Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller"

Lasse Clemmensen
7 år siden
Visninger:

1 Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital DMS Årsmøde Eigtveds Pakhus, København 23. januar 2009

2 Vigtigt område!

3 Betænkning om grundlaget for en overordnet prioritering af indsatsen inden for sygebehandling og sygdomsforebyggelse udgivet af: Sundhedsprioriteringsudvalget, 1977 Afgivet af det af indenrigsministeren den 22. november 1974 nedsatte udvalg.

4 De senere års samfundsøkonomiske problemer i sammenhæng med den hurtige udvikling inden for den medicinske teknologi har medført, at: - prioriteringen er blevet et stedse mere påtrængende problem, og - offentlighedens interesse i stigende grad er blevet vakt. Det var sådanne betragtninger, som i løbet af 1988 fik en række politikere, læger og administratorer til at stifte Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering (DSMP).

5 Emnet medicinsk prioritering har i de senere fået større aktualitet. Begrebet dækker principielt de valg og rangordninger inden for sundhedssektoren, der på grundlag af faglige og værdimæssige vurderinger i særlig grad foretages af læger og politikere samt disses nærmeste administrative medarbejdere. Problemstillingen bliver især synlig, når der råder et misforhold mellem ressourcer og muligheder vedrørende undersøgelse, behandling, pleje og forebyggelse.

6 Prioritering i sundhedsvæsenet 128 sider, En redegørelse. Det Etiske Råds arbejdsgruppe vedr. prioritering indenfor sundhedsvæsenet udsendte sin redegørelse om emnet i december Med redegørelsen ønsker rådet at give sit bidrag til debatten i befolkningen, blandt sundhedspersonalet og politikerne om, hvordan og efter hvilke kriterier sundhedsvæsenets opgaver bør prioriteres.

7 Prioriteringer i sundhedsvæsenet oktober 2005 Hvem skal behandles først? Hvorfor: I mange, mange år har der været meget lange ventelister til sygehusene. Det betyder tab for den enkelte af gode leveår, angst og smerter. For samfundet betyder det forøgede udgifter til sygedagpenge, og for virksomhederne tab er medarbejderindsats. Det optimale vil selvfølgelig være, at enhver - uanset sygdom - straks skulle kunne komme på sygehus, men det vil kræve en overordentlig stor overkapacitet i sygehussektoren, som er helt urealistisk, der skulle kunne findes midler til. Så prioriteringer er nødvendige, og der bliver prioriteret. Men efter hvilke principper prioriteres der?

8 Sundhedsforum Dette sundhedsforum er en del af Lifs bidrag til arbejdet med at skabe sundhedsresultater i verdensklasse. Danmark kan få verdens bedste sundhedsvæsen - men der er behov for at prioritere en målrettet indsats. Derudover er der brug for konstant at holde gang i debatten om, hvordan udfordringerne på sundhedsområdet løses. Helbredstjek Ingen danskere skal leve kortere eller have nedsat livskvalitet på grund af forebyggelige sygdomme. Det er Lifs sundhedsvision. Lif foreslår derfor, at alle danskere mellem 40 og 60 år hvert 3. år indkaldes til et helbredstjek. Blodtrykshandlingsplan 1 million voksne danskere har forhøjet blodtryk, men kun cirka halvdelen af dem er klar over det. Forhøjet blodtryk er årsag til alvorlige sygdomme som blodpropper, hjerneblødninger og hjerteproblemer. Derfor er der behov for at sætte målrettet og systematisk ind over for den udbredte forekomst af for højt blodtryk. Type 2-diabetes Der bør udarbejdes en forpligtende national handlingsplan for indsatsen over for type 2-diabetes med vægt på forebyggelse og tidlig opsporing af sygdommen, mener Lif danskere lever i dag med diabetes, og næsten lige så mange skønnes at have sygdommen uden at vide det. Derudover har forstadier til diabetes. Type 2-diabetes udgør omkring 85 procent af alle diabetestilfælde i Danmark og kan medføre blandt andet hjertekarsygdomme, blodpropper og koldbrand i benene. Sundhedskonference 2007 Hvordan forbedres kvaliteten i det danske sundhedsvæsen? Det var temaet for Lifs sundhedskonference i september En lang række aktører fra regioner, kommuner, patientforeninger, lægemiddelindustrien og det politiske liv deltog i debatten.

9 Teknologirådet 2007

10 Diabetestinget 08

12 Aktører Politikere Forvaltningen Institutioner Medicinske selskaber Sundhedsprofessionelle fagforeninger Medicinalindustrien Behandlere Medierne Patienter og pårørende

13 Aktører Politikere Forvaltningen Institutioner Medicinske selskaber Sundhedsprofessionelle fagforeninger Medicinalindustrien Behandlere Medierne Patienter og pårørende Patientforeninger

14 Patientforeninger Flere end 215 patientforeninger i Danmark Det Blå Ben Åreknudepatientforeningen Foreningen for Duft- og Kemikalieoverfølsomme Diabetesforeningen Kræftens Bekæmpelse

15 Prioriteringer

16 Et par problemer

17 Helheden

18 Den usynlige helhed Ikke et bestemt forum eller planlov for prioritering i Sundhedsvæsenet

19 Et par problemer Den usynlige / manglende helhed Megafon effekten

20 Megafon effekten

21 Stærke versus svage patientgrupper

22 Et par problemer Den usynlige / manglende helhed Megafon effekten Politiske behandlingsgarantier

23 Et par problemer Den usynlige / manglende helhed Megafon effekten Politiske behandlingsgarantier Økonomiske overvejelser

24 Vurdering af effekt i forhold til pris Identificeringskvadrat for nye interventioner Behandling ikke Ekstra Omkostningseffektiv omkostninger Tærskelværdi afhænger af området: DKK (UK 20,000-30,000) Behandling omkostningseffektiv Ny behandling dyrere men mindre god Ny behandling dyrere og bedre Mindre effekt Mere effekt Ny behandling billigere men mindre god Ny behandling billigere og bedre Lavere omkostninger 1. Drummond et al. Ann Int Med 1987; 107(1): (last accessed ) 3. JAMA Jan 15;289(3):313-22

25 Et par problemer Den usynlige / manglende helhed Megafon effekten Politiske behandlingsgarantier Økonomiske overvejelser Etik

26 Et par problemer Den usynlige / manglende helhed Megafon effekten Politiske behandlingsgarantier Økonomiske overvejelser Etik m.m.m.

27 Mulige løsninger

28 Mulige løsninger Forebyggelse og langsigtet sundhedsfremme

29 Mulige løsninger Forebyggelse og langsigtet sundhedsfremme Organisation af sundhedsvæsenet

30 Sundhedsloven

32 Omkostningsfordeling Kaiser Permanente 100% 95% Cumulative % of total costs 80% 60% 40% 20% 53% 66% 80% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Deciles (Members ordered from most to least costly)

33 Regionernes opgaver

34 Kommunernes opgaver

35 Kommunernes opgaver Regionernes opgaver

36 Hvad kræves der? Tiltag der sikre et godt og sammenhængende patientforløb i sundhedsvæsenet Motivation til egenomsorg der tager udgangspunkt i patientens ønsker og resourcer

38 Matrix for udarbejdelse af forløbsprogrammer og egenomsorg Diagnose - stratificering Organisatoriske forhold - opgavefordeling Tovholder - case manager Diabetes KOL Hjerte Gigt Etc.

39 9 Stratificering Population Management: Much More than Care & Case Management Targeting Population(s) Redesigning Processes Intensive or Case Management Assisted Care or Care Management Level 3 Highly complex members Measurement of Outcomes & Feedback Level 2 High risk members Usual Care with Support Level % of a CCM pop

40 Matrix for udarbejdelse af forløbsprogrammer og egenomsorg Diagnose - stratificering Organisatoriske forhold - opgavefordeling Tovholder - case manager Patientuddannelse egenomsorg/behandling Diabetes KOL Hjerte Gigt Etc.

41 Mulige løsninger Forebyggelse og langsigtet sundhedsfremme Organisation af sundhedsvæsenet Indsamling af evidens

43 Mulige løsninger Forebyggelse og langsigtet sundhedsfremme Organisation af sundhedsvæsenet Indsamling af evidens Referenceprogrammer

45 Forløbsprogrammer Kliniske retningslinier Rask befolkning/ Risiko grupper Primær forebyggelse/ Tidlig opsporing Sygdoms udvikling Behandling og sekundær forebyggelse Sygehus behandling Behandling og sygehus baseret rehabilitering og palliation Rehabilitering Genoptræning og psykosocial støtte Terminal sygdom Palliativ indsats

46 Forløbsprogrammer Pakkeforløb Kliniske retningslinier Rask befolkning/ Risiko grupper Primær forebyggelse/ Tidlig opsporing Sygdoms udvikling Behandling og sekundær forebyggelse Sygehus behandling Behandling og sygehus baseret rehabilitering og palliation Rehabilitering Genoptræning og psykosocial støtte Terminal sygdom Palliativ indsats

47 Mulige løsninger Forebyggelse og langsigtet sundhedsfremme Organisation af sundhedsvæsenet Indsamling af evidens Referenceprogrammer Kvalitetssikring

48 Diabetes NIP

49 Mulige løsninger Forebyggelse og langsigtet sundhedsfremme Organisation af sundhedsvæsenet Indsamling af evidens Referenceprogrammer Kvalitetssikring

50 Mulige løsninger Forebyggelse og langsigtet sundhedsfremme Organisation af sundhedsvæsenet Indsamling af evidens Referenceprogrammer Kvalitetssikring Økonomiske overvejelser Etisk diskussion

51 Vigtige ingredienser - Resumé Helhedsstyring af prioritering Langsigtet planlægning af forebyggelse og behandling Evidens og referenceprogrammer Kvalitetssikring Økonomiske overvejelser Etiske overvejelser

52 Gode muligheder

53 Tak for opmærksomheden!

Relaterede dokumenter

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel

MedTech-CareTech Innovation: Udfordringer og muligheder, set fra en patientsynsvinkel Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital Kick-off møde Turbinehallen,