Afslag efter planlovens 35, stk. 1, på tilladelse til ændret anvendelse af klubhus stadfæstet.

Transkript

1 U H Afslag efter planlovens 35, stk. 1, på tilladelse til ændret anvendelse af klubhus stadfæstet. Ægteparret A erhvervede i 1991 herregården St. Restrup ved Nibe, der er beliggende i landzone, og som tidligere havde været anvendt til højskole. A fik i tilladelse til at anvende herregården til restaurant, hotel og vinhandel. Siden 1938 havde St. Restrup Idrætsforening vederlagsfrit forpagtet et areal af herregårdens jorder mod, at den daværende skole kunne benytte sportspladsen. Ved denne var opført et klubhus, som - efter uoverensstemmelser mellem A og idrætsforeningen - i 1995 blev overtaget af A mod betaling af kr. til idrætsforeningen. A ansøgte herefter om tilladelse til at anvende bygningen til bolig og kontor, hvilket amtet afslog ved afgørelse af 7. februar Naturklagenævnet stadfæstede afslaget ved afgørelse af 14. juni A anlagde herefter retssag mod nævnet med påstand om ret til at anvende bygningen til bolig og/eller kontor. De tilladelser vedrørende anvendelsen af herregården, som A havde fået i , omfattede ikke klubhuset, allerede fordi A på tidspunktet for disse tilladelser ikke var ejer af denne bygning eller i øvrigt disponerede over den. Bygningen havde i en lang årrække alene været anvendt som klubhus, og anvendelse til beboelse og/eller kontor ville derfor være en ændret anvendelse, der krævede tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Der var ikke påvist særlige forhold, som burde have fået Naturklagenævnet til at fravige praksis vedrørende sådanne tilladelser. Bygningen var ikke omfattet af nogen af de i lovens 36 opregnede tilfælde, hvor tilladelse er upåkrævet. Den var heller ikke omfattet af 37, hvorfor kommunens manglende reaktion på en af A i december 1997 indgiven anmeldelse om anvendelse af bygningen til kontor ikke kunne tillægges virkning efter 38. H.D. 31. maj 2001 i sag I 235/1999 Ann Lokdam og Gorm Lokdam v/orla Lokdam mod Naturklagenævnet (Km.adv. v/adv. Benedicte Galbo, Kbh.). Vestre Landsrets dom 7. maj 1999 (1. afd.) (Poul Hansen, Eva Staal, Thomas Jønler (kst.)). Denne sag, der er anlagt den 6. december 1996, drejer sig om, hvorvidt en afgørelse truffet af sagsøgte, Naturklagenævnet, den 14. juni 1996, hvor sagsøgte stadfæstede et afslag efter planlovens 35 fra Nordjyllands Amt af 7. februar 1996 på en ansøgning fra sagsøgerne, Ann Lokdam og Gorm Lokdam, om ændret anvendelse af en bygning beliggende i landzone ved herregården St. Restrup, er gyldig. Sagsøgerne har påstået sagsøgte dømt til at anerkende, at afgørelsen af 14. juni 1996 er ugyldig, samt tilpligtet at anerkende, at en bygning på matr. nr. 1 a Restrup Hdg., Sønderholm, kaldet skov- eller klubhuset, tillige kan anvendes til bolig og kontor. Sagsøgte har påstået frifindelse. Til støtte for påstanden om ugyldighed har sagsøgerne blandt andet gjort gældende, at afgørelsen uden hjemmel i planloven og den dagældende forretningsorden for Naturklagenævnet er truffet af en >> 1865 >> viceformand, og at afgørelsen er truffet på et mangelfuldt og fejlagtigt grundlag. Det er om sagens baggrund nærmere oplyst, at sagsøgerne i december 1990 købte herregården St. Restrup, matr. nr. 1 a m.fl. Restrup Hdg., Sønderholm, beliggende Restrup Kærvej 10, Nibe, af konkursboet efter St. Restrup Højskole. Den 25. januar 1991 sendte Gorm Lokdam sålydende ansøgning til Aalborg Kommune:»Ansøgning om tilladelse til at drive hotel, restaurant og kursusvirksomhed på St. Restrup. Ved nærværende anmodes kommunen om tilladelse til ovennævnte på ejendommen matr.nr. 1 a m.fl. Restrup hovedgaard, Sønderholm.

2 Ejendommen, der tidligere har været drevet som højskole med over 100 elever, er beliggende i landzone. Ud af det samlede areal på ca. 33 ha er kun en beskeden del i landbrugsdrift resten er park, skov og gårdsplads. Formålet med anskaffelsen er på samme måde som på Kokkedal Slot at drive den fredede bygning med aktiviteter relateret til offentligheden. En restaurant er planlagt med køkken i det gamle højskolekøkken, der bliver herregårdspension i de bestående værelser og kursus og undervisning i stuerne. I kælderen under nordfløjen åbnes for smagning og salg af rumænske kvalitetsvine. Der ansøges om tilladelse til at have 100 overnattende gæster. Det kan indrettes i de bestående bygninger. I fald forvaltningen skønner, at en lokalplan er nødvendig bedes proceduren herfor iværksat snarest.«nordjyllands Amt meddelte ved skrivelse af 6. februar 1991 Gorm Lokdam, at Udvalget for teknik og miljø på et møde samme dag havde vedtaget at se positivt på ansøgningen, og at amtet ved tillæg til regionplanen agtede at åbne mulighed for udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, der kunne sikre den ønskede anvendelse af den tidligere højskole. Udvalget havde følgende bemærkninger til ansøgningen:»udvalget bemærker, at hoteldrift på den nedlagte højskole ikke er i overensstemmelse med regionplanens lokaliseringsretningslinier, da St. Restrup ligger i det åbne land - uden for det regionale bymønster, og ligger heller ikke i en landsby med dagligvareservice. Nye hoteller skal ifølge regionplanretningslinie placeres i byer i det regionale bymønster. Ombygning af St. Restrup til hotel (nyt hotel) forudsætter derfor udarbejdelse af tillæg til regionplanen for at gøre en undtagelse i de generelle bestemmelser. Kro/pensionat med op til 10 sengepladser vil være mulig i overensstemmelse med regionplanen. Kursuscenter - uden hotelfunktion - kan sidestilles med den hidtidige anvendelse og er derfor også en mulighed. Amtet har i enkelte tilfælde efter zoneloven tilladt ændret anvendelse af bevaringsværdige slotte/herregårde og lignende til anden form for overnatningsanlæg f.eks.:... Det har været en grundlæggende forudsætning, - at virksomheden holdes inden for eksisterende bygningsrammer, og - at værelsesantallet svarer til det hidtidige omfang. På baggrund af de nævnte sager synes der at være behov for, at der regionplanmæssigt åbnes mulighed for ændret anvendelse af tiloversblevne, fredede eller bevaringsværdige bygningsanlæg i det åbne land til ferie- og fritidsanlæg, idet sådanne større projekter kun undtagelsesvis bør gennemføres efter tilladelse i henhold til by- og landzoneloven. Mange af vore slotte og herregårde vil med en sådan mulighed få økonomisk baggrund for vedligeholdelse og bevaring. St. Restrup-området karakteriseres i fredningsplanlægningen som et skovpræget, varieret, kulturrigt landskab med hoved-/herregård. En af hovedmålsætningerne er, at herregårdspræget skal bevares og gøres yderligere tilgængeligt.«ved skrivelse af 7. februar 1991 meddelte Aalborg Kommune Gorm Lokdam, at kommunen fandt forslaget om en ændret anvendelse af den tidligere højskole interessant, og at kommunen, så snart den havde fået nærmere besked fra amtet, ville tage stilling til, om den ændrede anvendelse krævede udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, eller om tilladelsen kunne gives efter by- og landzoneloven. Den 14. marts 1991 orienterede Aalborg Kommunes Tekniske Forvaltning amtets udvalg for teknik og miljø om, at kommunen efter fornyede overvejelser havde skønnet, at den ændrede anvendelse ikke krævede udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, og at kommunen ville give tilladelse til den ændrede anvendelse i henhold til by- og landzoneloven på betingelse af, at virksomheden blev holdt inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, og at værelsesantallet ikke blev forøget. Den 14. maj 1991 sendte Aalborg Kommune herefter sagsøgerne sålydende svar på ansøgningen:

3 »St. Restrup Hovedgaard De har ansøgt Aalborg kommune om tilladelse til at drive restauration, hotel og vinhandel på matr.nr. 1 a m.fl., Restrup hovedgaard, beliggende Restrup Kærvej 10. Aalborg kommune meddeler herved tilladelse efter by- og landzonelovens 9 til det ansøgte på vilkår, at virksomheden holdes inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, at sengeantal til hoteldrift ikke overstiger 10. Tilladelsen kan påklages efter reglerne i vedlagte klagevejledning. >> 1866 >> Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke udnyttes inden 3 år fra dato. Tilladelsen vil blive offentliggjort den 18. maj Opmærksomheden henledes på, at såfremt der eventuelt skal udføres bygningsmæssige ændringer, skal der hertil fremsendes ansøgning om byggetilladelse....«gorm Lokdam sendte den 6. november 1991 en ny ansøgning til Aalborg Kommune:»Ændring af området omkring Store Restrup Herregaard fra landbrug til kultur- og idrætsformål. Ejendommen består af matr.nr. 1 a, 1 ey og 1 kl Restrup Hgd. ialt ca. 33 ha. Den nuværende benyttelse er 15 ha park og skov, 1 ha idrætsanlæg, 3 ha bygninger og have, 10 ha landbrug og 4 ha eng. På vedlagte kort i 1:4000 er indtegnet de ønskede fremtidige anvendelser: mod vest anlægges en golftræningsbane med 3 huller, en putbane og indendørs træningsfaciliteter i landbrugets avlsbygning. Syd for Nibevej på del af matr.nr. 1 kl anlægges en Driving Range. På hovedparcellen anlægges ridesti på 1500 meter, ridebane til hop og dressur, kondibane på 1 km og tennisbane. Eksisterende svømmeanlæg, fodboldbane, amfiteater og spadseresti bevares. De ekstensivt benyttede enge anvendes til folehave. Planerne koordineres med Aalborg golfklub, St. Restrup Idrætsforening og St. Restrup Ridecenter, idet benyttelsen vil ske i samarbejde med de eksisterende idrætsklubber og med herregårdens hotel, restaurant og kursusfaciliteter. Den samlede anvendelse af området til kultur- og idrætsformål vil være uden sidestykke i Danmark og bedst kunne sammenlignes med engelske Country Clubs. Sammen med golfbanen og fiskesøen bliver Store Restrup området et væsentligt aktiv i Aalborg kommunes planer for udbygning af sportsturismen. Det er en forudsætning for planerne at landbrugspligten nedlægges på ejendommen.«

4 Aalborg Kommune imødekom ansøgningen og underrettede ved skrivelse af 9. april 1992 sagsøgerne herom. Det hedder i skrivelsen:»de har ansøgt Aalborg kommune om udvidelse af tidligere meddelt landzonetilladelse med hensyn til forøgelse af sengeantallet til hoteldrift, samt om tilladelse til etablering af ridebane, til hop- og dressur, ridesti, tennisbane og kondibane - iflg. vedlagte tegningsbilag - på del af matr.nr. 1 a m.fl., Restrup Hovedgård, beliggende Restrup Kærvej 10. Aalborg kommune meddeler herved tilladelse efter planlovens 35 til hoteldrift med 100 sengepladser, vinhandel, restauration, etablering af ridebane til hop- og dressur, ridesti, tennisbane og kondibane på vilkår: at det sikres, at virksomheden holdes inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, at det sikres, at værelsesantallet (med 100 sengepladser) ikke forøges, at det sikrest, at det nuværende herregårdsmiljø bevares, at der ikke sker nogen væsentlig ændring af de aktiviteter, der foregik tidligere, at der ikke sker en forøget belastning af omgivelserne. Tilladelsen kan påklages efter reglerne i vedlagte klagevejledning....«på en del af matr. nr. 1 a havde St. Restrup Idrætsforening siden 1938 forpagtet et areal vederlagtfrit mod, at den daværende skole havde ret til at benytte sportspladsen. I 1955 var der oprettet en overenskomst mellem idrætsforeningen og St. Restrup Husmandsskole om ret til for idrætsforeningen at benytte sportspladsen, og der var endvidere indgået aftale om vejret. Overenskomsten var gældende fra 1. januar 1955 og indtil videre for en periode af 10 år. Klubhusets adresse er ifølge en lokal vejviser fra 1985 Nibevej 422 A. I anledning af idrætsforeningens 60-års jubilæum blev der i 1987 udgivet et jubilæumsnummer, der blandt andet indeholdt en artikel om klubhuset i skoven ved højskolen. Af artiklen fremgik det, at det nuværende klubhus var blevet bygget ved frivillig arbejdskraft i 1955 og havde kostet kr., hvoraf kr. var tipsmidler. I forbindelse med 50-års jubilæet i 1977 var klubhuset blevet forlænget, og der var efter det oplyste da ydet et tilskud fra tipsmidlerne på kr. Efter at sagsøgerne havde overtaget herregården, kontaktede sagsøgerne idrætsforeningen og orienterede om sagsøgernes planer for St. Restrup. Idrætsforeningen meddelte sagsøgerne, at foreningen fortsat var interesseret i at benytte idrætsanlægget, og at man fra foreningens side gerne ville drøfte, hvordan sagsøgerne kunne få ret til også at benytte arealet. Sagsøgerne kunne imidlertid ikke blive enige med idrætsforeningen om den fremtidige fælles benyttelse af arealet. Sagsøgerne anlagde herefter i 1992 sag mod St. Restrup Idrætsforening med påstand om betaling af kr. i leje for 1992 af idrætsanlægget»skoven«. Idrætsforeningen påstod frifindelse og påstod samtidig sagsøgerne dømt til at anerkende, at idrætsforeningen havde

5 vundet hævd til brug over idrætsanlægget»skoven«. Byretten frifandt idrætsforeningen for at betale leje, idet sagsøgerne ved købet af St. Restrup havde fået kendskab til overenskomsten fra 1954/55, der ikke indeholdt vilkår om betaling af leje. Sagsøgerne blev frifundet for idrætsforeningens hævdspåstand under henvisning til, at idrætsforeningens råden over idrætsanlægget var sket i overensstemmelse med overenskomsten. Dommen blev anket til landsretten, der stadfæstede dommen den 6. marts Under anken havde sagsøgerne >> 1867 >> fremsat en ny påstand gående ud på, at idrætsforeningen skulle anerkende, at lejemålet ophørte straks eller til et af retten fastsat tidspunkt. Landsretten afviste i medfør af retsplejelovens 383, stk. 1 og 2, at tage denne påstand under påkendelse. I august 1995 blev der indgået følgende aftale mellem sagsøgerne og St. Restrup Idrætsforening:»1.0. Formål: 1.1. På baggrund af de mellem parterne førte retssager er der mellem parterne opnået enighed om en aftale om afvikling af St. Restrup Idrætsforenings brug af idrætsanlægget»skoven«og i denne sammenhæng tillige vedrørende det på anlægget værende klubhus. Formålet med nærværende aftale er at præcisere det nærmere indhold af den aftale, der blev indgået mundtlig den 28. juni ST. RESTRUP IDRÆTSFORENINGS BRUG AF IDRÆTSANLÆGGET 2.1. Det er aftalt, at St. Restrup Idrætsforening har vederlagsfri brugsret til arealet for perioden frem til indeværende sæsons udløb, det vil sige frem til 1. november Ann og Gorm Lokdam frafalder alle rejste lejekrav vedrørende perioden forud for 1. november Klubhus 3.1. St. Restrup Idrætsforening overdrager pr. 1. november 1995 det på idrætsanlægget værende klubhus til Ann og Gorm Lokdam for kr ,00, der betales kontant på overdragelsesdagen Med overdragelsen følger de i klubhuset værende møbler, hvorimod øvrige løsøreeffekter fjernes af St. Restrup Idrætsforening senest den 1. november 1995, ligesom St. Restrup Idrætsforening er berettiget til at medtage måltavle opsat på idrætsanlægget ENDELIG AFTALE 4.1. Nærværende aftale er at forstå til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende mellem parterne, herunder således at Ann og Gorm Lokdam ikke kan gøre nogen form for krav gældende mod St. Restrup Idrætsforening herunder vedrørende klubhusets faktiske tilstand, idet Ann og Gorm Lokdam udtrykkelig fraskriver sig adgangen til at gøre erstatningskrav, krav om forholdsmæssigt afslag eller andet gældende i anledning af eventuelle mangler ved klubhuset....«efter afsnit 3.2. er med håndskrift tilføjet følgende:»ved møbler forstås også hvidevarer. Ved øvrigt inventar forstås: Pokaler, fodboldtilbehør.«

6 I december 1995 blev Teknisk Forvaltning opmærksom på, at der var byggeaktivitet ved det tidligere klubhus beliggende Nibevej 422 A, og kommunen meddelte påbud om, at byggeriet straks skulle standses. Den 12. december 1995 sendte Gorm Lokdam herefter sålydende skrivelse til Aalborg Kommune:»Vedr. Deres 9512SV010 af renovering af klubhus. Vedlagt fremsendes bygningstegninger med den faktiske indretning. I forhold til de fremsendte tegninger, der formodes at være ca. 25 år gamle, har der i perioden før min overtagelse af ejendommen af konkursboet efter Store Restrup Højskole været tilbygget et 15 meter x 2,3 meter annex indeholdende dommeromklædning og toilet, depotrum med varmtvandsbeholder og et redskabsrum med indgang fra nord. Tegningen er desuden korrigeret vedr. den indvendige rumopdeling. Den renovering, som er udført de seneste 6 uger består udvendig af nye vinduer mod vest og udskiftning af utæt tagdækning over annexet. Indvendig er der udført malerarbejde to nye skillevægge i forsamlingslokalet. Det er således en misforståelse, at der skulle være tale om en ny- og tilbygning som anført i ovennævnte skrivelse, hvorfor jeg anmoder kommunen om igen at overveje berettigelsen af det i skrivelsen fastsatte byggestop. Det ligger endnu ikke fast, hvad bygningen skal anvendes til, men jeg forventer at den tilladelse som Aalborg kommune som zonemyndighed allerede har givet for bebyggelserne på matr. nr. 1 a vil være tilstrækkelig.«skrivelsen blev den 30. januar 1996 fulgt op af følgende skrivelse fra Gorm Lokdam til Nordjyllands Amt:»Ansøgning om ændret anvendelse af bygning på matr. nr. 1 arestrup hovedgaard, beliggende Restrup Kærvej 10, 9240 Nibe. Efter aftale med Aalborg kommunes tekniske forvaltning anmodes amtet om at tage stilling til om det kræver yderligere tilladelser, udover fortsat at anvende bygning indhegnet på vedlagte kort med gult til fremover også at være kontor og beboelse for ejendommens medarbejdere. Bygningen stammer fra 1930érne og er ombygget til idrætsformål i 1950 med senere udvidelse i 1978 og udvidelse med omklædning- og redskabsrum omkring I 1991 gav amtet og kommunen tilladelse til at ejendommens eksisterende bygninger kunne anvendes til blandt andet hotel. Den påtænkte boliganvendelse for medarbejder ved ejendommen er efter min forståelse allerede omfattet af ovennævnte tilladelser. Det er næppe nødvendigt med tilladelser efter naturbeskyttelses- og planlov til på en landbrugsejendom, at anvende et beboelseshus til bolig for medarbejdere.

7 Jeg hører gerne om amtet deler den opfattelse, eller om amtet på det foreliggende grundlag vil behandle sagen og give de fornødne tilladelser.«>> 1868 >> Den 7. februar 1996 meddelte Nordjyllands Amt Gorm Lokdam sålydende afslag:»afslag til ændret anvendelse af eksisterende bygning ved idrætsanlæg - matr.nr. 1 a Restrup Hgd., Sønderholm Amtet meddeler herved afslag til at ændre anvendelsen af bygningen ved idrætsanlægget til kontor og beboelse for medarbejdere. Afgørelsen er et afslag på tilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Begrundelser for afgørelsen Afgørelsen af, om en ændret benyttelse af bestående bebyggelse kan tillades, skal træffes på grundlag af de samme overvejelser som ved ansøgninger om tilladelse til at opføre ny bebyggelse. Ejendommens størrelse som landbrug berettiger ikke til en medhjælperbolig. Foruden hoteldriften er der på ejendommen flere boliger, og amtet har den 2. november 1995 tilladt, at en medarbejderbolig genopføres efter brand. Såfremt der er behov for yderligere boliger til medhjælpere til hoteldriften på ejendommen, må der henvises til bosætning i et af de omkringliggende bysamfund, idet boliger bør placeres i byzone. Redegørelse for sagen og planloven De oplyser, at bygningen er opført i 1930'erne, og at bygningen senere er ombygget til idrætsformål. Det fremgår af planlovens 35, stk. 1, at der i landzone ikke uden tilladelse må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer. I 1991 modtog amtet kopi af Deres ansøgning til Aalborg Kommune og kommunens tilladelse af 14. maj Det er konstateret, at ansøgningen vedrørte hoteldrift og vinhandel i bygningerne til den tidligere højskole. Ansøgningen vedrørte ikke ændring i anvendelsen af bygningen ved idrætsanlægget....«den 13. marts 1996 meddelte Nordjyllands Amt Gorm Lokdam de for lovliggørelse nødvendige tilladelser efter planlovens 35, stk. 1, og naturbeskyttelsesloven til en allerede udført tilbygning til det tidligere klubhus.

8 Af en skrivelse af samme dato fra amtet til Gorm Lokdam hedder det:»... Den 7. februar 1996 meddelte amtet afslag efter planlovens 35, stk. 1, til at ændre anvendelsen af bygningen ved idrætsanlægget til kontor og beboelse for medarbejdere. Den 28. februar 1996 videresendte Aalborg kommune Deres ansøgning om lovliggørelse af en tilbygning, opført i Den oprindelige bygning blev opført i 1930'erne og ombygget til idrætsformål i 1950 med en bygningsudvidelse mod nord i De overtog Store Restrup Herregård den 18. december Indtil 1994 blev bygningen anvendt til klubhus for en lokal fodboldklub. Ved besigtigelse den 5. marts 1996 blev bygningen anvendt til opbevaring af møbler m.v. Ved besigtigelsen oplyste De blandt andet, at bygningen ved idrætsanlægget efter Deres opfattelse er omfattet af Aalborg kommunes tilladelse til hoteldrift af 14. maj 1991, at der på ejendommen nu er fem boliger (en i hovedbygningen, tre umiddelbart vest for hovedbygningen og en bolig, der snarest bliver genopført efter brand), at en ændret anvendelse til helårsbolig ikke kræver ombygning eller efterisolering, at hotellets inspektør med familie skal bo i det tidligere klubhus og at bygningen tillige skal anvendes til idrætsformål i forbindelse med ridestævner m.m. Eksempelvis skal der i weekenden den 27. og 28. juli d.å. være et større arrangement og den nærliggende rideklub ved Ny Nibevej har behov for ridebaneareal. Den 5. marts 1996 har De fremsendt»foreløbig anke«over amtets afgørelse af 7. februar Den 6. marts 1996 har De fremsendt supplerende oplysninger. I forbindelse med amtets behandling af ansøgningen om ændret anvendelse blev det konstateret, at De i 1991 ikke har ansøgt om hoteldrift i alle bygninger på matr.nr. 1 a. Deres ansøgning vedrørte alene en ændring af højskoledriften til hoteldrift i den gamle herregårdsbygning og værelsesfløjen. I 1991 blev der således ikke søgt om ændret anvendelse af klubhuset ved idrætsanlægget. De fremførte oplysninger giver ikke amtet anledning til at genoptage sagen om ændret anvendelse af bygningen ved idrætsanlægget til kontor og beboelse for medarbejdere....«

9 I forbindelse med sagsøgernes klage over amtets afslag fremkom amtet i forbindelse med sagens oversendelse til sagsøgte den 30. april 1996 med følgende redegørelse:»klage over amtets afslag til ændret anvendelse af tidligere klubhus beliggende Nibevej 422A, 9200 Aalborg SV - matr.nr. 1 a Restrup Hgd., Sønderholm Nordjyllands Amt meddelte den 7. februar 1996 afslag til ændret anvendelse af bygning ved idrætsanlæg på ovennævnte landbrugsnoterede ejendom. Afgørelsen er et afslag på tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til at anvende eksisterende bygning til kontor og beboelse for medarbejdere. Bygningen har indtil 1994 været benyttet til klubhus for fodboldklub. Ved besigtigelse den 5. marts 1996 blev bygningen anvendt til opbevaring af møbler m.v. Ansøgeren har påklaget afgørelsen ved brev af 5. marts 1996 modtaget ved amtet den 6. marts Den >> 1869 >> 6. marts 1996 har klageren fremsendt oplysninger til sagen. Ved besigtigelse den 5. marts 1995 har ansøgeren givet oplysninger til sagen, jf. amtets brev af 13. marts Den 26. marts 1996 modtog amtet brev med yderligere oplysninger. Med klagen tilgår ikke nyt, der giver grundlag for en genoptagelse af sagen. Afgørelsen fastholdes. Redegørelse for sagen Den 18. december 1990 overtog Ann Vibeke og Gorm Lokdam landbrugsejendommen matr.nre. 1 a, 1 ey og 1 kl Restrup Hgd., Sønderholm (33 ha). Den 25. januar 1991 ansøgtes (uden kortbilag) Aalborg Kommune om tilladelse til at drive hotel, restaurant og kursusvirksomhed på ejendommen Restrup Hovedgård. Det fremgår blandt andet, at der tidligere har været højskole med over 100 elever. Formålet er at drive den fredede bygning med aktiviteter relateret til offentligheden. Den 14. maj 1991 meddelte Aalborg Kommune tilladelse efter by- og landzonelovens 9 til at drive restaurant, hotel (10 senge) og vinhandel på matr.nre. 1 a m.fl. Restrup Hgd., Sønderholm - beliggende Restrup Kærvej 10. Den 6. november 1991 ansøgtes (med kortbilag) Aalborg Kommune om landzonetilladelse til forøgelse af sengeantallet til hoteldrift, etablering af ridebane til spring- og dressur, ridesti, tennisbane og kondibane på del af matr.nre. 1 a m.fl. Restrup Hgd., Sønderholm - beliggende Restrup Kærvej 10, jf. tegningsbilag. Den 9. april 1992 meddelte Aalborg Kommune tilladelse efter by- og landzonelovens 9 til hoteldrift (100 sengepladser) på Restrup Hovedgård, beliggende Restrup Kærvej 10, og til øvrige ansøgte aktiviteter blandt andet på vilkår af, at der ikke sker nogen væsentlig ændring af de aktiviteter, der foregik tidligere.

10 Den 30. januar 1996 forespurgte/ansøgte Gorm Lokdam om at ændre anvendelsen af bygning på matr. 1 a Restrup Hgd., Sønderholm til kontor og beboelse for ejendommens medarbejdere. Det fremgår blandt andet, at bygningen er fra 1930'erne, ombygget til idrætsformål i 1950 med senere udvidelse i 1978 og udvidelse med omklædnings- og redskabsrum omkring Den 7. februar 1996 meddelte amtet afslag på tilladelse efter planlovens 35, stk. 1, til ændret anvendelse. Afgørelsen er begrundet med, at ejendommens størrelse som landbrug ikke berettiger til en medhjælperbolig. Foruden hoteldriften er der flere boliger på ejendommen. Såfremt der er behov for yderligere boliger til medhjælpere til hoteldriften, må der henvises til bosætning i et af de omkringliggende bysamfund, idet boliger bør placeres i byzone. Den 5. marts 1996 har Gorm Lokdam anket amtets afgørelse, og den 6. marts 1996 og ca. 25. marts 1996 (modtaget den 26. marts 1996) er der fremsendt supplerende oplysninger. Det fremgår blandt andet af klagen, at bygningen tidligere har været anvendt til beboelse, og at bygningen hidtil gennem en årrække har haft bolig og boliglignende formål. Den påtænkte anvendelse er efter klagerens vurdering omfattet af tilladelser fra 1991 og 1992, og klageren mener, at ibrugtagningen til beboelse ikke kræver tilladelse på en landbrugsejendom. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen blev der herfra rettet henvendelse til Aalborg Kommunes folkeregister. Folkeregisteret oplyste, at der ikke er tilmeldt nogen på adressen Nibevej 422A, og at der ikke har været nogen tilmeldt i en del år (terminalen blev oprettet i 1972). Amtet har ikke kunnet få bekræftet, at der på noget tidspunkt har boet nogen i det tidligere klubhus, der tilhørte St. Restrup Idrætsforening indtil 1994, og at det ikke er sandsynligt. Amtet har konstateret, at der ikke er givet tilladelse til at ændre anvendelsen af andre bygninger end bygningerne Restrup Kærvej 10. Indretning af boliger på landbrugsejendomme - udover en bolig - kræver landzonetilladelse. På landbrugsejendommen er der fire boliger (heraf tre på matr.nr. 1 a), og amtet har den 2. november 1995 meddelt tilladelse til, at endnu en beboelsesbygning kan genopføres efter brand (Nibevej 422). Ved amtets rekvirering af tidligere ansøgninger/tilladelser fra Aalborg Kommune oplyste lokalkontoret i Svenstrup, v/finn Fisker, at der i 1991 alene var tale om at ændre anvendelsen i de bygninger, der tidligere blev anvendt til højskoleformål på adressen Restrup Kærvej 10 - det vil sige i herregårdsbygningen og elevfløjen. Bemærkninger Den 11. december 1995 meddelte Aalborg Kommune påbud om at standse opførelsen af en tilbygning til det tidligere klubhus Nibevej 422A. I den forbindelse oplyste Gorm Lokdam den 12. december 1995, at der var tale om renovering af et annex og udskiftning af utæt tagdækning. Efterfølgende modtog amtet ansøgning om lovliggørelse af tilbygningen til det tidligere klubhus, der ifølge det oplyste er udført omkring Den 13. marts 1996 meddelte amtet landzonetilladelse til lovliggørelse af tilbygningen. Ved amtets besigtigelse med Gorm Lokdam den 5. marts 1996 blev bygningen anvendt til opbevaring af møbler m.v. Ansøgeren oplyste, at en ændret anvendelse til helårsbolig ikke kræver ombygning eller efterisolering, og at»det er planen, at hotellets inspektør med familie

11 skal bo i det tidligere klubhus....«sagsøgtes afgørelse af 14. juni 1996 er sålydende:»afgørelse i sagen om ændret anvendelse af et tidligere klubhus på Store Restrup Herregård i Aalborg Kommune til helårsbeboelse >> 1870 >> Nordjyllands Amt har den 7. februar 1996 meddelt afslag efter planlovens 35 (landzone) til ændret anvendelse af en bygning på ejendommen matr.nr. 1 a Restrup Hgd., Sønderholm i Aalborg Kommune til helårsbeboelse. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet af ansøgeren Gorm Lokdam. Ann og Gorm Lokdam overtog i 1990 den 33 ha store landbrugsejendom matr.nr. 1 a, 1 ey og 1 kl Restrup Hdg., Sønderholm. Aalborg Kommune meddelte den 14. maj som landzonemyndighed på daværende tidspunkt - i henhold til den dagældende by- og landzonelovs 9 tilladelse på vilkår til at drive restauration, hotel og vinhandel på matr.nr. 1a m.fl. Tilladelsen blev meddelt på vilkår om, at virksomheden holdes inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, samt at sengetallet til hoteldrift ikke overstiger 10. Aalborg Kommune meddelte den 9. april 1992 i henhold til planlovens 35 tilladelse på vilkår til hoteldrift med 100 sengepladser, vinhandel, restauration, etablering af ridebane til hop- og dressur, ridesti, tennisbane og kondibane på del af matr.nr. 1 a m.fl. Tilladelsen blev meddelt på vilkår om, at det sikres, at virksomheden holdes inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer, at det sikres, at værelsesantallet (med 100 sengepladser) ikke forøges, at det sikres, at det nuværende herregårdsmiljø bevares, at der ikke sker nogen væsentlig ændring af de aktiviteter, der foregik tidligere, samt at der ikke sker en forøget belastning af omgivelserne. Gorm Lokdam anfører i ansøgningen, at bygningen er opført i 1930'erne og ombygget til idræftsformål i 1950 med en senere udvidelse i 1978 og udvidelse med omklædnings- og redskabsrum omkring Gorm Lokdam mener, at den påtænkte anvendelse som personalebolig er omfattet af Aalborg Kommunes tidligere meddelte tilladelser. Nordjyllands Amt har ved afgørelsen lagt til grund, at afgørelse om ændret anvendelse af en bestående bebyggelse skal træffes på grundlag af de samme overvejelser som ved ansøgninger om tilladelse til opførelse af ny bebyggelse. Amtet har vurderet, at ejendommens størrelse som landbrug ikke berettiger til en medhjælperbolig. Det anføres, at foruden hoteldrift er der på ejendommen flere boliger, og amtet har den 2. november 1995 tilladt, at en medarbejderbolig genopføres på ejendommen. Såfremt der er behov for yderligere boliger til medhjælpere til hoteldriften på ejendommen, må der henvises til bosætning i et af de omkringliggende bysamfund, idet boliger bør placeres i byzone. Nordjyllands Amt har efterfølgende besigtiget ejendommen. Bygningen blev da anvendt til opbevaring af møbler m.v. Gorm Lokdam oplyste - ud over det i ansøgningen anførte, at der er 5 boliger på ejendommen (1 i hovedbygningen, 3 umiddelbart vest for hovedbygningen og 1 bolig, der snarest vil blive genopført efter brand), at bygningen skal benyttes til bolig for hotellets

12 inspektør med familie, at en ændret anvendelse af bygningen til helårsbeboelse ikke kræver ombygning eller efterisolering, samt at bygningen tillige skal anvendes til idrætsformål i forbindelse med ridestævner m.m. På baggrund af besigtigelsen meddelte Amtet Gorm Lokdam, at der ikke var fundet grundlag for genoptagelse af sagen. Amtet har endvidere konstateret, at der i 1991 ikke er ansøgt om hoteldrift i alle bygninger på matr.nr. 1 a, men at ansøgningen alene vedrørte en ændring af højskoledriften til hoteldrift i den gamle herregårdsbygning og værelsesfløjen. I 1991 blev der således ikke søgt om ændret anvendelse af klubhuset ved idrætsanlægget. Gorm Lokdam anfører i klagen, at det i amtets afgørelse af 13. marts 1996 fejlagtigt er anført, at ansøgningen af 25. januar 1991 ikke omfattede den omhandlede bygning. Ansøgningen omfattede uden undtagelse alle eksisterende bygninger på ejendommen, der alle er beliggende på matr.nr. 1 a. Det anføres, at Aalborg Kommunes tilladelse af 9. april 1992 er meddelt uden begrænsninger til at anvende alle bygninger til hotel m.m. Det oplyses, at den omhandlede bygning tidligere har været anvendt til beboelse, og at anvendelsen til personalebolig ikke vil medføre større belastning af omgivelserne. Naturklagenævnet anmodes om at besigtige ejendommen. Aalborg Kommunes Folkeregister har oplyst, at der ifølge kommunens terminal oprettet i 1972 ikke er, eller har været, tilmeldt nogen fastboende på den omhandlede adresse. Nordjyllands Amt har ej heller kunnet få bekræftet, at der på noget tidspunkt har boet nogen i det tidligere klubhus. Naturklagenævnets formand har på nævnets vegne jf. planlovens 58, stk. 2, truffet følgende afgørelse: Aalborg Kommunes tilladelse af 14. maj 1991 omhandler alene drift af restauration, hotel og vinhandel på matr.nr. 1 a m.fl. Kommunens tilladelse af 9. april 1992 omhandler alene hoteldrift med 100 sengepladser, vinhandel, restauration, etablering af ridebane til hop- og dressur, ridesti, tennisbane og kondibane på del af matr.nr. 1 a m.fl. Der kan derfor ikke gives klageren medhold i, at anvendelsen af den omhandlede bygning til helårsbeboelse for hotellets personale er omfattet af tilladelserne. Ifølge Aalborg Kommunes Folkeregister har der ikke været tilmeldt nogen på adressen siden 1972, og der er ikke af klageren fremført dokumentation herfor. Indretning og ibrugtagning af det tidligere klubhus for fodboldklub til kontor og beboelse betragtes derfor som en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse. >> 1871 >> Det af klageren i øvrigt anførte kan ikke medføre en anden vurdering af sagen i henhold til planlovens landzonebestemmelser end den af Nordjyllands Amt foretagne. På denne baggrund stadfæstes Nordjyllands Amts afgørelse af 13. marts 1996 af de i afgørelsen anførte grunde.

13 Naturklagenævnet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at besigtige ejendommen. sign. Bent Jacobsen Viceformand sign. Stig Overby Overassistent«Gorm Lokdam mente, at sagsøgte havde fået forkerte oplysninger fra amtet i forbindelse med sagens oversendelse, idet amtet fejlagtigt havde oplyst, at ansøgningen af 25. januar 1991 ikke havde været ledsaget af bilag, selv om ansøgningen havde været vedlagt kopi af matrikelkortet, hvorpå klubhuset havde været markeret. På forespørgsel fra sagsøgte meddelte amtet den 14. november 1996, at hverken kommunen eller amtet havde kendskab til det nævnte bilag til ansøgningen fra 25. januar Gorm Lokdam har forklaret, at sagsøgerne købte St. Restrup, fordi de ønskede at drive denne herregård på samme måde som Kokkedal Slot, som de også ejer. Kokkedal Slot er også beliggende i Nordjyllands Amt, og denne herrregård er indrettet som herregårdspension/hotel med tilhørende faciliteter i stil med en engelsk country club. Han specificerede ikke i ansøgningen fra januar 1991, hvilke planer han havde med St. Restrup, fordi han gik ud fra, at amt og kommune vidste, hvordan Kokkedal Slot blev drevet. Han mente derfor, at det var tilstrækkeligt at anføre, at sagsøgerne ville drive St. Restrup på samme måde som Kokkedal Slot. Han forsøgte at få en aftale med idrætsforeningen om, at hotellets gæster måtte anvende fodboldbanen og klubhuset, men da de ikke kunne blive enige, opsagde han aftalen med idrætsforeningen og anlagde en retssag. Det havde lige fra starten været hans plan, at klubhuset skulle anvendes til bolig for en af hotellets medarbejdere. Herregården ligger flere kilometer fra de nærmeste byer, og det er nødvendigt at have medarbejdere boende på herregården, hvis der sker noget. Indtil 1995 blev klubhuset kun benyttet af idrætsforeningen. Efter landsrettens dom i 1995 aftalte han med idrætsforeningen, at sagsøgerne skulle betale kr. for klubhuset. Sagsøgerne købte ikke klubhuset, fordi de mente, at klubhuset tilhørte idrætsforeningen, men aftalen blev indgået for at få tvisten med idrætsforeningen afsluttet og for at komme til at disponere over idrætsanlægget og bygningen. Idrætsforeningen havde forbedret bygningen, og det måtte sagsøgerne betale for. Bygningen er langt mere værd end kr. Aftalen omfattede også hegnet rundt om fodboldbanen, og alene dette hegn havde en betydelig værdi. John Granat har forklaret, at han har været medlem af St. Restrup Idrætsforening siden midten af tresserne. Han var formand for foreningen fra 1988 til Opførelsen af det nuværende klubhus påbegyndtes i Tidligere havde der været et træskur, som blev revet ned. I 1977 blev klubhuset ombygget og udvidet. Ombygningen blev blandt andet finansieret med et lån fra kommunen på kr. Lånet var rente- og afdragsfrit, så længe idrætsforeningen anvendte klubhuset. Da idrætsforeningen i 1995 solgte klubhuset til sagsøgerne, var det indrettet med to omklædningsrum med brusere og et lille toilet, kantine/klublokale, et lille køkken med komfur, pølsevarmemaskine, køleskab og lille fryser, rum til rekvisitter og et omklædningsrum med bad og toilet til dommeren. Der var sivebrønd. Idrætsforeningen anvendte kun bygningen til klubhus. Der har aldrig boet eller overnattet nogen, mens idrætsforeningen ejede bygningen, og bygningen har heller ikke været anvendt til kontor eller været udlejet. Det var idrætsforeningens fodboldafdeling, der benyttede klubhuset. Der var træning på anlægget, og af og til var der fodboldstævner med deltagelse af op til flere hundrede spillere. Den officielle indkørsel til anlægget var fra Nibevej. Idrætsforeningen fik fra begyndelsen af firserne adresse på Skolevej 7 i Frejlev, hvor der er en hal. Idrætsforeningen ejede klubhuset og modtog derfor

14 vurderingsmeddelelserne. Han er i besiddelse af en vurderingsmeddelelse pr. 1. januar 1985, hvoraf fremgår, at bygningen var vurderet til kr., og at der var tale om en bygning på lejet grund. Han opfattede disse meddelelser som en slags skøde på bygningen. Da sagsøgerne købte herregården, ønskede sagsøgerne at kunne benytte idrætsanlægget og klubhuset. Idrætsforeningen henviste til aftalen fra 1955, som man mente stadig var gældende. Efter afslutningen af retssagen enedes man om, at sagsøgerne skulle købe bygningen. Sagsøgerne har til støtte for påstanden om ugyldighed, fordi afgørelsen af 14. juni 1996 er truffet af en viceformand, nærmere anført, at der ikke i planloven eller den dagældende forretningsorden for Naturklagenævnet var hjemmel til, at en viceformand kunne træffe afgørelse i sagen. Sagen indeholdt spørgsmål af meget væsentlig interesse for varetagelse af lovens formål, og sagsøgerne havde anmodet om besigtigelse og afholdelse af et møde. Sagen skulle derfor have været behandlet af nævnet og ikke af formanden, og da slet ikke af en viceformand og en administrativ medarbejder, der tilsyneladende har konciperet afgørelsen. Afgørelsen er allerede som følge af denne formelle fejl ugyldig. Til støtte for påstanden om, at afgørelsen i øvrigt er ugyldig, har sagsøgerne blandt andet anført, at >> 1872 >> sagsøgerne allerede i 1991 fik tilladelse til at anvende klubhuset til hotelformål, det vil sige til bolig eller kontor, idet tilladelsen af 14. maj 1991 omfattede bygninger på matr. nr. 1 a m.fl. Klubhuset er også omfattet af tilladelsen af 9. april Klubhuset tilhørte også dengang sagsøgerne. Sagsøgernes aftale fra 1995 med idrætsforeningen om køb af klubhuset for kr. blev ikke indgået, fordi sagsøgerne mente, at klubhuset tilhørte idrætsforeningen, men for at få tvisten med idrætsforeningen afgjort og få rådighed over anlægget. Såfremt det ikke findes godtgjort, at bygningen tilhørte sagsøgerne før november 1995, gøres det gældende, at sagsøgte i 1996 skulle have givet tilladelse. Bygningen havde tidligere været anvendt til beboelse eller kontor for idrætsforeningen, og der er derfor ikke tale om, at sagsøgernes ønske om at anvende bygningen til en medarbejder er en ændret anvendelse, der kræver tilladelse efter planlovens 35. Såfremt landsretten imidlertid finder, at der er tale om en ændret anvendelse gøres det gældende, at den ændrede anvendelse ikke kræver tilladelse efter 35, stk. 1, da bygningen skal anvendes som bolig for en medarbejder, jf. planlovens 36 eller 37. Anvendelse til tjenestebolig vil ikke medføre en større miljøbelastning af omgivelserne end anvendelsen som klubhus, tværtimod. Bygningen er langt mere værd end de kr., som sagsøgerne betalte til idrætsforeningen, og derfor bør sagsøgerne også ud fra værdispildssynspunktet have tilladelse til at benytte bygningen til bolig for en medarbejder. Sagsøgte har truffet afgørelsen på et mangelfuldt grundlag, idet sagsøgte ikke har været opmærksom på det kort, der medfulgte ansøgningen i 1991, og hvoraf det fremgår, at bygningen er beliggende på matr.nr. 1 a. Sagsøgerne har endvidere henvist til ejendommens særlige status som et typisk herregårdsmiljø. Sagsøgte har vedrørende det formelle gjort gældende, at det af planlovens 58, stk. 2, fremgår, at naturklagenævnets formand kan træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have en meget væsentlig interesse i forhold til lovens formål. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forventedes, at nævnet kun skulle deltage i et meget begrænset antal sager hvert år, og at de fleste sager skulle afgøres af formanden. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet over, om det var en sag, der skulle behandles af selve nævnet. I medfør af den dagældende forretningsorden for naturklagenævnet 5, stk. 1, kunne formanden overlade sine beføjelser til en viceformand. Når en sag behandles af formanden eller en viceformand, er det formanden/viceformanden, der træffer afgørelse om besigtigelse og afholdelse af møde i medfør af forretningsordenens 6. Den omstændighed, at udkast til afgørelsen muligvis er konciperet af en administrativ medarbejder, kan heller ikke medføre ugyldighed. Afgørelsen er ikke truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag. Afgørelsen er truffet ud fra saglige hensyn, som det er overladt til planmyndighedernes skøn at udøve. Det er sagsøgerne, der skal godtgøre, at der er fejl eller mangler ved afgørelsen, som kan medføre ugyldighed. Bygningen, der er beliggende adskilt fra herregården, ligger - som resten af ejendommen - i landzone og er derfor undergivet regulering i medfør af planlovens 35. Den omstændighed, at der er tale om et herregårdsmiljø, gør ingen ændring i denne henseende. Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at

15 bygningen ikke tidligere har været anvendt til beboelse eller kontor, og en ibrugtagning til disse formål er derfor en ændret anvendelse, der kræver tilladelse i medfør af planlovens 35. Sagsøgerne fik ikke ved de af Aalborg Kommune meddelte zonetilladelser af 14. maj 1991 og 9. april 1992 tilladelse til at anvende bygningen til helårsbeboelse eller kontor. Dette følger allerede af den omstændighed, at sagsøgerne ikke ejede, var lejere eller i øvrigt brugte bygningen, da disse meddelelser blev givet. Sagsøgernes ansøgning af 25. januar 1991 kan i øvrigt ikke opfattes som en ansøgning om tilladelse til ændret anvendelse af klubhuset. Skulle det blive lagt til grund, at bygningen også tilhørte sagsøgerne før slutningen af 1995, skulle sagsøgerne stadig have haft tilladelse efter planlovens 35, idet det må lægges til grund, at bygningen frem til slutningen af 1995 udelukkende var blevet anvendt af St. Restrup Idrætsforening, og at idrætsforeningen kun havde anvendt bygningen til klubhus for fodboldklubben, og ikke til beboelse eller kontor. Selv om bygningen enkelte gange havde været anvendt til overnatning af idrætsforeningen, krævede den af sagsøgerne ønskede anvendelse alligevel en tilladelse. Sagsøgerne har således ikke godtgjort, at bygningen før landzonebåndets indførelse i 1970 har været anvendt til helårsbeboelse. Kun en mindre del af herregårdens jord anvendes til landbrugsdrift, og sagsøgerne har ikke dokumenteret, at det er nødvendigt for landbrugsdriften, at der gives tilladelse til, at bygningen kan anvendes til medarbejderbolig. Tilladelse er derfor ikke ufornøden i medfør af planlovens 36, stk. 1, nr. 3 eller 4. Der er heller ikke tale om en bygning eller en påtænkt anvendelse, som i henhold til planlovens 37 ikke kræver tilladelse. Det har været uden betydning for sagsøgtes afgørelse, at den ændrede anvendelse ikke ville medføre en miljømæssig belastning. Sagsøgerne har anført, at det er en mangel ved sagsøgtes afgørelse, at der ikke er lagt afgørende vægt på at undgå værdispild. Bygningen går imidlertid ikke til spilde, fordi sagsøgerne ikke har fået tilladelsen, idet bygningen, der ligger ved et idrætsanlæg, stadig vil kunne anvendes som klubhus. Det er uden betydning, hvis sagsøgerne har anvendt penge på at istandsætte huset med henblik på indretning til helårsbeboelse, for >> 1873 >> sagsøgerne kunne ikke have en berettiget forventning om, at de ville få tilladelse til ændret anvendelse med den restriktive praksis, der er på området. Landsretten udtaler: Ved ændringen af planlovens 58 i 1992 var det forudsat, at alene en mindre del af klagesagerne skulle afgøres efter en egentlig nævnsbehandling, og at langt størstedelen af sagerne skulle afgøres af nævnets formand og viceformændene. Bestemmelsen i planlovens 58, stk. 2, eller reglerne i forretningsordenens 6 kan ikke føre til, at nævnet skal behandle en sag, blot fordi der er anmodet om besigtigelse eller afholdelse af møde. Da der ikke er grundlag for at tilsidesætte formandens afgørelse om, at der ikke var tale om en sag, som skulle behandles af nævnet, har en viceformand kunnet træffe afgørelse i sagen, og det er helt uden betydning for afgørelsen af denne sag, om udkast til afgørelsen muligvis er konciperet af en anden medarbejder. Ejendommen er beliggende i landzone, og er derfor undergivet regulering i medfør af planloven. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at klubhuset har tilhørt St. Restrup Idrætsforening fra opførelsen midt i halvtresserne til slutningen af Da sagsøgerne på ansøgningstidspunktet i januar 1991 ikke ejede klubhuset eller i øvrigt disponerede over det, omfattede de tidligere tilladelser til ændret anvendelse allerede af denne grund ikke denne bygning. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at bygningen fra indførelsen af landzonebåndet i 1970 og frem til sagsøgernes overtagelse i slutningen af 1995 kun har været anvendt som klubhus for idrætsforeningens fodboldafdeling og hverken til beboelse eller til kontor, hvorved bemærkes, at det ikke gør nogen forskel, selv om bygningen i idrætsforeningens ejertid enkelte gange har været anvendt til overnatning for idrætsudøvere. Sagsøgerne har ikke påvist særlige forhold, som burde have fået sagsøgte til at fravige praksis om tilladelse til helårsbeboelse i bygninger beliggende i landzone, idet hverken hensynet til miljøet eller værdispildssynspunktet taler for, at der i det konkrete tilfælde burde være givet tilladelse til ændret anvendelse. Efter det oplyste om den landbrugsmæssige drift på sagsøgernes ejendom er der ikke tale om en bygning, der er nødvendig som medarbejderbolig, således at tilladelse havde været ufornøden i medfør af planlovens 36, stk. 1, nr. 3 eller 4. Der er heller ikke tale om en bygning eller en påtænkt anvendelse, som ikke kræver tilladelse i medfør af planlovens 37. Det er herefter ikke godtgjort, at afgørelsen er truffet på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, eller at sagsøgte ikke har udøvet skønnet i overensstemmelse med intentionerne bag planloven. Herefter, og da det af sagsøgerne i øvrigt anførte, ikke kan føre til et andet resultat, tager landsretten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

16 - - - Sagens omkostninger skal sagsøgerne, Ann Lokdam og Gorm Lokdam, in solidum betale til sagsøgte med kr. Højesterets dom. I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 1. afdeling den 7. maj I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hermann, Wendler Pedersen, Poul Sørensen, Lene Pagter Kristensen og Niels Grubbe. Appellanterne, Ann Lokdam og Gorm Lokdam, har nedlagt følgende påstand:»indstævntes [Naturklagenævnet] stadfæstelse den 14. juni 1996, der burde være truffet af det samlede Naturklagenævn, af Nordjyllands amt den 7. februar 1996 meddelt afslag efter planlovens 35 ændres udover til brug til klubhus tillige primært til bolig og kontor, subsidiært til kontor.«naturklagenævnet har påstået stadfæstelse. Af en udateret og uunderskrevet forpagtningskontrakt af 1938 mellem A/S Store Restrup Husmandsskole og St. Restrup Husmandsforening, St. Restrup Friskolekreds og St. Restrup Gymnastik- og Ungdomsforening fremgår, at husmandsskolen til de tre foreninger bortforpagter et nærmere angivet areal til indrettelse til sportsplads. Kontrakten omtaler ikke nogen bebyggelse. I overenskomsten fra 1955 mellem St. Restrup Husmandsskole og St. Restrup Ungdoms- og Idrætsforening hedder det bl.a.:»1. St. Restrup ungdoms- og idrætsforening har ret til at benytte sportspladsen beliggende paa husmandsskolens grund nord for ølbanken. Det paahviler foreningen at holde pladsen i god orden og selv afholde alle udgifter herved. 2. Husmandsskolen betaler grundskatten og har lov til at benytte pladsen uden afgift. Ligeledes har friskolen ret til at afbenytte pladsen Nye bygninger maa kun opføres efter nærmere aftale med skolen. Det bestaaende grundmurede hus midt for banen skal holdes godt vedlige, saa det ikke skæmmer pladsen.«i jubilæumsnummeret fra 1987 for St. Restrup Idrætsforening R.I.F.'s Venner hedder det bl.a.:»banen... blev taget i brug i , og der blev bygget et klubhus af træ, med to omklædningsrum, WC og håndvask.... Klubhus nr blev bygget ved frivillig arbejdskraft og kostede 8000 kr. Heraf fik vi fra tipsmidlerne 2000 kr., resten blev betalt af RIFs egen kasse... I forbindelse med jubilæet i 1977 blev klubhuset forlænget til det nuværende - her menes det, at vi fik kr. fra tipsmidlerne, og da arbejdet også >> 1874 >> foregik ved frivillig indsats, blev omkostningerne til materialer betalt af kommunen.«der er til brug for Højesteret tilvejebragt yderligere oplysninger. Det faktiske grundlag for afgørelsen af, om Ann og Gorm Lokdam ved købet af herregården St. Restrup i 1990 tillige erhvervede ejendomsret til klubhuset, er i alt væsentligt det samme for Højesteret som for tidligere instans. I et brev af 22. december 1997 fra Gorm Lokdam til Aalborg Kommune hedder det:»vedr. Deres 9512Svolo af om ombygning på matr.nr. 1 a Restrup Hgd. Sønderholm. Det anmeldes i henhold til planloven at den tiloversblevne landbrugsbygning ønskes anvendt til kontor.«ann og Gorm Lokdam har ikke gentaget deres anbringende om, at afgørelsen af 14. juni 1996 er ugyldig allerede som følge af, at sagen ikke har været behandlet af nævnet, jf. planlovens 58, stk. 2. De har gjort gældende, at den ønskede anvendelse ikke kræver tilladelse efter planlovens 35, og har herved navnlig anført, at bygningen forud for 1970 blev benyttet til bolig og var lovligt indrettet som helårsbolig, og at der i øvrigt ikke er tale om en sådan ændring i anvendelsen, at tilladelse efter 35 er nødvendig. Den ønskede anvendelse er omfattet af kommunens tilladelser af 14. maj 1991 og 9. april 1992, hvor ejendomsretten til klubhuset tilkom dem og ikke idrætsforeningen. De har desuden krav på tilladelse til

17 den ønskede anvendelse i medfør af planlovens 36, enten nr. 5, fordi anvendelsen udtrykkeligt er tilladt i en landzonelovstilladelse, der må sidestilles med en lokalplan, eller nr. 3 og 4, fordi anvendelsen er nødvendig for erhvervsvirksomheden i forbindelse med modtagelse og afrejse af gæster samt ved dyrefødsler og sikring af værdier. Der er ikke mulighed for at skaffe beboelse i nærliggende byområder. De har tillige krav på tilladelsen i medfør af planlovens 37. De har herved yderligere for Højesteret anført, at dette er en følge af planlovens 38, idet kommunen ikke inden fristen på 2 uger har reageret over for anmeldelsen af 22. december 1997 om anvendelse til kontor. Endelig har de gjort gældende, at der skulle have været meddelt tilladelse efter planlovens 35, dels fordi dette er i overensstemmelse med praksis i sådanne sager, dels fordi den ønskede anvendelse er nødvendig for bevarelse af herregårdsmiljøet, der er en del af den danske kulturarv, og hverken berører landskabelige værdier i det åbne land eller medfører ny bebyggelse, men udnytter allerede eksisterende infrastruktur. Naturklagenævnet har i det væsentlige gentaget sine anbringender. Højesterets bemærkninger. Allerede fordi et klubhus som det foreliggende åbenbart ikke er omfattet af planlovens 37, kan anmeldelsen i brevet af 22. december 1997 ikke tillægges retsvirkning efter 38. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen. Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanterne, Ann Lokdam og Gorm Lokdam, in solidum betale kr. til indstævnte, Naturklagenævnet. De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.