Baby - skal skal ikke?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baby - skal skal ikke?"

Transkript

1 Baby - skal skal ikke? Erfaringer fra kursus med babysimulatorer Afdelingen for Specialinstitutioner 1

2 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 5 Introduktion 6 Baggrund Formål Afgrænsning Deltagere Kurset 10 Undervisningens intentioner Babysimulator De unges udgangspunkt De unges oplevelse af forløbet 15 Bilag 34 Bilag 1: Semistruktureret spørgeguide enkeltperson-interviews Bilag 2: Semistruktureret spørgeguide gruppeinterviews Bilag 3: Babysimulator døgnrytmer Bilag 4: Avisartikler og link til TV-indslag Efterskrift 42 Vi arbejder videre... Sundhedsplejerskens dagbogsnotater 18 Hjemmebesøg Mødregruppe Undervisernes oplevelse af forløbet 25 Undervisningsforløbet Underviserne Etiske overvejelser Anbefalinger 30 Målgrupper Tilrettelæggelse af undervisningen Indkøb af babysimulatorer Metode og empiri 31 Kvalitative metoder Metodiske ændringer undervejs Empiri Baby - skal skal ikke? Erfaringer fra kursus med babysimulatorer Af Cathrine Hübbe Ibsen i samarbejde med Else Starbæk Olsen, Jette Bonde Schaarup, Signe Bank, Margrethe Frydenborg og Anne Neermann Udgivet af Afdelingen for Specialinstitutioner Møllergade Svendborg Tlf: Layout: Grafisk Afdeling, Svendborg Kommune Fotos: fagfotografen.dk Tryk: Trykteam 2. oplag - lettere redigeret Oktober

3 Baby - skal skal ikke Udviklingshæmmedes LandsForbund indkøbte for et par år siden 6 babysimulatorer fra USA for at udlåne dem til medlemmer, der gerne vil afprøve forældrerollen. Da lærer Else Starbæk Olsen, CSV SydØstfyn, hørte om det, fik hun ideen til at lave et egentligt kursusforløb med simulatorerne og lægge det ind som en del af undervisningen på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Som lærer på den 3-årige ungdomsuddannelse er hun midt iblandt unge kvinder, der ønsker sig en baby for at få en identitet uden at vide, hvad det indebærer at få et barn. Og som mangeårig underviser af mødregrupper for unge, ressourcesvage mødre har hun ofte ønsket, at de unge havde været bedre klædt på, før de traf beslutning om at få et barn. For selvom de unge er glade for deres børn, er der ofte for mange omkostninger for både mødre og børn. Else Starbæk Olsen begyndte derfor at udvikle på kursus-ideen. Hendes udgangspunkt var, at kurset skulle være på de unge kvinders præmisser. Et kursus, der ikke skræmmer dem fra at få børn men giver dem en realistisk smagsprøve på, hvordan det er at have en baby. Afdelingen for Specialinstitutioner, som CSV SydØstfyn hører under, sagde god for ideen og etablerede en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra CSV SydØstfyn samt en sundhedsplejerske og en psykolog fra afdelingens Rådgivnings- og Familiecenter. Kursusforløbet blev udarbejdet, og det første kursus blev holdt på CSV SydØstfyn i efteråret Dette hæfte beskriver forløbet og de erfaringer, som vi fik undervejs. Det er arbejdsgruppens håb, at andre kan bruge kurset og vores erfaringer som et tilbud til såvel unge med særlige behov som andre grupper af unge. Og således være med til at sikre dem et bedre beslutningsgrundlag, når de ønsker sig børn. Vi deler meget gerne ud af vores erfaringer og er også parate til at komme ud og arrangere kurser. Cathrine Hübbe Ibsen AC-konsulent Afdelingen for Specialinstitutioner Juni

4 4

5 Sammenfatning Denne rapport beskriver Babyprojektet 2008 og erfaringerne fra det første 3 ugers kursus på CSV SydØstfyn med anvendelse af babysimulatorer. I kurset indgik 6 kvindelige elever fra den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, som alle gik med ønsket om at få en baby. Formålet med Babyprojektet er at øge unge udviklingshæmmedes beslutningsgrundlag i forhold til at skulle vælge børn til eller fra i deres liv. Det vurderes, at dette formål er opnået med kurset, idet de unge giver udtryk for at have fået en større forståelse af, hvad det vil sige at passe et nyfødt barn. De unge er således alle gået fra at ønske at få en baby i nærmeste fremtid til at udskyde det på ubestemt tid - til de føler sig mere klare og modne til det. De unges ændrede opfattelse af egen forældreevne skyldes deres personlige erfaringer med at passe en babysimulator døgnet rundt i op til 5 dage. Oplevelsen gjorde et stort indtryk på de unge, som til at starte med nød at gå ture med barnevognen og de andre hyggelige ting, der følger med at passe babysimulatoren. Efter nogle dage med for lidt søvn og manglende tid til sig selv bad flere af de unge dog om at få slukket babysimulatoren før tid. De måtte erkende, at de ikke magtede den store opgave, det er at passe en baby. I kurset indgik også den ene unge kvindes kæreste omkring pasningen af babysimulatoren. Det har siden vist sig, at det lige så ofte er fyrene som pigerne, der presser på for at få en baby. Derfor er en af erfaringerne fra kurset, at det er væsentligt at fokusere på begge køn, når der fremover arrangeres kurser eller individuelle forløb med babysimulatorer. Det er af afgørende betydning, at anvendelsen af babysimulatorer sker på en etisk forsvarlig måde. Babysimulatoren bør således ikke anvendes af eksempelvis myndighedspersoner til at teste og dokumentere manglende forældreevne hos kommende eller potentielle forældre. Ligeledes er det væsentligt at bevare den enkelte kvindes ret til selv at bestemme, om hun ønsker at gennemføre en graviditet eller ej. Anvendelsen af babysimulatorer bør således kun benyttes til at øge beslutningsgrundlaget hos personer, der overvejer at få en baby. 5

6 Introduktion Baggrund CSV SydØstfyn tilbyder den 3-årige Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov op til 25 år. På uddannelsen oplever underviserne ofte unge kvindelige elever, der har et stort ønske om at blive mødre og herigennem få en identitet. En del af de kvindelige elever er gennem de seneste år blevet gravide, og flere af dem har fået deres ønskebarn med familiepleje, omfattende hjemmevejledning eller ophold på et observationshjem til følge. Det er væsentligt at bevare den unges ret til selv at træffe egne valg. Men i de nævnte eksempler kan der stilles spørgsmålstegn ved, om moderen har vidst, hvad et lille barn kræver af sin mor, og om moderen har haft forudsætninger for at kunne vurdere sin egen forældreevne. Det er muligt, at hendes valg omkring det at få barn havde været anderledes, hvis hendes beslutningsgrundlag, viden og erfaring havde været større. Formål Babyprojektets formål var at øge unge udviklingshæmmede kvinders beslutningsgrundlag i forhold til at vælge børn til eller fra. Under et 3 ugers kursusforløb på CSV SydØstfyn skulle 6 kvindelige elever fra ungdomsuddannelsen passe en babysimulator i op til 5 dage. Denne rapport beskriver kursets indhold og de erfaringer, deltagerne og underviserne har gjort sig undervejs og efterfølgende. Desuden indeholder rapporten anbefalinger til, hvilke andre målgrupper Babyprojektet med fordel kan udbredes til. Afgrænsning Projektets 6 deltagere har generelle indlæringsvanskeligheder (udviklingshæmmede). Derudover deltog den enes kæreste i pasningen af babysimulatoren. Deltagerne havde alle et ønske om at få et barn og havde derfor et behov for at få mere viden om og erfaring med rollen som forældre. Projektet omhandler et enkelt kursusforløb på CSV SydØstfyn i ugerne i Deltagere Babyprojektet er et tværgående projekt forankret i Afdelingen for Specialinstitutioner i Svendborg Kommunes direktørområde Børn og Unge. I det følgende beskrives hvilke organisationer og medarbejdere, der har været involveret i projektet. 6

7

8 Rådgivnings- og Familiecentret Rådgivnings- og Familiecentret (RFC) er en sammenlægning af Rådgivningshuset, Familiecentret, Mødrehuset og Ungdomsrådgivningen, som hører under Afdelingen for Specialinstitutioner i Svendborg Kommune. RFC tilbyder bl.a. pædagogiske observationer, støttet/overvåget samvær, rådgivning, forskellige former for terapeutiske forløb, psykologundersøgelser og supervision. Målgruppen er familier med børn og unge under 18 år. Der ydes også relationsarbejde og udvidet sundhedspleje. ULF Udviklingshæmmedes LandsForbund ULF er en forkortelse for Udviklingshæmmedes LandsForbund, som er en forening for mennesker, der er udviklingshæmmede. Foreningens formål er at skabe opmærksomhed omkring udviklingshæmmedes livssituation og påvirke beslutningstagerne for at opnå forbedringer. CSV Sydøstfyn CSV SydØstfyn Center for Specialundervisning for Voksne hører under Afdelingen for Specialinstitutioner i Svendborg Kommune og er et af Fyns to centre for specialundervisning for unge og voksne. Her undervises unge mellem 18 og 25 år, der har behov for hjælp til at overvinde begrænsninger som følge af et fysisk eller psykisk handicap. Udgangspunktet for uddannelsen er en helhedstanke, der skal hjælpe de unge til at få uddannelse, job, fritid og bolig til at hænge sammen i en helhed. Via ULF lånte vi de 6 babysimulatorer, som de unge havde med hjemme og passe. Konsulent Jane Jensen fra ULF har i den forbindelse været en vigtig medspiller for projektet, da hun har videregivet sine erfaringer med brugen af babysimulatorer. ULF har brugt babysimulatorer i flere år, dog mest som individuelle forløb for deres medlemmer. I den forbindelse er der også uddannet brugervejledere, der selv er udviklingshæmmede, og som kan tage ud og holde foredrag og temaaftener over emnet: At være forældre - eller vælge det fra. 8

9 Medarbejdere Else Starbæk Olsen: Lærer på CSV SydØstfyn, hvor hun underviser på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Idémager til projektet - og med på sidelinien. Cathrine Hübbe Ibsen: AC-konsulent i Afdelingen for Specialinstitutioner, som CSV SydØstfyn og Rådgivnings- og Familiecentret organisatorisk hører under. Jette Bonde Schaarup: Sundhedsplejerske i Mødrehuset under Rådgivnings- og Familiecentret. Signe Bang: Lærer på CSV SydØstfyn, hvor hun underviser på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Margrethe Frydenborg: Socialpædagog på CSV SydØstfyn, hvor hun er en del af et støtteteam tilknyttet centrets kollegier. Anne Neermann: Psykolog i Rådgivnings- og Familiecentret, der yder rådgivning til og behandling af sårbare børn og unge samt deres forældre.

10 Kurset Undervisningens intentioner Babyprojektet består af et tre ugers kursusforløb, der er opdelt i tre faser: Første fase er forberedelse til at prøve forældrerollen, herefter kommer op til 5 døgn, hvor de unge er forældre til hver en babysimulator, og sidste fase indeholder efterbearbejdning, afklaring og fremtidsperspektiv. Forberedelse til forældrerollen I første fase, hvor det primært handler om forberedelse til forældrerollen, lægges fra starten stor vægt på at opnå trygge relationer dels mellem de unge indbyrdes, dels mellem de unge og underviserne. Kursets hovedformål er at gøre de unge bedre rustet i valget: Skal jeg vælge børn til eller fra. Det, at skulle forholde sig til et så eksistentielt valg, kan være meget sårbart, og derfor arbejdes der bevidst med relationsdannelse samt skabelse af et trygt og tillidsfuldt undervisningsmiljø. Det faglige indhold i første fase handler om praktisk og mental forberedelse til det at skulle passe et barn. Det er væsentligt, at de unge får snuset til både det gode og det dårlige (det fede og det ufede) ved at få et barn. Gennem besøg i vuggestuer, samtaler om film med unge forældre, snak om egne erfaringer med små børn samt dilemma -spørgsmål er ønsket, at de unge både skal føle, hvilken glæde børn kan skabe, og hvilke sorger og udfordringer de kan give. Desuden er der lagt vægt på, at de unge møder den sundhedsplejerske, der senere i forløbet skal besøge dem i deres eget hjem. Hun underviser i praktisk babypleje og skaber herved en positiv relation til de unge. På den måde opleves sundhedsplejersken ikke kun som en, der kommer fra kommunen og dømmer/vurderer, men også som en fagperson, der kan lære mig noget og støtte og hjælpe mig, når det er svært med min baby. Hermed vises de unge, at det er ok at sige ja og være positivt indstillet over for den støtte, de eventuelt bliver tilbudt, hvis de senere bliver gravide. For at inddrage de unges nærmeste er kærester/pårørende inviteret til et aften-arrangement, hvor der hygges og snakkes om babysimulatorer. Første uge afsluttes med, at de unge fredag får udleveret hver deres babysimulator, som de skal passe de følgende dage. Her starter forløbets anden fase. Pasning af babysimulator De unge passer deres babysimulator i op til 5 døgn, og de vælger selv, om de vil have den slukket før tid. Det er vigtigt at gøre den enkeltes valg ok, at sikre at en slukning ikke bliver et nederlag og at undgå konkurrence de unge kvinder imellem. I denne periode er der indlagt en mødregruppe-formiddag i privat hjem, individuelle besøg af sundhedsplejerske i eget hjem samt mulighed for samtaler og hygge på skolen. Der er tilknyttet døgntelefonvagt (medarbejdere 10

11 11

12 fra CSV SydØstfyn) i tilfælde af, at de unge oplever akutte problemstillinger med pasningen af babysimulatoren. Sidst i anden fase aflæses babysimulatoren. Her vises, hvilke behov babyen har haft i pasningsperioden, samt i hvor høj grad behovene er blevet opfyldt. For at underviserne ikke skal få dommerrollen, aflæser Jane Jensen fra Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF) sammen med den enkelte unge babysimulatoren og tager den indledende snak om resultatet. Herefter er det væsentligt, at både undervisere og psykolog er opmærksomme på den enkeltes behov for eventuel trøst, støtte, forløsning, tydeliggørelse eller blot samtale. Afklaring og efterbearbejdning Tredje fase er afklaring, realitetsforankring, efterbearbejdning samt den enkeltes fremtidsperspektiv angående Skal jeg vælge børn til eller fra. Indholdet består bl.a. af individuelle samtaler og gruppesamtaler, besøg, film, spil m.v. For at sikre at de unge, før de eventuelt bliver gravide, kender den omverdensvirkelighed, som med stor sandsynlighed vil møde dem, besøger de et observationshjem og kommunens Mødrehus for unge mødre. Disse steder kan både opleves som positiv hjælp til at få det bedste liv for mig og mit barn og som skræmme-eksempler på indblanding i mit privatliv. Håbet er, at de unge positivt vil sige ja til hjælpen, hvis de senere bliver gravide. Desuden er der indlagt et besøg af en kommunal sagsbehandler, der fortæller om økonomi m.v. Som åbent aften-arrangement er der besøg fra Udviklingshæmmedes LandsForbund (ULF), og herfra fortæller Jane Jensen og to udviklingshæmmede brugere om deres valg og erfaringer angående børn og babysimulatorer. Desuden bliver de unge via snak og handling hjulpet til at få den prævention, der passer den enkelte bedst. For at styrke samhørigheden og fejre gennemførelsen af kurset og den enkeltes erkendelser, afsluttes kursusforløbet med en welness/forkælelses/hyggedag i et svømmeland. I forsøget på at sikre, at de unge også i fremtiden mærker efter, hvad der er den rigtige beslutning for dem angående børn, får de hver et gavekort med ret til når som helst inden for de næste år at henvende sig til CSV SydØstfyn og låne en babysimulator. 12

13 Babysimulator Som en væsentlig del af Babyprojektet skal de 6 unge kvinder passe en babysimulator døgnet rundt i op til 5 dage. En babysimulator er en avanceret dukke, som kan efterligne 15 forskellige døgnrytmer, der er optaget fra amerikanske babyer (Se bilag 3). Den har derfor behov for at spise, at bøvse, at blive vugget og at få skiftet ble døgnet rundt. Babysimulatoren begynder at græde, når der opstår et behov (spise, bøvse, vugge, bleskift), og forældrene har så to minutter til at finde ud af, hvad behovet er. Jo længere tid, der går, inden behovet opfyldes, jo højere og mere indtrængende bliver gråden, som også er optaget fra rigtige babyer. Hvis der går mere end to minutter, inden behovet opfyldes, vil den indbyggede computerchip registrere det som et behov, der ikke er opfyldt. Computerchippen registrerer alt, hvad der sker med babysimulatoren, mens den er tændt. Det kan derfor efterfølgende aflæses, hvor gode de unge har været til at passe den. Babysimulatoren vejer cirka 3500 gram og har et hoved, der skal støttes som på rigtige babyer. Hvis hovedet ikke bliver støttet, eller babysimulatoren bliver rusket, vil det også blive registreret af computerchippen. Hvis babysimulatoren ligger uden tøj for længe eller ikke har nok tøj på, vil det udløse små hostelyde som tegn på, at den fryser. For at gøre alt omkring babysimulatoren så realistisk som muligt leveres den med en barnevogn med lift, dyne, pude og pusletaske. I pusletasken er der vådservietter og skiftetøj, så babysimulatoren kan blive vasket og få nyt tøj på hver dag. Desuden medfølger en speciel sutteflaske og en ekstra ble samt en chip til moderens bluse, hvis hun ønsker at amme. Når babysimulatoren har behov for en ny ble, er det vigtigt at skifte den ud med den anden medfølgende ble, da computerchippen kan registrere, om den samme ble genbruges to gange i træk. De unge, der har behov for det, får også udleveret en autostol, så de kan køre i bil med babysimulatoren. De unges udgangspunkt De 6 unge kvinder på kurset går alle på den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og blev udvalgt til at deltage i Babyprojektet, fordi lærere og pædagoger på CSV SydØstfyn havde observeret, at de gik med en drøm om at få et barn i den nærmeste fremtid. En af kvinderne har allerede en datter, der i dag er 3 år og er i plejefamilie. På kursets første dag blev de unge kort interviewet enkeltvis for at komme nærmere ind på deres håb og drømme for fremtiden med hensyn til det at få børn. Fem af dem bekræftede, at de havde planer om at få børn, mens den sidste svarede måske. De var dog alle enige om, at det var vigtigt at have en fast kæreste, inden de fik et barn. De unge blev også spurgt om, hvordan de forventede, det ville påvirke et forhold, når der kom et barn. Flere af dem mente, at det ville blive hårdt, og at der ikke ville være så meget tid til hinanden. Der var dog også to af dem, der forventede, at et barn ville styrke parforholdet ved at parret kom tættere på hinanden og fik et stærkere bånd imellem sig. 13

14 Alle de unge vurderede, at de godt kunne drage omsorg for et lille spædbarn i form af at give mad, bade, trøste, give tryghed osv., fordi de havde erfaringer med en nevø/niece, moderens dagplejebørn eller lignende. Der var dog også et par stykker, der mente, at de kunne blive endnu bedre. At få en baby betyder ofte en stor økonomisk udgift, hvilket de unge også blev bedt om at forholde sig til under interviewet. De fleste af dem mente godt, at de ville kunne få det til at løbe rundt økonomisk. De var dog samtidig klar over, at det ville være nødvendigt at prioritere barnets behov for nyt tøj m.m. frem for egne behov. Alle gav udtryk for, at de ville blive glade, hvis de fandt ud af, at de var gravide og dermed skulle have en baby 8-9 måneder senere. Billedet var dog mere uklart, når det kom til de reaktioner, de unge forventede fra deres forældre. Nogen af dem har opbakning hjemmefra til en eventuel graviditet. En udtalte, at hendes mor vil være pavestolt og ønsker sig børnebørn. Andre har derimod forældre, der vil være nervøse for eller direkte imod udsigten til et barnebarn. Ovenstående kan således ses som et udtryk for den viden, erfaring og bevidsthed angående børns behov og egen forældreevne, som de unge besad ved kursets start. I det følgende beskrives de unges oplevelse af kursusforløbet med fokus på de dage, hvor de hver især skulle passe en babysimulator. 14

15 De unges oplevelse af forløbet De 6 unge kvinder fik hver deres baby med hjem fredag eftermiddag i forløbets første uge og skulle efter planen have dem indtil tirsdag eller eventuelt onsdag, hvor Jane Jensen fra ULF ville hente dem igen. I løbet af weekenden havde pædagogen og læreren skiftevis telefonvagt i tilfælde af, at de unge havde spørgsmål eller brug for hjælp. De unge var dog rigtig gode til at gøre som anbefalet og bruge hinanden, når de havde brug for at snakke. Det ene øjeblik er man en pige, og det næste øjeblik er man altså en mor. (Sagt af en af de unge om at få tændt babysimulatoren). I løbet af weekenden var sundhedsplejersken på hjemmebesøg hos hver enkelt af de unge for at se og høre, hvordan det gik med at passe babyen. De unge var trætte og syntes generelt, at det var hårdt at passe deres babyer, men de fleste havde mod på det og forventede at klare alle fem dage med babyen. De unge var rigtig gode til at leve sig ind i rollen som mor og opfattede hver især babysimulatoren som deres barn. En af de unge havde en kæreste, som også levede sig fuldstændig ind i rollen som far. De lyde, som babysimulatorerne havde, betød, at det lød ligesom en rigtig baby og dermed gjorde det mere realistisk. Kun en enkelt af de unge kom ind på, at hun syntes, at det var pinligt at tage babyen op nede i byen, fordi folk så kunne se, at det var en dukke. Hun havde derfor oplevet at gå med barnevognen, hvor babyen skreg, men hvor hun ikke tog den op, før hun var kommet hjem. De unge syntes især, at det at gå ned ad gaden med en barnevogn var rigtig dejligt, ligesom de også nød at skifte tøj på babysimulatorerne samt sidde og nusse med dem. Og da jeg gik med barnevogn, følte jeg mig som en rigtig mor. Det var lidt af en øjenåbner for de unge at skulle have ansvaret for deres eget barn 24 timer i døgnet. 5 ud af de 6 unge kvinder endte med at bede om at få slukket babysimulatoren før tid, da de var helt udkørte og ikke magtede mere. De fandt ud af, at det var hårdt at være alenemor og ikke have nogen til at tage over, når de havde brug for et hvil. Som tidligere nævnt mente flere af de unge ved kursets start, at de havde gode erfaringer med at passe små børn, da de havde prøvet at passe en nevø eller lignende. Det overraskede flere af dem, hvor meget arbejde der egentlig er i at passe sådan et lille barn. At have en baby døgnet rundt viste sig at være noget helt andet end at sidde en halv time og lege med en lille nevø. det var både hyggeligt, men også lidt trættende, for man vil gerne i seng og så begynder han at græde og vil have noget at spise. Det var hårdt for de unge, der måtte give op undervejs og bede om at få slukket babysimulatoren. Dels fordi de havde nået at knytte sig til deres barn, dels fordi deres drøm om at få et barn nu og her bristede. De unge havde inden 15

16 kurset ofte fået den vurdering af pårørende, lærere, pædagoger eller sagsbehandlere, at de ikke kunne magte at få børn. Nu prøvede de pludselig på egen krop, hvad det betød at have en baby og måtte erkende, at det var rigtigt, når de voksne sagde, at de ikke kunne klare det. Det har været rigtig hårdt for mig at finde ud af, at kommunen faktisk havde ret i det, den sagde, for jeg stoler ikke ret meget på kommunen. Babyprojektet og det at passe babysimulatoren fik ikke de unge til helt at opgive drømmen om at blive mor en dag. De fandt dog ud af, at det ikke skulle være lige nu, for de var ikke klar til det store ansvar, der følger med. jeg har så fundet ud af, at jeg ikke 100 pct. kan klare det. Altså lige nu men jeg vil stadigvæk gerne have en lille en. de skulle tænke sig godt om, inden de begynder at tænke på at blive gravide. De unge kvinder har været glade for de 3 ugers kursus, men synes, der har været for meget snak undervejs. De har brug for, at tingene siges kort, og at dagene ikke bliver for lange. Derfor foretrækker de også flere ture ud af huset og at lave flere forskellige ting frem for at sidde og snakke det meste af tiden. De har derudover nydt at få en pause fra den sædvanlige undervisning og opleve noget nyt. De har nydt det så meget, at det ærgrer dem, at de skal tilbage til deres almindelige undervisning og holdkammerater. Sammenholdet mellem de 6 piger er blevet stærkt i løbet af de 3 uger, da de har været sammen hele tiden og har haft noget særligt sammen, som de andre elever ikke har. Vi 6 piger har fået det rigtig godt i de 3 uger. Flere af de unge vil meget gerne have muligheden for at låne en babysimulator med hjem en anden gang, så de om 2-3 år kan prøve det igen og se, om de er blevet mere klar til at få et barn. De har derfor hver især fået et lille lamineret kort, hvor der står, at de når som helst kan gå ind på CSV SydØstfyn og bede om at låne en babysimulator med hjem, hvis der er en ledig. Ud over at de unge gerne selv vil prøve at låne en babysimulator igen, vil de anbefale deres venner at prøve det, så de også kan opleve, hvor hårdt det er, og genoverveje ønsket om at få børn. 16

17 17

18 Sundhedsplejerskens dagbogsnotater Nedenstående er dagbogsnotater fra Jette Bonde Schaarup, der som sundhedsplejerske kom på hjemmebesøg hos 5 af de unge i løbet af weekenden den september Desuden beskriver hun, da eleverne var i mødregruppe mandag den 29. september 2008 hjemme hos lærer Signe Bang. Dagbogsnotaterne er så vidt muligt bragt i deres originale form uden indholdsmæssige rettelser. Navnene på de unge er ændret af hensyn til deres anonymitet. Hjemmebesøg Besøg hos Sofie Sofie tager imod mig i lejligheden. Hun er glad for at få besøg. Hun viser mig stolt, hvordan hun har indrettet pusleplads og har fundet de ting, som hun brugte til Mie, hendes datter på 3 år, som er anbragt i plejefamilie. Sofie har aldrig haft Mie hos sig helt. Hun blev anbragt på observationshjem det første halve år, hvorefter Mie kom i en plejefamilie og efterfølgende er skiftet til en ny plejefamilie, som Sofie samarbejder godt med. På bordet har Sofie lagt tøj frem - i den ene side tøj, der har været Mies, i den anden side tøj, der hører til babysimulatoren. Ved siden af står liften med den lille baby, Cecilie. Hun har en fin kjole på. Den har været Mies. Dynen er hængt op over stolen. Solen skinner ind, og Sofie siger: Jeg tror ikke, at hun skal have dyne på, for så får hun det for varmt. Jeg spørger Sofie, hvordan det er gået, og hun siger, at det har været meget hårdt, og det er tydeligt, at hun bliver lidt ked af det. Jeg spørger, om vi skal sætte os, og vi sætter os i sofaen. Sofie fortæller, at hun synes, at det har været meget hårdt, siden hun fik Cecilie fredag eftermiddag. Hun har overvejelser om allerede at få slukket for hende mandag. Hun oplever, at det har været stressende, og hun mærker, at hun nemt bliver angst, hvis hun ikke kan trøste babyen. Sofie har dog oplevet, at hun har kunnet finde ud af, hvilke behov babyen har. Under besøget siger Sofie: Jeg har aldrig rigtigt forstået, hvorfor Mie blev fjernet, og jeg kan mærke, at jeg nu gerne vil vide det helt konkret. Og vi får en lang snak om forløbet, om Mie, om Sofies ønske om at tale med en sagsbehandler, og om hvem der kunne gå med hende til samtalen. Undervejs kan Sofie reflektere lidt og nå frem til, at nogle af årsagerne var, at hun var for ung og umoden, at hun altid har haft indlæringsproblemer og gået i specialklasse, og at hun har haft svært ved øjenkontakt. Under besøget er Sofie meget opmærksom på de små signaler, som Cecilie giver. Når hun trækker vejret, er Sofie opmærksom, når hun klynker lidt, er hun henne og kigge til hende, og senere, hvor hun græder, tager hun hende op og forsøger at finde ud af, hvilket behov der skal dækkes. Da hun græder, siger Sofie: Det må være mad nu, fordi hun ikke har spist længe, og ganske 18

19 rigtigt, Cecilie er sulten. Mens Sofie giver Cecilie mad, kigger hun lidt ned på hende, på mig og lidt ned igen og siger så: Jeg ville ønske, at hun kunne lukke øjnene. Jeg synes altså, at det er lidt svært, og jeg bryder mig ikke om, når hun kigger hele tiden. Efterfølgende får vi en snak om øjenkontakt. Sofie tolker senere under besøget Cecilies behov. På et tidspunkt hoster Cecilie lidt, og Sofie tager med det samme et tæppe og giver hende på for at varme hende. Vi drøfter Sofies tanker om at få slukket for Cecilie mandag, men hun beslutter at tage en dag ad gangen. Besøg hos Laura Laura ser helt lettet ud, da jeg kommer. Hun siger indledningsvis, at det går godt, men senere, da vi bliver sat i sofaen, fortæller Laura, at hun synes, at Patricia græder meget, og at hun spiser rigtig længe, og at hun er meget sulten. Laura har været oppe to gange i nat med Patricia og fortæller, at hun bliver irriteret på hende. Laura har brug for hjælp til nogle praktiske ting, der stresser hende. Patricias armbånd vender vi, så det er nemmere for Laura at aktivere chippen. Desuden finder vi ud af, at barnevognskassen kan bæres ned i kælderen. Laura er bekymret for, om underboen hører Patricia skrige, og vi aftaler, at underboen informeres om Lauras projekt. De ting giver Laura mere ro. Laura fortæller, at hun lod Patricia græde på vej hjem fra CSV SydØstfyn. Hun ville ikke tage hende op. Hun synes, at det er pinligt, hvis folk kan se, at det er en dukke. Laura gør sig mange tanker om, at det er en babysimulator, og at Patricia nok ikke agerer helt som en rigtig baby. Senere fortæller Laura, at hun har følt sig meget stolt ved at gå med barnevognen og har været glad for at skifte tøj på babyen. Der er så meget sødt tøj, så hun skal prøve det hele. Laura har følt sig stresset. Hun tør ikke at gå fra Patricia. Hun har ikke fået tømt sin postkasse, hun har ikke været i bad, og har kun fået lidt at spise. Jeg opfordrer Laura til at tømme postkassen, mens jeg lytter efter Patricia. Da Laura lidt efter kommer tilbage til stuen, siger hun glad og smiler: Åh, det var en helt dejlig følelse at hente post og lige være lidt alene. Laura fortæller, at hun så gerne vil bevise, at hun kan være mor. Vi taler om dette ønske og taler samtidig om, hvad det eventuelt vil gøre ved Laura, hvis nu babyen skal slukkes før tid. Da jeg skal gå, udtrykker Laura, at hun synes, at det var dejligt, at jeg kom for at høre, hvordan det gik med hende og Patricia. 19

20 Besøg hos Lene Lene bor på CSV SydØstfyns kollegium, Bykollegiet i Vestergade. Det tager lidt tid, før hun kommer og lukker mig ind. Hun har Bo på armen og siger: Ja, han var jo lige lidt urolig. Da vi kommer ind på Lenes værelse, fortæller hun, at hun synes, at det går godt. Hun ler og fortæller, at hun i går kom sent ud og hente mad, fordi først skulle Bo have skiftet ble, og senere skulle han have mad to gange. Men jeg ventede, for han kom jo først. Hun fortæller desuden, at hun havde Bo med i banken og i Kvickly og synes, at det er gået fint. Bankdamen syntes, at han var sød. I starten var det svært at finde ud af, hvad han ville, men nu synes jeg, at det går nemmere, siger hun. Lene fortæller, at der fredag aften var fest på kollegiet. Hun var bare lige henne og kigge, og der var en, der sagde højt Bøh ned i liften. Hun blev meget vred og gik hurtigt med Bo igen, da der jo var for høj musik. Besøg hos Louise Jeg møder Louise med babysimulator Nick på CSV SydØstfyns café, hvor hun er sammen med Mette og Mettes kæreste Kim. Hun fortæller at det var lidt hårdt i går, fredag, hvor Nick var umulig. Louise fortæller, at hun har haft en rygskade og har problemer med knæ og nakke. Hun har været meget vågen i nat, og hun synes, at det er hårdt, når hun også er træt. Senere er vi inde på Louises værelse, og her fortæller hun, at hendes forældre ikke støtter hende så meget i projektet. Hun er efternøler, har to større søskende og en del niecer og nevøer. Hendes forældre har ofte sagt, at hun aldrig skal have børn, fordi kommunen vil tage barnet fra hende. Hun synes, at det er svært at tale med dem om det og føler sig meget alene. Vi taler om Louises tanker og følelser og det store ansvar ved at have et barn, når man selv har nogle udfordringer. Besøg hos Mette og Kim Mette og Kim lever sig fuldstændigt ind i rollen som forældre for babysimulatoren Josefine. De taler kærligt til hende og nusser hende, og babyen pludrer meget. De synes, at det er gået godt. De har været på besøg hos Mettes mor. Hun har passet dem, og de har passet babyen. De har været trætte, fordi Josefine har været noget vågen om natten. De har oplevet, at det har været stressende: Men så sagde vi, at det kan hun jo mærke, så vi var nødt til at få ro på. Mette og Kim har skiftedes til at passe Josefine. Kim siger gentagne gange: Hun er bare så sød, hun er bare så cute. Senere i besøget viser Kim mig en sparkedragt med mange trykknapper: Prøv at se, Jette. Den her nattrøje med alle de knapper fik hun på i går aftes. Det var lidt svært, men jeg fandt ud af det, og hun sov fantastisk godt og frøs slet ikke. Besøg hos Klara Den sidste deltager, Klara, skal have besøg mandag, da hun først fik udleveret sin baby søndag aften. Årsagen er, at Klara stod midt i en flytning og først var på plads det nye sted om søndagen. Tanker og refleksioner efter weekenden Jeg tænker, at det måske har været for let. Flere af de unge synes, at det går forbavsende nemt. Jeg tænker, at vi med projektet måske er med til at sætte endnu flere tanker i gang i forhold til ønsket om at få en baby. Har vi fået sat babyprogrammerne realistisk nok? Det fylder meget i mine tanker, specielt de etiske dilemmaer. 20

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 259 Offentligt. Foredrag, kurser og andre tilbud fra:

Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 259 Offentligt. Foredrag, kurser og andre tilbud fra: Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 259 Offentligt Foredrag, kurser og andre tilbud fra: & ULF ULF står for udviklingshæmmedes LandsForbund og er en forening for udviklingshæmmede og andre mennesker

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Er dit barn anbragt uden for hjemmet?

Er dit barn anbragt uden for hjemmet? Når jeg går ud herfra efter et møde med min støtteperson, så svæver jeg. Det her sted er guld værd. ForældreStøtten Klerkegade 19, st. tv. 1308 København K Telefon: 70 26 24 70 E-mail: foraeldrestoetten@sof.kk.dk

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for

Senere på aftenen nyder jeg at kunne se realityprogrammerne om almindelige mennesker med almindelige problemer, som han altid tog afstand fra, for Kost og logi Hvis jeg skal være helt ærlig, så havde jeg faktisk troet, at han havde fornemmet, hvor det bar hen. Jeg synes jo næsten, det lyste ud af mig. Men at dømme efter hans reaktion, havde han slet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet

Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Fortællinger om hvad der sker, når man gør noget ved aften og nattelivet Karin Naldahl, University College Nordjylland i samarbejde med personalet på... Udkast Marts 2009 Fortælling om Klara (Navnet er

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere