Studieturen om borgerinddragelse og nærdemokrati

Transkript

1 Fællescenter HR og Udvikling Journalnr: P Ref.: Charlotte Grøn Andersen Dato: Studieturen om borgerinddragelse og nærdemokrati Find hele programmet og alle indlæg på rebild.dk/håndbog. Baggrund og formål Økonomiudvalget samt direktionen i Rebild Kommune var i perioden september 2014 på studietur om borgerinddragelse og nærdemokrati. Turen var arrangeret af Fællescenter HR og Udvikling. Formålet med studieturen var at give deltagerne indsigt og inspiration til nye og anderledes måder at tænke og gennemføre borgerinddragelse og nærdemokrati på. Erfaringer og inspiration fra andre som måske på sigt kan overføres til Rebild Kommune. Deltagere Økonomiudvalget: Borgmester Leon Sebbelin Byrådsmedlem Gert Fischer Byrådsmedlem Ole Frederiksen Byrådsmedlem Per Vilsbøll Byrådsmedlem Thøger Elmelund Christensen Byrådsmedlem Holger Pedersen Direktionen: Kommunaldirektør Jes Lunde Direktør Lars Peter Schou Fællescenter HR og Udvikling: Udviklingskonsulent Charlotte Grøn Andersen Program og indhold Se det fulde program på rebild.dk/håndbog. Den første dag besøgte økonomiudvalget og direktionen tre kommuner, som har eksperimenteret med borgerinddragelse og nærdemokrati i de senere år: Holstebro Kommune, som i et par år har arbejdet med nye tiltag i forhold til Medborgerskab. Billund Kommune, som har afprøvet og holdt flere større borgermøder med afstemning om det kommunale budget. Hedensted Kommune, som har erfaringer med borgerbudgettering i mindre lokalsamfund bl.a. på øen, Hjarnø. Anden dag deltog udvalget og direktionen i konferencen i Nyborg om borgerinddragelse og nærdemokrati, som blev afholdt af Teknologirådet. Blandt andet indlæg om: Hvad er udfordringerne, konflikterne og potentialet for borgerinddragelse? Det nyeste om nærdemokrati fra den internationale scene Frankrig og England. Side 1 af 5

2 Danske erfaringer med borgerinddragelse cases fra Hedensted Kommune, Københavns Kommune og Region Syddanmark. Resumé og hovedpointer fra studieturen Først følger et kort resumé af hvert kommunebesøg og dernæst uddrag af hovedpointer fra konferencen. Find alle oplæg/slides på rebild.dk/håndbog. Oplæg fra konferencens anden dag, som økonomiudvalget ikke deltog i, ligger samme sted. Holstebro Kommune Første besøg var hos Holstebro kommune, som fortalte om deres tanker og arbejde med medborgerskab og medledelse i kommunen. Medborgerskab aktive medborgere er et indsatsområde i kommunen. Kommunen arbejder med medborgerskab af flere grunde, bl.a. Pres på de tre P er (penge, produkt og personale). Løsninger bliver bedre i fællesskab. Skaber flere ressourcer (frivillige aktive, som f.eks. da der blev afholdt Spejdernes Lejr i Holstebro med deltagere). Medborgertankegangen betyder, at kommunen møder borgerne som ressourcestærke og aktive borgere. Nye relationer og roller mellem kommunen og borgerne er igangsat. Det handler om fælles ansvar, ligeværd og samarbejde, fra bruger til borger, fra høring til dialog og fra serviceleverandør til medspiller. Medborgerskab er sund fornuft. F.eks. er det sund fornuft, når kommunen beder foreningslivet om at være med til at forme de tiltag, der skal gøre kommunen til en breddeidrætskommune fordi det er dem, der ved hvad der skal til og kan føre det ud i livet. Eller når kommunen støtter op om erhvervsnetværket HolsteBuddy med support i form af gode råd og kommunikationsopgaver. HolsteBuddy - det ene af de tre konkrete projekter som blev præsenteret, er et erhvervsnetværk, som ønsker at tiltrække nye borgere og hjælpe nytilflyttere med viden og oplysninger. Der blev fortalt om at erhvervsnetværket (alle frivillige) havde arrangeret en 2 timers bustur velkommen til byen for nyansatte i APT og deres familier. Det andet konkrete projekt, var byudvikling på en gammel slagterigrund. Kommunen havde overtaget en bynær grund fra Danish Crown og har involveret borgere m.fl. i idéudvikling og planlægning for anvendelsen af grunden. Kommunen har bl.a. haft et samarbejde med Lego. Da kommunen havde fokus på de unge i processen var de opsøgende ude på ungdomsuddannelserne. Ved flere arrangementer (workshop, åbent hus, spejderlejre) har kommunen fået deltagerne til at bygge legomodeller i forhold hvad de ønskede grunden skulle bruges til. Det kneb lidt med de voksne. Kommunen har også gennemført en målrettet interessentinddragelse ved at invitere ildsjæle og erhvervsfolk til, at komme med deres bud. Arrangementerne blev filmede og blev afholdt i lokaler på Slagteriet som inspiration for deltagerne. Det sidste konkrete eksempel var projektet Danmarks fedeste fritidsjob, hvor unge laver projekter for andre unge. Ideer fra unge indhentes via de sociale medier. De unge der laver projekter få en mindre løn, men det handler ikke altid om penge. Kommunens opgave er at rydde sten af vejen og hjælpe de unge med det praktiske. Vejen til mere medborgerskab er, at det skal ud og leve i organisationen og i praksis (de gode eksempler/fortællinger). Bl.a. blev direktionen og alle lederne sendt på messe/seminar og skulle arbejde hvad betyder medborgerskab for dig. Kulturændring tager tid. Det kræver politisk mod og opbakning, men Side 2 af 5

3 også administrativ mod og indstilling. Anderledes borgerinddragelse tager tid og hele inddragelsesprocessen skal tænkes igennem. Billund Kommune Det andet besøg var hos Billund kommune hvor temaet var borgerinddragelse i det kommunale budget. Billund kommune lægger deres budget på hjemmesiden og budget materiale gennemgås med pressen. Kommunen har erfaringer fra større borgermøder med borgerbudgettering af Budget 2011, 2012 og Borgermøde budget 2014 blev aflyst pga. af få tilmeldte. De indledende erfaringer blev gjort med borgermøde Budget 2011, hvor godt 140 borgere deltog. Kommunen var selv arrangør. Der blev fremlagt at der skulle spares 50 millioner kr. Borgerne skulle derefter prioritere mellem meget konkrete besparelsesforslag på 80 millioner kr. i legoklodser og bygge deres eget forslag på 50 millioner. Borgermøde budget 2012 med Teknologirådet som facilitator og med 102 deltagere. Afstemning om en række dilemmaer både før og efter gruppedebat. Borgerne blev inddelt i grupper a` 12 med en politiker som ordstyrer og til at samle op bagefter. Det var meget positivt for politikerne at høre holdninger fra borgerne ved gruppedebatten. Der kom mange gode meldinger fra borgerne. Der var stor presseomtale om borgermødet. Borgermøde budget 2013, hvor godt 100 borgere deltog. Teknologirådet var igen medarrangør. Politikerne var denne gang med til at planlægge temaer og spørgsmål, som blev meget konkrete. Først i fagudvalg og senere i byrådet. Temaerne drejede sig meget om frivillighed, rettigheder og pligter som gode samfundsborgere. TV Syd deltog live. Øvrige eksempler på borgerinddragelse i Billund Kommune: Kommunen er meget optaget af at inddrage børnene og har bl.a. inviteret 800 børn med i workshop børnenes hovedstad om lokalplan for nyt boligområde, hvor børnene skulle tegne fremtidens boligområde. Børnenes input har fået værdi i lokalplanen. Kommunen har et borgerpanel med 800 repræsentative borgere som de kan spørge om forskellige ting. Det blev nævnt at kommunen ikke har fundet en optimal måde at bruge det på. Der rejses et telt i Billund midtby, hvor planlæggere og politikere stiller op for at få input fra borgerne til en ny infrastrukturplan for Billund By. Det er vigtigt, at være tydelig omkring hvad der er til forhandling. Man skal gøre sig meget klart hvad der er formålet med inddragelse i borgerbudgettering. Borgerbudgettering kræver lang forberedelse og mange ressourcer. Blandt andet skal forvaltningen inddrage politikerne tidligt i processen i forhold hvilke temaer som ønskes til debat/afstemning. Hedensted Kommune Hedensted Kommune var dagens sidste faglige input. Besøget foregik i strålende solskin på Hjarnø. Hjarnø med sine 104 beboere er et af de fire lokalområder, der har deltaget i et forsøgsprojekt om borgerbudgettering i Hedensted Kommune. De fire lokalområder har hver fået kr., som de selv har kunnet prioritere over. Tidligere kunne de 28 lokalråd i Hedensted Kommune søge midler hos Det Fælles Landdistriktsråd ud fra fastlagte kriterier og retningslinjer. I forsøgsprojektet blev der gjort op med denne tankegang. Her er beslutningerne om hvad pengene skal bruges til lagt helt ud til borgerne. Det har taget tid for Fælles Landdistriktsråd at slippe kontrollen. På Hjarnø foregik borgerbudgettering ved at Hjarnø lokalråd fik de ansøgte kr. Som opstart blev alle beboere inviteret til fællesspisning for at få så mange med som muligt. Ni ideer blev indsamlet en måned senere. De eneste regler var at forslagsstillerne skulle være over 18 år og bosat på Hjarnø og selv være tovholder. Idétovholderne fremlagde ved et andet arrangement deres ideer for hinanden. Ideerne blev samlet i et tegnet referat/katalog (kan hentes på rebild.dk/håndbog). Der blev holdt en fest i forbin- Side 3 af 5

4 delse med afstemningen. Flere af de projekter som ikke vandt afstemning er senere alligevel gennemført, bl.a. krabbevæddeløbsbanen ved havnen. Pengene fra et af vinderprojekterne fælles og bedre internet er gået tilbage i puljen igen, da TDC vil betale den hurtige bredbåndsforbindelse. Borgerbudget i Stenderup med børn og unge med kunst og kultur. En facilitator fra kommunen var rundt til elevrådene i 5 områder for at fortælle om projektet. Elevrådene skulle så videreformidle til resten af skoleleverne. Selv efter flere besøg af facilitatoren kom der kun 5 projektforslag, som alle sammen fik del i puljen. Kunst og kultur var et svært emne for de unge. Motivering af eleverne krævede gentagne besøg af facilitator. Byrådet i Hedensted Kommune overvejer nu hvordan de kan inddrage borgerne mere skal de give flere midler fri til borgerbudgettering, hvilke områder skal der satses på? Hvor mange penge? Hvor skal pengene komme fra skal de f.eks. bruge flere penge fra en geninvesteringspulje (1 % af drift)? De fremmødte bl.a. repræsentanter fra Hedensted Kommune og lokale fra Hjarnø var meget positive overfor borgerbudgetteringsmetoden. For et forholdsvis beskedent budget har man skabt engagement og deltagelse i at skabe nye muligheder. Borgerbudgettering skaber andre løsninger og tilføjer flere ressourcer. Flere borgere bliver aktive og de aktive bliver ved med at være en del af processen. Deltagerne lægger deres egne kompetencer og arbejdskraft i realiseringen af projekter man får dermed mere for mindre økonomi. Merværdien blev vurderet som dobbelt op. Borgerbudgetting kræver at man skal afgive magt hele vejen rundt i systemet både politisk og administrativt. Konference om borgerinddragelse og nærdemokrati Uddrag af nogle af hovedpointerne fra konferencen. Se også program og indlæg/slides fra konferencen på rebild.dk/håndbog. Metoder for borgerinddragelse er (næsten) på plads. Der er stadig udfordringer i forhold til internettet. Ved borgerinddragelse skal man ikke tage udgangspunkt i hvilken metode man bedst kan lide, men hvad man vil have ud af borgerinvolvering og så vælge den metode, som passer bedst. Borgerinvolvering i tide er vigtig, så der stadig er mulighed for indflydelse på beslutningerne. Se figur til højre. Det er tit et dilemma f.eks. ved fysisk planlægning, at efterhånden som interessen/motivation for borgerdeltagelse stiger bliver beslutningsrummet mindre og mindre. Borgerinvolvering skaber mere robuste ninger/løsninger og værdi. Ideer og viden fra borgerne er blevet endnu mere relevant pga. samfundets kompleksitet. Ingen sidder inde med overblikket. Dialog og deltagelse skaber værdi. Det kræver ressourcer, kompetencer og rammer at invitere til dialog og deltagelse. Beredskab for borgerinddragelse. Det er afgørende at man tager en diskussion i sin organisation om hvor meget man vil - hvor mange ressourcer vil man bruge? hvilke kompetencer? særlige profiler/uddannelse? netværksinvestninger? Fra England: Folk skal læres op i borgerinddragelse. Der er nedsat permanente netværk til deltagelse. Det er bedre at have ingen inddragelse end dårlig inddragelse. Vi behøver ikke mere borgerinvolvering men bedre involvering. Vi kan involvere i storskala og i komplekse problemstillinger vi har både teknik og erfaring. Involvering skal struktureres og der skal gives feedback. Timingen er vigtig - tit er beslutningerne allerede taget. Fokusere på hvad vi er gode til og ikke metoder. Fra Frankrig: Der er udpeget en viceborgmester med ansvar for borgerinddragelse og en fuldtidsansat. Overvej ved borgermøder who is in til room? - Er der et repræsentativt udvalg? Skal der Side 4 af 5

5 være børnepassere? hvis vi fx vil have børnefamilier med. Skal borgerne have penge for at deltage? Fx til babysittere? Gør det sjovt (kor, musik, kunstnere, øl). Omgivelserne betyder noget! Mad, drikke, lokalerne. Få fat i borgerne via netværk (skoler, grundejerforeninger osv.). Opsamling og feedback skal tænkes ind fra starten. Forventningsafstemning hvad bruges og hvordan og hvornår? Konflikter er gode ellers kommer de forskellige holdninger ikke frem. Hav kontrol over processen, men ikke indhold. Inddragelsesdemokrati er ikke beslutningsdemokrati. Fra Hedensted: Projekt Slip civilsamfundet fri har kørt et par år. Stor forankring i byrådet. I stedet for den traditionelle vej, at skrue ned på velfærdsydelserne for at klare presset på de tre p er (penge, personale og produkt), er kommunen gået en anden vej mod bæredygtig velfærd/samskabelse. Flere lokalsamfund er involveret i projektet og der er gode erfaringer, bl.a. er der etableret skoleonkler, transporthjælp, hjælpebank fra ældre til ældre. Princippet er at kommunen sammen med borgerne finder ud af hvordan allerede afsatte midler(budget) kan bruges og måske kan finde bedre løsninger, hvor midlerne kan nå mere og længere. Fra Økonomi- og indenrigsministeriet: Anbefaling til kommunerne om god dialog. Indtænk borgerinddragelse fra start. Skab åbenhed og gennemsigtighed i processen. Læg åbent tal og fakta på bordet. Vær lydhør. Forklar og tag ansvar for den endelige beslutning. Mød borgerne som aktive medborgere. En investering i foreningslivet er lig med en investering i engagerede medborgere og i lokaldemokratiet. Fortæl borgerne om de politiske visioner og prioriteringer. Online inddragelsesmetoder. Supplement til det fysiske møde mellem borger og politiker en slags appetitvækker til mere dialog. Præmis for deltagelse skal være klar, ligesom den digitale dialog skal vedligeholdes for at kunne understøtte en deltagelse. Regnskab for studieturen Den samlede pris for studieturen for de ni deltagere er i alt kr. Side 5 af 5