medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors Medarbejdere 8. November 2018

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen.

Når selvtilliden er lav, har man en tendens til at give op på forhånd, eller man bebrejder sig selv, hvis man ikke klarer opgaven eller situationen. Selvtillid og selvværd Selvværd og selvtillid I denne artikel (4 sider) kan du læse om selvværd og selvtillid. Du kan også læse om assertion, der kan oversættes med sund selvhævdelse, og du kan læse om

Læs mere

Sådan ruster vi børn til livet. Sofie Münster

Sådan ruster vi børn til livet. Sofie Münster Sådan ruster vi børn til livet Sofie Münster At være der for dem uden at gøre det for dem Et guidende princip Det starter med os selv Vi har for meget fokus på resultater frem for på processen Vi roser

Læs mere

Hjælpespørgsmål og huskenoter til dit arbejde efter webinaret

Hjælpespørgsmål og huskenoter til dit arbejde efter webinaret Hjælpespørgsmål og huskenoter til dit arbejde efter webinaret Jeg tror på, at du, ligesom jeg, kan lykkes med at blive glad og fri. At du kan lære at sige fra, slippe den umulige opgave og stå stærkt i

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Emotionel intelligensanalyse

Emotionel intelligensanalyse Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel

Læs mere

Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30

Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30 1 Citater fra Et Kursus i Mirakler med kommentarer af Barbara Tranberg 1-30 1. Der er ingen sværhedsgrader for mirakler. Det ene er ikke "vanskeligere" eller "større" end det andet. De er alle ens. (T-1.I.1-3)

Læs mere

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et

Læs mere

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..

23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen.. Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Skam Medfødt og Cllært. Når skam fører Cl sjælemord

Skam Medfødt og Cllært. Når skam fører Cl sjælemord Skam Medfødt og Cllært. Når skam fører Cl sjælemord Chefpsykolog Lars J. Sørensen SPOR Synlighedsdag Aalborg 24. sept 2016 Når jeg føler mig set, er jeg Det er igennem de afspejlende samspil med de vigcge

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere