Marts Regionplantillæg nr. 129 for ferie og fritid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marts 2004. Regionplantillæg nr. 129 for ferie og fritid"

Transkript

1 Marts 2004 Regionplantillæg nr. 129 for ferie og fritid

2 Titel Regionplantillæg nr. 129 for ferie og fritid Udgivet af Nordjyllands Amtsråd Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Udgivelsesdato 9. marts 2004 Tekst, layout og redaktion Medarbejdere i Nordjyllands Amt Kort Kortene gengives med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen Fotos Medarbejdere fra Nordjyllands Amt og Midt- Nord Turisme. Desuden: Dan Hasløv, Jørgen Weber, Erik Portefée Hansen, Malthas Tegnestue og Aalborg Kommune Trykkerier Nordjyllands Amts trykkeri ISBN Oplag 200 eksemplarer Pris Kr. 30,- inklusiv kortbilag

3 Forord Turisme og friluftsliv kom ikke med som et hovedtema i debatten om Regionplan Derfor besluttede Nordjyllands Amtsråd, at netop dette tema skulle tages op særskilt inden næste regionplanrevision. Da der også var behov for at revidere amtets egen erhvervsudviklingspolitik og Midt-Nord Turismes strategi- og rammeplan, blev det besluttet at se på alle tre områder i sammenhæng og at udarbejde en fælles turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt. Målet er, at politikken skal danne en overordnet ramme for både regionplanlægningen, erhvervsudviklingspolitikken og Midt-Nord Turismes planer. Hermed sikres et fælles fodslag mellem den fysiske planlægning, erhvervsudviklingen samt produktudvikling og markedsføring inden for området. Udarbejdelsen af turisme- og friluftspolitikken og dette Regionplantillæg nr. 129 for ferie og fritid har bygget på et grundigt forarbejde og et bredt samarbejde undervejs i processen. Arbejdet blev indledt i efteråret 2002 med 1. offentlighedfase, hvor amtet modtog 82 gode og visionære forslag og ideer til udarbejdelse af forslag til turisme- og friluftspolitikken og det tilhørende forslag til regionplantillæg. Der blev indsamlet baggrundsoplysninger og udarbejdet analyser, og en kontaktgruppe med repræsentanter fra erhverv, kommuner og organisationer m.fl. blev nedsat som sparringspartnere i processen. I efteråret 2003 blev 2. offentlighedsfase afholdt. Her modtog amtet 50 bemærkninger og indsigelser til de to forslag. Desuden har der været afholdt tre velbesøgte offentlige møder i de to offentlighedsfaser. Det har været glædeligt, at så mange har haft lyst til at engagere sig i debatten om, hvordan friluftslivet og turismen i Nordjylland skal udvikles i de kommende år. Det er vigtigt at se friluftslivet og turismen i en helhed, og det har da også været udgangspunktet for dette regionplantillæg om ferie og fritid. Orla Hav Amtsborgmester

4 2

5 Indholdsfortegnelse Side Indledning og resumé af ændringer i forhold til Regionplan Konkrete ændringer i forhold til Regionplan 2001 i afsnittene om: 1. Mål og strategier Mål og visioner Turisme- og friluftsområder Byer og landdistrikter Byudvikling og bebyggelsesforhold Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse Veje og stier Kollektiv trafik Miljøbeskyttelse Ferie og fritid Ferie- og fritidsanlæg Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne Hoteller, feriecentre og -områder Landskab, natur- og kulturværdier Det åbne land Vandressourcerne Kystvande 56 Bilag... Kort nr. 8, Friluftsliv, 1:

6 4

7 Indledning og resumé af ændringer i forhold til Regionplan 2001 Turisme og friluftsliv kom ikke med som et hovedtema i debatten om Regionplan Derfor besluttede Amtsrådet, at netop dette tema skulle tages op særskilt inden næste regionplanrevision og udtalte samtidig om emnet: Det er Amtsrådets opfattelse, at den hidtidige strategi har fungeret godt. Men der kan være behov for at styrke de enkelte rekreative egnes profil ved at afpasse de enkelte ferie- og fritidsanlæg bedre i forhold til lokalområdet, naturgrundlaget og kulturmiljøerne. Amtsrådet ønsker derfor at revidere den rekreative politik og i den forbindelse udforme en egentlig friluftspolitik. Dette arbejde skal integreres med resultaterne fra Seaside- og Østkystprojektet og kortlægningen af værdifulde kulturmiljøer til en operationel amtslig politik for turisme og friluftsliv. Arbejdet skal foregå i et tæt samarbejde med kommunerne, turist-, frilufts- og idrætsorganisationerne. Da der også var behov for at revidere amtets egen erhvervsudviklingspolitik og Midt-Nord Turismes strategi- og rammeplan, blev det besluttet at se på alle tre områder i sammenhæng og at udarbejde en fælles turisme- og friluftspolitik for Nordjylland. Målet er, at politikken skal danne en overordnet ramme for både regionplanlægningen, erhvervsudviklingspolitikken og Midt-Nord Turismes planer. Regionplantillæg for ferie og fritid Processen Selve arbejdet med at udarbejde politikken og det tilhørende regionplantillæg er udført i et tæt samarbejde mellem amtet og Midt-Nord Turisme og blev påbegyndt i efteråret 2002, hvor der blev holdt møder med turisterhvervet og Friluftsrådets regionale repræsentanter. 1. og 2. offentlighedsfase Medio november 2002 blev der udsendt et 16 siders debatoplæg som led i den første offentlighedsfase med spørgsmålet:»hvordan skal turisme og friluftsliv udvikles i Nordjylland?«Inden for tre temaer: Friluftsliv for alle, Nordjysk turisme i dag og i morgen samt Turisme- og friluftsområder blev der gjort status på området og stillet en række spørgsmål til fremtiden. Sammen med debatoplægget blev der udgivet et baggrundsmateriale med statistik, undersøgelsesresultater, relaterede politikområder, en SWOTanalyse for turisme og problemstillinger inden for turisme og friluftsliv i Nordjylland. I forbindelse med den offentlige debat blev der holdt to møder i henholdsvis Aalborg og Fjerritslev. Desuden var der debat på Internettet og i dagspressen. Ved debattens udløb havde amtet modtaget 82 gode og visionære indlæg og bemærkninger fra Staten, kommuner, organisationer, foreninger, virksomheder og enkeltpersoner. Der blev lavet et resumé af indlæggene, og de blev vurderet Turisme- og friluftspolitik Midt-Nord Turismes strategi- og rammeplan Regional Erhvervsudviklingspolitik og brugt som input til arbejdet med selve politikken og regionplantillægget. Indholdsmæssigt bredte indlæggene sig over alle de emner, amtet og Midt-Nord Turisme havde lagt op til debat om. Der var en del forslag til konkrete cykel- og vandrestier, styrkelse af formidlingsindsatsen og øget tilgængelighed. Men indlæggene spændte i øvrigt fra forslag om at genoplive tidligere tiders»meet the Danes«til forslag om strukturforhold, samarbejde og markedsføring. Forslag til Regionplantillæg nr.129 for ferie og fritid og forslag til turisme- og friluftspolitik blev lagt frem til offentlig debat (2. offentlighedsfase) fra midt i oktober til midt i december Sammen med de to forslag blev der udgivet en hvidbog med Amtsrådets behandling af forslag og ideer fra 1. offentlighedsfase. Desuden blev der udgivet et baggrundsmateriale, som var blevet revideret og opdateret fra 1. offentlighedsfase med nyeste viden og undersøgelser på området, bl.a. SWOT-analyse for friluftsliv for Nordjylland samt undersøgelser af holdninger og ønsker til Danmarks natur på landsplan og for Nordjylland. I forbindelse med 2. offentlighedsfase blev der afholdt et 5

8 offentligt debatmøde i Aalborg. De 50 indsigelser og bemærkninger (ca. 200 udsagn), som amtet modtog, fordelte sig med 5 indsigelser og bemærkninger fra statslige myndigheder, herunder et veto fra Miljøministeren, 15 fra kommuner, 18 fra foreninger og organisationer og 12 fra erhverv, konsulenter og borgere. De fleste bemærkninger og indsigelser handlede om politikken og regionplantillægget generelt, om cykel- og vandrestier og om sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne. Amtsrådets behandling af de indkomne indsigelser og bemærkninger fra 2. offentlighedfase er også blevet samlet i en hvidbog. Kontaktgruppen Selve arbejdet med udarbejdelsen af turisme- og friluftspolitikken er blevet fulgt af en bredt sammensat kontaktgruppe med repræsentanter fra Kommuneforeningen, Friluftsrådet, Danske Samvirkende Invalideorganisationer, Idrættens Samarbejdsudvalg, Det grønne Råd, Amtsmuseumsrådet, Udvalget for Landboret, Aalborg Universitet, statsskovdistrikterne, Landsplanafdelingen, Turistsamvirket, destinationsselskaberne, turistbureauerne, attraktionerne, sommerhusudlejerne, feriecentrene, hoteller og restaurationer, vandrerhjemmene, campingpladserne, kongressektoren, transportsektoren, Midt-Nord Turisme samt amtets afdelinger inden for natur, kultur, planlægning og erhvervsudvikling. Som et led i arbejdet med udarbejdelse af en SWOT-analyse for friluftsliv i Nordjylland har der desuden været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Kommuneforeningen, Friluftsrådet, Nordjyllands Statsskovdistrikt, Idrættens Samarbejdsudvalg, Danmarks Naturfredningsforening, Nordjyllands Trafikselskab, Nordjysk Udvalg for Landboret, Midt-Nord Turisme, 6 Danske Samvirkende Invalideorganisationer, turistbureauerne samt amtets afdelinger inden for natur, formidling, veje, planlægning og erhvervsudvikling. Ændringer i forhold til Regionplan 2001 Turisme- og friluftspolitikken afføder naturligt et behov for ændringer i regionplanen på ferie- og fritidsområdet for at tilpasse denne til de overordnede mål og visioner i politikken. Da regionplanen handler om fysisk planlægning, er det først og fremmest emner som reservationer af nye stier, ændrede retningslinier for hotelbyggeri og lign., der skal ind i regionplanen. Regionplan 2001 er opbygget, så de emner, der vedrører turisme, er samlet på ét sted, nemlig i kapitel 4 om ferie og fritid. De emner, der vedrører friluftsliv, er delt ud på det meste af regionplanens kapitler fra byudvikling, veje og stier, kollektiv trafik, miljøbeskyttelse, ferie og fritid til kystbeskyttelse, det åbne land og kystvande. I dette regionplantillæg er der ikke lavet om på regionplanens opbygning, og alle de dele af regionplanen, som ikke ændres, er naturligt ikke medtaget. Det medfører imidlertid, at teksten nogle steder bliver usammenhængende. Ved gennemlæsningen anbefales det derfor, at man samtidig støtter sig til teksten i Regionplan Af turisme- og friluftspolitikken fremgår det som et hovedbudskab, at der er tilstrækkelig kapacitet i de eksisterende overnatnings- og aktivitetsanlæg, og at der snarere er brug for kvalitetssikring og udvidelse af disse end at bygge nye anlæg. Dette har medført ændringer i regionplanens målsætninger og retningslinier, så det gøres lettere bl.a. gennem konkrete vurderinger at udvide de eksisterende anlæg, mens der lægges mere vægt på dokumentation af behovet for nyanlæg. Generelt er teksterne i regionplantillægget fornyet med budskaberne fra»turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt «. Som noget nyt og vigtigt åbnes der i højere grad op for konkrete vurderinger i forbindelse med udvidelse af eksisterende ferie- og fritidsanlæg. Samtidig er nogle retningslinier præciseret for at sikre den nødvendige hjemmel i forhold til lovgivningen, og desuden er nogle utidssvarende retningslinier fjernet. Ændringer i forhold til»mål og strategier«indholdet i dette afsnit er nyt og knytter sig til mål og visioner i Turisme- og friluftspolitikken, som er direkte gengivet. Herefter følger beskrivelserne af de 6 turisme- og friluftsområder, som amtet er delt op i. Foruden en beskrivelse indeholder afsnittet mål og strategier for hvert af de 6 områder, afstemt efter det enkelte steds styrkepositioner og potentialer. Afsnittet erstatter beskrivelserne af de rekreative egne, som på flere områder var forældet. Ændringer i forhold til»byudvikling, infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse«der er under byudvikling medtaget en ny retningslinie om sikring af byernes grønne kiler. Afsnittene om»centrale problemstillinger«og»amtsrådets holdning«er hentet fra regionplanens afsnit 5.3 om naturområder, hvor der imidlertid ikke findes en retningslinie om de grønne kiler. Under veje og stier er introduktionen og målsætningen vedrørende cyklister gjort bredere og udvidet med ryttere, sundhed og det rekreative aspekt. Retningslinien vedrørende reservation af cykelstier og cykelruter er udvidet med vandre-

9 1.1 Mål og visioner ruter. Teksten vedrørende de hidtil planlagte cykelruter er ajourført, og der er reserveret plads til vandreruten Nortrail, ændring af godsbanen Løgstør-Viborg til rekreativ rute og en ny cykelrute fra Halkær Ådal til Rønbjerg. Under kollektiv trafik gøres der opmærksom på mulighederne for at benytte kollektiv trafik i forbindelse med friluftsaktiviteter. Under miljøafsnittet er Amtsrådets ønske om planlægning for de støjende fritidsanlæg suppleret med et ønske om at se på mulighederne for at udnytte råstofgrave. Ændringer i forhold til»ferie og fritid«der er sket en grundig revision af dette kapitel i regionplanen. Turisme- og friluftspolitikken har ført til en fornyelse af målsætninger og afsnittene om de»centrale problemstillinger«og»amtsrådets holdning«. I afsnit 4.1 om alle ferie- og fritidsanlæg er der tilføjet en ny målsætning om kvalitetssikring (flyttet fra afsnit 4.3 om hoteller), og målsætningen om sæsonforlængelse er udvidet til samtidig at sikre højsæsonen. Antallet af retningslinier i dette afsnit er halveret. Den vigtigste retningslinie er den første, som siger, at planlægningen af ferie- og fritidsanlæg skal ske ud fra turisme- og friluftspolitikken. Der holdes fast i strategien med at lokalisere nye anlæg i tilknytning til bysamfund med dagligvareservice og holde de større anlæg ude af de regionale områder. Retningslinien om konsekvensvurdering af anlæg er blevet udvidet med en vurdering af mulighederne for flersidig arealanvendelse, krav om mere realistiske vurderinger af forventede besøgstal, driftsøkonomi o.lign. og en vurdering af virkningen på internationale naturbeskyttelsesområder. I afsnit 4.2 om sommerhuse, campingpladser og fritidshavne lægges der større vægt på at kvalitetsforbedre de eksisterende anlæg end at bygge nyt. Derfor gives der bedre muligheder for at udvide campingpladser til mere end 500 enheder ud fra en konkret vurdering. Muligheden for 30% hytter udvides til også at omfatte campingpladser langs vandrestien Nortrail. Der er stadig rigelig kapacitet i de allerede udlagte sommerhusområder og derfor ikke behov for nyudlæg. Fritidshavnene i Hals og Vesterø Havn kan udvides. I afsnit 4.3 om hoteller, feriecentre og de særlige ferie- og fritidsområder gives der bedre mulighed for at udvide de eksisterende anlæg ud fra en konkret vurdering. Denne vurdering har medført en udvidelse af rammen for Hotel Klitrosen fra 100 til 150 sengepladser og for Faarup Skovhus fra 50 til 100 sengepladser. Muligheden for time-share fjernes fra regionplanen, da Naturklagenævnet har udtalt, at det er en ejerform og derfor ikke kan reguleres med planloven. Konsekvenserne heraf vurderes som minimale, da der ikke længere er ønske om at indrette feriehoteller med time-share-konstruktioner. Indlandsferieområdet ved Tolne- Mosbjerg og Sindal Solmuseum fastholdes i regionplanen. Tilsvarende gælder området ved Blokhus-Hune, hvor planerne om en omfartsvej syd om Hune tages ud af reservationen. Et nyt naturformidlingscenter udlægges ved Vildmosegården i Lille Vildmose. De øvrige reservationer ved Gatten, Nordmarken, Klithuse, Egense Skanse og Farm Fun ved Ålbæk fjernes fra regionplanen, da de enten er realiseret eller planlagt til realisering gennem lokalplaner. Ændringer i forhold til»det åbne land«der er tilføjet en ny målsætning om at forbedre adgangen for alle til det åbne land. Desuden er tre af de andre målsætninger udvidet med»friluftsliv«, og den første målsætning er udvidet med»turisme«. Under»Centrale problemstillinger og»amtsrådets holdning«er tilføjet de nutidige livsformer, nedlæggelsen af markveje og stier, formidling samt vigtigheden af adgang for alle til friluftslivet og den hverdagsbaserede tilgængelighed. I afsnittet om»miljøkonsekvenser«er der gjort opmærksom på zonering af friluftslivets adgang til sårbare naturområder. Retningslinien om friluftsliv i det åbne land er udvidet til at omfatte en flersidig anvendelse af arealerne. I beskrivelsen til retningslinien om rekreative anlæg i de regionale områder er der gjort rede for indpasning af rekreative stier. Ændringer i forhold til»kystvande«der er tilføjet en ny målsætning om at sikre den bedst mulige vandkvalitet for amtets badeområder, jf. Turisme- og friluftspolitikkens mål om rene strande og rent badevand. Under afsnittet om»amtsrådets holdning«er tilføjet, at der bør gøres en særlig indsats for at få Liver og Uggerby åers udmundinger med som badeområder. Friluftskort Som noget nyt er der udarbejdet et kort i 1: med oplysninger om stier, skove, naturområder, fredninger, campingpladser osv. Kortet skal give et bedre overblik over friluftslivets muligheder i Nordjyllands Amt. 1. Mål og strategier 7

10 1.1 Mål og visioner Side 12, 13, og 15 i Regionplan 2001 revideres som følger Turisme og friluftsliv Turismen har stor betydning i Nordjylland. Såvel natur- som kulturskabte attraktioner har givet Nordjylland en turistprofil som et meget populært sted at holde ferie. Samtidig har turismen stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning med en omsætning på 5,9 mia. kr. om året i 2001-tal, hvilket omregnet svarer til ca helårsarbejdspladser i landsdelen. Muligheder for et aktivt friluftsliv har stor betydning for sundhed og livskvalitet, og såvel nordjyder som turister har et bredt ønske om at bruge natur og friluftsliv til rekreation af krop og sjæl. Benyttelsen af skove og andre naturområder er stigende f.eks. steg brugen af skovene fra med 55%.Amtet har med u Turistdestinationer i Nordjylland Amtsrådets visioner og mål for turisme og friluftsliv Det har siden den første regionplan været et mål for Amtsrådet, at turismen er et erhverv, som skal have gode udviklingsmuligheder, men at der som en selvfølge skal tages hensyn til naturen, kulturarven og lokalbefolkningen. Ligeledes har det været et mål at udbygge ferieog fritidsfaciliteterne under hensyn til naturen og miljøet for at give både regionens egen befolkning og turisterne de bedst mulige udfoldelsesmuligheder. Disse mål ønsker Amtsrådet fastholdt og formulerer derfor følgende vision for turismen og friluftslivet i Nordjylland: - Udviklingen af turismen og friluftslivet skal gå hånd i hånd SKAGEN Turisme og friluftsliv Amtsrådets politiske mål for turisme og friluftsliv er fastlagt i»turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt Midt-Nord Turisme Turismeudviklingen er i Nordjylland organiseret dels gennem lokale turistbureauer og kommunale destinationsselskaber og dels gennem Midt-Nord Turisme. Midt-Nord Turisme blev etableret i sommeren 1996 som et formaliseret turistsamarbejde mellem Viborg Amt og Nordjyllands Amt samt kommuneforeningerne og turisterhvervet i de to amter. Selskabet beskæftiger sig med strategi-, kompetence- og produktudvikling samt markedsføring. JAMMERBUGTEN FJERRITSLEV TOPPEN AF DANMARK AALBORG HIRTSHALS HJØRRING BRØNDERSLEV FREDERIKSHAVN SÆBY BYRUM Naturpolitik Amtsrådets naturpolitik blev vedtaget i 1997 og danner grundlaget for retningslinier og kvalitetsmål for naturbeskyttelse og naturgenopretning, landskab, geologi og kulturgeografi. Naturpolitikken er under revision i forbindelse med regionplanrevision LØGSTØR AARS HOBRO HADSUND Kulturpolitik Amtsrådets kulturpolitik blev vedtaget i januar Politikken indeholder Amtsrådets visioner og mål for den kulturpolitiske indsats. Politikken følges op af konkrete handlingsplaner. 8

11 1.1 Mål og visioner og ske på et bæredygtigt og kvalitativt højt niveau til gavn for både lokalbefolkningen og de mange turister, der besøger Nordjylland. Derfor skal turismen betragtes som et erhverv, der er til at leve af og leve med, og der skal kunne udfolde sig et alsidigt friluftsliv, som er tilgængeligt for hele befolkningen og for gæster udefra. Det er en særlig ambition for Amtsrådet dels at sikre og udbygge nordjydernes og turisternes adgang til at benytte de mange ferie- og fritidsmuligheder, vores region byder på, dels at motivere både befolkningen og turisterne til at udnytte dem. Amtsrådet tænker her på såvel overnatningsfaciliteter som naturen og de rekreative områder, stier og ruter, kulturtilbudene, de natur- og menneskeskabte attraktioner og de autentiske miljøer. Gennem benyttelsen af disse tilbud får både befolkningen og turisterne en enestående mulighed for at opleve og lære Nordjylland nærmere at kende, de får større indsigt i den nordjyske historie, kultur og natur og derigennem et større incitament til at værne om de værdier, der er knyttet hertil. Amtsrådet lægger også stor vægt på det sundhedsmæssige perspektiv i, at flere kommer i fysisk aktivitet eksempelvis gennem cykel-, vandre- og rideture. Denne ambition omsætter Amtsrådet i følgende vision: - Nordjydernes og turisternes adgang til at benytte de mange ferie- og fritidsmuligheder, som regionen byder på, skal sikres og udbygges, og der skal gøres en særlig indsats for at motivere både nordjyderne og turisterne til at benytte dem. Både lokalbefolkningen og de tilrejsende turister skal have det bedst mulige grundlag for at lære den nordjyske historie, natur og kulturarv bedre at kende, så alle kan medvirke til at værne om disse værdier. For turismen fastsætter Amtsrådet følgende overordnede mål: - Turismen skal være et dynamisk og levedygtigt erhverv, som på et bæredygtigt grundlag yder et væsentligt bidrag til omsætning og beskæftigelse i Nordjylland. For friluftslivet fastsætter Amtsrådet følgende overordnede mål: - Nordjyllands natur og kulturlandskaber skal tættere på befolkningen og turisterne gennem et aktivt friluftsliv, der samtidig skal fremme sundhed og livskvalitet. Disse overordnede mål kan omsættes til følgende konkrete mål for turisme- og friluftsområdet, hvor indsatsen særligt skal koncentreres: - Der skal være tale om en bæredygtig udvikling af turismen og friluftslivet i Nordjylland. - Turismen og friluftslivet i Nordjylland skal fremme sundhed, velfærd og trivsel. - Turismen og friluftslivet i Nordjylland skal være præget af et højt kvalitetsniveau. - Der skal være den højst mulige grad af tilgængelighed for alle til de nordjyske turisme- og friluftsanlæg og -områder. - Turismen og friluftslivet skal bygge på Nordjylland som den rene, sikre og grønne region. - Turismen og friluftslivet skal bygge på Nordjyllands kulturarv og tage udgangspunkt i autentiske miljøer og oplevelser. - De mange muligheder for turisme og friluftsliv skal formidles målrettet og aktivt, og der skal skabes et bedre overblik over mulighederne. - Turismen og friluftslivet skal udvikles med udgangspunkt i Nordjyllands og de enkelte egnes særkender og styrkepositioner. Særligt for turismen i Nordjylland gælder: - Der skal skabes bedre rentabilitet både i højsæsonen og resten af året. - Byernes potentiale for byturisme og helårsturisme skal undersøges, og sammen med kommunerne udpeges de byer, der har særlige muligheder for helårsturisme. Særligt for friluftslivet i Nordjylland gælder: - Et mere aktivt friluftsliv i hverdagen skal fremmes. - Der udpeges en særlig friluftsstruktur i Nordjylland med større friluftsområder, der kædes sammen af infrastruktur og grønne korridorer. - Friluftslivet skal være for alle, så der er plads til både det brede og det specialiserede friluftsliv og til såvel børn og unge som ældre. Amtsrådets holdning Turisme og friluftsliv Turismen skal i den kommende periode understøttes, ved at erhvervet sammen med amtets kulturinstitutioner sætter fokus på amtets mange kulturhistoriske og autentiske værdier med udgangspunkt i byerne og det liv, som leves i dag i Nordjylland. Herved satses der ikke ensidigt på natur og strand, der i høj grad appellerer til børnefamilier, men også på kultur- og byturisme med bedre muligheder for sæsonforlængelse og helårsturisme. Der lægges vægt på kvalitet frem for kvantitet og på beskyttelse af de kystnære landskaber, sårbare naturområder og værdifulde bymiljøer. 1. Mål og strategier 9

12 Med den nye turisme- og friluftspolitik ønsker Amtsrådet at tilgodese både amtets egne borgere og tilrejsende turister. Målet er, at naturen og et aktivt friluftsliv kommer tættere på begge parter med øget sundhed og livskvalitet til følge. Det skal ske ved at lette adgangen til friluftsliv i hverdagen og ved, at der sker en mere aktiv formidling af de mange muligheder, regionen byder på. Bedre adgang og infrastruktur i form af stier og støttepunkter skal få de større natur- og friluftsområder til at hænge sammen i brede strøg med mulighed for ro, fordybelse og nye former for friluftsoplevelser. Grundlæggende er det Amtsrådets holdning, at turisme og friluftsliv skal ses i en helhed, hvor natur, landskab, friluftsliv, turisme, kulturmiljøer og kulturelle oplevelser hænger sammen. 10

13 1.3 Turisme- og friluftsområder Side i Regionplan 2001 revideres som følger 1.3 Turisme- og friluftsområder Regionscenter Figur 1.3 Egnscenter Kommunecenter Regionale naturområder Nordjylland med sine strande, naturområder og byer byder på forskellige rekreative muligheder. Den rekreative infrastruktur med overnatningsmuligheder samt natur- og menneskeskabte attraktioner er ikke jævnt fordelt. De forskellige områder har hver deres profil. Nordjyllands Amt er karakteriseret ved stor landskabelig variation og kulturel mangfoldighed. Det betyder, at der er forskellige naturgivne betingelser for friluftslivets udfoldelse og for turismens kommercielle vilkår i de forskellige egne i Nordjylland. Nordjylland kan groft opdeles i seks områder, som hver er præget af sit særlige landskab og sin særlige infrastruktur og tiltrækningskraft for friluftsliv og turisme. Grænserne mellem de forskellige områder er flydende, men det giver alligevel god mening at se på disse områder hver for sig, fordi de landskabelige og naturmæssige karakteristika giver forskellige betingelser for fri- 1. Mål og strategier 11

14 Turisme- og friluftsområderne udgør sammen med det regionale bymønster hovedstrukturen på ferie- og fritidsområdet. luftslivet og turismen, og fordi den fremtidige politik netop bygger på, at hvert område skal fremhæve og perfektionere sit eget særpræg. De seks områder er Vestkysten, Østkysten og Mariager Fjord, Limfjorden, Himmerland, Midtvendsyssel og Aalborg by. Hvert område har sine særlige betingelser for friluftsliv og sin egen turistmæssige infrastruktur. Det overordnede mål for amtets indsats i forbindelse med friluftslivet og turismen er at bevare områdernes særpræg som en afgørende tiltrækningsfaktor. I hele amtet findes et antal større og mindre byer, hvis turistmæssige potentiale kan og bør udnyttes mere, end det hidtil har været tilfældet. Regionscentret Aalborg har særlige muligheder, men en nærmere beskrivelse af amtets 25 største byer med mulighed for kulturturisme og helårsturisme viser, at der også andre steder i amtet er et udviklingspotentiale. I den kommende periode ønsker Amtsrådet i samarbejde med kommunerne og øvrige relevante aktører at undersøge de større byers potentiale for helårsturisme og udpege de byer, der har særlige muligheder for helårsturisme. Disse byer vil indgå i amtets prioriteringer fra Efterfølgende beskrives det landskabelige særpræg og den nuværende infrastruktur for friluftsliv og turisme i de seks områder. Der opstilles mål for indsatsen, når det gælder udvikling af friluftsliv og turisme, og der angives en strategi for, hvordan denne indsats kan udmøntes i praksis Vestkysten Beskrivelse Området langs den jyske vestkyst fra Han Herred i vest til Skagen i nord er først og fremmest karakteriseret af de vidtstrakte strand- og klitarealer og er det område, som mere end noget andet har givet Nordjylland sit ry som et udpræget ferie- og fritidsområde ikke mindst for børnefamilier fra Danmark, Tyskland, Norge og Sverige. Den turistmæssige infrastruktur er da også veludbygget og karakteriseret ved et stort antal sommerhuse, mange campingpladser, feriecentre og»turistbyer«, der veksler med plantager og andre naturområder. Vestkysten har sine særlige kulturmiljøer i form af fiskerlejer med både på stranden, Nordjyllands to største fiskerihavne og de byer, hvor skudehandlen i sin tid blomstrede. Natur og friluftsliv Vestkysten fra Bulbjerg til Skagen er 130 km lang. Det er en udligningskyst, hvor havet gnaver sig ind nogle steder og andre steder aflejrer materiale. Kysten ved Rubjerg Knude er i de seneste 100 år rykket 200 m indefter, mens der er lagt nyt land til ved Slettestrand, Tversted og på Skagen Odde. Hele landskabet har hævet sig siden istiden, så der er skabt et marint forland med indlandsskrænter. Den længste og højeste af disse er Lien mellem Svinkløv og Tranum, men der er adskillige gamle kystskrænter i områder. Hele kysten har været udsat for sandflugt, som blev stoppet gennem etablering af plantager op gennem 1800-tallet. Sandflugten kan stadig opleves ved Råbjerg Mile og Rubjerg Knude, der årligt besøges af henholdsvis og personer. Nordjyllands mest besøgte naturområde er Skagen Gren med mere end 2 mio. besøgende om året. Langs Vestkysten er det også muligt at finde mere øde naturområder, hvor der er fred og ro i højsæsonen. Tilsvarende gælder strandene, som på den midterste strækning mellem Rødhus og Skallerup Klit bliver intensivt udnyttet om sommeren, mens der nord og syd herfor kan findes næsten øde strækninger også uden bilkørsel til glæde for børnefamilier. I området findes halvdelen af amtets Blå Flagstrande. Nordsøcykelruten, der går på langs gennem området, er amtets mest benyttede cykelrute og har forbindelse rundt om hele Nordsøen samt med baglandet og amtets større byer gennem en række regionale cykelruter. Nordjyllands Trafikselskab servicerer Vestkysten med sommerbusruten»skagerakkeren«, der kører mellem Blokhus og Skagen. I områdets nordlige del er der ved at blive etableret et sammenhængende net af ridestier, der også strækker sig ind i Midtvendsyssel. Mange af plantagerne og de fredede områder er forsynet med stisløjfer. Hele Vestkysten er udpeget som et særligt friluftsområde. Turistmæssig infrastruktur Området er Nordjyllands vigtigste turistområde. Langt over halvdelen af den nordjyske turistomsætning på knap 6 mia. kr. genereres i dette område. Turismen er koncentreret i sommermånederne, da der bortset fra Skagen- og Lønstrupområderne endnu er forholdsvis få aktiviteter, der medvirker til at forlænge sæsonen. I området findes halvdelen af amtets eksisterende sommerhuse, hvoraf en betydelig del stilles til rådighed for udlejning. Desuden er der 75% af amtets feriecentre, 37% af hotellerne og 44% af campingpladserne hvoraf enkelte har en endog betydelig kapacitet. Områdets tre fritidshavne (10% af amtets kapacitet) ligger i tilknytning til eksisterende fiskerihavne i Hirtshals, Skagen og Ålbæk.

15 1.3 Turisme- og friluftsområder Der er en stor uudnyttet kapacitet i form af ledige sommerhusgrunde, muligheder for at bygge et større antal campinghytter og udvide eksisterende campingpladser og hoteller. Desuden kan belægningsprocenterne i de eksisterende anlæg hæves betydeligt, med nogle få undtagelser. Der er ikke taget hul på udnyttelsen af ferie- og fritidsområdet ved Blokhus-Hune. Turistbyerne er meget forskellige hvad angår udbud og service og tiltrækker forskellige kategorier af turister. Flere af byerne er under så kraftig en omdannelse, at deres autenticitet og attraktionsværdi forsvinder. Flere steder er helårsboliger taget i brug til fritidsboliger. Ifølge tal fra Seaside-projektet drejer det sig om 600 boliger i Skagen og halvdelen af husene i Løkken bymidte. I nogle af byerne opstår der parkerings- og trafikproblemer samt trængsel, støj og uro i højsæsonen. Mål - At fremme Vestkystens betydning som et internationalt, nationalt og regionalt turist- og friluftsområde af høj kvalitet. - At styrke områdets rolle som et særligt friluftsområde gennem forbedrede adgange for alle både ud til kysten og på langs gennem de værdifulde naturområder. - At sikre og pleje Vestkystens kulturmiljøer og bykvaliteter. - At fremme en produktudvikling og kvalitetsforbedring af de eksisterende overnatnings- og aktivitetsanlæg med udgangspunkt i det enkelte steds særpræg og styrkepositioner, så der skabes en differentieret udvikling. Strategi Det er nødvendigt med en indsats for at sikre og styrke områdets kvaliteter til gavn for både den nordjyske befolkning og turister. Der skal lægges vægt på kvalitetsforbedringer, produktudvikling og en sæsonforlængelse, der ikke går ud over højsæsonen. En nyskabelse for friluftslivet bliver anlæg af den kulturhistoriske vandrerute, Nortrail, fra Bulbjerg til Skagen og videre sydpå. Områdets kvaliteter bør generelt højnes via forbedringer af de eksisterende overnatnings- og aktivitetsanlæg samt bymiljøer. Desuden bør man styrke oplevelsessiden gennem aktiviteter, der ikke er bundet til mursten, men som understøtter de enkelte steders identitet og profil (jvf. Ulf Åbergs koncept om lokale initiativgrupper). Der bør tages udgangspunkt i områdets forskellige kulturmiljøer og i anbefalinger fra Seaside-projektet, der indeholder SWOT-analyser af turistbyerne og resultater af en spørgeskemaundersøgelse om lokalbefolkningens holdninger til turismen, se under Regionplan og under Turisme. Desuden bør der tages udgangspunkt i kommunernes og destinationernes politikker for turisme og rekreation. I det sydlige område fra amtsgrænsen mod Viborg Amt og til Rødhus er de udstrakte naturområder og kulturmiljøerne hovedattraktionen, heriblandt Thorup Strand, Grønnestrand, Svinkløv, Slettestrand og Tranum Strand, Lien, Fosdalen, Hingelbjerge, Bulbjerg og Vejlerne samt områdets mange fortidsminder og statsplantager, tre naturcentre, museer, gallerier og kunsthåndværkere. Dette særpræg giver gode forudsætninger for en natur- og kulturbaseret turisme, som til gengæld må tilpasse sig de naturgivne og kulturhistoriske forudsætninger for at forblive bæredygtig. En arbejdsdeling mellem egnens naturcentre bør fortsat sikres, ligesom forslag fra lokale initiativgrupper om et mere finmasket net af cykel-, vandre- og ridestier bør koordineres med det regionale, rekreative stinet. Mulighederne for at udvikle Strandfogedgården i Tranum Strand som støttepunkt for friluftsliv og turisme bør fremmes. Tilsvarende gælder ideer om at udvikle guidede ture til unikke naturområder. For at fremme natur- og kulturturismen kan der indrettes små campingpladser under 100 enheder, hvis der foreligger en særlig begrundelse. Det midterste område fra Rødhus til Lønstrup bør videreudvikles som turistområde med høj standard i form af komfort, service, forlystelsestilbud m.v., uden at områdets kvaliteter forfladiges, som det er sket nogle steder. Turismen og friluftslivet kan yderligere udvikles med sæsonforlængende aktiviteter i det særlige område ved Blokhus- Hune, hvor amtet vil lave naturpleje og anlægge et regionalt stisystem. Vandrestien Nortrail forventes at blive en del af dette stisystem. Sikringen af en bedre tilgængelighed til de attraktive badestrande skal indgå ved udnyttelse af udlagte, men endnu ikke bebyggede arealer. Det må fortsat sikres, at der ikke opstår konflikter mellem bilkørsel på stranden og ophold og badning. Hvis kommunerne ønsker det, kan der laves forsøg med at formindske konflikterne. I Blokhus, Løkken og Lønstrup er det vigtigt at sikre byernes funktion som helårsbyer. De dominerende roller som turistbyer må ikke forringe mulighederne for byfornyelse og sikring af kulturmiljøerne. Udlejning af feriehuse kan måske øges ved en kvalitetsforbedring og udbygning af fællesfaciliteter i sommerhusområderne. Amtet har foreslået et forsøgsprojekt om emnet. Der findes i området en række større feriecentre fra 1970 erne, hvor der er behov for renovering og forbedring af anlæggene og deres næromgivelser. 1. Mål og strategier 13

16 Det nordlige område fra Lønstrup til Skagen bør fremmes som et område, hvor friluftsliv og turisme afstemmes efter naturen og de mange bymiljømæssige og kulturelle seværdigheder. Turistanlæggene må ikke dominere områdets egenart, hvilket stiller særlige krav til den fysiske planlægning. Skagen og Gl. Skagen/Højen har store kvaliteter, der kan udvikles og suppleres for at fremme byturismen og forlænge turistsæsonen. Tilsvarende gælder større eller mindre dele af de øvrige byer, Hirtshals, Ålbæk, Tornby og Tversted. For Tversted, som er lokalcenter, bør byens helårsfunktion fortsat sikres. Overnatningskapaciteten på Skagen Odde har nået grænsen i højsæsonen og bør ikke udvides yderligere med nyudlæg. Der er en stor rummelighed i eksisterende, ikke udnyttede sommerhusgrunde, hoteludlæg og rammer for campinghytter. 2. Østkysten og Mariager Fjord Beskrivelse Næst efter Vestkysten er Østkysten og Mariager Fjord det væsentligste turisme- og friluftsområde i Nordjylland. Mange af områdets byer har en fortid som købstæder, ladepladser og fiskerlejer. Fiskeriet har mistet sin betydning i de fleste af byerne, mens turismen rykker frem. De fleste af byerne er endnu attraktive på grund af deres oprindelige miljøer. Alle byerne har fritidshavne, der udgør væsentlige aktiver i bybilledet og for friluftsliv og turisme. 14 Natur og friluftsliv Østkysten og Mariager Fjord-området er meget afvekslende med havnebyer, sand- og stenstrande, dyrkede arealer samt vidtstrakte strandenge og skove. Østkysten er en udligningskyst med materialevandringer, hvilket bl.a. kan ses ved lagunedannelserne nord for Hals. Mariager Fjord ligger i en tunneldal. Som langs Vestkysten er det Østkystens - den milde kysts km lange kyststrækning med gode bade- og opholdsmuligheder, der er attraktive for rekreation. De attraktive naturoplevelser på Læsø med en kyst på over 50 km knytter sig især til de gode badestrande, Rønnerne og Danzigmand samt skovog klitområderne på øens nordlige del. Mariager Fjord er»delt«, hvor størstedelen af kysten (60 km) hører til Nordjyllands Amt. Friluftslivet er her koncentreret om sejlads, vandskiløb og fiskeri samt udflugts- og motionsaktiviteter. I området findes halvdelen af amtets Blå Flag-havne og 38% af Blå Flag-strandene. Næsten hele kysten er udbygget med rekreative cykelruter, dog mangler der en strækning mellem Dokkedal og Als. Den kulturhistoriske vandresti, Nortrail, er planlagt til at skulle gå langs hele kysten inklusiv på Læsø og krydse sydpå ved Hadsundbroen. Turistmæssig infrastruktur Ud over feriecentre samt campingog sommerhusturisme er sejlerturismen meget udpræget. Området indeholder 37% af amtets sommerhuse og en rummelighed på 3702 ledige grunde. Endvidere er der 27% af campingpladserne, 22% af hotellerne, 20% af feriecentrene og 41% af områdets fritidshavne. Frederikshavn er præget af byturisme. Langt størstedelen af områdets hotelkapacitet ligger her. Byen har også områdets to største fritidshavne med ca. 50% af kapaciteten. Sæby er også en af områdets større turistbyer, hvor attraktionerne er Sæbys bymiljø, fritids- og fiskerihavn, badestrand etc. De øvrige turistbyer er ældre fiskerbyer. Hals har en fortid som købstad. Øster Hurup er den største egentlige turistby i områdets sydlige del. Læsøs basis for turisme er øens specielle natur og de miljøer, der kendetegner øen. I Hobro er hotelkapaciteten udvidet, og i både Hadsund og Hobro er der sket en forskønnelse af havneområderne. Mål - At fremme Østkystens og Mariager Fjords betydning som et turist- og friluftsområde af høj kvalitet. - At indpasse turistservice i kystbyerne uden at ødelægge byernes præg af helårsbyer samt bevare bykvaliteterne. - At forbedre kvaliteten og udnyttelsen af overnatningsanlæggene og deres omgivelser. - At færdigudbygge områdets fritidshavne med havneservice og synliggøre havnene som lystsejlermål. - At forbedre adgangen for alle til områdets udflugtsmål som natur, strande og kulturmiljøer. Strategi Det er vigtigt med en bred indsats i hele området vedrørende kvalitetsforbedringer, produktudvikling og sæsonforlængelse afpasset de muligheder, som området byder på. Der kan blandt andet tages udgangspunkt i anbefalingerne fra eksempelprojektet»kulturturisme på Østkysten«. Turismen i det nordlige område bør styrkes ved at udvikle byturismen i Frederikshavn (Skicenter og Bangsbo Fort) og Sæby og forbedre adgangen til og markedsføringen af eksisterende kultur- og naturoplevelser (Sæbygård m.m.). Der kan generelt være behov for forbedring af adgangen til de mange herregårde i området, nærheden til hav og strand og de rekreative muligheder, dette indebærer. Læsø bør fortsat have status som et turistområde af national betydning. Udbygningen bør sikre, at»masseturisme«undgås. På øen arbejdes der med kur og helse i den gamle kirke i Vesterø, kunstnermiljø, riderutenet, en ny marina i Vesterø

17 1.3 Turisme- og friluftsområder Havn samt et velværehotel. Evt. nyanlæg af et hotel bør vurderes i forhold til udnyttelsen af de eksisterende overnatningsanlæg. Nyanlæg kan ske i de udlagte områder ved Vesterø Havn og Østerby Havn. Ved de mest attraktive kyststrækninger Lyngså, Aså, Hou, Hals, Øster Hurup og Als skal der ved udnyttelse af allerede udlagte arealer ske en sikring af offentlighedens adgang bl.a. i form af nødvendige parkeringsarealer. Der kan med fordel ske en nænsom restaurering af de eksisterende havne. Området omkring Egense Skanse bør gives et løft, bl.a. gennem en forbedring af aktivitetsmuligheder og servicetilbud på havnen og udvidelse af den eksisterende campingplads eller motel med hytter. Mulighederne for etablering af en golfbane bør undersøges. I Øster Hurup kan der planlægges for en udbygning af havnen med helårsboliger og etablering af en badestrand syd for vejen til havnen. I projektet skal der tages hensyn til kystlandskabet og havnens kulturmiljøer. Mariager Fjords naturtilstand med storslåede udsigter bevirker, at det er særdeles egnet som udflugtsområde og som ramme om et aktivt friluftsliv. Udflugtsmulighederne kan udvides ved blandt andet at gøre større dele af fjordkysterne tilgængelige, etablere støttepunkter og øge informationen om de fine muligheder for naturoplevelser. Fritidssejladsen har gode vilkår i det lukkede farvand med mulighed for fortøjning ved flere anløbsbroer. Havnene i Hadsund og Hobro kan udvikles yderligere til fritidsformål. 3. Limfjorden Beskrivelse Området kan deles i to delområder. Et østligt fra Hals til Aggersund og et vestligt, der omfatter området vest og syd for Aggersund. Området henvender sig til dem, der ønsker et aktivt friluftsliv. Området anvendes i høj grad af organiserede grupper som lejrskoler, foreninger m.fl., der netop kan anvende disse tilbud. Alt i alt ligger der store muligheder for at udvikle Limfjordslandet som et samlet turisme- og friluftsområde. Natur og friluftsliv Visse steder er Limfjorden så bred, at den giver fornemmelse af hav, mens den andre steder består af smalle, bugtede sunde. Med det stadige samspil mellem land og vand rummer området enestående landskabelige oplevelsesmuligheder. Landskabet er resultatet af istidens omvæltninger. Også her er der sket landhævninger og dannet marint forland med indlandsskrænter (bl.a. ved Løgstør). På Livø, der årligt besøges af gæster, er næsten alle danske landskaber repræsenteret. Liv Tap er sælreservat. Limfjordens østlige del er mest egnet til jagt og fiskeri. Denne del af Limfjorden er et traditionelt fiskeriområde med historisk baggrund (sildefiskeriet ved Nibe). Der drives stadig fiskeri, men næsten udelukkende som fritidsfiskeri. Området har derfor stor betydning som et lokalt friluftsområde. Fritidssejlads i Limfjorden er omfattende, især i den vestlige del, og her findes lystbådeanlæg af varierende omfang. Området har dog ikke karakter af et større sejlmål for lystsejlere udefra. I området findes 42% af amtets Blå Flag-havne. Limfjordsruten gennemløber hele området, og ruten er nu udpeget som en national cykelrute. I tilknytning til ruten har Netværk Limfjorden udarbejdet temaer, bl.a. i form af Snapseruten. Se Turistmæssig infrastruktur Bortset fra fritidshavnene er turistanlæggene i området primært koncentreret langs Vesthimmerlands kyst. Der er en forholdsvis intensiv udnyttelse ved Rønbjerg Feriecenter, hvor windsurfing er én blandt mange aktiviteter. Senest er der etableret et wellness-center. I området ligger 9% af amtets sommerhuse (der er en rummelighed på 1405 ledige grunde), 14% af amtets campingpladser, 13% af hotellerne samt 41% af fritidshavnene. Endvidere findes en række kulturelle seværdigheder som museer og historiske og forhistoriske mindesmærker. Mål - At fjordkystens tilgængelighed forbedres under hensyntagen til natur og miljø til gavn for lokalbefolkningen og turister. - At udbygge de muligheder for et aktivt friluftsliv og tematurisme, som området byder på. - At områdets fritidssejlads styrkes ved forbedring af havnemiljøer og havneservice. - At knytte udviklingen af turismen til de historiske og kulturhistoriske seværdigheder. Strategi Skibstrafikken på Limfjorden udelukker en mere intensiv brug af fjorden øst for Aalborg til rekreative formål, end tilfældet er i dag. Der bør dog ske en færdigudbygning og afrunding af de eksisterende områder og anlæg. Strækningen vest for Aalborg frembyder flere muligheder. Nibe Havn er udbygget som sejlsportscenter for mindre både. Amtet vil etablere en række ophalerpladser langs Limfjorden i forbindelse med de støttepunkter, som allerede findes. Nibe Bredning, Sebbersund og området ved Gjøl har kvaliteter, der kan udnyttes til f.eks. rosport og andre fjordvendte aktiviteter. Der skal dog tages hensyn til områdets status som internationalt beskyttelsesområde for fugle. Det er 1. Mål og strategier 15

18 også afgørende, at ingen aktivitet udbygges, så den medfører gener for de lokale beboeres benyttelse af strand og fjordområde til fiskeri, jagt m.v. I områdets vestlige del fungerer Løgstør som det overordnede center for turisme- og friluftslivet. Der planlægges for etablering af en golfbane umiddelbart syd for Løgstør by. Ved Rønbjerg er der mulighed for at udvide feriecentret inden for de eksisterende rammer med blandt andet camping og golf. Ved Hvalpsund er der forslag om at anvende en bådværftsgrund og fiskerihavn til museum og bådværft for træskibe. Dette projekt bør ses i sammenhæng med det udpegede kulturmiljø i Hvalpsund. 4. Himmerland Beskrivelse Størstedelen af området består af landbrugsarealer og større naturområder. I området findes mange udflugtsmål, der benyttes af lokalbefolkningen og gæster udefra. Natur og friluftsliv Friluftslivet er især knyttet til naturområderne omkring Lille Vildmose, Rold Skov, Rebild, De Himmerlandske Heder samt de større ådale. De aktiviteter, der udøves, er almindelige friluftsaktiviteter som skovture og lystfiskeri, der ikke kræver større anlæg. Der er etableret en række vandrestier, cykel- og rideruter samt primitive lejrpladser i området. 16 Turistmæssig infrastruktur I hele området ligger 8% af Nordjyllands hoteller, 5% af campingpladserne og 17% af golfbanerne. Der er en rummelighed på 108 sommerhusgrunde. Ved Gatten er bygget et stort golfcenter med tilhørende feriehuse. Rebild-Skørping-området, der har rødder tilbage i kurturismen, er udbygget med flere hoteller og spisesteder. Der er i de senere år etableret en række museer og oplevelsescentre i Himmerland. Det er vanskeligt at opgøre omsætningstallene for området. Mål - At udbygge området som et særligt friluftsområde samt fremme natur- og kulturturismen. Strategi Områdets udflugtsmuligheder er snævert knyttet til naturområderne, der fortsat bør virke tiltrækkende på grund af naturtilstanden. Himmerlands skov-, mose- og hedeområder giver store muligheder for naturoplevelser og også forskelligartede aktiviteter. Der skal sikres en fortsat pleje og formidling af disse områder gennem etablering af»en grøn akse«tværs over Himmerland fra Lille Vildmose i øst til Vilsted Sø i vest. Aksen består af stier og grønne korridorer, der forbinder de nævnte naturområder. Lille Vildmose er udpeget som nationalpark med status af pilotprojekt. På Vildmosegården planlægges der etableret et egentligt besøgscenter. Gennem et EU-projekt om bæredygtig mobilitet skal der bl.a. arbejdes med at etablere adgang for alle, inkl. handicappede til naturområderne. Rebild kan udbygges som det overordnede ferie- og fritidscenter i områdets østlige del og Gatten-området i områdets vestlige del. Aktuelt er Gatten udbygget med en hotelfløj, og der kan etableres seniorboliger for golfpensionister og andre aktiviteter til supplement for golf. I det åbne land i øvrigt er ferie på landet en oplagt mulighed. Der kunne eksperimenteres med forskellige former for bondegårdsferie, små pensionater eller mindre campingpladser under 100 enheder, hvis de fastlagte kriterier er opfyldt. 5. Midtvendsyssel Beskrivelse I Midtvendsyssel findes mange udflugtsmål både for den fastboende befolkning og for turisterne i kystområderne. Natur og friluftsliv Landskabeligt er Midtvendsyssel meget varieret, men friluftsanvendelsen er især knyttet til nogle få skovområder omkring Tolne-Mosbjerg, Åsted Ådal og Jyske Ås samt til Store Vildmose og de større vandløb. Margrethelund Plantage i Jyske Ås besøges årligt af personer og støttepunktet Lunken af personer. Aktiviteterne i områderne er almindelige friluftsaktiviteter som cykel-, ride- og vandreture, spejderliv, lystfiskeri, kanosejlads samt skovture, der ikke kræver større anlæg. Hele Midtvendsyssel er udbygget med rekreative cykelruter og vandrestier samt primitive overnatningsanlæg. Et net af ridestier er under etablering i områdets nordlige del. Turistmæssig infrastruktur Området anvendes næsten ikke til de traditionelle former for turisme. Det indeholder 5% af amtets campingpladser, 12% af hotellerne og 22% af golfbanerne. Størst turistmæssig betydning har Hjørring. Her findes den største, samlede overnatningskapacitet bestående af både hoteller og et vandrerhjem. Desuden har byen betydning som indkøbs- og udflugtsby for de turister, der opholder sig ved kysterne. Brønderslev har en lignende funktion i mindre skala. Indlandsferieområdet ved Tolne-Mosbjerg er under udbygning. Der er etableret en campingplads og udlagt et mindre sommerhusområde. Der er i området mulighed for at bygge 196 sommerhuse. Mål - At udbygge området som udflugts- og aktivitetsområde med vægt på natur- og kulturturisme.

19 1.3 Turisme- og friluftsområder - At udbygge Tolne-Mosbjergområdet som planlagt for at styrke indlandsturismen og aflaste kystområderne. Strategi Etablering af et egentligt turistunderlag i området kan ske ved Tolne-Mosbjerg, hvor der kan etableres en bred vifte af aktivitets- og overnatningsanlæg. Den primære rekreative funktion for indlandsområdet er forskellige aktiviteter knyttet til områdets natur- og kulturgivne muligheder. Naturstier og ophalepladser samt cykel- og ridestier giver mulighed for friluftsaktiviteter. For at fremme natur- og kulturturismen kan der etableres mindre campingpladser under 100 enheder, hvis der foreligger en særlig begrundelse. Jyske Ås bør fortsat styrkes som friluftsområde. Ved Ryå og Store Vildmose er der forslag om udvikling af konkrete projekter, bl.a. gennem projekt Vildmoseporten. I Klokkerholm og omegn findes flere historiske og forhistoriske seværdigheder, som ifølge forslag kunne formidles bedre. 6. Aalborg by Beskrivelse Aalborg er som landsdels- og regionscenter udpeget som et selvstændigt område. Her kommer byturismen og helårsturismen mest markant til udtryk. Byturisterne kan deles op i egentlige ferieturister, udflugts- og shoppingturister på endags- eller weekendture samt deltagere i møder, konferencer, kongresser og udstillinger eller med forretningsmæssige ærinder. Herudover er Aalborg året rundt fritidsmål for befolkningen i en stor del af Nordjylland og udgør et nærrekreativt område for byens egne borgere. Natur og friluftsliv Limfjorden er Aalborg og Nørresundbys»flod«og er regionscentrets mest markante landskabselement med mange forskellige muligheder for friluftsliv. De øvrige naturområder med rekreativ værdi er Aalborgs grønne kiler, hvoraf den største, Østerådalen, er blevet genoprettet og udbygget med stier inden for de senere år. Østerådalen har besøgende om året. Derefter følger Poulstrup Sø med besøgende samt Lundby Krat og Hammer Bakker med henholdsvis og besøgende. Hertil kommer Egholm. Fra Aalborg udgår der 7 nationale og regionale cykelruter. Turistmæssig infrastruktur Området er Nordjyllands førende byturistområde med en årlig omsætning på godt 800 mio. kr. svarende til 14% af turistomsætningen i Nordjylland. Mere end 80% af omsætningen i Aalborg stammer fra hotelturister og endagsturister på indkøbstur. Mål - At Aalborg styrkes som Nordjyllands overordnede center for byturisme og et attraktivt udflugtsmål for regionens befolkning, blandt andet gennem forbedring af by- og havnemiljøet. - At funktionen som international og national kongresby styrkes. - At byens fritidstilbud i form af kultur, sport og underholdning udbygges som et attraktivt alternativ til de øvrige landsdelscentre, og med særlig vægt på børnekulturens muligheder. - At Aalborgs grønne kiler og øvrige nærrekreative områder udbygges for at styrke friluftslivet og gøre byens forskellige kvarterer mere attraktive. Strategi Befolkningskoncentrationen i egnen giver mulighed for etablering af en række fritidstilbud i Aalborg. Disse tilbud vil ofte være af regional betydning, fordi de kun vil have mulighed for at kunne opretholdes i Aalborg. Ved lokalisering af sådanne regionalt betydende anlæg skal der sikres en trafikal tilgængelighed fra oplandet. Aalborg bør udbygges yderligere som kongresby med dertil hørende faciliteter, og byens hotelkapacitet bør løbende produktudvikles. Initiativer som projekt»top of the Continent«og»Gastronomiens by«er medvirkende hertil. Ledigblevne havnefrontarealer bør indgå i den fremtidige planlægning både som en nærrekreativ mulighed og som led i en fortsat udvikling af byen som kulturcenter og udflugtsmål, jf. planerne for Musikkens Hus. Dette vil også gøre Aalborg attraktiv som en mulig kommende krydstogtsdestination. Byens nærrekreative miljøer bør sikres og bindes sammen med stier og grønne korridorer, som beskrevet i kommuneplanens grønne struktur. I byranden bør mulighederne for at kunne færdes på vandløbsbræmmer og på»spor i Landskabet«fremmes gennem frivillige aftaler med lodsejere. Der kan være behov for at etablere nye kolonihaver. De eksisterende kolonihaver bør sikres i den kommunale planlægning. Desuden bør mulighederne for gæstesejlere forbedres i form af velbeliggende bådpladser og fællesfaciliteter. Som noget nyt bør der ses på Aalborgs muligheder for at markere sig som børnekulturby. 1. Mål og strategier 17

20 2.4 Byudvikling og bebyggelsesforhold Side 49,50 og57 i Regionplan 2001 revideres som følger Centrale problemstillinger.. I nogle tilfælde betyder byudviklingen, at der gøres store indhug i byens rekreative områder og grønne kiler. Det er til skade for beboernes friluftsliv og for deres oplevelse af naturområder og dyrkede landskaber... Amtsrådets holdning... Amtsrådet ønsker en styrkelse af arbejdet med det bynære landskab og en bedre sikring af de grønne kiler i byerne. Det er her, en stor del af befolkningen får deres naturoplevelser i hverdagen. Både i Naturpolitikken og Turisme- og friluftspolitikken har Amtsrådet gjort nærmere rede for denne holdning... 18

4.1 Ferie- og fritidsanlæg

4.1 Ferie- og fritidsanlæg 4. Ferie og fritid 4.1 Ferie- og fritidsanlæg 4.1 Ferie- og fritidsanlæg Figur 4.1 Turisme, rekreation og friluftsliv har stor betydning i Nordjylland. Væsentlige aktiver er kysten med de brede strande,

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010

Naturen+ Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark. I Lysets Land. PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Naturen+ I Lysets Land Handlingsplan For udvikling af helårsturisme i Toppen af Danmark 2009 2012 PIXI UDGAVE revideret juni 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Toppen af Danmark i dag 4 Vision og mål

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

1. Mål og strategier

1. Mål og strategier 1. Mål og strategier 1.1 Mål og visioner 1.1 Mål og visioner Miljøministeriets landsplan vision 2025 Figur 1.1 Nordjylland har 496.000 indbyggere svarende til 9,3% af hele landets befolkning Nordjylland

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik. Forord

Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik. Forord Fanø Kommunes Erhvervs- og turistpolitik Forord Fanø har gennem århundreder forstået at tilpasse sig og være på forkant med samfundsudviklingen. Vi så hurtigt mulighederne i international handel og skabte

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Turistpolitik for Haderslev Kommune

Turistpolitik for Haderslev Kommune Turistpolitik for Haderslev Kommune K O M M U N E Januar 2004 - B Y G G E R B R O M E L L E M F O R T I D O G F R E M T I D... 1 Udvikling & Kultur: Claus Dall, organisationskonsulent Henrik Ørnstrup,

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Grenen besøges hvert år af 2 mio. mennesker. Turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt 2004-2009

Grenen besøges hvert år af 2 mio. mennesker. Turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt 2004-2009 Grenen besøges hvert år af 2 mio. mennesker. Turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt 2004-2009 Titel Turisme- og friluftspolitik for Nordjyllands Amt 2004-2009 Udgivet af Nordjyllands Amtsråd

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

Forslag til. model for partnerskab for drift af turistservice

Forslag til. model for partnerskab for drift af turistservice Forslag til model for partnerskab for drift af turistservice 9. juni 2010 Indhold: 1. Turismen i Hjørring Kommune...2 2. Partnerskab med lokale turismeoperatører...4 3. Model for partnerskab...5 4. Økonomi...7

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Bilag 9. Regionplantillæg

Bilag 9. Regionplantillæg Bilag 9 udarbejdes f.eks., når et særligt tema skal tages op imellem to regionplanrevisioner, eller når et givet anlæg ikke kan afvente optagelse i forbindelse med en revision. Endelig har VVM-bestemmelserne

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie Fritid Emner: Turisme side 1 Overnatningsanlæg og sommerhuse side 7 Fritidsfaciliteter side 9 Turisme 9.1 Placering af særligt betydende ferie- og fritidsanlæg

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund Kommune pr. 15.01.2010 1 Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinjer for Brønderslev- Dronninglund pr. 15.01.2010 Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

Retningslinje 6 Turisme, oplevelser og ferieanlæg. Kongenshus Hede

Retningslinje 6 Turisme, oplevelser og ferieanlæg. Kongenshus Hede Retningslinje 6 Turisme, oplevelser og ferieanlæg Kongenshus Hede 79 6. Turisme, oplevelser og ferieanlæg Retningslinjer 1. Det er Viborg Byråds målsætning: - at alle kommunens borgere inden for en rimelig

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013

Fat cykelstyret. Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Fat cykelstyret Panorama projektets spørgeundersøgelse blandt 400 turister på cykel, juli 2013 Indledning Denne præsentation er en grafisk fremstilling af de regionale data fra Panorama projektets spørgeundersøgelse.

Læs mere

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan

Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle. Att.: Karen Hauge. Den 28. marts 2008 Ref.: CLI. Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Att.: Karen Hauge Den 28. marts 2008 Ref.: CLI Høringssvar vedrørende forslag til Regional UdviklingsPlan Friluftsrådet har med stor interesse læst forslaget til

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Hærvejene i Nordjylland

Hærvejene i Nordjylland Hærvejene i Nordjylland Projektets aktiviteter - analyser Kendskabsanalyse bl.a. : 86,3% af danskerne kender Hærvejen 56,7% forbinder Hærvejen med Viborg, 30,5% med Jelling 73,3% forbinder Hærvejen med

Læs mere

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025

Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Åbning af Camp Mariagerfjord. 1. februar 2008. Hotel Amerika, Hobro. Fremtidsbillede af Mariagerfjord landdistrikter anno 2025 Forestil jer, at året er 2025 og vi ser tilbage på udviklingen i Mariagerfjord

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Nøgletal omkring autocamperturismen.

Nøgletal omkring autocamperturismen. Nøgletal omkring autocamperturismen. 1 INTRODUKTION AF AUTOCAMPERRÅDET Autocamperrådet er stiftet 11. december 2010. Autocamperrådets medlemmer er DK-Autocam og Dansk Autocamper Forening. Autocamperrådets

Læs mere

- oplevelser med indhold...

- oplevelser med indhold... Design & opsætning: DUETdesign.dk Udgiver: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf. 99 66 70 00 info@vesthimmerland.dk Turistpolitik i Vesthimmerland 2010 2013 - oplevelser med indhold...

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

5 Naturvejledning Vision: Naturvejledning Målet med naturvejledning er Direkte formidling

5 Naturvejledning Vision: Naturvejledning Målet med naturvejledning er Direkte formidling 5 Naturvejledning Vision: Skov-og Naturstyrelsens vision for naturvejledning er: Gennem et landsdækkende netværk af naturvejledere at give borgerne direkte oplevelser i naturen med det formål at øge deres

Læs mere

Notat. Naturskolen på Bågø. Forslag 1: Nyt naturcenter som barmarksprojekt. Til: KFU. Fra: Karen Mann

Notat. Naturskolen på Bågø. Forslag 1: Nyt naturcenter som barmarksprojekt. Til: KFU. Fra: Karen Mann Notat Til: KFU Fra: Karen Mann Naturskolen på Bågø På KFU mødet d. 8. august blev der præsenteret fire modeller for den fremtidige naturskole på Bågø. I dette notat redegøres kort for to af modellerne

Læs mere

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere

Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere Kommuner: Norddjurs & Syddjurs ca. 80.000 indbyggere 21 attraktioner og museer - 6 heraf 4-stjernede - 1.1 mio gæster årligt 21 hoteller, kroer, feriecentre - 1.600 senge 21 campingpladser - 7 helårsåbne

Læs mere

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune

Turistundersøgelse 2011. Mariagerfjord Kommune Turistundersøgelse 2011 Mariagerfjord Kommune Kilde Consult side 2/16 - din kilde til viden Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Rapport... 5 Hvilket land kommer turisterne fra... 5 Overnatninger... 6 Hvor

Læs mere

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND

KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND KAPITEL 6 RETNINGSLINJER FOR AREALRESERVATIONER I DET ÅBNE LAND 419 Oversigtskort Motortrafikvej Ødsted - Ny Højen Billundvej Kastanievej 2,0 F 3,0 Hærvejen 4,0 0,0 Gøddinghusevej Rodalvej 5,0 MTV 6,0

Læs mere

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve 2013-2015 November 2013 Indledning Med denne strategi for udvikling af turisme og oplevelser formulerer Greve Kommune nu for første gang en vision

Læs mere

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview.

SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST. Spørgeskema for face to face interview. Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. SPØRGESKEMA 2015 - UDKAST Spørgeskema for face to face interview Interviewer: Notér destination, notér sprog for interview. 1. Hvad er formålet med dit ophold [på/i destination]? Er du på 1. Ferie Besøg

Læs mere

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation.

Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle turistorganisation. Sejerø Nekselø Turismeudvikling på Sejerø og Nekselø Oplysninger om ansøger Foreningen VisitKalundborg blev etableret i 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen. VisitKalundborg er den officielle

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie - Fritid

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie - Fritid Samlet oversigt over retningslinjer i temaet Ferie - Fritid Turisme side 01 Overnatningsanlæg og sommerhuse side 07 Fritidsfaciliteter side 08 Turisme 9.1 Placering af særligt betydende ferie- og fritidsanlæg

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 Varde Kommune Juni 2008 Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 1998-2008, Gl. Blåvandshuk Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Ferie - Fritid 2 / 15. Se retningslinjer_for_ferie_fritid

Ferie - Fritid 2 / 15. Se retningslinjer_for_ferie_fritid Ferie - Fritid 2 Ferie - Fritid Turisme, rekreation og friluftsliv har stor betydning i kommunen. I denne sammenhæng er kysten med de brede strande, et smukt landskab og en varieret natur suppleret med

Læs mere

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020

Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil

Læs mere

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12

FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12 FORSLAG Fremlagt i offentlig høring fra 3. november 2010 til 30. december 2010 TILLÆG 12 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG 12 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune

Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Kommune Oversigtsskema over ophævelse af regionplanretningslinier for Aalborg Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a Ophævelseskommentar Regionplan 2005 2.1.1 Det regionale

Læs mere

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2

Kystturisme. Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark. Brød 1 Brød 2 Kystturisme Hvilken værdi har smukke kyster for turismeerhvervet i Danmark? v/ Bruno Bedholm, VisitDenmark Indhold: 1. Hvad betyder Turismeerhvervet for Danmark 2. Hvem er vores gæster 3. Motiver for ferien

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag

Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014

Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014 Udbudsmateriale Vejers Strand Camping 2014 Til rekvirenter af udbudsmateriale vedrørende forpagtning af Vejers Strand Camping Præsentation af Vejers Strand Camping. De fysiske rammer Vejers Strand Camping

Læs mere

Salg af billetter til arrangementer i Frederikshavn og omegn via www.frederikshavnerbilletten.dk

Salg af billetter til arrangementer i Frederikshavn og omegn via www.frederikshavnerbilletten.dk Turistservice 2008. Drive autoriseret grønt Turistbureau: Med skriftlig og mundtlig kvalificeret service og informationsbetjening på dansk, engelsk og tysk samt på de skandinaviske sprog. Servicering af

Læs mere

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.

Friluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3.

Plan og Kultur. Naturstyrelsen. Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. Naturstyrelsen Vedr. Naturstyrelsens indsigelse til kommuneplantillæg nr. 8 og lokalplan nr. 4.1-3. På baggrund af drøftelse med Hanne Kaasgaard fra Naturstyrelsen, sender Assens Kommune hermed et opdateret

Læs mere

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022

Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen. Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 Udvikling af Nørreådalen - aktive beboere og landsbyer i ådalen Visions- og idékatalog for udviklingen i ådalen 2012 2022 UDKAST 21. marts 2012 1 1. Introduktion til Kataloget Visions- og idékataloget

Læs mere

Afstemningsresultater

Afstemningsresultater Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 9-007 for Koldkær Feriecenter Den 28. februar 2011 er kommuneplantillæg 9.007

Læs mere

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016

MARKED DANMARK. Baggrund for Danmarkskampagne 2016 MARKED DANMARK Baggrund for Danmarkskampagne 2016 Vores tilgang til marked Danmark er trindelt 1. TRIN Samle bagrund, analyser og viden for at forstå turisten og markedet FORENKLING FOKUS Markedet, målgrupper,

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

KM KYST KM MULIGHEDER

KM KYST KM MULIGHEDER KM KYST KM MULIGHEDER KØBENHAVNS KOMMUNE Tårnby kommune Dragør kommune M VALBY M AMAGER FÆLLED SYDHAVN M SUNDBY M ØRESTAD KASTRUP M AVEDØRE M TÅRNBY KØBENHAVNS LUFTHAVN KALVEBOD FÆLLED DRAGØR KONGELUNDEN

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Fårup Klit (skov nr. 76)

Fårup Klit (skov nr. 76) Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere