- fremtidens forsvarspolitiske samarbejde? Smart Defence. hvad er det. se mere side 3

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- fremtidens forsvarspolitiske samarbejde? Smart Defence. hvad er det. se mere side 3"

Transkript

1 forum for sikkerhedspolitik info s i k k e r h e d s p o l i t i s k o p l y s n i n g o m s i k k e r h e d s p o l i t i k info EFTERÅR 12 Smart Defence - fremtidens forsvarspolitiske samarbejde? Smart Defence hvad er det se mere side 3 Danmark og tanken se mere side 5 Hvor bevæger vi os hen herfra se mere side 8 Denne publikation udgives med støtte fra NATO PDD, Forsvarsministeriet

2 forum for sikkerhedspolitik leder Smart defence - smart forsvar... Det lyder smart, det er mundret og det bliver måske også smart... Måden at indrette fremtidens forsvar på. Smart, altså fornuftigt både sikkerhedspolitisk og økonomisk. Formålet med denne del af NATOs politik er enkelt: at sikre, at de enkelte medlemslande, især de europæiske lande, i tider med økonomien på smalkost fortsat udvikler deres forsvar på en måde, hvor det kan fungere i et integreret NATO forsvar, som deltager i internationale missioner og i nationale og regionale opgaver. Medlemslandene skal udvikle deres militære kapabiliteter, ved en højere grad af multinationalt sam arbejde, specialisering og prioritering af deres respektive udgifter på forsvars området. Skal man opnå en Smart Defence-struktur i NATO regi, kræver det, at nationerne i høj grad lægger deres nationale interesser bag sig, og i stedet implementerer en såkaldt pool & share -strategi, hvor medlemslandene deler deres forsvarsressourcer med andre, samt koordinerer og prioriterer dem bedre. Hvor stater traditionelt optimerer en bred anvendelse af udstyr og våbenarter i hær, flåde og flyvevåben, kræver nutiden en anden disciplin. Alle medlemslande behøver måske ikke et stort antal kampvogne, hvis det f.eks. er flåde og fly tilstedeværelse i Arktis, der er brug for - og omvendt. Et smart forsvar kan f.eks. bestå i at lande går sammen om ammunitionslagre eller samarbejder med andre lande om bestemte våbentyper. Man kan leje sig ind på store transportfly, man kan udlicitere opgaver og man kan aftale med partnere, at de tager sig af nogle opgaver, mens man selv tager ansvaret for andre opgaver. For at denne øvelse ikke skal ende med en formålsløs reduktion, er det imidlertid vigtigt, at det hele foregår i koordi neret NATO-regi, således at landene ikke går tilbage til en usammenhængende national politik. Et vigtigt element er suverænitetsspørgsmålet - kan man f.eks. regne med, at et andet land vil varetage suverænitetshåndhævelsen, hvis ens grænser krænkes og man selv mangler kapacitet? I Danmark er der bred opslutning til projektet. Forsvarsminister Nick Hækkerup foreslår fælles indkøb af præcisionsbomber og en styrkelse af det nordiske forsvarssamarbejde. I en situation hvor man vil spare % af forsvarsbudgettet repræsenterer Smart Defence således umiddelbart en kærkommen mulighed for at spare rigtigt. Bag alle overvejelser anes også en klar interesse i at fortsætte den Hækkerupske linie, hvor Danmark fra 90-erne har været i centrum af Vestens forsvars- og sikkerhedspolitik som en synlig og ansvarlig partner i internationalt regi i samarbejde med USA og de øvrige NATO-lande Stud.mag. Jeppe Mariegaard Reng giver i denne udgave af Sikkerhedspolitisk INFO sin vurdering af indholdet i Smart Defence konceptet, herunder eksempler fra NATO, ser på de nordiske landes samarbejdsmuligheder, samt på den rolle militærindustrien spiller i billedet. Et vigtigt indlæg fra Atlantsammenslutningen for at forstå, hvad man taler om... når man altså vil være smart. God læsning, god debat Troels Frøling Generalsekretær Atlantsammenslutningen takker følgende for økonomisk støtte til udgivelsen af denne udgave af NATO. PDD og Forsvarsministeriet. Atlantsammenslutningen Ryvangs Allé 1 DK-2100 København Ø Tlf.: (+45) Fax: (+45) forum for sikkerhedspolitik Atlantsammenslutningen har siden 1950 informeret den danske befolkning om NATO og dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik. Som en landsdækkende og internationalt orienteret NGO fungerer Atlantsammenslutningen som bindeled mellem politikere, forskere, studerende og den brede befolkning og som et forum for sikkerhedspolitisk debat. Sikkerhedspolitisk INFO udgives af Atlantsammenslutningen og kan bestilles enkeltvis eller i klassesæt mod et mindre gebyr. Ansvarshavende redaktør: Troels Frøling Redaktør: Søren Kyster Hvelplund Forfatter: Jeppe Mariegaard Reng Forside: Verdensledere samlet ved NATO-topmødet i Chicago, maj 2012 Layout/tryk: Kosmos Grafisk ApS Oplag stk. ISSN: (tryk version) ISSN: (Elektronisk version)

3 Smart Defence hvad er det? 2012 har på alle måder udviklet sig til at være et afgørende år for NATO og forsvarsalliancens fremtid. Foruden presserende spørgsmål omkring NATOs engagement i Afghanistan, udviklingen i NATOs forhold til partnerskabslande samt den fortsatte udvikling af NATOs missilforsvar, bliver 2012 også afgørende i forhold til alliancens lancering af begrebet Smart Defence. Begrebet blev første gang introduceret af NATOs Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen ved sikkerhedskonferencen i München den 4. februar 2011, og er efterfølgende blevet gjort til et af de mest centrale begreber i NATO-regi. Men hvad dækker begrebet så over? Ifølge Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen kan det defineres som NATO-alliancens forsøg på at få medlemslandene til i højere grad at arbejde sammen om deres forsvarsbudgetter, eller som han selv fremlagde det, at: Ensuring greater security, for less money, by working together with more flexibility 1). Smart Defence-begrebet var et centralt emne ved NATOs sikkerhedskonference i München den februar Foto: NATO. Smart Defence-begrebet skal forstås som alliancens ønske om, at de enkelte medlemslande finder en ny måde hvorpå de udvikler deres militære kapabiliteter, ved at forfølge en højere grad af multinationalt samarbejde, specialisering og prioritering af deres respektive udgifter på forsvarsområdet. Skal man opnå en Smart Defence-struktur inden for NATOregi, kræver det derfor at nationerne i høj grad lægger deres nationale interesser bag sig, og i stedet implementerer en såkaldt pool & share -strategi, hvor medlemslandene deler deres forsvarsressourcer med andre, samt koordinerer og prioriterer dem bedre. Derfor knytter der sig også en række spørgsmål til gennemførelsen af Smart Defence-initiativet, såsom traditioner, dårlige erfaringer med tidligere multinationale løsninger og rollespecialisering, NATOs Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har sat Smart Defence-projektet øverst på sin agenda. Foto: NATO. industrielle særinteresser og ikke mindst suverænitetshensyn. Så længe NATO består af frie, suveræne nationer, afhænger landenes villighed til at indgå i en Smart Defence-struktur i sidste ende af dem selv, og er ikke noget NATO kan beslutte for dem. Hvorledes disse problemer konkret skulle overkommes, blev i første omgang ikke offentliggjort. Først på NATO-topmødet i Chicago den maj 2012 kom der konkrete bud på, hvilke projekter man så som egnede til at blive inkluderet i Smart Defence-initiativet og hvad det ville betyde for de enkelte medlemslande. Dermed markerede topmødet i Chicago også reelt starten på projektet. Efteråret 2012 vil derfor vise hvordan alliancen kan bevæge sig fra teori til praksis, og dermed gøre tanken om et mere samarbejdsvilligt, specialiseret og koordineret NATO-fællesskab realiserbart. Smart Defence - gammel vin på nye flasker? Ud fra Generalsekretær Anders Fogh Rasmussens definition af Smart Defence initiativet, repræsenterer tanken om at samordne, prioritere og koordinere medlemslandenes ressourcer ikke noget nyt inden for NATO. Det var således et erklæret mål allerede ved alliancens begyndelse, og tidligt i 1990 erne forsøgte NATO at igangsætte flere projekter, der skulle øge alliancens effektivitet og sikre en bedre allokering af de økonomiske ressourcer forbundet hermed. Således indeholder også både NATOs strategiske koncept fra 1999 og det nuværende fra 2010 tiltag, der på mange områder svarer til hvad der bliver fore slået i forbindelse med Smart Defence initiativet 2). I NATOs strategiske koncept fra 1999 kan man læse, at medlemslandene skal forsøge at forfølge højere grad af linkages and collaboration og interoperability - som kan defineres som medlemslandenes indbyrdes evne til at samordne og koordinere ressourcer, der gør dem i stand til at operere effektivt sammen. Ligeledes viser NATOs strategiske koncept fra 2010 forsøg på tiltag, som i sin udformning minder om en forløber til Smart Defence konceptet. Heri opfordres medlemslandene til at benytte deres NATO-midler på den mest effektive måde, og til at søge større sammenhæng mellem forsvarsplanlægning for at reducere duplikationer og fokusere kapabilitetsudvikling på moderne behov 3). Smart Defence - nuværende projekter Inden for NATO-regi finder man også allerede eksempler på hvordan Smart Defence fungerer i praksis, hvilket varierer mellem alt fra bilaterale aftaler til ordninger baseret på NATO-ejede aktiver. Den 2. november 2010 underskrev Frankrig og Storbritannien to samarbejdsaftaler om sikkerhed og forsvar for en 50-årig periode i et forsøg på at fremme begge landes nogenlunde ens ambitioner på forsvarsområdet, der også kendes som The Franco-British Defence Agreement. Ti NATO-medlemmer (Bulgarien, Estland, Ungarn, Litauen, Nederlandene, Norge, Polen, Rumænien, Slovenien og USA) og to partnerskabslande (Finland og Sverige) underskrev i september 2008 en aftale som bekræftede deres deltagelse i en Strategic Airlift Capability (SAC) som betød nationernes hvervning, administration, støtte og drift af tre Boeing C-17 Globemaster III fly. Med hovedbase i Ungarn, kan SAC blive fordelt til både NATO, FN og EU-missioner, eller til andre internationale behov. Således er forordningen blevet brugt til at støtte de NATO-ledede missioner i Afghanistan og Kosovo, til humanitære aktiviteter i Haiti og Pakistan og til fredsbevarende formål i Afrika. Et andet eksempel er institutionen Multinational Logistics Coordination Center (MLCC) som ved sin åbning i februar 2010 skulle forbedre det logistiske samarbejde mellem Grækenland, Ungarn, Slovakiet, USA og Tjekkiet for derved at reducere omkostningerne ved at koordinere aktiviteter mellem landene. Samtidig eksisterer der også allerede nu former for samarbejde inden for NATO, som udelukkende er ejet og drevet af NATO. Et velfungerende eksempel på dette er AWACs-samarbejdet - Airbone Warning and Control System - hvor 17 nationer 4) samarbejder på et multinati onalt niveau. Et andet eksempel på denne form for samarbejde er AGS-samarbejdet - Allied Ground Surveillance - som via 3

4 forum for sikkerhedspolitik Tre Boeing C-17 Globemaster III fly danner grundlag for NATOs Strategic Airlift Capability (SAC). Foto: NATO. droner bidrager til NATOs overvåg ning over store områder fra højtliggende, langtidsholdbare, ubemandede luftplatforme som opererer fra store distancer og benytter avancerede radarsensorer. Projektet er dog i en opstartsfase og derfor endnu ikke fuldt implementeret. De ovenstående eksempler illustrerer tydeligt, at der er allerede er blevet lavet tiltag som følger en Smart Defence-logik. Men samtidig afslører projekter som f.eks. AGS-samarbejdet også, at der blandt NATOs medlemmer stadig eksi sterer en udpræget modvilje mod at gennemføre en større grad af koordinering, specialisering og samarbejde på centrale dele af forsvarsområdet. Hvad der imidlertid kendetegner NATOs lancering af Smart Defence er ifølge alliancen dets bedre definerede strategi, ramme og mere effektive interinstitutionelle koordination. Hvorfor Smart Defence nu? Årsagen til at Smart Defence er blevet et af de emner, der er kommet til at stå øverst på NATOs dagsorden, er en kombination af flere sammenhængende udviklinger inden for forsvarsområdet og især inden for alliancens europæiske medlemsstater. For det første har den finansielle krise, der i øjeblikket kendetegner den vestlige verden, tvunget NATOs NATOs AWACs-samarbejde er et godt eksempel på hvordan Smart Defence kan fungere i praksis. Foto: NATO. medlemslande til at nedprioritere deres udgifter til forsvaret til fordel for udgifter på social-, sundheds-, og uddannelsesområder. Den 5. januar 2012 meddelte USA, at man ville skære 489 millioner dollars af forsvarsbudgettet de næste ti år og samtidig i højere grad koncentrere sin militære tilstedeværelse i Mellemøsten og Asien - og derved mindske sin tilstedeværelse i Europa 5). USA er dog stadig NATO-alliancens største bidragsyder og står i dag for 75 procent af NA TOs samlede forsvarsbudget, et tal der med stor sandsynlighed vil stige de kommende år (på trods af de proklamerede besparelser på forsvarsområdet). For 10 år siden tegnede USA sig kun for lidt under halvdelen af NATO samlede forsvarsbudget. Helt anderledes ser det ud for NATOs europæiske medlemslande. Inden for de sidste to år er forsvarsudgifterne for europæiske medlemslande faldet med cirka 45 milliarder dollars - hvilket svarer til Tysklands årlige forsvarsbudget. Derudover lever kun meget få europæiske lande op til NATOs krav om at 2 % af BNP skal gå til nye forsvarsinvesteringer. Samtidig har lande som faktisk lever op til dette krav, bedyret at man vil foretage besparelser på netop forsvarsområdet de kommende år - herunder også Danmark, som skal spare procent (svarende til ca. 2-3 mia.) på forsvarsbudgettet fra ). Forskellen mellem USA og Europa, hvad angår forsvarsinvestering, har aldrig været større, og det har fået flere til at frygte, at NATO udvikler sig til en todelt alliance: Mellem europæiske medlemmer, som specialiserer sig i bløde opgaver som træning og institutionsopbygning, og USA, som står for de hårde krigsrelaterede opgaver. En udvikling som alliancens største bidragsyder ikke finder acceptabel, og som bl.a. blev understreget ved forsvarsminister Robert Gates tale ved NATOs The Security and Defense Agenda (future of NATO) i Bruxelles den 10. juni 2011: This is no longer a hypothetical worry. We are there today. And it is unacceptable 7). Foruden den generelle modvilje fra USA omkring denne udvikling, mener Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen samtidig, at udviklingen er med til at underminere det overordnede princip om kollektivt forsvar og allieret solidaritet som er en af NATO-alliancens grundpiller 8). Det kan i sidste ende betyde, at USA begynder at lede efter andre troværdige forsvarspartnere i andre dele af verden og dermed efterlader et ukampdygtigt og skrøbeligt Europa. For at undgå, at den finansielle krise bliver en sikkerhedsmæssige krise, kræver det derfor nytænkning og det er her Smart Defence-initiativet kommer ind i billedet. Libyen - et udstillingsvindue NATOs seneste militære operation i Libyen illustrerede klart USA s militære dominans i alliancen, og at de europæiske NATO-medlemmers forsvarsbudgetter fortsat er et udpræget nationalt an Military Expenditures as a Percentage of G.D.P. in NATO Country Country , 2010 average average U.S Norway Greece Czech Rep. 1.4 Britain Denmark Albania 2.0 Germany France Italy Poland 1.9 Netherlands Turkey Romania 1.3 Estonia 1.8 Slovak. Rep. 1.3 Bulgaria 1.7 Belgium NATO - Europe Hungary 1.1 Portugal Spain Slovenia 1.6 Latvia 1.0 Canada Lithuania 0.9 Croatia 1.5 Luxembourg Inden for de sidste 25 år er NATO-landenes forsvarsbudgetter blevet mindre og mindre. Udviklingen er dog mest udpræget i de europæiske medlemslande.

5 liggende. Påbegyndt i marts 2011 som en europæisk ledet koalition med det politiske og militære ansvar, og kun med USA i en støttende rolle, udviklede Libyen-konflikten sig hurtigt til et udstillingsvindue for USA s afgørende rolle og Europas manglende militære kapabiliteter. Ud af 28 NATO-medlemmer leverede kun 14 medlemmer militær støtte og heraf havde kun 8 medlemmer mandat til at foretage angreb på Libyen. Det betød for det første at NATO-alliancen måtte gennemføre Libyen-operationen med meget få fly; Storbritannien og Frankrig leverede hver især 20 fly, mens Belgien, Norge, Danmark og Canada hver især leverede 6 fly til operationen. Yderligere problematisk var det, at koalitionens to største bidragsydere, Storbritannien og Frankrig, løb tør for de præcisionsbomber som man brugte til at opretholde flyveforbuddet over Libyen. På trods af at USA lå inde med en stor andel af netop selvsamme præcisionsbomber, så kunne bomberne ikke Det var den daværende amerikanske forsvarsminister Robert Gates, der for alvor gjorde de europæiske ledere opmærksomme på, at den nuværende udvikling inden for alliancens forsvarsplanlægning ikke er bæredygtig. Foto: United States Government Work fastgøres til hverken Storbritanniens Eurofighters og Tornado-fly eller Frankrigs Mirage-fly, som stod for hovedparten af bombardementerne over Libyen. Derudover må USA s rolle under Libyenkonflikten siges at være mere end blot støttende. Cirka 25 procent af alle de togter der blev foretaget under konflikten blev foretaget af USA, hvad enten det gjaldt overvågning, optankning af fly, droner, transport og jamming, af den simple årsag, at kun USA besidder den militære kapacitet til at fuldføre disse typer af missioner 9). Libyen-konflikten bekræftede de anelser man allerede havde, nemlig at det ulige forhold mellem USA på den ene side og de europæiske medlemsstater på den anden side, aldrig har været større hvad angår militære kapaciteter. Som flere kritikere efterfølgende påpegede, så var Libyen-operationen ikke nogen stor konflikt og hvis de europæiske medlemsstater end ikke er i stand til at varetage denne form for konflikter, så bekræfter det blot, at de europæiske lande i højere grad må forfølge en Smart Defencestrategi for at skabe en mere koordineret og effektiv NATO-alliance 10). Men også andre forhold end de generelt faldende forsvarsbudgetter spiller ind, når NATO-ledelsen mener det er en god idé at dele ressourcer. Militært isenkram bliver stadigt mere teknologisk komplekst og dermed også dyrere både i anskaffelse og vedligehold. Det gælder stort set alt fra it-systemer, intelligente våben og missiler, samt ikke mindst store avancerede våbensystemer som kampfly eller krigsskibe. Både den finansielle krise, det ulige forhold mellem USA og Europa inden for NATO-alliancen, Libyen-operationen og det forhold, at militært udstyr generelt bliver dyrere, kan derfor være med til at genoplive tanken om vejen til smartere forsvar inden for NATO. Om disse forhold er nok til at overkomme den politiske modvilje man hidtil har oplevet, er på nuværende tidspunkt stadig usikkert. Fransk Mirage-fly. Foto: NATO Danmark og tanken om et nordisk samarbejde - styrkelse af NORDEFCO? Herhjemme er det et velkendt eksempel at Danmark er en aktiv deltager i det såkaldte Baltic Air Policing og Icelandic Air Policing-samarbejde, hvor flere NATO-medlemslande via et rotationsprincip skiftevis håndhæver suveræniteten i Estland, Letland og Litauens samt Islands luftrum. Derudover valgte Danmark, i samarbejde med NATO, at sige farvel til vores sidste ubåde i 2004, da man ikke vurderede det en nødvendighed i dansk sammenhæng. Danmark har dermed tidligere demonstreret handlinger, som følger NATOalliancens og generalsekretær Anders Fogh Rasmussens kernebegreber om Smart Defence og en øget prioritering, samarbejde og specialisering inden for forsvarsområdet. Forsvarsminister Nick Hækkerup er også stor tilhænger af Smart Defence-tanken og har bl.a. foreslået at dele ammunitionsdepoter efter erfaringerne fra Libyen; Et forslag som sidenhen er blevet rost af Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen og blevet kaldt et fremragende eksempel på Smart Defence 11). Desuden har forsvarsministeren foreslået, at man styrker det nordiske forsvarsarbejde, NORDEF CO, og har argumenteret for, at de nordiske lande i højere grad går sammen om f.eks. indkøb af dyrt militært isenkram. Han har bl.a. nævnt fælles indkøb af præcisionsbomber til flyvevåbnet 12). Af andre områder nævner forsvarsministeren et tættere samarbejde om nordisk transportkapacitet via de respektive landes C-130 J Herkulesfly, opbyggelsen af en afrikansk FN-lignende indsatsstyrke i Østafrika, der bl.a. skal bekæmpe pirateri, samarbejde i Arktis, samtænkning på øvelses-, materiel- og uddannelses-området samt mulig eksport af nordisk grøn forsvarsteknologi 13). Ideen om at styrke det nordiske samarbejde skal betragtes som helt i tråd med NATOs Smart Defence, i og med man anser det regionale samarbejde som en arena for netop en større grad af prioritering, specialisering og samarbejde angående militære kapabiliteter. Denne betragtning hviler på et rationale om, at lande inden for samme region ofte deler samme trusselsbillede og har en lang tradition for indbyrdes samarbejde. I det nordiske tilfælde eksisterer der samtidig en høj grad af sproglig, kulturel, værdimæssig og geografisk nærhed som har skabt et godt naboskab og i forvejen gjort os til samarbejdspartnere på mange områder, bl.a. gennem Nordisk Råd. Stoltenberg-rapporten Men spørgsmålet er så, om en regional tilgang til Smart Defence-initiativet er vejen frem, og om det i så fald kan blive realiseret inden for en nordisk dimension, i form af en styrkelse af NORDEFCOsamarbejdet? Eksperter peger bl.a. på at risikoen ved at lande indgår i regionale samarbejdsenheder, kan være en fragmentation af alliancen og derigennem skabelsen af afgørende skillelinjer, der i sidste ende kan bringe alliancens sammenhæng og solidaritet i fare 14). Det er derfor vigtigt, at det regionale sam ar b ejde ikke danner barrierer for det enkelte medlemsland, som forhindrer sam ar b ejde på et mere overordnet niveau. Ideen om at styrke den nordiske dimension fik ekstra vand på møllen, da Thorvald Stoltenberg i februar 2009 udgav den såkaldte Stoltenberg-rapport 15), som indeholdt en række forslag til et nordisk samarbejde inden for udenrigs- og sikkerhedspolitiske områder. I rapporten opstilles der 13 forslag om en styrkelse inden for en række områder af militær karakter 16). Medtaget i Stoltenberg-rapporten er forslaget om en solidaritetserklæring mellem de nordiske lande, som har til hensigt at overkomme en af hovedudfordringerne ved Smart Defence-initiativet. Slår de nordiske lande sig an på en større grad af samarbejde, prioritering og specialisering af deres militære kapabiliteter, så betyder det også, at hver nordisk nation ikke i samme grad kan bibeholde det nuværende brede spektrum af militære udbud. Vælger man at de 5

6 forum for sikkerhedspolitik NATOs operation i Libyen er generelt blevet udlagt som en succesfuld mission, men under overfladen understregede aktionen USA s dominans inden for alliancen og at de europæiske medlemsstater spiller en underordnet rolle. Foto: NATO. nordiske lande skal være afhængige af hinanden militært, må hver enkelt nation også kunne stole på, at den automatisk får tilgang til de nødvendige militære mid ler som skal bruges for eventuelt at forsvare sig. Der er dermed tale om en slags nordisk musketér-paragraf, som man kender fra NATOs egen artikel 17). Herhjemme er Stoltenberg-rapporten som sagt blevet betragtet positivt af den danske forsvarsminister Nick Hækkerup. På trods af at der ikke er kommet nogen helhedsvurdering af rapporten, så har forsvarsministeren som tidligere nævnt talt positivt om at styrke det nordiske sam arbejde inden for flere områder. Norge og Stoltenberg-rapporten I Norge er rapporten dog blevet modtaget med en vis skepsis. Den 3. februar 2010 udgav det norske Forsvars Forskningsinstitutt (FFI) rapporten Nordiske materiellsamarbeid - muligheter og utfordringer for norsk forsvarsindustri 18), hvori man vurderer de fordele og ulemper, som et styrket nordiske samarbejde vil betyde for den norske forsvarsindustri. Rapporten peger på en række udfordringer forbundet med en styrkelse af nordisk samarbejde. På trods af de hævdede lighedspunkter mellem de nor diske lande, eksisterer der ifølge rapporten væsentlige forskelle, når det gælder de nordiske nationers sikkerheds- og forsvarspolitiker. Et afgørende punkt er den historiske forskel og deraf landenes forskellige tilknytning til internationale institution er 19). Norge blev medlem af NATO i 1949 og indgår dermed som alle NATO-lande i et forpligtende samarbejde, i og med Atlantpagtens artikel 5 slår fast, at et angreb mod ét medlemsland skal betragtes som et angreb på hele NATO-alliancen. Norge er ikke medlem af EU, men har underskrevet en samarbejdsaftale med The European Defence Agency (EDA) i begyndelse af ). Sverige derimod er ikke medlem af NATO, men er medlem af EU og EDA. Derudover er Sverige medlem af LOI 6 som er et samarbejde mellem de seks største forsvarsproducenter i Europa. De andre medlemmer er Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Spanien, Italien. Danmark på den anden side er medlem af NATO og EU, men ikke EDA 21) eller LOI 6. Island er med i NATO og har ansøgt om medlemskab af EU, mens Finland er medlem af EU og EDA, men ikke NATO. Alt dette er opsummeret i nedenstående tabel. De nordiske landes differentierede historie, kultur og deraf forskellige tilknytning til internationalt samarbejde, har samtidig medført en materiel arv som er meget forskellig, da den er anskaffet fra forskellige nationer. Den materielle arv i Finland er i stor grad af svensk og russisk oprindelse, mens man i Norge og Danmark har mest amerikansk udstyr oprindeligt på grund af Marshall-hjælpen. Sverige har derimod udviklet meget af sit forsvarsmateriel selv. De relativt store materielle forskelle og tilknytning til internationalt samarbejde gør, at der kræves mange ændringer før man kan opnå fordele ved et nor NATO EU EDA LOI 6 Danmark x x Finland x x Island x Norge x * Sverige x x X De nordiske nationers samarbejdsrelationer med udvalgte internationale organisationer. *Markerer at Norge har indgået en samarbejdsaftale, som åbner for deltagelse i aktiviteterne i EDA og observatørstatus på møder, men at Norge ikke har adgang til formelle beslutningsprocesser. disk samarbejde på en bred front. Først og fremmest vil det kræve en harmonisering af fremtidige anskaffelsesplaner af forsvarsmateriel, og det kan nemt vise sig at blive en umulig opgave, eftersom de nordiske nationers behov differentierer. Hvordan man som nation betragter forsvarsmaterielle behov, afhænger i høj grad af de helt overordnede visioner for NATO - dens raison d être - og hvorvidt NATO skal vende tilbage til sit oprindelige udgangspunkt som regional forsvarsalliance, eller fastholde en mere globaliseret sikkerhedsdagsorden. Ønsket om at trække NATO i en mere regional retning er hovedsageligt udtalt af de fleste østeuropæiske og baltiske lande, men også til dels af Norge 22). Denne gruppe af nationer ønsker at forstærke forbindelsen mellem det oprindelige formål med NATO og den fremtidige retning, hvor værdien af artikel 5, en europæisk forankring i samarbejdet og kollektivt forsvar, står som centrale ele menter. De ser bl.a. Georgien-krisen i august 2008, som en eksemplificering af nødvendigheden af, at NATO vender tilbage til det oprindelige udgangspunkt som modvægt til en mulig invasionstrussel fra Rusland. Overfor denne regionale dagsorden står en mere globalt orienteret gruppe, som hovedsageligt udgøres af USA, Storbritannien, Holland og Danmark 23). De ser hellere, at NATO i stigende grad påtager sig en rolle som global sikkerhedsudbyder og fortsætter den globalt orienterede integration og intervention, som allerede præger alliancen. NATOs massive tilstedeværelse i Afghanistan er et godt eksempel på dette, hvor 50 NATO- og partner-lande deltager i den NATO-ledede ISAF koalition. Denne gruppe af lande deler ikke i samme grad som regionalisterne, det fjendebillede af Rusland, hvorfor der i højere grad lægges vægt på sikkerhedstrusler af ikke konventionel og ikke-statslig karakter. Eksempelvis cyberterrorisme, pirateri, international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og fejlslagne stater. De to gruppers forskellige opfattelser af det omgivende sikkerhedspolitiske miljø betyder, at de ofte har vidt forskellige forståelser og tilgange til problemer. Derudover kan NATOs raison d être være afgørende for, hvilke former for militære kapaciteter det er nødvendigt for alliancen at opbygge - idet globale out-of-area ekspeditionsmissioner vil fordre andre militære kapaciteter end regionale territoriale forsvarsmissioner. Helt overordnet vil det i høj grad komplicere vejen til et NATO anlagt på Smart Defenceinitiativet, men mere relevant i nordiske henseende, vil det samtidig også lægge hindringer i vejen for en styrkelse af

7 NORDEFCO-samarbejdet. På den ene side har man Norge som vægter militær kapacitetsopbygning ud fra idéen om NATO som territorial forsvarsalliance, mens man på den side har Danmark som i høj grad anser alliancens fremtid som en out-of-area -aktør og allerede langt hen ad vejen har omstillet det danske forsvar til denne funktion inden for de seneste år 24). Den danske forsvarsminister Nick Hækkerup har annonceret et tættere nordisk samarbejde på forsvarssiden. Her ses forsvarsministeren med repræsentanter fra de andre nordiske lande. Foto: Forsvarsministeriet Forholdet mellem myndigheder og industri Oven i dette eksisterer der samtidig en varierende grad af samarbejde mellem myndigheder og industri i Norden. Sverige har en betydelig forsvarsindustri, hvor store internationale forsvarsvirksomheder er blevet privatiseret i den senere tid. Både Finland og Norge har også en betydelig forsvarsindustri - heraf er staten dog ejer af de største og mest betydningsfulde virksomheder, men også her er forsvarsindustrien i høj grad blevet privatiseret. Island har ikke noget selvstændigt forsvar og heller ingen forsvarsindustri, hvilket gør det afhængigt af at andre stiller ressourcer til disposition for landet. Den danske forsvarsindustri er ligeledes meget mindre i omfang end i Sverige, Norge og Finland. Overgangen til overvejende privatejet forsvarsindustri i Norden har været et led i en længerevarende proces, startende allerede tilbage i 1970 erne med formålet at reducere omkostningerne på materiel og tjenester inden for forsvarsindustrien. Da man opdagede, at landenes forsvarsbudgetter ikke var store nok til at opretholde den statsejede forsvarsindustri i fremtiden, privatiserede man store dele af forsvarsindustrien for at øge konkurrencen og derigennem opnå prisreduktion. Det har samtidig medført at den internationale dimension af forsvarsindustrien har fået større betydning, og flere virksomheder i Norden eksporterer i dag i stor stil deres produkter uden for egne og Nordens grænser. I Norges tilfælde eksporterede man i 2008 for 3,9 milliarder forsvarsmateriel. Inden for den nordiske dimension var eksporten størst til Sverige med 174 millioner kr. årligt. Derefter kom Finland med 165 millioner kr. og endelig Danmark med 16,4 millioner kr. Størstedelen af Norges forsvarsmateriel bliver dog afsat i NATOmedlemslande, som importerer 85 % af alt produceret forsvarsmateriel i Norge - heraf udgør USA s import alene 55 %. Den lave andel af nordisk import fra Norge får ikke overraskende rapportens ophavsmænd til at konkludere, at det nordiske marked ikke tyder på at være en tilstrækkelig størrelse til at drive udviklingen af en nordisk industristruktur, og stiller dermed endnu et spørgsmålstegn ved styrkelsen af NORDEFCO og Stoltenberg-rapportens hensigt. Et eventuel regionalt samarbejde mellem de nordiske lande vil betyde, at Norge mister vigtige markedsandele i NATOmedlemslande uden for Norden, som ville betyde tab af en vigtig indtægtskilde og i sidste ende norske arbejdspladser i forsvarsindustrien. Så på trods af de åbenlyse kulturelle og geografiske ligheder mellem de nordiske lande, så illustrerer FFI-rapporten samtidig de store industrielle udfordringer der er knyttet til Smart Defence-initiativet - i dette tilfælde eksemplificeret ved et nordisk forsvarssamarbejde. Ifølge rapporten for bliver disse udfordringer uberørte i de udredninger, der hidtil er gennemført. NORDEFCO ( Nordic Defense Cooperation): Regionalt forsvarssamarbejde mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 2012 har Danmark formandskabet for NORDEFCO og har således mulighed for at præge hvilke områder, man ønsker at styrke i forhold til det nordiske samarbejde. NORDEFCO blev dannet den 4. november 2009 da man på et nordisk ministermøde, besluttede at fusionere de tre hidtidige parallelle organisationer (NORDCAPS, NORDSAFN, NORDSUP) til kun én, nemlig NORDEFCO. Topmøde i Chicago NATOs topmøde i Chicago den maj var det 25. i rækken og markerede samtidig det første topmøde i USA afholdt uden for Washington D.C. På dagsordenen forelå forskellige emner som Afghanistan, NATOs partnerskaber, missilforsvar, Smart Defence og cyberterror, men da topmødet gik i gang, blev det hurtigt klart at NATOs exitstrategi for Afghanistan og den såkaldte transition af NATOs ISAF-styrker til Afghanistans egen hær efter 2014, blev det dominerende emne. Dette emne fik ekstra mediebevågenhed da den nytiltrådte franske præsident François Hollande i forbindelse med valgkampen, havde meddelt at han ville trække samtlige franske kamptropper ud af Afghanistan ved udgangen af 2012 i stedet for en styrke på cirka 3400 soldater og 150 gendarmer ud af ISAF s samlede styrke på ca mand. Topmødet endte ikke med en overtalelse af den franske præsident til at lade sine styrker blive i Afghanistan efter 2012, men til gengæld lovede Hollande at man ville deltage aktivt i transitionsprocessen efter I forhold til Smart Defence-projektet blev man enige om at fortsætte den føromtalte Baltic Air Policing-aftale, som sikrer at suveræniteten i Estland, Letland og Litauens luftrum bliver håndhævet via et rotationsprincip mellem flere NATO-medlemslande. Derudover blev der fastlagt en samarbejdsaftale om oprettelse af et missilskjold, som i første omgang sikrede det sydlige Europa mod eventuelle angreb fra potentielle trusler uden for det euro-atlantiske område - primært Iran 25). Endvidere blev der udformet en liste på over 20 multinationale projekter, som NATOmedlemslandene betragter som mulige områder hvor Smart Defence-initiativet kan gennemføres 26). Man skulle dog lede længe efter forslag, som indeholdte en deling af vigtige militære kapaciteter som f.eks. kampfly. Kendetegnende for listen var dens iøjnefaldende præg af så kaldte back office-funktioner, dvs. udelukkende forsvarsområder som hverken kræver de store suverænitetsmæssige eller finansieringsmæssige overvejelser fra alliancens medlemmer. Det var i høj grad logistik og støttefunktioner som dominerende listens indhold, f.eks. uddannelse og træning af helikopter piloter, deling af maritime overvåg ningsfly, fælles lægebehandling samt det fælles ammunitionslager, som Danmark foreslog efter operationerne i Libyen 27). Samtidig meddelte Danmark allerede før topmødet, at man på ny ville træde ind i NATOs AGS-samarbejde, selv om man ellers var trådt ud af initiativet allerede i

8 Hvor bevæger vi os hen herfra? Udfaldet af topmødet i Chicago, afslører med al tydelighed at NATOs Smart Defence-initiativ endnu er i begyndelsesfasen. Et interessant spørgsmål for fremtiden, vil derfor være i hvilken retning NATO vil bevæge sig i forhold til Smart Defence; vil man opleve at medlemslandene i højere grad vil forfølge multinationale løsninger inden for NATO-regi eller vil Smart Defenceprojektet blot henstå som endnu et forsøg i rækken blandt mange af NATOs initiativer, der har til formål at forfølge en højere grad af samarbejde, prioritering og koordinering? Som tidligere beskrevet, så er emnet måske mere aktuelt end nogensinde. Med et USA som varsler nedskæringer på forsvarsbudgettet og som i højere grad orienterer sig mod Mellemøsten og Asien i stedet for Europa, kan Smart Defence-projektet være måden hvorpå især NATOs europæiske medlemslande, som ligeledes kæmper med skrantende forsvarsbudgetter, undgår at den nuværende finansielle krise udvikler sig til en sikkerhedsmæssig krise. Vejen frem mod en NATO-alliance orienteret mod en større grad af Smart Defence byder på mange udfordringer - de mest essentielle er forsøgt behandlet i denne publikation. Samtidig eksisterer der også et stort potentiale, som i teorien kan muliggøre en gennemførelse af Smart Defenceprojektet. Den nuværende økonomiske recession som flere økonomer beskriver som på niveau med 1930 ernes krisetider kan være netop det forhold, som får medlemslandene til at sadle om og forfølge tiltag der er i tråd med noter Smart Defence-initiativet og tænke forsvarsbudgettering udover nationale grænser. Derudover udgør alliancens 26 europæiske medlemslandes forsvarsbudgetter tilsammen 220 milliarder dollars, hvilket er langt mere end hvad f.eks. både Rusland og Kina hver især bruger på forsvarsområdet 28). Der eksisterer derfor allerede på nuværende tidspunkt nog le grundlæggende omstændigheder, som er til fordel for en gennemførelse af Smart Defence-projektet. Spørgsmålet er om man i fremtiden er i stand til at overkomme de politiske barrierer, som man hidtil er stødt på ved lignende projekter tidligere i NATOs historie og som gør at forsvarsbudgettering i høj grad stadig er et nationalt anliggende. Med topmødet i Chicago har man taget de første spadestik på vejen mod Smart Defence, men der er stadig lang vej før medlemslande vil risikere at dele vigtigere militære kapabiliteter som kampfly, flådefartøjer og andet tungt og avanceret materiel. Fra dansk side er man på mange områder en varm for taler for NATOs Smart Defence-projekt, og forsvarsminister Nick Hækkerup har som omtalt allerede foreslået fælles indkøb af præcisionsbomber og en styrkelse af det nordiske forsvarssamarbejde, NORDEFCO. Danmark står i en situation hvor man er tvunget til at spare procent på forsvarsbudgettet i 2015 (cirka 2-3 milliarder), og i denne proces repræsenterer Smart Defence-projektet en kærkommen mulighed for at gøre det. Der er dog grænser for initiativets udfoldelse. Den 13. februar 2012 udtalte forsvarsministeren til Nyhedsmagasinet Ingeniøren, at han blankt afviser at fjerne et værn som en konsekvens af Smart Defence med henvisning til, at det er en central del af Danmarks forsvar, at have tre værn 29). Realiteten er dog at forsvarsministeren som sagt står overfor betydelige besparelser på forsvarsbudgettet i fremtiden, og har man ikke lyst til at nedlægge ét værn eller forfølge en anden form for samordning af udgiftstunge områder, må pengene givetvis findes andetsteds som f.eks. afskaffelse af værnepligt, nedlæggelse af kaserner eller færre ansatte i forsvaret. Disse besparelser skal samtidig medtages i det regnestykke, som tvinger Danmark til at investere i nye jagerfly som erstatning for de over 30 år gamle F-16 fly, og afhængigt af antallet kan udgifterne blive et sted mellem 10 og 20 milliarder kroner plus driftsomkostninger 30). For Danmark, byder fremtiden derfor på store økonomiske udfordringer hvad angår forsvarsbudgettering. Om NATOs Smart Defence-initiativ er en løsningsmodel for at overkomme disse udfordringer er endnu for tidligt at sige, men de første skridt er taget. Forfatter til Smart Defence - fremtiden forsvarspolitiske Samarbejde? Jeppe Mariegaard Reng. Stud. mag., Aarhus Universitet. 1) NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, Smart Defence can help nations to build greater security with fewer resources but more coordination and coherence, Munich 4 February 2011, 2) (NATOs strategiske koncept fra 1999) 3) eng.pdf (NATOs strategiske koncept fra ) Tyskland, Danmark, Canada, Belgien, USA, Grækenland, Italien, Luxembourg, Norge, Nederlandene, Portugal, Tyrkiet, Spanien, Ungarn, Polen, Rumænien og Tjekkiet. 5) barackobama/ /us-turns-page-on-adecade-of-war.html 6) britain-drastically-cuts-defense-spending/22610/. Derudover har Tyskland og Frankrig talt om besparelser på 6 procent fra ) aspx?speechid=1581 8) texts_17120.htm (NATO s charter) 9) AF3O7ElD_story.html 10) Kritikken er bl.a. blevet fremført af John Pike - direktør for forsvarstænketanken org. 11) 12) den-nordiske-model-under-pres/danmark-hjem-tilnorden 13) Fra bladet Folk & Forsvar - Nordisk er et stærkt brand - også på forsvarssiden. 14) - Dr. Holger Bahle s præsentation: Challenges for the Smart Defense Initiative on regional level. 15) nordiskrapport.pdf 16) Disse områder består af fredsopbygning, luftovervågning, maritim overvågning og arktiske spørgsmål, en maritim indsatsenhed, et satellitsystem for overvågning og kommunikation, nordiske samarbejde om arktiske spørgsmål, samfundssikkerhed - heraf et kompetencenetværk mod digitale angreb, en katastrofeenhed, en efterforskningsenhed for krigsforbrydelser, samarbejde om udenrigstjenesten, militært samarbejde om transport, sanitet, uddannelse, materiel og træningsområder, en amfibisk enhed og endelig forslaget om en nordisk solidaritetserklæring der skal sikre, at andre nordiske lande kommer til undsætning, hvis situationen skulle opstå at et nordisk land bliver angrebet udefra. 17) 18) Rapporten udkom den 3. februar 2010 og var forfattet af hhv. Shahzad Ali og Einar Willassen. 19) På trods af at Stoltenberg-rapporten ikke angiver dette som hæmmende for at styrke den nordiske dimension 20) administrativearrangements/norway 21) Grundet Danmarks forsvarsforbehold. 22) Ringmose, Jens & Sten Rynning: NATO s næste strategiske koncept: Globalt engagement eller Artikel 5?, DIIS Brief, ) Ringmose, Jens & Sten Rynning: NATO s næste strategiske koncept: Globalt engagement eller Artikel 5?, DIIS Brief, ) 25) texts_87593.htm?mode=pressrelease 26) pdf_topics/ _media_backgrounder_multinational_projects_en.pdf 27) 28) pdf 29) 30)

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Storbritannien Det britiske rejsemarked 1 Fakta om Storbritannien og rejsemarkedet Befolkning 60,8 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: -3,7 pct.

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien www.visitdenmark.com Markedsprofil af Spanien Det spanske rejsemarked Fakta om Spanien og rejsemarkedet Befolkning 44,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2008 (2009) BNP: 1,3 pct. (-0,9 pct.) Privatforbrug:

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV Af Kontreadmiral Nils Wang Artiklen er skrevet med afsæt i den tale, som forfatteren holdt ved åbningen af konferencen Seapower.dk., som Søe-Lieutenant-Selskabet

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN

AARHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITET 1. MARTS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 1. MARTS 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN AARHUS 2013 EUROPA OG NORDEN NUS SEMINARIUM, 2013 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION DE NORDISKE SAMFUND ER EFFEKTIVE OG INNOVATIVE Effektive offentlige sektorer (kvalitet i almen uddannelse

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge Som bekendt skiftede regeringsmagten hænder ved seneste folketingsvalg, hvilket betød overdragelse af landets ministerier til den nye regering. Især tre ministerier har Folk & Sikkerheds interesse, nemlig

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 1. juli 2014 Den nationale forsvarsindustrielle strategi Sammenfatning Trusler mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse. Det betyder, at Danmarks sikkerhed afhænger af fællesskabet

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden

Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Danske eksportvarer når 2.200 km ud i verden AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Dansk eksport når ikke så langt ud i verden som eksporten fra mange

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra

Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra Ræða Sigmundar Davíðs Gunnlaugssonar forsætisráðherra um stöðu Norðurlandanna í Evrópu Arendal Noregi, 12. ágúst 2013 Fylkesmann Djupedal, ærede kolleger, gæster og tilhørere. Det er mig en sand glæde

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Socialdemokratiets Forsvarspolitik Socialdemokratiets Forsvarspolitik 5. september 2008 v/forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) Agenda: 1. Tidsplan for forsvarsforhandlingerne 2. Er danske soldater gode? 3. Hvad gør S? 4. Holdningsundersøgelse

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Sapa har omkring 13.000 medarbejdere i 30 lande. Alle med stort kundefokus.

Sapa har omkring 13.000 medarbejdere i 30 lande. Alle med stort kundefokus. Sapa kort og godt Sapa har omkring 13.000 medarbejdere i 30 lande. Alle med stort kundefokus. Kort oversigt over aktiviteter Ekstrudering Belgien Canada Danmark Frankrig Holland Italien Kina Litauen Valsning

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET

PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER, KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsvarsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn 2012-13 FOU Alm.del Bilag 83, UPN Alm.del Bilag 113 Offentligt PRODUKTIONS- OG YDELSESKONTRAKT FOR 2013 MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG CENTER FOR MILITÆRE STUDIER,

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

Vedvarende energi - rollefordelinger

Vedvarende energi - rollefordelinger Vedvarende energi - rollefordelinger Stine Grenaa Jensen, Dansk Energi Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller 18. april 2012 Dansk Energi Dansk Energi Net - 69 net- og transmissionsselskaber

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere