Bilag til Kræftplan II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag til Kræftplan II"

Transkript

1 Bilag til Kræftplan II 8.1 Symptomer, søge læge Overlæge afdelingschef, Hans H Storm, Kræftens Bekæmpelse (formand) Overlæge, phd, Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse Seniorstatistiker, Gerda Engholm, Kræftens Bekæmpelse Afdelingslæge, dr. med Lise Christensen, Rigshospitalet Læge, Rikke Pilegaard Hansen, Almen Medicin, Forskningsenheden hus Universitet Professor, dr. med. Frede Olesen, Almen Medicin, Forskningsenheden hus Universitet Fra symptom på kræftsygdom til at søge læge. En analyse og oplæg til at forkorte tiden mellem symptom og handling. Indledning. Den observerede overlevelse efter kræftsygdom er for danskeres vedkommende generelt ringere end den der ses i vore nabolande. Overlevelsen efter en kræftsygdom er resultatet af summen af viden, erkendelse, valg, beslutninger og handlinger i alle faser af det samlede forløb, fra før man bliver kræftpatient til man dør. Den populære betegnelse for forløbet er kræftrejsen en rejse man kan undgå hvis man følger sundhedsfremme og forebyggelsesråd og samtidig er heldig ved at have de rette gener. Men det er også en rejse hvor man både uforskyldt (fordi sygdommen er uden symptomer) og af egen drift (fordi man ignorerer symptomer eller invitationer til fx screening) kan komme på et forkert tog, der kører til endestationen død før det er ønskeligt. I denne rapport beskæftiger vi os med perioden fra personen har fået et eller flere symptomer på sygdom til henvendelsen til sundhedsvæsenet; det der defineres som patient delay (fig 1). Patient delay indgår i summen af ventetid for den enkelte patient. Ventetiden består yderligere af lægedelay og systemdelay. Læge delay, der er tiden fra patienten henvender sig til lægen reagerer diagnostisk adækvat, og systemdelay, der både kan være fejl i forbindelse med det diagnostiske og behandlingsmæssige forløb, eller alene uhensigtsmæssig organisering der medfører forsinkelser, er ikke medtaget i denne redegørelse om end den samlet kan summere til måneder og halve år. 1

2 Diagnostisk delay - typer Patientdelay* Lægedelay* Systemdelay Udredningsdelay Behandlingsdelay 1. symptom 1. konsultation hos egen læge Endelig diagnose Henvisning til sekundær sektor Behandling *) Der kan forekomme øer af patient- og lægedelay efter påbegyndt udredning Figur 1 - Forsinkelser fra symptom til diagnose og behandling af kræft I 1950 erne lanceredes en kampagne med udsagnet Kræft der konstateres i tide kan helbredes, et udsagn som i mange tilfælde giver et urealistisk løfte, men som havde til formål at få patienterne til at henvende sig til læge tidligt. At tidlig diagnose er vigtig, og har konsekvenser for behandling og oftest også for prognosen, støttes af mange videnskabelige undersøgelser. Det er derfor vigtigt at få afdækket: Er der et problem med for sen henvendelse af patienter til lægerne i Danmark med symptomer og mistanke om kræftsygdom, og hvor stort er problemet? Er der litteratur der beskriver forsinket henvendelse til sundhedssystemet for kræftpatienter?, og om det har konsekvens for forløbet? Skyldes forsinkelser manglende viden, personlige faktorer som angst, eller manglende opmærksomhed på symptomer? Har der været oplysningskampagner rettet mod at nedsætte patientdelay?, og har de haft effekt? Er der kendskab til barrierer mod henvendelse til læge med symptomer og hvordan kan de overvindes? Er der erfaringer fra andre lande? Og i hvilket omfang kan de bruges? Hvilke tiltag kan foreslås for at forkorte perioden mellem symptom og henvendelse af patient til læge og hermed behandling? Arbejdsgruppen takker for materiale modtaget fra arbejdsgruppen over patientforløb, specielt beskrivelser af symptomatologien som ses i almen praksis for de 4 behandlede kræftsygdomme ved Per Grindsted. 2

3 Embedslæge Niels Hermann, Sundhedsstyrelsen og psykolog Anne Vinkel, Kræftens Bekæmpelse takkes for deres hjælp til at afgrænse indholdet i denne rapport. Problemets omfang & litteratur Arbejdsgruppen har valgt at koncentrere sig om de fire store kræftsygdomme: brystkræft, tyk- og endetarmskræft og lungekræft, der også er genstand for vurdering i arbejdsgruppen for epidemiologi og statistik. Det betyder ikke at problemerne kan overskues ved andre kræftsygdomme, men at vi koncentrerer os om de antalsmæssigt store kræftsygdomme hvor den kirurgiske behandling er kritisk for et godt resultat, og hvor det er fastslået at behandlingsresultatet afhænger af om patienterne kommer tidligt i forløbet. For alle disse sygdomme gælder at overlevelsen efter diagnosen er markant bedre ved en lokaliseret kræftsygdom end ved en kræftsygdom der har spredt sig (Engeland et al., Storm et al. ). Generelt tales der meget om problemet for sen henvendelse til egen læge, men der foreligger ikke en samlet dansk litteratur som har kvantificeret problemet. Der findes en række publikationer i den internationale litteratur, der beskriver forsinket henvendelse til læge, og forsinkelsens effekt på overlevelse og behandlingsresultater, men det kræver en nøjere gennemgang af litteraturen at uddrage generelle mønstre for de sene henvendelser, som kan bruges til at imødegå problemet. Den internationale litteratur er resumeret nedenfor i forbindelse med de enkelte kræftsygdomme. Screeningsundersøgelser af en asymptomatisk befolkning er vist effektive til at nedbringe dødeligheden af livmoderhalskræft, brystkræft og tyk/endetarmskræft. Ved lungekræft har forsøgene med screening gennem røntgenundersøgelser vist sig uden gavnlig effekt på dødeligheden. Således foreligger der for nogle få kræftsygdomme dokumentation for at tidlig henvendelse og behandling før der er symptomer, er gavnligt for overlevelsen. Tidlig henvendelse på basis af symptomer, som f.eks. knude i brystet, muliggør en mere skånsom behandling. Det er dog dokumenteret at selvundersøgelse af brystet ikke giver nogen gevinst i form af nedsat dødelighed (Thomas et al. 2002). Undersøgelser af værdien af tidlig henvendelse på basis af symptomer og betydningen af længden af en evt. forsinkelse mangler, men da størrelsen og udbredelsen af en kræftsygdom har betydning for behandling og prognosen, jo større og mere udbredt desto vanskeligere behandling og dårligere prognose, så må den tidlige henvendelse alt andet lige være til fordel for patienten. Dette understøttes til dels af modeller for tumorvækst, hvor stadieskift og metastasering i de relativt langvarige vækstforløb sker indenfor måneder omkring diagnosetidspunktet (Friberg & Mattson ), om end der rejses tvivl om diagnoserne stilles tidligt nok når der er symptomer, og dermed problematiseres betydningen af delay som defineret her. Kvantificering af for sen henvendelse: En nylig gennemført kvalitativ dansk undersøgelse over patienters viden om tegn på kræft viste et godt kendskab til sygdomstegn ved sene stadier af kræft (Hansen BL, 2005), men ikke for de tidlige symptomer. Da der ikke foreligger publikationer der er målrettet det spørgsmål der stilles hvor stort er problemet i Danmark?, må vi betjene os af surrogat mål. Vi ved at overlevelsen efter kræftsygdom er bedre hvis sygdommen ikke er spredt ved diagnosen, og vi ved at overlevelsen for de valgte kræftsygdomme er bedre i de øvrige nordiske lande. Derfor har vi valgt at se på andelen der henvender sig med lokaliseret sygdom i Danmark, Norge og Finland (Sverige har ikke indtil år haft registrering af sygdomsstadie i deres cancerregister). Registreringen af stadie ved diagnosen varierer mellem landene. I vurderingen skal man derfor være opmærksom på andelen af 3

4 patienter med uoplyst stadie. En stor andel uoplyste kan både signalere dårlig anmeldelse til registrene og en ikke optimal klinisk praksis. Cancerregistrene har kun sporadisk undersøgt kvaliteten af stadierapporteringen, o fordeler de uoplyste sig forholdsmæssigt på kategorierne lokaliseret og ikke lokaliseret som forholdet er mellem de der har oplyst stadie. 4

5 Brystkræft. Stadie ved anmeldelse til det nationale Cancerregister (%) Brystcancer Danmark - Brystcancer Norge - Brystcancer Finland - 5

6 Som det kan ses af figurerne er andelen af lokaliserede brystkræfttilfælde i Danmark svagt faldende fra 49 % i til 46,5 % i. Samtidig ses at andelen af tilfælde med uoplyst stadie mindskes, og andelen af ikke lokaliserede øges. Dette er i modsætning til forholdene i Finland, hvor andelen af ikke lokaliserede er konstant, medens andelen af lokaliserede, falder til dansk niveau, samtidig med at andelen der ikke er stadiebestemt er steget. I Norge er der noget nær ideale forhold med høj andel af lokaliserede og måske en svag bevægelse mod færre med spredning ved diagnosen. I forhold til situationen i Norge og Finland har % af patienterne i Danmark et sygdomsstadie der er for avanceret ved diagnosen. Litteratur om forsinket henvendelse ved brystkræft De symptomer der fører til patientens henvendelse til lægen er ifølge litteraturen, og vurderingen fra almen praksis i Danmark: ømhed og spænding i bryst, følelig knude eller fortykkelse, udflåd (evt. blodigt) fra brystvorten, indtrækninger i brysthuden (evt. appelsinhud), sårdannelse, varmefornemmelse. Flere af de nævnte symptomer, som større knuder, indtrækning i hud, tyder på en ganske alvorlig forsinket henvendelse fra patientside. Udover symptomer henvender patienten sig med bekymring i forbindelse med hormonbehandling eller brystkræfttilfælde i familien. I flere undersøgelser er tidsperioden for den sene henvendelse gjort op, og resultaterne varierer betydeligt fra 0 til 60 måneder, men typisk 2-4 mdr. I to undersøgelser (Montella 2001, Arndt 2002) fremgår det at 65 % af patienterne henvender sig uden forsinkelse (dvs < 1 måned efter symptomstart), mellem % med 1-3 måneders forsinkelse og % med en forsinkelse der er længere end 3 måneder. Forsinkelser på 2-3 mdr. er vist at have betydning for overlevelsen, (Dennis 1975, Fisher 1977, Feldman 1983,Afzelius, Raabe, Richards, Love 2004). Ramirez () offentliggjorde et review om de faktorer der medvirker til en forsinket henvendelse for brystkræft, og nævner patienten eller lægens fejltolkning af symptomerne som værende godartede (cyste, godartet tumor), frygt for diagnosen og håbet om at det går i sig selv, manglende tillid til lægen, og ønsket om først at prøve alternative metoder. Tekst tabel 1 litteraturgennemgang, delay brystkræft Forfatter, publikationsår. Forsinkelse fra symptom til henvendelse Dennis, måneder, mean 4.8 måneder Fischer, måneder, median 2 måneder Wilkinson, måneder, mean 2.5 måneder Afzelius, dage, median 13 dage Raabe, 1 dag 9 år 11 måneder, median 2 måneder Burgess, < 2 uger > 1 år Richards, Mean > 12 uger Ramirez, Stiger med patientalder Nosarti, dage, median 13 dage Thongsuksai, median 1 måned Montella, 2001 <1 (65%), 1-3 (15%), >3 måneder (20%) Arndt, 2002 <1 (64%), 1-3 (19%), >3 måneder (17%) Montazeri, måneder, mean 3.8 måneder Love, 2004 median 6 måneder 6

7 Tyk og endetarmskræft. Tyktarmkræft beskrives sammen med endetarmskræft nedenfor Stadie ved anmeldelse til det nationale Cancerregister (%) Coloncancer Danmark - Coloncancer Norge - Coloncancer Finland - 7

8 Stadie ved anmeldelse til det nationale Cancerregister (%) Rectumcancer Danmark - Rectumcancer Norge - Rectumcancer Finland - 8

9 Tyk og endetarmskræft findes i et mere favorabelt stadie i både Norge og især i Finland. Ca. 80 % af tyktarmskræfttilfældene diagnosticeres med spredning i Danmark, mod hhv. 70 % i Norge og % i Finland. Der er stort set ikke sket nogen udvikling i Danmark i de 10 år der vises i grafen. I Finland er andelen af tilfælde med spredning derimod faldet svagt. I sammenligningen skal man holde sig for øje at forekomsten af især tyktarmskræft er steget voldsomt i Norge i den viste periode. Dette kan have haft betydning for rapporteringen af stadieinddelingen da diagnostik og behandling nu foretages på flere sygehuse. For endetarmskræft er forholdene de samme, dog med betydelig flere lokaliserede kræfttilfælde i alle lande end set for tyktarmskræft. Samlet tyder stadiefordelingen på at mellem % af endetarmskræftpatienterne og mellem 5-30 % af tyktarmskræftpatienterne diagnosticeres sent, vurderet ved forskellen mellem Finland og Norge/Danmark. Litteratur om forsinket henvendelse ved tyk-endetarmskræft Det anføres fra praktiserende læger at tyk-endetarmskræft er karakteriseret ved et stort patientdelay. sagen skal findes i de ofte vage, ikke alarmerende symptomer. Det kræver at den praktiserende læge er særlig opmærksom på de klager patienterne henvender sig med. Det man skal være opmærksom på, fortrinsvis for patienter over 40 år er, ændret afføringsmønster af over 4 ugers varighed, frisk blod per rectum, blodtilblandet afføring (også gammelt og sort), uforklarlig dyspepsi, jernmangelanæmi og almensymptomer som nedsat appetit, vægttab og træthed, hvor de sidstnævnte oftest optræder sent i forløbet. Patientens forsinkede henvendelse varierer fra få måneder til et halvt år. Typisk er forsinkelsen 3-4 måneder. I Danmark fandt Hansen () en forsinkelse der oversteg 3 måneder for halvdelen af patienterne. Generelt er der en større forsinkelse for endetarmskræft end for tyktarmskræft. For tyktarmskræfts vedkommende findes de højresidige svarende til starten på tyktarmen - at være mere avancerede ved diagnosen, dvs. med større forsinkelse, men her er det et problem at flere af de højresidige først giver symptomer sent i forløbet. sagerne til patientens forsinkede henvendelse er ifølge den eksisterende litteratur: fejltolkning af symptomer, midlertidig svækkelse af symptomer, en for travl hverdag, frygt for behandlingen, utilfredshed med lægen, at være ugift, og særligt at være mand. Tekst tabel 2 - Litteraturgennemgang delay tyk-endetarmskræft Forfatter, publikationsår Forsinkelse fra symptom til henvendelse Holliday, 1979 mean (colon) 3 mdr., (rectum) 4 mdr. Nilsson, % > 6 mdr. Funch, 1985 mean 3 mdr. Graffner, % > 3 mdr. Robinson, % 6 uger- 6 mdr. Goodman, 11% > 12 uger Heys, 27% > 4 mdr. Stebbing, mean 61 dage Hansen, 50% > 3 mdr. Langenbach, 2003 mean 93 dage colon, 157 dage rectum 9

10 Lungekræft Stadie ved anmeldelse til det nationale Cancerregister (%) Lungecancer Danmark - Lungecancer Norge - Lungecancer Finland - 10

11 Lungekræft adskiller sig fra de øvrige kræftformer ved at der er næsten samme forhold mellem lokaliserede og ikke lokaliserede tilfælde i de nordiske lande. I Norge og Danmark er andelen af ikke lokaliserede tilfælde steget, medens den har været nogenlunde konstant i Finland. I Danmark er ca. 20 % af lungekræfttilfældene lokaliseret ved diagnosen, hvilket med ca nye tilfælde per år betyder at op mod 600 tilfælde burde være tilgængelige for resektion hvert år. Operationsstatistikkerne viser nogle andre forhold, nemlig at kun 227 fik foretaget operation i år. Men patienter med lokaliseret lungekræft har en betydelig højere overlevelse. Bedømt ud fra SEER statistikken fra National Cancer Institute i USA, er 5 års relativ overlevelse for disse så høj som 49 % i perioden -99, hvilket i USA giver en samlet overlevelse på 15 % imod den danske på 9 %. Overlevelsen efter en lungekræftdiagnose varierer i nogen grad mellem de Nordiske lande, specielt for kvinder, hvor overlevelsen bortset fra Danmark er på højde med den der er observeret i USA. Danske kvinder var da også kendt for at have en af de højeste rygeprævalenser blandt kvinder i Europa i 1970 erne og 80 erne. Generelt er overlevelsen dårlig og primær forebyggelse med en røgfri befolkning er den bedste strategi i dag. Litteratur om forsinket henvendelse ved lungekræft. Patienter med respirationsvejsymptomer er hyppigt forekommende i almen praksis. Det er derfor en stor udfordring at udvælge de patienter der primært og hurtigt skal undersøges for diagnosen lungecancer. Man bør være opmærksom på følgende symptomer/forhold: tobaksforbrug og debut, vedvarende hoste > 4 uger, åndenød, hæshed, hæmoptyse, thoraxsmerter, vægttab og almensymptomer. I litteraturen opgøres forsinket henvendelse fra patienterne i måneder, for nogen helt op til 1-2 år. En dansk undersøgelse af Christensen () angiver forsinkelsen til at være lidt over 4 mdr. sagen til den sene henvendelse anføres som værende fejltolkning af symptomer som vedvarende kronisk lidelse, angst for diagnosen og apati. Tekst tabel 3 - Litteraturgennemgang delay lungekræft Forfatter, publikationsår Forsinkelse fra symptom til henvendelse Silva, 70% > 30 dage Christensen, 0-22 mdr., mean 4½ mdr. median 6 mdr. Lim, Median delay: 166 dage Mor, 1990 Mean delay 3.07 mdr. Koyi, dage, mean 43 dage Özlu, dage, median 30 dage Dische, Mean delay 3-4 uger Quarterman, dage, mean 126, median 82 dage Konklusion for de 4 sygdomme Samlet set peger eksisterende publikationer på at der er et problem. Det skal kortlægges yderligere både gennem forskning i mønstre for forsinkelser og symptomer for den enkelte sygdom, længden af forsinkelsen, viden, handlekompetence, barrierer for henvendelse til læge og omgivelsernes (herunder familiens) betydning for den enkelte patients handling. Denne forskning vil kræve en oprustning af forskningen i primærsektoren, herunder etablering af en målrettet registrering af forløb, tidspunkt for symptomer, handlinger mv. indtil lægens handling, og senere henvisning til udredning og behandling af kræftsygdommen. 11

12 Symptomer og handling Da langt de fleste kræftsygdomme debuterer med almensymptomer, og den prædiktive værdi af såkaldte alarmsymptomer er lav (ofte under 10 %)( Rørth M 2002, Meineche-Schmidt 2003, Fransen 2004), så trænger flere problemer sig på som alvorlige. Det ene er lægens ledvogterrolle, som ud af 100 patienter med de samme symptomer skal sortere måske 1-2 fra til videre undersøgelse. Der kommer forståeligt let en vent og se holdning, der som oftest glæder patienten, men som samtidig giver et alibi til at ignorere symptomer, og derved en for sen genhenvendelse. Modsat vil et åbent led, der oversvømmer sygehusene og specialsektoren med ligegyldigheder, også være problematisk, idet opmærksomheden sløves og ressourcerne flyttes fra de virkelig syge. En vej frem må derfor være at få patienterne til at reagere hurtigere på symptomer, og få lægerne til at levere for en bedre og hurtigere udredning og sortere bedre uden at falde i grøften vent og se. Samtidig hermed må der være kapacitet og rum til at flere patienter lukkes gennem leddet til udredning. Forskningen i primærsektoren skal kombineres med udnyttelse af de centrale registere til vurdering af den kvantitative betydning af eventuelle ændringer i henvendelsesmønstre, ligesom der bør opstilles indikatorer på området der kan bruges til at sikre fortsat monitorering og kvalitet. For at få en fremtidig mere målrettet og effektiv indsats, må forskning i patient og læge adfærd intensiveres, herunder hvordan man kan ændre adfærden hos begge. Ikke mindst bør der i almen praksis være en nøjere registrering af symptomer og andre forhold der fører til patientens henvendelse, og lægens valg af strategi for patientforløbet. Forskningen skal fokuseres på viden om faktorer der er knyttet til forsinket henvendelse såvel som forsinkelser i udredningen. Vi skal have kvantificeret problemerne, for begge køn, kortlagt om det berører særlige patientgrupper, socialklasser, eller hvorvidt et socialt netværk har betydning. Vi skal have afdækket betydningen af manglende viden om symptomer og personlige faktorer så som tendens til angst, depression og fornægtelse samt selve læge-patientforholdet. Uddannelse af befolkningen til større opmærksomhed på symptomer og tegn og til overvindelse af de barrierer der er mod at henvende sig til undersøgelse og behandling vil kræve en bred indsats der både rejser opmærksomhed med jævne mellemrum, samt indeholder en basal uddannelse helt fra grundskolen med henblik på at give en grundlæggende viden om sygdomme, behandling og symptomer. Opmærksomheds skabende kampagner og deres effekt. Gennem tiden har der været få og sporadiske opmærksomheds eller informationskampagner. De fleste er kendetegnet ved at blive gennemført løsrevet fra en overordnet planlægning og derved med meget ringe chance for at få større gennemslagskraft. Et andet kendetegn er total mangel på evaluering af kampagnerne med hensyn til det der ønskes adfærdsændring der fører til tidligere henvendelse med en symptomgivende kræftsygdom. Herved adskiller kræftkampagnerne sig ikke fra andre, idet sådanne informationskampagner sjældent evalueres, da der stort set ikke er udviklet metoder til at måle deres effekt (Poulsen ). Hvor reklamekampagners effekt kan måles relativt let, er evaluering af informationskampagners effekt langt mere kompliceret. Det gælder om at ændre holdninger og vaner hvor ændringerne knap 12

13 nok registreres af den enkelte (Poulsen ). Et eksempel på en succesfuld kampagne er STOP kampagnen rygningen falder i Danmark, men hvad det præcist er der virker kan man ikke udpege. En anden succesfuld kampagne for tiden er 6 om dagen hvor både budskabet er kendt og hvor der er sket adfærdsændring med et øget konsum af frugt og grønt. Men hvilke af de mange forskellige aktiviteter der har ført til adfærdsændringerne, ved man ikke. Poulsen () anfører at mediepåvirkning først og fremmest konsoliderer eller spiller sammen med viden og holdninger som allerede findes i modtagerens bevidsthed i påvirkningsøjeblikket. Et eksempel på enkeltstående kampagner og information kan få markant effekt, er Sundhedsstyrelsens forebyggelse af pludselig uventet spædbørnsdød i 1990 erne, hvor informationsindsatsen om ændret lejring af børnene umiddelbart fik stor effekt (Iversen L 2002) Kamper-Jørgensen og Almind () anfører i deres bog, at tidligere tiders opfattelse af at viden skaber holdning og siden handling, ikke nødvendigvis fører til ønskede adfærdsændringer. De anfører massekommunikation som meningsdannende (sætter dagsordenen), og bruger diffusionsteorien som eksempel med basis i rollemodeller. Her er erkendelsen at der skal tilbydes forskellige informationer til frontløbere og efternølere. Medløberne har brug for handleanvisninger. De anfører nødvendigheden af at bruge et medie miks og at overveje alternativer strategisk. Dertil anføres som noget meget vigtigt, at mindst 10 % af udgifterne til kampagner bør sættes af til evaluering af kampagnen. Specifikke informationskampagner i Danmark om kræftsygdom Kampagner i forbindelse med øget opmærksomhed på kræftsygdom, med det formål at patienterne henvender sig tidligere, kendes fra tidligt i 1950 erne. Der gennemførte Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse en flerårig kampagne fra der gjorde kvinderne opmærksom på selvundersøgelse af brystet gennem plakater og brochurer. Sidst i kampagneperioden blev problemer som kræftfrygt og neuroser nævnt som uheldige bivirkninger. Clemmesen og Stancke (1964) evaluerede effekten ud fra overlevelseskurverne efter brystkræft. Ud fra en markant bedre overlevelse for de berørte årgange sammenholdt med tidligere for kvinder under 55 år ved diagnosen, konkluderede de at kampagnen ikke havde været forgæves. I begyndelsen af 1990 erne udsendte Kræftens Bekæmpelse en lille bog om kræft til alle husstande. Bogen indeholdt oplysninger om de større kræftsygdomme, forekomst, symptomer og behandlingsmuligheder og dertil anvisning om hvor man kunne henvende sig for yderligere information. Den umiddelbare interesse var stor, og en senere opfølgning ved forespørgsel et år efter udsendelsen viste at ca. 20 % havde gemt pjecen. Til fortsættelse af den oplysningskampagne etablerede Kræftens Bekæmpelse sine sygdomsinformationspjecer. Aktuelt udleveres per år, hvor vi har lidt over nye kræfttilfælde. Samtidig er informationen placeret på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside hvor der er ca unikke besøgende per måned. Behovet for seriøs information er stort. I 1980 erne etableredes programmet Europa mod kræft. Det betød årlige opmærksomhedsskabende kampagner styret fra EU med TV spots, annoncer, plakater og anden information. Den mest omfattende var udsendelsen af de 10 Europæiske kræftråd med tilhørende baggrundsmateriale der beskrev den videnskabelige dokumentation for rådene. Den blev i Danmark udsendt til samtlige praktiserende læger, medens senere opdateringer udelukkende er publiceret i den engelsksprogede faglitteratur. Den seneste kampagne hvor Danmark deltog, var kampagnen om mænd og kræft, hvor 13

14 et glimrende oplysningsmateriale blev produceret, med tilhørende TV og radio obs. spots. Desværre var det ikke midler til at udsende det trykte informationsmateriale. Internationale litteratur - kampagner Det er få kampagner der findes beskrevet i den medicinske faglitteratur. De fleste har drejet sig om opmærksomhed på hudkræft, herunder melanom, og er ofte kombineret med forebyggelsesaspekter (Miles 2005). Andre har været relateret til screening for at øge deltagerprocenter. I Utah, USA valgte man at fokusere både på hudkræft og tyktarmskræft (Broadwater 2004). Efter to kampagner havde man øget opmærksomheden fra % kendskab til %. Kampagner har også været målrettet mod professionelle, som fx den amerikanske tandlægeorganisations kampagne om cancer i mundhulen (Stahl 2004). Her lykkedes det at få interessen for tidlig diagnose af mundhulecancer øget, samt stimuleret tandlægernes interesse og involvering i sundhedsfremme. En generel opmærksomheds og informationskampagne om de fem førende kræftformer blev lanceret i 2002 i Georgia USA (Parker 2004). Det var en integreret kommunikationskampagne med annoncering, brug af offentlige kanaler for opmærksomhed, netværk i lokalmiljøer, historier i nyhedsmedier, dokumentarfilm og særlige arrangementer kombineret med multimedia. Budgettet for det første år beløb sig til 3,1 million $ - beløb der svarer til det årlige beløb der er anvendt på de effektive antitobaks kampagner i Californien der har nedbragt tobaksforbruget markant. Hvad kan og bør der gøres for at forkorte tid fra symptom til handling. Undervisning/viden: - Befolkningen. Der er et problem med sene henvendelser til læge med symptomer på kræft. Derfor er der behov for at sikre at befolkningen har viden om symptomer, men også om behandlingsmuligheder, så der ikke opstår barrierer mod at henvende sig til lægen. Befolkningen skal også uddannes, og her må man som foreslået af flere, få indført obligatorisk undervisning i sundhed og sygdom allerede i grundskolen. Selvom sundhed og seksualundervisning er nævnt, findes der i dag ingen skematimer (Kamper-Jørgensen ). De Europæiske kræftråd, bør integreres i undervisningen - De sundhedsfaglige Lægen skal reagere på symptomerne. Det kalder på større viden ikke mindst af de praktiserende læger og men også af læger på medicinske og kirurgiske afdelinger som beskrevet af Østergaard (2002). En fortsat uddannelse af læger er påkrævet, både målrettet almen praksis og målrettet yngre læger. 14

15 De Europæiske kræftråd bør analogt med tidligere oversættes sammen med den videnskabelige redegørelse til brug i almen praksis. Standarder/vejledninger: Der bør udarbejdes standard for god praksis ved symptomer der kan være fra kræftsygdom, så læger ikke undlader undersøgelser af fx. økonomiske hensyn. Der bør være mulighed for at henvise til en udredningspakke en symptombaseret standardudredning. Da man ikke kan forvente at patienterne henvender sig spontant 2 gange om samme symptomer, er det vigtigt at få aftalt opfølgning og kontakte patienten med henblik på vedvarende symptomer. Der bør udarbejdes standarder for god praksis med opfølgning ved symptomer der kan være fra kræftsygdom. Adfærdsændringer/ informationskampagner: Det er på basis af erfaringer fra Danmark såvel som udlandet vist at der er behov for en sammenhængende strategi for at ændre på befolkningens adfærd. Kampagner der sætter dagsordenen og skaber viden og opmærksomhed om problemerne knyttet til sen henvendelse til læge, er væsentlige i en samlet strategi. Kampagnerne skal indeholde information om symptomer og handleanvisninger. Sådanne kampagner skal gentages med jævne mellemrum under hensyn til opnåede adfærdsændringer i målgruppen, og evaluering af relevante mål skal også sikres. Som i Georgia, USA, må man benytte et miks af medier og strategier og sikre at den professionelle lægelige opbakning og det lokale netværk er til stede. Det betyder at man samtidig med eller i forbindelse med en kampagne må have gennemført en tilsvarende kampagne målrettet det sundhedsfaglige niveau i primærsektoren for at sikre forståelse for strategien, så der derfra kommer støtte til at opnå det fælles mål. Der bør være offentlig finansieret central opdateret information for både patienter og læger om symptomer, diagnostik og behandling af kræftsygdomme, herunder handleanvisninger, der både kan nås via Internet, telefonrådgivning og på papir Forskning og registrering: For at sikre en fremtidig mere målrettet og effektiv indsats, må der tilknyttes forskning i adfærd og ændringer af adfærd til perioden fra symptom til læge. Der bør der være en nøjere registrering i almen praksis af forløbet, herunder symptomer, andre forhold af betydning for henvendelse og valget af strategi for den enkelte patient. Ved enhver kampagne vil en sådan registrering være essentiel for at kunne evaluere effekten og målrette kommende kampagner bedre. 15

16 Den centrale registrering af mål, som fx stadie, der kan bruges til at kvantificere problemer ved forsinket henvendelse, diagnose og behandling skal forbedres, og løbende valideres. Peger forskningen på vigtige variable for risikoprofiler bør den centrale registrering kunne udvides med sådanne variable. Screening: Screening bør hvor det er muligt, indføres med god og dækkende information så valget om deltagelse bliver let, idet det for nogle kræftsygdomme giver mulighed for at stille diagnosen før symptomer opstår. 16

17 Litteratur Afzelius P et al. Patient s and doctor s delay in primary breast cancer. Acta Oncol 33, ,. Antonovsky A; Delay in the detection of cancer: A review of the literature; Health education Monographs Vol 2 (2), ; 1973 Arbman, G et al. A short diagnostic delay is more important for rectal cancer than for colonic cancer. Eur J Surg 162, ,. Armitage, NC et al. Screening for colorectal cancer the Nottingham experience. Ann Acad Med Singapore 16, 432-6, Arndt, V et al. Patient delay and stage of diagnosis among breast cancer patients in Germany a population based study. Br J Cancer , Berkanovic E: Seeking care for cancer relevant symptoms; J Chron Dis Vol. 35, , 1982 Broadwater C, Heins J, Hoelscher C, Mangone A, Rozanas C. Skin and colon cancer media campaigns in Utah. Prev Chronic Dis.; 1:A18 Epub sep 15. Burgess CC, Ramirez AJ, Richards MA, Love SB. Who and what influences delayed presentation in breast cancer? Br J Cancer 77, ,. Burgess, C et al. A qualitative study of delay among women reporting symptoms of breast cancer. Br J Gen Practice 51, , Caplan LS; Helzlsouer KJ: Delay in breast cancer: A review of the literature; Public Health Rev, 20, ; /93 Christensen, ED et al. The impact of delayed diagnosis of lung cancer on the stage at the time of operation. European Journal of Cardio-thoracic Surgery 12, ,. Clemmesen J, Stancke B. En kræftkampagnes virkninger. Ugeskr. Læg. 126/46; Dennis, CR et al. Analysis of survival and recurrence vs. patient and doctor delay in treatment of breast cancer. Cancer 35, , Dische, S et al. Time course from first symptom to treatment in patients with non-small cell lung cancer referred for radiotherapy: a report by the CHART steering committee. Thorax 51, ,. Engeland A, Haldorsen T. Dickman P, Hakulinen T, Möller TR, Storm HH, Tulinius H: Relative survival of cancer patients. A Comparison between Denmark and the other Nordic countries. Acta Oncol, Vol. 37, 49-59, Facione, NC. Delay versus help seeking for breast cancer symptoms: a critical review of the literature on patient and provider delay. Soc Sci Med 36, ,. 17

18 Facione NC: The J-delay scale: A measure of the likelihood of patient delay in breast cancer; Research and theory for nursing practice. Vol 16 (2) ; 2002 Feldman, JG et al. The effects of patient delay and symptoms other than a lump on survival in breast cancer. Cancer 51, , Fisher ER, Redmond C, Fisher B. A perspective concerning the relation of duration of symptoms tp treatment failure in patients with breast cancer. Cancer 40, , Fisher B, Redmond C, Fisher E. The contribution of recent NSABP clinical trials of primary breast cancer therapy to an understanding of tumor biology: an overview of findings. Cancer 46, , Fransen GA, Jansseb MJ, Muris JW, Laheij RJ, Jansen JB. Meta-analysis: the diagnostic value of alarm symptoms for upper gastrointestinal malignancy. Aliment Pharmacol Ther. 2004; 20: Friberg S, Mattson S. On the growth rates of human malignant tumors: Implications for medical decision making. J Surg Oncol, ; 65; Funch, DP. Diagnostic delay in symptomatic colorectal cancer. Cancer 56, , Graffner, H et al. Patient s and doctor s delay in carcinoma of the colon and rectum. J Surg Oncol 31, , Goodman, D et al. Delay in the diagnosis and prognosis of carcinoma of the right colon. Br J Surg 80, ,. Hackett TP, Cassem NH and Raker JW. Patient delay in cancer; The new england journal of medicine, july ; 1973 Hansen BL, Viden og tegn på kræft med henblik på tidlig diagnostic. Ugeskr. Læger 167/11, Hansen, HJ et al. Patients perception of symptoms in colorectal cancer. A cause of delay in diagnosis and treatment. Ugeskr Laeger 159, ,. Heys, SD et al. Prognostic factors and survival of patients aged less than 45 years with colorectal cancer. Br J Surg 81, 685-8,.Holliday, HW et al. Delay in diagnosis and treatment of symptomatic colorectal cancer. Lancet 10, , Holiday HW, Hardcastle JD. Delay in diagnosis and treatment of symptomatic colorectal cancer. Lancet, 1979,1, Iversen L. Forebyggelse og sundhedsfremme I: Iversen L, Kristensen TS, Holstein BE et al. Eds. Medicinsk sociologi, København: Munksgaard, 2002,

19 Jensen AR, Mainz J and Overgaard J: Impact of delay on diagnosis and treatment of primary lung cancer, Acta Oncologica Vol 41 (2) ; 2002 Kamper-Jørgensen F, Almind G. Forebyggende sundhedsarbejde. 3 udgave, Munksgaard, Købehavn,. Koh, K et al. The efficient workup of suspected lung cancer. Arch Intern Med 142, , Koka, VK et al. An epidemiological study evaluating the relationship of distance from a tertiary care cancer center to early detection of colorectal carcinoma. Anticancer Res 22, , SCREENING Kothari A, Fentiman IS: Diagnostic delays in breast cancer and Impact on survival, Int. Jour of clin practice; Vol 57 No 3, , 2003 Koyi, H et al. Patient s and doctors delays in the diagnosis of chest tumors. Lung Cancer 35, 53-57, Kreitler S: Denial in cancer patients; Cancer investigation 17(7), , Langenbach, MR et al. Delay in treatment of colorectal cancer: Multifactorial problem. World J Surg 27, 304-8, Lim, KH et al. Delay in the presentation of lung cancer in Malaysia. Eur Respir J 16 (suppl 31): S226,. Love, RR et al. Duration of signs and survival in premenopausal women with breast cancer. Breast Cancer Research and Treatment 86, , Meechan G, Collins J and Petrie KJ; The relationsship of symptoms and psychological factors to delay in seeking medical care for breast symptoms; Preventive medicine 36, , 2003 Meineche-Schmidt V, Jørgenen T. Alarm symptoms in patients with dyspepsia: a three-year prospective study from general practice. Scand J Gastroenterol. 2002; 37: Miles A, Waller J, Hiom S, Swanston D. Sunsmart? Skin cancer knowledge and prevention behaviour ina British population representative sample. Health Educ Res. 2005, (e pub ahead of print) Montazeri, A et al. Delayed presentation of breast cancer: a study in Iranian women. BMC Women s Health 3, 1-6, Montella, M et al. Determinant factors for diagnostic delay in operable breast cancer patients. European Journal of Cancer Prevention 10, 53-9, Mor, V et al. Pre-diagnostic symptom recognition and help seeking among cancer patients. J Community Health 15, ,

20 Nilsson, E et al. Carcinoma of the colon and rectum. Acta Chir Scand I 48, , Nosarti C, Crayford T, Roberts JV, Elias E, McKenzie K, David AS. Delay in presentation of symptomatic referrals to a breast clinic: patient and system factors. Br J Cancer 82, 742-8,. Nylenna M, Hjortdahl P: How does patients evaluate cancer related symptoms and signs; Scand J Prim Health Care; vol 5; ; 1987 Parker DM. Georgia s Cancer Awareness and Education Campaign: combining public health models and private sector communications strategies. Prev Chronic Dis. 2004; 1: A09 Epub Jun 15 Porta, M et al. Influence of diagnostic delay upon cancer survival: an analysis of five tumour sites. J Epidemiol Community Health 45, ,. Poulsen J. Informationskampagner. Mediekultur ; Quarterman, R et al. Effect of preoperative delay on prognosis for patients with early stage nonsmall cell lung cancer. J Thorac Cardiovasc Surg 125, , Raabe NK, Fossaa SD. Primary invasive breast carcinoma in Oslo Incidence and delay. Acta Oncol 35, 9-15,. Ramirez AJ et al. Factors predicting delayed presentation of symptomatic breast cancer: a systematic review. Lancet 353, ,. Richards, MA. The influence of on survival of delay in the presentation and treatment of symptomatic breast cancer. Br. J Cancer 79, ,. Robinson, E et al. Delay in diagnosis of cancer. Possible effects on the stage of disease and survival. Cancer 54, , Robinson, E et al. Colorectal cancer: incidence, delay in diagnosis and stage of disease. Eur J Cancer Clin Oncol 22, , Rørth M, Kræftsygdomme I Danmark diagnostik og forebyggelse, Ugeskr. Læger 2002, 164, Silva, PP et al. Lung cancer and the delay in the diagnosis: analysis of 300 cases. Rev Assoc Med Bras 38, 145-9,. Stahl S, Meskin LH, Brown LJ. The American Dental Association s oral cancer campaign: the impact on consumers and dentists. J Am Dent Assoc. 2004; 135: Stebbing, JF et al. Avoidable delay in the management of carcinoma of the right colon. Ann R Coll Surg Engl 77, 21-3,. 20

21 Storm HH, Dickman PW, Engeland A, Haldorsen T, Hakulinen: Do morphology and stage explain the inferior lung cancer survival in Denmark? European Respiratory Journal 13: , Thomas DB, Gao DL, Ray RM et al. Randomized Trial of Breast Self Examination in Shanghai: Final Results. J Natl Cancer Inst. 2002, 94, Thongsuksai, P et al. Delay in breast cancer care: A study in Thai women. Medical care 1, ,. Turunen, MJ et al. Delay in the diagnosis of colorectal cancer. Ann Chir Gynaecol 71, , Wilkinson, GS et al. Delay, stage of disease and survival from breast cancer. J Chron Dis 32, , Zervas IM, Augustine A and Fricchione GL: Patient delay in cancer; General hospital psychiatry 15, 9-13; Özlü, T et al. Time course from first symptom to the treatment of lung cancer in the Eastern Black Sea Region of Turkey. Med Princ Pract 13, ,

22 22

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1

Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Hva skjedde i Danmark?

Hva skjedde i Danmark? Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis

Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb

Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen

Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Et sammenhængende sundhedsvæsen eller bistrosyndromet! Frede Olesen Starfield og sundhedsvæsner Tre kerneværdier i et SUV Kerneydelsen - der skal flyttes sundhed Brugeren betaleren -value for money - tilfreds

Læs mere

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set

Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set Hverdagsliv og Kræft (Hvorfor er ergoterapi vigtigt set fra brugerperspektivet) Faglig temadag om ergoterapi og kræftkræftrehabilitering 1. februar 2016 GODT LIV Mennesker, der er ramt af kræft, skal opleve

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd vedr. bivirkninger ved HPV-vaccine. 7. november 2013 kl. 14.00-16.00, lokale Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for

Læs mere

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark

12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale DALYFO`s årsmøde lymfodem Tid Opgave 12. april. 2014 kl. 11.00 11.45/delt oplæg med Region Syddanmark Tale og besvarelse af spørgsmål. 07-04-2014 Sag nr. 14/1588 Dokumentnr. 19965/14 Josefina Hindenburg

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration

Tidlig opsporing af psykoser. TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Tidlig opsporing af psykoser TIPS-projektet The Danish-Norwegian collaboration Forsker-praktikersamarbejde 16. november 2009 ERIK SIMONSEN Forskningschef, overlæge, forskningslektor, Københavns Universitet

Læs mere

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager

Lungecancer epidemiologi. Mænd. Kvinder 0% 50% 100% Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse. Incidens og årsager Lungecancer epidemiologi Af Jørgen H. Olsen, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Incidens og årsager Lungekræft kan forebygges. Som det fremgår af figur 1, er årsagerne til lungekræft velkendte

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.

Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014

Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Personalet finder kræft Nordjysk Praksisdag 12. september 2014 Berit Skjødeberg Toftegaard Speciallæge i almen medicin PhD-studerende ved forskningsenheden for almen praksis, Aarhus Moderator: Jens Balle

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet

PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Sundhedsindustriens Dag. DI ITEK Digital diagnose 31.03.2009

Sundhedsindustriens Dag. DI ITEK Digital diagnose 31.03.2009 Sundhedsindustriens Dag DI ITEK Digital diagnose 31.03.2009 v/ Divisionsdirektør Bjarne Roed, Siemens A/S Copyright Siemens AG 2008. All rights reserved IT & Workflow Elektronisk patientjournal: Integration

Læs mere

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2.

Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. Vejledning af 25. oktober 1999 om diagnostisk udredning af patienter med symptomer på eller hvor der er rejst mistanke om brystkræft 2. reviderede udgave Sekretariatet Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300

Læs mere

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

REHABILITERING af patienter med lungekræft

REHABILITERING af patienter med lungekræft REHABILITERING af patienter med lungekræft Arbejdsgruppen består af...2 Kommisorium...2 Arbejdsmetode...2 Lovgivning og opgaver...2 Formål med lungekræftrehabilitering...4 Rehabilitering starter den dag,

Læs mere

DSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

DSG Årsberetning 2015. Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) DSG Årsberetning 2015 Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG) 1 Indholdsfortegnelse Titelark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Rapportudarbejdelse og medlemmer... 3 Bestyrelse

Læs mere

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV

DANPEP Patienttilfredshed Praksisrapport LÆGEHUSET I MØRKØV DANPEP LÆGEHUSET I MØRKØV OM UNDERSØGELSEN 01 DANPEP DANPEP står for DANske Patienter Evaluerer, og er et instrument til måling af den kvalitet, patienterne oplever i deres møde med læge og praksis. Målingen

Læs mere

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014

Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Almen praksis og palliation SFR 12-12-2014 Anette Denker Thomas Gorlen Speciallæger i almen medicin KAPH-Speciale praksiskonsulenter Medforfattere af DSAM s Palliationsvejledning 2014 Hvad er KAP-H? Samarbejde

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2013 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 2010 Start alle patienter

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere