LANDBO NORD MIT. Landbruget populært blandt unge... Side 6. Minivådområde i praksis Uundværlige hjælpere. Fra svinestald til minkhal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDBO NORD MIT. Landbruget populært blandt unge... Side 6. Minivådområde i praksis Uundværlige hjælpere. Fra svinestald til minkhal"

Transkript

1 MIT LANDBO NORD Til samtlige jordbrugere Foreningsblad for Landboforeningen Nordjylland Nr. 03 / SEPTEMBER 2012 Læs i dette nummer: Fra svinestald til minkhal Minivådområde i praksis Uundværlige hjælpere Landbruget populært blandt unge... Side 6

2 MIT LANDBO NORD Mit LANDBONORD udgives af: LandboNord Erhvervsparken Brønderslev Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse. Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Karin Møller Larsen (Kvæg) Merete L. Andersen (Svin) Søren L. Simonsen (Planter) Søren Peider Hansen (Økonomi) Anna Birgitte Thing (Miljø) Inge G. Jensen (Administration) Sanne Holm Nielsen, Kommunikationskonsulent Indhold Landbruget er 6 populært blandt unge Fra svinestald 4 til minkhal Minivådområde 12 i praksis Fotos: LandboNord, Colourbox m.fl. Grafisk produktion: Novagraf A/S Annoncespørgsmål rettes til: Novagraf a/s, Gitte Hjørringgaard Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Torsdag den 8. november. Læg budget og 18 sæt dagsordenen Uundværlige 24 hjælpere Samarbejde om sikring

3 LEDER Kampen fortsætter af formand Niels Vestergaard Salling, Vi må surt erkende, at det ikke er lykkedes os hverken at bremse eller få bræmmerne til at forsvinde. Men kampen fortsætter. Vi har ikke i sinde at give op, for en så tåbelig lovgivning skal laves om. Det har flere af de højtstående borgerlige politikere også meldt ud på årets politiske sommermøder. Ca landbrug tilbage i 2050 Der er desværre utroligt få landmænd, der møder op på disse møder og gør brug af deres mulighed for at få indflydelse. Vi bliver færre og færre landmænd, hvilket gør det nødvendigt, at alle gør brug af deres mulighed for at få indflydelse. På et visionsseminar, der blev afholdt af Hjørring kommune, kom man frem til, at der i 2050 kun var ca store landbrug tilbage. Selvom dette ikke skulle være sandt, så kommer vi til at indse, at der er langt færre landbrug i 2050, end der er i dag. Landbrugene vil være vidt forskellige, og derfor vil hver landmand også selv skulle lave politisk arbejde ved siden af det, som hans organisation laver, der vil dække mere bredt og ud i alle hjørnerne. Andre virkemidler skal i spil Med hensyn til bræmmerne må det kunne lade sig gøre, at bringe andre virkemidler i spil. Dette siger begge ministre, at de ønsker. Problemet er dog, at det er os landmænd, der selv skal komme med beviserne for at de alternative virkemidler uden for dyrkningsfladen virker. Det burde være staten, der skulle bevise, at den har ret, men sådan ser ministre med en slunken kasse ikke på det. Jeg tror, retssagerne vil bevise, at vi har ret, men problemet med retssager er gerne, at det tager lang tid at få dem afgjort. Derfor er vi nødt til selv at igangsætte forsøg, der beviser, at vi har retten på vores side. Sammen med lokale landmænd har LandboNord som en konsekvens heraf sat gang i adskillige forsøg med minivådområder. Desuden har vi sammen med Jammerbugt Kommune og staten lavet en aftale omkring forsøg med stenrev. Hele Nordjysk Landbrug arbejder på, at få dannet et testcenter i det nordjyske, således at vi kan få en miljøpolitik, der er baseret på fakta og ikke på modeller og gætteri. Ny formand i Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersen har meddelt, at han ikke genopstiller til formandsposten i Landbrug & Fødevarer, og derfor skal der findes en ny formand. Næstformand Henrik Frandsen har meddelt, at han stiller op, og der er også et par stykker rundt om i landet, der overvejer deres kandidatur. I LandboNord har vi besluttet, at de nordjyske landmænd bør forsøge at få repræsentation i formandskabet, og derfor stiller jeg op som viceformand. Vi skal forsøge at få indflydelse, fordi det er os, der står for skud i vandplanerne, som meget af det politiske arbejde kommer til at dreje sig om. Vi er hårdt ramt i det nordjyske, og det skal vi kæmpe for at rette op på. Dette er vores politiske pligt i forhold til vores kollegaer. Der er desuden lavet en del omstruktureringer i ledelsen, således at der bliver endnu mere fokus på medlemmernes informationsbehov. Derfor bliver der nu tid til, at Søren Gade kan komme ud i baglandet og snakke med medlemmerne og få indspil den vej igennem, ligesom han får mulighed for at fortælle om, hvor det politiske arbejde foregår, og hvordan man bedst får budskaber igennem på Christiansborg. Torsdag 3. oktober kommer Landbrug & Fødevarers advokat, direktør og nuværende formand på besøg i det nordjyske. Kom og hør om retssagerne mod staten, og hvordan Søren Gade ser vores muligheder for indflydelse. Hør også hvordan den afgående formand ser tilbage på sin tid som formand, og hvordan han ser på fremtidens udfordringer. Verden og LandboNord står ikke stille LandboNord er pt. ved at arbejde med den næste generation af drænvandsprøver, og der drøftes udtagningssteder, udtagningsmåder, samt hvad kan vi opnå herved. Desuden arbejder vi med forbedringer af både forretningen og foreningen LandboNord. Verden står jo ikke stille, og vi har nu afsluttet vores tidligere strategiplan og skal tage hul på en ny. Den ny strategiplan bliver med mål på både den korte og lange bane. Det bliver en såkaldt løbende strategi, hvor vi kan måle, om Landbonord nu også når de mål, vi har sat os. I den forbindelse vil forskellige grupper af landmænd blive inviteret ind, ligesom repræsentanter for de ansatte og folkevalgte vil blive hørt, således at alle parter kan sætte deres aftryk på strategien. Strategien skal være målbar og ikke bare en masse fine ord og ønsker. Den skal være realistisk og være en ledetråd i det, vi arbejder med i både forretningen og foreningen. Der er masser at arbejde med, for det vælter ned med krav og forventninger til vores erhverv. Derfor skal vi ruste os til, at vi i endnu højere grad skal stille modkrav til politikerne. Desuden skal vi kunne bevise ret fra uret, og det er ikke gratis. Derfor er det hele vores politiske indsats, der skal revurderes. Vi er pt. den mest synlige landboforening, men hvis vi skal blive ved med det og have flere resultater igennem, er vi nødt til at tage de første skridt mod en mere målrettet og kontrolleret politisk indsats. Hvordan og hvor langt vi kommer i den kommende strategiproces, vil tiden vise sammen med medlemmernes forventninger og indspil. Tilfredsstillende høst Til sidst er der også noget og glæde sig over. Høsten har været god, og priserne har været i top. Skidt for os kornkøbere, men godt for de fleste. Med de flotte priser kommer også troen på bedre priser på mælk og kød, således at landbruget kan blive en fornuftig forretning for flere, end det er i dag. Der er trods alt også mange politikere, der er ved at forstå landbrugets betydning for Danmark. Politik er bare sådan en forbandet langsommelig proces, så det tager lang tid, før resultaterne kommer. En tid som hverken landbruget eller resten af erhvervslivet har, fordi vores konkurrenceevne svækkes af politiske tiltag. Tag bare fedtafgiften, sukkerafgiften og NOx-afgiften, som man nu vil fjerne eller nedsætte. Politikerne må snart forstå, at man skal tjene penge, før man kan bruge dem. Man kan ikke bare spare sig ud af krisen, for krisen bliver langvarig, lyder det fra flere økonomers side. Derfor skal der skabes arbejdspladser, således vi igen får gang i hjulene. 3

4 Fra svinestald til minkhal af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, For Torben Jensen, der har haft sin ejendom lige uden for Løkken siden 1980, var de økonomiske udsigter i hans FRATS svinestald ikke særlig lyse. Derfor traf han for halvandet år siden beslutningen om at afvikle sin svineproduktion. Men i stedet for at lade den gamle svinestald stå tom, tænkte Torben Jensen kreativt og besluttede sig for at ombygge stalden til minkhal. Hvis ikke jeg havde haft mink i forvejen, havde jeg nok ikke fundet på at ombygge stalden til minkhal, men fordi jeg allerede vidste, hvad det vil sige at avle mink, var springet ikke så stort for mig. Det var bare en bedre udnyttelse af den kapacitet, jeg allerede Torben Jensen i den gamle svinestald, der nu er bygget om til minkhal. havde til rådighed, fortæller Torben Jensen, der i større eller mindre grad har haft med mink at gøre, siden han var 7 år gammel. Som en begyndelse ombyggede han kun den ene ende af den todelte stald til minkhal imens var der stadig svin i den anden ende. Men allerede efter et års tid kunne han se, at minkene trivedes fint i den ombyggede stald. Ja faktisk er resultaterne lidt bedre end i den traditionelle minkhal, som ligger et stenkast nede af vejen. Ved årsskiftet 2011/2012 afsatte Torben Jensen derfor de sidste svin med henblik på også at etablere en minkhal i den anden ende af den tidligere svinestald. Så midt på sommeren 2012 havde han udvidet sin minkbesætning fra ca til 1450 tæver af racen vildmink, hvor han nu årligt forventer at producere ca skind. Og på sigt kan den ombyggede stald betyde en udvidelse til i alt 1600 tæver. Overskuelig ombygning For at kunne avle mink i den gamle svinestald skulle stalden have en mindre ombygning. Vi har sådan set bare taget spalterne ud af stalden og støbt nyt gulv. Og derudover tog vi de gamle loftplader ned og satte lysplader i det eksisterende tag, så nogen kompliceret ombygning har det ikke været, fortæller Torben Jensen og supplerer: Den største investering har faktisk været de mange nye bure til minkene. Investering hurtigt tjent hjem Det krævede ikke den store lommeregner at regne ud, at den forholdsvis lille investering til at ombygge svinestalden hurtigt ville være tjent hjem på de ekstra skind, det nu er muligt at producere hvert år. Derfor var det heller ikke en svær beslutning at 4

5 Placeringen af lyspladerne i taget betyder, at minkene trives i den ombyggede svinestald. den måde var tiden kommet til, at der skulle ske noget nyt. Minkavl og markarbejde For Torben Jensen er den største hurdle, at han nu kun har minkene og marken, hvor hans princip egentligt er, at det er godt at sprede sin forretning ud på flere forskellige grene. Men den risiko tager han med. træffe. De økonomiske tider gjorde, at jeg ikke rigtig kunne blive ved med at være motiveret af arbejdet med grisene. Og fordi tiderne i minkbranchen er så gunstige lige nu, var der ingen tvivl om, at det ville kunne svare sig for mig kun at fokusere på minkene, uddyber Torben Jensen. Derforuden stod en del af inventaret i svinestalden alligevel over for en udskiftning, så på Når nu det skal være, så passer minkavl og markarbejde ret godt sammen. For typisk er det sådan, at når der er spidsbelastninger i markarbejdet, så er der ikke så meget arbejde med minkene og omvendt, når minkene får hvalpe, og når de skal pelses, så foregår det på tidspunkter, hvor der er knapt så travlt i marken, konstaterer Torben Jensen. Og på spørgsmålet om, hvorvidt han savner grisene er han også helt afklaret: Overhovedet ikke, slutter han. Vi står altid klar med faglig og kvalificeret rådgivning - Generationsskifte - Skødeskrivning - Aftaleret - Kontrakter - Dødsbobehandling - Landboret - Selskabsret - Familiejura m.v. Ejendom & Jura Ring LandboNord 5

6 Landbruget er populært af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, Niels Qvist-Jensen har været forstander på landbrugsskolen Lundbæk i 21 år. På Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk ved Nibe har man i år optaget 103 elever på grundforløbet det er ca. 25 procent flere end i Og udover det store optag af nye elever viser statistikkerne også en fin gennemførselsprocent. På grundforløbet gennemfører mellem 80 og 85 procent typisk uddannelsen, mens andelen ligger på hele procent, når det gælder hovedforløbet. Alt i alt tegner der sig et billede af en meget populær uddannelse. Mit LandboNord talte med både forstander og elever om, hvad det er, der gør landbrugsuddannelsen så populær. Gode muligheder for praktik Ifølge forstander på Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk er der flere grunde til, at erhvervet oplever stor interesse fra de unge. Det segment, der søger ind på landbrugsskolerne, er typisk samme segment, som søger håndværkervejen. Men der er landbrugsskolernes store fordel, at vi har forholdsvist nemt ved at finde praktikpladser til de unge i modsætning til mange af håndværkeruddannelserne, siger Niels Qvist-Jensen, der er forstander på landbrugsskolen på 21. år. Han pointerer samtidig, at det er et kæmpe skulderklap til landbrugsskolerne, men i særdeleshed også til landbruget, der altid har taget et stort ansvar for de unge. Udover de gode praktikmuligheder tiltaler skoleformen også mange af de unge og ikke mindst deres forældre. Landbrugsskolen fungerer jo også som kostskole for en rigtig stor del af eleverne. Lige nu bor ca af de i alt 215 elever på skolen. Faktisk fik vi bygget en helt ny værelsesbygning sidste år, som egentlig var tænkt som en erstatning for den eksisterende, men den store efterspørgsel betyder, at vi nu indlogerer eleverne i både den nye og den gamle bygning, fortsætter Niels Qvist-Jensen. Fra tryghed til faglighed En anden parameter, der gør sig gældende i forbindelse med landbrugsskolens popularitet er, at opholdet udvikler sig for eleverne gennem skoletiden. I begyndelsen er der stort fokus på tryghed og det sociale aspekt, efter eleven er flyttet væk fra de faste rammer. Men efterhånden kommer skoleforløbet til i høj grad at fokusere på den store faglighed, eleverne opnår gennem undervisningen. At der tages hånd om eleverne, der hvor de er i skoleforløbet, kommer til udtryk i de trivselsundersøgelser, der er foretaget på mere end 50 forskellige erhvervsskoler i landet. Her ligger landbrugsskolen nummer tre, og det giver os selvfølgelig et praj om, at vi gør mange ting rigtigt i forhold til eleverne, fortæller Niels Qvist-Jensen. Svære vilkår for at etablere sig Forstanderen har dog en bekymring for fremtiden. For som det er lige nu, bliver der uddannet mange kompetente landmænd, som får svært ved at finde de økonomiske midler til at etablere sig som selvstændige landmænd. Det mest paradoksale er, at der er masser af ældre landmænd, der gerne vil sælge eller overdrage til næste generation, men banker og kreditforeninger bliver flaskehals i den proces, fordi de fokuserer voldsomt meget på sikkerheden i deres udlån. Men den tendens, vi har set de seneste år, håber vi selvfølgelig på, kan vende igen i fremtiden, slutter Niels Qvist-Jensen. 6

7 blandt unge Allerede efter en uge, der kendte alle alle, så der er altid noget at give sig til, hvis man har lyst, og det er rigtig fedt. Nordjyllands Landbrugsskole Lundbæk ligger i naturskønne omgivelser lidt uden for Nibe. Uddannelse med mange muligheder Men man behøver ikke nødvendigvis at gå på landbrugsskolen med henblik på at etablere sig som selvstændig landmand. Vi talte med fire nystartede elever, der hver især havde deres særlige sigte med uddannelsen. Fælles for dem alle fire er dog, at de alle i en eller anden form har haft tilknytning til landbruget enten gennem familiemedlemmer, naboer eller andre bekendte. For Frederik Villadsen på 15 år er målet med at begynde på landbrugsskolen, at han på sigt gerne vil uddanne sig til agrarøkonom og måske selv drive sit landbrug en dag. Han motiveres af tanken om at skulle lede et virksomhedslandbrug med flere ansatte også med de mange udfordringer, der følger med. Mai Nielsen på 16 år har derimod en drøm om at blive landbrugsdyrlæge. Så hendes plan er at tage det 40 ugers grundforløb på landbrugsskolen for derefter at begynde på en gymnasial uddannelse, der kan give hende adgangskortet til at søge ind på uddannelsen til dyrlæge. For Sanne Pedersen på 18 år er målsætningen at blive faglært landmand en uddannelse, der tager ca. 3½ år. Hun har dog ikke lige umiddelbart ambitioner om at skulle drive dit eget landbrug. Derimod forestiller hun sig, at hun skal arbejde som fodermester eller en lignende stilling på en bedrift. Mark Hansen på 16 år gav udtryk for at han ville fortsætte på uddannelsen til virksomhedsleder, når han har færdiggjort landmandsuddannelsen. Han er dog ikke helt sikker på, hvad han skal bruge uddannelsen til, men måske som leder af en maskinstation. Men når han er færdiguddannet er drømmen først og fremmest at komme et tur til Australien. Alle kender alle Alle de fire nystartede elever fremhæver det sociale aspekt, som meget betydningsfuldt. Allerede efter en uge, der kendte alle alle, så der er altid noget at give sig til, hvis man har lyst, og det er rigtig fedt, fortæller 18-årige Sanne Pedersen. Derudover medgiver alle fire også, at de tror landbrugsuddannelsens popularitet i høj grad skyldes de gode praktikmuligheder. Hvis man ellers kan få sig til at ringe ud, så er det ikke svært at få foden inden for, siger Mai Nielsen fra Vrå. 7

8 Nordjyske kødkvægsavlere på studietur til Skåne af Marianne Kreutzfeldt, folkevalgt i LandboNords kødkvægsudvalg Første weekend i august havde 35 nordjyske kødkvægsavlere sat hinanden i stævne for at tage på fælles studietur hos kolleger i Skåne. Målet med turen var dels at blive klogere på, hvordan erhvervet gribes an hos vores svenske kolleger dels at lære af hinanden og have nogle hyggelige timer sammen. Turen startede tidligt fredag morgen helt præcis kl fra Brønderslev, så der var nogle deltagere, som havde været meget tidligt oppe for at nå morgenes fodring inden afgang. Efter at have nydt den medbragte frokost ankom selskabet hos Herefordavler Nils-Åke Johannesson på Ingemanstorp i Hörby. Nils-Åke har en avlsbesætning, som bl.a. huser en nyindkøbt tyr fra individafprøvestationen Gunnarp. Tyren har kostet DKK og er dermed repræsentant for et system, hvor gode individafprøvede tyre også koster noget noget som vi jo ikke rigtigt mærker til i Danmark. Ud over at se kødkvæg i mange afskygninger var der også besøg på Lyckeby Stärkelsen, som producerer stivelse primært til fødevareindustrien, men også til papir-og kemiindustri. De har bl.a. udviklet en speciel kartoffel ved hjælp af genteknologi. Virksomheden ejes af 840 kartoffelavlere. 8

9 Lørdag morgen gik turen først til Angusavleren Jens Fjelkner, som nogle måske husker for hans bedømmelse på Hjørring Dyrskue i Jens er tredje generation af angusavlere på gården, og han fortalte levende om dette arbejde. Den avl som hans farfar grundlagde, fører Jens videre ved hjælp af den nyeste viden inden for genetik og management. Sjövången dyrene gik bl.a. på nogle meget lave arealer, og dette stiller store krav til management for at udnytte markerne optimalt både til grovfoderproduktion og til afgræsning. Jens er en fagligt meget kompetent avler, som forstår at udnytte sit store professionelle kendskab til kødproduktion og genetik på en god måde. Han har også tidligere været leder af afprøvningsstationen på Gunnarp, og ud over at være besætningsejer underviser han på universitetet samt forsker. Er du interesseret i at vide mere så besøg Sjövångens hjemmeside: Besøg på prøvestation Der blev også tid til et besøg på individprøvestationen Gunnarp. Individprøvestationen er lidt speciel, da det er familien Risberg, som ejer bygningerne, og som passer dyrene på kontraktbasis. Dyrene fodres med tre forskellige blandinger, hvor kraftfoderdelen er den variable. Det er raceforeningerne, som bestemmer, hvilken fodring, der skal tildeles. Foderforbrug måles på gruppeniveau, og der måles ikke med ultralyd. Der arbejdes hele tiden med at forbedre prøverne, og pt. er der drøftelser om, hvordan marmorering kan indgå i resultaterne. Ud over ansvaret for prøvestationen havde familien Risberg en stor Charolais besætning, som vi også fik lejlighed til at besøge. Der var for øjeblikket ca. 150 køer i besætningen, og der blev hvert år udtaget tyrekalve til individafprøvning. Der er eksporteret dyr til Danmark fra familiens store flok, og en del af disse dyr har vi også stiftet bekendtskab med på danske udstillinger. Der var et jordtilliggende på 350 ha. Ud over dette drev familien så også en entreprenørvirksomhed og Ekeröd Rasten, som er et kombineret spisested og slagteriudsalg. Placeringen ved en stor befærdet vej var ideel, og det gav rigtigt mange kunder i begge butikker. Ekeröd Rasten serverede både husmandskost og menuer tilpasset et mere kræsent publikum. Der var plads til 140 gæster foruden konferencelokaler og motel. En sommarstuga til seks personer var også i konceptet. Overskudskød på menuen Kødet som blev serveret i restauranten var overskuds kød fra slagtebutikken og menuen blev hver uge opdateret ud fra dette princip. En fantastisk god måde at udnytte sine produkter på nå, ja, jeg glemte jo lige at skrive, at alt oksekød selvfølgelig var af egen avl. Svinekød blev indkøbt hos Scan. Slagtebutikken var indrettet i en tilstødende bygning og besøgende til rasten blev på denne måde gjort opmærksom på muligheden for også at købe fersk kød. Peter Risberg fortalte, at mange kunder kom for at købe kødet, og at der selvfølgelig hele tiden blev udviklet på konceptet, så det blev tilpasset fremtidens kunder. Selvbyg til mindste detalje Herefter gik turen videre til Ann og Thomas Perssons, Tolånga 17, der for et par år siden havde opført et helt nyt bygningskompleks midt på en mark. Centralt beliggende ift. Malmø, København og Simrishamn hvilket i en nordjydes øjne er noget nær himlen. Tænk hvilket kundegrundlag det giver! Thomas er oprindelig svineproducent, men for næsten 30 år siden indkøbte han nogle Angus fra Danmark derefter fulgte Simmental og Galloway, flere ejendomme og dermed mere jord og sidste skud på stammen er så dette Tolånga 17 selvbyg gennem et par år, gennemtænkt til mindste detalje og en mand og hans familie som brænder for at gøre dette til STEDET. Flotte bygninger indeholdende stor slagtebutik, restaurant, gårdhave grønne marker helt op til med sorte dyr eller bæltede ditto, små klynger af træer og højt til himlen. Samtidigt mødet med en familie, som brænder for det, de har med at gøre, og som har turdet satse på deres drømme og som skulle det vise sig slet ikke var færdige med at tænke store tanker om stedet. Bygningerne var som skrevet opført to år tidligere, men allerede nu var omsætningen så stor, at Thomas skulle udvide kødkvægsbesætningen fra de nuværende 150 køer af racerne Angus, Bæltet Galloway og Simmental til 200 næste år for at kunne følge med efterspørgslen på kød. Der blev for tiden afsat fire kreaturer, to lam og en del svin hver uge, og alt var af egen avl. Udendørs arena Ud over at udvide besætningen skulle der også opføres et Svinehus ved gårdhaven her skulle være plads til grill og gøre udelivet mere attraktivt. Der skal også laves plads til op mod 1000 koncertgæster i en udendørs arena i forbindelse med gårdhaven. Efter besøget kørte vi en tur ud for at se nogle af Thomas andre kreaturer. Simmental og krydsninger gik i et naturbeskyttelsesområde og ud over at være nogle gode dyr var naturen bestemt også værd at se. Vi så bl.a. nogle simmental/galloway krydsninger de var GODE! Sikke en rumpe og ryg, og charmerende tillige grålige med bælte om maven. Vil du vide mere om stedet, så er en mulighed. Tak for hyggeligt samvær og tak til nogle dejlige og inspirerende værter. Vi ses igen næste år. Første weekend i september 2013 Norge! Glæd jer allerede nu til endnu en fantastisk tur i godt selskab og med gode både faglige og kulturelle oplevelser. Vi ses igen næste år. Første weekend i september 2013 Norge! 9

10 Økonomien i køer og mælk af driftsøkonomikonsulent Louise B. Hermansen, I juni måned arrangerede LandboNord to møder for at præsentere tal for økonomien i mælkeproduktionen i Her blev de nyeste beregninger offentliggjort, og to bedrifter med flotte økonomiske resultater var valgt som udgangspunkt for møderne. De to møder foregik den 27. og 28. juni hos henholdsvis Arne Larsen i Lendum og Per Rytter i Hadsund. De nyeste regnskabstal De økonomiske nøgletal, der blev præsenteret på møderne, tog udgangspunkt i de nyeste regnskabstal og de nyeste tal med hensyn til udbytte og produktion fra besætninger i Danmark. Der blev beregnet tal for gennemsnittet, samt de bedste 20 % og de dårligste 20 % udvalgt efter resultat før finansiering. Der blev yderligere beregnet tal for bedrifter med forskellig produktionsform. Resultater Gennemsnittet havde 201 årskøer, 179 ha. og en ydelse på kg EKM/årsko. De avlede FE/ha. og fik et DB på kr./ha. I gennemsnit opnåedes et DB på kr./årsko, hvor de 20 % bedste nåede kr., mens de 20 % dårligste kun kr. De 1155 kvægbedrifter havde et resultat efter finansiering målt pr. årsko på 816 kr., de 20 % bedste 4620 kr. og de 20 % dårligste minus kr. Der er penge i økologi Økologerne tjente penge med undtagelse af de 33 % dårligste. Gennemsnittet af økologerne fik et DB/årsko på kr. og de 33 % bedste kr. Det flotte dækningsbidrag i bedste gruppe gav basis for et resultat efter finansiering på kr./årsko, hvor de 33 % dårligste i gennemsnit fik et underskud på 926 kr./årsko. Økologernes gennemsnitlige indtjening efter finansiering lå således 4 gange højere end den indtjening gennemsnittet af alle præsterede. De 20 % bedste tjente gode penge - uanset produktionsform Tallene viser, at de 20 % bedste i 2011 alle har tjent penge, uafhængigt af hvilken produktionsform de har valgt. Den produktionsform, hvor de 20 % bedste tjente mest, er økologi og der, hvor de tjente mindst, er karrusel med et resultat efter finansiering på henholdsvis kr. pr. årsko og kr. pr. årsko. Store forskelle mellem top og bund Der er store forskelle mellem de 20 % bedste og de 20 % dårligste inden for alle produktionsformer. De 20 % bedste tjener penge, hvilket de 20 % dårligste ikke gør. De 20 % dårligste af alle besætninger har et resultat efter finansiering på kr. pr. årsko, mens de bedste præsterer kr. pr. årsko. Denne tendens er gældende over hele linjen. Der er markant forskel på bundlinjerne fra gruppe til gruppe. Alene fra Gennemsnittet til de 20 % bedste er der en forskel på kr. Og det er jo forskellen på, hvad der blev til ejeraflønning! Forskellene kunne skyldes enkeltstående afvikling af uheldige dispositioner som CHF lån eller fastrenteswaps, men analyserne viser, at de bedste er kendetegnet ved, at de præsterer et markant højere dækningsbidrag både pr. ko og pr. ha. Der er ikke nævneværdig forskel på kapacitetsomkostningerne og forskellen mellem grupperne skyldes derfor primært forskelle i dækningsbidrag. Historiske forskelle er i princippet uinteressante. Det, der tæller, er, hvad der gøres for at ændre på det. For at gøre dette målrettet er det vigtigt at sætte egne tal op imod sammenlignelige kollegers. Ønsker du en sammenstilling af dine tal i forhold til resultaterne, kan du kontakte Louise B. Hermansen, Alle, gns Malkestald, gns AMS, gns Økologi, gns Alle, 20 % bedste Økologi, 33 % bedste Årskøer Ha Kg EKM/årsko FE/ha DB, kr./årsko Totale økonomiske resultater pr. årsko Kapacitetsomk Resultat af primær drift kr Renteomkostninger Resultat eft. finansiering kr Tabellen viser et lille udsnit af de nøgletal, der er fremkommet ved analysen. Kontakt os, hvis du vil vide mere. 10

11 Pensionsmidler ind i landbrug af driftsøkonomikonsulent Søren Peider Hansen, Mange landmænd har de seneste år oplevet, at det er særdeles vanskeligt at få finansieret gode og rentable projekter som følge af situationen i finansverdenen og det faktum, at egen kreditværdighed er smuldret, fordi landbrugsaktiverne har mistet værdi. På den lange bane betyder en årrække uden investeringer, at landbruget mister konkurrencekraft, og generationsskifterne går i stå. Samtidig med landbrugets finansieringsvanskeligheder har pensionsselskaberne en helt klar udfordring i at få pensionsindskuddene investeret, således at de både giver afkast og er sikkert placeret. LandboNord har valgt at deltage i et forsøg på at kanalisere pensionsfondsmidler ind i landbrugsinvesteringer. Pengenes vej fra pensionsselskaberne til landbrugsprojekter går via fondsmanagement-selskabet BPT Asset Management A/S, der er specialister i fondsfinansiering af fast ejendom, men med begrænset ekspertise på landbrug. Her kommer det private firma HTC-Agro aps ind sammen med fem landboforeninger, hvor LandboNord er den ene. Der skelnes mellem jordinvesteringer og investering i produktionsanlæg, men alle med et vist volumen, dvs. gerne til plussiden af mio. kr. Planen er at samle projekterne i grupper med et samlet volumen på ½ mia. kr. Det er Fonden, der ejer den faste ejendom, der finansieres. Landmanden bliver forpagter / lejer og står suverænt for driften. Den enkelte aftale vil indbefatte en ret til at tilbagekøbe jord / bygninger efter en aftalt årrække, typisk 10 år, på forud aftalte vilkår. For bygningsaftaler arbejdes der pt. med en samlet leje på 11,6 % af investeringsbeløbet. I forhold til sædvanlige investeringsberegninger udgør dette forrentning og afskrivning. Forrentningen incl. administration er ansat til 6,6 %, resten bruges til at nedskrive hovedstolen. Efter den aftalte årrække kan landmanden tilbagekøbe bygningerne til den nedskrevne hovedstol plus nogle omkostninger. Da huslejen er fast, vil landmanden oparbejde en friværdi, der kan lette finansieringen på tilbagekøbstidspunktet. Udover huslejen skal der i særligt gode år ske en overskudsdeling, men først efter at der er indregnet driftsherreaflønning til landmanden. Dette gælder både for bygnings- og jordprojekter. I en jordaftale vil ofte også indgå en beboelse og bygninger alene indrettet til markdriften såsom maskinhuse. Jordlejen er 5,2 % af investeringsbeløbet. Tilbagekøb vil her kunne ske til købsprisen korrigeret for jordprisudviklingen, uanset om denne er positiv eller negativ. Konjunkturudviklingen tilhører således Fonden, så længe den er ejer af jorden. LandboNords rolle vil være at præsentere projekterne inklusive rentabilitetsberegninger, således at der er et troværdigt beslutningsgrundlag, i bund og grund det samme som kræves til sædvanlig finansiering gennem bank og kreditforening. Er det interessant? Med F1 renter under ½ % lyder lejen af meget, men dels er der tale om 100 % finansiering, og dels er det til fast rente. Har man fået nej hos nuværende kreditgivere, vil det være fristende at sætte Fondens vilkår ind i beregningerne for at få en vurdering af rentabiliteten ud fra disse. Effektiv stalddesinfektion Vi tilbyder en meget effektiv desinfektion af tomme stalde til konkurrencedygtige priser Der anvendes varmtågedesinfektion med glutaraldehyd. Dette middel er virksomt helt ned til +5 C og er særdeles effektiv over for både bakterier, svampe, sporer og virus. Desinfektionsformen egner sig især ved alt ind alt ud drift, i forbindelse med sanering samt i nye staldanlæg, inden der indsættes dyr. Bemærk: Vi kommer også gerne i pelserier, kyllingehuse og kartoffelhuse m.m. SvineRådgivningen Knud-Erik Nielsen eller LandboNord 11

12 Minivådområde i praksis af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, For et års tid siden hjalp LandboNord fire nordjyske landmænd med at søge tilskud til at etablere minivådområder gennem NaturErhvervsstyrelsens miljøteknologiordning. De endte alle fire med at få tilskud, og hen over sommeren 2012 er de fire minivådområder, der er tegnet af LandboNord, blevet etableret. De fire områder udgør halvdelen af de i alt otte minivådområder, der er givet tilskud til på landsplan. Målet med de nye områder er at vise, at der findes effektive metoder til at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet, og at det på sigt kan være et alternativ til randzoner og efterafgrøder. Søgte tilskud til minivådområde En af de fire nordjyske landmænd, der har fået etableret et minivådområde, er Carsten Søborg fra Birkelse ved Aabybro. Ham besøgte vi kort tid efter, at det første drænvand fra Carstens og to nabolandmænds marker løb i hans minivådområde for at blive renset. Da muligheden bød sig for at søge om tilskud til minivådområder, slog jeg til, og det resulterede altså i, at jeg fik tilskuddet, fortæller Carsten Søborg. Selvom selve minivådområdet er finansieret gennem miljøteknologiordningen, så investerer Carsten Søborg også selv i projektet. Han lægger fx selv den 1 ha jord til, som minivådområdet fylder. Derudover bruger pumpen, der leder vandet fra drænrørene over i bassinet, også en del strøm den regning deler Carsten Søborg med de to nabolandmænd. Han satser dog på, at investeringen er godt givet ud. Mit mål er, at vi på sigt kan få dispensation for randzoner og efterafgrøder, fordi vi får dokumentation for, at denne metode er meget mere effektiv, supplerer han. 80 procents reduktion Både Carsten Søborg og LandboNords forventninger til det nyetablerede minivådområde er, at det kommer til at reducere kvælstofindholdet i drænvandet fra markerne med op mod 80 procent, inden vandet løber ud i den nærtliggende bæk. Det er uhyre vigtig at signalere, at vi gerne vil gøre en indsats for miljøet, og der er også derfor, at jeg sidste år søgte om tilskud til at etablere et minivådområde, fortæller Carsten Søborg, der har 130 ha jord til sin ejendom. Drænvandet fra ca. 76 ha bliver for fremtiden renset i det nye minivådområde, og Carsten Søborg ser frem til, at målingerne af effekten ligger klar om et års tid. Jeg tror på, at resultaterne taler sit tydelige sprog, og dem vil vi så bruge til at råbe politikerne op endnu engang. Tidligere har de skudt vores argumenter mod randzonerne ned, fordi de ikke var veldokumenterede nok, men det forventer vi, at vi nu kan ændre på, fortsætter han. Pumpen her pumper drænvandet fra de tre landmænds marker ind i minivådområdet. Her ser man, at fosforen har bundfældet sig i det første bassin. Når beplantningen om et års tid er vokset til, bliver minivådområdet også et lille stykke smuk natur, hvor man kan nyde sin medbragte frokost. 12

13 Større naturoplevelse Når beplantningen omkring det 1 ha store minivådområde til næste år er vokset til, vil området ikke mindst også være en naturoplevelse, hvor folk kan stoppe op og tage et hvil, hvis de er på en cykeltur. Derfor har Carsten Søborg også sat borde og bænke op. Der er ingen tvivl om, at vi ikke bare får en renere vandmiljø med denne metode, men vi får også mere brugbar natur til danskerne end med randzonerne, som ingen alligevel kommer til at tage på skovtur i, forklarer landmanden fra Birkelse. 10 nye ansøgninger Der har netop været ansøgningsfrist for tilskud til ny miljøteknologi, og her har LandboNord hjulpet yderligere 10 landmænd med at søge om tilskud til nye nordjyske minivådområder. De foreløbige undersøgelser fra færdige minivådområder viser ifølge DMU (Danmarks miljøundersøgelser), at man med et 2 ha minivådområde kan reducere 1200 kg kvælstof om året, fortæller LandboNords miljøfagchef Anna Birgitte Thing og fortsætter: Ved randzoner viser det sig, at man på det femdobbelte areal (10 ha) kun kan fjerne en sjettedel af den mængde kvælstof altså sølle 200 kg om året. Derfor er det også frustrerende for landmændene at se, at randzonerne bliver trumfet igennem, og endnu mere frustrerende at de ekstra efterafgrøder ligger og venter til næste år. Fakta om minivådområder Et minivådområde fungerer på den måde, at drænvand fra omkringliggende marker bliver pumpet ind i et kunstigt etableret bassin. Her bundfældes fosforen, inden vandet ledes videre over i yderligere bassiner. I disse bassiner er der bakterier, som sikrer, at kvælstoffet i vandet bliver omdannet til frit kvælstof, der forsvinder ud i atmosfæren i stedet for at bliver ledt videre ud i vandmiljøet. Når drænvandet har været igennem denne proces, kan det blive ledt ud i de omkringliggende vandløb med et kvælstofindhold, der er op mod 80 procent lavere end udgangspunktet. Undersøgelser fra DMU viser, at et 2 ha stort minivådområde kan fjerne 1200 kg kvælstof fra vandet om året. Derimod kan 10 ha randzoner kun fjerne 200 kg, og der skal hele 100 ha efterafgrøder til for at nå op på den positive effekt, som et minivådområde har. LandboNord har været med til at etablere 4 minivådområder i 2012 og allerede nu har Landbo- Nord hjulpet 10 landmænd med at søge om tilskud til etablering af flere i BIRK & BOE I /S LANDINSPEKTØRFIRMAET GRUNDLAGT 1818 landbrugssager jordfordelinger markplaner GPS målinger Tlf Nørrebro Hjørring Fax. : Himmerlands Vikarservice Klovpleje Spalterilning Staldvask/ lift Vikararbejde Miljøfagchef Anna Birgitte Thing laver en skitse for et nyt minivådområde for landmand Otto Chr. Mikkelsen, der søger tilskud i dette års ansøgningsrunde. Tlf

14 Nye anmelderordninger til husdyrloven af miljøchef Allan K. Olesen, Frem til d. 23. august har der været en ny bekendtgørelse til husdyrloven i høring. Det mest interessante i bekendtgørelsen er, at der er lavet en række tilpasninger i eksisterende anmelderordninger samt lavet en række nye anmelderordninger til gavn for landbruget. Beskrivelsen af tilpasning af eksisterende og nye anmelderordninger er lavet med udgangspunkt i netop høringsudkast til bekendtgørelsen. Der kan derfor forekomme ændringer frem til den endelige bekendtgørelse offentliggøres. Ordningerne beskrives generelt herunder. Ordningerne indeholder flere meget specifikke krav. Hvis du er interesseret i at vide helt konkret, hvilke krav en ordning indeholder, skal du bare kontakte LandboNords MiljøRådgivning. Ændring af eksisterende anmelderordninger: Med bekendtgørelsen ændres eller præciseres en række af de eksisterende anmelderordninger. Anmelderordning for ensilagepladser og gødningsopbevaringsanlæg Ordningerne præciseres, så de ikke kan anvendes flere gange for dermed at omgås eksempelvis det maksimale størrelseskrav i ordningen. Anmelderordning for skift i dyretype Det præciseres, at ordningen ikke kan anvendes, hvor etableringen, udvidelsen eller ændringen af dyreholdet medfører en overskridelse af en stipladsgrænse som defineret i IE-direktivet. Det betyder eksempelvis, at sohold, der nu har under 750 stipladser ikke med anmelderordningen, kan ændre deres dyrehold til et større sohold med mere end 750 stipladser. Nuværende anmelderordning for fulde stalde Der lægges op til, at anmelderordningen forlænges udover den tidligere aftalte tidsbegrænsning den 31/ Dog ændres anmelderordningen på en række konkrete punkter. Ordningen gælder herefter kun for slagtesvin fra 25 kg og opefter. Det er den oprindelige politiske intention bag ordningen, der her gennemføres. Den anden mest markante ændring i præciseringen er, at bedriften ikke må udbringe husdyrgødning på arealer, der ligger i fosforklasse 2 eller 3, medmindre der kun udbringes gødning fra 1,0 dyreenheder pr. hektar på egne arealer og aftalearealer. Den tidligere ordnings bestemmelser betød, at bedrifter med arealer i fosforklasse 2 eller 3 ikke kunne anvende ordningen. Som det sidste præciseres det, at ordningen ikke kan anvendes, hvor udvidelsen af dyreholdet medfører en overskridelse af en stipladsgrænse (2000 stipladser for slagtesvin). Nye anmelderordninger i bekendtgørelsen Udover præciseringen af de eksisterende ordninger stilles der i høringsudkastet også forslag om en række nye ordninger. Ny anmelderordning for fulde stalde for miljøgodkendte brug Den eksisterende anmelderordning for fulde stalde gælder kun for husdyrbrug, der ikke allerede er miljøgodkendte efter husdyrloven. Med den nye bekendtgørelse foreslås der en ny og mere generel anmelderordning ( 19g), der kan anvendes af netop de husdyrbrug, der allerede er miljøgodkendte gennem husdyrloven. Ordningen indeholder specifikke afstandskrav til hhv. naturområder samt indhold af N og P i gødningen eller krav om maksimal udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer. Det er foreslået, at denne anmelderordning skal udløbe med udgangen af Anmeldeordning for afprøvning af miljøeffektive løsninger Ordningen giver mulighed for afprøvning udvikling, test eller demonstration, uden at det udløser krav om miljøgodkendelse på bedriften/ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen allerede har en miljøgodkendelse efter husdyrloven ( 11 og 12 godkendelser), og at der ikke sker produktionsudvidelser/produktionsændringer, øget forurening, større bygningsmæssige ændringer, og at afstandskrav (100 m) til naboer, samlet bebyggelse, byzone og naturområder overholdes. Afprøvningsperioden begrænses til 3 år. Anmeldeordning for afgræsning til naturplejeformål: Der er to særskilte ordninger inden for afgræsning. Den ene ordning retter sig mod etablering af dyrehold, der er delvis indegående (gødningsproduktion på maksimalt 15 DE fra 1. oktober til 30. april). Den anden mod dyrehold, der går ude hele året (hold af dyr op til 250 DE). Ordningen omfatter kun bestemte dyretyper, specifikt ammekøer med tilhørende opdræt og tyrekalve samt tyre og stude, okser, får, geder og heste. Anmelderordningen giver ikke mulighed for etablering af læskure. 14

15 Det er derfor en forudsætning, at dyr der skal være udegående hele året, kan holdes på store arealer, hvorpå der er beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har særligt veldrænet bund (fx et tykt lag grannåle). I den ordning er nævnt en række helt specifikke racer, der kan anvendes: Dyr af hesteracerne Islandsheste og Shetlandsponyer, kvægracerne Skotsk Højlandskvæg, Angus, Galloway, Hereford samt alle fåreracer. For heste og kvæg skal der være tale om dyr af rene racer med stambog, eller dyr som dokumenterbart er mindst 7/8 rene racedyr. Herudover er det en betingelse, at 50 % af arealerne til afgræsning skal være omfattet af plejeaftale med en offentlig myndighed. Arealerne må kun omfatte græsningsegnede områder beskyttet af NBL 3, fredede arealer eller særligt udpegede Natura 2000-arealer. Andre arealer må maksimalt udgøre 50 %. Anmelderordning for omlægning af svinehold til økologisk produktion Ordningen giver mulighed for omlægning af produktioner af søer, smågrise eller slagtesvin til økologisk produktion. Ordningen foreslås kun at gælde for husdyrbrug, der er mindre end grænserne for en 12-godkendelse (tommelfingerregel <250 DE). Ordningen indeholder specifikke afstandskrav til hhv. naturområder, hvis ikke antallet af dyreenheder halveres ved anmeldelsen, samt krav om maksimal udbringning af husdyrgødning på bedriftens arealer, hvis der er arealer i fosforklasse 1-3. Det er muligt i forbindelse med omlægning at ændre i eksisterende stalde og bygge til eksisterende stalde (eksempelvis verandaer), ligesom der må opstilles mobile hytter, når særlige betingelser vedr. afstandskrav og udseende opfyldes. 19: anmelderordning for diverse anlæg Anmelderordningen giver mulighed for at anmelde foderlagre og malkestalde på særlige vilkår vedr. afstandskrav og udseende. Indtil nu har anmelderordningerne kun omfattet ensilagepladser og kornsiloer, mens opstilling af andre fodersiloer udløste krav om miljøgodkendelse. Opsamling Præciseringen af de eksisterende anmelderordninger og tilblivelsen af en række nye øger fleksibiliteten i husdyrloven. De giver landmænd mulighed for mere enkelt at tilpasse produktionen med ændringer i dyrehold eller etablering af gødnings- eller foderlagre. Det generelle billede er dog, at anmelderordninger følges af en række krav, der medfører, at anmelderordningerne ikke er for alle. Selvom kravene til udbringning af husdyrgødning på arealer i fosforklasse 2-3 blødes op, er de fortsat uacceptable. Det er for mange ikke en reel mulighed at acceptere en nedgang i husdyrtryk til 1,0 DE/ha i et i forvejen husdyrtæt område. Få mere information Hvis du vil vide mere om anmelderordningerne, herunder de specifikke krav for de enkelte ordninger, kan du ringe til LandboNords MiljøRådgivning på Vi sidder klar til at hjælpe dig. Gratis krisehjælp til trængte landmænd Har den finansielle krise også sat dig under økonomisk og psykisk pres? Så er tilbuddet om gratis krisehjælp fra en socialkonsulent måske noget for dig. Har du brug for hjælp, så Ring til hotline på fra kl på alle hverdage. Få hjælp med en startpakke med op til 5 timers betalt socialrådgivning. Deltag i en ERFA-gruppe med andre landmænd, der også befinder sig i en vanskelig situation. Hvem kan benytte tilbuddet? Landmænd og deres familier i økonomisk og personlig krise, som ikke selv kan betale for socialrådgivning. Dog skal du være medlem af Landbrug & Fødevarer for at få tilbud om en startpakke. Læs mere om tilbuddet på LandbrugsInfo.dk. Susanne Sander LandboNord 15

16 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Danmark og EU investerer i landdistrikterne. Børn på landet af konsulent Anders Andersen, Et af tilløbsstykkerne på Hjørring Dyrskue i år var en udstilling om Galegården. Det var først og fremmest en plakat, som i humoristisk streg viste billeder af alt det, tossede børn kan møde på en gård, hvis ikke de voksne holder tilstrækkelig orden og opsyn. Baggrunden for illustrationerne er kendte hændelser som var meget alvorlige for de implicerede. På dyrskuet fik børnene plakaten med hjem, så også de voksne kunne lære noget. Ønsker du en plakat, kan den stadig fås ved LandboNord. Det var også muligt at vinde biografbilletter, og børnene havde mulighed for at fortælle om en farlig situation, de selv havde oplevet på landet. Her er nogle af svarene: Ja der var en gang hvor jeg gik bag en hest, og så blev den forskrækket, og så sparkede den bag ud, og så blev jeg ramt. Jeg faldt af min farfars hest engang og slog ryggen. Jeg har engang været tæt på en traktor, der ikke så mig. Jeg kørte crosser, og den gad ikke stoppe, så jeg faldt af. Jeg har været ude og samle sten, og så fik jeg sunket en skovl ned på min fod. I dag har jeg en stor klump arvæv. Vinderne af biografbilletterne blev Sabina Moltsen, Tårs Martin Hermansen, Hjallerup Charlotte Thomsen, Hjørring Asbjørn Hansen, Østervrå Jeg har brugt en vinkelsliber. At have fingeren i en kæde på en fodermaskine. Vores medarbejder faldt ned fra en silo, fordi stigen ikke var sikret og knuste sine hæle og kan ikke gå så godt i dag. Måske, men min mor og far er gode til at fortælle mig, hvor jeg skal passe på. Gårde kan være en farlig arbejdsplads og er ofte en farlig legeplads. Som voksen skal man stille sig selv spørgsmålet: Kan mine børn komme til skade, hvor de færdes? Er det tilfældet, skal man gøre noget ved det. Kan mine børn komme til skade, hvor de færdes? Støttet af Fødevareministeriet og EU Støttet af Promilleafgiftsfonden 16

17 Det kan være oprydning i værksted, afskærmning af maskiner, tildækning af huller ved mugeanlæg og korngrave, fastgørelse af tvillingehjul og lås på døre og porte til halmlagre. Af børnenes besvarelse på dyrskuet fremgik det, at de fleste uheld var sket ved omgang med heste og kørsel på crosser. Vi skal ikke fratage børnene muligheden for at lege på landet, men vi skal være bevidste om, at alt det farlige ikke må være tilgængeligt. Få hjælp til løn-bøvlet! Få en lønserviceordning gennem LandboNord. Vi hjælper både landmænd, håndværkere, butikker og andre virksomheder med lønadministration. Med en lønserviceordning slipper du for besværet med: - Beregning af løn - Beregning af A-skat og AM-bidrag - Beregning af feriepenge og -dage - Udarbejdelse af løn- og oplysningssedler - Indberetning af alle løndata til skat Ring til LønService på tlf LandboNord 17

18 Læg budget og sæt dagsordenen af driftsøkonomikonsulent Niels Reinhard Jensen, og driftsøkonomikonsulent Morten Elkjær, Traditionen tro er efteråret sæson for budgetplanlægning for det kommende år. Det er nu den overordnede plan for 2013 skal opstilles, så både du og dit pengeinstitut har et pejlemærke at gå efter. Proaktiv dialog Vores erfaringer viser, at et gennemarbejdet budget giver dig mulighed for at sætte dagsordenen i din dialog med banken. Det betyder, at du proaktivt kan tale med banken om de muligheder og udfordringer, der ligger og venter i løbet af det kommende år. På den måde har både du og pengeinstituttet mulighed for at sætte ind med tiltag, der bedst muligt understøtter din situation. Budgetfaktorer Selvom et budget sjældent bliver fulgt til punkt og prikke, fordi masser af ukendte faktorer har indflydelse undervejs i løbet af året, så viser budgettet den mest kvalificerede prognose for året, der kommer. I samspil mellem dig, din faglige konsulent og din økonomikonsulent fastlægges en række budgetfaktorer som fx lønninger til medarbejdere, forventet foderforbrug og antal produceret kg mælk eller antal producerede slagtesvin. I fastlæggelsen af disse faktorer tages udgangspunkt i, hvordan din bedrift historisk set har klaret sig, og hvad du forventer for året, der kommer. Når alle budgetfaktorer er lagt ind i budgettet, har du forpligtet dig til at levere de resultater, du selv er herre over. Men budgettet giver også mulighed for, at du kan tale med banken om, hvilke konsekvenser det vil få, hvis eksempelvis kornpriserne stiger, som vi har set det i På den måde har du informeret banken om, hvor risiciene ligger, og når banken har godkendt budgettet, har de også i et vist omfang accepteret de risici, der måtte følge med. Opfølgning i løbet af året I løbet af året opfordrer vi også til, at vi sammen følger op på dit budget for at holde fast i den plan, du har lagt for din bedrift. Det er nemlig væsentligt nemmere at justere fra måned til måned, end det er at skulle rette op på en flere måneder lang negativ udvikling på kort tid. Kom godt i gang med 2013 Er du interesseret i at få LandboNord til at hjælpe dig med at lægge dit budget for 2013, så ring og få en snak med os om, hvordan dit budget skal lægges. De mere usikre budgetfaktorer som fx mælkepris, svinenotering og foderpriser, hjælper vi dig med at lave den bedst mulige kalkule for ved at tage udgangspunkt i offentlige prognoser fra fx Arla, L&F mv. Derudover bringer vi vores kompetencer inden for de forskellige fagområder i spil. I sidste ende afstemmer vi niveauet for disse faktorer med dig på et budgetmøde. 18

19 IT-abonnement Billig og effektiv IT til dig og dine ansatte Et arbejdsliv med Parkinsons af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, Planteavlskonsulenterne Birthe Baggesen og Jens Lyhne har i mange år ligesom flere af LandboNords konsulenter gør - arbejdet som et makkerpar, hvor de supplerer hinanden i rådgivningen af kunderne ud fra de opgaver, de hver især er bedst til. Og siden Birthe for tre år siden fik stillet diagnosen Parkinsons, har det vist sig at være særdeles værdifuldt med en makker i det daglige. Siden jeg fik Parkinsons, er især min finmotorik blevet dårligere, så derfor fungerer det rigtig godt med Jens og mit samarbejde, hvor han tager sig af meget af skrivebordsarbejdet som fx at tegne markkort, mens jeg er mere ude i marken hos kunderne, fortæller Birthe Baggesen, der for et halvt års tid siden fejrede sit 25 års jubilæum i LandboNord. En anden fordel ved makkerparret er, at kunderne næsten altid har en livline, når de har brug for en planteavlskonsulent. Og det kommer vores kunder til gavn, supplerer Birthe. - Telefonsupport - Fjernsupport via internettet - -support - Teamviewer - Større effektivitet - Aktuelle tilbud via Første computer koster kun pr. md. kr. 150,- Pr. efterfølgende computer kun pr. md. kr. 50,- Alle priser er ex. moms. Arbejder fortsat på fuld tid På trods af Birthes diagnose arbejder hun fortsat på fuld tid et valg som hun har truffet sammen med både familie og ledelsen i LandboNord. Jeg er stadig rigtig glad for, at der er plads til mig her i LandboNord, selvom jeg har fået Parkinsons. For jeg har det faktisk bedst med at holde mig i gang både fysisk og mentalt. Derfor styrketræner og konditionstræner jeg også flere gange om ugen. Men jeg er selvfølgelig også godt klar over, at jeg med tiden bliver nødt til at trappe lidt ned på arbejdsfronten, erkender Birthe. Betydning for kunderne For Birthe Baggesen er det vigtigt, at både kunder og kolleger ved besked om, at hun har Parkinsons, da det kan være med til at afmystificere den situation, hun er i. Og hvis det i fremtiden skulle blive nødvendigt for Birthe at trappe ned, sikrer LandboNord PlanteRådgivning, at alle kunder fortsat vil få den rådgivning, de har behov for. IT-Rådgivningen Ring LandboNord Selvom Birthe er rigtig meget ude i marken, sidder hun også stadig bag skrivebordet. 19

20 Er planteavlen på vej ud af hobbystadiet? af driftsøkonomikonsulent Søren Peider Hansen, Ovenstående står ikke direkte i den nye Produktionsøkonomi Planteavl 2012, men der er en tabel, der viser, at den gennemsnitlige lønningsevne på planteavlsbrugene i 2011 var minus 169 kr. pr. normtime. Det dækkede over tæt på minus 200 kr. på de mindre brug, mens det kun kostede 85 kr. pr. time på brugene med over 400 ha! Når det så antages, at der er plus på vej, skyldes det, at 2011 var det bedste af de seneste 3 år, og at de priser, der truer på især korn og raps, lige nu må forventes at få fortegnet til at skifte her i Faktisk var driftsresultatet positivt de seneste 2 år, kr. i At lønningsevnen alligevel bliver negativ, skyldes at der indregnes forrentning af egenkapitalen, inden normtimerne honoreres. Den nye planteavlspjece indeholder mange tal for planteavl de seneste år med størst vægt på Det fremgår, at dækningsbidragene i korn og raps fortsatte stigningen fra 2010 med vinterrapsen som topscorer med kr. pr. ha. De direkte planteavlstal er særdeles vigtige i disse år, hvor vi må undvære værdistigning på jorden. I et helt afsnit fokuseres på maskinomkostninger. Det positive er, at uanset nogen stigning i 2011, har disse omkostninger faktisk været stabile de seneste 10 år, når der måles ud fra 2011 prisniveau. I 2011 var omkostningen kr. pr. ha i gennemsnit, inklusive afskrivning og forrentning af maskinparken, men uden arbejdsaflønning. Forskellene på maskinomkostningerne fra bedrift til bedrift er betydelige. Ses på planteavlsbedrifter med hovedvægt på korn brugte laveste tredjedel kr. pr. ha, mens højeste tredjedel brugte kr. Analyserne af maskinomkostningerne viser, at dem med høje omkostninger ikke opnåede højere bruttoudbytter, tværtimod. Yderligere viste analyser, at der ikke var sammenhæng mellem det dyrkede areals størrelse og maskinomkostningerne. Tabel 1. Udvikling i resultaterne på heltidsbedrifter med planteavl. Produktionsøkonomipjecerne for Svin, Kvæg og Plante, kan købes via www. netbutikken.vfl.dk og koster 125 kr. plus moms pr. stk. Planteavlspjecen indeholder et tema med behandling af Samarbejde i markdriften. Det er interessant læsning, med meget stor vægt på at få eventuelle samarbejdsaftaler grundigt gennemarbejdet inden opstart, som der står: Det er nemmere at skrive det ned, man er enige om, når man er enige, end at gøre det, når man ikke længere er enige. Det grundige forarbejde inden opstart kan vi i LandboNord bekræfte. I praksis ser vi få velfungerende mark- eller maskinfællesskaber, mens der er lidt flere, der har succes med afgrænsede samarbejder. Flere, især svineproducenter, har i stedet for samarbejde valgt at bortforpagte hele marken, således at egen energi kan lægges inde i staldene. I Planteavlspjecens sidste afsnit behandles perspektiverne for økologisk produktion. Der ses meget på nabolandet Tyskland, hvor den store efterspørgsel efter økologiske produkter langt overstiger egenproduktionen. Dermed bliver dette marked interessant for nuværende og kommende danske producenter. I Danmark er der stor politisk vilje til væsentlig forøgelse af de økologisk dyrkede arealer, så? Dersom økologien frister, er der i afsnittet omtalt en række overvejelser, der skal gøres forud for en omlægning. 20

21 HUSK! Sidste frist for tilmelding er 19/ Kom til Høstfest LandboNord indbyder alle medlemmer, kunder, LandboUngdom og Seniorklubber til årets høstfest. Festen foregår: Lørdag den 27. oktober 2012 kl på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev Lækker 3-retters menu, kaffe, natmad og musik for kun 325 kr. pr. pers. Vær med, når 5-mandsorkestret Pure Drunks Panic Orchestra spiller op til dans. Bestil billetter nu Ring , eller send en til og bestil jeres billetter. Beløbet bliver faktureret på jeres konto. Jeres billetter inkl. bordnummer bliver sendt til jer inden festen. Er I flere, der vil sidde sammen, så bestil billetterne samlet. Køb din billet Ring LandboNord

22 Svineproducenterne opnåede positivt driftsresultat i 2011 Men: Økonomisk balance de seneste 10 år har krævet en ægtefælle, som udover at betale privatforbruget også skulle betale kr. i husleje om året! - Det fremgår af den nye Produktionsøkonomi Svin 2012 af driftsøkonomikonsulent Jørgen Cæsar Jensen, Ovenstående viser, at der er mange tal i årets Svinepjece, som kan læses på forskellig måde. Det er altid spændende at følge med i, hvor pengene går hen. Er det smågriseproducenten eller slagtesvineproducenten, der scorer mest? Figur 1 viser, at i 2010 og 11 var der minus til smågriseproducenterne mens slagtesvin og integreret produktion kom ud med stigende plus. Tilbage i 2007 hentede slagtesvinene et lille plus, mens sohold og integreret havde minusser på henholdsvis 932 og 457 tkr. I de rigtig grimme år 2008 og 2009 var underskuddet ved slagtesvin noget mindre end de andre. I gennemsnit for de 5 år kom slagtesvin ud med negativt driftsresultat på kr., soholderne minus kr. og de integrerede produktioner med minus kr. Forventningen til 2012 er fremgang, størst til smågriseproducenterne, således at de haler betydeligt ind på de andre. Benchmarkingværktøjer og nyttiggørelse af dem Uanset produktionsform viser analyserne ganske voldsomme forskelle mellem dem med de bedste resultater og dem med de ringeste. Sådan er det. Forskellen fra bedrift til bedrift er, hvad der gøres for at fastholde den gode position eller ændre på den dårlige. Der er værktøjer nok til at afdække ens stærke Figur 1. Udvikling i driftsresultat for svineproducenter og prognose for og svage sider. I pjecen gennemgås Business Check og DB-tjek. Business Check bygger på Benchmarking, som er et enkelt benchmarking værktøj alene baseret på nogle få supplerende oplysninger til den almindelige årsrapport, dvs. at alle med en årsrapport relativt nemt kan få denne ekstraudskrift. Hvor årsrapporten viser, om der tjenes penge, afslører Benchmarking ens evne til at tjene penge i forhold til sammenlignelige kolleger. På dækningsbidragsniveau er andre værktøjer bedre, men der er gode meldinger på enkeltposter, som indikerer, om der er behov for dyberegående analyser. Omkring fx kapacitetsomkostninger er det et glimrende værktøj. DB-tjek er værktøjet i temaartiklen Find en ½ mio. kr. DB-tjek er et selvstændigt værktøj udarbejdet på basis af E-kontroller og bogføring. Dermed bliver værktøjet aldrig bedre end den omhu/ærlighed, der leveres i E-kontrollen. Med rigtig mange oplysninger på detailniveau holdt op mod kollegernes tal såvel individuelt som i gennemsnitsform for alle og de 5 bedste, leverer DB-tjek et rigtig seriøst grundlag for dybdeanalyse af egne resultater. I artiklen trækkes en række områder frem, hvor et beskedent ryk i positiv retning kan bidrage med en ½ mio. kr. til bundlinjen. En enkelt sætning fra artiklen skal nævnes: Tanke omsat til handling rykker. 22

23 Økologisk svineproduktion I artiklen Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion stilles spørgsmålet: Hvorfor er det ikke ved Friland frem for ved Arla, der er stor ventetid for at få en økologisk kontrakt? Artiklen viser, at der i gennemsnit har været klart bedre økonomi ved økologisk svineproduktion gennem en årrække, men der er en række usikkerheder ved produktionsformen, bl.a. store årlige udsving i resultaterne. Det er en væsentlig investering at stille om, og når grisene kan leveres efter 3 år, er spørgsmålet, hvilken vej markedet er gået. Bortset fra de forskellige udfordringer omkring fx miljøtilladelse og finansiering er den største forhindring for omstillinger nok det, forfatterne beskriver som: Det kræver en ekstra arbejdsindsats at være økolog, arbejdsgangene er markant anderledes end konventionel produktion. og lidt senere Økologisk svineproduktion er ikke lykken for alle. Det med arbejdsindsats og dygtighed er ikke fremmed for de nordjyske svineproducenter, hvorfor en omstilling vil afhænge af finansiering og tilladelser samt som det vigtigste: Er det en produktionsform, du og din familie kan trives med? Produktionsøkonomipjecerne for Svin, Kvæg og Plante, kan købes via www. netbutikken.vfl.dk og koster 125 kr. plus moms pr. stk. Brønderslev Jammerbugt Aalborg Landinspektørerne Peter Zacho og Carsten Overgaard Årets tema: Strategi og styring af din markdrift. Kom til årsmøde i PlanteRådgivningen tirsdag den 20. november 2012 kl på Nordjyllands Idrætshøjskole Parkvej 61, 9700 Brønderslev I år sætter vi fokus på strategi og styring af din markdrift. Få praktiske tips til, hvad du kan gøre, og hør mere om fx: Sædskifte og afgrødevalg i et marked med høje priser Skal vi dyrke protein? Hvordan styrer jeg min markdrift? Hold omkostningerne nede prisen skal jo komme ned igen Driftsmæssige udfordringer i den nære fremtid. Årets beretninger Både formand Hans Chr. Holst og chefkonsulent Jens Elbæk aflægger desuden deres beretning for året, der er gået og ser frem mod Hold øje med det endelige program på Tilmeld dig nu I løbet af aftenen serverer vi en middag samt kaffe og kage. Tilmeld dig allerede nu på eller på Brønderslev Bredgade Brønderslev Jammerbugt Lundbakvej Pandrup Aalborg Tingvej 17B 9380 Vestbjerg PlanteRådgivingen Ring LandboNord Sidste frist for tilmelding er onsdag den 14. nov kl Prisen pr. deltager er er 300 kr. ekskl. moms. 23

24 De mange frivillige tog et velfortjent hvil, inden arbejdet i staldene skulle gøres helt færdigt. Uundværlige hjælpere på Hjørring Dyrskue af kommunikationskonsulent Sanne Holm Nielsen, Torsdag den 21. juni om aftenen var alt klappet og klart til årets udgave af Hjørring Dyrskue. Flotte maskiner, store og små telte, boder, halmballer og de mange stalde var gjort klar til at tage i mod de mere end 800 dyr. Så da portene til Hjørring Dyrskue 2012 blev åbnet den 22. juni, var det en festlig og flot dyrskueplads, der ventede de mange besøgende. Men bag den flotte dyrskueplads ligger et kolossalt stykke arbejde både før og under de to dyrskuedage, men i særdeleshed også bagefter, når der skal ryddes op. Det må inspektør Ole Dahl fra LandboNord sande, da Mit LandboNord besøgte dyrskuepladsen mandag efter dyrskuet. Vi begynder at arbejde på dyrskuepladsen umiddelbart efter påske for at blive klar. I år har vi fx renoveret nogle af staldene, som trængte til en kærlig hånd, fortæller LandboNords inspektør Ole Dahl, mens han forsøger at bevare overblikket over de mange frivillige kræfter, der hjælper til med at rydde op på pladsen. I den første periode har jeg et par hjælpere, og jo tættere vi kommer på dyrskuet, desto flere folk hjælper til. Og ikke mindst her i dag, hvor ca. 30 frivillige hjælper til med at rydde op, supplerer Ole Dahl. Intet dyrskue uden de frivillige Også dyrskueudvalgets formand Frode Thule Jensen var forbi dyrskuepladsen mandag efter dyrskuet. Jeg er her for at sige tak til de mange frivillige, for uden dem kunne vi ganske enkelt ikke holde dyrskue år efter år, fortæller dyrskuets formand. Der er en lang række af tandhjul, som skal gå i hak, for at arrangementet kan gå op i en højere enhed, og det lille tandhjul er ligeså vigtigt som det store, supplerer Frode Thule Jensen. Trofaste hjælpere Mange af de 30 frivillige, der var på pladsen denne mandag, kommer fra LandboNords seniorklubber, og for dem er det nærmest blevet en slags tradition at muge ud i staldene, når dyrene har forladt pladsen. Vi har jo et hyggeligt samvær, når vi går her og laver det manuelle arbejde, så vi tager det som en oplevelse, selvom vejret ikke viser sig fra sin bedste side, siger medlem af LandboNords seniorklub i Brønderslev Bjarne Jensen og forsætter: Og så får vi jo forplejning og entrebillet til dyrskuet som tak for vores hjælp. Udover medlemmer af seniorklubberne mødte vi også Peter Andreasen, der er udlært landmand og arbejder for Finn Moltsen. Peter var sammen med en kollega og Finn selv af sted for at hjælpe til, inden køerne skulle malkes om eftermiddagen. Finn har været involveret i dyrskuet i en del år, så han har i et par år taget os medarbejdere med for at hjælpe til med oprydningen, fortæller Peter Andreasen. På dyrskue siden 1950 Blandt de mange hjælpere var også Poul Nielsen (nummer tre fra højre på billedet med de mange hjælpere), der har været på Hjørring Dyrskue siden 1950 lige på nær to dyrskuer, hvor han var i militæret og ikke kunne få fri. Så det må siges, at det i høj grad er garvede dyrskuefolk, der stiller op for at bidrage, når festen er forbi. 24

25 Landbrug og forbruger mødtes på Hjørring Dyrskue af dyrskueansvarlig Karin Møller Larsen, Det viste undersøgelsen bl.a. 45 procent besøger dyrskuet pga. faglig interesse 55 procent besøger dyrskuet som almindelig forbruger 88 procent mener, at de har fået en del eller meget ud af at besøge dyrskuet 99 procent giver en indikation af, at de vil besøge dyrskuet igen En god blanding af fagpersoner fra landbruget og forbrugere fra både by og land gæstede den 22. og 23. juni Hjørring Dyrskue. I alt besøgte ca publikummer dyrskuepladsen i løbet af de to dage og det trods en noget regnfuld fredag. Her oplevede de masser af dyr og maskiner, og både det nye tiltag showet fredag eftermiddag og det traditionelle hesteshow trak også mange af de besøgende til den store ring. Fokus på fødevarer I år blev der gennemført en publikumsundersøgelse på dyrskuet, og den viste netop, at de besøgende på dyrskuet var repræsenteret nogenlunde ligeligt mellem landbrugets fagpersoner og de almindelige forbrugere. Så selvom de mere end 800 dyr skabte et naturligt omdrejningspunkt for dyrskuet, var det oplagt, at dyrskuet i år havde sat ekstra fokus temaet fødevarer, der er det naturlige bindeled mellem netop landbruget og forbrugeren. Fødevarer i høj kvalitet Som et led i at opprioritere fødevarer, var Morten Kok på besøg for at vise madkunst tre gange i løbet af lørdagen. Derudover stod Food College Aalborg i køkkenet for at levere op mod 5000 smagsprøver til de mange gæster. Målet var at skabe større forståelse for landbruget som et betydningsfuldt erhverv, der leverer kvalitets-fødevarer til danskerne. Stormøde onsdag 3. oktober 2012 LandboNord, Agri Nord og Nordjysk Familiebrug inviterer alle interesserede til stormøde. Kom og hør Landbrug & Fødevarers adm. direktør Søren Gade, formand Niels Jørgen Pedersen samt advokat Håkun Djurhuus fortælle om de politiske udfordringer og muligheder for landbruget: 1. Velkomst og indledning 2. Politiske udfordringer og muligheder for landbruget nu og fremover Miljø, finansiering og konkurrencedygtighed hvad sker der, og hvad gør Landbrug & Fødevarer? v. Niels Jørgen Pedersen, formand for Landbrug & Fødevarer 3. Landbruget stævner staten Stævningerne mod staten på Vandplaner og randzoner hvorfor og hvordan? v. advokat Håkun Djuurhus, Bech-Bruun 4. Maksimal politisk indflydelse i en rød politisk virkelighed Hvordan overbeviser vi politikerne om, at landbruget er den del af løsningen? v. adm. direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer 5. Debat mellem salen og panelet 6. Afrunding Reserver datoen nu og tjek LandboNords hjemmeside for klokkeslet og sted. 25

26 Fodringsstrategien skal være tydelig af konsulent Merete L. Andersen, Råvarepriserne har siden 2007 været uforudsigelige. Markedet har været og er nervøst, og selv den mindste melding om ændringer i vejret omregnes til udbytteændringer og får straks indflydelse på købs- eller salgssignaler. Verdensmarkedspriserne har den enkelte landmand desværre ingen indflydelse på, men han må holde sit fokus på de ting, han kan gøre noget ved på sin egen bedrift. Fra juli til august måned er foderpriserne steget med ca. 40 øre pr. FEso. I en besætning på 800 søer betyder en prisstigning på 40 øre pr. FEso derfor øgede omkostninger til foder på omkring kr. om året. For at imødegå de stigende foderpriser og bibeholde det hidtidige omkostningsniveau, er det nødvendigt med en målrettet indsats med fokus på foderforbruget i besætningerne. Bjarne Bonnerup ejer en veldrevet besætning i Stenum med 720 søer og salg af fravænningsgrise. Resultatet har ligget stabilt i den høje ende med over 30 grise pr. årsso i de seneste 2 år. Reproduktionen kører fint, fravænningsvægten er på 8,3 kg, og der er en lav dødelighed i besætningen. Alt i alt rigtig gode resultater opnået af Bjarne sammen med fodermesteren Anders og eleven Klaus. Igennem de seneste år har vi på rådgivningsbesøgene fokuseret på også at få reduceret foderforbruget, som har ligget et stykke over middel. Der har været drøftet skift af foderblandinger, ændrede foderstrategier i både løbeafdeling, drægtighedsstald og farestald. Foderstrategierne har også været prøvet af, men uden at det har givet de store ændringer i foderforbruget. Det blev konkret Efter at have sat fokus på foderstrategi og foderspild i en periode, uden at det virkelig gav noget, blev vi enige om, at opgaven skulle gribes anderledes an. Bjarnes staldanlæg består af både en ny og en ældre bygningsmasse. I den nye sostald fra 2001 er der storstier med gulvfodring til de drægtige søer. I disse stier fodres søerne fra de 8 foderkasser, der er ophængt over stien, og derudover gives der ekstra foder med håndkraft. I de ældre drægtighedsstalde er der mindre stier også med gulvfodring, og i laden er der 3 store dybstrøelsesstier til de drægtige søer. De mange forskellige stistørrelser, stityper og fodringsprincipper gør det besværligt at få alle søerne fodret efter samme strategi, fordi der skal tages stilling til fodermængden, antal dyr og tidspunkt i drægtigheden i hver enkelt afdeling. Det gør det vanskeligt at have enkle og klare retningslinjer for, hvordan og hvor meget der skal udfodres pr. gang. Det blev besluttet, at der ud for hver stitype skulle ophænges et skema med oplysninger om, hvordan der skal fodres. Fx når der sættes 18 dyr ind i stien skal de have 65 liter/udfodring, og når der sættes 21 søer ind, skal de have 76 liter/udfodring. Derudover er det aftalt, hvor meget foderkasserne skal skrues ned, når der tages søer ud af stierne. Dette tiltag har gjort, at alle i besætningen ved helt nøjagtigt, hvad foderkasserne skal stå på, uanset hvor mange søer, der er i hver sti. Derudover er det aftalt, at eleven Klaus går en spildrunde i stalden hver dag for at sikre, at der ikke overfodres nogle steder, og der er lukket for foderkasserne i de stier, der er tomme. Dette tiltag har betydet, at foderforbruget er faldende, og at der nu købes sofoder med større intervaller. Det er meget værd i en tid som denne, hvor hver en krone skal vendes, og produktionen skal være toptrimmet. Tjek dit foderforbrug På LandboNords hjemmeside har Svinerådgivningen lagt et regneark, som ud fra din produktions nøgletal og søernes huld kan beregne, hvad dit forventede foderforbrug i soholdet skal være. Du kan selv teste foderforbruget med programmet. Husk, at foderberegningen kun er et pejlemærke for, om dine søers foderforbrug er passende, og det selvfølgelig er væsentligt også at kigge på søernes generelle størrelse i besætningen og sammen med din rådgiver vurdere, om der skal skrues op eller ned for foderstyrken. 26

27 Samarbejde om sikring af IT-konsulent Carsten Pinderup, LandboNord samarbejder med leverandøren MB Networks om at levere alarmog overvågningssystemer til primært minkfarme, hvor der er store værdier at beskytte. To af de minkavlere, der har benyttet sig af LandboNord og MB Networks ekspertise, er Preben Andreasen fra Jerslev og Lars Holten Hansen fra Tonderup ved Gistrup. Smittebeskyttelse og aktivister Da minkavler Preben Andreasen fra Jerslev skulle sikre sin farm havde han primært fokus på smittebeskyttelse fra katte og ræve, og derudover ville han også gerne stå stærkere over for aktivister. Derfor havde en plan om at lave hegn rundt om hele farmen. Det første tilbud, han fik, var dog for dyrt. Jeg talte med Carsten Pinderup fra LandboNord om noget IT en dag, da snakken faldt på sikring af farmen. Han foreslog, at vi skulle tage et møde med MB Networks om, hvilke muligheder, der var. Mødet ledte til en hegnsløsning fra en leverandør, som LandboNord anbefalede. Prisen her var en helt anden, og vi er nu snart er færdige med at etablere hegnet omkring hele farmen. På hegnet er der koblet en alarm, så jeg får besked, hvis hegnet bliver korssluttet eller klippet, fortæller Preben Andreasen. Hele forløbet har kørt rigtig godt, og jeg har været meget glad for at have Landbo- Nord med som sparringspartner, fordi jeg har haft fornemmelsen af at de har siddet på min side af bordet i processen, tilføjer Preben. Lars Holten Hansen slår alarmen fra i den store minkhal liter diesel stjålet For Lars Holten Hansen fra Torderup lidt uden for Gistrup blev beslutningen om at lave videoovervågning og adgangskontrol truffet, efter at tyve havde stjålet 3500 liter diesel. Jeg havde egentligt besluttet mig for, at jeg skulle have etableret en løsning, fordi der havde været en del indbrud i området, men da jeg så fik tømt mine to fyldte dieseltanke, fik jeg taget mig sammen til at ringe, fortæller Lars Holten Hansen, der er både minkavler og svineproducent. Grunden til, at valget faldt på MB Networks var, at jeg deltog i et mink-møde på Landbo- Nord sidste efterår, hvor der lå materiale fra MB Networks på bordene. Og for mig virkede det betryggende, at LandboNord samarbejder med leverandøren, så det ikke er første gang, at de laver en løsning som denne, supplerer han. Siden systemet er sat i drift, er der ikke blevet stjålet diesel, selvom tyvene har været på spil på andre ejendomme i området. Så det har formentlig også en præventiv effekt, slutter minkavleren fra Torderup. Ring og hør mere Er du interesseret i at høre mere om, hvordan LandboNord og MB Networks kan hjælpe dig med sikringen af din farm, så ring til os på Så tager vi en snak om, hvilke behov du har, og skræddersyr herefter en løsning til dig. 27

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (senest ændret d. 18. november 2013)

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015)

Anmeldeordning (artiklen senest ændret november 2015) Miljøkonsulenten Aps Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Anmeldeordning (artiklen senest ændret november

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 1992K1

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser

Navn Adresse og evt. e-post Telefonnr. Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. og ejerlav. Dyretype Antal dyr Vægtgrænser/ aldersgrænser Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi

Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Anmeldeordning for husdyrbrug 37. Økologi Gælder for ændring af konventionel produktion af søer, smågrise eller slagtesvin til autoriseret økologisk produktion af søer, smågrise eller slagtesvin. Ønskes

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt

Afgørelse om ikke godkendelsespligt POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Skabelonnavn: DTO afgørelse, version 1 Afgørelse om ikke godkendelsespligt ved anmeldelse af skift

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013

Vækstmuligheder for danske svineproducenter. Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 Vækstmuligheder for danske svineproducenter Direktør Nicolaj Nørgaard 16-01-2013 28.01.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt Docuwise og nummer via 'Vis' / 'Hoved- & Sidefod' Side 2 Side Side 4 Udbud og efterpørgsel

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme

Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme Morten Dyrehauge Christiansen Tingvejen 443 7200 Grindsted Endelig afgørelse vedr. anmeldt skift i dyretype på ejendommen beliggende Møbjergvej 107, 7260 Sdr. Omme Billund Kommune har den 16. juni 2015

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter

Sammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge

Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge Torben Andreasen Langemarken 26 5762 V. Skerninge Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt for udvidelse

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn

Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn Bo Saxdorff Brinkmann Brænderupvej 12 5892 Gudbjerg Sydfyn Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om ikke godkendelsespligt for

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til udvidelse af antal husdyr i eksisterende stald på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr.

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt til udvidelse af antal husdyr i eksisterende stald på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr. Teknik- og Miljøafdelingen Natur og Miljø Kaj Andersen Sentvedvej 20A 5853 Ørbæk Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Bo Clausen Tlf. 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk

Læs mere

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg

Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring. Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Kvægbrugernes behov for hjælp til økonomisk styring Af Lene Korsager Bruun og Jens Vingborg Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål... 3 3. Forudsætninger... 3 4. Konklusioner fra interviews af landmænd...

Læs mere

31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper

31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 28 28 teknik@herning.dk www.herning.dk 31 afgørelse om ikke-godkendelsespligtig skift i dyretyper Allan Pedersen Nr Karstoftvej 32 6933 Kibæk Afgørelsesdato:

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014 NOTAT NR. 1503 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Vejledning til udfyldning af skema for anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse Etablering, udvidelse eller ændring af staldanlæg og husdyrhold for erhvervsmæssigt dyrehold må ikke

Læs mere

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP

Turbo på Slagtesvin LFID-12-7102. Afslutningsmøde. Projektleder Jette Pedersen, VSP Turbo på Slagtesvin Afslutningsmøde Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7102 Dagens program Velkomst og gennemgang af resultater Resultater generelt Brugerundersøgelser Ændre vaner hvordan? Målgrupper

Læs mere

Teknik- og Miljøafdeling

Teknik- og Miljøafdeling Teknik- og Miljøafdeling Bjørn Ø. Nielsen Vældegaard Sulkendrupvej 19 5800 Nyborg Dato: 03-07-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 63337159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 08/1094. Vurdering af anmeldelse

Læs mere

Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd. 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL

Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd. 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL Værditilvækst - Kapitaltilførsel for landmænd 1. december 2013 Jan Terkelsen Specialkonsulent Formue & Finans VFL Møde med bank, realkredit eller investorer Have din egen dagsorden Være klædt på - vær

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Ivan Skov Viborgvej 123 Dommerby 7800 Skive calinaskov@fiberpost.dk. Den 17. juni 2013

Ivan Skov Viborgvej 123 Dommerby 7800 Skive calinaskov@fiberpost.dk. Den 17. juni 2013 Ivan Skov Viborgvej 123 Dommerby 7800 Skive calinaskov@fiberpost.dk Den 17. juni 2013 Viborgvej 123 7800 Skive - Afgørelse - 19 d - Skift i dyretype. Skive Kommune har den 22. april & 21. maj 2013 modtaget

Læs mere

Casper Kabel Rasmussen Vejlgårdvej 9 Vejlgårde 7800 Skive casperkabel@fiberpost.dk. Den 11. marts 2015

Casper Kabel Rasmussen Vejlgårdvej 9 Vejlgårde 7800 Skive casperkabel@fiberpost.dk. Den 11. marts 2015 Casper Kabel Rasmussen Vejlgårdvej 9 Vejlgårde 7800 Skive casperkabel@fiberpost.dk Den 11. marts 2015 Vejlgårdvej 14 7800 Skive - Anmeldelse 31 Skift i dyretype - Afgørelse Skive Kommune har den 14. januar

Læs mere

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse.

Du skal også sikre dig, at du har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder meddelelse om byggeanmeldelse. Jeppe Elmer Neergaard Pedersen Borgergade 74 9620 Ålestrup Teknik & Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato:

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig?

Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Hvordan tackler du banken, inden banken tackler dig? Indlæg Danske Slagtekalveproducenter 4. Januar 2012 v. Kurt Skovsted, Cand. Agro (M.Sc.) SVAR Ved at være forberedt, virksomhedsorienteret og professionel.

Læs mere

Gårdejer Jens Gudiksen Vestergaard Andrupvej 9 Oddense 7860 Spøttrup gudiksen@fiberpost.dk. Den 9. oktober 2014

Gårdejer Jens Gudiksen Vestergaard Andrupvej 9 Oddense 7860 Spøttrup gudiksen@fiberpost.dk. Den 9. oktober 2014 Gårdejer Jens Gudiksen Vestergaard Andrupvej 9 Oddense 7860 Spøttrup gudiksen@fiberpost.dk Den 9. oktober 2014 Andrupvej 9, 7860 Spøttrup - Afgørelse om udvidelse af dyrehold - Anmeldeordningen 32 - Uden

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Jørgen Pedersen Siø 12, 5900 Rudkøbing. Afgørelse om udvidelse af dyrehold, Siø 12, 5900 Rudkøbing, CVR nr.: 11857191

Jørgen Pedersen Siø 12, 5900 Rudkøbing. Afgørelse om udvidelse af dyrehold, Siø 12, 5900 Rudkøbing, CVR nr.: 11857191 Jørgen Pedersen Siø 12, 5900 Rudkøbing Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om udvidelse af dyrehold, Siø 12, 5900 Rudkøbing,

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk. Den 9. september 2013

Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk. Den 9. september 2013 Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk Den 9. september 2013 Krarupvej 29 7800 Skive - Afgørelse - 19 g - Fuldestalde - Emissionsorienteret. Skive Kommune har den 8., 15. og

Læs mere

Fondsfinansiering i Dansk Landbrug

Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Henrik Mordhorst Dansk Farm Management A/S hos: Økonomidag den 4. marts 2014 1 Dansk Farmland K/S Navn: Dansk Farmland K/S Stiftet: Juli 2013. Eneinvestor: AP Pension

Læs mere