LIFE Helnæs. Lægmandsrapport 2013 LIFE 08Nat/DK/00465 Laymans Report Af Birgitte Mogensen, Habitatvision. 1 Lægmandsrapport/Laymans Report

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIFE Helnæs. Lægmandsrapport 2013 LIFE 08Nat/DK/00465 Laymans Report 2013. Af Birgitte Mogensen, Habitatvision. 1 Lægmandsrapport/Laymans Report"

Transkript

1 LIFE Helnæs Lægmandsrapport 2013 LIFE 08Nat/DK/00465 Laymans Report 2013 Af Birgitte Mogensen, Habitatvision 1 Lægmandsrapport/Laymans Report

2 En sommerdag på Maden. BW A summer s day on Maden Titel/Title: LIFE Helnæs Genopretning af lysåbne naturtyper til at dække hele Helnæs Lægmandsrapport LIFE08NAT/DK/00465 Restoring semi-natural habitat types to at total cover of site Helnæs Laymans Report Udgiver/Publisher: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 DK-2100 København Ø Redaktion/Editor: Annita Svendsen, NST Fyn og Tekst/Text: Birgitte Mogensen, HabitatVision Oversættelse/translation, Jo Morandin Foto/Photos: Ansja = Annette Strøm Jacobsen AS =Annita Svendsen BIO = Biopix BW = Copyright Bert Wiklund EV = Erik Vinther Flyfotos: Freelance Luftfoto HHJ = Helle Hjorth LBL = Leif Bisschop-Larsen OM =Ole Martin PR = Peer Ravn SKS = Søren K. Strandgaard SR = Søren Rasmussen Kort/Maps: Birgitte Mogensen, HabitatVision Indeholder data fra Geodatastyrelsen: FOT Orthofoto, wms-tjeneste. Layout: Hjorth-Freelance Grafisk Natur- og Miljøformidling Tryk/Print: SvendborgTryk Må citeres med kildeangivelse. Information from this document may be used if the correct references are given. Indhold Side 2 LIFE på Helnæs Side 4 Helnæs Made Fra havbund til lysåben natur Side 10 Strandtudse, stor vandsalamander og mygblomst Side 12 Bobakkerne - Fra ager til overdrev Side 16 Projektets resultater Contents Page 2 LIFE on Helnæs Page 4 Helnæs Made From sea bed to semi-natural habitat Page 10 Natterjack toad, great crested newt and fen orchid Page 12 Bobakkerne From field to dry grassland Page 16 Project results 2 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 3

3 LIFE på Helnæs LIFE on Helnæs Naturstyrelsen gennemfører fra 2010 til 2013 et større naturgenopretningsprojekt på halvøen Helnæs syd for Assens i samarbejde med lokale lodsejere. Projektområdet på 340 ha ligger i Natura 2000 området Maden på Helnæs og havet vest for og omfatter Bobakkerne mod nord og Helnæs Made mod syd. Mere natur Projektet handler om at skabe mere natur på Helnæs ved at forvandle dyrkede marker på Helnæs Made og i Bobakkerne til naturarealer og genskabe naturtyper som enge, moser, overdrev og vandhuller. Det vil blandt andet give bedre forhold til dyr som strandtudse og stor vandsalamander og planter som den sjældne orkidé mygblomst, der alle er beskyttet af EU s Habitatdirektiv. Baggrunden for projektet er, at der inden for Natura 2000 området på Helnæs er et stort potentiale for at forbedre og genskabe en række lysåbne habitat naturtyper, som er truede i Danmark. Det drejer sig især om naturtyperne tidvis våd eng (type 6410), rigkær (type 7230), kalk overdrev (type 6210) og sure overdrev (type 6230). Projektet, der således gavner naturtyper og arter, som er beskyttet gennem EU s habitatdirektiv modtager støtte fra EU programmet LIFE+. Budgettet er på ca. 18 mio. kroner, hvoraf EU støtter med 50 %. Stor natur Man har genskabt større sammenhængende naturområder ved at omlægge privatejede landbrugsarealer til naturarealer gennem en jordfordeling, hvor lodsejerne har fået mulighed for at få tilbudt egnet erstatningsjord på Helnæs uden for Natura 2000 området, og Naturstyrelsen har fået landbrugsarealer i bytte inden for Natura 2000 området. Netværk og erfaringsudveksling om arts- og naturtypeforvaltning har været en vigtig del i projektets udvikling af metoder, dels i projektgrupper med eksperter og ved offentlige møder med lodsejere og andre interessenter. I Life Helnæs projektet fokuserer man på at forbedre naturtypernes tilstand og mygblomst levesteder ved at rydde tilgroede partier og genindføre græsning, mens paddernes levesteder forbedres gennem afgræsning, etablering og oprensning Lindhoved Vandrerute Hegningeskov af vandhuller. På Helnæs Made er vandstanden hævet i den sydlige del af Maden til gavn for både mygblomst og padder. Til gavn for mennesker Herudover har projektet forbedret de besøgendes muligheder for at få gode naturoplevelser under hensyntagen til områdets naturværdier. Der er etableret stier og opstillet borde og bænke til gavn for publikum. Indsatsen er blevet formidlet via foldere, informationstavler og guidede ture, og det har løbende været muligt at følge med via tv-indslag, avisartikler og projektets hjemmeside RYET Kro Campingplads Smuk udsigt over Bobakkerne og Åsen. HHJ The beautiful view over Bobakkerne and Helnæs Ridge Blomstrende smalbladet kæruld i lavninger på Fællesmaden. EV Flowering common cottongrass (Eriophorum angustifolium) growing in depressions on Fællesmade. Græssende kvæg på Maden. SR Cattle grazing on Helnæs Made På Fællesmaden findes en række lavvandede vandhuller med små amfibiske planter, der både kan vokse i vand og på land. BW There are a number of shallow ponds on Fællesmade containing small, amphibious plants that can grow both in water and on land From 2010 to 2013, the Danish Nature Agency, together with local land-owners, carried out a substantial habitat restoration project on the Helnæs peninsula, south of Assens. The project area of 340 hectares lies within the Natura 2000 area Helnæs Made and the sea west of it and includes the Bobakkerne hills to the north and Helnæs Made to the south. More nature The project will create more nature-areas on Helnæs by transforming cultivated fields on Helnæs Made and in Bobakkerne, and by recreating habitats such as meadows, bogs, dry grasslands and ponds. It will provide better conditions for animals such as the natterjack toad (Bufo calamita) and the great crested newt (Triturus cristatus); and plants such as the rare fen orchid (Liparis loeselii); which are all protected under the EU s Habitats Directive. The background for the project is that the Natura 2000 area on Helnæs holds considerable potential for improving and recreating a number of semi-natural habitat types that are threatened in Denmark. This is especially in the case of habitat types: Molinia meadows on calcareous, peaty or clayey-silt laden soils (type 6410); Alkaline fens (type 7230); Semi-natural dry grasslands and scrubland facies on calcareous substrates (type 6210); and Species-rich nardus grasslands, on siliceous substrates (type 6230 ). The project, which benefits habitats and species protected under the EU s Habitats Directive, is supported through the EU program LIFE+. The budget is approximately 2.5 million Euro; 50% of which is funded by the EU. Making connections Privately-owned agricultural areas have been transformed into large, continuous natural-areas through a re-distribution of land. Landowners have been offered suitable land on Helnæs outside the Natura 2000 area, in exchange for the Danish Nature Agency obtaining the agricultural land inside the Natura 2000 area. Networking and the exchange of experiences concerning species and habitat management have been an important aspect in the project s development. Partly in project groups with experts, and partly through public meetings with landowners and other interested parties. The LIFE Helnæs project focuses on improving the condition of the habitat types, and the fen orchid s habitat, by clearing overgrown areas and re-introducing grazing; while amphibian habitats are improved through establishing and restoring ponds. On the southern end of Helnæs Made, the water table has been raised to benefit the fen orchid and amphibians. Benefiting people Furthermore, the project has enabled visitors to enjoy the area s natural values. Paths have been created, and benches and tables have been set up for public use. Information about the project has been provided through brochures, information boards and guided tours, and the public has been able to follow the project through television reports, newspaper articles and the project s website 2 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 3

4 Helnæs Made (DK008X198) Fra havbund til lysåben natur Helnæs Made er en tidligere lavvandet vig, der efterhånden blev til en strandsø på grund af de naturlige strandvolde, der er aflejret i tidens løb. I dag ligger Helnæs By midt på halvøen, men indtil midten af 1700-tallet kunne man sejle helt ind til byen i bunden af vigen. I 1780 erne blev området inddæmmet til græsningsareal, som bønderne delte imellem sig. Efterhånden blev afvandingen intensiveret med vindmøller efterfulgt af dieselog eldrevne pumper, så det blev muligt at dyrke egentlige landbrugsafgrøder i Maden. Det er sidenhen igen gået den modsatte vej, og det meste af Helnæs Made på ca. 280 ha var ved projektets start ført tilbage som naturarealer. Naturområde i særklasse Fra de omgivende morænebakker fremtræder Helnæs Made som et stort fladt lavtliggende areal afgrænset af kysten mod vest, Helnæs By mod øst og skrænter mod nord og syd. Det er unikt på Fyn med så stort et åbent, ubebygget og utilplantet område. Madens store sammenhængende naturarealer indeholder naturtyperne strandeng (1330), rigkær (7230), surt overdrev (6230), kalk overdrev (6210) og tidvis våd eng (6410), som her har den største forekomst på Fyn. Vegetationen er særdeles artsrig med flere sjældne arter, bl.a. eng ensian på strandengen og orkidéen mygblomst i rigkæret. Spredt i Helnæs Made findes kalkrige søer med kransnålalger (type 3150) og næringsfattige søer med små amfibiske planter (type 3130). Her vokser sjældne arter som søpryd, svømmende sumpskærm og vandportulak. Endelig forekommer der strandvolde (type 1220 og 1230). Maden huser et rigt fugleliv i form af bl.a. engfugle og rummer en pæn bestand af stor vandsalamander, strandtudse og markfirben. Madens store naturindhold skyldes dels de store naturlige strandvoldssystemer mod vest og skrænter mod nord, og dels at afvanding og opdyrkning aldrig er gennemført fuldstændigt, således at arealer nær skræntfoden mod nord og syd, hvor der strømmer grundvand frem, er forblevet våde. Maden i dag fremstår som et kunstigt afvandet område med en meget værdifuld natur i form af bl.a. mosetypen rigkær, der er opstået som følge af reguleringen og derfor er betinget af en fortsat afvanding af området. Genopretning i stor skala Tidligere projekter på Helnæs Made har langsigtet arbejdet på at genskabe det artsrige landskab, som Maden var før den effektive afvanding i 1950 erne, hvor man fik mere dyrkbar landbrugsjord, men mistede levesteder for planter, padder og fugle. Naturstyrelsen erhvervede i 1996 størstedelen af Maden ved en jordfordeling, og det gjorde det muligt at hæve vandstanden i to delområder, i Åledybet mod nordøst og i de tidligere ralgrave mod sydvest. Man har også arbejdet med at genindføre græsning, men et af problemerne i området har været tilgroning med høje urter, træer og buske. I LIFE Helnæs er målet at genskabe hele Helnæs Made som naturområde med ekstensive græsningsarealer i form af enge, moser, strandenge og overdrev, samt hæve vandstanden på yderligere arealer i den sydlige del af Maden, så der kan gen- nemføres en naturgenopretning, der skaber engog mosearealer, som på sigt kan udvikle sig til habitat typerne tidvis våd eng og rigkær, og dermed udvide arealet af disse truede naturtyper. Desuden skal habitat arterne mygblomst, stor vandsalamander og strandtudse og deres levesteder tilgodeses. Projektet indeholder ikke aktiviteter, der er direkte målrettet fugle, men er udformet, så der i videst muligt omfang kan tages de fornødne hensyn til fugleinteresser herunder ynglemuligheder for truede arter af engfugle som engryle og brushane. Bytte købmand Sammen med de lokale lodsejere gennemførte Naturstyrelsen i januar 2012 en vellykket jordfordeling på Helnæs. Det betyder, at Naturstyrelsen har erhvervet ca. 60 ha i den sydlige del af Helnæs Made til naturformål. Lodsejerne har fået mere attraktiv landbrugsjord til dyrkning i bytte. Størstedelen af projektets budget er brugt i forbindelse med jordfordelingen. Den omfattede privatejet jord på Maden og var nødvendig, fordi LIFE projektet indebærer, at vandstanden i Maden hæves for at sikre forbedrede naturforhold. Samtidig med at der er indgået aftaler om fremtidig drift af arealerne, har jordfordelingen gjort det muligt at genskabe hele Helnæs Made som naturområde. Markerne i Maden er høstet for sidste gang og vil fremover blive afgræsset og anvendt til høslæt. Våde enge Som en del af projektet har Naturstyrelsen hævet vandstanden på 60 ha i den sydlige del af Helnæs Made i efteråret Det giver mulighed for, at der på sigt kan udvikles store sammenhængende arealer med en mosaik af rigkær og tidvis våd eng på de ferske dele, og i den sydvestlige, mere saltpåvirkede del, strandeng. Optælling af mygblomst på Maden. AS Counting Fen orchids on Helnæs Made Maj-gøgeurt. HHJ Western Marsh orchid (Dactylorhiza majalis) Lave målebordsblade 1928 Topographical map from 1928 From sea bed to semi-natural habitat Helnæs Made is a former shallow inlet that gradually developed into a coastal lagoon as naturally occuring stony banks was deposited over time. Today, the village of Helnæs By lies in the middle of the peninsula, but until the middle of the 1700s, one could sail right up to the village at the end of the inlet. In the 1780s, the area was reclaimed for grazing, which the farmers shared amongst themselves. Drainage of the area was gradually improved first with windmills, and later with diesel and electric pumps, until it eventually became possible to cultivate crops on Helnæs Made. Since then, things have gone in the opposite direction, and, at the start of the project, most of Helnæs Made s 280 hectares had been allowed to revert back to natural-areas. An outstanding nature-area From the surrounding moraine landscape, Helnæs Made appears as a large, flat, low-lying area, bounded by coast on the west, Helnæs By on the east, and slopes on the north and south. It is unique to Fyn such a large, open, undeveloped and unplanted area. Helnæs Made s large, continuous natural-areas contain the following habitat types: Atlantic salt meadows (type 1330); Alkaline fens (type 7230); Species-rich nardus grasslands, on siliceous (type 6230); Semi-natural dry grasslands and scrubland facies on calcareous (type 6210); and Molinia meadows on calcareous, peaty or clayey-silt laden soils (type 6410). The vegetation is extremely species-rich, with many rare species such as dune gentian (Gentianella uliginosa) in the salt meadows, and fen orchid (Liparis loeselii) in the alkaline fens. Natural eutrophic lakes (type 3150) can be found scattered on Helnæs Made, and Oligotrophic waters with amphibious vegetation (type 3130). Rare species are found here, like lesser water-plantain (Baldellia ranunculoides), lesser marshwort (Apium inundatum) and spatulaleaf loosestrife (Lythrum portula), and finally there are stony banks and seacliffs of types 1220 and Helnæs Made is host to a wealth of bird life including meadow birds, and hosts populations of great crested newt (Triturus cristatus), natterjack toad (Bufo calamita) and sand lizard (Lacerta agilis). Helnæs Made s high natural values are partly due to the large, natural stony bank system in the west and slopes to the north; and partly due to the fact that the area was never completely drained and cultivated, so the areas at the foot of the northern and southern slopes, where the ground water emerges, have remained wet. Today, Helnæs Made is an artificially drained area with natural value in the form of, for example, alkaline fens, which have emerged as a result of a regulated environment, and are therefore relient on the continued drainage of the area. Large-scale restoration Earlier projects on Helnæs Made have had the long-term aim to recreate the species-rich landscape Helnæs Made used to be before intensive drainage in the 1950s created good land for cultivation, but destroyed habitat for plants, amphibians and birds. In 1996, the Danish Nature Agency acquired the greater part of Helnæs Made through land re-distribution, and this made it possible to raise the water level in two sub-areas Åledybet in the north-east, and the former gravel quarry in the south-west. There have also been efforts to re-establish grazing, but one of the problems with the area has been overgrowth with tall vegetation, trees and bushes. The goal of LIFE Helnæs is to recreate the whole of Helnæs Made as a nature-area; with extensive grazing areas in the form of meadows, bogs, salt meadows and dry grasslands, and to raise the water level in additional areas in the southern part of Helnæs Made. These changes will help to create meadow and bog areas, that in the long-term can develop into the habitats Alkaline fens (7230), and Molinia meadows (type 6410) and therefore expand the area of these threatened habitats. Furthermore, the species fen orchid, great crested newt and natterjack toad and their habitats should also be accommodated. The project does not include activities that directly target birds, but if possible is designed, to take bird-needs into consideration including nesting sites for threatened meadow-bird species such as the dunlin (Calidris alpina schinzii) and the ruff (Philomachus pugnax). 4 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 5

5 LIFE-projektet og vandstandshævningerne har til formål at skabe flere naturarealer i Maden på tidligere dyrkede landbrugsarealer. Projektet er udformet under hensyntagen til de eksisterende naturværdier herunder levesteder for mygblomst. Derfor er valgt en løsning, hvor vandstanden stadig reguleres, så mygblomstens værdifulde levesteder mod nord ikke oversvømmes, samtidig med at arealet af habitat typer udvides mod syd. Ved overtagelsen af de nye arealer blev der pumpet i området, den pumpning har Naturstyrelsen nu reduceret. Derudover er der etableret to nye vandløbsstrækninger og to opstemninger til at regulere vandstanden. Målet er at lave forskellige vandniveauer, så der nogle steder er faste vandspejl, mens vandet er lavere andre steder og tørrer ud om sommeren. Den jævne tidligere agerjord bliver modelleret, så der kommer forhøjninger mellem vådområderne til glæde for fugle. Der var allerede store flokke af gæs og viber på de nyligt oversvømmede marker i vinteren Rigkærets mange arter Rigkær er en lysåben naturtype, der opstår hvor næringsfattigt, kalkholdigt grundvand presses op til jordoverfladen og danner en fugtig mose. Vegetationen i rigkæret er almindeligvis lavtvoksende og artsrig med mange kalkkrævende arter og oftest domineret af halvgræsser og mosser med mange sjældne arter. I rigkærene på Helnæs Made vokser de fredede orkidéer ægbladet fliglæbe, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt, sump-hullæbe og mygblomst. Påvirkning i form af dræning, vandindvinding samt tilførsel af næringsstoffer via luft og overfladevand truer rigkærene. De fleste danske rigkær har behov for pleje i form af græsning, slæt eller rydning af vedplanter for at bibeholde den lysåbne struktur. Ved græsning er kreaturernes tramp med til at skabe en tuet struktur med varieret fugtighed og åbninger i vegetationen, hvor nye planter kan spire. Mygblomst, som er beskyttet af EU s Habitatdirektiv vokser i to rigkær i den nordlige del af Helnæs Made, som er et af dens nu kun to voksesteder på Fyn. Bestanden svinger meget i antal og har tendens til at gå tilbage i år med ringe afgræsning. I nogle år har dens levesteder været så våde, at dyrene har haft svært ved at afgræsse arealerne. Mygblomst er en lille spinkel gul-grøn orkidé, med en størrelse på 5-20 cm, og arten er meget sårbar overfor tilgroning af dens levesteder. Tilgroning er også den største trussel mod Madens rigkær. Tilgroet rigkær på Maden inden rydning. AS Overgrown alkaline fens on Helnæs Made before clearing De vigtige firbenede naturplejere Mens det er menneskets fortjeneste, at Maden ikke er under vand, er det kreaturernes fortjeneste, at den ikke bare er blevet til skov og krat. Græsning holder vegetationen lysåben, så så mange planter som muligt får gode vækstbetingelser. Det medvirker til at opretholde en god naturtilstand. Endvidere er græsning vigtig for opretholdelse af levesteder for de særlige arter af planter, insekter, padder og fugle, som findes på Maden. Samgræsning af nye og gamle naturarealer kan være med til at skabe gode betingelser for spredning af plantearter i området. Græsning sikrer også tilførsel af frisk gødning til gødningslevende dyr og svampe, og græsning i store hegninger vil med tiden skabe en naturlig variation i området, fordi dyrene kan færdes frit. Det er af stor betydning for resultatet af naturplejen i rigkærene, at områdets græsningsdyr er robuste og egnede til også at færdes i våde rigkær. Naturstyrelsen har positiv erfaring med helårsgræsning af naturområder efter princippet færre dyr i længere tid. Det lavere græsningstryk i sommerhalvåret tillader blomstring og frøsætning af mange planter til gavn for insekter, som finder føde og yngler i blomster og frugtstande. Faktisk er nogle insekter afhængige af én bestemt plante. Til gengæld bliver vegetationen græsset ned i lav højde i slutningen af vinteren, så den holdes lysåben. En lille del af de danske kvægbesætninger består af robuste køer, som er egnet til at gå ude året rundt. Derfor arbejder Naturstyrelsen med et nyt koncept med naturkvæg. I efteråret 2012 er indkøbt 5 stk. robust kvæg af racen galloway til Manuel rydning af rigkær på Maden. AS Manual clearing of alkaline fens on Helnæs Made Genvækst af birk. HHJ Regrowth of birch Manuel rydning af rigkær på Maden. AS Mowing the alkaline fens by scythe Slåning af rigkær med pistemaskine. AS Mowing the alkaline fens with a mini-snowplow projektet. De kan gå ude hele året og er lette dyr, som er bedre egnede til at græsse de våde rigkær. Kvæget lånes ud til Naturstyrelsens kvægholder på arealet. Han kan beholde afkom og har lånekøerne i sin varetægt - med alle forpligtelser i forhold til lovgivning og dyrevelfærd. Når dyreholder har opbygget egen besætning, kan han vælge at levere lånekøerne tilbage, og de kan lånes ud i en ny aftale. På Maden græsser også andre robuste kvægracer som hereford og angus kreaturer, som også er hårdføre. Der er etableret flere hegninger på Maden fordelt på 4 større græsningsenheder, så dyrenes færden kan styres alt efter vandstand og årstid. Rydning Da tilgroning har været et af de store problemer på Helnæs Made, er der gennemført en række rydninger i projektperioden. Der er foretaget en nænsom rydning af buske på Fællesmaden i den vestlige del af området samt manuel rydning af træer og buske i rigkær med mygblomst på den nordlige del af Maden. I rigkærene er der gået nænsomt til værks. Opvækst af træer og buske er ryddet manuelt, og høje urter er slået med le. Alt materiale er fjernet fra området. Der er også foretaget maskinel rydning med pistemaskine, som kan komme frem på de våde arealer og påvirker jordbunden mindst muligt. Frostsikker vandingsautomat. AS Frost-proof watering facility Mobilt læskur til kreaturer. AS Mobile shelter for cattle Land swap In January 2012, the Danish Nature Agency, together with the local land-owners, carried out a successful land re-distribution on Helnæs. The result is that the Danish Nature Agency has acquired approximately 60 hectares in the southern part of Helnæs Made for conservation purposes, and the land-owners have acquired better cultivation land. The majority of the project s budget has been used for this land re-distribution. Acquisition of the privately-owned land was necessary. For the LIFE project to be successful, the water level on Helnæs Made needs to be raised to improve the environmental conditions. As well as making agreements on the future use of the area, the land re-distribution has made it possibile to recreate Helnæs Made as a nature-area. The fields on Helnæs Made have been harvested for the last time, and will from now on be used for grazing and hay harvesting. Wet meadows As part of the project, the Danish Nature Agency raised the water level of 60 hectares in the southern part of Helnæs Made, in autumn In the long-term, a large, continuous area can develop, with a mosaic of Alkaline fens (type 7230) and Molinia meadows (type 6410) in the fresh water areas, and Atlantic salt meadows (type 1330) in the saltier south-western part. The goal of the LIFE project, and of raising the water level, is to create more nature-areas in Helnæs Made on former cultivation land. The project takes into consideration the existing natural-values including habitat areas for the fen orchid. It has therefore been decided to continue the regulation of the water level, so that the valuable fen orchid habitat in the north is not flooded, and at the same time, the areas of important habitat types are extended to the south. The new areas were being pumped at the time of acquisition. The Danish Nature Agency has now reduced this pumping. In addition to this, two new watercourses and two weirs have been established to regulate the water table. The goal is to establish various water levels, so that in some places there is a stable level, while the level is lower in other areas, which dry out during the summer. The flat former farm land will be sculpted to create mounds between the wet areas benefitting birds. There were already large flocks of geese and lapwings on the freshly flooded fields in winter Species-rich alkaline fens Alkaline fens are a semi-natural habitat type, where nutrientdepleted, calcareous groundwater is forced up to the surface creating a moist bog. The vegetation in alkaline fens is normally low-growing and species-rich, with many lime dependent species, and is usually dominated by sedges and mosses with many rare species. The protected orchid species: common twayblade (Neottia ovata); early marsh orchid (Dactylorhiza incarnata); western marsh orchid (Dactylorhiza majalis); marsh helleborine (Epipactis palustris); and fen orchid (Liparis loeselii) are growing in the alkaline fens on Helnæs Made. Influences such as drainage, water catchment and inputs of nutrients through the air, and from surface water are a threat to alkaline fens. Most Danish alkaline fens need to be managed through grazing, mowing or the removal of woody vegetation to retain the semi-natural structure. The trampling of cattle whilst grazing creates a tussocky structure with variety in soil moisture content and gaps in the vegetation where new plants can shoot. The fen orchid, which is protected under the EU s Habitats Directive grows in two alkaline fens in the northern part of Helnæs Made. It is one of the only two remaining areas in which it grows on Fyn. The population fluctuates in number, and tends to diminish in years with poor grazing. For some years, orchid habitat has been so wet that it has been difficult for animals to graze the areas. The fen orchid is a small, delicate, yellowy-green orchid, 5-20 cms tall. The species is extremely vulnerable to its habitat becoming overgrown. Overgrowth is also the greatest threat to Helnæs Made s alkaline fens. Four-legged conservationists makes a difference People can be credited for keeping Helnæs Made above water, but it is due to cattle, that the area hasn t become forest and scrub. Grazing keeps the vegetation in a semi-natural state, so that as many plants as possible have favourable growing conditions. 6 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 7

6 Strandtudsen får hjælp Der er også gjort en indsats for at opretholde området som levested for strandtudse og stor vandsalamander, som begge er beskyttet af EU s habitatdirektiv. Ud over den generelle vandstandshævning, som vil gavne arterne, er en række nye vandhuller etableret i egnede lavninger, og eksisterende vandhuller er blevet oprenset. Bestanden af strandtudse på Helnæs er lille og sårbar. Bestanden bestod i 2012 alene af 15 kvækkende hanner. Der er derfor givet tilladelse til at man i foråret 2013 må indsamle æg og opdrætte i laboratorie, for derefter at genudsætte de nyforvandlede strandtudser på Helnæs Made i efteråret. Herved sikres en langt større overlevelse af æg og haletudser. Strandtudsen elsker nyt, så dens problem er, at alt gror til med tiden derfor er det genskabte varierende vandspejl med sjapvand om foråret, når den har brug for det, og græsning som holder vegetationen lav, ideelt for strandtudsen. Ad nye veje Helnæs Made er et uovertruffent besøgsmål, hvor man har rig mulighed for at nyde det storslåede landskab. Mulighederne er blevet flere med LIFE Helnæs. Der er anlagt stiforløb og etableret et besøgsareal med borde, bænke og bålplads, ligesom man kan få mere at vide på de nye informationstavler, der er opsat i området og nær Sprøjtehuset ved indkørsel til Maden. Kreaturer overtager opgaven efter rydning. SR Cattle take over the work after clearing Stemmeværket åbnes: HHJ The weir is being opened I projektet er der: Erhvervet 60 hektar. Hævet vandstanden på 60 hektar. Udvidet de potentielle levesteder for mygblomst. Ryddet opvækst af træer og buske. Hegnet og etableret græsning med robuste kreaturer. Etableret kreaturvanding og fangefold. Oprenset og gravet vandhuller. Forbedret stiforløb og opsat b ord og bænke samt bålplads. Opsat informationstavler, lavet ny folder og afholdt guidede ture. The project has: Acquired 60 hectares. Raised the water table on 60 hectares. Extended potential fen orchid habitat. Cleared tree and bush growth. Established fencing and grazing with sturdy cattle races. Established cattle-watering and holding pens. Restored and dug ponds. Improved the path network and set up tables, benches and a fireplace. Set up information boards, made new brochures, and held guided tours. Vinter på Maden. BW Winter on Maden Grazing is important for maintaining habitats for the particular species of plants, insects, amphibians and birds found in Helnæs Made. Mixed grazing of new and former nature-areas can help to create beneficial conditions for the dispersal of plant species in the area. Grazing also ensures a supply of fresh manure to manure dependent animals and fungi. Grazing in large fenced areas will, over time, create a natural variation in the area as the animals can move around freely. To attain good results in the conservation of alkaline fens, it is important to choose sturdy grazing animals that are adapted to the wet fens. The Danish Nature Agency has had experience with year-round grazing in nature-areas, using the principle of fewer animals over a longer period of time. Lower grazing pressure in the spring and summer months allows flowering and seed production in plants that are beneficial to insects, which then forage and reproduce in flowers and fruits. Some insects are actually dependent on one particular plant. The vegetation is then grazed down by the end of winter, keeping it open. Only a small fraction of the Danish cattle herd is hardy animals suitable for being outside all year-round. The Danish Nature Agency is therefore working on a new concept with nature cattle. Five sturdy Galloway cows were purchased in autumn 2012 for the project. They can be outside all year-round, and are light-weight animals that are better suited to grazing the wet alkaline fens. The cattle are lent to the local cattle farmer. He can keep the offspring, and has the cows in his custody with all the following legal and animal welfare obligations. When the farmer has built up his own herd, he can choose to give the cows back, and they can then be loaned out again under a new agreement. Other hardy cattle races, such as Hereford and Angus, graze on Helnæs Made. Fences have been established spread over four large grazing areas to control the movements of the animals in regard to the water table and seasons. Clearing As overgrowth has been one of the biggest problems on Helnæs Made, a number of areas have been cleared under the project. A careful clearing of bushes on Fællesmade in the western part of the area has been undertaken, and there has been manual clearing of trees and bushes in alkaline fens containing the fen orchid on the northern part of Helnæs Made. Clearing in the alkaline fens has been done carefully. Trees and bushes are removed manually, and tall vegetation cut by scythe. All material is then removed from the area. There has also been some mechanical clearing with a mini-snowplow which can access the wet areas, and has minimal impact on the soil. Helping the natterjack toad An effort has also been made to maintain the area as a habitat for the natterjack toad and great crested newt, which are both protected by the EU s Habitats Directive. As well as raising the water table, which will benefit these species, a number of new ponds have been established in suitable depressions, and existing ponds have been restored. The natterjack toad population on Helnæs is small and vulnerable. In 2012 only 15 croaking males were heard. Permission was therefore given in spring 2013 to collect eggs and raise tadpoles in a laboratory. The newly transformed toads were then returned to Helnæs Made in the autumn thereby ensuring a better survival rate of eggs and tadpoles. A major problem for the natterjack toad is that everything becomes overgrown over time. This is why the project has recreated a variety of water levels with slush-water in the spring, when it needs this, and grazing to keep the vegetation low, which is ideal for natterjack toads. Down new paths Helnæs Made is an unsurpassed destination, with many opportunities to enjoy the magnificent landscape. The area has been made more accessible with LIFE Helnæs. A path network has been signposted, and a visitor s area established with tables, benches and a fireplace. Information about the area can be found on boards set up in the area near the Sprøjtehus at the entrance to Helnæs Made. 8 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 9

7 Threats and protection The great crested newt is protected under the EU s Habitats Directive Annexes II and IV. It may not be captured, killed or disturbed on purpose, and its habitat may not be damaged or destroyed. Furthermore, special conservation areas must be created for all EU countries. 32 habitat areas in Denmark have been nominated for the great crested newt. It is in decline because of pollution and the release of fish and ducks in ponds. If there are fish in a pond, or it is used to raise ducks, then the great crested newt will seldom breed there. hable from other toads by its yellowy-green eyes and the distinct yellow stripe down the middle of its back. In the wild they can live for three to seven years, and occasionally up to 12 years. Habitat It is found everywhere in Denmark, but has now become rare in many areas. The Natterjack toad prefers temporary ponds for example shallow ponds which dry out in the summer. It can also breed in new ponds, and in ponds with bare banks for example in quarries. The natterjack toad forages at night, on bare soil and in low-growing vegetation, where it especially feeds on ants and beetles. It is actually only night-active. During the day it burrows into the ground to hide. The natterjack toad occurs in a small population on Helnæs Mades, where it breeds in coastal lagoons to the south. Strandtudse. Ansje Natterjack toad Strandtudse Bufo calamita Udseende Strandtudse er en lille tætbygget tudse 4-8 cm lang. De ret korte bagben gør, at den løber mere, end den hopper. Strandtudsen kan kendes fra andre tudser på sine gul-grønne øjne og den tydelige gule stribe ned langs midten af ryggen. De bliver i naturen 3-7 år gamle, nogle enkelte op til 12 år. Levested Den kendes fra hele landet, men er nu blevet sjælden mange steder. Strandtudsen foretrækker vandhuller, der kun findes i en kortere periode. Det kan f.eks. være vandhuller med lavt vand, der tørrer ud i løbet af sommeren. Den kan også yngle i vandhuller, der lige er dannet og vandhuller med helt nøgne bredder for eksempel i grusgrave. Strandtudsen søger føde om natten på bar jord og i lav vegetation, hvor den især tager myrer og biller. De er faktisk som regel kun aktive om natten, om dagen gemmer de sig i huller, de selv har gravet. Strandtudse forekommer i en mindre bestand på Helnæs Made, hvor den yngler i strandsøer mod syd. Yngletid Hannen har i yngletiden en stor blålig eller lilla kvækkepose under struben. Den kvækker næsten kun om natten, og et større kor af strandtudser kan godt høres op til 2 km væk. Lyden er en rullende, langstrakt snerren. Strandtudsen begynder at kvække midt i april. Yngletiden varierer fra begyndelsen af maj til hen i juni. Hunnen lægger typisk æg. Da strandtudsens foretrukne vandhuller ofte tørrer ud, foregår udviklingen fra æg over haletudse til voksen hurtigt. Men det kræver en høj temperatur i vandet. Derfor yngler den kun, hvor vandet er helt solbeskinnet og så lavt, at det hurtigt varmes op. Æggene kan klække allerede efter 3-4 dage. De små tudser går land fra midten af juni. De går i vinterdvale omkring 1. oktober og graver sig ned i en dybde af cm. Trusler og beskyttelse Strandtudsen er fredet og beskyttet ifølge EU s habitatdirektiv bilag IV. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Strandtudsen er gået mere tilbage end de almindelige frøer og tudser. Tilbagegangen skyldes blandt andet, at dens ynglevandhuller drænes bort, og at vandhullernes omgivelser, hvor tudsen jager, gror til i tæt og høj bevoksning. En anden faktor er, at dyrene dræbes af biler, fordi de ofte søger føde på steder uden bevoksning, for eksempel på grus og asfaltveje. Natterjack toad Bufo calamita Description The Natterjack toad is a small, compact toad four to eight centimetres in length. Its quite short hind legs means it can run more than it can jump. The Natterjack toad is distinguis- 10 Lægmandsrapport/Laymans Report Breeding season During the breeding season, the male has a large bluish or purple vocal sac under its throat. It croaks almost only at night, and a larger choir of natterjack toads can be heard up to two kilometres away. The sound is a rolling, elongated snarl. The natterjack toad begins to croak in mid-april. Its breeding season ranges from the start of May until late June. The female typically lays eggs. As the natterjack toad s preferred ponds often dry-up, the development from egg to tadpole to adult happens quickly; but requires a high water temperature, so it will breed only where the water receives a lot of sunshine, and is shallow enough to heat up quickly. The eggs can already hatch after three or four days. The small toads leave the pond from the middle of June. They hibernate around the 1st of October and bury themselves down to centimetres. Threats and protection The Natterjack toad is protected under the EU s Habitats Directive Annex IV. It may not be captured, killed or disturbed, and its habitat may not be damaged or destroyed. The Natterjack toad is in decline more than the common frogs and toads. Its decline is partly due to its breeding ponds being drained, and the fact that pond surroundings, where the toad hunts, become overgrown with compact and tall vegetation. Another factor is that they are run-over by cars, as they often look for food in places without vegetation for example on gravel and asphalt roads. Stor vandsalamander Triturus cristatus Udseende Den store vandsalamander er en padde med lang krop og lang hale. Den bliver op til 16 cm lang. De voksne dyr har mørkegrå til sort ryg og har mange små, hvide vorter på kroppens sider. Maven er svovlgul med sorte pletter. I yngletiden kan hannen kendes på den høje rygkam med det savtakkede omrids. Levested Stor vandsalamander er udbredt i hele landet, og der er en bestand på Helnæs Made. Forår og sommer lever den i vandhullet, hvor den foretrækker rene vandhuller, som solen gerne må kunne skinne på, og som oftest er mellem 50m² og 2500m². Men den lever på land en stor del af året, mest i skove og haver. Den kan også findes i kældre, udhuse og lignende. Den store vandsalamander er mest aktiv om natten. Om dagen gemmer den sig i huller i jorden, under grene eller lignende. På land lever den store vandsalamander mest af orme, insekter og snegle. I vandet tager den krebsdyr, snegle og haletudser. Her kan den også finde på at spise sin egen yngel! Mygblomst Liparis loeselii Stor vandsalamander. BIO Great Crested newt Yngletid I vandhullerne parrer salamandrene sig og opholder sig frem til slutningen af sommeren. Hunnen lægger ca æg, som klækkes i løbet af nogle uger. Larverne ligner de voksne, men har fjerformede gæller. De forvandler sig sidst på sommeren eller om efteråret til voksne dyr og går derefter på land. Nogle af dem kan dog blive i vandet hele vinteren. De voksne individer forlader vandhullerne og opsøger et overvintringssted i oktober. Trusler og beskyttelse Store vandsalamander er fredet og beskyttet ifølge EU s habitatdirektiv bilag II og IV. Den må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og dens levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. Desuden skal der laves særlige bevaringsområder for den i alle landene i EU. I Danmark er der udpeget 32 habitatområder for den. Den er gået tilbage i antal på grund af forurening og udsætning af fisk og ænder i vandhuller. Er der fisk i vandhullet, eller bruges det til at opdrætte ænder i, yngler Stor vandsalamander sjældent. Great Crested newt Triturus cristatus Description The great crested newt is an amphibian with a long body and a long tail. It can be up to 16 centimetres in length. Adults have a dark-grey to black back, and have many small, white warts on the sides of their body. Its abdomen is sulphur-yellow with black spots. In the breeding season, the male is distinguishable by a jagged crest on its back. Habitat The great crested newt can be found all over Denmark, and there is a population on Helnæs Made. During the spring and summer, it lives in ponds, preferably clean ponds with sunshine usually sized between 50m² and 2500m². But it lives on land a large part of the year, mostly in forests and gardens. It can also be found in cellars, sheds and the like. The great crested newt is mostly night-active. During the day it hides in holes under the ground or branches. On land, the great crested newt mostly feeds on worms, insects and snails. In the water it feeds on crustaceans, snails and tadpoles. It sometimes even eats its own young! Breeding season The great crested newt mates in ponds, and stays there until the end of summer. The female lays around eggs, which hatch within a few weeks. The larvae resemble the adults, but have external gills. At the end of summer, or during autumn, they metamophose into adults, and go onto land. However, some of them can stay in the water through the winter. The adults leave the ponds and seek a hibernation place in October. Voksested Mygblomst er en cm høj plante. Den blomstrer i juni-juli. Blomsterne ligner insekter. De sidder i en klase med få blomster og er gulgrønne og uanseelige. Langt mere iøjnefaldende er de to store, glinsende, gulliggrønne blade. Man ved ikke, om Mygblomst bestøves af insekter, eller om den bestøver sig selv. De uanseelige blomster er duftløse uden megen nektar, så sandsynligvis er der ikke meget at komme efter for insekterne. Udseende Mygblomst er en cm høj plante. Den blomstrer i juni-juli. Blomsterne ligner insekter. De sidder i en klase med få blomster og er gulgrønne og uanseelige. Langt mere iøjnefaldende er de to store, glinsende, gulliggrønne blade. Man ved ikke, om Mygblomst bestøves af insekter, eller om den bestøver sig selv. De uanseelige blomster er duftløse uden megen nektar, så sandsynligvis er der ikke meget at komme efter for insekterne. Trusler og beskyttelse Planten er fredet og beskyttet ifølge EU s habitatdirektiv bilag II og IV. Den er opført på den danske rødliste som sårbar. Mygblomst trues især af dræning og tilgroning af dens voksesteder. Vegetationsdækket på voksestederne skal være lavtvoksende og vil typisk være udnyttet til ekstensiv kreaturgræsning. Forekomst af træer og buske bør være yderst sparsom, da mygblomst let kan blive skygget bort eller dens levested drænes af vedplanterne. Fen orchid Liparis loeselii Mygblomst. HHJ Fen orchid Description The fen orchid is centimetres high. It flowers from June to July. The flowers resemble insects. They are clustered in a bunch of a few flowers, and are yellowy-green and unimpressive. Far more eye-catching are the two large, shiny, yellowygreen leaves. It is not known whether the fen orchid is pollinated by insects, or self-pollinating. The flowers are odourless and don t contain much nectar, so they are probably not very attractive to insects. Habitat The Fen orchid is very rare in Denmark and the whole of Europe. It grows in wet meadows and in bogs with limey soils. It can also be found in moist depressions in dunes and in fertile reed swamps. It is usually found near the coast. It is in drastic decline in Denmark, and can only be found in places. On Fyn it is found in two bogs, one of which is Helnæs Made. Threats and protection The plant is protected under the EU s Habitats Directive Annexes II and IV. It is red-listed in Denmark as vulnerable. The Fen orchid is especially threatened by drainage and overgrowth of its habitat. The vegetation cover needs to be low-growing, and its habitats are typically used for extensive cattle grazing. Trees and bushes should be extremely sparse or the fen orchid can be easily shaded out, or its habitat drained by woody plants. Lægmandsrapport/Laymans Report 11

8 Bobakkerne (DK008X198) Fra ager til overdrev Bobakkerne på den nordlige del af Helnæs er et markant kuperet landskab med fantastiske udsigter fra bakketoppene, der har dramatiske navne som Djævlebakken og Galgebakken. Helnæs Ås er dannet i sidste istid som aflejringer af grus og sten under isen og har stor geologisk interesse. I midten af 60erne var man begyndt at udvinde grus her, men åsen blev fredet i sidste øjeblik, da man vedtog en ny råstoflov for at standse udgravningen af de danske åse. Man kan stadig se et stort hul, hvor man nåede at grave dengang. På de kuperede morænebakker er der overdrev (type 6210 og 6230), og på de lavtliggende sandaflejringer er der strandeng (type 1330) med kystlaguner, hvor mange fugle holder til. Omkring en fjerdedel af området var dyrket mark ved projektets start og den resterende del opgiven agerjord under udvikling til overdrev. Disse arealer har været dyrket indtil starten af 1990 erne. Djævlebakkens nordskrænt er en af de bedste lokaliteter for overdrevssvampe på Fyn, og der vokser sjældne overdrevsplanter som nikkende limurt, bakke-tidsel og bjerg-perikon. Fattig på næring og rig på arter Overdrev er tørt græsland, som historisk set udviklede sig på de magreste jorde på tør og ofte stejl bund, der blev brugt som landsbyernes fælles græsningsarealer. Overdrevene er artsrige, og naturtypen findes naturligt på vores kystskrænter som i Bobakkerne. Den kendes på det lave plantedække af græs og blomsterplanter samt en mangfoldighed af sommerfugle og biller. De planter, der vokser på overdrevet, kaldes for nøjsomhedsplanter. De trives, hvor jorden er næringsfattig, og de tåler afgræsning. På et godt overdrev kan der være op til 50 plantearter på en enkelt kvadratmeter. Mange forskellige plantearter betyder føde for mange arter smådyr og insekter. Disse er igen føde for padder, krybdyr og fugle. På overdrevsskrænterne i projektområdet lever mange insekter. Nogle af de mere specielle er gødningsbillerne stor møggraver og ternet møgbille, som begge er sjældne. Overdrev kræver græsning for at eksistere, og tåler hverken sprøjtning, gødskning eller pløjning. I vore dage, hvor husdyrbruget er mere intensivt, lukkes færre dyr på græs end tidligere. Det betyder, at træer og buske får fred til at vokse op og dække overdrevene, så de skygger de typiske overdrevsplanter væk. Tilgroning udgør sammen med opdyrkning og gødskning de største trusler mod de tilbageværende overdrev, som ofte er små og isolerede. Nyt overdrev I projektet har Naturstyrelsen via en jordfordeling erhvervet et tidligere landbrugsareal på ca. 15 ha i den sydlige del af Bobakkerne med det formål at udvide naturtypen kalkoverdrev (type 6210). Disse arealer er naboarealer til de eksisterende overdrev, og der er derfor et stort potentiale for, at de kan udvikle sig til overdrev. Men det tager tid at etablere et overdrev. Første faktor er jordens næringsstofpulje. Da landbrugsarealet her har været gødet gennem mange år, skal næringsstofferne fjernes fra jorden, for at de nøjsomme overdrevsplanter kan få fat. Det kan ske ved høslæt, som fjerner næringsstoffer gennem det høstede hø Næste faktor er frøpuljen. Det er vigtigt for processen, at overdrevsplanterne koloniserer markerne tidligt, så de ikke gror til i kulturgræsser og kløver. Man kan hjælpe planterne på vej ved at tilføre frisk hø fra eksisterende overdrev eller små stykker tørv med etablerede plantearter. Det kaldes assisteret spredning eller podning og kan være med til at sikre, at overdrevsplanterne etablerer sig. Med le og højlandskvæg I LIFE Helnæs prøver man at pode overdrev. I begyndelsen af juli 2013 slog man overdrevet med le - en traditionel plejeform, som er meget nænsom. Det afslåede hø af græs og overdrevsplanter blev revet sammen i store bunker og spredt på de tidligere marker. En del blev også sendt til Bøjden Nor, hvor man er i færd med at genetablere overdrevsvegetation i et andet LIFE-projekt, Med høet kommer frø, og så går det meget hurtigere, end hvis naturen skulle genetablere sig selv. Men det kræver stadig tålmodighed år går der mindst, før overdrevet har indfundet sig. En forudsætning for den lysåbne overdrevsvegetation er, at træer og buske holdes nede. Derfor har man foretaget en nænsom rydning af opvækst i Bobakkerne. Herefter er nogle hegn renoveret og nye hegn sat op, så de nye markarealer og de hidtil ugræssede arealer mod vest kan blive afgræsset fremover. Der går skotske højlandskvæg i området, og de skal græsse alle arealerne også strandengene. Det er robuste køer, som er godkendt til at gå ude året rundt. De evner at færdes i kuperet terræn og æder villigt opvækst af træer og buske. På sigt kan det være hensigtsmæssigt at etablere P-plads ved Bobakkerne er meget besøgt. BW The carpark at Bobakkerne is often in use Smalbladet timian er vigtig for insekter. HHJ Breckland thyme (Thymus serpyllum) is an important plant for insects Agerjord udlægges til overdrev. SKS Farmland is re-developed into dry grassland From field to dry grassland Bobakkerne on the northern part of Helnæs has a characteristically undulating landscape, with fantastic hilltop views, and dramatic names such as Devil Hill and Gallows Hill. Helnæs Ridge was created during the last ice age as deposits of gravel and stone under the ice and is of high geological interest. Gravel extraction began here in the mid-1960s, but a new resources law implemented to stop the excavation of Danish ridges protected Helnæs Ridge at the last minute. A large hole, where the extraction started, can still be seen in the ridge. There are dry grasslands on the hilly moraine areas (types 6210 and 6230), and on the low-lying sand deposits there are salt meadows (type 1330) with coastal lagoons and abundant bird life. Around one quarter of the area was cultivated fields at the start of the project, and the remainder was abandoned farmland developing into dry grassland. These areas have been cultivated until the beginning of the 1990s. Devil Hill s northern slopes are one of the best areas for dry grassland fungi on Fyn, and rare dry grassland plants grow there, like nodding catchfly (Silene nutans), common carline (Carlina vulgaris) and mountain-wort (Hypericum montanum). Nutrient-poor and species-rich Dry grassland has historically emerged on the most impoverished, dry and often sloping soils, that were used as villages common grazing areas. Dry grassland occurs naturally on Denmark s coastal cliffs such as in Bobakkerne. It is a species-rich habitat, recognisable by its low plant-cover of grasses and flowers, together with a myriad of butterflies and beetles. The plants growing in dry grassland are thrifty plants. They thrive where the soil is nutrient-depleted, and they tolerate grazing. In good, dry grassland, there can be up to 50 different plant species in a single square metre. Many different plant species are consumed by many species of invertebrates and insects. These are then consumed by amphibians, reptiles and birds. Many insects live on the dry grassland slopes of the project area. Some of the more unique are the rare Onthophagus vacca and Aphodius luridus dung beetles. To ensure its existence, dry grassland needs to be grazed and does not cope with pesticides, fertilisers or plowing. Livestock management is more intensive now than it has been in the past and there are therefore fewer animals grazing outdoors. Trees and bushes are left to grow and cover the grasslands, and the typical dry grassland plants habitats are disappearing. Overgrowth, cultivation and fertilisation, are the biggest threats to the remaining dry grasslands, which are often small and isolated areas. New dry grasslands In the project, the Danish Nature Agency acquired 15 hectares of former farmland in the southern part of Bobakkerne through land re-distribution, with the aim of extending the habitat type 6210, semi-natural dry grasslands and scrubland facies on calcareous substrates. These areas are next to the existing dry grasslands, and therefore has a good potential to develop into dry grasslands. But it takes time to establish dry grassland. Firstly there are the nutrient deposits in the soil. The farmland here has been manured over many years, and the nutrients need to be removed from the soil so that the dry grassland plants can be established. Nutrients can be removed by harvesting hay from the area. The next factor is the seed bank. For the process to be successful, it is important that the dry grassland plants colonise the fields quickly so that they don t become overgrown with cultivated grasses and clover. The plants can be helped along by adding fresh hay from existing dry grassland, or small pieces of peat with established plant species. This is called assisted spreading or innoculation and can help to ensure that dry grassland plants become established. With scythe and Highland Cattle The LIFE Helnæs project is attempting to innoculate the dry grasslands. At the beginning of July 2013, the dry grasslands were cut by scythe a traditional management technique 12 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 13

9 that can be used carefully. The cut hay of grasses and dry grassland plants were raked into large piles, then spread onto former fields. Some was also sent to Bøjden Nor, where another LIFE project is re-establishing dry grasslands. There are seeds in the hay, which speeds up the natural processes, but it still requires patience, at least years are needed before dry grassland appears. One condition for semi-natural, dry grassland vegetation, is that trees and bushes need to be kept under control, which is why growth has been carefully cleared in Bobakkerne. Fences were then repaired, and new fences set up, so that the new fields, and the until now ungrazed areas to the west, can be grazed. Scottish Highland cattle have been introduced to graze all areas including the salt meadows. They are sturdy cows that can be outside all year-round. They are able to move through the hilly terraine, and willingly eat tree and bush growth. store hegninger, så dyrene både går på de gamle overdrev og de nye arealer. På den måde kan de være med til at sprede frø til de kommende overdrev. I et græsningslandskab som Bobakkerne er gamle krat og enkeltstående gamle træer af hjemmehørende arter vigtige for mangfoldigheden af arter, for eksempel er de sjældne sommerfugle guldhale og uldhale afhængige af slåen som værtsplante for deres yngel. Padderne Der er også gjort en indsats for at etablere området som levested for strandtudse og stor vandsalamander, som begge er beskyttet af EU s habitatdirektiv. En række nye vandhuller er etableret i egnede lavninger, og de eksisterende vandhuller er blevet oprenset. Den store strandsø ved Bobakkerne. HHJ The large coastal lagoon in Bobakkerne Høet rives sammen i Bobakkerne. BW Hay is raked into piles in Bobakkerne Høet lægges ud på den tidligere mark, så frøene kan spredes. BW Hay and seeds is spread on a former field It may be relevant in the long-term to establish large fenced areas, so that the animals can move through the old and new dry grasslands. In this way, they will help to spread seeds to future dry grasslands. In a grazing-landscape like Bobakkerne, there is old scrub and some solitary old trees, which are native species, and important for species diversity for example the rare brown hairstreak butterfly (Thecla betulae) and small eggar moth (Eriogaster lanestris) are dependent on sloe as a host plant for breeding. Amphibians There has also been an effort to establish habitat for the natterjack toad and great crested newt, that are both protected under the EU s Habitats Directive. A number of new ponds have been established in suitable depressions, and existing ponds have been restored. Access for all From the new visitors area by the carpark there is access to dry grasslands on both sides of the road. This is the starting point for the marked path which goes to Gallows Hill, Devil Hill and along the ridge. It can seem rough and exposed on the hill tops, but shelter can be found in the dips. Dry grassland can be experienced at close quarters, as the route goes through self-closing gates into the animals enclosures. At the visitors area, there are information boards and a toilet. Adgang for alle Fra det nye besøgsområde ved P-pladsen har man adgang til overdrevene på begge sider af vejen. Her er udgangspunktet for den afmærkede sti forbi Galgebakken, Djævlebakken og ad åsen. Der kan være barskt på bakketoppen, men der er altid læ at finde i en lavning. Overdrevet kan opleves på nærmeste hold, for ruten fører via faldlåger gennem dyrenes indhegninger. Ved besøgsområdet er der opsat informationstavler, og der er toilet. I projektet er der: Erhvervet ca. 15 hektar. Ryddet opvækst af træer og buske. Hegnet og etableret græsning med robuste kreaturer i hele projektområdet. Foretaget podning af nye overdrev. Oprenset og gravet vandhuller. Forbedret stiforløb, P-plads og opsat bord og bænke Opsat informationstavler og afholdt guidede ture. The project has: Acquired approximately 15 hectares. Cleared tree and bush growth. Established fencing and grazing with sturdy cattle-races in the whole project area. Innoculated new dry grasslands. Restored and dug ponds. Improved pathways, carparking and set up tables and benches. Set up information boards and held guided tours. 14 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 15

10 Projektets resultater Hvad er der kommet ud af Helnæsprojektet? Forbedringer i forhold til gunstig bevaringsstatus for Habitat arter og Habitat naturtyper Vandstanden er hævet på ca. 60 ha i den sydlige del af Helnæs Made Arealet af overdrev er øget med 27 ha i Bobakkerne Arealet af sårbare lysåbne naturtyper er øget fra 66 ha til 135 ha Opvækst af buske og træer samt invasive arter (rynket rose) er ryddet på ca. 35 ha. Der er sikret forbedret afgræsning på 159 ha heraf 127 ha i Helnæs Made og 32 ha i Bobakkerne 20 km hegn er sat op eller renoveret Indkøb af 5 robuste kreaturer og etablering af helårsgræsning Arealet af egnede levesteder for orkidéen mygblomst er øget fra 1,5 ha til 8-10 ha Oprensning og gravning af 15 vandhuller Lokal involvering af lodsejere i den fremtidige drift Etablering af publikumsfaciliteter i form af besøgsområder med borde-bænke sæt og bålplads 2 ny afmærkede stiforløb 4 informationstavler og 1 informationsfolder 5 guidede ture er afholdt i projektområderne Hjemmeside, seminar og rapporter om projektet Overvågning af effekterne Erfaringsudveksling med danske, tyske, svenske, polske og italienske LIFE projekter Projekt : Project: Projektområde: Project area: Projektdeltagere: Project participants : Følgegruppe: Advisory board: LIFE08NAT/DK/00465 Genopretning af lysåbne naturtyper til at dække hele Helnæs området LIFE08NAT/DK/00465 Restoring semi-natural habitat types to a total cover of site Helnæs Helnæs Made og Bobakkerne indenfor Natura 2000 i Danmark, 340 ha Helnæs Made og Bobakkerne within Natura 2000 in Danmark, 340 ha Naturstyrelsen The Danish Nature Agency DCE (Danish Centre for Environment and Energy) Aarhus Universitet, KU LIFE, Københavns Universitet, AmphiConsult, Dansk Entomologisk Forening, NGO er. Projektperiode: Januar 2010 til december 2013 Project period: January 2010 to December 2013 Budget: Ca. 18 millioner kr.. Budget: Approximately 2.5 million Euro Medfinanciering: Bidrag fra EU-LIFE+ 50%. Co-financing : Contribution from EU-LIFE+ 50%. Hjemmeside: Website: Stor møggraver lever i Bobakkerne. OM Dung beetles (Onthophagus vacca sp.) can be found in Bobakkerne Project results What has come out of the Helnæs project? Improvements in regard to a favourable con- servation status for Habitat species and habitats Water table has been raised on approximately 60 hectares in the southern part of Helnæs Made Area of dry grasslands extended with 27 hectares in Bobakkerne Area of vulnerable semi-natural habitats extended from fra 66 hectares til 135 hectares Growth of bushes, trees and invasive species (Rosa rugosa) cleared on approximately 35 hectares. Ensured and improved grazing of 159 hectares, 127 hectares of which is on Helnæs Made and 32 hectares in Bobakkerne 20 kilometres of fencing set up or repaired Purchase of five hardy cows and establishment of all-year grazing Area of suitable Fen orchid habitat increased from 1.5 hectares to 8-10 hectares Restoration and digging of 15 ponds Local involvement of landowners in future use Establishment of public facilities in the form of visitor areas with tables, benches and fireplaces Two new marked path networks Four information boards and one information brochure Five guided tours held in the project area Website, seminars and reports on the project Monitoring of the effects Exchange of experience with Danish, German, Swedish, Polish and Italian LIFE projects. LIFE er EU s tilskudsordning til miljø- og naturområdet. LIFE-Natur støtter bl.a. projekter, der bidrager til oprettelsen af det europæiske netværk af beskyttede naturområder, Natura Læs mere på: Natura 2000 er et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Netværket består af områder, der er udpeget som fuglebeskyttelsesområder og levesteder for planter og dyr. Læs mere på Natura 2000 s danske hjemmeside: /Natura Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 17

11 Sjapvand på Maden. EV Slush-water on Helnæs Made Græssende kvæg i Bobakkerne. LBL Cattle grazing in Bobakkerne Platformmøde på Maden mellem svenske og danske LIFE projekter i SR LIFE Platform meeting on Helnæs Made in 2010 Guidet tur på Maden i forbindelse med LIFE s 20 års fødselsdag i AS Guided tour on Helnæs Made celebrating LIFE s 20th birthday in 2012 Infoskilte Information boards Det nye vandløb og stemmeværk på Maden. BW The new watercourse and weir on Helnæs Made 18 Lægmandsrapport/Laymans Report Lægmandsrapport/Laymans Report 19

12 LIFE Helnæs Genopretning af lysåbne naturtyper til at dække hele Helnæs området Lægmandsrapport LIFE08NAT/DK/00465 Restoring semi-natural habitat types to a total cover of site Helnæs Laymans Report Naturstyrelsen Fyn, 2013 Miljøministeriet Højbro Plads København K 20 Lægmandsrapport/Laymans Report

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Restoration management in Lille Vildmose:

Restoration management in Lille Vildmose: Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie

Læs mere

LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering -

LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering - LIFE Nature projekt - fra ide til projektets realisering - ENVINA 24. januar 2013 Claus Paludan Faaborg-Midtfyn Kommune LIFE Nature Baggrund LIFE 70 RARE Nature (2012-2018) Bøjden Nor (2010-2013) Odense

Læs mere

LIFE Overdrev II. Lægmandsrapport 2013 LIFE 08Nat/DK/00464 Laymans Report 2013. Af Birgitte Mogensen, Habitatvision. 1 Lægmandsrapport/Laymans Report

LIFE Overdrev II. Lægmandsrapport 2013 LIFE 08Nat/DK/00464 Laymans Report 2013. Af Birgitte Mogensen, Habitatvision. 1 Lægmandsrapport/Laymans Report LIFE Overdrev II Lægmandsrapport 2013 LIFE 08Nat/DK/00464 Laymans Report 2013 Af Birgitte Mogensen, Habitatvision 1 Lægmandsrapport/Laymans Report Titel/Title: Life Overdrev II Udvidelse, forbedring og

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

LIFE08 NAT/DK/00465. TECHNICAL Progress REPORT Covering the project activities from 01/04/2012 to 31/03/2013. Reporting Date 31/03/2013

LIFE08 NAT/DK/00465. TECHNICAL Progress REPORT Covering the project activities from 01/04/2012 to 31/03/2013. Reporting Date 31/03/2013 LIFE08 NAT/DK/00465 TECHNICAL Progress REPORT Covering the project activities from 01/04/2012 to 31/03/2013 Reporting Date 31/03/2013 Genopretning af lysåbne naturtyper til at dække hele Helnæs området

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment

Flag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

The River Underground, Additional Work

The River Underground, Additional Work 39 (104) The River Underground, Additional Work The River Underground Crosswords Across 1 Another word for "hard to cope with", "unendurable", "insufferable" (10) 5 Another word for "think", "believe",

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index

DET KONGELIGE BIBLIOTEK NATIONALBIBLIOTEK OG KØBENHAVNS UNIVERSITETS- BIBLIOTEK. Index DET KONGELIGE Index Download driver... 2 Find the Windows 7 version.... 2 Download the Windows Vista driver.... 4 Extract driver... 5 Windows Vista installation of a printer.... 7 Side 1 af 12 DET KONGELIGE

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2011. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2011 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 YNKB TEMA 6 YNKB TEMA 6-2003 Baldersgade 70 st tv DK 2200 N tlf +45 35851037 fax +45 35851837 www.ynkb.dk ISSN 1602-2815 Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 The idea for adventure playgrounds originated

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Status på det trådløse netværk

Status på det trådløse netværk Status på det trådløse netværk Der er stadig problemer med det trådløse netværk, se status her: http://driftstatus.sdu.dk/?f=&antal=200&driftid=1671#1671 IT-service arbejder stadig med at løse problemerne

Læs mere

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Kommune og Amts Revision Danmark Statsautoriseret Revisionsaktieselskab RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER Note 23 Nettoomsætning Andre eksterne omkostninger Bruttoresultat 1 Afskrivninger Resultat

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Engelsk G Opgaveark. Maj 2014. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende

Engelsk G Opgaveark. Maj 2014. Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Engelsk G Opgaveark Maj 2014 Eksaminandens navn Nummer Dato Prøveafholdende institution Tilsynsførende Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

EnviNa Temadag om LIFE Nature 24. januar 2013

EnviNa Temadag om LIFE Nature 24. januar 2013 EnviNa Temadag om LIFE Nature 24. januar 2013 Oplæg om de 2 LIFE projekter LIFE Klokkefrø og LIFE BaltCoast med fokus på internationalt samarbejde på tværs af landegrænser omkring Østersøen og herunder

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS

PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS After spending several years removing from our homes any signs of decoration, heavy textiles and patterns to achieve a clean, Nordic look, the more decorative southern

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)

Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles) Bilag 1 Natur Forbedring af hedehøgs levevilkår i marsken (Fælles)... 1 Skrab til engfugle og strandtudser i marsken (Fælles)... 2 Etablering af græsningslaug i Varde Å-dal (Varde)... 2 Udsigtstårn v.

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011

Witt Hvidevarer A/S. Kontorchef Camilla Hesselby. 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Kontorchef Camilla Hesselby 2. maj 2011 Witt Hvidevarer A/S Witt: Import/distribution af hårde hvidevarer, støvsugere, herunder robot-støvsugere og robotgulvvaskere, og små el-apparater.

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Der var engang 70érne avn i 80érne industrien flytter København i 00 erne opsving København i 00érne København i 2009 Cop 15 København 2010 København 2010 Klimatilpasningsplanen København The Copenhagen

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Dommerkomiteen har i dag holdt møde og evalueret jeres tilbagemeldinger, og det betyder nogle ændringer af arrangementet

Læs mere

Åbenrå Orienteringsklub

Åbenrå Orienteringsklub Åbenrå Orienteringsklub Velkommen til det ægte orienteringsløb på Blå Sommer 2009 Din gruppe har tilmeldt spejdere til at deltage i det ægte orienteringsløb på Blå Sommer 2009. Orienteringsløbet gennemføres

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Brugsanvisning. Installation Manual

Brugsanvisning. Installation Manual Manual size: 148 x 210 mm 175g copper paper(铜版纸印刷) UNIVERSAL BIL TAGBAGAGEBÆRER Brugsanvisning UNIVERSAL CAR ROOF RACK Installation Manual Model no. 10889 Tak fordi du valgte dette produkt, som vi håber

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling

FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling FORVANDLENDE FORBINDELSER: Et studie af migranters forbindelser til hjemstavnen og deres visioner for at deltage i lokal udvikling Ditte Brøgger PhD studerende / Geografi Agergaard, J. and Brøgger, D.

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth Januar 2010 Tekst: W. Vries & Lars Briggs Feltarbejde: L. Briggs, W. de Vries, W. Lenschow & P. Ravn Figurer og billeder:

Læs mere

Teknologi & Uddannelse

Teknologi & Uddannelse Teknologi & Uddannelse ~Access determinisme? Samspillet mellem teknologi og samfund We don't need no school...experience strongly suggests that an incremental increase of more of the same building schools,

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere