Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen"

Malene Davidsen
7 år siden
Visninger:

1 Risikofaktorer for vold og trusler på arbejdspladsen Arbejdsmiljøfondens årskonference 2016 Lars Peter Andersen, AMK Herning Charlotte Gadegård, AMK Herning Annie Høgh, Psykologisk Institut, KU.

2 Formål med projektet: Kortlægge hyppighed af forskellige former for vold i udvalgte brancher og organisationer, hvor man arbejder med mennesker. Hvor vold er et velkendt problem. Undersøge individuelle og personlige faktorer og /eller organisatoriske / strukturelle risikofaktorer for vold Analysere hvorvidt arbejdspladsens politikker og praksis ift vold (voldsklima) har en betydning i forhold til at mindske vold og trusler. Udvikle en ledelsesbaseret intervention

3 Deltagere Spørgeskema data indsamlet med et års mellemrum Der indsamlet data i 4 brancher: Antal Svar procent Antal arbejdspladser Kriminalforsorgen Alle arbejdspladser Specialskoler Psykiatriske afd Ældre sektoren

4 Design og analyser 2010 Risikovariabler Kontrolvariabler 2011 Vold Trusler Analyser: Multivariable logistiske regressionsanalyser Multilevel analyser

5 Hyppighed af vold og trusler Andel i % udsat for trusler indenfor det seneste år Andel i % udsat for vold indenfor det seneste år Kriminalforsorgen (uniformeret pers.) Kriminalforsorgen (civilt pers.) Specialskoler Psykiatriske afd Ældre sektoren

6 Strukturelle risikofaktorer Trusler OR Vold OR Skiftende vagter (dagvagt refgr.) 1.8 * 1.1 <1 års erfaring 1. * 1.6* >50 % af arbejdstiden sammen med borgere 1.6* 1.9* Gensidigt justeret for hinanden samt baseline trusler/vold.

7 Individuelle risikofaktorer Trusler OR Vold OR Køn (kvinder referencegruppe) Alder (< 30 år) Neuroticism Self-efficacy Problemfokuseret coping Emotionsfokuseret coping Accepterende holdning til vold og trusler 1.8* 1.7* Justeret for strukturelle risikofaktorer samt baseline trusler/vold.

8 Arbejdsmiljømæssige risikofaktorer for vold (multi-level analyser) OR Mange rolle konflikter 1.7 Lav forudsigelighed 1.6 Mange work-life konflikter 1.6 Høje følelsesmæssige krav 1.6 Lav rolle klarhed 1.6 Lav ledelseskvalitet 1.5 Lav støtte fra nærmeste leder 1.3 Justeret for strukturelle risikofaktorer, køn, neuroticism samt baseline vold.

9 Arbejdsmiljømæssige risikofaktorer for trusler (multi-level analyser). OR Høje kvantitative krav 2.0 Lav organisatorisk retfærdighed 1.6 Lav rolle klarhed 1.5 Lav anerkendelse 1.5 Lav forudsigelighed 1.4 Lav indflydelse over arbejdet 1.4 Mange work-life konflikter 1.4 Mange rollekonflikter 1.4 Høje følelsesmæssige krav 1.4 Justeret for strukturelle risikofaktorer, køn, neuroticism samt baseline vold.

10 Opsamling: Risikofaktorer for både vold og trusler Høje følelsesmæssige krav Lav forudsigelighed Lav anerkendelse Lav rolle klarhed Mange rollekonflikter Mange work-life konflikter

11 Branche ligheder og forskelle Risikofaktorer for vold og trusler på tværs af sektorer Høje følelsesmæssige krav Mange rolle konflikter Mange work-life konflikter Forskelle på tværs af sektorer Associationer stærkere i KRF end andre sektorer Manglende ledelseskvalitet og støtte fra nærmeste leder er risikofaktorer i KRF og ældresektoren Forudsigelighed er ikke associeret med vold og trusler på specielskolerne.

12 Forebyggelsesklima (violence prevention climate) Begreb adopteret fra ulykkesforskningen af Spector et al Består af begreberne: Politik og procedurer: Anviste prioriteter og ønsket adfærd ift. voldsforebyggelse Praksis og respons: Hvorledes ledelse håndtere regulativer og hvorledes handler de i forhold til overfald. Vi tilføjede: Social støtte fra ledelse og medarbejdere efter et overfald.

13 Trusler - Effekt af forebyggelse adfærd. Top-ledelse Nærmeste leder Kolleger Kriminalforsorgen 0.8( )* 0.6( )* 0.6( )* Specialskoler 0.9 ( ) 1.1( ) 1.3( ) Psykiatri 0.6( )* 1.3( ) 1.0( ) Ældresektoren 0.7( )* 0.6( )* 0.7( )* Justeret for køn, alder og baseline trusler

14 Vold - Effekt af forebyggelse adfærd. Top-ledelse Nærmeste leder Kolleger Kriminalforsorgen 0.9( ) 0.8( )* 0.8( )* Specialskoler 1.1( ) 1.1( ) 1.0( ) Psykiatri 0.7( )* 0.5( )* 0.7( )* Ældresektoren 0.9( ) 0.5( )* 0.6( )* Justeret for køn, alder og baseline vold

15 Opsamling: Effekt af forebyggelse adfærd fra ledelse Effekt af forebyggelsesadfærd: Nærmeste leder: Forebyggelse påvirker især hyppighed af vold. Top ledelse: Forebyggelse påvirker især hyppighed af trusler Kolleger: Forebyggelse påvirker især hyppighed af vold. Ingen effekt i specialskoler

16 Hvad kan resultaterne bruges til: Skitser til en intervention Ingen personlighedsmæssige risici for vold og trusler Ledelsen og kolleger kan gøre en forskel ved fx: Sikre registrering og analyse af hændelser Styrker forebyggelse fx gennem kurser Ændre accepterende holdninger til vold og trusler Hjælp og støtte efter en voldshændelse Ledelse og AMIR skal sikre et godt arbejdsmiljø: Krav og ressourcer/mål og midler Supervision, feedback og sparring Klarhed over roller og forventninger til hverandre

17 Hvis du vil vide mere: PhD afhandling Gadegaard; C. Interpersonal behavior and risk of workplace violence and threats sector specific trends, prevention behavior, and the escalation of workplace aggression Institut for Psykologi, Det Samfundsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet PhD afhandling Publikationer Rasmussen, C. A., Hogh, A., & Andersen, L. P. (2013). Threats and physical violence in the workplace: A comparative study of four areas of human service work. Journal of Interpersonal Violence, 28, Gadegaard, C. A., Andersen, L. P & Hogh, A. (2015). Effects of Violence Prevention Behavior on Exposure to Workplace Violence and Threats: A Follow-up Study. Journal of Interpersonal Violence, 30,1-22

18 Tak for i dag laand@rm.dk Charlotte.Ann.Rasmussen@vest.rm.dk Annie.hoegh@psy.ku.dk

Relaterede dokumenter

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for