Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagpenge og ledighed. Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) 60 68 13 05"

Transkript

1 Resumé Side 1 af 14

2 Indhold 1.1 Principper for ledighedsforsikring Fagforeningsmodel Efficienslønsmodel Ny kompensationsgrad i ADAM Incitamentet til at arbejde Deltagelsesbeslutningen Side 2 af 14

3 1 Indledning Dagpengesystemet spiller en vigtig og helt central rolle i forhold til det danske arbejdsmarked. Sammensætningen af på den ene side et efficient dagpengeniveau, og på den anden side en dækning der ikke resulterer i en lavere fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Risikoen for at miste sit arbejde og blive ledig gør, at mange ønsker at tegne en forsikring, der sikre dem en indkomst såfremt man bliver ledig. Grundlæggende ønsker mange, at undgå en række usikkerheder, og i tilfældet at minimere de hhv. økonomiske og personlige tab som en periode med ledighed kan medføre. Analysen er delt op i tre hovedafsnit. I første afsnit redegøres der for den teoretiske forklaring på ufrivillig ledighed. Den ufrivillige ledighed forklares med udgangspunkt i hhv. en fagforegningsmodel og en efficienslønsmodel. I næste hovedafsnit analyseres ledighed og forklaringen på ledighed empirisk. I første del arbejdes der med ledighedsbegrebet i Danmarks Statistiks makroøkonomiske model ADAM. Dernæst analyseres sammenhængen mellem incitamentet til at være i arbejde og om folk rent faktisk er i arbejde. I sidste hovedafsnit analyseres der på effekterne af at reducere hhv. dagpengeperiode og dagpengesatsen. Der tages primært udgangspunkt i (Det Økonomiske Råd, 2014) og (Smith, 2015). Dernæst analyseres der på deltagelsesblutningen for dagpengemodtagere såfremt kompensationsgraden reduceres. 1.1 Principper for ledighedsforsikring Adverseselectionproblem Som udgangspunkt kan ledighedsforskring varetages af både det private forskringsmarked og som et gode udbudt af det offentlige system. Der kan som følge af asymetrisk information mellem forsikringstager og forskringsgiver opstå en ikke efficient tilstand på markedet. Situationen beskrives som, og forekommer når en forsikringsgiver har mindre information om de potentielle forsikringstagers individuelle ledighedsrisiko end køberne selv. Forsikringsselskabet kan dermed ikke fastsætte en forsikringspræmie der tilsvarer den enkeltes ledighedsrisiko 1. Forsikringsselskabet fastsætter da en præmie svarende til den gennemsnitlige ledighedsrisiko blandt forsikringstagerne. Det må derfor antages, at personer med en relativ høj ledighedsrisiko vælger at forsikre sig, mens personer med en relativ lav ledighedsrisiko i højere grad vil fravælge en forsikring pga. den gennemsnitlige forsikringspræmie ikke afspeljer dennes ledighedsrisiko. Konsekvensen af adverse selection er, at der for de personer med sjældne eller korte ledighedsperioder, vil mangle en god forsikringsdækning. Dette er udfra et samfundsøkonomisk perskpektiv et efficiensproblem. MoralHazardproblem Et centralt og omdiskuteret problem, er tendensen hvor en forsikringsdækning i højere grad reducerer de forsikredes incitament til aktivt af søge efter et job, acceptere et til rådighed stillet job og til at fastholde deres job, når de er i beskæftigede. Dette skyldes at ledighedsforsikringen netop reducerer forskellen mellem at være ledig og i beskæftigelse, og dermed reduceres omkostningerne ved at være ledig. Det er endvidere i praksis umuligt for forsikringsselskaberne at overvåge, hvordan de forsikrede opfører sig. Denne konsekvens af forsikringstagernes adfærd kaldes, og resultatet heraf er, at forsikringsgiver hæver forsikringspræmien som kompensation for moral hazard problemet. Dette medfører at det generelt vil blive dyre at tegne en ledighedsforsikring og markedet bliver derved mindre udbredt ift. samfundets ønske. 1 En forsikring er aktuarisk fair, når det forventet antal indbetalinger svarer til det forventet antal udbetalinger. Side 3 af 14

4 Dog vil en offentlig intervention ikke afhjælpe moral hazard-problematikken i ledighedsforsikring. Det forsøges indvidere i mange lande af afhjælpe dele af problemet, ved at stille krav og føre kontrol med de lediges indsats i jobsøgningen. Lever den ledige ikke op til de gældende krav udløser dette ofte sanktioner som eksempelvis en midlertidig reduktion af ledighedsydelsen. Det er endvidere stadig ikke muligt fuldt ud at sikre, at den ledige har det ønsket aktivitetsniveau i jobsøgningen. Der skal således foretages en lang række overvejelser når man ønkser at indrette et ledighedsforsikringssystem, idet der er et klart trade-off mellem forsikringsdækning og incitamenter. Et højere ydelsesniveau eller en længere ydelsesperiode, reducerer indkomsttabet og forbrugsnedgangen ved ledighed, men trækker samtidig i retning af en mindre intensiv jobsøgning og beskæftigelsesgrad. En ledighedsforsikring skal derfor tage højde for, at de negative incitamenseffekter og ledighedsniveau ikke overstiger de gavnlige effekter af ledighedsforsikringen. Side 4 af 14

5 2 Teoretisk analyse Hvis der i løndannelsen gives anledning til en mindsteløn, er en ligevægtstilstand på arbejdsmarkedet ikke længere en selvfølge, som ellers er tilfældet i den klassiske model. Såfremt nogle ledige sætter deres resavationsløn under mindstelønnen, er ledigheden ikke længere frivillig og der opsår dermed et uønsket ledighedsnivau. I henhold til den økonomiske teori beskrives løndannelse ofte med udgangspunkt i en fagforeningsmodel eller en efficienslønmodel. Begge typer af modeller gennemgås i det efterfølgende. 2.1 Fagforeningsmodel I en klassisk fagforeningsmodel varetages lønmodtagernes interesse af en fagforening, der har til formål at maksimere medlemmernes samlede nytte ved at være medlem af fagforeningen. Nytteværdien påvirkes af forholdet mellem den mindsteløn som fagforeningen sætter og den løn medlemmerne alternativt kunne have fået udbetalt i ledighedsforsikring. Fagforeningen sætter dermed den optimale løn ved at maksimere medlemmernes forventede nytteværdi. I optimum vil marginalnytten af en lønstigning for de beskæftigede medlemmer være lig med marginalnyttetabet for de, som mister beskæftigelse og dermed overgår til ledighedsforsikringen. Fagforningen kan dermed drage nytte af at ofre en højere beskæftigelse for til gengæld at opnå en højere løn for de beskæftigede medlemmer og der opstår dermed en ufrivillig ledighed. Fagforeningen maksimerer medlemmernes samlede nyttefunktion ved egenrådigt, at sætte lønnen under bibetingelse af virksomhedernes efterspørgsel af arbejdskraft. Det antages dermed, at virksomhederne profitmaksimerer. Virksomhederne har i deres beslutningsproblem ikke mulighed for at påvirke lønnen, men har ret til at sætte beskæftigelsen under et givet lønniveau. Virksomhedernes prisfastsættelse sker ud fra en omkostningsfunktion. Forudsat konkurrence på produktionsmarkederne, vil en højere prisfastsættelse betyde en lavere efterspørgsel efter arbejdskraft og dermed lavere beskæftigelse. Da lønniveauet påvirker virksomhedernes omkostninger, er beskæftigelsen en funktion af lønnen. Det antages dermed, at der i lønforhandelingerne mellem fagforeninger og virksomhederne dermed bestemmes et strukturelt ledighedsniveau. 2.2 Efficienslønsmodel I praksis er de enkelte fagforeninger sluttet sammen i et fælles fagforbrund, der forhandler løn med arbejdsgiverorganisationer indenfor samme område. Da fagforeningernes lønforhandlinger sker på et centralt niveau, har de alle indflydelse på mindstelønningerne, som de enkelte virksomheder skal betale. Det kan i mellemtiden for en lang række virksomheder betale sig, at give en løn, der overstiger den overenskomstbestemte mindsteløn. Dette sker fordi virksomhederne ønsker at give medarbejderne et incitament til at være mere effektive, tiltrække kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst for at holde på eksisternde medarbejdere. Såvel den enkelte virksomheds motivation af medarbejrene som virksomhedernes indbyrdes konkurrence om den bedste arbejdskraft medfører en decentral lønglidning, der sætter lønniveauet i den enkelte virksomhed yderligere over mindstelønnen. Dette fænomen kan forklares ved hjælp af efficienslønmodellerne 2. Grundidéen er, at arbejdskraftens produktion måles i effektivitetsenheder. Til en enhed output går der en effektiv enheds arbejdskraft, hvor hver af virksomhedens ansatte har en produktivitet, der antages at vokse i forholdet mellem virksomhedens løn og alternativlønnen samt ved ledighed. En virksomhed antages derfor enten at profitmaksimerer med hensyn til løn og arbejdskraft eller minimere enhedslønomkostningerne (lønomkostninger pr. produceret værdi), hvilket gøres, når en lønstigning på 1 pct. vil få den ansatte til at yde 1 pct. effektivitetsenheder. Denne optimalitetsbetingelse kaldes Solowbetingelsen. 2 Efficiency-wage model blev først introduceret af Alfred Marshall og er senere blevet viderebygget af Robert Solow (1981). Side 5 af 14

6 3 Empirisk analyse 3.1 Ny kompensationsgrad i ADAM Danmarks Statistiks makroøkonomiske model ADAM 3 er opbygget efter en klassisk fagforeningsmodel, hvor dagpengenes kompensationsgrad alene udgør alternativlønnen i tilfælde af ledighed. Ydelsesniveauet er konstant i tilfælde af ledighed, uanset ledighedsperiodens længe og bidrager til at bestemme fagforegningens lønkrav. ADAM er opbygget sådan, at ledigheden på langt sigt vender tilbage til det strukturelle niveau. Den strukturelle ledighed bestemmes ud fra dagpengenes kompensationsgrad. Dagpengenes kompensationsgrad er modelleret som den indeksregulerede gennemsnitlige årlige sats for dagpenge sat ift. gennemsnitslønnen i industrien. Dagpengenes kompensationsgrad er modelleret udfra den gennemsnitlige årlige dagpenge sats ift. gennemsnitslønnen i industrien. Dagpengesats = Tyd Uld Hvoraf Tyd er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge (mio. kr.) og Uld er det samlede antal af dagpengemodtagere (1.000 pers.). = Ha lna (1 tsya) Hvoraf Ha er den årlige aftalte arbejdstid pr. beskæftigede, lna er den gennemsnitlige timeløn for en person ansat i industrien og tsya er arbejdsmarkedsbidragssatsen. Kompensationsgrad = Dagpengesats = Tyd/Uld Ha lna (1 tsya) Det fremgår dermed, at årslønnen for en person ansat i industrien korrigeres for det forhold, at der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsløshedsdagpenge. Anm.: Kilde: Den aftalte arbejdstid Ha er opgjort som (222 arbejdsdage 7.4 timer pr. dag) = timer pr. beskæftigede. Danmarks Statistik, ADAM Jun13. Den gennemsnitlige årlige sats for dagpenge indgår eksogent i modellen, mens lønniveauet i industrien bestemmes endogent. Lønrelationen er i ADAM opbygget som en udvidet Phillipskurve og er vigtig i forhold til at sikre, at modellen når sin langsigtede ligevægt. Som udgangspunkt tager ADAM kun udgangspunkt i dagpengene når kompensationsgraden skal udregnes. Som nævnt beregnes et skøn for den strukrelle ledighed med udgangspunkt i dagpengenes kompensationsgrad, men i takt med at man løbende har reduceret dagpengeperioden tages der ikke højde for, at ledige overgår til bistandsydelser eksempelvis kontanthjælp inden ledighedsperiodens ophør. I praksis var det muligt indtil 1994 at få dagpenge i en ubegrænset periode, men i forbindelse med blev der fastsat en maksimal dagpengeperiode på syv år. Man har i alt reduceret dagpengeperioden til 2 år 4. Det kan derfor forventes at dele af ledig overgår til kontanthjælp inden de når i beskæftigelse. En ny langsigetet ledighed bulw skal derfor tage højde for at efter ADAM: Annual Danish Aggregated Model 4 I forbindelse med Arbejdsmarkedsreformens Del I, II og III reducerede man dagpenge perioden fra syv til fire år. I forbindelse med Genopretningsaftalen (2010) halverede man dagpengeperioden til to år. Reformen blev udskud til januar Side 6 af 14

7 indgår både dagpengene og kontanthjælp i beregningen af kompensationsgraden. ( bulw = β 0 + β 1 btyd (1 d94) + d94 ( Uld btyd + Ulk Ul Ul } {{ } )) btyrka (3.1) Hvoraf er kontanthjælpens kompensationsgrad for en arbejer i industrien er opbygget efter samme princip som dagpengenes kompensationsgrad. Der er indvidere indsat en dummy for 1994 for at korriger for forholdet mellem overgangen fra dagpenge til kontanthjælp i kompensationsgraden før og efter Pct. 60 Pct. 60 Pct. af arbejdsstyrken 16 Pct. af arbejdsstyrken Oprindelige kompensationsgrad Ny Kompensationsgrad Strukturel bruttoledighed Faktisk bruttoledighed Anm.: Kilde: Fra 1990 til 1999 bygger opgørelsen af udgifter til A-dagpenge på tal fra ADAM s Databank. Fra 2000 til 2014 er udgifterne til A-dagpenge opgjort ekskl. Aktiverede dagpengemodtagere. I estimationen af den strukruelle bruttoledighed ses der bort fra personer i støttet beskæftigelse. Den strulkturelle bruttoledighed antages at være tilstanden, hvor ledighedsniveauet følger en stabil pris- og lønudvikling på nogle års sigt. Danmarks Statistik, ADAM, NABP10, NABB10, OFF10, AULAAR, Finansministeriet samt egne beregninger. Fra 1990 til 1994 udgjorde andelen af dagpengemodtagere på ca. 75 pct. af nettoledige. Frem til 2003 stiger andelen af nettoledige dagpengemodtagere til 85 pct., frem mod 2008 falder andelen af nettoledeige dagpengemodtagere til 77 pct., der målt i antal personer er det laveste i 40 år. I 2008 var der i alt nettoledige (1.9 pct. af arbejdsstyrken), heraf var personer dagpengemodtagere. Som følge af reduktionen af dagpengeperioden i 2013 falder andelen af nettoledige dagpengemodtagere til det niveauet fra 1984 til Kontanthjælpens kompensationsgrad for en arbejder i industrien falder kraftigt i perioden 2008 til 2014 fra 47 pct. til 37 pct. hvilket i høj grad ses på den nye kompensationsgrad ift. den oprindelige i ADAM. Man kan som tidligere nævnt ikke bruge ADAMs skøn for den langsigtet ledighed bulw (3.1) som et udtryk eller estimation for den strukturelle ledighed. Dette skyldes, at den strukturelle ledighed ikke kun afhænger af forhandlingerne mellem fagforeninger og virksomheder, men såvel arbejdsstyrke samt demografi. Side 7 af 14

8 3.2 Incitamentet til at arbejde Vi har tidligere påvist, at en reduktion af den gennemsnitlige kompensationsgrad for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere har medført et fald i den strukturelle ledighed. Om hvorvidt en person har incitament til at arbejde afhænger ikke kun af kompensationsgradens størrelse før skat, men i høj grad også af en række tillægsydelser og omkostninger, som er forbundet med at være i arbejde frem for at være på overførselsindkomst. I Finansministeriet og det tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriet benytter man nettokompensationsgraden til at afgøre om hvorvidt en person har et incitament til at være i arbejde. Nettokompensationsgraden afspejler forholdet mellem den disponible indkomst som modtagere af overførselsindkoms i pct. af den disponible indkomst som beskæftiget. Nettokompensationsgraden tager i modsætning til bruttokompensationsgraden højde for transportomkostninger til og fra arbejde, en gradvis reduktion i udvalgte indkomstbestemte overførsler og tillægsydelser samt andre forhold mv. 5 Det er belyst af hhv. danske som internationale studier, at kompensationsgraden spiller en væsentlig rolle for incitamentet til at være i arbejde. Danskerne er overordnet set i høj grad villige til at arbejde, det ses blandt andet af at Danmark i 2014 havde den syvende højeste beskæftigelsesfrekvens blandt EUs medlemslande. For personer med en kompensationsgrad på mellem 0-60 pct. er beskæftigesesfrekvensen omkring 95 pct., hvilket svare til ca ledige personer. For personer med høje kompensationsgrader, svarende til pct., ses det at beskæftigelsesgraden falder til ca. 73 pct., der er dermed stærke indikatorer på, at kompensationsgraden er afgørende for incitamentet til at være i arbejde og om folk rent faktisk er i arbejde. Størstedelen af alle ledighedsforsikrede har et klart incitament til være i arbejde. I gennemsnit vil en ledighedsforsikret beskæftiget gå 40 pct. ned i disponibel indkomst. ca. 12 pct. af alle ledighedsforsikrede har en lav økonomisk tilskyndelse til at være i arbejde. I 2011 var der ca forsikrede- og ikkeforsikrede personer med en nettokompensationsgrad på 80 pct. og derover, heraf var mere end hver 4. ledig. Ca. hver 3. ledige forsikrede havde en nettokompensationsgrad mellem 80 og 100 pct. og dermed et lavt incitament til at finde et arbejde. Beskæftigelsesgrad, pct. Beskæftigelsesgrad, pct. Pct. Pct Forsikrede Vægtet gennemsnit Nettokompensationsgrad, pct. Ledige forsikrede Alle forsikrede Anm.: Kilde: Nettokompensationsgraden er forholdet mellem den disponible indkomst for en overførelsesindkomstmodtager og en beskæftiget. Figur 3.3 indholder en opgørelse af ca. 1.7 mio ledighedsforsikredes beskæftigelsesgrad fordelt på kompensationsgrad. Den vægtede beskæftigelsesgrad bygger på tal for forsikrede og ikke-forsikrede. Svar på Finansudvalget Alm.del spm. 154 samt egne beregninger. 5 Økonomi- og Indenrigsministeriet - Fordeling og Incitamenter, Side 8 af 14

9 Den negative sammenhæng mellem nettokompensationsgraden og beskæftigesesgraden afspejler først og fremmest en større andel af delåresbeskæftigede (dvs. personer, der er ledige en del af året) og fuldt ledige m.fl. blandt ledighedsforsikrede med relativt høje nettokompensationsgrader. Da beskæftigelsesgraden ikke er nul ved en nettokompensationsgrad på 100 pct. tyder det dermed på, at andre forhold end det økonomiske incitament kan spille en væsentlig rolle for, om en person er i beskæftigelse eller ej. Det gælder blandt andet rådighedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet, følelsen af at bidrage positivt til samfundet samt betydningen og følelsen af at kunne forsørge sig selv. Side 9 af 14

10 4 Reduktion af dagpengeperioden Der har i de senere år i højere grad været et fokus på dagpenge og ledighed. I forbindelse med Genopretningsaftalen (2010) vedtog den siddende regering at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. I udarbejdelsen af Genopretningsaftalen anslog Beskæftigelsesministeriet, at til fuldtidspersoner ville miste retten til dagpenge i år , ved årets udgang havde ca personer opbrugt retten til dagpenge. Beskæftigelsesministeriets beregninger har dermed givet anledning til spørgsmål om effekterne og ikke mindst kvaliteten af Finans- og Beskæftigelsesministeriets beregninger. I maj 2014 havde ca personer opbrugt retten til dagpenge, hvoraf 88 pct. havde overgået til et andet forsørgelsesgrundlag, herunder arbedsmarkedsydelsen og kontanthjælp mv.. Af de ca personer med et ukendt forsørgelsesgrundlag kan det ikke fastslås, hvormange der står uden et forsørgelsgrundlag. Dette kan skyldes, at personer i denne gruppe kan være omfattet af en ægtefælles gensidig forsørgelsespligt eller har valgt, at forlade lønmodtageretilværelsen og er startet som selvstændig. Dagpengeperiodens betydning for hvornår, ledige finder beskæftigelse, ses tydeligt ved at betragte afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse opdelt på ugeniveau. Afgangsraten er et udtryk for den betinget sandsynlighed for at komme i beskæftigelse. forudsat man er ledig til tiden t. (Det Økonomiske Råd, 2014) finder, at der for de udvalgte ledighedsforløb i hhv og 2011, er en klar sammenhæng mellem udsigten til at opbruge dagpegeretten og afgangsraten optil og efter dagpengeperioden. Gruppen fra 2008 havde i alt 208 ugers dagpengeret, svarende til en 4 års dagpengeperiode. Gruppen fra 2011 havde til sammenligning en dagpengeperiode på 104 uger (2 år). Pct. Pct. 7 7 Under uddannelse 11% 6 Dagp. ophører 6 Dagp. ophører Ukendt 12% Lønnet arbejde 27% Anden offentlig ydelse 50% (4 års dagp.) 2011 (2 års dagp.) Anm.: I kategorien Lønnet arbejde indgår personer der har fået tilkendt et seniorjob, hvilket svare til 7.3 pct. af de i alt ca personer. I figur 4.2 er der anvendt et 6 ugers centreret glidende gennemsnit. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Jobindsats, Det Økonomiske Råd - Dansk Økonomi, efteråret 2014 samt egne beregninger. 6 Jf. AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 464 ( ) Side 10 af 14

11 I 2008 var afgangsraten i starten af ledighedsforløbet på mellem 6-7 pct. hvilket i høj grad skyldes, den underliggende konjunktur, der i perioden gjorde det nemmere for ledige hurtigt at finde beskæftigelse. Sammenlignet var afgangsraten i begyndelsen af ledighedsforløbet for 2011-gruppen på mellem 3-4 pct.. Denne forskel kan tilskrives det overophedet arbejdsmarked i Regeringen nedsatte i juni 2014 en Dagpengekommission, der ved udgangen af 2015 skal komme med forslag til, hvordan dagpengesystemt kan fremtidssikres. Kommissionen består af hhv. fagøkonomer, interesseorganisationer og universitetsprofessorer. Dagbladet Politiken lækkede i sommeren 2015 den endnu ikke færdige rapport fra kommissionen. I rapporten anslås det, at den strukturelle beskæftigelseseffekt af dagpengereformen ligger omkring personer, når reformen er fuldt indfaset. En sammenligning mellem (Det Økonomiske Råd, 2014) og (Smith, 2015) viser, at der kun er mindre forskelle mellem de estimerede adfærdseffekter, som ligger bag DØR s analyse og Dagpengekommissionens analyse. Det Økonomiske Råd har estimeret en strukturel beskæftigelseseffekt på personer, der dermed er personer højere end Dagpengekommissionens bud. Samlet set tyder analyserne på, at det afgørende for den større anslået effekt hos DØR skyldes, at DØR kun har set på første ledighedsforløb indenfor dagpengeperioden, mens Dagpengekommissionen ser på alle ledighedsforløbende. DØR har valgt at tage udgangspunkt i personer i alderen år, mens DPK har fortaget beregninger på de årige. 4.1 Deltagelsesbeslutningen Indretningen af et nyt dagpengesystem påvirker dagpengemodtagernes beslutning om at være i beskæftigelse eller at stå uden for arbejdsmarkedet. Vi har tidligere kigget på den teoretiske tilgang til begrebet ledighed og ufrivillig ledighed, dels forklaret af en klassisk fagforeningsmodel samt en efficienslønsmodel. (Kleven og Kreiner, 2003) finder på baggrund af data fra Danmark og en række OECD lande, en repræsentativ deltagelseselasticitet på mellem -0.2 og Resultaterne fra (Kleven og Kreiner, 2003) ligger til baggrund for Finansministeriets beregninger af deltagelseseffekten ved ændringer i ydelsesniveauer. 7 Virkningen på arbejdsmarkedsdeltagelsen af ændringer i de økonomiske incitamenter kan beregnes efter flere metoder, (Skatteministeriet, 2008) benytter følgende relation som udgangspunkt for beregningerne: P i d i i P i = ε 1 d i i (4.1) P i = P i (ε d i i 1 d i i hvor P i er antallet af personer omfattet af ordning i, i er kompensationsgraden ved at være på ordningen frem for at være i beskæftigelse, ε er deltagelseselasticiten og d i er erhvervsfrekvensen for ordning i s målgruppe. Erhvervsfrekvensen antages i beregningerne at være 76.3 pct. 8 for befolkningen på ordninger, der forudsættes at kunne øge deltagelsen. Deltagelseselasticiteten ε angives her som den procentive ændring i gruppen erhvervsdeltagelse som følge af, at kompensationsgraden ændres med en procent. Udtrykket ε(d/(1 d)) er en afgangselasticitet, der ganget på den procentvise ændring i kompensationsgraden, giver den procentvise afgang fra de forskellige ordninger (herunder dagpengemodtagere). Med udgangspunkt i hhv. (Skatteministeriet, 2008) og (Kleven og Kreiner, 2003) antages det, at deltagelseselasticiteten ε = 0.25, vi får da, at afgangselasticiteten er givet ved /( ) = En reduktion af dagpengenes kompensationsgrad på 10 pct., vil da øge arbejdsmarkedsdeltagelsen ) (4.2) 7 Det bemærkes, at deltagelseselasticiteterne ikke kan bruges til at udregne effekten af skatteændringer, hertil bruger Finansministeriet en elasticitet svarende til Det skal dog bemærkes, at nyere litteratur peger på, at elasticiteten kan være højere. 8 Erhvervsfrekvensen er beregnet som det historiske gennemsnit fra på baggrund af data fra RAS. Side 11 af 14

12 med 8.1 pct.. I 2014 var der registreret fuldtids dagpengemodtagere, en reduktion af dagpengenes kompensationsgrad på 10 pct., vil da få fuldtidspersoner til at forlade dagpengeordningen og søge ordinær beskæftigelse. Deltagelseselasticitet ε Arbejdsmarkedsdeltagelse,, P i Afgangselasticitet,, ( P i /P i ) Anm.: Kilde: Opgørelsen dækker arbejdsløshedsdagpengemodtagere (fuldtidspersoner, bruttoledige) fra Deltagelseselasticiteterne er valgt med udgangspunkt i (Kleven og Kreiner, 2003). Egne beregninger. Dagpengekommissionen har lavet en ligende analyse, hvor de ser på de økonomiske konsekvenser af en ydelsesstigning på 10 pct.. Dagpengekommissionen finder, at en stigning i dagpengesatsen på 10 pct. vil betyde, at antallet af dagpengemodtagere vil stige med personer samt at den offentlige saldo efter adfærd og tilbagekøb permanent vil blive forringet med 2.6 mia. kr.. Den samlede beskæftigelse forventes at blive permanent reduceret med ca personer Dagpengemodtagere Beskæftigede Øvrige Anm.: Kilde: Øvrige dækker over kontanthjælp og andre offentlige overførsler som sygedagpenge, SU samt selvforsørgelse. Dagpengekommissionen - Dagpenemodellen, 2015, Teknisk analyse rapport. Side 12 af 14

13 5 Konklusion Dagpengenes kompensationsgrad spiller en central rolle i strukturerne på det danske arbejdsmarked. Analysen tog udgangspunkt i en hhv. teoretisk og empirisk analyse af sammenhængen mellem dagpengenes kompensationsgrad og den strukturelle ledighed. I den teoretiske analyse, kan den strukturelle ledighed forklares udfra hhv. en fagforeningsmodel og en efficienslønsmodel. I fagforeningsmodellen er den strukturelle ledighed et udtryk for, at fagforeningerne sætter en mindsteløn, mens virksomhederne fastsætter beskæftigelsen. Beskæftigelsen antages at være en funktion af lønnen, hvor virksomhederne efterspørger en højere mængde arbejdeskraft til lave lønninger, men efterspørgslen falder ved en højere mindsteløn. Gabet mellem mindstelønnen og ligevægtstilstanden er udtryk for en ufrivillig arbejdsløshed. I efficienslønsmodellen argumententeres der for, at det for virksomhederne kan betale sig, at give en løn der ligger over markedsniveauet. Dette er et udtryk for, at virksomhederne ligger i konkurrence med hinanden om at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, holde på allerede eksisterende medarbejdere. I denne situation vil der igen opstå en ufrivillig ledighed, hvor nogle udbydder deres arbejdskraft, uden at komme i arbejde. I afsnit 3 tages der i første del udgangspunkt i en empiriske analyse af sammenhængen mellem dagpengenes kompensationsgrad budet på et strukturelt ledighedsnuveau. Den empiriske analyse bygger på Danmarks Statistiks makroøkonomiske model ADAM, og tager udgangspunkt i bulw, der er hjælpevariabel i lønrelationen. ADAM-modellen er opbygget efter en klassisk fagforeningsmodel, hvor dagpengesatsen er den eneste alternativløn til en arbejdsindkomst. I 1994 bliver dagpengeperioden begrænset hvilket modellen ikke tager højde for. Den nye kompensationsgrad tager derfor højde for både dagpengenes- og kontanthjælpens kompensationsgrad jf. (Knudsen, 2012). Incitamenter betyder noget for hvor stor en andel af folk som er i beskæftigelse. I dette afsnit undersøges beskæftigelsesfrekvensen for forsikret- og ikke-forsikret ledige i Heraf fremgår det, at beskæftigelsesfrekvensen falder, når kompensationsgraden overstiger 60 pct.. For personer med en kompensationsgrad over 80 pct. er beskæftigelsesgraden omkring 70 pct.. Både Det Økonomiske Råd og Dagpengekommissionen finder en klar sammenhæng, mellem udsigten til at opbruge dagpengeretten og afgangsraten til beskæftigelse optil og efter dagpengeperiodens ophør. Analyser finder på baggrund af (Skatteministeriet, 2008) og (Smith, 2015) at en reduktion af dagpengenes kompensationsgrad på 10 pct. vil øge arbejdsmarkedsdeltagelsen med personer, svarende til en afgangselasticitet på 0.81 pct. ved en ændring i dagpengenes kompensationsgrad på 1 pct.. (Smith, 2015) finder, at en ydelsesstigning på 10 pct. i det første år af dagpengeperioden, vil forringe den offentlige saldo med 2.6 mia. kr. Der er en mindre uenighed om beskæftigelsesvikrningen af dagpengereformen, hvor DØR beregner er en effekt på personer mens Dagpengekommissionen kommer frem til en beskæftigelseseffekt på personer. Dette skyldes, at DØR kun har set på første ledighedsforløb indenfor dagpengeperioden, mens Dagpengekommissionen ser på alle ledighedsforløbende. Side 13 af 14

14 Litteratur Det Økonomiske Råd (2008). Principper i skattepolitik, Dansk Økonomi, efteråret Det Økonomiske Råd (2014). Dagpengesystemet, Dansk Økonomi, efterår Hermansen, M. N. (2014). Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen. Technical report, De Økonomiske Råds Sekretariat. Kleven, H. J. og Kreiner, C. T. (2003). The marginal cost of public funds in oecd countries: Hours of work versus labor force participation.. Knudsen, C. (2012). Knudsen, Christina - Ny relation for den strukturelle ledighed og analyse af en reduceres dagpengeperiode i ADAM.. Larsen, B. (2006). Larsen, Brian - Motivationseffekten af aktivering.. LO (2006). Landsorganisationen i Danmark - Dagpengesystemet, En analyse af dagpengesystemets dækning. Skatteministeriet (2008). Skatternes Økonomiske Virkning. Rapport om StØV, Skatteministeriet. Smith, N. (2015). Dagpengekommissionen - Dagpenemodellen, Teknisk analyse rapport. Side 14 af 14

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Analyse 19. september 2013

Analyse 19. september 2013 1. september 1 Dagpengereformen virker - status efter et halvt år Der har været meget fokus på de personer, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det er en

Læs mere

Personer på særlig uddannelsesydelse

Personer på særlig uddannelsesydelse Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 17, 28. maj Personer på særlig uddannelsesydelse, side 1 Arbejdsmarkedsstatus efter opbrugt dagpengeret, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Analyse 30. november 2014

Analyse 30. november 2014 . november Ca.. personer skønnes at opbruge deres dagpengeret i Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men vil antallet af dagpengemodtagere,

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag 2016 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget 2016 p/l 1000. kr Regnskab 2014 Budget 2015 Budgetforslag 2016 Forsørgelse: Budgetgaranti ikke rammebelagt: Kontanthjælp til udlændinge

Læs mere

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk

Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk Nr. 20, 12. september 2014 Målinger om uddannelseshjælp på Jobindsats.dk, side 1 Ny måling vedr. arbejdsmarkedsydelser, side 3 Nyt på Jobindsats.dk, side 5 Nøgletal, side 7 Målinger om uddannelseshjælp

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med juli 2015 2. september 2015 1 Michel Klos jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Skattenedslag til 64-årige i arbejde

Skattenedslag til 64-årige i arbejde Skattenedslag til 64-årige i arbejde Med den gode beskæftigelsessituation er der brug for alle på arbejdsmarkedet. Ikke mindst de erfarne kræfter blandt seniorerne. Imidlertid vælger mange seniorer at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6

MAKROØKONOMI. Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: 1. årsprøve, 2. semester. Forelæsning 6. Ligevægtsarbejdsløshed. Pensum: Mankiw kapitel 6 Arbejdsmarkedet i basale klassiske model: MAKROØKONOMI 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 6 Ligevægtsarbejdsløshed Pensum: Mankiw kapitel 6 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Reallønnen

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 Indhold: Ugens tema I Finanslovsudspil med flere investeringer Ugens tema II Regeringen forventer økonomisk fremgang i løbet af 2. halvår 2013 Ugens analyse Ledigheden

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet

Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Effektstyring på arbejdsmarkedsområdet Kvartalsvis opfølgning på investering i selvforsørgelse Resultatrapport 3/2014 Indledende kommentarer Hermed følger den tredje resultatrapport for effektstyring på

Læs mere

Er der tegn på skjult ledighed?

Er der tegn på skjult ledighed? Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:

Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé: Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk

Overblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?

Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk? Nr. 19, 6. januar 2014 Hvorfor sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk?, side 1 Nye sammenligningsgrundlag på Jobindsats.dk, side 3 Nyt besparelsespotentiale sætter tal på jobcentrets indsats, side 5 Nyt

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen.

Indslaget er på hjemmesiden annonceret under overskriften: Flere ledige var ligefrem en forudsætning for dagpengereformen. Forudsætning for dagpengereformen. Det følgende er en afskrift af P1 Orientering, fredag den 2. november 2012, kl. 16.09 17.00. Det konkrete indslag blev bragt 16.44, jf. DR s hjemmeside. Indslaget er

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

OKTOBER 2015 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET

OKTOBER 2015 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET OKTOBER 21 DAGPENGEMODELLEN TEKNISK ANALYSERAPPORT DAGPENGEKOMMISSIONEN SEKRETARIATET Figur 1.1 Oversigt over dagpengemodellen Individniveau Makroniveau Persondata Regler og satser Statisk dagpengemodel

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 15. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 15. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere