Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måling af biologiske værdier omsat til praksis"

Transkript

1 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo Oprettet: Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet har et højt BHB-niveau, der indikerer risiko for ketose. Det viser en undersøgelse af sammenhængen mellem Lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning og BHB målt i mælk 5-12 dage hhv dage efter kælvning. Resultatet her er en af flere brikker, der afdækker de komplekse sammenhænge, som koen skal styre igennem op til og efter kælvning, og som flere biologiske værdier bidrager med viden om. Afprøvningen af en prototype på en alarmliste over køer med lav drøvtygningsaktivitet viste, at den kan være relevant i praksis for at sikre, at landmanden rettidig kan gribe ind/skærpe opmærksomheden på disse observationsdyr. Desuden peger resultaterne på, at det vil være interessant at måle drøvtygningsaktiviteten i goldperioden før kælvning og på samme måde, som i den afprøvede prototype, kunne udpege køer, der adskiller sig markant fra laktationsgruppens drøvtygningsniveau. Drøvtygning skal stige hurtigt efter kælvning Litteraturen peger på, at måling af drøvtygningsaktiviteten kan anvendes til overvågning af køerne i overgangsfasen til ny laktation. Drøvtygning skal stige hurtigt efter kælvning (figur 1) for at sikre en god opstart af laktationen efter kælvning og forebygge sygdomme. Køernes drøvtygning påvirkes af foderrationens sammensætning og af foderets fordøjelighed og kvalitet og reduceres ved stress, høj belægningsgrad og sygdom. Litteraturen viser en sammenhæng mellem lav drøvtygningstid før kælvning og øget sygdomsforekomst efter kælvning. Desuden viser litteraturen, at køer, der får f.eks. børbetændelse eller ketose, typisk har et reduceret drøvtygningsniveau det første stykke tid efter kælvning. Når drøvtygningsaktiviteten falder udskilles mindre spyt, og vommens buffersystem hæmmes. Dermed øges risikoen for nedsat foderoptagelse, ringere omsætning af foderet samt en negativ effekt på mælkeydelsen. Figur 1. Drøvtygningstid for 1.kalvs ( ) og ældre køer ( ) før og efter kælvning. Kilde: Soriani et al., 2012 Højere risiko for at blive sat ud indenfor 60 dage Tidligere i projekt Sundere køer og bedre produktionsstyring via nye biologiske måleparametre er anvendt data fra en drøvtygningsmåler (Ruminact/Qwes HR, Lely) til at fremskaffe oplysninger om daglig drøvtygningstid for de enkelte køer i tiden efter kælvning. Resultater derfra viste, at - uanset laktationsnummer har en ko med lav drøvtygningsaktivitet indenfor de første tre uger efter kælvning lavere sandsynlighed for at blive insemineret indenfor de første 180 dage af laktationen samt højere risiko for at blive sat ud (død, slagtet, aflivet) i løbet af de første 60 dage, sammenlignet med de køer, der har mellem eller høj drøvtygningsaktivitet (KvægInfo 2453). I den undersøgelse blev defineret drøvtygningsparameter Lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning, hvor lav er den fjerdedel af køerne i den enkelte laktationsgruppe, der tygger mindst drøv. Denne parameter har vist sig, både på udenlandske og på danske data, at kunne sige noget om køernes efterfølgende sundhed og reproduktion. Sammenhæng mellem drøvtygningsaktivitet og BHB I projekt Sundere køer og bedre produktionsstyring via nye biologiske måleparametre er i år anvendt data fra Holstein køer, der har kælvet mellem 1. januar 2014 og 30. juni 2015, for at undersøge sammenhængen mellem Lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning og BHB målt i mælk 5-12 dage efter kælvning (1.600 køer) hhv. BHB målt i mælk 5-35 dage efter kælvning (5.575 køer). En grænseværdi på BHB-mælk 0,15 mmol/l er tidligere fastsat for at skelne mellem køer med og uden risiko for ketose, og det er derfor denne grænse, der kobles med Lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning, for at undersøge sammenhængen mellem disse to indikatorer for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer. For 1.kalvs og 2.kalvs køer ses ingen forskel i andel dyr med højt BHB-niveau, når man sammenligner hhv. normal/høj drøvtygningsaktivitet med køer med lav drøvtygningsaktivitet. Men for de ældre køer ses en væsentlig forskel i fordelingen på BHB grupper i forhold til drøvtygningsgruppen (tabel 1). Tabel 1. Frekvenstabel for 3+ køer med normal/høj hhv. lav drøvtygningsaktivitet og BHB-niveau målt 5-35 dage efter kælvning Drøvtygningsaktivitet BHB (5-35 dg.) <0,15 mmol/l 0,15-0,2 mmol/l >0,2 mmol/l Normal/høj 88,10 5,98 5,91 Lav 82,13 8,14 9,73 En statistisk test viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem Lav drøvtygningsaktivitet og BHB 0,15 mmol/l for de ældre køer (p=0,029), når BHB måles 5-35 dage efter kælvning. For de yngre køer ses ingen statistisk sikker sammenhæng. Køernes mælkeydelse indgik ikke i analysen, men en mulig forklaring på, at der ses en sikker sammenhæng mellem lav drøvtygningsaktivitet og høj BHB er, at de 1 af :39

2 ældre køer har en højere ydelse og en større negativ energibalance. Sammenhængen er i overensstemmelse med litteraturen, som beskrevet i indledningen. Lignende resultater opnås, når vi ser på BHB målt 5-12 dage efter kælvning. Den statistiske test viser en sikker sammenhæng for de ældre køer (p=0,023). Det gennemsnitlige BHB-niveau er højere for 2. kalvs køerne med lav drøvtygningsaktivitet end for dem med normal/høj drøvtygningsaktivitet, men resultatet er ikke signifikant. Der er heller ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem lav drøvtygningsaktivitet og høj BHB for 1. kalvs køerne (p>0,05). Fordelingen af de ældre køer på normal/høj drøvtygningsaktivitet, fordelt på forskellige niveauer af BHB, fremgår af tabel 2. Tabel 2. Frekvenstabel for 3+ køer med normal/høj hhv. lav drøvtygningsaktivitet og BHB-niveau målt 5-12 dage efter kælvning Drøvtygningsaktivitet BHB (5-12 dg.) <0,15 mmol/l 0,15-0,2 mmol/l >0,2 mmol/l Normal/høj 87,56 5,26 7,18 Lav 75,20 10,40 14,40 I figur 2 ses det gennemsnitlige BHB-niveau (mean) og spredningen (std.) samt drøvtygningskurverne for 3+ køer med normal/høj hhv. lav drøvtygningsaktivitet. Det er værd at bemærke, at spredningen i BHB er betydelig større for både 2. kalvs køerne og de ældre køer, når drøvtygningsaktiviteten er lav (rød kurve), end når den er høj (grøn kurve). Så selv om sammenhængen mellem lav drøvtygning og høj BHB ikke er signifikant for 2. kalvs køerne, så er der helt sikkert en del af denne laktationsgruppe, der er sundhedsmæssigt udfordret. Figur 2. Gennemsnitlig drøvtygningsaktivitet for 3+ køer med normal/høj hhv. lav drøvtygningsaktivitet samt BHB (gennemsnit og spredning) 5-12 dage efter kælvning. Koens styring gennem komplekse sammenhænge Andre undersøgelser er gennemført for at kortlægge sammenhængen mellem drøvtygningsdata og henholdsvis køernes vægttab efter kælvning og antallet af dage, de taber sig efter kælvning (KvægInfo nr. 2511). Resultaterne viser, at der ikke er statistisk sikker sammenhæng mellem disse indikatorer. Til gengæld viste undersøgelsen, at uanset laktationsnummer, så har køer med lav drøvtygningstid en signifikant højere startvægt end køer med middel eller høj drøvtygningstid (KvægInfo nr. 2511). Det indikerer, at køer med lav drøvtygningstid har et højere huld ved kælvning, som kan hæmme foderoptagelsen. Dog indeholder datagrundlaget ikke registreringer af foderoptagelse, så man kan ikke på dette grundlag konkludere, at den lavere drøvtygningsaktivitet skyldes lavere foderoptagelse, og at køerne dermed taber sig. Ikke desto mindre reduceres spytproduktionen, når drøvtygningsaktiviteten er lav, og som ovenfor nævnt kan det hæmme vommens buffersystem og indirekte påvirke foderoptagelse og foderomsætning. Vi ved fra nærværende undersøgelse, at ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet også har et højt BHB-niveau, der indikerer risiko for ketose. Desuden viser resultaterne fra en anden undersøgelse (intern rapport, projekt Højere fodereffektivitet gennem fodring og avl ), at jo højere startvægten er ved kælvning, desto større er mobiliseringsgraden (kg og antal dage) efterfølgende. En illustration af alle disse sammenhænge ses i figur 3. Figur 3. Illustration af sammenhænge mellem biologiske måleparametre og effekten på den efterfølgende reproduktion og risiko for udsætning. 2 af :39

3 3 af :39 Når koen skal styre gennem disse komplekse sammenhænge, viser analyseresultaterne, at ved en høj startvægt ved kælvning (muligvis = højt huld) accelererer problemerne via en høj mobiliseringsgrad til en høj ketose-risiko (højt BHB), der sammen med en lav drøvtygningsaktivitet bringer hende i en situation, hvor sandsynligheden for at blive insemineret falder, og chancen for at blive drægtig, når hun er insemineret, også falder. Konklusionerne fra analyserne viser, at risikoen for at disse køer blive sat for tidligt ud, er høj. Lav drøvtygningstid som operationelt værktøj I projektet er derfor udarbejdet en prototype på en udskrift til udpegning af køer med lav drøvtygningsaktivitet (bilag 1). Prototypen blev afprøvet i tre malkekvægsbesætninger for at undersøge, om man via sådan en udskrift kan udpege observationsdyr så tidligt, at man undgår/minimerer efterfølgende sundheds- og reproduktionsproblemer. Udskriften består af to elementer (bilag 1): 1. Tabeller for 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet 3-21 dage efter kælvning, hvor lav er grænsen for den fjerdedel af laktationsgruppen med den laveste drøvtygningsaktivitet 2. Grafer over enkeltkøers drøvtygningsaktivitet dage efter kælvning Ad 1. I prototypen indgår køer, der dags dato er dage fra kælvning. Det oplyses, hvor mange min./døgn grænsen Lav svarer til. Desuden får man en oversigt over hvilke dyr, der ligger under denne grænse, og hvor mange min./døgn det enkelte dyrs gennemsnitlige drøvtygningsaktivitet er. Efter opsamling på afprøvningen står det klart, at disse tabeller skal fungere som en daglig alarmliste, så der dags dato tjekkes pr. laktationsnummer, om der er dyr, der når 22 dage efter kælvning, og for disse dyr beregnes straks, om de hører til i gruppen Lav. På den måde sikres, at landmanden rettidigt kan gribe ind/skærpe opmærksomheden på disse observationsdyr. Ad 2. I hver graf indgår en kurve for laktationsgruppens gennemsnitlige drøvtygningstid sammen med koens egen kurve. Graferne viser drøvtygningsaktiviteten for de køer, der dags dato er dage efter kælvning. Det vil sige, at hvis en specifik ko er 15 dage fra kælvning, ses koens drøvtygningskurve fra dage. Ko nr og 2924 i prototypen (bilag 1) er eksempler på køer, der har en væsentlig lavere drøvtygningsaktivitet end deres laktationsgruppes gennemsnit og bør observeres. For både 1 og 2 er det vigtigt at kunne koble viden fra drøvtygningsaktivitet med øvrige registreringer på koen. Konklusion Samlet set kræver det en del, for at koen kan styre gennem disse komplekse sammenhænge uden sundheds- og reproduktionsmæssige udfordringer, der øger risikoen for at blive sat ud. Men først og fremmest er det utrolig vigtigt, at hun kælver i et fornuftigt huld efter en optimal goldperiode, hvor drøvtygningsaktiviteten både før og efter kælvning bør være i fokus. Afprøvningen af prototypen på en alarmliste over køer med lav drøvtygningsaktivitet viste, at den kan være relevant i praksis. Det forudsætter dog, at der anvendes realtidsdata altså et løbende flow af data fra procesudstyr, der måler drøvtygningsaktiviteten til den model, der genererer udskriften med de observationsdyr, man skal tage hånd om. Der er desuden noget, der tyder på, at det vil være interessant at måle drøvtygningsaktiviteten før kælvning, og på samme måde, som i den afprøvede prototype, kunne udpege køer, der adskiller sig markant fra laktationsgruppens drøvtygningsniveau i goldperioden. BILAG 1. Prototype på udskriften Udpegning af køer med lav drøvtygningsaktivitet (klik på billederne og få dem vist i stor størrelse)

4 4 af :39

5 5 af :39 Sidst bekræftet: Oprettet: Revideret: Forfatter Kvæg Specialkonsulent Søs Ancker Kvæg Af samme forfatter Repro-fokus kvier Repro-fokus køer Kom tættere på produktionen med LaktationsAnalyse Optimal anvendelse af metoder til undersøgelse for drægtighed Systematisk fejlfinding ved multifaktorielle besætningsproblemer Promilleafgiftsfonden Printet af: Thorkild Kallestrup (230592)

6 6 af :39

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Heatime v Februar 2016

Heatime v Februar 2016 Heatime v4.1.1.0 Februar 2016 H-LD transponder Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Heatime HR Version

Heatime HR Version Heatime HR Version 4.1.1.0 H-LD transponder - Aktivitetsmåler Registrerer dyrets aktivitet og udpeger med stor sikkerhed dyr i brunst 24/7 Effektiv management af reproduktionen Bedste løsning til brunstovervågning

Læs mere

ReproManagement sund fornuft

ReproManagement sund fornuft ReproManagement sund fornuft Dansk Kvægs Kongres 2010 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg ReproManagement sund fornuft Værktøjet der forbedrer reproduktionseffektiviteten Lægger op til samarbejde inseminører

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet?

Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Hvilke nøgletal er de vigtigste for at styre reproduktionsarbejdet? Dansk Kvægs Kongres 2008 Konsulent Søs Ancker Dansk Kvæg Baggrund Ikke afsluttede af påbegyndte, % Påbegyndte, % Antal ins. per drægtighed

Læs mere

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er

Læs mere

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane

Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,

Læs mere

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg

Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime. Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Optimalt insemineringstidspunkt ved brug af Heatime Søs Ancker, Specialkonsulent VFL Kvæg Projektorganisation Projektgruppe Søs Ancker, VFL Kvæg (projektleder, faglig ansvarlig) Bent Møller Andersen, VikingDanmark

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

Rådgivningskoncept. ReproManagement

Rådgivningskoncept. ReproManagement Rådgivningskoncept ReproManagement Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Søs Ancker,

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Repro-fokus køer, brugervejledning

Repro-fokus køer, brugervejledning Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER

STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning

Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Skema til målsætning i projekt Ny Sundhedsrådgivning Emne Prio ritet Status i dag (pr. kontrol 4.april 06) Delmål / Ketose - hos køer inden for den første måned til halvanden 1. 20 registrerede tilfælde

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere

Mulighedernes land. Velkendte produktionsfremmere Mulighedernes land Velkendte produktionsfremmere Velkendte produktionsfremmere Hvad er velkendte produktionsfremmere? Det er mineraler og vitaminer De er nøjagtig lige så vigtige næringsstoffer som f.eks.

Læs mere

Vejledning til Celletalslisten

Vejledning til Celletalslisten Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen

Læs mere

Hjælp til OSR arbejdslisten

Hjælp til OSR arbejdslisten Hjælp til OSR arbejdslisten På OSR arbejdslisten kan du se de dyr, som skal undersøges af dyrlægen i forbindelse med rådgivningsbesøg. Arbejdslisten skal opsættes ud fra kriterier som findes under fanen

Læs mere

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning

Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance omkring kælvning Perfekt kalciumbalance ved kælvning sikrer en god laktationsstart Unormalt lavt kalciumniveau i blodet omkring kælvning er et af de vigtigste forstadier til en række

Læs mere

Kvægproduktion 2010. Bilag til "Temperaturmåleren", version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema

Kvægproduktion 2010. Bilag til Temperaturmåleren, version 5. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema Kvægproduktion 2010 Bilag til "Temperaturmåleren", version 5 Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema December 2006 2 Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal, som indgår i

Læs mere

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder

Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder Den generelle sundhedsstatus og indsatsområder v. Dyrlæge Mads Poulsen Hvad får vi at vide oppefra Salmonella B-streptokokker Mycoplasma Yversundhed 1 Salmonella Dublin Et større problem andre steder i

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Beskrivelse af produkter i ReproTjek

Beskrivelse af produkter i ReproTjek Beskrivelse af produkter i ReproTjek ReproTjek består af ReproTjek - Basis plus nogle tilvalg. Tilvalgene er produkter, kvægbrugeren skal betale ekstra for, mens alle produkter under ReproTjek - Basis

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg

AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, Videncentret for Landbrug, Kvæg Der er et stort uudnyttet produktions-potentiale i danske besætninger med automatisk malkning (AMS). Ydelsen ligger på niveau

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag

Forlænget laktation? Case example: Simulation of dairy herds. Disposition. Økonomisk tab - kr pr. tomdag Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Forlænget laktation? Længere kælvningsinterval Senere ins. start - planlagt! Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN

NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN NY TEKNOLOGI TIL STYRING AF MÆLKEPRODUKTIONEN KVÆGKONGRES 2016 29. februar 2016 Specialkonsulent Thomas Andersen, Team Foderkæden Specialkonsulent Søs Ancker, Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion FREMTIDENS

Læs mere

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN

PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Persistens. 1. Generelt

Persistens. 1. Generelt Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og

Læs mere

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING

HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I

Læs mere

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte

Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer

Læs mere

FULLWOOD, Fusion Crystal

FULLWOOD, Fusion Crystal FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg

Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning Troels Kristensen & Anna-Sofie Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Foulum Planlægning Foderemner Kontrol Foderration Besætning Foderforsyning Fodereffektivitet

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge

Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse

Læs mere

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger?

Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Kender dine kvægbrugskunder deres produktionsomkostninger? Jacob Krog Jens Vingborg VFL Kvæg Økonomikonferencen 2013 Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæriske Landbrugsfond

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan

Læs mere

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse

Scenarier som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse r som simuleres i en Sundhedsøkonomisk Analyse Jehan Ettema, SimHerd A/S, 12-06-2014 Indholdsfortegnelse Simulering af 2 niveauer for 8 indsatsområder blå og grå søjler... 1 Simulering af sammensatte scenarier

Læs mere

Case example: Simulation of dairy herds

Case example: Simulation of dairy herds Advanced Herd Management KVL 13-4-4 Case example: Simulation of dairy herds Søren Østergaard,, Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd Disposition 1. Præsentation af den faglige problemstilling 2. Begrundelse

Læs mere

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon,

Qwes HR består af en responder, der placeres på venstre side af halsen (foto 1). I responderen er der placeret en mikrofon, Drøvtygningsmåler og ketose Anette Pedersen Kvægfagdyrlægestuderende Bindslev Dyrehospital Ketose er almindeligt forekommende Med en række artikler kaster kursister på DDD- blandt danske malkekøer. En

Læs mere

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling

AfiAct II. Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling AfiAct II Fremtidens løsning til præcis aktivitetsmåling God fertilitetsstyring betyder, at køer kælver med optimale intervaller for at holde mælkeproduktionen

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede. Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger

Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Avl for fodereffektivitet muligheder og begrænsninger Ja n La ssen C e nte r for Kva ntita tiv G e ne tik og G e nomforskning Århus Universitet Hvorfor fodereffektivitet? Enorm økonomisk værdi Formentlig

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer Kvæg årsmøde Heden & Fjorden - 17-2 2015 Morten Kargo Fra Kvægbrugets Task Force side 27 Avlskort som kan spilles for at trække stikket

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere