Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) 60 68 13 05"

Transkript

1 Resumé Side 1 af 14

2 Indhold 1.1 Principper for ledighedsforsikring Fagforeningsmodel Efficienslønsmodel Ny kompensationsgrad i ADAM Incitamentet til at arbejde Deltagelsesbeslutningen Side 2 af 14

3 1 Indledning Dagpengesystemet spiller en vigtig og helt central rolle i forhold til det danske arbejdsmarked. Sammensætningen af på den ene side et efficient dagpengeniveau, og på den anden side en dækning der ikke resulterer i en lavere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Risikoen for at miste sit arbejde og blive ledig gør, at mange ønsker at tegne en forsikring, der sikre dem en indkomst såfremt man bliver ledig. Grundlæggende ønsker mange, at undgå en række usikkerheder, og i tilfældet at minimere de hhv. økonomiske og personlige tab som en periode med ledighed kan medføre. Analysen er delt op i tre hovedafsnit. I første afsnit redegøres der for den teoretiske forklaring på ufrivillig ledighed. Den ufrivillige ledighed forklares med udgangspunkt i hhv. en fagforegningsmodel og en efficienslønsmodel. I næste hovedafsnit analyseres ledighed og forklaringen på ledighed empirisk. I første del arbejdes der med ledighedsbegrebet i Danmarks Statistiks makroøkonomiske model ADAM. Dernæst analyseres sammenhængen mellem incitamentet til at være i arbejde og om folk rent faktisk er i arbejde. I sidste hovedafsnit analyseres der på effekterne af at reducere hhv. dagpengeperiode og dagpengesatsen. Der tages primært udgangspunkt i (Det Økonomiske Råd, 2014) og (Smith, 2015). Dernæst analyseres der på deltagelsesblutningen for dagpengemodtagere såfremt kompensationsgraden reduceres. 1.1 Principper for ledighedsforsikring Adverseselectionproblem Som udgangspunkt kan ledighedsforskring varetages af både det private forskringsmarked og som et gode udbudt af det offentlige system. Der kan som følge af asymetrisk information mellem forsikringstager og forskringsgiver opstå en ikke efficient tilstand på markedet. Situationen beskrives som, og forekommer når en forsikringsgiver har mindre information om de potentielle forsikringstagers individuelle ledighedsrisiko end køberne selv. Forsikringsselskabet kan dermed ikke fastsætte en forsikringspræmie der tilsvarer den enkeltes ledighedsrisiko 1. Forsikringsselskabet fastsætter da en præmie svarende til den gennemsnitlige ledighedsrisiko blandt forsikringstagerne. Det må derfor antages, at personer med en relativ høj ledighedsrisiko vælger at forsikre sig, mens personer med en relativ lav ledighedsrisiko i højere grad vil fravælge en forsikring pga. den gennemsnitlige forsikringspræmie ikke afspeljer dennes ledighedsrisiko. Konsekvensen af adverse selection er, at der for de personer med sjældne eller korte ledighedsperioder, vil mangle en god forsikringsdækning. Dette er udfra et samfundsøkonomisk perskpektiv et efficiensproblem. MoralHazardproblem Et centralt og omdiskuteret problem, er tendensen hvor en forsikringsdækning i højere grad reducerer de forsikredes incitament til aktivt af søge efter et job, acceptere et til rådighed stillet job og til at fastholde deres job, når de er i beskæftigede. Dette skyldes at ledighedsforsikringen netop reducerer forskellen mellem at være ledig og i beskæftigelse, og dermed reduceres omkostningerne ved at være ledig. Det er endvidere i praksis umuligt for forsikringsselskaberne at overvåge, hvordan de forsikrede opfører sig. Denne konsekvens af forsikringstagernes adfærd kaldes, og resultatet heraf er, at forsikringsgiver hæver forsikringspræmien som kompensation for moral hazard problemet. Dette medfører at det generelt vil blive dyre at tegne en ledighedsforsikring og markedet bliver derved mindre udbredt ift. samfundets ønske. 1 En forsikring er aktuarisk fair, når det forventet antal indbetalinger svarer til det forventet antal udbetalinger. Side 3 af 14

4 Dog vil en offentlig intervention ikke afhjælpe moral hazard-problematikken i ledighedsforsikring. Det forsøges indvidere i mange lande af afhjælpe dele af problemet, ved at stille krav og føre kontrol med de lediges indsats i jobsøgningen. Lever den ledige ikke op til de gældende krav udløser dette ofte sanktioner som eksempelvis en midlertidig reduktion af ledighedsydelsen. Det er endvidere stadig ikke muligt fuldt ud at sikre, at den ledige har det ønsket aktivitetsniveau i jobsøgningen. Der skal således foretages en lang række overvejelser når man ønkser at indrette et ledighedsforsikringssystem, idet der er et klart trade-off mellem forsikringsdækning og incitamenter. Et højere ydelsesniveau eller en længere ydelsesperiode, reducerer indkomsttabet og forbrugsnedgangen ved ledighed, men trækker samtidig i retning af en mindre intensiv jobsøgning og beskæftigelsesgrad. En ledighedsforsikring skal derfor tage højde for, at de negative incitamenseffekter og ledighedsniveau ikke overstiger de gavnlige effekter af ledighedsforsikringen. Side 4 af 14

5 2 Teoretisk analyse Hvis der i løndannelsen gives anledning til en mindsteløn, er en ligevægtstilstand på arbejdsmarkedet ikke længere en selvfølge, som ellers er tilfældet i den klassiske model. Såfremt nogle ledige sætter deres resavationsløn under mindstelønnen, er ledigheden ikke længere frivillig og der opsår dermed et uønsket ledighedsnivau. I henhold til den økonomiske teori beskrives løndannelse ofte med udgangspunkt i en fagforeningsmodel eller en efficienslønmodel. Begge typer af modeller gennemgås i det efterfølgende. 2.1 Fagforeningsmodel I en klassisk fagforeningsmodel varetages lønmodtagernes interesse af en fagforening, der har til formål at maksimere medlemmernes samlede nytte ved at være medlem af fagforeningen. Nytteværdien påvirkes af forholdet mellem den mindsteløn som fagforeningen sætter og den løn medlemmerne alternativt kunne have fået udbetalt i ledighedsforsikring. Fagforeningen sætter dermed den optimale løn ved at maksimere medlemmernes forventede nytteværdi. I optimum vil marginalnytten af en lønstigning for de beskæftigede medlemmer være lig med marginalnyttetabet for de, som mister beskæftigelse og dermed overgår til ledighedsforsikringen. Fagforningen kan dermed drage nytte af at ofre en højere beskæftigelse for til gengæld at opnå en højere løn for de beskæftigede medlemmer og der opstår dermed en ufrivillig ledighed. Fagforeningen maksimerer medlemmernes samlede nyttefunktion ved egenrådigt, at sætte lønnen under bibetingelse af virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft. Det antages dermed, at virksomhederne profitmaksimerer. Virksomhederne har i deres beslutningsproblem ikke mulighed for at påvirke lønnen, men har ret til at sætte beskæftigelsen under et givet lønniveau. Virksomhedernes prisfastsættelse sker ud fra en omkostningsfunktion. Forudsat konkurrence på produktionsmarkederne, vil en højere prisfastsættelse betyde en lavere efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed lavere beskæftigelse. Da lønniveauet påvirker virksomhedernes omkostninger, er beskæftigelsen en funktion af lønnen. Det antages dermed, at der i lønforhandelingerne mellem fagforeninger og virksomhederne dermed bestemmes et strukturelt ledighedsniveau. 2.2 Efficienslønsmodel I praksis er de enkelte fagforeninger sluttet sammen i et fælles fagforbrund, der forhandler løn med arbejdsgiverorganisationer indenfor samme område. Da fagforeningernes lønforhandlinger sker på et centralt niveau, har de alle indflydelse på mindstelønningerne, som de enkelte virksomheder skal betale. Det kan i mellemtiden for en lang række virksomheder betale sig, at give en løn, der overstiger den overenskomstbestemte mindsteløn. Dette sker fordi virksomhederne ønsker at give medarbejderne et incitament til at være mere effektive, tiltrække kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst for at holde på eksisternde medarbejdere. Såvel den enkelte virksomheds motivation af medarbejrene som virksomhedernes indbyrdes konkurrence om den bedste arbejdskraft medfører en decentral lønglidning, der sætter lønniveauet i den enkelte virksomhed yderligere over mindstelønnen. Dette fænomen kan forklares ved hjælp af efficienslønmodellerne 2. Grundidéen er, at arbejdskraftens produktion måles i effektivitetsenheder. Til en enhed output går der en effektiv enheds arbejdskraft, hvor hver af virksomhedens ansatte har en produktivitet, der antages at vokse i forholdet mellem virksomhedens løn og alternativlønnen samt ved ledighed. En virksomhed antages derfor enten at profitmaksimerer med hensyn til løn og arbejdskraft eller minimere enhedslønomkostningerne (lønomkostninger pr. produceret værdi), hvilket gøres, når en lønstigning på 1 pct. vil få den ansatte til at yde 1 pct. effektivitetsenheder. Denne optimalitetsbetingelse kaldes Solowbetingelsen. 2 Efficiency-wage model blev først introduceret af Alfred Marshall og er senere blevet viderebygget af Robert Solow (1981). Side 5 af 14

6 3 Empirisk analyse 3.1 Ny kompensationsgrad i ADAM Danmarks Statistiks makroøkonomiske model ADAM 3 er opbygget efter en klassisk fagforeningsmodel, hvor dagpengenes kompensationsgrad alene udgør alternativlønnen i tilfælde af ledighed. Ydelsesniveauet er konstant i tilfælde af ledighed, uanset ledighedsperiodens længe og bidrager til at bestemme fagforegningens lønkrav. ADAM er opbygget sådan, at ledigheden på langt sigt vender tilbage til det strukturelle niveau. Den strukturelle ledighed bestemmes ud fra dagpengenes kompensationsgrad. Dagpengenes kompensationsgrad er modelleret som den indeksregulerede gennemsnitlige årlige sats for dagpenge sat ift. gennemsnitslønnen i industrien. Dagpengenes kompensationsgrad er modelleret udfra den gennemsnitlige årlige dagpenge sats ift. gennemsnitslønnen i industrien. Dagpengesats = Tyd Uld Hvoraf Tyd er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge (mio. kr.) og Uld er det samlede antal af dagpengemodtagere (1.000 pers.). = Ha lna (1 tsya) Hvoraf Ha er den årlige aftalte arbejdstid pr. beskæftigede, lna er den gennemsnitlige timeløn for en person ansat i industrien og tsya er arbejdsmarkedsbidragssatsen. Kompensationsgrad = Dagpengesats = Tyd/Uld Ha lna (1 tsya) Det fremgår dermed, at årslønnen for en person ansat i industrien korrigeres for det forhold, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsløshedsdagpenge. Anm.: Kilde: Den aftalte arbejdstid Ha er opgjort som (222 arbejdsdage 7.4 timer pr. dag) = timer pr. beskæftigede. Danmarks Statistik, ADAM Jun13. Den gennemsnitlige årlige sats for dagpenge indgår eksogent i modellen, mens lønniveauet i industrien bestemmes endogent. Lønrelationen er i ADAM opbygget som en udvidet Phillipskurve og er vigtig i forhold til at sikre, at modellen når sin langsigtede ligevægt. Som udgangspunkt tager ADAM kun udgangspunkt i dagpengene når kompensationsgraden skal udregnes. Som nævnt beregnes et skøn for den strukrelle ledighed med udgangspunkt i dagpengenes kompensationsgrad, men i takt med at man løbende har reduceret dagpengeperioden tages der ikke højde for, at ledige overgår til bistandsydelser eksempelvis kontanthjælp inden ledighedsperiodens ophør. I praksis var det muligt indtil 1994 at få dagpenge i en ubegrænset periode, men i forbindelse med blev der fastsat en maksimal dagpengeperiode på syv år. Man har i alt reduceret dagpengeperioden til 2 år 4. Det kan derfor forventes at dele af ledig overgår til kontanthjælp inden de når i beskæftigelse. En ny langsigetet ledighed bulw skal derfor tage højde for at efter ADAM: Annual Danish Aggregated Model 4 I forbindelse med Arbejdsmarkedsreformens Del I, II og III reducerede man dagpenge perioden fra syv til fire år. I forbindelse med Genopretningsaftalen (2010) halverede man dagpengeperioden til to år. Reformen blev udskud til januar Side 6 af 14

7 indgår både dagpengene og kontanthjælp i beregningen af kompensationsgraden. ( bulw = β 0 + β 1 btyd (1 d94) + d94 ( Uld btyd + Ulk Ul Ul } {{ } )) btyrka (3.1) Hvoraf er kontanthjælpens kompensationsgrad for en arbejer i industrien er opbygget efter samme princip som dagpengenes kompensationsgrad. Der er indvidere indsat en dummy for 1994 for at korriger for forholdet mellem overgangen fra dagpenge til kontanthjælp i kompensationsgraden før og efter Pct. 60 Pct. 60 Pct. af arbejdsstyrken 16 Pct. af arbejdsstyrken Oprindelige kompensationsgrad Ny Kompensationsgrad Strukturel bruttoledighed Faktisk bruttoledighed Anm.: Kilde: Fra 1990 til 1999 bygger opgørelsen af udgifter til A-dagpenge på tal fra ADAM s Databank. Fra 2000 til 2014 er udgifterne til A-dagpenge opgjort ekskl. Aktiverede dagpengemodtagere. I estimationen af den strukruelle bruttoledighed ses der bort fra personer i støttet beskæftigelse. Den strulkturelle bruttoledighed antages at være tilstanden, hvor ledighedsniveauet følger en stabil pris- og lønudvikling på nogle års sigt. Danmarks Statistik, ADAM, NABP10, NABB10, OFF10, AULAAR, Finansministeriet samt egne beregninger. Fra 1990 til 1994 udgjorde andelen af dagpengemodtagere på ca. 75 pct. af nettoledige. Frem til 2003 stiger andelen af nettoledige dagpengemodtagere til 85 pct., frem mod 2008 falder andelen af nettoledeige dagpengemodtagere til 77 pct., der målt i antal personer er det laveste i 40 år. I 2008 var der i alt nettoledige (1.9 pct. af arbejdsstyrken), heraf var personer dagpengemodtagere. Som følge af reduktionen af dagpengeperioden i 2013 falder andelen af nettoledige dagpengemodtagere til det niveauet fra 1984 til Kontanthjælpens kompensationsgrad for en arbejder i industrien falder kraftigt i perioden 2008 til 2014 fra 47 pct. til 37 pct. hvilket i høj grad ses på den nye kompensationsgrad ift. den oprindelige i ADAM. Man kan som tidligere nævnt ikke bruge ADAMs skøn for den langsigtet ledighed bulw (3.1) som et udtryk eller estimation for den strukturelle ledighed. Dette skyldes, at den strukturelle ledighed ikke kun afhænger af forhandlingerne mellem fagforeninger og virksomheder, men såvel arbejdsstyrke samt demografi. Side 7 af 14

8 3.2 Incitamentet til at arbejde Vi har tidligere påvist, at en reduktion af den gennemsnitlige kompensationsgrad for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har medført et fald i den strukturelle ledighed. Om hvorvidt en person har incitament til at arbejde afhænger ikke kun af kompensationsgradens størrelse før skat, men i høj grad også af en række tillægsydelser og omkostninger, som er forbundet med at være i arbejde frem for at være på overførselsindkomst. I Finansministeriet og det tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriet benytter man nettokompensationsgraden til at afgøre om hvorvidt en person har et incitament til at være i arbejde. Nettokompensationsgraden afspejler forholdet mellem den disponible indkomst som modtagere af overførselsindkoms i pct. af den disponible indkomst som beskæftiget. Nettokompensationsgraden tager i modsætning til bruttokompensationsgraden højde for transportomkostninger til og fra arbejde, en gradvis reduktion i udvalgte indkomstbestemte overførsler og tillægsydelser samt andre forhold mv. 5 Det er belyst af hhv. danske som internationale studier, at kompensationsgraden spiller en væsentlig rolle for incitamentet til at være i arbejde. Danskerne er overordnet set i høj grad villige til at arbejde, det ses blandt andet af at Danmark i 2014 havde den syvende højeste beskæftigelsesfrekvens blandt EUs medlemslande. For personer med en kompensationsgrad på mellem 0-60 pct. er beskæftigesesfrekvensen omkring 95 pct., hvilket svare til ca ledige personer. For personer med høje kompensationsgrader, svarende til pct., ses det at beskæftigelsesgraden falder til ca. 73 pct., der er dermed stærke indikatorer på, at kompensationsgraden er afgørende for incitamentet til at være i arbejde og om folk rent faktisk er i arbejde. Størstedelen af alle ledighedsforsikrede har et klart incitament til være i arbejde. I gennemsnit vil en ledighedsforsikret beskæftiget gå 40 pct. ned i disponibel indkomst. ca. 12 pct. af alle ledighedsforsikrede har en lav økonomisk tilskyndelse til at være i arbejde. I 2011 var der ca forsikrede- og ikkeforsikrede personer med en nettokompensationsgrad på 80 pct. og derover, heraf var mere end hver 4. ledig. Ca. hver 3. ledige forsikrede havde en nettokompensationsgrad mellem 80 og 100 pct. og dermed et lavt incitament til at finde et arbejde. Beskæftigelsesgrad, pct. Beskæftigelsesgrad, pct. Pct. Pct Forsikrede Vægtet gennemsnit Nettokompensationsgrad, pct. Ledige forsikrede Alle forsikrede Anm.: Kilde: Nettokompensationsgraden er forholdet mellem den disponible indkomst for en overførelsesindkomstmodtager og en beskæftiget. Figur 3.3 indholder en opgørelse af ca. 1.7 mio ledighedsforsikredes beskæftigelsesgrad fordelt på kompensationsgrad. Den vægtede beskæftigelsesgrad bygger på tal for forsikrede og ikke-forsikrede. Svar på Finansudvalget Alm.del spm. 154 samt egne beregninger. 5 Økonomi- og Indenrigsministeriet - Fordeling og Incitamenter, Side 8 af 14

9 Den negative sammenhæng mellem nettokompensationsgraden og beskæftigesesgraden afspejler først og fremmest en større andel af delåresbeskæftigede (dvs. personer, der er ledige en del af året) og fuldt ledige m.fl. blandt ledighedsforsikrede med relativt høje nettokompensationsgrader. Da beskæftigelsesgraden ikke er nul ved en nettokompensationsgrad på 100 pct. tyder det dermed på, at andre forhold end det økonomiske incitament kan spille en væsentlig rolle for, om en person er i beskæftigelse eller ej. Det gælder blandt andet rådighedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet, følelsen af at bidrage positivt til samfundet samt betydningen og følelsen af at kunne forsørge sig selv. Side 9 af 14

10 4 Reduktion af dagpengeperioden Der har i de senere år i højere grad været et fokus på dagpenge og ledighed. I forbindelse med Genopretningsaftalen (2010) vedtog den siddende regering at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. I udarbejdelsen af Genopretningsaftalen anslog Beskæftigelsesministeriet, at til fuldtidspersoner ville miste retten til dagpenge i år , ved årets udgang havde ca personer opbrugt retten til dagpenge. Beskæftigelsesministeriets beregninger har dermed givet anledning til spørgsmål om effekterne og ikke mindst kvaliteten af Finans- og Beskæftigelsesministeriets beregninger. I maj 2014 havde ca personer opbrugt retten til dagpenge, hvoraf 88 pct. havde overgået til et andet forsørgelsesgrundlag, herunder arbedsmarkedsydelsen og kontanthjælp mv.. Af de ca personer med et ukendt forsørgelsesgrundlag kan det ikke fastslås, hvormange der står uden et forsørgelsgrundlag. Dette kan skyldes, at personer i denne gruppe kan være omfattet af en ægtefælles gensidig forsørgelsespligt eller har valgt, at forlade lønmodtageretilværelsen og er startet som selvstændig. Dagpengeperiodens betydning for hvornår, ledige finder beskæftigelse, ses tydeligt ved at betragte afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse opdelt på ugeniveau. Afgangsraten er et udtryk for den betinget sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. forudsat man er ledig til tiden t. (Det Økonomiske Råd, 2014) finder, at der for de udvalgte ledighedsforløb i hhv og 2011, er en klar sammenhæng mellem udsigten til at opbruge dagpegeretten og afgangsraten optil og efter dagpengeperioden. Gruppen fra 2008 havde i alt 208 ugers dagpengeret, svarende til en 4 års dagpengeperiode. Gruppen fra 2011 havde til sammenligning en dagpengeperiode på 104 uger (2 år). Pct. Pct. 7 7 Under uddannelse 11% 6 Dagp. ophører 6 Dagp. ophører Ukendt 12% Lønnet arbejde 27% Anden offentlig ydelse 50% (4 års dagp.) 2011 (2 års dagp.) Anm.: I kategorien Lønnet arbejde indgår personer der har fået tilkendt et seniorjob, hvilket svare til 7.3 pct. af de i alt ca personer. I figur 4.2 er der anvendt et 6 ugers centreret glidende gennemsnit. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Jobindsats, Det Økonomiske Råd - Dansk Økonomi, efteråret 2014 samt egne beregninger. 6 Jf. AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 464 ( ) Side 10 af 14

11 I 2008 var afgangsraten i starten af ledighedsforløbet på mellem 6-7 pct. hvilket i høj grad skyldes, den underliggende konjunktur, der i perioden gjorde det nemmere for ledige hurtigt at finde beskæftigelse. Sammenlignet var afgangsraten i begyndelsen af ledighedsforløbet for 2011-gruppen på mellem 3-4 pct.. Denne forskel kan tilskrives det overophedet arbejdsmarked i Regeringen nedsatte i juni 2014 en Dagpengekommission, der ved udgangen af 2015 skal komme med forslag til, hvordan dagpengesystemt kan fremtidssikres. Kommissionen består af hhv. fagøkonomer, interesseorganisationer og universitetsprofessorer. Dagbladet Politiken lækkede i sommeren 2015 den endnu ikke færdige rapport fra kommissionen. I rapporten anslås det, at den strukturelle beskæftigelseseffekt af dagpengereformen ligger omkring personer, når reformen er fuldt indfaset. En sammenligning mellem (Det Økonomiske Råd, 2014) og (Smith, 2015) viser, at der kun er mindre forskelle mellem de estimerede adfærdseffekter, som ligger bag DØR s analyse og Dagpengekommissionens analyse. Det Økonomiske Råd har estimeret en strukturel beskæftigelseseffekt på personer, der dermed er personer højere end Dagpengekommissionens bud. Samlet set tyder analyserne på, at det afgørende for den større anslået effekt hos DØR skyldes, at DØR kun har set på første ledighedsforløb indenfor dagpengeperioden, mens Dagpengekommissionen ser på alle ledighedsforløbende. DØR har valgt at tage udgangspunkt i personer i alderen år, mens DPK har fortaget beregninger på de årige. 4.1 Deltagelsesbeslutningen Indretningen af et nyt dagpengesystem påvirker dagpengemodtagernes beslutning om at være i beskæftigelse eller at stå uden for arbejdsmarkedet. Vi har tidligere kigget på den teoretiske tilgang til begrebet ledighed og ufrivillig ledighed, dels forklaret af en klassisk fagforeningsmodel samt en efficienslønsmodel. (Kleven og Kreiner, 2003) finder på baggrund af data fra Danmark og en række OECD lande, en repræsentativ deltagelseselasticitet på mellem -0.2 og Resultaterne fra (Kleven og Kreiner, 2003) ligger til baggrund for Finansministeriets beregninger af deltagelseseffekten ved ændringer i ydelsesniveauer. 7 Virkningen på arbejdsmarkedsdeltagelsen af ændringer i de økonomiske incitamenter kan beregnes efter flere metoder, (Skatteministeriet, 2008) benytter følgende relation som udgangspunkt for beregningerne: P i d i i P i = ε 1 d i i (4.1) P i = P i (ε d i i 1 d i i hvor P i er antallet af personer omfattet af ordning i, i er kompensationsgraden ved at være på ordningen frem for at være i beskæftigelse, ε er deltagelseselasticiten og d i er erhvervsfrekvensen for ordning i s målgruppe. Erhvervsfrekvensen antages i beregningerne at være 76.3 pct. 8 for befolkningen på ordninger, der forudsættes at kunne øge deltagelsen. Deltagelseselasticiteten ε angives her som den procentive ændring i gruppen erhvervsdeltagelse som følge af, at kompensationsgraden ændres med en procent. Udtrykket ε(d/(1 d)) er en afgangselasticitet, der ganget på den procentvise ændring i kompensationsgraden, giver den procentvise afgang fra de forskellige ordninger (herunder dagpengemodtagere). Med udgangspunkt i hhv. (Skatteministeriet, 2008) og (Kleven og Kreiner, 2003) antages det, at deltagelseselasticiteten ε = 0.25, vi får da, at afgangselasticiteten er givet ved /( ) = En reduktion af dagpengenes kompensationsgrad på 10 pct., vil da øge arbejdsmarkedsdeltagelsen ) (4.2) 7 Det bemærkes, at deltagelseselasticiteterne ikke kan bruges til at udregne effekten af skatteændringer, hertil bruger Finansministeriet en elasticitet svarende til Det skal dog bemærkes, at nyere litteratur peger på, at elasticiteten kan være højere. 8 Erhvervsfrekvensen er beregnet som det historiske gennemsnit fra på baggrund af data fra RAS. Side 11 af 14

12 med 8.1 pct.. I 2014 var der registreret fuldtids dagpengemodtagere, en reduktion af dagpengenes kompensationsgrad på 10 pct., vil da få fuldtidspersoner til at forlade dagpengeordningen og søge ordinær beskæftigelse. Deltagelseselasticitet ε Arbejdsmarkedsdeltagelse,, P i Afgangselasticitet,, ( P i /P i ) Anm.: Kilde: Opgørelsen dækker arbejdsløshedsdagpengemodtagere (fuldtidspersoner, bruttoledige) fra Deltagelseselasticiteterne er valgt med udgangspunkt i (Kleven og Kreiner, 2003). Egne beregninger. Dagpengekommissionen har lavet en ligende analyse, hvor de ser på de økonomiske konsekvenser af en ydelsesstigning på 10 pct.. Dagpengekommissionen finder, at en stigning i dagpengesatsen på 10 pct. vil betyde, at antallet af dagpengemodtagere vil stige med personer samt at den offentlige saldo efter adfærd og tilbagekøb permanent vil blive forringet med 2.6 mia. kr.. Den samlede beskæftigelse forventes at blive permanent reduceret med ca personer Dagpengemodtagere Beskæftigede Øvrige Anm.: Kilde: Øvrige dækker over kontanthjælp og andre offentlige overførsler som sygedagpenge, SU samt selvforsørgelse. Dagpengekommissionen - Dagpenemodellen, 2015, Teknisk analyse rapport. Side 12 af 14

13 5 Konklusion Dagpengenes kompensationsgrad spiller en central rolle i strukturerne på det danske arbejdsmarked. Analysen tog udgangspunkt i en hhv. teoretisk og empirisk analyse af sammenhængen mellem dagpengenes kompensationsgrad og den strukturelle ledighed. I den teoretiske analyse, kan den strukturelle ledighed forklares udfra hhv. en fagforeningsmodel og en efficienslønsmodel. I fagforeningsmodellen er den strukturelle ledighed et udtryk for, at fagforeningerne sætter en mindsteløn, mens virksomhederne fastsætter beskæftigelsen. Beskæftigelsen antages at være en funktion af lønnen, hvor virksomhederne efterspørger en højere mængde arbejdeskraft til lave lønninger, men efterspørgslen falder ved en højere mindsteløn. Gabet mellem mindstelønnen og ligevægtstilstanden er udtryk for en ufrivillig arbejdsløshed. I efficienslønsmodellen argumententeres der for, at det for virksomhederne kan betale sig, at give en løn der ligger over markedsniveauet. Dette er et udtryk for, at virksomhederne ligger i konkurrence med hinanden om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, holde på allerede eksisterende medarbejdere. I denne situation vil der igen opstå en ufrivillig ledighed, hvor nogle udbydder deres arbejdskraft, uden at komme i arbejde. I afsnit 3 tages der i første del udgangspunkt i en empiriske analyse af sammenhængen mellem dagpengenes kompensationsgrad budet på et strukturelt ledighedsnuveau. Den empiriske analyse bygger på Danmarks Statistiks makroøkonomiske model ADAM, og tager udgangspunkt i bulw, der er hjælpevariabel i lønrelationen. ADAM-modellen er opbygget efter en klassisk fagforeningsmodel, hvor dagpengesatsen er den eneste alternativløn til en arbejdsindkomst. I 1994 bliver dagpengeperioden begrænset hvilket modellen ikke tager højde for. Den nye kompensationsgrad tager derfor højde for både dagpengenes- og kontanthjælpens kompensationsgrad jf. (Knudsen, 2012). Incitamenter betyder noget for hvor stor en andel af folk som er i beskæftigelse. I dette afsnit undersøges beskæftigelsesfrekvensen for forsikret- og ikke-forsikret ledige i Heraf fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen falder, når kompensationsgraden overstiger 60 pct.. For personer med en kompensationsgrad over 80 pct. er beskæftigelsesgraden omkring 70 pct.. Både Det Økonomiske Råd og Dagpengekommissionen finder en klar sammenhæng, mellem udsigten til at opbruge dagpengeretten og afgangsraten til beskæftigelse optil og efter dagpengeperiodens ophør. Analyser finder på baggrund af (Skatteministeriet, 2008) og (Smith, 2015) at en reduktion af dagpengenes kompensationsgrad på 10 pct. vil øge arbejdsmarkedsdeltagelsen med personer, svarende til en afgangselasticitet på 0.81 pct. ved en ændring i dagpengenes kompensationsgrad på 1 pct.. (Smith, 2015) finder, at en ydelsesstigning på 10 pct. i det første år af dagpengeperioden, vil forringe den offentlige saldo med 2.6 mia. kr. Der er en mindre uenighed om beskæftigelsesvikrningen af dagpengereformen, hvor DØR beregner er en effekt på personer mens Dagpengekommissionen kommer frem til en beskæftigelseseffekt på personer. Dette skyldes, at DØR kun har set på første ledighedsforløb indenfor dagpengeperioden, mens Dagpengekommissionen ser på alle ledighedsforløbende. Side 13 af 14

14 Litteratur Det Økonomiske Råd (2008). Principper i skattepolitik, Dansk Økonomi, efteråret Det Økonomiske Råd (2014). Dagpengesystemet, Dansk Økonomi, efterår Hermansen, M. N. (2014). Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen. Technical report, De Økonomiske Råds Sekretariat. Kleven, H. J. og Kreiner, C. T. (2003). The marginal cost of public funds in oecd countries: Hours of work versus labor force participation.. Knudsen, C. (2012). Knudsen, Christina - Ny relation for den strukturelle ledighed og analyse af en reduceres dagpengeperiode i ADAM.. Larsen, B. (2006). Larsen, Brian - Motivationseffekten af aktivering.. LO (2006). Landsorganisationen i Danmark - Dagpengesystemet, En analyse af dagpengesystemets dækning. Skatteministeriet (2008). Skatternes Økonomiske Virkning. Rapport om StØV, Skatteministeriet. Smith, N. (2015). Dagpengekommissionen - Dagpenemodellen, Teknisk analyse rapport. Side 14 af 14

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 166 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 31. maj 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 166 (Alm. del) af 23. februar 2016

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Dagpengenes kompensationsgrad

Dagpengenes kompensationsgrad Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Britt Gyde Sønnichsen 31. marts 217 Dagpengenes kompensationsgrad Resumé: Dagpengenes kompensationsgrad skaber problemer for lønrelationen i de seneste år,

Læs mere

Forsikring mod ledighed

Forsikring mod ledighed Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen

Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen ( ) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Notat: LO-forslag om højere dagpenge reducerer beskæftigelsen med 7.000 personer og koster 2½ 03-10-2018 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (2123 7952) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

Dagpengereformen 2010: Hvordan gik det?

Dagpengereformen 2010: Hvordan gik det? Dagpengereformen 21: Hvordan gik det? Dagpengereformen fra 21 var en del af Aftalen om genopretning af dansk økonomi og blev vedtaget i juni 21 i Folketinget af den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 13

Fleksibelt arbejdsmarked 13 Fleksibelt arbejdsmarked Hvis danske virksomheder skal være konkurrencedygtige, skal de have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Et fleksibelt dansk arbejdsmarked sikrer, at arbejdskraften let kan finde

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Af Mette Hørdum Larsen Økonom i LO

Af Mette Hørdum Larsen Økonom i LO ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Virksomhedernes muligheder for omstilling og tilpasning af produktionen er afgørende for konkurrenceevnen. Arbejdsmarkedets fleksibilitet er centralt, da det bidrager til, at virksomhederne løbende har

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 Marts 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016

Læs mere

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret

Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske

Læs mere

personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse

personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse 16. personer er ikke i job eller uddannelse og får ikke understøttelse Andelen af personer mellem 16-64 år, som modtager overførselsindkomst, er den laveste i mere end 2 år. Faldet i gruppen er dog ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere?

Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere? Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dan Knudsen 25. september 2017 Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere? Resumé: Lønrelationen overvurderer lønstigningerne i de seneste år. Der kan for det

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder

Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Flere på permanent kontanthjælp vil koste statskassen milliarder Antallet af kontanthjælpsmodtagere er i løbet af krisen steget med over 35.000. En udvikling, der risikerer at koste statskassen milliarder

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet

Krisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på

Læs mere

Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen

Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen Overligger: Servicetjek af Flexicuritymodellen Disruptionrådets sekretariat Januar 18 Servicetjekket af flexicuritymodellen viser, at der på det danske arbejdsmarked stadig er en høj grad af fleksibilitet

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år

Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år Danmark øger arbejdsudbuddet markant de kommende år De kommende år øges arbejdsudbuddet markant i Danmark. Ifølge Finansministeriet bliver arbejdsudbuddet således løftet med ca. 17. personer frem mod 3

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 August 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers juni 2016

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune

1 of 11. Kommunenotat. Syddjurs Kommune 1 of 11 Kommunenotat Kommune 215 2 of 11 Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord. 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk

Over på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk Over 12. på kontanthjælp: Gevinsten fra de gode år er næsten væk På trods af, at den registrerede arbejdsløshed er faldet siden juli 21, er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset. Samlet er der nu over

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen

Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen Regeringen, RV, SF og EL har indgået aftale om 1) et midlertidigt børnetilskud for personer berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen og 2) højere integrationsydelse for forsørgere. Det månedlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsløsheden i januar 2014

Arbejdsløsheden i januar 2014 Arbejdsløsheden i januar 2014 27. februar 2014 Stort men usikkert fald i arbejdsløsheden i januar Arbejdsløsheden faldt med 6.000 fuldtidspersoner i januar til det laveste niveau siden august 2009. Der

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 April 2016 Indhold:

ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 April 2016 Indhold: ARBEJDSMARKEDET Ledighed og Indsats bilag 2 April 2016 Indhold: Arbejdsmarked Ledigheden Lønmodtager beskæftigelsen Efterspørgsel på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Ledighedstal for Randers januar 2016

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR

LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR September 212 LEDIGHEDENS UDVIKLING OG STRUKTUR Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Jørgen Bang-Petersen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31. maj 2014 Arbejdsmarkedsudvalget

Budgetopfølgning pr. 31. maj 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetopfølgning pr. 31. maj 2014 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Oprindeligt Korrigeret Forbrug Forventet Driftsområder (1.000 kr.) budget 2014 budget 2014 pr. 31.05.2014 regnskab 2013 Afvigelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere