Nr årgang Februar Skibsfarten

Transkript

1 Nr årgang Februar 2014 Skibsfarten

2 Indhold Redaktørens klumme Medlemsportrættet: Et lille firma med en stor historie Interview: Det handler om troværdighed og Danmarks omdømme Piraterisituationen ved Afrika Temamøde: MRV EU s kommende værktøj til reduktion af skibsfartens CO 2 udslip Nyt fra Udligningskontoret: Fradrag og skattekompensation Offshore Event Kort Nyt Offshore området - et vækstområde i Det Blå Danmark.16 Kompas januar Kompas februar Forsiden Medlemsblad for: Rederiforeningen af 2010 Amaliegade København K Tlf: Fax: mail: info@shipowners.dk Sekretariatschef: Peter Olsen Dir: Mail: po@shipowners.dk ISSN: Rederiforeningens bestyrelse: Formand: Adm. direktør Søren Nørgaard Thomsen ESVAGT A/S Næstformand: Skibsreder Lars Simonsen Rederiet M. H. Simonsen ApS Bestyrelsesmedlemmer: Skibsreder Niels Højlund Hansen Nordane Shipping A/S Skibsreder Jørgen Folmer H. Folmer & Co. Skibsreder Boye Kromann Rederiet Erik B. Kromann I/S Skibsreder Jonas Backman Sirius Shipping ApS Chief Operating Officer Hans Schneider A2SEA A/S ODIN er den ene af to slæbebåde, som Hanstholm Bugserservice A/S råder over. ODIN kom til i 2004 og har siden da udført alverdens former for slæbearbejde for det lille firma. På billedet har ODIN et meter langt rør på slæb. Produktion: Martensens Bogtrykkeri info@martensensbogtrykkeri.dk 2

3 Redaktørens klumme Så fik vi taget hul på Der er udsigt til et spændende år, hvor der synes at være en spirende optimisme og tro på, at det igen vil være muligt at gøre forretning. Det er i hvert fald det billede, der overordnet tegner sig, men inden for de enkelte segmenter kan billedet godt se anderledes ud, og der synes absolut også at være plads til forbedring ovenpå nogle vanskelige år. Der er fortsat fremgang på medlemssiden med offshore-segmentet som drivkraften. Her har vi desuden et spændende nybygningsprogram, og dermed forhåbning om yderligere vækst. Tilsvarende ser vi nybygningsplaner hos flere af tankskibsrederierne, trods truslen fra de skrappere svovlkrav, der får virkning i Nordeuropa fra Derimod kan der konstateres medlemstilbagegang blandt de traditionelle coasterrederier. Markedssituationen gør det ikke alene. Der er behov for konkurrencedygtige rammevilkår, der sikrer, at det er attraktivt at drive skibe under dansk flag og virksomhed i Danmark. I den forbindelse er det rigtig glædeligt, at ønsket om at udvide anvendelsesområdet for tonnageskat og DIS-løn til også at omfatte visse typer offshore-fartøjer er blevet vel modtaget. Det vil være ganske afgørende for, at vi fra dansk side kan fastholde det forspring, og den betydelige markedsandel vi har inden for offshore vind. Vi håber meget på, at der kan komme en løsning på plads i løbet normalt forliget på transportområdet som foreningens forhandlere især benytter som pejlemærke. Det har vi endnu til gode, men med gennembruddet på industriens område, og de efterfølgende forlig på serviceområdet, går det i den rigtige retning. Der er dog på sædvanligvis udsigt til en langstrakt proces med mange mindre aftaler med udløb henholdsvis 1. marts og 1. april. Da det er en lille udvalgt skare på begge sider af bordet, der både skal forhandle de mange aftaler, og få alt det praktiske på plads, må det nødvendigvis forventes, at vi er henne i sommerperioden før det sidste punktum sættes, og de nye overenskomster foreligger. Vi nærmer os som bekendt tiden for afholdelse af generalforsamling. I år har bestyrelsen valgt, at den skal finde sted den 28. marts på Hindsgavl Slot i Middelfart. Traditionen tro vil generalforsamlingen blive efterfulgt af forskellige eksterne oplæg og diskussion, inden der sluttes af med middag om aftenen. Det skal nok blive rigtig spændende og underholdende helt som det plejer. Vel mødt på Hindsgavl den 28. marts. Peter Olsen Sekretariatschef Netop nu er det tid for overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. I skrivende stund er der indgået forlig på industriens område, der forventes at lægge linjen for de øvrige aftaleområder, bl.a. med hensyn til temaer og aftalernes varighed. Det er dog 3

4 Et lille firma med en stor historie Medlems portrættet Af Mads Stampe Hansen Hanstholm Bugserservice A/S startede som et fritidsprojekt i vandene omkring Hanstholm, men den lille virksomhed fik hurtigt verdenshavene som legeplads. Chefen for det hele, Niels Jørgensen, har med årene trukket sig tilbage og helliger sig i dag primært kontorarbejdet fremfor søens barske natur. I snart 10 år har jeg siddet på kontoret, men bliver der brug for det, så tager jeg på havet. Det skal der fortsat være plads til, fortæller Niels Jørgensen. I dag er Niels Jørgensens arbejdsopgaver derfor primært administrative, og det er ham, der sørger for, at regninger bliver betalt til tiden, at kunder og ansatte er glade, og hvis der er noget galt på forretningens to bugserbåde, THOR og ODIN, så er det også ham, der ordner det. I den forstand er Niels Jørgensens hverdag noget anderledes end den var for 30 år siden, da Hanstholm Bugserservice stadig var helt grøn. Dengang var der ingen opgave, der var umulig for den unge sømand. Mange af de opgaver, vi havde i starten, ville jeg ikke turde udføre i dag. Men dengang var det anderledes. Jo dårligere vejret var, jo sjovere var det at komme på søen. Vi var jo unge, og vi ordnede alt uanset opgave og vejrforhold, fortæller Niels Jørgensen, som understreger, at han er glad for udviklingen mod de mere rolige arbejdsopgaver. Fra Hanstholm til Afrika Hanstholm Bugserservices første båd, SVEND, døde i kamp, som Niels Jørgensen udtrykker det. Forud for det fatale sammenstød med en større færge havde SVEND stille og roligt udvidet sine jagtmarker fra farvandet omkring Hanstholm til Nordsøen. For selvom båden oprindeligt blot var bygget til at sejle de hollandske kanaler, så holdt SVEND sig ikke tilbage. Den var på mange måder som en humlebi. SVEND vidste ikke, at den slet ikke var bygget til at sejle de store have, men den gjorde det alligevel, konstaterer Niels Jørgensen. Niels Jørgensen Sidenhen er flere både blevet købt og solgt fra igen, og i dag råder det lille firma i det nordjyske over to bugserbåde, THOR og ODIN, 4

5 som også primært slår deres folder i Nordsøen. Hanstholm Bugserservice er dog også historien om et lille firma, der gennem årene har udvidet sine aktiviteter til at inkluderer store dele af verden fra Afrika i syd til Murmansk i nord og Grønland i vest til Skt. Petersborg i øst. Således brugte firmaet store dele af 1990 erne på at lave forundersøgelser for Tele Danmark til udlægning af søkabler. I den forbindelse havde vi folk det halve af jorden rundt, husker Niels Jørgensen. I det hele taget ser Niels Jørgensen tilbage på de 30 år, der er gået med stor glæde. Jeg ville gøre det hele om igen, hvis jeg kunne. Vi er blevet udsat for lidt af hvert, og nogle gange har vi også fået en del knubs. Men vi har været heldige og er kommet godt igennem det, konstaterer han. Niels Jørgensen er, som han selv udtrykker det, ikke 25 år længere, og når han holder op, så bliver sidste side i Hanstholm Bugserservices historie formentlig skrevet. Med mindre der er nogle, der køber det, og fører det videre. Det tror han dog ikke rigtig på, og sådan skal det også være. Jeg har det ikke skidt med det. Vores opgaver overgår jo bare til andre kollegaer, slutter han. Hanstholm Bugserservice A/S fejrede 30 års jubilæum sidste år. 5

6 Det handler om troværdighed og Danmarks omdømme Interview Af Mads Stampe Hansen Hvis Danmark fortsat skal klare sig godt og levere kvalitetsskibsfart i verdensklasse, er det altafgørende, at vi holder vores gode placering på hvidlisterne. Sådan siger synschef i Søfartsstyrelsen Lars G. Nielsen, som her kommer med nogle bud på, hvordan man klarer sig godt ved havnestatskontroller. Inden for de seneste par år har både Paris MoU og Tokyo MoU indført et såkaldt New Inspection Regime. Med de nye regimer er der øget fokus på rederiernes, kvalifikationsselskabernes og flagstaternes overordnede præstation ved havnestatskontroller. Det betyder med andre ord, at det er vigtigere end nogensinde, at det enkelte skib klarer sig godt til syn, da det i modsat fald vil ramme rederiet og flagstaten negativt til gene for alle skibe i Danmark. I de seneste år har Danmark ligget i top-10 på hvidlisterne sidste år var vi dog nede som nummer 14 i Tokyo MoU. Men Danmark skal som udgangspunkt ligge i top-10, mener synschef i Søfartsstyrelsen Lars G. Nielsen. En god placering på disse lister betyder for det første, at man kan forvente færre kontroller. Men den gode placering er måske allervigtigst i forhold til Danmarks brand i resten af verden. Vi er en nation, der lever af og promoverer os på kvalitetsskibsfart, og derfor er det altafgørende, at vi holder vores gode placering på hvidlisterne, fortæller han i et interview med Skibsfarten. Drop den danske sarkasme og ironi Lars G. Nielsen understreger, at danske skibe er gode og klarer sig godt, og for at vi kan blive ved med det, bruger Søfartsstyrelsen mange ressourcer på at hjælpe danske skibes besætninger til at komme godt igennem en havnestatskontrol. For selvom den nemmeste vej til en succesfuld havnestatskontrol er at have orden i sine papirer og styr på både skib og besætning, så er der måder at håndtere kontrollerne på, så skibene kommer sikkert i havn ved kontrol. For eksempel er det altid en god idé at byde myndighederne velkommen på skibet og i det hele taget skabe en god atmosfære, når kontrollen er i gang. Derudover anbefaler Lars G. Nielsen, at man sætter en mand til at følge havnestatskontrolløren rundt på skibet, så eventuelle tvivlsspørgsmål kan forklares undervejs. Det handler om ikke at få det ned på papir. Når en fejl først står skrevet, så er det meget svært at lave det om. Derfor er det absolut pengene værd at følge kontrolløren rundt på skibet, så man kan forklare og eventuelt udbedre småfejl undervejs, fortæller synschefen. Derudover er der nogle funktionelle ting på skibet, som altid bliver kontrolleret ved havnestatskontrol. Viser det sig for eksempel, at skibets OWS ikke virker og kan demonstreres på stedet, så er det en sikker tilbageholdelsesgrund. Det samme gør sig gældende for skibets nødpumpe og -generator. Men bortset fra alt det tekniske på skibet og skibets certifikater, som selvfølgelig skal være i orden, så beder Lars G. Nielsen om, at man husker på kulturforskellene og ikke udfordrer myndighederne alt for meget på den front. 6

7 Vi er alle sammen mennesker, og det er derfor vigtigt, at man opretholder en god stemning ved kontrolbesøg. Derfor skal man heller ikke kaste sig ud i al for meget ironi og sarkasme. Det ville måske gå hjemme i Danmark, men står man over for en kontrollør i Singapore, er det ikke sikkert, det bliver taget imod på den måde, man havde tænkt sig, siger Lars G. Nielsen. Søfartsstyrelsen kan hjælpe Står et dansk skib i en situation, hvor de mener, de er blevet holdt uretmæssigt tilbage, anbefaler Lars G. Nielsen, at man får rederiet og kvalifikationsselskabet på banen og hurtigt klager til de lokale havnestatsmyndigheder. Hvis besætningen vurderer, at der er optræk til en uberettiget tilbageholdelse, skal man ikke tøve med at ringe til Søfartsstyrelsen. Det kan være den opringning, der afværger en tilbageholdelse. Søfartsstyrelsen vurderer alle danske tilbageholdelser, og hvis vi vurderer, at det er en uberettiget tilbageholdelse, så anker vi den til Review Panel. Desværre har vi ikke så gode erfaringer med de sager, da det kan være svært at løfte bevisbyrden. Derfor skal vi helst undgå, at det kommer helt derud, siger Lars G. Nielsen. Information om møderne vil blive offentliggjort på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Søfartsstyrelsen er desuden begyndt at skrive PSC-nyheder, som sendes direkte til rederierne. Nyhederne skrives som oftest i forbindelse med en aktuel tilbageholdelse af et dansk skib, men er anonyme, og de skulle gerne hjælpe med til en større forståelse af, hvad skibets besætning særligt skal være opmærksom på. Det ser ud til, at havneskabsmyndighederne har stort fokus på hviletidsregistreringen for tiden. Det kommer formentlig som følge af vedtagelsen af MLC fra sidste år. Derfor bør man være ekstra opmærksom på at overholde hviletiderne den kommende tid, så der ikke er uoverensstemmelser mellem hviletidsregistreringen og log-bøgerne, lyder opfordringen fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen besøgte sidste år havnestatsmyndighederne i Kina og Singapore for at opbygge en god dialog og brande Danmark som førende inden for kvalitetsskibsfart. I et forsøg på netop dét arrangerer Søfartsstyrelsen hvert år PSC-møder, hvor interesserede inviteres til oplæg om og erfaringsudveksling fra havnestatskontroller. Lars G. Nielsen regner med, at der vil blive afholdt tre møder i 2014 rundt om i landet. Lars G. Nielsen 7

8 Piraterisituationen ved Afrika Af Morten Glamsø Ved en målrettet indsat i gennem flere år er det lykkedes at knække kurven for de somaliske piraters overfald mod handelsskibene med 15 stk. i 2013, hvilket er det laveste antal siden Samtidig faldt antallet af gennemførte kapringer fra 14 i 2012 til 2 i 2013, og ingen af kapringerne i 2013 var mod et handelsskib. Senest der blev kapret et handelsskib ud for Somalia var i maj At der er sket denne meget positive opbremsning i de somaliske piraters aktivitet kan bl.a. tilskrives følgende tre faktorer: 1. Den målrettede indsats fra de forskellige militære styrker i området, 2. at handelsskibene følgerne vejledningerne i Best Management Practices, og 3. den øget brug af private bevæbnede vagter. Disse forhold i kombination har vist sig at have lagt en særdeles effektiv dæmper på piraternes aktivitet og succesrate. Men samtidig er disse tiltag kun virksomme på kort sigt, mens mere langsigtede løsninger ligger inde på land, bl.a. med at få stabiliseret Somalia og skabt alternativer til pirateri. Heldigvis er der spæde tegn på, at det går den rigtige vej i Somalia. Men indtil situationen har forbedret sig væsentligt er det yderst vigtig at der ikke slækkes på beskyttelsen af handelsskibene. Det er vigtigt at de militære operationer fortsætter, for hvis de først trækkes hjem i stor stil vil man give piraterne frit spillerum til i ro og mag at udse sig evt. svage skibe, eller angribe Holship Danmark A/S, Parketvej 1, 4600 Køge Tlf (24h service) Fax koge@holship.com Udfører klarering i Køge og København samt befragtning / spedi tion med en større intensitet beskyttede skibe, i vished om at der ikke kommer nogen og hjælper handelsskibet. Samtidig er det også vigtigt at handelsskibene ikke bliver for magelige og selv slækker på deres forholdsregler. Rederiforeningerne arbejder aktiv på at få forlænget de to primære militære operationer i området, den NATO-ledet Operation Ocean Shield og EU-ledet Operation Atalanta, da mandatet for begge udløber i løbet af Meget tyder på, at Operation Atalanta bliver forlænget indtil 2016, mens der i NATO-kredse fortsat ses på i hvilke rammer og form Operation Oscean Shild evt. skal fortsætte. For en fortsat dansk flådeindsats er det vigtigt at NATO-operationen fortætter. Den internationale Kontaktgruppe (Contact Group on Piracy off the Coast of Somalia), der blev oprettet i 2009 på opfordring fra FN s Sikkerhedsråd og som normalt mødes et par gange om året i FN s hovedkvarter i New York, gennemførte sit seneste møde i november 2013 som en event over en uge i Djibouti, kaldet Counter Piracy Week. Denne event var med til at sikre et fortsat international fokus på og støtte til indsatsen mod somalisk baseret pirateri, herunder behovet for kapacitetsopbygning i Somalia. Kontaktgruppen har en række arbejdsgrupper, hvor Danmark har formandsskabet for arbejdsgruppe 2, som har set på de juridiske udfordringer. Arbejdet i denne gruppe har bl.a. været med til at sikre at lande som Seychellerne og Kenya er villige til at retsforfølge f.eks. de formodede pirater de danske krigsskibe har pågrebet under deres missioner. Senest idømte Kenya den 23. januar pirater til 7 års fængsel, alle 24 var blevet pågrebet af det danske flådefartøj Esbern Snare i maj At pågrebne pirater dømmes er med til at sikre retsfølelsen 8

9 hos bl.a. de besætninger, som har været eller fortsat bliver udsat for piratangreb. Men som nævnt er pirateriet ved Somalia ikke bekæmpet, og piraterne er stadige aktive, hvilket to nylige angreb med tydelighed viser, henholdsvis den 17. januar 2014 og den 9. december, med to angreb umiddelbart lige efter hinanden, alle i Adenbugten. Mens situationen ved Somalia synes at være inde i en positiv udvikling, som forhåbentlig vil fortsætte i 2014, er der stadig grund til bekymring for situationen ved Vestafrika, i Guineabugten. I en længere årrække har der forgået overfald og røveri ud fra de vestafrikanske lande, og generelt er disse overfald voldelige. Men overfaldene har i løbet af de seneste år ændret karakter fra primært at være røveri af mindre værdier om bord, til tilfælde med kapringer af produkttankskibe over 2-4 dage hvor olielasten stjæles. Samtidig er området hvor der registreres pirateri og røveriske overfald til søs over tid blevet udvidet mod vest til ud for Elfenbenskysten, og senest sydover med en kapring af et tankskib den 18. januar 2014 ud for Luanda, Angola. Særligt ved Nigeria ser man også tilfælde, hvor enkelte besætningsmedlemmer kidnappes og tages med i land med henblik på at få udbetalt en løsesum. Skibene som opererer i området tager en række forholdsregler, bl.a. baseret på den foreløbige vejledning internationale rederorganisationer som International Chamber of Shipping har udarbejdet. Denne vejledning referer til nogle af de råd, der kan genbruges fra Best Management Practices 4 for Somalia, og i tillæg indeholder Vestafrika-specifikke anbefalinger. Der kan ikke laves en direkte sammenligning mellem situationen ved Vestafrika og ud for Somalia, da lovløsheden ved Somalia har haft 9

10 lettere ved at eksistere og piraterne her har kunnet operere frit. Ved Vestafrika er der en række fungerende kyststater. Der er behov for at de pågældende kyststater lever op til deres internationale ansvar og forpligtelser til at sikre sikkerheden for skibe i deres farvande. Rederiforeningerne har gennem den europæiske rederiforening ECSA påpeget overfor EU at der desuden bl.a. er behov for oprettelsen af et uafhængigt rapporteringscenter, som kan følge skibstrafikken og reagere på hændelser. I den forbindelse er det vigtigt at der er tillid til, at alle følsomme oplysninger holdes fortroligt, samt at der sker en koordinering mellem de respektive lande. Landene har begrænset flådekapacitet, så de har også behov for støtte til kapacitetsopbygning og uddannelse. Desuden er der peget på, at en international flådestyrke kan hjælpe med at beskytte skibsfarten ude i internationalt farvand. Samtidig vil en flådestyrke kunne være med til at hjælpe med at monitorere situationen i området. Endelig er der et behov for, at der skabes mulighed for at anvende private bevæbnede vagter, som et supplement til andre beskyttelsesforanstaltninger. Som forholdene er lige nu tillader de forskellige lande ikke private bevæbnede vagter i deres territorialfarvande. Der er bl.a. med støtte fra den Internationale Søfartsorganisation (IMO) indgået aftale mellem en lang række afrikanske lande om øget samarbejde til bl.a. bekæmpelse af pirateri i regionen, en såkaldte Code of Conduct. Det er et positivt skridt i den rigtige retning, men Rederiforeningernes vurdering er, at der forsat i 2014 udestår en række udfordringer for at få løst problemerne ved Vestafrika. For yderligere information eller ved spørgsmål kontakt chefkonsulent Morten Glamsø, mgl@shipowners.dk, tlf Danmarks Rederiforenings Lægekontor Vi er en privat lægeklinik, der tilbyder lægeservice, herunder rejsevaccinationer og helbredsundersøgelser, til såvel erhvervskunder som privatpersoner. Kontoret er åbent mandag-fredag kl Telefontid mandag-fredag kl Læs mere på medicaloffice.dk Lægekontoret Amaliegade 33 (nedgang D) 1256 København K Telefon: /67 Mail: medicaloffice@shipowners.dk 10

11 Skibsteknisk Selskab (Foreningen til Søfartens Fremme samt Søfartsteknisk Forening) i samarbejde med IDA Maritim Mandag den 3. marts 2014, kl. 16:00-19:30 Sted: Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33, arrangements nr MRV EU s kommende værktøj til reduktion af skibsfartens CO 2 udslip EU kommissionen har i 2013 foreslået et omfattende system til registrering af skibsfartens CO 2 udslip, hvilket vil betyde, at rederierne for hvert skib skal overvåge CO 2 udslippet (Monitoring) og registrere det (Recording) samt få det verificeret af en uafhængig part (Verification), hvorfor forslaget i sin korthed omtales MRV forslaget. Forslaget og dets praktiske og lovgivningsmæssige konsekvenser vil blive belyst af aftenens foredragsholdere. Introduktion til aftenens tema 16:00-16:10 v/ Bengt Sangberg, Marine Chief Executive, Bureau Veritas Shipping og klimapolitik: EU s tilgang og den græske håndbremse 16:10-16:40 v/ Simon C. Bergulf, chef for Danmarks Rederiforenings Bruxelles kontor Danske rederiers olieforbrug tilbageblik over de sidste 5 år og et 16:40-17:00 kig ind i fremtiden v/ Hans Otto Kristensen, chefkonsulent, Danmarks Rederiforening 17:00-17:30 Forfriskning Basic flow metering 17:30-18:00 v/ Carsten Haunsgaard, Marine Engineer, Marine Engineer, Insatech A/S Rederen og MRV v/ Ulla Nielsen, Corporate Social Responsibility Director, D/S Norden. 18:00-18:30 MRV (Monitoring, Reporting & Verification of ships green house emissions) set fra et rederis synsvinkel. Klassen og MRV v/martial Claudepierre, Business Development Manager, Environmental 18:30-19:00 Services, Bureau Veritas A Class Society s view on its role as verification body under the MRV initiative. 19:00-19:30 Afrunding og diskussion Deltagelse i arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding til arrangementerne sker enten via IDAs mødebooking på telefon: , eller via Husk at du skal være logget på IDAs hjemmeside, inden du kan tilmelde dig de forskellige arrangementer. Er du ikke registreret som bruger af IDA.DK, er det meget nemt at blive det klik blot på ny bruger og følg anvisningerne. 11

12 Fradrag og skattekompensation Af Simon Wognsen Afslutning på skatteåret 2013 Håndværkerfradraget (servicefradraget) kan du indberette fra og med d. 20. februar 2014, og d. 10. marts åbner SKAT op for årsopgørelser og selvangivelser på TastSelv på SKATs hjemmeside. Det er vigtigt, at du kontrollerer årsopgørelsen eller selvangivelsen og retter tallene til, hvis de er fejlagtige eller mangelfulde, idet vi alene benytter SKATs årsopgørelser, når vi i juli måned beregner Endelige Afregninger for Hvis du har indberettet et beløb på din forskudsopgørelse for 2013, vil beløbet ikke automatisk fremgå af din årsopgørelse, og du skal derfor indberette det korrekte beløb igen, der kan f.eks. være tale om børnepenge eller renteudgifter til privatpersoner. Årsagen til at vi først beregner Endelige Afregninger i juli måned skyldes for det første: at SKATs selvangivelsesfrist for den udvidede selvangivelse er d. 1. juli. MARSTAL NAVIGATIONSSKOLE - dit maritime uddannelsessted NYT FRA UDLIGNINGS- KONTORET Og for det andet: at vores erfaring fortæller os, at nogle måneder til at tilrette årsopgørelsen er nødvendigt for at undgå alt for mange forkerte første Endelige Afregninger med opkrævninger og udbetalinger til følge. Du skal være opmærksom på, at hvis du ikke har fravalgt årsopgørelsen på papir, vil du først modtage denne med posten i april måned. NemKonto Vi benytter din NemKonto i forbindelse med udbetalinger. På NemKonto.dk kan du ændre og vælge din NemKonto under selvbetjening, eller du kan bede din bank om tilmelde dig, hvilket især er vigtigt ved skifte af bank. Fradrag for lønsikringer Har du i tilfælde af ledighed brug for mere end dagpengebeløbet, kan du tegne en lønsikring f.eks. gennem en fagforening eller en bank. Udgiften er fradragsberettiget hos SKAT og fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag og reducerer den skattepligtige indkomst. Ved en udbetaling på grund af arbejdsløshed skal du betale almindelig indkomstskat, men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Ellenet Marstal Tlf Fax marnav@marnav.dk JMB Bjerrum & Jensen ApS Gyldenbjergsvej Svendborg Tlf Fax agency@jmb. dk Dan R. Jensen Niels Moritzen Michael Bisbo a.o. agency

13 Kom i dialog dialog med med fremtidens medarbejder medarbejder Deltaggratis gratissom somudstiller udstilleri i Deltag OffshoreEvent Event Offshore Hvilke virksomhedstyper virksomhedstyper Hvilke kan deltage?: kan deltage?: Alle virksomheder, virksomheder, der der benytter Alle benytter ingeniører, maskinmestre ingeniører, maskinmestre og og har har forretning inden for segmenterne forretning inden for segmenterne maritim teknologi teknologi og og offshore. offshore. maritim Tidspunkt Tidspunktog ogsted: sted: Arrangementet Arrangementetafholdes afholdes tirsdag tirsdagden den6. 6.maj maj fra fra til 17.00, i København til 17.00, i København. Kontakt: Anne Anne Bay Bay Riisager, Riisager, Tlf. Kontakt: Tlf , 9245,Mail: Mail:abr@shipowners.dk abr@shipowners.dk 13

14 Ny bekendtgørelse om isbrydning og isafgift Forsvarsministeriet har den 7. februar d.å. udstedt ny bekendtgørelse om isbrydning og isafgift. I bekendtgørelsen slås det fast, at isbrydning i danske farvande er underlagt fri konkurrence, og at Søværnets Operative Kommando driver en internetbaseret platform indeholdende en oversigt over mulige udbydere af isbrydere. Af bekendtgørelsen fremgår endvidere de nærmere bestemmelser for de særlige beredskabsområder, hvor Statens Istjeneste i perioden 15. december til 31. marts sikrer muligheden for at aktivere et isbrydningsberedskab til assistance for skibsfarten. Beredskabet finansieres gennem en årlig afgift, der fastsættes af Isbrydningsrådet. Isafgiften opkræves af de havneadministrationer, som er indberetningspligtige til Danmarks Statistik. Isafgiften kan efter vedkommende havnebestyrelses valg enten opkræves af havnebestyrelsen som en afgift af de i havnen ud- og indskibede varemængder eller udredes af havnens almindelige vedtægter. Isafgiften kan ikke opkræves som en afgift af skibene. Kort nyt Høring om forslag til ændring af lodsloven Søfartsstyrelsen sendte den 20. december 2013 forslag til lov om ændring af lodsloven i høring. Hovedformålet med lovforslaget er at skabe mulighed for en mere effektiv varetagelse af lodsopgaver i danske farvande og dermed bidrage til at sikre sejladssikkerheden og miljøet. Forslaget skal skabe øget konkurrence på lodsområdet og vil gøre det nemmere for eksisterende og nye lodserier at operere på markedet. Forslaget følger op på regeringens konkurrencepolitiske udspil Styrket konkurrence til gavn for Danmark fra oktober 2012 og den efterfølgende analyse af det danske lodsmarked. Fra erhvervets side knytter interessen sig i særlig grad til konkurrenceudsættelsen af gennemsejlingslodsningerne. Lovforslaget om ændring af lodsloven er den væsentligste bestanddel i et samlet lovforslag, der også indeholder lovmæssige justeringer, der betyder, at dykkerulykker kan undersøges af Den Maritime Havarikommission, og en skærpelse af strafniveauet ved forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab. Lovforslaget indeholder endvidere mindre justeringer i andre dele af søfartslovgivningen. Det er hensigten, at lovforslaget skal fremsættes af erhvervs- og vækstministeren i sidste halvdel af februar Fritagelse for ferieindberetning for søfarende med bopæl uden for Danmark Rederierne skal fra ferieoptjeningsåret 2014 indberette ferieoplysninger for de ansatte til Michael Villadsen Advokat (H) Mobile: michael.villadsen@transportlaw.dk Baltic Shipping Company A/S Befragtning og klarering Tlf.: Fax: bsc@balticshipping.dk 14

15 eindkomst. Hensigten er, at lønmodtagere fra ferieåret 2015/2016 skal anmode om udbetaling af feriepenge via hjemmesiden Ferie- Penge.dk. Søfarende med bopæl i udlandet med undtagelse af udenlandsdanskere har imidlertid ikke mulighed for at anvende Nem- ID, og vil derfor ikke have adgang til Ferie- Penge.dk. Som følge heraf finder bestemmelserne i bekendtgørelse om FeriePenge.dk ikke anvendelse på søfarende med bopæl uden for Danmark. For rederierne medfører bekendtgørelsen, at der ikke skal indberettes ferie til eindkomst for søfarende med bopæl uden for Danmark. Vejledningen til indberetningen kan findes på Skats hjemmeside: dk/skat.aspx?oid= Hold dig orienteret om nye maritime regler Søfartsstyrelsen har revideret Nyt om regler på deres hjemmeside. Udover at ajourføre og opdatere indholdet er sidens struktur forenklet, så indholdet bliver mere tilgængeligt. Når Søfartsstyrelsen udsteder nye regler, vil de løbende blive lagt på hjemmesiden sammen med en kort forklaring om indholdet og sigtet med reglen. Det vil fremgå, hvornår den nye regel træder i kraft, og vi indarbejder en direkte genvej til den fulde regeltekst på Retsinformation. Hvis du bruger MS Office, kan du ved hjælp af en trin-for-trin-beskrivelse på hjemmesiden tilmelde dig en abonnementsordning. Så bliver du løbende orienteret, når nye regler bliver lagt på siden. Læs mere på Love bliver lettere at forstå Otte nye lovbekendtgørelser er blevet offentliggjort. Det betyder, at de love, der administreres af Søfartsstyrelsen, bliver lettere at anvende og mere overskuelige for brugerne. Søfartsstyrelsen har lavet en række praktiske sammenskrivninger af love og ændringslove til otte nye lovbekendtgørelser. De otte lovbekendtgørelser vedrører: Søloven Lov om sikkerhed til søs (søsikkerhedsloven) Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (sømandsloven) Lov om skibes besætning (skibsbesætningsloven) Lov om Dansk Internationalt Skibsregister (DIS-loven) Lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. (dykkerloven) Lov om skibsmåling (skibsmålingsloven) Lov om Handelsflådens Velfærdsråd (Velfærdsloven) Læs mere på Vores erfaring er din tryghed - Arbejdsskadeforsikring til dansk søfart i mere end 100 år UFDS Gensidigt Forbund Amaliegade 33B, 2. sal 1256 København K Tlf ufds@ufds.dk ufds.dk 15

16 Offshore området et vækstområde i Det Blå Danmark Af Michael Wengel-Nielsen Indvinding af energi på havet er udpeget som vækstområde i Regeringens vækstplan for Det Blå Danmark, som blev offentliggjort den 12. december Det handler både om indvinding af olie og gas såvel som vindenergi. Rederiforeningerne har efterfølgende fået udarbejdet en rapport: GLOBAL EVALUATION OF OFFSHORE WIND SHIPPING OPPORTU- NITY der konkluderer, at vækstraten indenfor installation af havvindmøller vil gennemsnitligt være 15,4 pct. årligt frem til Det forventes, at Europa vil stå for 60 pct. af verdens havvindmølleinstallation ved udgangen af 2022 og dermed fastholde positionen som ledende i markedet. Det er især landene omkring Nordsøen, der står for væksten; men i Nordamerika og Kina ses også en kraftig udvikling for indvinding af energi fra havvindmøller. Danske virksomheder, herunder medlemmer af rederiforeningerne er markedsledende på vindområdet. Medlemmerne har en stor andel af de fartøjer, der i dag opererer i havvindmølle sektoren. På olie og gas området er der store muligheder for danske virksomheder. Der forventes en solid ekspansion i Norge, hvor der fortsat er uåbnede forekomster, især i det nordlige Norge. I den danske del af Nordsøen er det på det seneste undersøgt, at det er muligt at udvinde en yderligere mængde olie og gas svarende til 40 pct. af den mængde olie, der er udvundet siden 1972, hvis de rette forudsætninger er til stede. Hvis dette lykkes vil den danske stat samlet kunne få en indtægt, der svarer til én årlig omsætning for dansk skibsfart. Med henblik på at bidrage til at rederiforeningernes medlemmer kan få del i denne vækst og fastholde deres markedsledende position har Danmarks Rederiforenings administration, der varetager interesser for medlemmer af både Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 etableret en offshore sektion lige før årsskiftet. Offshore sektionen skal varetage interesser for Danmarks Rederiforenings og Rederiforeningen af 2010s medlemmer f.s.v. angår erhvervsmæssige rammebetingelser for maritime serviceydelser i relation til efterforskning og udvinding af olie og gas, installering og vedligehold af havvindmøller samt udvinding af råstoffer fra havbunden. Ved rammebetingelser forstås bl.a. markedsadgang på andre landes kontinentalsokkel, tekniske krav og klassificering af de fartøjer som anvendes offshore, særlige sikkerhedskrav til skibe, installationer samt besætninger, herunder uddannelse af sidstnævnte. Offshore sektionen varetager således medlemmernes interesser overfor myndigheder såsom Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen, herunder i Offshore sikkerhedsrådet. Aktuelt bidrages endvidere til at udvide de muligheder for tonnagebeskatning og lempelse i personbeskatningen som DIS registrering tilbyder til de offshore skibe og anlæg samt ansatte teknikere, som ikke tidligere har kunnet være under ordningen. Fokus er i også rettet mod gennemførelse af Regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark samt arbejdet i Offshoresikkerhedsrådet særlig 16

17 i relation til gennemførelse af EU-direktiv om offshore sikkerhed og ændringer af regler om specialfartøjer. I den forbindelse er det bekymrende set i et skibsfartspolitisk perspektiv, at Energistyrelsen vil udstrække platformsreglerne til skibe, der kun sporadisk arbejder i tilknytning til en offshore installation såsom kranskibe og rørlægningsfartøjer. En inklusion af disse fartøjer som værende offshore installationer vil være i strid med FNs Havretskonvention og stride mod danske skibsfartspolitiske interesser, hvor man netop søger at undgå, at kyststaterne kan overføre sine nationale regler på skibe, der opererer uden for kyststatens territoriale farvand. Tilsvarende problemer opleves for fartøjer, der servicerer havvindmølle segmentet i andre lande. Tyskland overfører sine nationale krav til danske skibe, der vil operere i deres sektor. På det seneste har vi oplevet, at England prøver at gøre det samme. I begge tilfælde er det i strid med EU s forordning (3577/92) om fri adgang til EU medlemslandenes markeder for cabotage sejlads. Den helt overordnede rammebetingelse for udvikling af medlemmernes virksomhed på offshore området er at der er fri adgang til markederne uden for Danmark. Heldigvis har Søfartsstyrelsen forstået problemstillingen og har taget problemet op med myndighederne i de pågældende lande. Den politiske berettigelse for de positive foranstaltninger, som dansk skibsfart nyder - herunder serviceudbydere på offshoreområdet - er den enorme indtjening på eksport af maritime tjenesteydelser. I den forbindelse bør ethvert 17

18 forsøg på protektionisme bekæmpes såvel nationalt som internationalt. Umiddelbart kan protektionisme se ud til at gavne det protektionistiske lands virksomheder eller beskæftigelse, men på sigt vil det medvirke til at udhule det protektionistiske lands økonomiske velfærd især hvis omverdenen etablerer modforanstaltninger. Medlemmernes evne til at konkurrere på markederne er tilsvarende vigtig. Derfor arbejdes, der for at udvide DIS-ordningen således, at mobile havanlæg kan anvende tonnageskatteordningen og det tekniske personale og andre der ikke er involveret i transport, som arbejder offshore i vindmølleindustrien kan omfattes DIS-ordningens begunstigelser på personbeskatningen. Dette arbejde er i fremdrift bl.a. har Erhvervs- og Vækstministeren udtalt sig positivt om det fælles andragende som rederiforeningerne og Dansk Metal har fremsendt om DIS-udvidelsen. De øvrige emner, der behandles i forhold til vækstplanen kan opdeles i uddannelsesinitiativer, fleksible administrative, operationelle og besætningsmæssige krav samt tilpasning af regler til specialskibenes design og udstyr samt mulighed for transport af teknisk personale med en basal søsikkerheds uddannelse uden at det udløser krav om, at skibene skal klassificeres som passagerskibe. AALBORG BESIGTIGELSESKONTOR (AALBORG SURVEY ASSOCIATION) MARINE - SURVEYORS & CONSULTANTS DRAFT SURVEYS DAMAGE SURVEYS Rafns Allé Aalborg Tlf.: A.O. hours: Ejer: Søren H. Pedersen I relation til specialskibenes design, visse operationelle krav samt transport af teknisk personale uden at det klassificeres som transport af passagerer er der behov for at ændre eller skabe plads i de gældende SOLAS regler. Dette har netop været behandlet på et møde i IMO (SDC1). Helt overordnet bevæger det sig i den rigtige retning. Der er ved at blive udarbejdet design krav til offshore service og konstruktionsfartøjer. Endvidere var der næsten enighed om at etablere en særlig kategori til f.eks. vindmølle teknikere, som hverken er passagerer eller søfarende. At sidstnævnte ikke finder sin løsning i 2014 skyldes først og fremmest erhvervets egne internationale repræsentanter (IMCA og ICS) i IMO. De har åbenbart ikke forstået, at en løsning af problemet må forudsætte, at der opretholdes en balance i sikkerheden. Vi ønsker at skibene, der skal transportere og rumme det tekniske personale, skal kategoriseres som lastskibe med visse tillægskrav til stabilitet, redningsmidler og brandsikring. Når sikkerhedsbalancen skal holdes betyder det, at der må stilles krav om at det tekniske personale har basal viden om søredning og brandbekæmpelse, når der ikke - som på passagerskibe - er en særlig sikkerhedsbesætning til at instruere i tilfælde af brand eller evakuering af skibet. Vi må i fællesskab gøre noget for at bringe IMCA og ICS på rette spor inden næste møde i 2015, hvis der skal findes en løsning. Når den falder på plads er der enighed om at gennemføre løsningen umiddelbart herefter i form af et MSC cirkulære, og på længere sigt en ændring af SOLAS, således at ordningen kan anvendes på alle områder. En løsning i forhold til vækstplanens ønsker til de tekniske, besætningsmæssige- og operationelle krav til vindmølleskibe forudsætter en løsning i IMO. Søfartsstyrelsen kan ikke egenhændigt ændre reglerne for danske skibe der sejler internationalt. Også nationalt vil en ændring af krav der har basis i SOLAS eller HSC-koden kunne udsættes for kritik fra EU-Kommissionen, som har 18

19 kompetence i forhold til alle ikke SOLAS skibe og HSC-fartøjer, som transporterer passagerer til eller fra havne i EU-medlemsstaterne. På uddannelsesområdet har en arbejdsgruppe nedsat af regeringen i forlængelse af vækstplanen for Det Blå Danmark i september 2013 præsenteret 21 forslag til initiativer, der kan imødekomme offshore branchens behov for kvalificerede medarbejdere. En del af disse initiativer er rettet mod det maritime udbud af serviceydelser på offshore området. Nogle af disse initiativer er ved at være parat til at blive sat i værk. Styrelsen for Videregående Uddannelser vil gøre status for alle initiativerne på et møde i slutningen af februar måned. Andre initiativer indgår i de drøftelser, der pågår i Søfartsstyrelsen i forhold til at kravene til skibes besætning målrettes i forhold til offshore-områdets specialskibes anvendelsesområder. Det forventes, at Søfartsstyrelsen inden længe vil præsentere resultaterne af disse drøftelser. I det hele taget har Søfartsstyrelsen været meget positive i sin tilgang til erhvervets ønsker i Vækstplanen. Der er altså bare noget som kommer til at tage lidt længere tid. Medlemmernes entusiasme, opbakning og deltagelse i arbejdet har været afgørende for at der kan skabes resultater. Vi vil udbygge det samarbejde i regi af offshore arbejdsgruppen siden sommeren Det er planlagt, at etablere et egentligt offshore udvalg, der skal dække både contractor og serviceudbyder interesser for medlemmer af både Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 inden for offshore området. Der vil meget snart blive indkaldt til det første møde i dette udvalg. For yderligere information eller ved spørgsmål kontakt offshorechef Michael Wengel-Nielsen, mwn@shipowners.dk, tlf

20 No. 1 Januar 2014 Stort potentiale inden for offshore vind Offshore Ny rapport fra Rederiforeningerne dokumenterer vækstpotentialet inden for opsætning, servicering og nedtagning af havvindmøller. Antallet af havvindmølleparker bliver mangedoblet de kommende år, og vækstpotentialet for de danske rederier, der er beskæftiget på området, er derfor kolossalt. Det viser en endnu ikke offentliggjort rapport, som BMT/Navigant har lavet for Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af Rapporten er støttet af Den Danske Maritime Fond og kortlægger det globale omfang og potentiale inden for havvindmøller. Ifølge rapporten vil markedet for havvindmøller opleve en årlig vækst på mellem 13,1 % og 15,4 % frem mod 2022, og den samlede globale energiproduktion fra havvindmøller vil vokse fra 5,1 gigawatt (GW) ved udgangen af 2012 til omkring 80 GW i En væsentlig andel af den energi vil komme fra havvindmøller i Nordsøen. Danmark er førende inden for såvel produktionen af de enorme møller som inden for de tilknyttede maritime aktiviteter. Alene inden for offshore vind anvendes 18 forskellige typer af fartøjer, som arbejder med alt fra geologiske undersøgelser og fragt og installation af møllerne til løbende reparation samt transport, forplejning og beboelse til de mange tilknyttede medarbejdere. Væksten i antallet af havvindmøller kommer allerede danske rederier til gode. Men skal Danmark fortsat være i førertrøjen, er det afgørende, at konstruktions- og vedligeholdelsesarbejdet inden for offshore, bliver inkluderet i de danske søfartsordninger DIS og tonnageskat, understreges det i rapporten fra BMT/Navigant. Vi er nødt til at have rammevilkår, der ligger på linje med konkurrenterne. Ellers får danske rederier problemer med fortsat at vinde ordrerne i den skærpede, globaliserede konkurrence, siger Michael Wengel-Nielsen, der er offshorechef i Rederiforeningerne. Den danske regering ser Det Blå Danmark og offshoreområdet som en dansk styrkeposition og har udtrykt villighed til at modernisere de danske søfartsordninger. Kontakt: Offshorechef Michael Wengel-Nielsen, mwn@shipowners.dk Afdelingschef Jacob K. Clasen, jc@shipowners.dk Ny offshore-sektion i Rederiforeningerne Offshore Væksten er stor og vækstpotentialet endnu større, når det kommer til de maritime aktiviteter knyttet til offshore. Som en naturlig konsekvens har Rederiforeningerne derfor pr. 1. december 2013 etableret en offshoresektion bestående af to medarbejdere. Afdelingen ledes af offshorechef Michael Wengel-Nielsen, som har arbejdet i Rederiforeningerne i en årrække. Offshore er et område, vi har stigende fokus på i dansk skibsfart, og vi tilfører nu flere ressourcer til området ved at etablere en selvstændig offshore-sektion, der er dedikeret til at skabe de bedst mulige betingelser for de medlemmer af Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010, der er beskæftiget på området. Desuden sætter vi løbende fokus på offshore ved at afholde fokusmøder centrale steder, hvor vi samler alle relevante interessenter, senest i offshore-hovedstaden Esbjerg, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen. Med en årlig omsætning, der anslås til cirka 10 milliarder kroner og en beskæftigelse på op mod personer, er de danske maritime aktiviteter relateret til offshore en vækstmotor i ikke kun Det Blå Danmark, men også i den danske økonomi. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk KOMPAS NO 1 JANUAR

21 No. 1 Januar 2014 Danish Maritime Days tager form Danish Maritime Days Flemming R. Jacobs, der står i spidsen for Danish Maritime Days, har store forventninger til det globale maritime event til efteråret. Den tidligere Maersk- og NOL-chef Flemming R. Jacobs er vendt hjem til Danmark, hvor han vil stå i spidsen for Danish Maritime Days og Danish Maritime Forum, der finder sted d oktober i år. Danish Maritime Days Amaliegade 33B, 1st floor 1256 Copenhagen K Efter en del år i udlandet er jeg netop kommet tilbage Denmark til Dan- T: mark og til den store, betydningsfulde opgave, som Danish E: info@danishmaritimedays.com Maritime Days er. Jeg er stolt over, at bestyrelsen har betroet mig opgaven, og jeg ser frem til at være med til sammen med et stærkt hold at udvikle en must-attend-begivenhed for den globale, maritime sektor, siger han. Hovedbegivenheden i Danish Maritime Days er det globale topmøde for den maritime industri, Danish Maritime Forum, som finder sted i København d oktober. Målet med topmødet er at samle topledere fra den maritime verden, politikere, eksperter og andre indflydelsesrige beslutningstagere og meningsdannere med henblik på at nå et fælles mål: at få yderligere gang i den maritime sektors fulde potentiale gennem et velfungerende, konkurrencepræget erhvervsklima, til gavn for mennesker, lande og samfund verden over. For Flemming R. Jacobs er Danmark det oplagte sted at placere såvel Danish Maritime Forum som det omkringliggende Danish Maritime Days, der involverer hele Det Blå Danmark og Danmark i bredere forstand. Det er helt naturligt, at det netop er Danmark, der søsætter en så ambitiøs opgave, fordi vi allerede er et maritimt centrum. Vi er verdens femtestørste søfartsnation og kan med rette være stolte over den stadig voksende samling af rederivirksomheder. Hertil kommer vore maritime industri- og servicevirksomheder, Danish Maritime Days 2014 der til stadighed udvikler nye, 6-10 October betydningsfulde produkter med stor værdi for brugerne og for Danmark. I det hele taget bare bobler det med maritime aktiviteter, hvor end man vender sig. Fra min udsigtspost i udlandet har jeg bemærket den respekt og anerkendelse, vi har uden for landets grænser, siger han. Forberedelsen og afviklingen af Danish Maritime Days varetages af Foreningen Danish Maritime Days, der er et offentligt-privat partnerskab mellem Danmarks Rederiforening, Danske Maritime og Søfartsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet.. Kontakt: Torben Vemmelund, tve@danishmaritimedays.com Arktisk politik til diskussion på seminar hos RAL i Aalborg Arktis Hvordan laver man en politik for arktisk sejlads, hvor der tages hensyn til sikkerhed og bæredygtighed men også til kommercielle muligheder? I forlængelse af regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark samt Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis afholder Danmarks Rederiforening et seminar om arktisk sejlads d. 20. januar hos Royal Arctic Line i Aalborg. Her samles dele af branchen, politikere, embedsmænd og forskere for at udveksle erfaringer og synspunkter. Blandt talerne til seminaret er repræsentanter fra Royal Arctic Line og Nordic Bulk Carriers, som kan bidrage med væsentlig viden om sejlads i det arktiske område, ligesom Søfartsstyrelsen vil tale om mulighederne i Arktis. Desuden vil Rederiforeningen komme med input. Formålet med seminaret er at skabe grundlaget for en erhvervsrettet dansk maritim politik, siger vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen. Dette er kun et første skridt mod en bredere dialog med beslutningstagerne i den arktiske region, herunder især grønlænderne og de canadiske repræsentanter, siger Jan Fritz Hansen. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk KOMPAS NO 1 JANUAR

22 No. 1 Januar 2014 Nye veje til en shipping-karriere Uddannelse En kommende international shippingbachelor på CBS giver nye muligheder for en karriere inden for shipping. Efter sommerferien får 25 studerende mulighed for at begynde på den shipping-bachelor, som Copenhagen Business School (CBS) lancerer i samarbejde med Singapore Management University (SMU). På samme tid tager lige så mange studerende hul på uddannelsen i Singapore, og i løbet af de tre år, uddannelsen strækker sig over, bliver de studerende på BSc in International Shipping and Trade samlet i to semestre, ét i København og ét i Singapore. Den nye uddannelse er en helt ny vej til en karriere inden for shipping, fortæller Pia E. Voss, som er vicedirektør i Danmarks Rederiforening, der har været med til at udvikle uddannelsen. gen til Singapore, hvor det faglige fokus er på bl.a. port management og trade finance. I løbet af det tredje år får de studerende mulighed for prøve deres kompetencer af i praksis under et praktikophold i et rederi. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. Uddannelsen er et supplement til den allerede eksisterende shipping-uddannelse The Commercial Shipping Programme, som Danmarks Rederiforening har udbudt siden 2012, hvor man sideløbende med en trainee-ansættelse i et rederi følger undervisning på Danish Shipping Academy. Det bliver en utrolig spændende uddannelse, som vil give et rigtig godt fagligt fundament for en efterfølgende shipping-karriere. Når de tre år er overstået, kan man vælge at søge ud i et rederi som shippingtrainee eller man kan vælge at fortsætte med en cand. merc.-overbygning, siger Pia E. Voss. Det første år af bacheloren har fokus på erhvervsøkonomiske fag og giver en introduktion til det maritime område. Andet år samles de 50 studerende i København for at arbejde med emner som operations and logistics, risk management og med et overordnet fokus på København som et centrum for shipping. I andet halvår flyttes undervisnin- Den nye uddannelse vil være et naturligt fundament for en trainee-ansættelse i et rederi, og uddannelsen adskiller sig fra andre bachelor-uddannelser ved at have specifikt fokus på det maritime og det internationale og ved at rumme mulighed for, at de studerende allerede under uddannelsen bliver tæt knyttet til erhvervet, siger Pia E. Voss. Kontakt: Vicedirektør Pia E. Voss, pv@shipowners.dk Redere ønsker ny piratplan for Aden-bugten Pirateri Selv om der er blevet længere mellem angrebene ud for Somalia, er piratproblemerne i det østlige Afrika langtfra løst, lyder det fra danske rederier. På et møde i mandags i Rederiforeningens piratkomité, hvor de rederier, der sejler i pirathærgede områder, sidder med, udtrykte medlemmerne samstemmigt, at problemerne ikke er overstået. Det blev desuden understreget, at det er afgørende at fastholde det stramme greb om piraterne, også efter at den nuværende piratstrategi for Østafrika, der blandt andet betyder, at tilstedeværelse af flådestyrker udløber ved udgangen af Rederierne føler sig på ingen måde trygge i Adenbugten. De tager fortsat alle tænkelige forholdsregler for at sikre skibene mod angreb, men er i sidste ende afhængige af den internationale tilstedeværelse. Derfor er det helt afgørende, at vi forlænger den nuværende strategi, siger Jan Fritz Hansen. Samtidig er der blandt de danske rederier et klart ønske om, at man fra dansk går forrest med en holistisk piratstrategi ud for Vestafrika, lige som man med succes har gjort det ud for Østafrika. Strategien kan ifølge Jan Fritz Hansen inkludere tilstedeværelsen af internationale flådestyrker men også fx kapacitetsopbygning på land. Kontakt: Vicedirektør Jan Fritz Hansen, jfh@shipowners.dk KOMPAS NO 1 JANUAR