1. INDLEDNING Vision og formål Baggrund og proces MÅLSÆTNING OG INDHOLD SUCCESKRITERIER FOR BOLIVVEJLE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. INDLEDNING... 1 1.1 Vision og formål... 2 1.2 Baggrund og proces... 2 2. MÅLSÆTNING OG INDHOLD... 4 3. SUCCESKRITERIER FOR BOLIVVEJLE..."

Transkript

1

2 Side i 1. INDLEDNING Vision og formål Baggrund og proces MÅLSÆTNING OG INDHOLD SUCCESKRITERIER FOR BOLIVVEJLE ORGANISERINGEN I DAG Projekt Byen i Balance Boligpolitisk gruppe Byudvalget Styregrupperne på Nørremarken og i Løget Projektkoordinatorer (beboerrådgiverne) Styregruppe for helhedsplanen i Løget Styregruppe for helhedsplanen i Finlandsparken ORGANISERINGEN I FREMTIDEN Det fælles udgangspunkt Hvorfor en ny organisering? BolivVejle organisationsdiagram Det boligpolitiske udvalg Forum for Koordination og Udvikling Fællessekretariatet De fire temagrupper Boligjuridisk temagruppe Boligteknisk temagruppe: Særlige indsatser temagruppe Det boligsociale område TRE EKSEMPLER PÅ CASES Case 1: Den nye styringsdialog Case 2: Beboersammensætningen Case 3: Udvikling af best practice for hærværksforebyggelse FORANKRING OG EVALUERING TIDSPLAN BUDGET Finansieringsforslag: Ansøgningen er udarbejdet af Arbejdsgruppen Boliv med medlemmer fra kommune og boligorganisationer samt i samarbejde med NIRAS konsulenter.

3 Side 1 1. INDLEDNING I forlængelse af den foreløbige udmelding fra Landsbyggefonden følger her en revideret ansøgning for den fælles platform BolivVejle. Den oprindelige ansøgning fra oktober 2007 er blevet adskilt i to dele, hvoraf del 1 om videreførelse af de to beboerrådgivningsordninger er indsendt i en særskilt ansøgning til Landsbyggefonden i december Ansøgningen medsendes på ny, idet det kan oplyses, at den indgår som tillæg til helhedsplanerne i henholdsvis Finlandsparken og Løget, hvor den er indarbejdet i budgetterne. Del 2, som er nærværende ansøgning, omhandler BolivVejle inkl. oprettelse af et nyt fællessekretariat. BolivVejle er udtryk for en reorganisering af samarbejdet mellem boligorganisationerne i Vejle og Vejle Kommune med henblik på at opnå en bedre effekt af det fælles arbejde og få styrket den strategiske vinkel. BolivVejle tager udgangspunkt i et gensidigt ønske om et øget samarbejde boligorganisationer imellem og mellem boligorganisationerne og Vejle Kommune. Som elementer i opbygningen af BolivVejle indgår etableringen af et nyt Fællessekretariat og forlængelse af beboerrådgivningsordningerne i Løget og på Nørremarken. Boligorganisationerne og Vejle Kommune har erfaringen og kræfterne til at stå sammen om en fornyelse af indsatsen bredt set. Det er med BolivVejle lykkedes at skabe en platform for en indsats, der retter sig mod de store afdelinger i Vejle By, som er med på listen over udsatte boligområder i Danmark, og som samtidig er en platform for en indsats, der retter sig mod de mindre afdelinger i landområderne områder hvor omdannelser og evt. en nytænkning i placeringen af de almene boliger i landområderne kan være temaer i årene fremover. De ansvarlige parter BolivVejle er en ny platform for det boligsociale og boligpolitiske arbejde i Vejle kommune. Partnerne bag ansøgningen er boligorganisationerne i Vejle kommune med AAB, Østerbo, boligorganisationerne i Lejerbo, boligorganisationerne i Domea, boligforeningen Give, boligforeningen Grejsdalen og Jelling Boligselskab samt Vejle Kommune. BolivVejle går på tværs af alle boligorganisationernes boligområder og dækker dermed hele Vejle kommune.

4 Side Vision og formål Visionen med BolivVejle er, at boligorganisationerne og Vejle Kommune indgår i et tæt og forpligtende samarbejde. Et samarbejde, hvor Vejle Kommune tager aktiv del i udviklingen af den almene sektor, og hvor udviklingen samtidig tænkes ind i den samlede boligsociale og boligpolitiske situation. Boligorganisationernes rolle ændres i højere grad fra at være konkurrerende på det almene boligmarked til en situation, hvor de samarbejder på tværs og samarbejder med Vejle Kommune. Det overordnede formål er at få skabt et samarbejde, der på den ene side sikrer en kontinuerlig opsamling af viden og erfaringer og på den anden side sikrer plads til nytænkning og innovation inden for hele det almene boligområde i Vejle kommune. Målet er at skabe en hel kommune i balance. 1.2 Baggrund og proces Vejle kommune er med kommunesammenlægningen blevet landets 6. største kommune, og det er nødvendigt at sætte særlig fokus på og faste rammer for samarbejdet, da kommunen geografisk og organisatorisk er så stor, at information, videndeling og koordination kræver nytænkning. Derudover har Udvalget om den fremtidige styring af den almene sektor i 2008 udgivet rapporten: Den almene boligsektors styring. Rapporten behandler blandt andet, hvorledes styringen af den almene sektor kan flyttes fra statslig detailregulering til fastsættelse af overordnede mål, der udmøntes i konkrete aftaler mellem kommune og boligorganisationerne. Det betyder, at koordinering og godt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer om muligt bliver endnu vigtigere i fremtiden. BolivVejle tager følgelig også sit afsæt i rapportens anbefalinger. Der er på denne måde mange årsager til, at det netop er nu, boligorganisationerne og Vejle Kommune vælger at tage det store skridt, som er beskrevet i denne ansøgning. I nedenstående opridses flere af de overvejelser, der har ført frem til at tænke helt nyt, hvad angår indhold, indsats og organisering. Arbejdet med det boligsociale område har over årene ændret sig fra at være meget lokalt forankret til i højere grad at indeholde både tværfaglige og tværgeografiske indsatser. Dette har som helhed styrket indsatsen, fordi det lægger op til en mere helhedsorienteret indsats, men samtidig stiller det også større krav til koordinering, samarbejde og sammenhæng mellem boligområder og lokalsamfund (se pkt. 4 Organiseringen af den boligsociale og boligpolitiske indsats i dag). Udviklingen i det lokale arbejde sammenholdt med de centrale

5 Side 3 udmeldinger i blandt andet styring af den almene sektor gør det således vigtigt at have fokus på helhedsbetragtninger og samarbejdet mellem kommune og boligorganisationer. Projekt Byen i Balance udløber ved udgangen af 2009, og Byudvalget pr. 31. december 2008, og dermed de to beboerrådgivningsordninger i Løget og på Nørremarken. Det betyder, at der allerede på nuværende tidspunkt skal tages stilling til, hvordan de rigtig gode erfaringer fra Byen i Balance og Byudvalget kan videreføres og videreudvikles, ligesom der skal tages stilling til forlængelsen af den indsats, som beboerrådgiverne har stået for i de to delområder af Vejle by. I Finlandsparken og Løget (begge AAB) er der vedtaget helhedsplaner, som omhandler en målrettet boligsocial og en bygningsmæssig indsats fra 2008 til I begge områder er der ansat projektledere til at gennemføre helhedsplanerne, og de har brug for sparring om mål og succeskriterier, ligesom der er brug for en struktureret opsamling af viden og metoder på tværs af begge områder til brug for læring og evt. udbredelse i andre områder af Vejle kommune. Alt dette har ført til overvejelser om, hvordan den boligpolitiske og boligsociale indsats bedst muligt løses i en sammenhængende og gennemsigtig struktur med plads til fornyelse og innovation i den indsats, der skal gennemføres i fremtidens Vejle kommune. I løbet af 2008 har boligorganisationerne og Vejle Kommune haft en proces omkring den foreliggende BolivVejle-ansøgning. Processen har lagt vægt på at inddrage relevante aktører og samarbejdspartnere på alle niveauer for at sikre, at den endelige ansøgning bygger på de faktiske behov og ønsker hos både boligorganisationerne, beboerne og kommunale repræsentanter. Det har ligeledes været et vigtigt led i processen at sikre, at alle følte ejerskab i forhold til både proces og ansøgning, hvorfor fælles fodslag og dialog har været højt prioriteret.

6 Side 4 2. MÅLSÆTNING OG INDHOLD Målsætningen er at etablere et formelt og aktivt samarbejde mellem boligorganisationerne og Vejle Kommune både politisk og administrativt i en ny og sammenhængende organisation, der dækker hele Vejle kommune, og som kan løfte både det boligsociale og det boligpolitiske område. Den nye enhedsorganisation skal løfte alt lige fra de politiske, strategiske og udviklingsorienterede opgaver til de koordinerende og udførende opgaver. Som nævnt er platformen BolivVejle og den nye organisering rettet mod alle boligorganisationerne og hele Vejle kommune, men i opstartfasen vil der naturligt være størst fokus på de initiativer, der allerede er sat i gang, eller som er på vej til at blive sat i gang, eksempelvis helhedsplanerne for Løget og Finlandsparken/AAB, Byudvalget samt Byen i Balance. Der vil naturligvis være et fokus på en fælles proces omkring opstarten og på beboerinddragelse og det brede ejerskab. Som et nyt omdrejningspunkt i den fremtidige organisation skal der oprettes et Fællessekretariat, som får det administrative ansvar for at opsamle og omsætte nuværende og ny viden til politiske og strategiske oplæg, der kan danne baggrund for en videreudvikling af hele indsatsen på boligområdet i Vejle kommune. Fællessekretariatet skal oprettes som en sekretariatsfunktion, der er fælles for boligorganisationerne og Vejle Kommune. Nedenfor gennemgås kort tanker omkring indholdet, som skal understøtte formål, vision og målsætning. Indholdet udfoldes yderligere under gennemgangen af den fremtidige organisering (afsnit 4). Overordnet skal den nye platform BolivVejle: Sikre en samordnet og koordineret boligsocial og boligpolitisk indsats Sikre den politiske dialog mellem boligorganisationerne og Vejle Kommune om den almene sektors udvikling og rolle i forhold til den kommunale boligpolitik Sikre fælles diskussioner, koordinering, dialog og fast etableret samarbejde mellem boligorganisationerne og Vejle Kommune

7 Side 5 Være indgangen til gensidig kontakt mellem kommune og boligorganisationer Sikre en fleksibel og handlekraftig organisation, der bygger på tværfaglighed i opgaveløsningen Sikre generel erfaringsudveksling via opsamling af viden og erfaringer, der kan omsættes til nye målrettede initiativer på boligområdet Sikre et tæt og dagligt administrativt samarbejde mellem boligorganisationerne og Vejle Kommune, bl.a. via brugen af de velfungerende lokale netværk Sikre den helhedsorienterede tilgang til udviklingen af boligområder Sikre en fælles udvikling i forhold til den fremtidige tilsynsrolle Danne ramme om udviklingen af en plan for mål- og rammestyring i forhold til styring af den almene sektor Mere konkret skal den nye platform BolivVejle også: Sikre at der bygges videre på de metoder, man i Vejle Kommune har gode erfaringer med bl.a. gennem Byen i Balance og Byudvalget, for eksempel med involvering af beboere og lokalområder i udviklings- og forandringsprocesser Sikre en sparring med projektledere, opsamling af viden, metoder m.v. fra de to helhedsplaner i Finlandsparken og Løget Følge og analysere udviklingen i den almene sektor lokalt, regionalt og nationalt, bl.a. med henblik på at forebygge negative udviklingstendenser Være primus motor i fælles PR-fremstød Sikre fokus på fælles metodeudvikling gennem afholdelse af temadage, kursusdage m.m. Sikre erfaringsdeling på det boligsociale område med henblik på at skabe gode og trygge boligområder Sikre løbende evaluering af arbejdet Sikre, at der udarbejdes fælles oplæg og forslag til indsatsområder af boligsocial og politisk karakter

8 Side 6 3. SUCCESKRITERIER FOR BOLIVVEJLE Det er vigtigt, at der fra starten er nogle klare succeskriterier i forhold til Boliv- Vejle-samarbejdet, men det er også vigtigt, at deltagerne og de ansatte i Boliv- Vejle er med til at definere disse løbende, således at det brede ejerskab sikres og samtidig for at være sikre på, at succeskriterierne hele tiden er aktuelle. Organiseringen BolivVejle er født dels for at løfte både det boligpolitiske og boligsociale arbejde, dels for at få konkrete erfaringer med, hvordan arbejdet bygges mest hensigtsmæssigt op. Det endegyldige mål er at skabe en by i balance. Derfor opstilles følgende succeskriterier: Gennem BolivVejle skabes en platform for det boligsociale og boligpolitiske arbejde, der er levedygtigt efter år 2012 Alle parter i BolivVejle oplever, at outputtet af BolivVejle står mål med de ressourcer, der bruges Som nævnt i indledningen er et andet mål med BolivVejle at få styrket den strategiske vinkel i arbejdet og at opnå en bedre effekt. Derfor opstilles følgende succeskriterier: I BolivVejle udarbejdes en fælles mål- og rammestyringsmodel, som er tilpasset den almene boligsektors styring I BolivVejle udarbejdes fælles politikker og aftaler for fleksibel og kombineret udlejning, tomgangsleje og genhusning på tværs af boligorganisationer. Hvis der er behov, vil vi også udarbejde fælles politikker for anvisningsretten Med BolivVejle opnås større sammenhæng og koordinering i forhold til arbejde og resultater i helhedsplanerne En del af formålet med BolivVejle er at sikre, at der sker en kontinuerlig opsamling af viden og erfaringer. Derfor opstilles følgende succeskriterier:

9 Side 7 Der udarbejdes samlede evalueringer af den boligsociale indsats i områderne Der udarbejdes en formidlingsstrategi, der sikrer, at der sker en systematisk videndeling ud over referater Der foretages årlige evalueringer af arbejdet og eventuelle ændringer foretages på baggrund af evalueringen Erfaringerne fra det hidtidige arbejde i Vejle har vist, at det er særlig vigtigt at involvere alle deltagere i definitionen af løbende mål og metoder. Derfor opstilles følgende succeskriterier: I år 1 udarbejder alle temagrupper, boligpolitiske udvalg, forum for koordination og udvikling samt fællessekretariatet mål og succeskriterier for deres arbejde. Disse evalueres og tilrettes årligt

10 Side 8 4. ORGANISERINGEN I DAG Arbejdet med det boligsociale område har over årene ændret sig fra at være meget lokalt forankret til i højere grad at indeholde både tværfaglige og tværgeografisk indsatser. Dette har som helhed styrket indsatsen, fordi det lægger op til en mere helhedsorienteret indsats, men det stiller også større krav til koordineringen og samarbejdet. Den nuværende organisering bærer præg af, at mange aktører og organisationer deltager i arbejdet, og det må konstateres, at der er et vist overlap i opgaveløsningen på tværs af de forskellige organiseringer et overlap, der kan medføre forvirring og træghed blandt både professionelle og beboere. Den nuværende organisering kan illustreres således:

11 Side 9 Ud over den formelle organisering, som er vist i ovenstående diagram, er der i det daglige arbejde involveret mange andre personer/funktioner i samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunen, f.eks. SSP-medarbejdere, sundhedsplejersker, familierådgivere, personer med ansvar for en fremskudt beskæftigelsesindsats, personer med ansvar for affaldshåndteringen etc. 4.1 Projekt Byen i Balance Byen i Balance er et forsøgsprojekt, der tager udgangspunkt i de eksisterende institutioner, organisationer, foreninger og netværk på Nørremarken i Vejle. Herudfra har projektet udviklet nye metoder til at arbejde på tværs, så Nørremarken kan udvikles til en bydel med plads til forskellighed, udvikling og sameksistens. Af helt konkrete resultater kan nævnes: Etablering af et samarbejde med AAB, Lejerbo og Østerbo om igangsættelse af fleksible udlejningsregler startet op i januar 2006 og efterfølgende udbredt til hele Vejle by Nørremarken i Farver et samarbejdsforum mellem de tre boligselskaber på Nørremarken og Byen i Balance/Vejle Kommune. Et samarbejde der bl.a. har involveret mange borgere fra boligselskabernes bebyggelser om fælles tilgange til indretningen af udearealerne på Nørremarken. Samarbejdet er specielt, da det er borgerstyret og tager udgangspunkt i en anerkendende og ressourcebaseret tilgang til udearealerne Byen i Balance har i intenst arbejdet med den ressourcebaserede tilgang til Nørremarken og borgerne (ABCD-metoden). Velfærdsministeriet udgav i marts 2008 en bog skrevet af medarbejderne i Byen i Balance. Bogen er udgivet som inspiration for andre boligområder i Danmark Uddannet borgere til kulturbærere i lokalområdet. Borgerne involveres i en anerkendende tilgang til Nørremarken og dermed den enkelte borgers aktie i udviklingen af deres lokalområde Byen i Balance modtog i oktober 2007 Integrationsprisen i kategorien Myndighed Som bilag til ansøgningen vedlægges samarbejdsaftale med Byen i Balance, som lægger op til drøftelser i 2009 om hvordan, dette projekt bedst muligt indgår i organiseringen af den samlede indsats.

12 Side Boligpolitisk gruppe Boligpolitisk gruppe blev etableret i forbindelse med kommunesammenlægningen som en mødekreds mellem repræsentanter fra Byrådet i Vejle Kommune og alle boligorganisationerne med en repræsentant fra hovedbestyrelsen og en repræsentant fra forretningsførelsen. Den konkrete anledning var spørgsmålet om fortsættelse af politisk repræsentation i boligorganisationernes bestyrelser. Vejle Kommune tog på denne baggrund initiativ til et møde med det formål at starte arbejdet med at finde en form og model for fremtidig dialog og samarbejde på politisk og administrativt niveau mellem kommunen og boligorganisationerne. Planen var at få nedsat en administrativ arbejdsgruppe under den boligpolitiske gruppe bestående af medarbejdere fra Vejle Kommune og fra boligorganisationerne til at forberede dette arbejde. Den boligpolitiske gruppe har indtil nu afholdt et møde og en studietur til Gellerupparken. Der er stadig politisk repræsentation tilbage i nogle af boligorganisationernes bestyrelser indtil udgangen af indeværende byrådsperiode. Boligpolitisk gruppe er forløberen til BolivVejleprocessen. 4.3 Byudvalget Byudvalget i Vejle er et samarbejde mellem Vejle Kommune og boligorganisationerne i Vejle, som har eksisteret siden Byudvalget har et boligsocialt fokus. Byudvalget er overordnet ansvarlig for Byudvalgsarbejdet i forhold til Landsbyggefondens bevilling og boligforeningers/vejle Kommunes tilskud til beboerrådgivningsordningerne i Løget og på Nørremarken. Byudvalget skal samtidig sikre, at udviklingen i de forskellige bydele følges tæt, og at der udarbejdes forslag til nødvendige tiltag i et tæt samarbejde mellem boligforeninger og Vejle Kommune. De har til opgave at sikre en koordinering/udvikling af det boligsociale arbejde i hele byen. De skal følge udviklingen og indsamle viden og erfaringer, der skal komme de involverede almene boligforeninger til gode. Af resultater fra Byudvalgets tiårige arbejde i begge boligområder kan bl.a. nævnes følgende projekter/aktiviteter: Tjansen et lommepenge-/ungdomsvejledningsprojekt, støttet med finansiering af Integrationsministeriet. Dette projekt videreføres nu med medfinansiering fra Vejle Kommune, som et projekt under Bolivvejle. Som bilag vedlægges en kort beskrivelse af projektet. Temadage/kurser for boligforeningernes medarbejdere vedr. bl.a. forebyggende arbejde (SSP), kulturforståelse, mangfoldighed m.v. Lektiecaféer

13 Side 11 Åben Sundhedspleje Musikalsk legestue for børn Kreative værksteder Ferieaktiviteter for børn m.v. Det centrale byudvalg består af politikere fra Vejle Byråd, hovedbestyrelsesmedlemmer fra AAB, Østerbo, Boligforeningen Domea Vejle og Lejerbo, formænd for styregrupperne i Løget og på Nørremarken samt administrative medarbejdere og sekretærer fra Vejle Kommune. 4.4 Styregrupperne på Nørremarken og i Løget De to styregrupper på Nørremarken og i Løget har ansvaret for den lokale indsats og koordinering, herunder ansvaret for styringen og driften af beboerrådgivningsordningerne. De to styregrupper har ansvaret for midlerne til indsatser/aktiviteter i hvert område. Styregrupperne er sammensat af en politiker fra Byrådet, afdelingsformænd og medlemmer af de lokale afdelingsbestyrelser, repræsentanter fra de lokale institutioner, administrative repræsentanter fra boligorganisationerne og Vejle Kommune samt den lokale projektkoordinator (beboerrådgiveren). 4.5 Projektkoordinatorer (fhv. beboerrådgivere) Beboerrådgivernes arbejde består dels i projektorienteret arbejde, herunder iværksættelse af netværksskabende aktiviteter i lokalområderne. Beboerrådgiverne er desuden ofte det lokale kontaktled, når nye projekter starter op, og nærhedsprincippet giver ejerskab i lokalområdet. De tre nøgleord for beboerrådgivernes arbejde er: koordinering, inddragelse og forankring koordinering af de lokale indsatser, inddragelse i bred forstand dvs. af både beboere, etablerede netværk, institutioner etc. samt forankring af indsatsen i lokalområdet, således at der skabes et solidt fundament for aktiviteternes liv. Beboerrådgiverne har igennem årene været omdrejningspunkt for iværksættelse af mange aktiviteter i lokalområderne og betragtes af mange derfor som den lim, der er med til at binde netværket sammen på tværs i de lokale områder. 4.6 Styregruppe for helhedsplanen i Løget I Løget er der udarbejdet en helhedsplan for den boligsociale indsats i AAB s afdeling 41 og 42 for perioden Helhedsplanen indeholder en vision for Løgets fremtid, nogle indsatsområder, der understøtter visionen og igen nogle projekter under hvert enkelt indsatsområde, der skal føre til, at visionen

14 Side 12 bliver til virkelighed. Som en del af helhedsplanen er der bl.a. afsat midler til at gennemføre en involvering af beboerne i en proces, som skal føre frem til bygningsmæssige forbedringer i Løget. De fire centrale indsatsområder i Løget er: Sociale netværk og aktiviteter, Image og områdeidentitet, Kommunikation og nærdemokrati samt Fysiske forbedringer. Til sikring af helhedsplanens fremdrift, målopfyldelse, milepæle m.v. er der nedsat en styregruppe med formænd og næstformænd for afd. 41 og 42, repræsentanter fra AAB s og Vejle Kommunes administration samt eksterne konsulenter. Der er etableret et projektsekretariat for den samlede indsats med projektlederen i spidsen. Sekretariatet er oprettet pr. 1. november Styregruppe for helhedsplanen i Finlandsparken I Finlandsparken, afd. 29 er der ligeledes udarbejdet en helhedsplan for både den boligsociale og den boligfysiske indsats for perioden Helhedsplanen indeholder på samme måde som i Løget en vision for områdets fremtid, nogle centrale indsatsområder og under hvert indsatsområde nogle projekter, der skal føre til en realisering af visionen. De tre centrale indsatsområder i Finlandsparken er: Nyt nærdemokrati for Finlandsparken, Image og fællesskab samt Den fysiske fornyelse af Finlandsparken. I Finlandsparken er der også nedsat en styregruppe med samme opgaver som i Løget. Denne styregruppe består af formand og næstformand for afd. 29, repræsentanter fra AAB s og Vejle Kommunes administration samt eksterne konsulenter. Der er ligeledes etableret et projektsekretariat for den samlede indsats, og projektlederen er opstartet den 1. oktober 2007.

15 Side ORGANISERINGEN I FREMTIDEN 5.1 Det fælles udgangspunkt Boligorganisationerne og Vejle Kommune vedtog på det fælles arbejdsgruppemøde den 7. oktober 2008, at visionen og formålet som beskrevet i den oprindelige ansøgning stadig udgør rammerne for BolivVejle, jf. pkt. 1.1 i nærværende ansøgning. Visionen og formålet lægger op til en fælles indsats, der både kan løse de nuværende opgaver, og som samtidig kan udvikle nye og spændende indsatser i et tæt og forpligtende samarbejde. Både boligorganisationerne og Vejle Kommune har borgerne og lejerne i centrum og et fælles ønske om at udvikle alle byens boligområder både med udgangspunkt i det boligsociale og i det boligpolitiske arbejde. Der er således et fælles ønske om at koordinere indsatserne mellem kommunen og boligorganisationerne for at opnå en bedre effekt af arbejdet og for at få styrket den strategiske vinkel. Tilsammen har vi både erfaringerne og kræfterne til at løfte området. Vi kan sikre et bredere fokus og dermed skabe udvikling og nytænkning i hele Vejle kommune. 5.2 Hvorfor en ny organisering? Der er enighed om, at der generelt er brug for en mere fokuseret indsats, og at behovene hos både boligorganisationer og kommunen har ændret sig igennem de seneste år, ikke mindst i forlængelse af den nye kommunale struktur. Dette har medført et behov for en anden struktur end den, vi kender i dag. Samtidig har Landsbyggefonden efterlyst en tydeligere enhedsorganisation. Ud over nødvendigheden af at tænke i enhedsorganiseringer er det også nødvendigt at overveje, hvordan indsatsen og dermed organiseringen er fremtidssikret fremtidssikret i forhold, til at indsatsen og organiseringen kan forankres mellem boligorganisationerne og Vejle Kommune efter udløbet af projektperioden fra 2009 til Hvis vi har fokus på vision og formål og samtidig fokus på at skabe en fremtidssikret organisation, så har vi et rigtig stærkt fundament for et fælles projekt med et bredt ejerskab. Med baggrund i disse betragtninger fremlægges et nyt forslag til BolivVejle, hvor sammensætning og ambitionsniveau er genovervejet.

16 Side BolivVejle organisationsdiagram Organisationsdiagrammet er forslaget til, hvordan vision og formål kan løftes, og hvordan alle parter i samarbejdet kan opnå et output, der står mål med de anvendte ressourcer. Nøgleordene for den nye organisering er: koordination, fleksibilitet og innovation. En vigtig pointe er dermed, at BolivVejle ikke er et stift system, hvor alt skal godkendes i det boligpolitiske udvalg. Organiseringen forsøger at opfange det faktum, at udfordringer starter, hvor de starter og, at det således er nødvendigt med et fleksibelt system, der kan løfte disse udfordringer til fælles bedste. Det skal nævnes, at modellen ikke skal læses hierarkisk, men som en enhedsorganisering, hvor alle parter indgår på lige fod, og hvor alle har mulighed for at løfte diskussioner eller spørgsmål i fælles fora. Det skal desuden påpeges, at alle steder, hvor der efterfølgende står, at repræsentanter udpeges, er det op til de enkelte organisationer og samarbejder selv at udvælge repræsentanter. I forbindelse med arbejdet i processen omkring BolivVejle, erkendte parterne hurtigt, at det var nødvendigt at skabe et stærkt, samarbejdsorienteret fundament internt i de involverede organisationer, for at sikre BolivVejle kan opfylde sin funktion. I den forbindelse har alle 7 boligorganisationerne i Vejle indgået en samarbejdsaftale, der blandt andet skal forbedre rammerne for det boligpolitiske og boligsociale arbejde og som gennem konsensus sikre en fremtidssikring af by- og boligudviklingen (se bilag X). På samme måde har også Vejle Kommune kigget på den interne organisering og koordinering i forhold til det boligsociale og -politiske arbejde og oprettet et koordinations forum, der samler de berørte ansatte og afdelinger med henblik på at sikre den nødvendige helhedsorienteret indsats (se bilag X). Det er i dette krydsfelt at BolivVejle tager sit udgangspunkt.

17 Side Det boligpolitiske udvalg Det boligpolitiske udvalg har det overordnede strategiske ansvar for det boligsociale og boligpolitiske område. Det boligpolitiske udvalg skal udvikle samarbejdet på tværs mellem kommune og boligorganisationer. Udvalget skal i udgangspunktet sammensættes af politikere fra byrådet i Vejle Kommune og formænd for boligorganisationsbestyrelserne. Forretningsførere og embedsmænd kan deltage efter behov. Udvalget skal understøtte nærhedsprincippet og sikre samarbejde på alle niveauer. Det boligpolitiske udvalg har således en særlig vigtig funktion i forhold til at sikre et velfungerende samarbejde. Beslutninger af principiel karakter skal efterfølgende behandles i byråd og organisationsbestyrelser.

18 Side 16 Det er fællessekretariatet, der betjener udvalget i samarbejde med Forum for Koordination og Udvikling. Vejle Kommune udpeger formanden for det Boligpolitiske udvalg. 5.5 Forum for Koordination og Udvikling Beskrivelse: Forum for Koordination og Udvikling (FKU) har til opgave at følge og mere tæt koordinere hele den boligsociale og boligpolitiske indsats i BolivVejles område. FKU skal således være et samlende punkt i BolivVejle og være et sted, hvor fællessekretariatet kan hente sparring og løfte diskussioner på tværs. FKU er således et bindeled mellem de tre (fire) foreslåede linjer i boligarbejdet: boligjuridisk, boligsocial, boligteknisk og bolig ad hoc (særlige indsatser). FKU vil få til konkret opgave i samarbejde med fællessekretariatet at konkretisere og udarbejde oplæg, som sikrer en hurtig og sikker implementering af de emner, som f.eks. vedtages i forbindelse med forslagene til den almene boligsektors styring. Deltagere: Der skal sikres en ligelig fordeling af pladser mellem boligorganisation og Vejle Kommune i Forum for Koordination og Udvikling, og der skal desuden sikres tre pladser til en fra hver af temagrupperne (boliggrupperne) dog maks. otte pladser + leder af fællessekretariat. Organisering: Vejle Kommune har formandskab for Forum for Koordination og Udvikling. 5.6 Fællessekretariatet Beskrivelse: Fællessekretariatet er hjertet i BolivVejle. Fællessekretariatet betjener det boligpolitiske udvalg og temagrupperne. Fællessekretariatet skal, foruden at være en tæt del af arbejdet i BolivVejle være på forkant med udviklingen inden for boligområderne og tendenser uden for

19 Side 17 kommunen samt stå for udviklingen på det fælles boligsociale og boligpolitiske område. Både boligorganisationer og kommunen skal kunne trække på fællessekretariatets kompetencer inden for analyse, projektudvikling etc. Fællessekretariatet skal desuden stå for afholdelsen af en årlig fælles konference, hvor alle aktører inviteres og mødes på tværs. Konferencerne kan blandt andet indeholde en evaluering af struktur og organisering for at sikre, at organisationen BolivVejle hele tiden udvikler sig i forhold til de faktiske behov. Endelig skal det nævnes, at Fællesekretariatet skal betjene de interne samarbejdsorganer, der relaterer sig til BolivVejle, i både boligorganisationer og i Vejle Kommune. Bemanding: En leder, en PR- og udviklingsmedarbejder, en analyse- og statistikmedarbejder og en sekretærfunktion samt en projektpulje (se finansieringsforslag nedenfor). Ovennævnte svarer til et fuldt bemandet fællessekretariat, men taget i betragtning, at der altid er en opstarts- og indkøringsfase, påtænkes sekretariatet besat løbende, således at der i udgangspunktet ansættes en leder og en sekretær, og at de øvrige stillinger besættes løbende. I det omfang, det er nødvendigt, kan der indkøbes konsulentbistand til enkelte opgaver, indtil bemandingen er fuld. Der lægges således op til en gradvis opbygning af sekretariatet (se budgettet). Organisering: Fællessekretariatet forankres ledelsesmæssigt i boligorganisationsregi, der også vil have det økonomiske ansvar. Boligorganisationerne afklarer internt, hvordan dette konkret håndteres. I forbindelse med Fællessekretariatet nedsættes desuden et mindre forretningsudvalg bestående af eksempelvis to repræsentanter fra boligorganisationerne og en repræsentant fra kommunen. Forretningsudvalget skal blandt andet sikre en tæt sparring med de ansatte i fællessekretariatet og sikre, at disse har en let adgang ind i både kommune og boligorganisationer. Der laves desuden en fælles ansættelsesprocedure, hvor både kommune og boligorganisationer deltager.

20 Side De fire temagrupper Beskrivelse: I BolivVejle skal der sikres sammenhæng og kontinuitet, samtidig med at der skal udvikles nye samarbejdsfora. I det hidtidige arbejde har der været et hovedfokus på det boligsociale område, men i dag er der behov for en mere sammenhængende organisation, hvor der er let adgang til at rejse de emner, der opstår i hverdagen hos boligorganisationerne fælles med Vejle Kommune og omvendt. Modellen med nedsættelse af temagrupper tager højde for, at der er mange relevante emner, og modellen sikrer, at disse bliver drøftet bredt, samtidig med at der bliver mulighed for en løbende videndeling mellem alle parter. Det er tanken, at alle, der er en del af BolivVejle kan rejse emner af forskellig relevans, og det er derfor vigtigt med en vis fleksibilitet i sammensætningen af de forskellige temagrupper. Organiseringen rummer også den fleksibilitet, at selv om man ikke er medlem af en gruppe, kan man rejse emner til debat og drøftelse i de forskellige grupper. Grupperne har en nogenlunde fast deltagerkreds, men det er tanken, at hver part sender den deltager, der har viden og kompetencer på området, for at sikre, at de nævnte fora bliver kompetente, effektive og samtidig dynamiske og fleksible. Grupperne kommer ud over deres funktion som udviklings- og mødefora til at udgøre en kapacitet af personer i boligorganisationerne og kommunen, der har viden inden for et bestemt område. Endelig skal det nævnes, at det naturligvis er boligorganisationerne og kommunen selv, der afgør, hvem der sidder i de forskellige grupper. Grupperne kan forholde sig til emner, der er aktuelle, og fx udarbejde forslag til, hvordan en given opgave bedst kan løftes i fællesskab, eller pege på nye udviklingsområder af fælles interesse, som BolivVejle enten skal være opmærksomme på eller arbejde konkret med. Grupperne kan følgelig løfte diskussioner på tværs, drøfte temaer af mere generel karakter, afholde temadage fx om ny viden, retningslinjer eller projekter, videndele samt indstille emner til diskussion i det boligpolitiske udvalg og/eller Forum for Koordination og Udvikling. Grupperne er således tænkt som arbejdende grupper, hvilket vil sige, at alle medlemmer skal bidrage til den fælles diskussion. Man kunne fx forestille sig, at formandskabet/mødeledelsen gik på skift mellem medlemmerne, som man har god erfaring med i Byudvalgets styregruppe i Løget.

21 Side 19 Proces omkring forslag: Som nævnt skal grupperne udarbejde forskellige forslag. I og med at der er tale om forslag, skal disse naturligvis behandles i de respektive baglande blandt andet for at sikre det brede ejerskab, og for at sikre, at forslagene kvalificeres mest muligt. For at sikre en ensartet arbejdsgang i behandlingen af forslag skal følgende model følges: Når en gruppe har udarbejdet et forslag (se eksempler på cases pkt. 6), sendes dette tilbage til behandling i både boligorganisationer og kommune, der sender evt. rettelser/tilføjelser m.m. tilbage til arbejdsgruppen, som enten indarbejder kommentarerne eller samler svarerne til forslaget i en mappe. Herefter fremsendes forslaget til Forum for Koordination og Udvikling, som har ansvaret for, at forslaget fremsendes til og forelægges for Det Boligpolitiske Udvalg. Det er fællessekretariatet, der betjener temagrupperne med bl.a. mødeindkaldelse og referater, herunder den opsamlende og forberedende funktion, og dermed deltager på møderne. 5.8 Boligjuridisk temagruppe Mulige emner: Emner som anvisningsregler og metoder, udlejningsforhold, administrationen af pleje- og ældreboliger samt mulige løsninger for ændringer i beboersammensætningen via f.eks. anvisningsproblematikken, fleksibel udlejning, kombineret udlejning m.m. Deltagere: Fra Vejle Kommune: en repræsentant fra psykiatri/misbrug, en repræsentant fra ældreområdet, en jurist med kompetence/viden på området, en boligsocial medarbejder Fra boligorganisationerne: fire udlejningschefer/medarbejdere

22 Side Boligteknisk temagruppe: Mulige emner: Emner som tilsynets rolle på det tekniske område, generelle fælles driftsforhold, f.eks. fælles forsyninger og renovationsordninger m.m., samt alle planforhold, der berører almene boligområder. Deltagere: Særligt denne gruppe kunne have en fleksibel deltagerkreds dvs. der kunne være stor forskel på, hvem der ved noget om renovation og fx planforhold. Faste deltagere kunne være: tilsynsførende fra Vejle Kommune og de tekniske chefer (4 stk.) Særlige indsatser temagruppe Denne boks er, som navnet indikerer, for særlige indsatser med begrænset levetid og har derfor ingen fast deltagerkreds. Det er et udtryk for, at der kan oprettes og nedlægges grupper og netværk efter behov. Det er tanken, at det primært er Forum for Koordination og Udvikling, der nedsætter ad hoc-grupper. Mulige emner: Fælles PR, evalueringer, generelle forslag til mål- og rammestyring etc Det boligsociale område Som det er i dag, har Vejle Kommune og boligorganisationerne store projekter på det boligsociale område. Det boligsociale emne har desuden gennem mange år været det primære fokus i det fælles arbejde i Byudvalget, hvilket betyder, at vi har mange fælles erfaringer på området. I den foreslåede organisering sikres både handlekraft og det brede ejerskab.

23 Side 21 Områdegrupperne: Det foreslås, at der som tidligere aftalt nedsættes områdegrupper, der gælder for større områder og på tværs af indsatser/projekter. Områdegrupperne skal sikre en helhedstilgang til boligområderne. Områdegrupperne har ansvaret for den lokale koordinering og erfaringsudveksling og dermed for, at der opnås fælles fodslag i områderne på et mere generelt plan. Der kan nedsættes så mange områdegrupper i kommunen, som der er behov for/ ønske om (oprindeligt foreslås syv). Områdegrupperne skal dog koordineres i forhold til de grupper, der allerede eksisterer. Det vil sige, at i det omfang, at der allerede eksisterer grupper eller netværk, der enten har et stort sammenfald af repræsentanter med de foreslåede områdegrupper, eller hvor de aktuelle emner allerede løftes, skal områdegrupper naturligvis ikke nedsættes (eksempler på eksisterende grupper kunne være SSP-lokaludvalg, tværsgrupper etc). Deltagerkredsen i områdegrupperne udgøres af relevante aktører for det enkelte område, fx institutioner som skoler, klubber etc., SSP, idræts- og andre foreninger, omkringliggende boligområder/grundejerforeninger etc. Områdegrupperne skal følgelig: Sikre det lokale samarbejde og være garanter for en helhedsvurdering af det aktuelle område Lokale repræsentanter for BolivVejle Udvikle lokale samarbejdsrelationer Være på forkant med den lokale udvikling Samarbejde med Fællessekretariatet Udveksle erfaringer med andre boligområder Deltage i fælles temadage og uddannelser Sende referater til Fællessekretariatet Områdegrupperne er også ansvarlige for at holde Forum for Koordination og Udvikling løbende orienteret om udviklingen i lokaleområdet.

24 Side 22 Lokalområderne Løget og Nørremarken Der kan være forskellige måder at organisere arbejdet på, og der er foreslået to forskellige måder at organisere arbejdet på lokalt i henholdsvis Løget og Nørremarken. Dette giver dels den fordel, at der gøres forskellige erfaringer med, hvordan arbejdet bedst organiseres, og dels tages der højde for lokale forhold. Områdegrupperne har som kerneområde en koordinerende funktion, hvorfor alle indsatsområder og aktiviteter skal fremlægges til orientering i områdegrupperne. Nørremarken Nørremarken er kendetegnet ved at have flere boligorganisationer i ét område og ved at have flere større projekter: AAB har en helhedsplan, Vejle Kommune projekt Byen i Balance, og boligorganisationerne har i fællesskab en beboerrådgiver. Det er vigtigt, at de projekter, vi har søsat, og ikke mindst de medarbejdere, der er ansat i projekterne, sikres den nødvendige klarhed over indsatsområder og får den nødvendige sparring i dagligdagen. Organiseringen på Nørremarken kræver en afklarende proces for at finde frem til den mest formålstjenlige enhedsorganisering der tager hensyn til at koordinere de interesser, der er i områdets projekter. Der lægges op til, at der startes en proces på Nørremarken, hvor alle aktører deltager i at finde den løsning, der passer til Nørremarkens særlige kendetegn. Løget I Løget by er der kun én boligforening, nemlig AAB. AAB har en helhedsplan for området, og der er desuden en beboerrådgiver ansat. I Løget foreslås dermed én fælles styregruppe, som underopdeles i en social styregruppe og en fysisk styregruppe, jf. bilaget om Løget organisationsplan for social helhedsplan/bolivvejle. Det foreslås, at styregrupperne gennemføres i to dele med første del som en fælles del og anden del i de to undergrupper. Den fælles styregruppe tager sig af generelle, overordnede drøftelser og beslutninger samt opstilling af mål og succeskriterier. I styregruppen foregår holdningsdrøftelser af det boligsociale arbejde i Løget. Styregruppen har ansvaret for, at det boligsociale arbejde i Løget lever op til bevillingsskrivelserne og de opstillede mål og succeskriterier.

25 Side 23 Styregruppen har det overordnede økonomiske ansvar for den fælles aktivitetspulje, herunder godkendelse af overordnet budget. Aktivitetsmidlerne for både den Sociale Helhedsplan og BolivVejle slås sammen til en fælles aktivitetspulje for Løget. Styregruppen får i hovedtræk forelagt arbejdet i den Sociale styregruppe og den Fysiske styregruppe. Den Sociale Styregruppe og Den Fysiske Styregruppe har ansvaret for hver deres andel af aktivitetspuljen inden for godkendt overordnet budget. Styregrupperne har ansvar for at lave detailbudgetter, som forelægges Fælles Styregruppe til orientering. Der udarbejdes årlige handleplaner for de to grupper, som forelægges den fælles styregruppe. Der sker i styregrupperne løbende drøftelser af indsatsområderne, og der udarbejdes forslag til projekter og aktiviteter. Arbejdsgrupperne under de to styregrupper rapporterer tilbage til de to styregrupper. Arbejdsgrupperne gennemfører konkrete projekter, hvor der udpeges tovholdere, og arbejdsgruppen forventes hovedsagligt at bestå af aktive beboere, som ikke er afdelingsbestyrelsesmedlemmer. I praksis afholdes der ca. seks styregruppemøder årligt. Styregruppemøderne starter med ca. en times møde i Fælles Styregruppe og derefter 1-2 timer i hhv. Den Sociale Styregruppe og Den Fysiske Styregruppe. Der udarbejdes et kommissorium for hver af de tre styregrupper. Møderne fastlægges for et kalenderår ad gangen. Der laves referater fra alle tre møder, som alle i de tre styregrupper modtager kopi af. Det vil være nødvendigt med tilpasning af modellen over tid, når vi ser, hvordan det kommer til at fungere i praksis. Boligsocial temagruppe: Slutteligt samles alle kræfter og erfaringer fra områdegrupperne, styregrupperne og andre aktører i et fælles organ, en boligsocial temagruppe, der geografisk dækker hele kommunen.

26 Side 24 Denne gruppe har på lige fod med de andre temagrupper mulighed for at løfte diskussioner af forskellig karakter samt sikre en helhedsorienteret sagsbehandling både i kommunen og mellem kommunen og boligorganisationerne. I den boligsociale gruppe kunne deltagerkredsen se således ud: Fra Vejle Kommune: en repræsentant fra tværsafdelingen (SSP, sundhedsplejen, PPR), en repræsentant fra integrationsområdet og evt. en repræsentant fra Integrationsrådet. Andre: projektledere/medarbejdere (Byen i Balance, helhedsplanerne, Tjansen etc.), beboerrådgivere, boligsociale medarbejdere i boligorganisationerne (fx socialrådgiver i AAB, boligsocialmedarbejder i ØsterBO etc.), repræsentanter fra områdegrupperne.

27 Side TRE EKSEMPLER PÅ CASES For at kunne forstå sammenhængene mellem organiseringen i BolivVejle og behandlingen af aktuelle emner har vi udarbejdet tre cases, som hver især beskriver et muligt behandlingsflow af emnet. 6.1 Case 1: Den nye styringsdialog Forslagene til indholdet i den nye styringsmodel for den almene boligsektor gør det muligt for kommunerne i højere grad at målrette tilsynets ressourcer mod områder, der kræver boligpolitisk koordinering, og som styrker det fremadrettede, problemforegribende tilsyn. Det er derfor oplagt, at BolivVejle griber denne chance og aktivt medvirker til en implementering i Vejle kommune og samtidig bliver en del af den landsdækkende evaluering udført af BL, KL og Velfærdsministeriet. Man kunne forestille sig, at en bolig ad hoc-gruppe arbejder med et forsalg til, hvordan styringsdialogen kan gennemføres og udmøntes, samt opstiller rammer for den foreslåede dokumentationspakke. Dette skal tage udgangspunkt i analyser, erfaringer internt og eksternt m.m. Forslaget sendes til organisationsbestyrelser i boligorganisationer og til kommunen til drøftelse og kvalificering. Alle svar og kommentarer sendes retur til bolig ad hoc-gruppen, der indarbejder og samler alle kommentarer, som herefter følger forslaget, indtil dette er blevet endeligt politisk behandlet. Det er Fællessekretariatet i samarbejde med Forum for Koordination og Udvikling, der hjælper med at analysere udviklingen i de almene boligområder, hvor der er flere boligorganisationer involveret. Udarbejdelsen af relevante analyser kan være: Boligsociale forhold (herunder beboersammensætning) Fysiske forhold (bl.a. bygninger, omgivelser) Institutioner, aktiviteter i området Planer for området, både fysiske og ikke fysiske

28 Side 26 En del af arbejdet med disse analyser skal sandsynligvis udføres i de forskellige temagrupper, og det er temagruppernes opgave at sikre inddragelsen af styregrupperne og andre relevante fora. Det er Boligpolitisk Udvalg, der på baggrund af redegørelser indeholdende oplæg, analyser m.m., træffer beslutning om, hvordan den fremtidige styringsdialog kan gennemføres for de fælles områder. BolivVejle bliver dermed garant for fælles løsninger og dialog. Desuden har processen medført, at alle, også de beboervalgte, er inddraget i processen. 6.2 Case 2: Beboersammensætningen Det er et overordnet mål for den almene boligsektor, at den skal løse de boligsociale opgaver, herunder modvirke en fortsat ghettoisering af de almene boligområder, og dermed bidrage til at sikre sammenhængskraften i samfundet. Der skal derfor findes en balance mellem et objektivt og gennemskueligt ventelistebaseret fordelingshensyn på den ene side og et ghettoiserings- og boligsocialt hensyn på den anden side. Dette lægger op til et udlejningssystem, hvor den grundlæggende ventelistefordeling i visse, nærmere definerede situationer kan tilsidesættes af hensynet til en effektiv genopretning af en skæv beboersammensætning. Der er en række forslag i den nye styringsmodel, som der skal tages stilling til. Man kunne forestille sig, at boligjuridisk gruppe arbejder med forsalg til, hvordan og i hvilket omfang man bedst muligt kan udnytte de muligheder og værktøjer, der findes på området. Man kunne naturligvis forestille sig, at man prøvede forskellige metoder af i forskellige afdelinger/organisationer, eller at man fandt en fælles model. Hovedsagen er, at de foreliggende erfaringer og anbefalinger fra central side gennemgås grundigt og bruges som udgangspunkt for en eventuel Vejlemodel. Forslaget sendes til hovedbestyrelser i boligorganisationer og til kommunen til drøftelse og kvalificering. Alle svar og kommentar sendes retur til den boligjuridiske gruppe, der indarbejder og samler alle kommentarer, som herefter følger forslaget, indtil dette er blevet endeligt politisk behandlet. Det er Fællessekretariatet i samarbejde med Forum for Koordination og Udvikling, der samler og koordinerer oplæggene fra primært den boligjuridiske temagruppe, men også fra andre relevante organer. Oplæggene skal Fællessekretariatet derefter bearbejde til egentlige redegørelser.

29 Side 27 Det er Boligpolitisk udvalg, der på baggrund af redegørelser træffer beslutning om, hvilke udlejningsmæssige tiltag det vil være hensigtsmæssig at kunne anvende i styringsdialogen med hver enkelt boligorganisation. 6.3 Case 3: Udvikling af best practice for hærværksforebyggelse Den 15. november 2008 var Nørremarken omtalt i VAF særligt fordi der i løbet af de sidste tre år har været et stærkt fald i antallet af hærværksepisoder. Hærværk associeres ofte med boligsociale udfordringer, men realiteten er, at mange boligorganisationer oplever hærværk i større eller mindre omfang. Man kunne dermed forestille sig, at forebyggelse af hærværksepisoder ville være et emne af generel interesse, hvor videndeling følgelig ville være oplagt. Man kunne forestille sig, at man fra den lokale områdegruppe på Nørremarken og/eller den boligsociale gruppe (evt. i fællesskab) tog initiativ til at samle erfaringerne fra Nørremarken og måske oven i købet via nærmere undersøgelser (fx fra Fællessekretariatet) afdækkede, hvilke mekanismer der havde været særligt gunstige og/eller virksomme. Er det eksempelvist et enkelt projekt, der har været afgørende, eller skyldtes resultatet, at det rette tidspunkt har været for at iværksætte et projekt, og/eller andre årsager. Uagtet hvilken tilgang man måtte tage, kunne gruppen udarbejde en best practice for hærværksforebyggelse, der kan deles med boligorganisationer og kommune lokalt, men også på landsplan. Kataloget for Best Practice sendes til hovedbestyrelser i boligorganisationer og til kommunen til drøftelse og kvalificering. Alle svar og kommentarer sendes retur til den boligsociale gruppe, der sammen med Fællessekretariatet indarbejder og samler alle kommentarer, som herefter følger forslaget, indtil dette er blevet endeligt politisk behandlet.

30 Side FORANKRING OG EVALUERING Ved at organisere en stor del af arbejdet i temagrupper og dermed forpligte de deltagende parter i form af ressourcer og arbejdskraft vil de fælles arbejdsgrupper kunne fortsætte efter et evt. udløb af bevilling fra Landsbyggefonden. Løbende gennem projektets forløb vil der blive udarbejdet samlede evalueringer af den boligsociale indsats i områderne, ligesom der årligt vil blive foretaget en samlet evaluering af BolivVejle. BolivVejle er en ny måde at arbejde på, og det er derfor vigtigt, at hele BolivVejle-organiseringen løbende evalueres og tilpasses de erfaringer, der opnås undervejs. Den årlige evaluering vil derfor omhandle evaluering af både struktur, sammensætning og output. Evalueringen vil blive formidlet til både Landsbyggefonden og samarbejdspartnerne i BolivVejle. Ud over de løbende og årlige evalueringer vil der blive udarbejdet en formidlingsstrategi, som skal sikre, at der sker en systematisk videndeling af BolivVejles resultater, således at de kan danne inspiration og grundlag for forankringen af det samlede boligsociale og boligpolitiske arbejde i Vejle kommune.

31 Side TIDSPLAN Primo 2009: Forventet tilbagemelding fra Landsbyggefonden 1. maj 2009: Ansættelse af sekretariatsleder + sekretariatsfunktion 2. halvår 2009: Etablering af organisationen BolivVejle 1. januar 2010: Ansættelse af analyse- og statistikmedarbejder 1. juli 2010: Ansættelse af PR- og udviklingsmedarbejder

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010

Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle

Læs mere

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller.

Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Referat fra møde d. 28. april 2015 kl. 16.30-18 Deltagere: Ulla Varneskov, Ove Hansen, Tage Majgaard, John Lassen og Karen Sommer Møller. Afbud: Knud Aage Thiemer Dagsorden: 1. Hvad gør vi ved Knud Aage

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID

3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 ÅR MED BOLIVVEJLE STATUS OG FREMTID 3 år med BolivVejle status og fremtid 2 BolivVejle Læs om projekter og resultater fra de første tre år med BolivVejle og om fremtiden BolivVejle er den fælles platform

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

Aftale om boligpartnerskab

Aftale om boligpartnerskab Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN 2014-1017 18. DECEMBER 2014 FORMÅL MED IT-KLUBBEN IT-klubben er et netværk for it-tillidsvalgte & it-professionelle medlemmer i Finansforbundet IT-klubben skal sikre en kontinuerlig

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense

VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. De vilde drenge og andre udfordringer - Strategier i Odense VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger

Læs mere

Boligpolitisk Styregruppe Referat tirsdag d. 20. december 2011

Boligpolitisk Styregruppe Referat tirsdag d. 20. december 2011 Boligpolitisk Styregruppe Referat tirsdag d. 20. december 2011 Mødedato Tirsdag den 20.12..2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, 1. sal Mødetidspunkt kl. Kl. 16.00 Forventet sluttidspunkt kl. 18.00

Læs mere

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken

Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Landsbyggefonden prækvalifikation for Nørremarken Ansøgning til en boligsocial indsats fra 2013 1. Problemkomplekset 1.1 Hvilke problemer ønskes løst/afhjulpet? På Nørremarken ligger der 3 almene boligafdelinger

Læs mere

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014

Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 RUNDT OM BOLIGSOCIALE INDSATSER Erfaringer og anbefalinger fra SFI og Rambøll Management Consultings evaluering af Landsbyggefondens 2006-2010-pulje Marts 2014 Hvad er en boligsocial indsats? En boligsocial

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang

Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Notat om socialt udsatte boligomra der en koordineret tilgang Indhold DIA-projektet... 2 Strategien for den kommunale indsats i Højvangen... 2 Sammenhængen til Socialpolitikken og den politiske forankring...

Læs mere

Velkommen til Ghetto Bingo!

Velkommen til Ghetto Bingo! Velkommen til Ghetto Bingo! Hvem får først jammerpladen fuld? Hvor elendigt er der på Nørremarken Alt det vi ikke kan eller hvordan var det engang? Dette belastede område med de ressourcesvage beboere

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj.

Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. (sendt til LBF april 2009) Bilag vedr. uddybning af organisering af det boligsociale samarbejde i Gellerup Toveshøj. Formålet med dette notat er at indfri Landsbyggefondens forudsætninger om en mere fyldestgørende

Læs mere

Boligpolitisk Styregruppe Mandag d. 10. marts 2014 Referat

Boligpolitisk Styregruppe Mandag d. 10. marts 2014 Referat Boligpolitisk Styregruppe Mandag d. 10. marts 2014 Referat Mødedato Mandag d.10. marts 2014 Mødested AAB Vejle Mødetidspunkt Kl. 16.00 Forventet sluttidspunkt Kl. 18.00 Deltagere Arne Sigtenbjerggaard,

Læs mere

Organisering i Vordingborg Kommune

Organisering i Vordingborg Kommune Organisering i Vordingborg Kommune Indledning Vordingborg Kommunes nuværende organisation blev dannet ved kommunesammenlægningen i 2007. I 2008 medvirkede Lundgaard konsulenterne i en evaluering af den

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts

Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Styringsreformen og beboerdemokratiet udfordringer for proces og indflydelse? 9. kreds konference LO skolen 3 marts Lotte Jensen Professor Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS lje.lpf@cbs.dk

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato

Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato Den boligsociale helhedsplan 2014-2018 Job og personprofil for relationsmedarbejder Dato 1. Indledning Du ansættes i områdesekretariatet, som varetager det praktiske arbejde med at sikre den løbende fremdrift

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Handleplan for Hotspot på Nørremarken

Handleplan for Hotspot på Nørremarken Emne: Handleplan for på Nørremarken Handleplan for på Nørremarken Indholdsfortegnelse: Intro til Nørremarken Side 2 Tidsperiode Side 2 Formål med projektet Side 2 Målgruppe Side 3 Fysisk placering samt

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling

Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Sekstanten søger 1-2 projektmedarbejdere til storytelling Eventkommunikation og udarbejdelse af image-strategi I Fællessekretariatet Sekstanten står vi sammen med fem almene boligorganisationer og fire

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012

Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre. Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Informationsmøde og workshop om hvordan vi kommer videre Idestrup Forsamlingshus den 8. februar 2012 Formålet med de+e møde/punkt: 1. At præsentere den reviderede ansøgning og budget og hvad der mangler

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Udfordringer i det boligsociale arbejde

Udfordringer i det boligsociale arbejde Udfordringer i det boligsociale arbejde Boliger v/ Kristoffer Rønde Møller BL - Danmarks Almene Boliger Min baggrund for at tale om emnet Boligsocialt arbejde er i sin natur udfordrende - det er det smukke

Læs mere

FællesBo 2015-2018 Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015

FællesBo 2015-2018 Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015 FællesBo 2015-2018 Kursusweekend for afdelingsbestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer 22. februar 2015 Hvor skal vi hen? Strategisk Overblik, vision, værdier, retning Taktisk Fokusområder, styring,

Læs mere

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Fælles Skoleudvikling Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler Forord Mange spændende udviklingsprojekter er blevet udtænkt, gennemført og om sat i praksis på skolerne, siden Aalborg Kommunale

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Tirsdag den 2. februar 2010

Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Tirsdag den 2. februar 2010 Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Tirsdag den 2. februar 2010 Mødedato Mødested/lokale Skolegade 1, mødelokale 2315 Mødetidspunkt kl. 13.00 Sluttidspunkt kl. 14.45 2. februar 2010 Deltagere

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune

Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Slagelse Kommune Programleder til Ringparken og Motalavej trygge boligområder Job- og personprofil Denne job- og personprofil indeholder: Den korte introduktion Organisationen og jobbet Personen Rekrutteringsprocessen

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

Halvdagsseminar om inddragelse

Halvdagsseminar om inddragelse Halvdagsseminar om inddragelse Dagens program 12.00-12.30 Velkomst 12.30-13.45 Præsentation og drøftelse af den metodiske tilgang til boligsocialt arbejde i Horsens 13.45-14.00 Pause 14.00-15.45 Workshop

Læs mere

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter

Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Notat: kommissorier for SSP organisationens parter Tingvej 7 4690 Haslev Børn, Familie og Uddannelse Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Dato j.nr. Direkte telefon 5620 3959 Mail

Læs mere

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler.

Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Afrapportering fra arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Indstilling til styregruppen for grundaftaler Arbejdsgruppen for behandlingsredskaber og hjælpemidler indstiller til styregruppen

Læs mere

Program for de næste 45 minutter

Program for de næste 45 minutter Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer

Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Redegørelse for styringsdialog 2010 mellem Egedal Kommune og de almene boligorganisationer Med virkning for 2010 skal det kommunale tilsyn efter Almenboligloven ske ved afholdelse af regelmæssige møder

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi Arbejdsgrundlag for BAR U&F Mission - Vision - Værdier - Strategi Mission Gennem samarbejde medvirker BAR U&F (Branchearbejdsmiljøråd Undervisning & Forskning) til at skabe trivsel og gode arbejdspladser

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Dagsorden 8. maj 2012

Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Dagsorden 8. maj 2012 Forum for Koordination og udvikling for BolivVejle Dagsorden 8. maj 2012 Mødedato Mødested/lokale Mødetidspunkt kl. sluttidspunkt kl. 8. maj 2012 Skolegade. Lok. 2325 13.00 15.00 Deltagere Niels Ågesen,

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune

Risikostyringspolitik. for. Århus Kommune Risikostyringspolitik (Bygnings- og tingsskade) for Århus Kommune Århus Kommune Juridisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Juridisk Kontor juni 2005 Indhold Indhold... 2 1. Formål... 2 1.1. Sikring frem

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune

Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen

Vedtægter for Femern Bælt Komitéen Vedtægter for Femern Bælt Komitéen 1 Navn og hjemsted Femern Bælt Komitéen er oprettet d. 11. maj 2009 med hjemsted i henholdsvis Kreis Ostholstein og Region Sjælland. 2 Femern Bælt Komitéens formål Femern

Læs mere

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten. I forbindelse med budget 2015 blev SSP og Ungdomsklubberne lagt ind under Ungdomsskolen. Flytningen af SSP sker fra d. 1.1.2015 og ungdomsklubberne overgår til Ungdomsskolen fra d. 1.8.2015 Fritidsklub

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Social og Sundhed Frivillighedspolitik for Assens Kommune Indledning...3 Lovgrundlag...3 Definition på frivilligt socialt arbejde...3 Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Eksempler på frivillighedsarbejde:...4

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Udvikling af Børne- og Skoleområdet

Udvikling af Børne- og Skoleområdet ORIENTERING Dec 14 Udvikling af Børne- og Skoleområdet I 2015 igangsættes en proces, der skal belyse og bearbejde de kommende års udvikling på dagtilbuds-, skole- og ungeområdet. I denne orientering er

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation

Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013. Tema: Co-creation Velkommen til Boligsocial Årskonference 2013 Tema: Co-creation Uden co-creation/samskabelse mellem kommuner og boligorganisationer, ingen effekt af indsatsen - VI SKAL LØFTE I FLOK Det handler om fælles

Læs mere

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden Samarbejde mellem 18 Kommuner. Stiftende møde 4. juni 2007. Per 1. marts 2010 er også Vandoplandsstyregruppe. Limfjorden Oplandet til Limfjorden udgør ~1/6

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds

BESTYRELSE FOR FREMTIDEN Uddannelse for organisationsbestyrelser i 1. kreds Vilkårene for de almene boligorganisationer ændrer sig. Det samme gør bestyrelsens opgaver. Bliv klar til at håndtere udviklingen igennem målrettet og visionært bestyrelsesarbejde. BESTYRELSE FOR FREMTIDEN

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS

UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE NÆSTE SKRIDT REGERINGENS UDSPIL TIL EN STYRKET INDSATS Almene boliger Indholdsfortegnelse Indledning Nye kriterier for særligt udsatte boligområder Værktøjskasse om indsatsen over

Læs mere

Målopfyldelsesskema Generelle oplysninger

Målopfyldelsesskema Generelle oplysninger Målopfyldelsesskema Generelle oplysninger Landsbyggefondens journalnummer: 1505 Område: BoLivVejle Tovholder: Boligsocial indsats - 0350 Arbejdernes Andels-Boligforening 029 29, Finlandsparken Boligorganisation(er):

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?

Investeringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr? Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune.

Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Projektbeskrivelse Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. 1. Projektets titel: Målrettet fundraising til beskæftigelsesområdet i Herning Kommune. Styregruppe 2. Baggrund: Beskæftigelsesområdet

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere