Analyse 9. juni Finanspolitikken i 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse 9. juni 2013. . Finanspolitikken i 2014"

Transkript

1 9. juni Finanspolitikken i 2014 De Økonomiske Råd (DØR), Økonomi- og indenrigsministeriet (ØIM) samt Nationalbanken (NBK) har fremlagt nye konjunkturvurderinger i løbet af foråret. De peger alle på en vis fremdrift i økonomien men at konjunkturerne fortsat vil være ret svage i Med udgangspunkt i disse skøn og en enkel, stabiliseringspolitisk tommelfingerregel kan det anslås, at finanspolitikken i 2014 bør have en aktivitetsvirkning på mellem 0 og godt ½ pct. af BNP, hvis det alene er konjunkturhensyn, som skal være retningsgivende. Beregningen bygger på den finanspolitiske tommelfingerregel, som DØR analyserede sig frem til i deres forårsrapport fra Ifølge ØIM vil den finanspolitik, som i øjeblikket ligger i kortene, medføre et negativt vækstbidrag på ca. 0,2 pct. af BNP i Men samtidig ser det ud til, at der fortsat er luft i budgettet for 2014, uden at man bryder med EU's henstilling, samt reglerne i Budgetloven og stabilitets- og vækstpagten. Hvis regeringen fortsætter sin strategi med at gå til grænsen af, hvad reglerne tillader, kan finanspolitikken lempes midlertidigt med op mod 7 mia. kr. i forhold til det som nu er planlagt. Det ville betyde, at finanspolitikken samlet kunne styrke væksten med op til 0,2 pct. af BNP i 2014, hvilket er indenfor det nævnte interval. Hvis talgrundlaget i Økonomisk Redegørelse lægges til grund, er det derfor ikke budgetlov eller EU-regler, som står i vejen for en finanspolitik, der er nogenlunde afstemt med konjunktursituationen. DØR vurderer imidlertid, at den planlagte finanspolitik i 2014 vil svække væksten med ¾ pct. dvs. væsentligt mere end det, som ØIM vurderer. Det kan forklare, at DØR venter et større outputgab i 2014 end ØIM. Og det betyder, at der i givet fald skal bruges væsentligt flere penge for at sikre en neutral eller svagt lempelig finanspolitik til næste år - og det ville i givet fald bryde med budgetlovens bestemmelser. Det er således ikke mindst på dette FONDEN KRAKA KOMPAGNISTRÆDE 20A, 3. SAL 1208 KØBENHAVN K

2 punkt, at DØRs og regeringens vurdering adskiller sig fra hinanden. Det er uheldigt, hvis de forskellige finanspolitiske anbefalinger på den måde knytter sig til tekniske spørgsmål om opgørelsen af finanspolitikkens aktivitetsvirkninger. Det bør sikres, at opgørelserne sker efter sammenlignelige og gennemskuelige principper, og der savnes en konsekvent og fuldt dækkende vurdering af de tiltag, som ikke direkte påvirker det offentlige budget, men som udgør en væsentlig del af den aktuelle historiefortælling om finanspolitikken. Det gælder fx metrobyggeri, reparation af almene boliger, vindmøller, Femern-broen, investeringer på spildevandsområdet, kloakker osv. Ellers er det vanskeligt, at vurdere virkningerne af de beslutninger, som udgår fra Folketinget mv. og det svækker mulighederne for at tilrettelægge en hensigtsmæssig finanspolitik i Under alle omstændigheder er det Krakas vurdering, at regeringen i sin tilrettelæggelse af finanspolitikken for 2014 bør fortsætte med at gå så tæt på EU-regler og budgetlov, som det nu er muligt. Det skal ses i lyset af den fortsat afdæmpede konjunktursituation, og at de offentlige finanser samlet set er i rimelig god stand, bl.a. som følge af de senere års reformer. Budgetreglerne skal imidlertid overholdes. Det er særligt vigtigt, at Danmark kommer ud af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2014, hvor ECOFIN-rådet skal tage stilling til spørgsmålet. Det vil bl.a. kræve, at den strukturelle saldo styrkes med omkring 1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013, og at det forventede underskud i 2015 ikke overstiger 3 pct. af BNP. Kontakt: Jens Hauch Jakob Hald Cheføkonom Direktør Tlf Tlf

3 Dosering af finanspolitikken i 2014 Hvilken aktivitetsvirkning er der som udgangspunkt brug for? DØR anbefaler i den netop udgivne rapport (Dansk Økonomi, Forår 2013) en mere ekspansiv finanspolitik i 2014 end ØIM og NBK. En af forklaringerne er måske, at der ifølge DØR er mere ledig kapacitet i økonomien i 2014 end det, som Nationalbanken og regeringsøkonomerne anslår. Ifølge DØR udgør outputgabet ca. -3 pct. af BNP i ØIM og NBK når frem til, at outputgabet er noget mindre, henholdsvis -2½ og -1¼ pct. af BNP, jf. tabel 1. Tabel 1. Outputgab og finanspolitikkens aktivitetsvirkning Outputgab, 2014 Finanspolitisk aktivitetsvirkning Korrigeret outputgab Tommelfinger- Regel DØR -3 -¾ - 2¼ ½ ØIM -2½ -0,2-2¼ ½ NBK -1¼ ml. 0 og ¼ Anm. Det korrigerede outputgab er beregnet som outputgabet i 2014 korrigeret for det finanspolitiske bidrag, dvs. 1. minus 2. søjle. Aktivitetsvirkningen under tommelfingerreglen (sidste søjle) er opgjort som ¼ af det korrigerede outputgab. For NBK er der ikke fundet detaljerede oplysninger om vurderingen af finanspolitikken. Derfor er det beregningsteknisk lagt til grund, at finanspolitikken bidrager negativt med mellem -0,2 og -3/4 af BNP i NBKs vurdering. I det ene tilfælde vil det korrigerede gab være mindre end 1 pct. af BNP. I dette tilfælde tilsiger den finanspolitiske regel en aktivitetsvirkning på 0. Kilde: DØR (2013): Dansk Økonomi, Forår DØR (2007): Dansk Økonomi, Forår ØIM (2013): Økonomisk Redegørelse, maj. Nationalbanken og egne beregninger. Disse skøn for outputgabet skal ses i sammenhæng med vurderingen af den finanspolitik for 2014, som i øjeblikket ligger i kortene. DØR mener, at den planlagte finanspolitik i 2014 er væsentligt strammere end det, som ØIM finder frem til. Det kan ses som en forklaring på, at DØRs outputgab er større end det, som ØIM finder i DØR finder således, at den politik, der aktuelt er planlagt, vil dæmpe væksten med ¾ pct. af BNP i Det dækker over en svagt negativ finanseffekt (-0,1 pct. af BNP), samt negative virkninger fra forskellige initiativer, som især virker via den private efterspørgsel. Det er bl.a. investeringsvinduet og tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Disse tiltag er midlertidige og deres ekspansive virkninger ventes at ophøre fra Særligt må investeringsvinduet ventes at medføre lavere investeringer i 2014, end hvis det ikke var indført. ØIM når derimod frem til, at finanspolitikken dæmper væksten med 0,2 pct. af BNP i Bidraget kommer fra en svagt positiv etårig finanseffekt (0,1 pct. af BNP) og negative virkninger fra andre dele af den medregnede politik. Blandt 3

4 andet indgår investeringsvinduet og efterlønsbidrag som i DØRs beregning, men også visse initiativer uden for det offentlige budget. De to opgørelser af finanspolitikken er ikke helt sammenlignelige, og i begge tilfælde savnes en fuldt dækkende opgørelse af de tiltag, der sker via offentligt ejede selskaber og den almene sektor mv. dvs. uden for det offentlige budget. Det drejer sig fx om metrobyggeri, Femern bælt-forbindelsen, kloakker, alment byggeri, vindmøller osv. I DØRs skøn er eventuelle bidrag herfra tilsyneladende ikke medtaget, mens der i regeringens opgørelse kun indgår en del af de semioffentlige aktivitetsområder. Det er uheldigt da vurderingen af de finanspolitiske beslutninger ikke bør bero på, hvordan produktionen er organiseret. Samlet er der imidlertid konsensus om, at vi har lavkonjunktur af en vis styrke med et pænt negativt outputgab i Ved en neutral finanspolitik ligger institutionernes skøn for outputgabet fra omkring -1 pct. af BNP (NBK) til ca. -2¼ pct. af BNP (ØIM og DØR). Ud fra rent konjunkturmæssige hensyn er der derfor ikke grundlag for stramninger af finanspolitikken i DØR har tidligere (Forårsrapporten fra 2007) udviklet en tommelfingerregel, som kan give et bud på, hvordan finanspolitikken skal være i 2014, hvis konjunkturhensyn skal være retningsgivende. Reglen siger, at finanspolitikken samlet skal lempes med en fjerdedel af det samlede (negative) outputgab, men kun hvis outputgabet overstiger -1 pct. af BNP (for at undgå finetuning ). Lægges denne regel til grund skulle finanspolitikken dermed samlet give et positivt aktivitetsbidrag på ca. ½ pct. af BNP i 2014, hvis de skønnede outputgab fra DØR og ØIM anvendes i beregningen. Hvis Nationalbankens opgørelse af outputgabet anvendes skal finanspolitikken i 2014 derimod være omtrent neutral eller måske svagt ekspansiv. Med afsæt i de tre institutioners skøn, ville reglen således samlet tilsige, at finanspolitikken skulle understøtte aktiviteten med 0-½ pct. af BNP i 2014, med vægten på den høje ende af intervallet, jf. tabel 1. Den finanspolitiske regel skal som nævnt ses som en tommelfingerregel, der giver et udgangspunkt for vurderingen af finanspolitikken i en situation, hvor der fx ikke er risiko for højere renter som følge af svækket tillid til de offentlige finanser. Reglen ville eksempelvis ikke give mening for lande som Grækenland og Spanien, og næppe heller for Danmark, hvis finanspolitikken eksplicit og tilsigtet brød med reglerne i Stabilitets- og vækstpagten. Som det også anføres af DØR, kan reglen altså ikke stå alene. En vigtig fordel ved reglen er til gengæld, at den bygger på en analytisk tilgang, og at vurderingen af finanspolitikken dermed som udgangspunkt ikke bliver holdningspræget og baseret på uklare præmisser. 4

5 Er der mere plads i budgettet? Det er et centralt hensyn i tilrettelæggelsen af finanspolitikken, at Danmark kommer ud af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Hvis det sker som forventet, vil det være budgetlovens bestemmelser, som i første omgang vil sætte grænser for finanspolitikken i Loven siger, at den strukturelle saldo ikke må udvise et underskud, som overstiger ½ pct. af BNP. Med de foreløbige skøn fra ØIM, er der udsigt til, at den strukturelle saldo vil vise et underskud på 0,1 pct. af BNP i 2014, jf. tabel 2. Hvis der skal planlægges med en minimal margin ift. budgetlovens krav, er der dermed ca. 0,3 pct. af BNP eller 5½ mia. kr. som kan medgå til at lempe finanspolitikken i 2014, uden at komme i konflikt med budgetlovens grænse. Går man helt til grænsen er der ca. 0,4 pct. af BNP eller godt 7 mia. kr. i reserve. Disse tal skal dog ses i sammenhæng med, at skønnet for struktursaldoen kan blive revideret når der kommer mere information, og at grundlaget for finanspolitikken derfor kan være et andet allerede i efteråret, hvor finanslovsforslaget fremlægges. Hvis det lægges til grund, at de 5-7 mia. kr. anvendes til at lempe finanspolitikken, så ville finanspolitikken i 2014 kunne understøtte væksten med mellem 0 og 0,2 pct., i stedet for at dæmpe væksten med 0,2 pct. (som i ØIMs skøn). Det kræver dog at pengene bruges på områder med høj finanseffekt. Det kunne fx være fremrykket vækst i det offentlige forbrug eller offentlige investeringer. Dermed ville finanspolitikken være rimeligt afstemt med konjunktursituationen, idet aktivitetsvirkningen ville ligge inden for det interval på 0-½ pct. af BNP, som virker rimeligt med baggrund i de foreliggende konjunkturvurderinger fra DØR, NBK og ØIM, jf. afsnit 1. Tabel 2. Strukturel saldo i 2014 og afstand til grænse i budgetlov ØIM DØR Strukturel saldo i ,1-0,4 Manko ift. budgetlovens grænse -Med margin på 0,1 pct. af BNP -Uden margin Mulig aktivitetsvirkning -0,3 (5½ mia. kr.) -0,4 (7¼ mia. kr.) 0 0,2 pct. 0-0,1 (1¾ mia. kr.) - 2/3 pct. Manko ift. ¾ pct. af BNP -Med margin på 0,1 pct. af BNP -0,3 (5½ mia. kr.) -Uden margin -0,4 (7¼ mia. kr.) Mulig aktivitetsvirkning -1/3 -½ pct. Anm: Alle kursiverede tal er opgjort af Kraka. Finanspolitikkens aktivitetsvirkninger i første del af tabellen er opgjort som -0,3 plus virkningen af den lempelse, der kan gennemføres indenfor budgetlovens grænse, givet regeringsøkonomernes skøn for den strukturelle saldo i Med lille margin menes, at der forstsat efter lempelsen er 0,1 pct. af BNP til at grænsen nås. I den sidste del af tabel- 5

6 len (DØR-delen) er mankoen ift. grænsen beregnet med udgangspunkt i DØRs skøn for den strukturelle saldo, også i det tilfælde, hvor grænsen i budgetloven antages nedsat til -0,75 pct. af BNP. Finanspolitikkens aktivitetsvirkninger tager her udgangspunkt i DØRs skøn på -3/4 pct. af BNP, hvortil kommer de viste lempelser inden for de anførte grænser. I beregningen af den mulige lempelse antages at BNP svarer til 1800 mia. kr. Det er desuden antaget at en lempelse på 0,1 pct. af BNP medfører en aktivitetsvirkning på 0,1 pct. af BNP. Den mulige lempelse i kroner er angivet i parentes. Kilde: DØR (2013): Dansk Økonomi, Forår 2013, ØIM (2013): Økonomisk Redegørelse, maj 2013, samt egne beregninger Ifølge regeringens foreløbige og usikre skøn (i det seneste Konvergensprogram fra april, 2013), vil underskuddet i 2015 være lige knap 3 pct. af BNP. Hvis finanspolitikken lempes i 2014 med virkning på finanserne ind i 2015 eller der kommer negative overraskelser fx fra pensionsafkastbeskatningen, kan det blive nødvendigt at opjustere det forventede underskud i Det vil i givet fald øge risikoen for, at man ikke kan komme ud af proceduren i 2014, og at dansk finanspolitik dermed kommer under administration i yderligere nogen tid, jf. boks 1. Det hensyn bør også indgå i fastlæggelsen af finanspolitikken for Hvis der tages afsæt i DØRs mere kontraktive skøn for finanspolitikkens aktivitetsvirkninger, skal der findes mia. kr. for at sikre en aktivitetsvirkning, som er omtrent neutral. Det vil svække den strukturelle saldo med et lignende beløb og dermed bryde budgetlovens grænser. Efter DØRs vurdering viser den strukturelle saldo et underskud på knap 0,4 pct. af BNP i Dvs. at der stort set ikke er plads til lempelser, hvis det hypotetisk blev lagt til grund, at det var DØRs opgørelse af den strukturelle saldo, som var basis for budgetloven. DØR anbefaler imidlertid samtidig, at budgetlovens grænser sættes ned fra -½ til -¾ pct. af BNP, jf. boks 1. Det ville give mulighed for at planlægge en yderligere lempelse, som svarer til mellem 5½ og godt 7 mia. kr. (afhængig af om man fastholder en lille margin). Det er det samme, som når der tages udgangspunkt i ØIMs konjunkturgrundlag og den gældende grænse i budgetloven. Med en konsekvent anvendelse af DØRs konjunkturvurdering er der således kun et begrænset potentiale for at lempe finanspolitikken i Finanspolitikkens aktivitetsvirkning ville, når DØRs skøn systematisk lægges til grund, være mellem -1/3 og -½ pct. af BNP. Boks 1. Krav i stabilitets- og vækstpagt og budgetlov 3 pct. grænsen I Stabilitets- og vækstpagten er det centrale krav, at de offentlige finanser ikke må vise underskud, som overstiger 3 pct. af BNP. Hvis et land bryder grænsen kan landet komme ind i EU's særlige procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Det medfører at 6

7 der skal gennemføres tiltag, som styrker de offentlige finanser med mindst ½ pct. af BNP i gennemsnit om året i en nærmere angivet periode. Danmark er kommet ind i denne særlige procedure, og skal derfor styrke den strukturelle saldo med 1½ pct. af BNP fra 2011 til Danmark fik henstillingen herom i foråret 2010, og den daværende regering gennemførte derfor genopretningspakken (herunder dagpengereformen) med henblik på at leve op til henstillingen. Hvis EU-kommissionen og EU's Økonomi- og finansministre (ECOFIN-rådet) finder, at Danmark lever op til denne henstilling, kan Danmark komme ud af proceduren igen. Det vil formentlig ske i foråret 2014, hvor kommissionen og ECOFIN skal tage stilling til spørgsmålet. Men det kræver givetvis, at det offentlige underskud også forventes at være omkring eller mindre end 3 pct. af BNP i Ellers kan man vanskeligt sige, at underskuddet mere vedvarende er bragt ned under grænsen. Ifølge regeringens skøn (i det seneste Konvergensprogram fra april), er underskuddet i 2015 lige knap 3 pct. af BNP. Den strukturelle saldo skønnes til -0,2 pct. af BNP i Begge dele kan sætte nogle begrænsninger for finanspolitikken, også i MTO en i Stabilitets- og vækstpagten og budgetloven Ifølge Stabilitets- og Vækstpagten skal det enkelte EU-land fastsætte et mellemfristet mål for den strukturelle offentlige saldo (medium-term objective, MTO). Disse mål fastsættes efter en fælles metode, som sætter minimumsstandarder for målsætningen. For Danmark har mindstekravet gennem mange år været -½ pct. af BNP. Formålet med mindstekravet til MTO en er bl.a. at sikre en tilstrækkelig stor sikkerhedsmargin, således at det faktiske offentlige underskud ikke overstiger Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct.s grænse i en normal lavkonjunktur. MTO-målsætningen spiller en central rolle i finanspagten, hvor de deltagende lande forpligter sig til at overholde deres nationalt fastsatte MTO (dog som hovedregel mindst -½ pct. af BNP hvert år). Desuden har landene forpligtet sig til at forankre denne forpligtelse i national lov. I Danmark sker det i budgetloven. I Budgetloven står således, at Den samlede budgetstilling på de samlede offentlige finanser skal være i balance eller udvise overskud, samt at dette krav anses for overholdt hvis den strukturelle saldo er på niveau med det mellemfristede mål, der er fastsat i den reviderede stabilitets- og vækstpagt, og med en nedre grænse for et strukturelt underskud på 0,5 pct. af bruttonationalproduktet. Sådan som loven er formuleret (den sidste bisætning), vil budgetgrænsen på -½ pct. af BNP således ikke automatisk blive ændret til fx - ¾ pct. af BNP bare fordi mindstekravet til MTO en (eller det nationalt fastsatte saldomål) skulle blive reduceret. En lavere grænse i loven ville således givetvis kræve en lovændring, hvilket som udgangspunkt kræver enighed blandt de partier, der var med til at beslutte budgetloven. Dvs. regeringspartierne, samt V og K. 7

8 EU-kommissionen har på grund af ændrede regneprincipper og ændret periodeafgrænsning fundet, at Danmark kan sætte MTO-mindstegrænsen den ned til -¾ pct. af BNP. Regeringen har imidlertid valgt at fastholde sine målsætninger for MTO en, jf. Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser. DØR har i forlængelse heraf foreslået, at man bør bruge anledningen til at sætte saldogrænsen i budgetloven ned til ¾ pct. af BNP. Begrundelsen er bl.a., at det på kort sigt kan skabe lidt mere plads i finanspolitikken. DØR har imidlertid ikke foretaget en vurdering af, om man ved at nedsætte MTO-grænsen, vil komme i konflikt med den centrale 3-procents grænse i en normal lavkonjunktur. Det må ellers vurderes at være det det centrale spørgsmål i sagen, idet de ellers er tale om en mere grundlæggende diskussion om 3-procents grænsen i Stabilitets- og vækstpagten. Den MTO-grænse, der diskuteres, er som nævnt udtryk for en mindstegrænse for de nationale mål for den strukturelle saldo. Hvis den strukturelle saldo i Danmark svarede til -¾ pct. af BNP hvert år frem til 2020, ville finanspolitikken således være klart uholdbar. De formelle mellemfristede målsætninger, som Danmark har haft, har af samme grund været mere ambitiøse end mindstegrænsen. I 2020-planen sigtes efter strukturel balance i 2020, og det lægges til grund at den strukturelle saldo ikke må vise underskud på mere end ½ pct. af BNP i årene frem mod 2020 (hvilket er det hidtidige MTO-krav). Kort om konjunktursituation På baggrund af den forventede konjunktursituation og den aktivitetsdæmpende politik, som aktuelt er planlagt i 2014, virker det fornuftigt, hvis regeringen fortsætter sin strategi med at lægge sig så tæt på budgetlovens bestemmelser og EU-kravene som muligt. Det kan hvis ØIM s vurdering af finanspolitikken lægges til grund medføre en aktivitetsvirkning i 2014, som er nogenlunde afstemt med den forventede konjunktursituation. Der bør således lægges vægt på, at Danmark kommer ud af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud i 2014, og at de øvrige EU-bestemmelser overholdes. Hvis der ønskes lidt robusthed overfor negative overraskelser, kan der argumenteres for, at man ikke på nuværende tidspunkt bruger alle frihedsgrader i den økonomiske politik, dvs. at man i planlægningen holder en lille afstand til de formelle grænseværdier. De krav der mere præcist stilles til den planlagte politik, må desuden kunne afklares nærmere med kommissionen. Det er samtidig vigtigt at huske, at Danmark stadig har pænt store underskud på de offentlige finanser, og økonomien vil være meget skrøbelig overfor tab af tillid til den samlede økonomiske politik. Kombinationen af fastkurspolitik, stor udbredelse af variabelt forrentede og afdragsfrie lån, en stor finansiel sektor, samt at 8

9 Danmark er et lille land, stiller særlige krav om stærk offentlige økonomi og tillid til finanspolitikken, navnlig i dårlige tider. Det kan tilsige en vis forsigtighed i finanspolitikken, og særligt, at diverse regler og henstillinger overholdes. Måske er der bedring på vej Samtidig er vækstudsigterne formentlig bedre end de har været i nogen tid. Pengepolitikken i ECB er historisk lempelig, og der er ikke udsigt til særligt markante stramninger det nærmeste år. Renteniveauet ser derfor ud til at blive forholdsvist (og usædvanligt) lavt i Danmark nogen tid endnu, hvilket isoleret set reducerer behovet for finanspolitiske lempelser. Det gælder navnlig hvis sundhedstilstanden i den finansielle sektor styrkes yderligere, og den strammere regulering af sektoren sker i et tempo, som ikke unødigt dæmper udlån og efterspørgsel. Konkurrenceevnesvækkelsen under højkonjunkturen er også ved at være rettet op igen bl.a. i kraft af lave danske lønstigninger, ligesom der er tegn på grøde i boligmarkedet, hvor prisen på ejerlejligheder i storbyerne bl.a. er gået frem. Opsparingen er meget høj i husholdninger og virksomheder, og nedbringelsen af gæld efter højkonjunkturen er relativt fremskreden. Mange virksomheder har rationaliseret driften, og der er gennemført en række reformer, som kan styrke væksten, når konjunkturerne vender. Det ser også ud til, at gældskrisen i Sydeuropa er ved at komme under mere kontrol. Det kan styrke tilliden og optimismen også i Danmark. Risikopræmierne i landene er reduceret siden sidste sommer, bl.a. i kraft af ECBs lancering af sit opkøbsprogram og på trods af usikkerheden i tilknytning til det Italienske parlamentsvalg og den klodsede håndtering af Cypern-krisen. Kapitalflugten fra landene er ophørt eller vendt, og der er gennemført forskellige strukturreformer, som kan understøtte væksten i landene, når opgangen på et tidspunkt får fat. Samtidig er det centralt at flere lande nu har fået mere tid til at genoprette deres finanser, uden at det tilsyneladende har forøget deres statsrenter eller presset på deres banksystemer i nævneværdigt omfang. I EU-landene er hovedparten af de planlagte finanspolitiske stramninger gennemført. Selv om de finanspolitiske udfordringer fortsat er store i hele den vestlige verden, er der således færre synlige negative risici end tidligere, og dermed større sandsynlighed for en periode med pænere vækst i produktion og efterspørgsel. Uklart hvor mange ledige resurser der er i økonomien Endelig er det uklart hvor mange ledige resurser der egentlig er i økonomien og på det danske arbejdsmarked. De seneste to-tre år har BNP ligget ret fladt, 9

10 mens ledigheden har været uændret og beskæftigelsen kun er faldet svagt. Det kan indikere at den underliggende produktivitetsvækst måske er mindre end det, der er lagt til grund i beregningerne af outputgabene. Desuden er en væsentlig del af outputgabet udtryk for, at arbejdsstyrken er faldet meget under krisen. Det er imidlertid uklart, hvorvidt ny fremgang vil trække arbejdsstyrken op igen, samt hvor mange arbejdskraftresurser, der i givet fald er tale om. Efter DØR s skøn er beskæftigelsen omkring lavere end i en normal konjunktursituation. Det svarer til, at beskæftigelsen under normale forhold skulle kunne være godt større end i 2006, der ellers ses som et år med højkonjunktur. Regeringsøkonomerne og Nationalbanken vurderer også, at der er et relativt stort beskæftigelsesgab, men de ligger under DØR s skøn. I alle vurderinger er det særligt et stort fald i arbejdsstyrken siden 2008, der tages som udtryk for, at der er mange ledige resurser på arbejdsmarkedet. Hvis man ser på bruttoledigheden er der derimod ikke så langt op til fuld kapacitetsudnyttelse. Bruttoledigheden er i dag lavere end i 2006, og markant mindre end i 2001, hvor den forrige SR-regering gik til valg på en vellykket økonomisk politik i 0 erne. Langtidsledigheden er også lav i historisk målestok. I Efterårsrapporten fra 2012 regnede DØR sig frem til, at bruttoledige havde mindst lige så stor sandsynlighed for at komme i job i 2011 (dvs. efter finanskrisen) som i 2005 og 2006, som normalt opfattes som neutrale eller ligefrem højkonjunkturår. Også beskæftigelsen herunder den private beskæftigelse er faktisk højere end i 2005, som normalt ses som et fornuftigt konjunkturår. Når der i dag er lavkonjunktur, i betydningen færre beskæftigede end i en normal konjunktursituation, skal man derfor se det i sammenhæng med, at den strukturelle beskæftigelse er steget væsentligt. Ifølge DØRs seneste tal har fremgangen været på ca fra 2005 til Det styrker vækstgrundlaget på lidt længere sigt og afspejler bl.a. befolkningsudviklingen, flere udenlandske arbejdere i Danmark og reformer på arbejdsmarkedet (fx for de lidt ældre årgange). Dansk økonomi er således i en lavkonjunktur, det gælder også arbejdsmarkedet, men bruttoledigheden er relativt lav i historisk målestok, og det er ikke usandsynligt at der inden for få år kan opstå flaskehalse og fornyet lønpres, når et opsving begynder at få fat. Tilsvarende kan boligmarkedet formentlig hurtigt skifte gear, når vilkårene er til stede. Flere af de forhold, som var med til skabe de kraftige boligprisstigninger i 0 erne, er således mere eller mindre intakte. Det gælder bl.a. ejendomsværdiskattestoppet og adgang til lån med lav ydelse. Men det ændrer ikke på, at en svagt lempelig finanspolitik i 2014 forekommer mere hensigtsmæssig end en egentlig stramning. Det forudsætter imidlertid, at lem- 10

11 pelsen har midlertidig karakter og at pengene kan findes uden at komme i en ny konflikt med EU-reglerne. 11

Behov for en stram finanslov

Behov for en stram finanslov EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Analyse 21. august 2012

Analyse 21. august 2012 21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger

Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nye spilleregler for finanspolitikken: Muligheder og begrænsninger Nationaløkonomisk Forening Den 6. marts 2013 John Smidt Sekretariatschef i DØRS Oversigt 1. Kort om de hidtidige finanspolitiske rammer

Læs mere

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål

Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi

Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi Chefanalytiker Frederik I. Pedersen Økonomisk kommentar: Foreløbigt Nationalregnskab 3. kvt. 2014 Fem kvartaler i træk med positiv vækst i dansk økonomi De foreløbige Nationalregnskabstal for 3. kvartal

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

17.000 færre offentligt ansatte i 2011

17.000 færre offentligt ansatte i 2011 17.000 færre offentligt ansatte i 2011 Regeringens økonomiske plan skrider med ca. 10 mia. kr. alene i 2010 ifølge en række prognoser som følge af overskridelsen af regeringens målsætning om nulvækst i

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011

Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 2011 Regering misbruger EU-henstilling som undskyldning for hestekur i 211 er EU's absolutte duks, når det kommer til holdbare offentlige finanser og mulighederne for at klare fremtidens udfordringer. Men samtidig

Læs mere

Økonomisk Redegørelse. December 2015

Økonomisk Redegørelse. December 2015 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 Økonomisk Redegørelse December 15 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Rammerne for den økonomiske politik - Hvad er der råd til? Ved Chefanalytiker Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www. ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd økonomisk-politisk tænketank og samfundsøkonomisk

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER

KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER KAPITEL II OFFENTLIGE FINANSER II.1 Indledning Nye finanspolitiske rammer fra 2014 Formel rolle som finanspolitisk vagthund fra 2014 Udsigt til underskud på godt 3 pct. af BNP i 2015 og 2016 Vigtigt med

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling

Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling 23. oktober 2009 Udfordringer og hensyn i finanspolitikken for 2010 og de kommende år kommentar til DØR-rapportens finanspolitiske anbefaling Resumé og overordnede kommentarer Danmark fører aktuelt en

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer

Analyse. Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb. 25. august 2015. Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Analyse 2. august 201 Stigende temperatur på boligmarkedet kalder på meget snarlige indgreb Af Jens Hauch og Bjørn Meyer Temperaturen stiger på boligmarkedet. Priserne er over deres strukturelle niveau,

Læs mere

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:

RESUME. Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: RESUME Dette forårs rapport fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Holdbar finanspolitik Tilbagetrækning Konjunkturerne præget af stilstand

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i 2020- planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. 22. maj 12 Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i - planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse. Af Jakob Hald og Esben Anton Schultz Partiernes udmeldinger og beregnede konsekvenser

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Offentlige Finanser 2014

Offentlige Finanser 2014 Offentlige Finanser 2014 Juni 2014 Formandskabet OFFENTLIGE FINANSER 2014 De Økonomiske Råds formandskab JUNI 2014 Indholdsfortegnelse Forord 2 1. Indledning og opsummering 4 2. Strukturel saldo 10 3.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015

Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 Viden til tiden Vejrudsigten for global økonomi: Hvad betyder det for Danmark og din virksomhed November 2015 For spørgsmål eller kommentarer kontakt: Kim Fæster 89 89 71 67/60 75 62 90 kf@jyskebank.dk

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2013 Notatet kommenterer Vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 8. oktober 2013. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016

DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 DANMARKS NATIONALE REFORM - PROGRAM 2016 APRIL 2016 Indhold 1. Indledning... 7 2. Den økonomiske ramme... 9 3. De landespecifikke anbefalinger... 17

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015

Strukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 294 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris

Figur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået

Læs mere

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse

Maj 2016. Økonomisk Redegørelse Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 Økonomisk Redegørelse Maj 216 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Note 8. Den offentlige saldo

Note 8. Den offentlige saldo Samfundsbeskrivelse B Forår 1 Hold 3 Note 8. Den offentlige saldo 8.1 Motivation Offentlige saldo: Balancen som resulterer fra de offentlige udgifter og indtægter Offentlig saldo = offentlige indtægter

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 21 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske Semester:

Læs mere