Vassingerød Nord. Af: Esben Aarsleff

Transkript

1 Vassingerød Nord Beretning over forundersøgelse af 18,4 hektar i Vassingerød, samt efterfølgende arkæologisk udgravning af kældre, brandgrave, ovnanlæg og smedeslagger fra førromersk jernalder, samt muligt hus fra TN. Gennemført fra d. 5. januar til d. 30. maj 2008 NFHA2765 Vassingerød Nord, Vassingerød By matr 3u m.fl. Uggeløse, Lynge- Frederiksborg Herred, , KUAS j.nr.: /NFH Af: Esben Aarsleff Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød - Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

2 Indholdsfortegnelse Resume 3 Undersøgelses forhistorie 3 Administrative data 3 Øvrige data 4 Topografi, terræn og undergrund 4 Målesystem 5 Udgravningsmetode 5 Udgravningens resultater 6 Område 1 6 Område 2 7 Område 3 8 Område 4 9 Kælder A400 9 Kælder A Kælder A Kælder? A En kælder ved Hillerød 13 Og én nord for Stockholm 13 Malmforarbejdning 14 Udgravningens perspektiver 14 Oversigtskort - Alle områder 15 Oversigtskort - Område 1 16 Oversigtskort - Område 2 17 Oversigtskort - Område 3 18 Oversigtskort - Område 4 19 sliste 21 Fundliste 96 Tegningsliste 108 Fotoliste 111 Kontaktark 119 Jordprøveliste 130 Bilag; herunder rapporter over makrofossilanalyser, fosfatanalyser, slaggeranalyser og C14-dateringer 136 Forsideillustrationen: Udgravningssituation på område 4 i kælder A400 set mod øst. Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

3 Udgravningens placering, samt kort 1-4. De tre-fire kældre er markeret med grå signatur. Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

4 Resume Udgravninger af fire område indenfor en 18,4 hektar stor udstykning. Der blev udgravet to brandgravpladser fra henholdsvis ca. 20 grave fra førromersk jernalder (område 2) og syv grave fra ældre romersk jernalder (område 1), samt m2 bopladsområde med tre-fire kældre fra førromersk jernalder (område 4). Bopladsen rummede desuden et muligt ovnanlæg, samt flere slagger efter malmforabejdning. Endelig blev der undersøgt et mindre område (3) med et muligt hus fra yngre stenalder; dog uden fund. selv at holde øje med sagen. Lokalplanen bliver dog skrinlagt indtil medio 2007, hvor den igen tages op. 2007: Efterår: Lokalplanen vedtages af byrådet og grundsalget sættes i gang : Allerød kommune v/ Pia Oddershede anmoder museet om at igangsætte en forundersøgelse snarest : Budget for arkæologisk forundersøgelse sendt til Kulturarvsstyrelsen. Undersøgelsens forhistorie Forundersøgelsen af det i alt 18,4 hektar store område, hvorpå Widex påtænker at etablere deres domicil, blev gennemført fra d. 5. januar til d. 5. februar På baggrund af forundersøgelsen blev der udpeget fire områder med fortidsminder, som skulle udgraves, før end der kunne foretages anlægsarbejde eller anden jordbearbejdning. Områderne 1-3 var beliggende på den vestlige del af arealet, hvorimod område 4 lå på den østlige. Af hensyn til bygherrens ønske om at komme i gang hurtigst muligt, blev område 1-3 udgravet først, hvorefter det mere tidskrævende område, som lå udenfor det primære byggefelt, blev udgravet. Administrative data 2006: 9.1: Allerød kommune offentliggør Lokalplan 349 for Vassingerød Nord. På baggrund af områdets topografi og fund i nærområdet, anbefaler museet prøvegravninger på arealet forud for byggemodning. Da der ikke bliver taget kontakt til museet efterfølgende, vælger vi 17.12: Kulturarvsstyrelsen godkender budgettet : Allerød kommune godkender budgettet. 2008: : Forundersøgelse gennemføres. Der graves grøfter for hver 15. meter over hele arealet, og der kunne efterfølgende udpeges fire områder, hvorpå der skal foretages udgravninger Søgegrøfter på 4cm kort med de udpegede udgravningsområder : Budget for udgravningen af omr sendes til godkendelse i Kulturarvsstyrelsen. 1 Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

5 1.2: Kulturarvsstyrelsen godkender budgettet for omr : Widex /v Peter Thunbo godkender budgettet for omr : Udgravningen af omr påbegyndes. 8.2: Budget for udgravningen af omr. 4 sendes til godkendelse i Kulturarvsstyrelsen. Thomas Grane (Cand. mag., ph.d.), Niels Møller (Mag. art.) Lene Hagedorn Rasmussen (Stud. mag), Thomas Jørgensen (Stud. mag.), André Matthissen (Stud. mag.), Louise Johansen (Stud. mag.) og Hanne H. Nielsen (Stud. mag.). Mulden blev afrømmet med en 20-tons gravemaskine fra brdr. Jørgensen I/S, Frederiksværksgade 168, 3400 Hillerød. Gravemaskinen blev ført af Lars Hansen fra samme firma. 14.2: Kulturarvsstyrelsen godkender budgettet for udgravningen af omr : Widex v/ Peter Thunbo godkender budget for udgravningen af omr : Udgravning af omr. 4. påbegyndes. 14.3: Udgravning af omr afsluttet. 30.5: Udgravning af omr. 4. afsluttet og denne del frigives fra Øvrige data Forundersøgelsen blev gennemført fra d.7. januar til d. 5. februar og udgravninger fra d. 6. februar til d. 30. maj Deltagere var Esben Aarsleff (Museumsinspektør), Pernille Pantmann (Museumsinspektør), Den lange udgravningsperiode gjorde selvfølgelig, at vejret viste sig fra mange forskellige sider. Fra snestorm i januar til fuld sol og 25 grader i maj. Generelt var det muligt at foretage udgravning det meste af perioden. En del tørke i foråret udtørrede dog feltet på omr. 4. og besværliggjorde udgravningen. I forbindelse med udarbejdelsen af lister og mapinfo-planer til beretningen har både stud. mag Thomas Jørgensen og stud. mag. Lene Hagedorn Rasmussen deltaget. Topografi, terræn og undergrund Landskabet omkring område 1-3 er præget af en meget markant forhøjning / bakketop, som når op i kote 47 m. ODNN. Øst for bakketoppen ligger Udgravningssituation i kælder A462 Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

6 den nu rørlagte Vassingerød å, som har slynget sig gennem landskabet, og opdelt område 1 og 2 fra hinanden. Nord for bakketoppen ligger et moseområde, som oprindeligt har været en del af åforløbet. Mod vest og syd er landskabet præget af et typisk nordsjællandsk dødislandskab med forhøjninger og dødishuller, som er groet til. Jordbundskort afslører et større moseområde syd for det berørte område, som ligeledes har været en del af Vassingerød å. foreligger i dag. Der blev udelukkende etableret lokale målesystemer omkring tre formodede kældre, samt en fjerde mulig kælder mod nord. Alle målesystemerne blev fikseret med D-GPS af selvsamme Jan Poulsen. Vertikalt blev der opsat et fikspunkt centralt på feltet, som lå i kote DNN. Fikspunktet var udgangspunkt for alle niveauopmålinger af kældrene. Område 4 bestod af en større forhøjning / bakketop, som når op i kote 46,5 m. ODNN. Bopladsen dækker store dele af forhøjningen. Undergrunden bestod af moræneler og området var generelt hårdt nedpløjet; stedvis var der kun ca muld over undergrunden. Den nordlige del af arealet havde været brugt til planteskole, hvorfor undergrunden her var præget af runde nedgravninger i bælter. Bevaringsforholdene på denne del af området var derfor endnu ringere, end på den nedpløjede del. Vest for område 4 ligger den nu rørlagte Vassingerød å, som har adskilt bopladsen fra gravpladserne (område 1 og 2). Mod øst og nordøst ligger Farremosen, hvor man muligvis har hentet myremalm til jernproduktion på pladsen. Mod syd ligger der nu et større industrikvarter, men området har oprindeligt været et typisk dødislandskab med dødishuller og en del mindre forhøjninger. Udgravningsmetode Udgravningerne af de tre første områder blev foretaget efter samme metode. Som udgangspunkt blev mulden afrømmet med gravemaskine, indtil hele området var afdækket og afgrænset. Herefter blev alle anlæg indmålt med D-GPS og tegningerne blev printet ud i målestoksforhold 1:100 og 1:200 og tegnet over på supermatix. Alle anlæg blev herefter nummereret og udgravet, hvorefter profilerne blev tegnet i målestok 1:20. Fra alle brandgravene blev gravfylden taget med hjem på museet, med henblik på soldning og flotering. Der blev desuden udtaget jordprøver til flotering fra flere gruber og fra stolpehullerne til huset på område 3, samt fra én af gruberne på område 2. Målesystem Alle anlæg blev indmålt i system 34 Sjælland med D-GPS af Jan Poulsen fra Kroppedal Museum, og siden transformeret over i UTM zone 32 (ED50), hvori de Tegning af profiler på en kold årstid Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

7 I udvalgte tilfælde blev der taget fosfatprøver under brandgravene, for at undersøge, hvorvidt der virkeligt var tale om brandgrave. Der blev desuden udtaget fosfatprøver fra selve stolpehullerne på område 3, hvilket ikke gav de store resultater. Område 1 og 2 blev afsøgt med detektor i flere omgange, hvilket resulterede i lidt forskellige fund fra nyere tid, samt en borgerkrigsmønt fra område 2. Den har intet at gøre med selve brandgravpladsen og er sikkert havnet på området ved et tilfælde; måske et uheldigt tab på stedet eller en del af det møddingsaffald, som marken er blevet gødet med i mange hundrede år. samme kælder blev der derudover udtaget en lang række floteringsprøver, da der synes at være tale om en brandtomt, hvilket betyder, at man kunne forvente en god bevaringsgrad for makrofossiler, som f.eks. korn. I de andre kældre A462, A494 og A566 blev der ligeledes udtaget floteringsprøver af en del af lagene; dog i mindre omfang. I alle kældre blev der desuden udlagt balke, således at der kunne registreres en længdeprofil og to tværprofiler i alle kældrene. Endelig blev der taget en række prøver omkring kælder A494 med henblik på fosfatanalyser. Disse gav desværre ikke svar på, hvorvidt der har stået en bygning over kælderen. På område 4 blev der ligeledes afrømmet muldjord, indtil alle anlæg var afdækket og forekomsten af dem var afgrænset. Herefter blev anlæggene indmålt med D-GPS af Museumstekniker Jan Poulsen fra Kroppedal Museum, hvorefter tegningerne blev printet ud i målestoksforhold 1:100 / 1:200 og tegnet over på supermatix. Alle anlæg blev herefter nummereret og udgravet, hvorefter profilerne blev tegnet i målestok 1:20. De tre kældre, samt en fjerde mulig kælder, blev underlagt en grundigere registrering, i det der blev udlagt lokale målesystemer omkring dem. På baggrund af målesystemerne blev de registreret i 1:20 i fladen i kunstige niveauer, efterhånden som de blev udgravet. Der blev desuden forsøgt med Single-context udgravning af kælderen A400, hvilket betyder, at de enkelte lag i kælderen blev forsøgt udgravet særskilt, således at fundene kunne henføres til bestemte lag. Dette gav dog flere besværligheder, end det gav fordele. I Hele området blev afsøgt med detektor i flere omgange, men der fremkom ikke nævneværdige fund i den forbindelse. Udgravningens resultater Område 1: Denne del kom til at dække et felt på m2, som var beliggende lavt i landskabet, nedenfor arealets mest markante bakketop. I forundersøgelsen var der konstateret flere brandgrave, og museet besluttede at åbne et mindre felt for at afgrænse brandgravpladsen. Indenfor de m2 fremkom der 7 brandgrave, som var meget nedpløjede, og der var kun ganske få brændte knoglestumper og lidt trækul bevaret i de 2-5 cm dybe grave. Derudover lå der 3 kogegruber og få andre anlæg på området. Ingen af anlæggene kunne dog med sikkerhed knyttes til brandgravene. Samlet set var der tale om få brandgrave, som ikke rummede gravgaver af nogen art. Ud fra bopladsen på område 4, er det Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

8 dog nærliggende at tolke gravene som førromerske, dvs. fra tiden mellem 500 f. Kr. og år 0. Én enkelt C14-datering, jf. vedlagte dateringsrapport, fra grav A106 ligger dog i 150 e. Kr. +/- 50, hvorfor det bør overvejes om brandpletterne er fra romersk jernalder, eller om det blot er en enkelt misvisende datering? kildekritisk skal det nævnes at dateringerne er foretaget på makrofossiler, korn og strå, som har en kort egenalder, hvorfor dateringerne må anses for at være relativt sikre. Det kan dog ikke udelukkes, at makrofossilerne er havnet i anlæggene som sekundær forurening. Område 1. Brandgrave er markeret med sort signatur. Andre anlæg er røde. Område 2: Dette område dækkede ca m2 på toppen og ned langs sydsiden af den markante bakketop. Forundersøgelsen viste, at der var brandgrave og kogegruber på området, hvilket fik os til at åbne en større flade. Resultatet blev ca. 12 rimeligt sikre og 9 mulige brandgrave, hvor få var ganske velbevarede og hovedparten var stærkt nedpløjede. Også her var der tale om grave uden genstandsfund, som alene indeholdt trækul og knoglestumper. C14- dateringer af to af gravene viser, at de hører til omkring slutningen af førromersk jernalder. A208 er dateret til 15 f. Kr. +/- 50 (LuS 8481), og A209 er dateret til 5 f. Kr. +/ Fosfatprøver og makrofossiler bringer os ikke nærmere en forståelse af gravene. Pudsigt nok ligger dateringen af en enkelt mulig brandgrav A215 i 270 f. Kr. +/- 60. (LuS 8483), hvilket kan tolkes som kontinuerlig brug af området gennem anden halvdel af førromersk jernalder. Rent Område 2. Brandgrave er markeret med sort signatur, kogegruber er grå, andre anlæg er røde og grube med lerkar er blå. Sammen med gravene fremkom der 12 kogegruber af forskellig karakter. Mest bemærkelsesværdige er nok kogegruber med brændt flint. Ved muldafrømningen fremstod de som brandgrave, bortset fra, at knoglestumperne var erstattet med flint. Og spørgsmålet er, om der er tale om en art gruber, hvori man har brændt flint for at skabe en slags kenotaf-brandgrave, eller om der er tale om et andet fænomen. Én enkelt C14-datering af én af kogegruberne med br. flint viste, at den hører til i 200 f. Kr. +/- 60 (LuS 8484). Den er således samtidig med rammedateringen for gravpladsen, som er fremkommet ved dateringer af tre af gravene, som ligger i tiden fra omkring 300 f. Kr. til omkring år 0. Der fremkom desuden 23 slettede anlæg, og 9 af forskellig karakter, 11 stolpehuller og 11 gruber, hvoraf én større cirkulær grube indeholdt et trækulslag, som måske Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

9 indikerer, at ligbålet har været her? I gruben fremkom dog ligeledes et meget fint smadret lerkar med afsat fod og kuglerund bug. Karret er måske et vidnesbyrd om ofring eller kult i forbindelse med begravelserne på bakketoppen. blot nogle tilfældige stolper, i forbindelse med forundersøgelsen. Ved den egentlige udgravning blev tvivlen dog manet i jorden, og det anses for rimeligt sikkert, at der er tale om et hus fra den tidlige del af yngre stenalder, svarende til tiden omkring f. Kr. Bund af lerkar under udgravning i grube A264. Område 3: Denne del af udgravningen var beliggende nord for den markante bakketop ned mod et større moseområde. De ca m2, som feltet endte med at dække, lå på kanten af mosen. Der blev udgravet et muligt neolitisk hus, fire stolpehuller, fire kogegruber og 30 slettede anlæg. Det neolitiske hus bestod af en række på fire stolpehuller, som stod med ca. tre meters afstand. Desuden var der to indgangsstolper bevaret, således at huset bestod af i alt seks stolpehuller. Orienteringen af huset var nordvest-sydøst, og museet har en næsten identisk parallel på bopladsen Hareholm ved Skævinge (NFHA2616), jf. figuren med huset fra Vassingerød Nord og Hareholm. Kun placeringen af indgangspartiet og orienteringen varierer mellem de to huse. Ironisk nok ligger dateringen fra én af stolpehullerne A300 - i førromersk jernalder (LuS 8485). Dette må dog enten skyldes forurening fra det relativt store indslag af førromersk jernalder i området, eller en generel fejlfortolkning af område 3. Hverken makrofossiler eller fosfatprøver bragte os nærmere en forklaring på dette mulige neolitiske felt. Øverst: Område 3. Stolpehullerne i det mulige hus er markeret med udfyldt grøn signatur. Det anslåede omfang er angivet med stiplet linie. Andre anlæg er røde. Nederst: Formodet hus fra A2765 (mørkegrøn signatur) sammenstillet med sikkert hus fra A2616 (lysegrøn signatur). Begge husenes anslåede omfang er angivet med stiplede linier. Der ses en markant lighed. Der fremkom ingen fund omkring huset, hvilket er lidt bemærkelsesværdigt. Desuden var fylden i stolpehullerne meget moseagtig, hvilket ligeledes gjorde os meget forsigtige med at tolke, om der var tale om et hus, eller Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

10 Område 4: Indenfor de m2 som udgjorde område 4, blev der undersøgt 208 anlæg, der fordelte sig på tre (4?) kældre, 19 kogegruber, 67 gruber, 1 kulturlag, 1 fyldskifte med et nedsat kar, 37 stolpehuller, 89 slettede eller recente anlæg. Af de forskellige anlæg må kældrene siges at være de mest interessante, og det var da også her det meste af tiden blev forbrugt. Det skal bemærkes at vores første tolkning af disse kældre gik i retning af nedgravede huse fra Senneolitikum. Tolkningen beroede på sammenligninger med materiale fra Nordjylland, samt Stenstrup ved Næstved (NÆM ). Husene i Næstved har siden vist sig at være førromerske! Da der desuden var store mængder neolitisk flint i anlæggene synes tolkningen at være nærliggende. Ved udgravningen blev det dog klart, at de måtte være fra en anden periode. Kælder A400 Denne kælder blev fra starten tolket som en mulig senneolitisk brandtomt, på baggrund af en del trækul og brændt lerklining i overfladen. Kælderen målte ca. 580 x 330 cm i overfladen og havde et formodet gulvareal i cm dybde på maksimalt ca. 250 x 270 cm. Gulvarealet har ligget i kælderens østlige del, og det er endnu uvist om den vestlige har været en art nedgang, eller blot en højere beliggende del, således at der har været flere niveauer. Tolkningen af A400 som en kælder hviler bl.a. på sammenligninger med en kælder fra Stockholm, jf. nedenfor. Makrofossilanalyse af en række flotterede jordprøver fra anlægget indikerede dog, at der kunne være tale om en særlig slags ovn, som kendes fra Vestjylland. Anine Moltsen fra NOK var meget opsat på denne tolkning ud fra sammenligninger med materiale fra pladser i Vestjylland. De sorte og brændte lags Område 4. Kældrene er angivet med grå signatur og anlægsnumre. Kogegruber er angivet med sort og andre anlæg er røde. Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

11 A400 i profil og flade. Profilnumre går igen på begge billeder, således at det kan ses hvor profilerne er registeret i amlægget. Farvelægningen er kunstig for at give indtryk af lagdelingen. Det formodede kælderområde er angivet med blå stiplet linie. De sorte lag indeholdt materiale for en mulig ovn, med paralleller ved Esbjerg. udformning og indhold var således meget identiske med ovnanlæg af denne jyske type. Lagenes udstrækning og placering som sekundært aflejret højt i anlægget, gør dog, at man måske skal anse kælderen for et genbrugt anlæg. Efter opgivelsen har man brugt den sammensunkne kælder til en ovn? Eller måske mere sandsynligt: De sidste rester af en nedbrudt ovn er havnet i anlægget. For at forvirre begreberne yderligere foreligger der to meget forskellige C14- dateringer fra anlægget. Et emmerkorn fra den østlige ende af kælderen ligger i 620 +/- 50 e. Kr. (LuS 8486). En anden datering af trækul fra den vestlige ende af anlægget, som blev foretaget i udgravningsfasen, ligger i f. Kr. med 95,4 % sandsynlighed (KIA36219). Dateringsrammen er således meget bred, men keramikken i anlægget hører til i førromersk jernalder, hvorfor det må anses for mest sandsynligt, at hele anlægget er fra denne periode. Dette stemmer desuden bedst overens med tolkningen som kælder og/eller ovn. Endelig var fyldet, med undtagelse af de sorte ovnlag, meget lig fyldet i de andre anlæg fra førromersk jernalder. Fundene i kælderen var udelukkede sekundært aflejret, og bestod af en blanding af forskellige typer, herunder brændt materiale, hvoraf en del kan stamme fra en ovn. Fund fra kælderens funktionsperiode var begrænsede, men der blev udgravet skår fra flere lerkar, samt slagger fra malmforarbejdning. De brændte lag rummede desuden en del brændt lerklining, hvori der kunne findes brændte korn og strå. Dertil kommer en del fund af flint fra tidligere tider, både som redskaber og ubearbejdede afslag. Kælder A462 Denne kælder målte 610 x 320 cm i overfladen, og havde et gulvareal i ca. 80 cm. dybde på ca. 340 x 270 cm. Gulvarealet lå ikke i kælderens østende, men derimod mere centralt. Gulvarealet var desuden væsentligt større i denne kælder, hvor det omgivende forsænkede område næppe afspejler en kælder med flere gulvniveauer. Opfyldningslagene synes mere homogene i denne kælder, end i de to andre, hvilket kan skyldes, at den er blevet fyldt op efter en kortere brugsperiode. Der er således ikke blevet ophobet større mængder materiale i bunden af kælderen, og var brugsperiodens ophør er den blevet fyldt op med et Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

12 ensartet materiale muligvis muldjord. I flere af profilerne kunne der desuden anes flere tynde lag, som muligvis afspejler de oprindelige gulvlag. Det kan dog kun afklares ud fra naturvidenskabelige analyser af jordlagene. Fundene er som i de andre kældre: Skår fra flere kar, enkelte mindre slagger og en hel del flint. målte ca. 660 x 280 cm. i fladen, og havde et gulvareal i 90 cm. dybde på ca. 230 x cm. I stil med kælder A400 lå gulvarealet i den østlige del, og det må også her overvejes, om resten af kælderarealet afspejler en nedgang eller en del i et andet niveau. Også her er der tale om en serie af opfyldningslag, hvoraf det oprindelige gulvareal ikke kan udskilles. En C14-datering fra kælderen placerer den i 130 f. Kr. +/- 55 (LuS8487). Makrofossilanalyserne gav ikke meget til denne kælder, hvor bevaringsforholdene synes at være dårlige. A494 i profil og flade. Profilnumre går igen på begge billeder, således at det kan ses hvor profilerne er registeret i amlægget. Farvelægningen er kunstig for at give indtryk af lagdelingen. A462 i profil og flade. Profilnumre går igen på begge billeder, således at det kan ses hvor profilerne er registeret i amlægget. Farvelægningen er kunstig for at give indtryk af lagdelingen. Kælder A494 Den sydøstligste kælder lå et stykke nede af forhøjningens østvendte skråning. Den I kælderens vestlige ende kunne der ses en fordybning, nærmest som en mindre grube. Dette træk sås også i A400, men ikke i A462. Der er ikke tale om en senere grube, da lagene ikke er forstyrret. Derimod må der være tale om et konstruktionstræk, som vi endnu mangler at forklare. Fundmæssigt er der også her udgravet skår fra flere kar, enkelte slagger og en meget Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

13 korroderet jernkniv. Desuden blev der fundet flere fragmenter af en støbeform. Desværre kunne det ikke udskilles hvilken genstandstype, der har været støbt, men muligvis en fibeltype. Endelig fremkom der også flint i denne kælder. Dateringen af denne kælder ligger 410 +/- 50 f. Kr., og som i Kælder A462 var der kun bevaret relativt få makrofossiler, som ikke gav indblik i dens funktion og brug. Kælder? A566 Et meget ødelagt anlæg på den nordlige del af forhøjningen kan være de sidste rester efter en kælder. Området havde været brugt til planteskole, hvilket er uhyre destruktivt for de forhistoriske anlæg. Overalt på denne del af arealet var der således huller på ca. 80 cm i diameter og 50 cm dybe, hvilket skyldes, at der har været plantet træer, som er blevet taget op med jævne mellemrum for at tvinge rodnettet til at vokse i en halvkugle. Den mulige kælder målte 490 x 244 cm i fladen, men her kunne ikke umiddelbart udskilles et gulvareal, om end den var relativt fladbundet i cms dybde i længdeprofilen. Tværprofilerne viser dog at der ligger en grube i vestenden, som nok kunne ses i fladen, men ikke udskilles som et selvstændigt anlæg. Fundene bestod af skår fra førromersk jernalder, samt flint fra yngre stenalder. C14-dateringer af makrofossil fra anlægget ligger i 45 f. Kr. +/- 50 (LuS 8489), dvs. i slutningen af førromersk jernalder. Dateringen ville gøre den mulige kælder til den formodentligt sidste kælder på området, men det kan ikke udelukkes, at denne mulige kælder blot er flere gruber oveni hinanden! A566 i profil og flade. Profilnumre går igen på begge billeder, således at det kan ses hvor profilerne er registeret i amlægget. Farvelægningen er kunstig for at give indtryk af lagdelingen. De tre (fire?) kældre synes alle at afspejle en interessant konstruktionstype fra midten af førromersk jernalder. På overfladen var de relativt ens, men enkelte forskelle kunne erkendes, efterhånden som de blev registreret, herunder størrelse og placering af gulvarealet. Den anslåede størrelse på gulvarealet går således fra minimum 3,9 til maksimalt 9,1 m2. Dybden synes derimod at ligge ensartet på cm. Placeringen af gulvarealet skifter fra de to kældre med østligt gulvområde (A400 og A494) til A462 hvor det er placeret centralt, og hvor der ikke længere er en konstruktion med en fordybning i den vestlige ende. Forskellene i kældertypen kan være et kronologisk fænomen. Ser man på C14-dateringerne kan der opstilles en mulig kronologi, hvor A494 Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

14 er den første kælder på arealet, herefter følger A400, og herefter A462 og endelig A566. En kælder ved Hillerød Baggrunden for at tolke de tre (fire?) anlæg som kældre, er et tilsvarende fund ved Hillerød, som igen har en fuldstændig sikker parallel nord for Stockholm. Parallellen ved Hillerød NFHA1019 Genmab blev udgravet i Denne kælder målte ca. 570 x 211 i overfladen, men lå samtidig under et hus fra førromersk jernalder, og var af mindre dimensioner, end de tre fra Vassingerød Nord. Og én nord for Stockholm Den anden parallel ved Stockholm er endnu mere interessant, da man her har dele af kælderkonstruktionen bevaret. Ved udgravninger i 1986 ved Tibble i Uppland, fremkom der en kælderkonstruktion under et mindre hus fra førromersk jernalder (Andersson, K. 1989). Da kælderen havde stået under vand siden opgivelsen, var der bevaret en del af det risfletværk, som har udgjort kælderens sider. Ud fra dette kunne det ses, at kælderens maksimale størrelse har været 230 x 325 cm. Det kunne desuden ses, at der er gravet et langt større hul, end det kælderen dækker. Man har således haft behov for at gøre plads til kælderkonstruktionen. NFHA1019 Genmab. Kælderprofil med kunstig farvelægning. Det formodede kælderareal er stiplet. Her var ligeledes tale om et relativt fladbundet område, som har udgjort kælderens gulvareal. Dette målte ca.170 x 280 cm. Kælderen var her placeret i den vestlige del af fyldskiftet med en fordybning ved siden af. Der kunne heller ikke udskilles et egentligt gulvlag her, og fundene var af samme type som i Vassingerød, med skår fra flere kar. Dog var der ikke flint af betydning i denne kælder, hvilket selvfølgelig skyldes, at der ikke har ligget en stenalderboplads på dette område. Denne kælder er endnu ikke C14-dateret, men den hører til i førromersk jernalder. Kælderen fra Tibble. (Efter Andersson 1989:50). Øverst ses kælderens placering i forhold til stenfundament. Nederst ses tværog længdeprofil. Det samme kan have været tilfældet ved både Genmab og Vassingerød Nord, hvorfor målene sandsynligvis ligger lidt over kælderens egentlige størrelse, såfremt de har været konstrueret efter samme princip. Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

15 Endelig er det værd at bemærke, at kælderen ved Tibble var langt dybere end de nordsjællandske kældre, med en dybde på 170 cm, samt at der var en grube / fordybning ca. 1,5 til 2 meter fra selve kælderen, som var en del af samme nedgravning/anlæg. Sidstnævnte genfinder vi muligvis i Nordsjælland, hvor der ligger fordybninger / gruber i samme nedgravninger i tre af de fire kældre. Dybdeforskellen kan være svær at bortforklare, men sandsynligvis skal det tilskrives en omfattende nedpløjning på de nordsjællandske bakketoppe / forhøjninger, som har fjernet de øverste cm af kældrene. Endnu et fællestræk mellem kældrene i Vassingerød Nord og Uppland er dateringen, som begge steder ligger omkring 250 f. Kr., dertil kommer, at de synes at være konstruerede efter samme princip, om end dette ikke kan bevises i Vassingerød Nord. Det kan dog bevises, at kældrene ikke er opbyggede som de jyske kældre fra førromersk jernalder. Disse er konstruerede med en tagbærende konstruktion, som går gennem kældergulvet. I både Uppland, Genmab og Vassingerød Nord er tagkonstruktionen ikke en del af kælderen. en enkelt anden gruppe af fund, som skal fremhæves. To gruber, beliggende i hver sin ende af feltet, rummede to større plankonvekse slagger. Sammen med en række mindre fragmenter, er de to slagger blevet analyseret af Arne Jouttijärvi fra Heimdal archaeometry. Han når frem til en række interessante resultater, hvoraf det er værd at bemærke, at der, med rimelig sikkerhed, er fremstilet jern af myremalm på stedet. Der er således spor efter minimum 3 udvindinger med den samme malm. Udbyttet har været maksimalt 31 kilo jern pr. 100 kilo malm, og sikkert væsentligt lavere end dette. Usikkerheden skyldes, at vi mangler det sidste led af jernproduktionen rensningsprocessen. Vi har således kun spor efter de første dele af den omfattende proces, som det var at forarbejde myremalm til brugbart jern. Forarbejdning af myremalm kendes andre steder på Sjælland, hvor heldige bevaringsforhold har gjort, at ovnene stadig kunne erkendes. Dette er desværre ikke tilfældet i Vassingerød Nord, men, muligvis, findes der resterne af en ovn i opfyldslaget til kælder A400. Igen må vi håbe på, at jordprøveanalyserne bringer os nærmere et svar på dette. Det er dog kun i Genmab og Uppland, at fundamentet til tagkonstruktionen har kunnet erkendes som huse over kældrene. Endelig er det selvfølgelig værd at bemærke, at de jyske kældre hører til i slutningen af førromersk jernalder, dvs. det sidste århundrede før år 0, svarende til mindst år senere end Vassingerød Nord. Malmforarbejdning Vender man blikket fra kældrene, er der Udgravningens perspektiver De vigtigste fund fra denne udgravning var selvfølgelig de tre-fire kældre, som giver ny viden om en næsten ukendt fundgruppe fra midten af førromersk jernalder, indenfor det danske område. En tidligere erkendt kælder ved Hillerød stod alene, og der var nogen tvivl om, hvorvidt der var tale om en kælder, når der nu ikke var paralleller i Nordsjælland. Med de tre-fire kældre fra Vassingerød er al tvivl manet i jorden, Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

16 og vi står nu med fire-fem kældre fra Nordsjælland, som afspejler en gruppe af konstruktioner, hvis nærmeste paralleller skal søges i Sverige. Dette er næppe overraskende, da Nordsjælland har været meget knyttet til det nuværende Sverige op gennem oldtiden. Kældrene fra Vassingerød Nord var relativt ensartede i deres konstruktion, selvfølgelig med plads til forskelle i størrelse og placering af det anslåede gulvareal. Det må antages, at der har været en tagkonstruktion hen over kældrene, evt. i form af huse, som det kunne erkendes i Hillerød og i Uppland. gang i museets historie, at begge dele bliver lokaliseret. At de to pladser gennemskæres af Vassingerød Å giver blot mere stof til eftertanke, om end der må være tale om en opdeling mellem de levende og de dødes rige, som ikke nødvendigvis har noget med den græske mytologi at gøre. Opdelingen bunder sandsynligvis mere i et universelt ønske om at opdele de to sider af livet, som ses igennem det meste af oldtiden / historisk tid. 9. februar 2010 Esben Aarsleff Det må ligeledes antages, at kældrene har haft vægkonstruktioner, muligvis i stil med kælderen i Uppland. Over 2000 års erosion har dog for længst fjernet alle spor efter sådanne konstruktioner. Netop sammenligninger med Uppland har været utroligt værdifulde for forståelsen af kældrene i Vassingerød Nord; kun ved at bruge denne parallel kan man begynde at forstå hvorledes de har fungeret. Analyserne af makrofossil- og fosfatprøver gav desværre ingen svar på spørgsmålene om, hvad disse kældre har været brugt til. For A400s vedkommende kunne der dog ses et formodet ovnanlæg oven i kælderen. Dette mulige ovnanlæg bør det forsøges at få mere klarhed over. Ligger ovnene på kanten af ovngruberne, således at gruberne er del af anlæggene, eller er der blot tale om udrøm fra et ovnanlæg? Ser man på hele arealet i den indeværende udstykning, er det selvfølgelig spændende, at vi for en gangs skyld får både boplads og gravplads på én gang. Det er vist første Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

17 Oversigtskort - alle områder Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

18 Oversigtskort - område 1 Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

19 Oversigtskort - område 2 Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

20 Oversigtskort - område 3 Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

21 Oversigtskort - område 4 Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

22 NFHA2765 sliste Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød - Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød

23 A101 2 Snittegning 3 Br.grav Diameter 104 Dybde 13 Fyld 3 1:Sort trækulsholdigt sandet ler m. meget dyreaktivitet 2:Het. lyst gulbrunt til brungråt sandet ler m. trækulsnister. Megen dyreaktivitet 3:Spættet/varieret sandet ug. Ler i gulbrune nuancer Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A102 2 Snittegning 3 Br.grav Trækulspletter m. brændte knogler Ikke nok bevaret til tegning. Jordprøve udtaget A103 2 Snittegning 3 Br.grav Trækulsplet Kun lille trækulsholdig plet bevaret. Fosfatprøve A104 2 Snittegning 3 Diameter 60 Dybde 8 Br.grav 1:Het. lyst gråt sandet ler m. plamager af trækulsholdigt sandet ler 2:Lyst kompakt ug. leret sand Fosfatprøve samt jordprøve udtaget 22

24 A105 2 Snittegning 3 Diameter 40 Dybde 5 Br.grav 1:Lyst gråt sand med trækulspletter 2:Lyst gråt til rødbrunt ug. Ler Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A106 2 Snittegning 3 Diameter 66 Dybde 6 Br.grav 1:Het. brungråt sandet ler m. trækulspletter. Dyregange lysegrå m. trækulsnister 2:Ug.- ler Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A107 2 Snittegning 3 Br.grav/BAH Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A108 2 Rec m. mange skærver A109 23

25 2 Rec A110 2 Natur A111 2 Rec m. mange skærver A112 2 Snittegning 3 Diameter 100 Dybde 28 Fyld 3 Kg. grube 1:Mørkgråt sandet ler m. trækul og brændte sten 2:Trækulsholdigt sandet ler m. brændte sten 3:Lyst ug. Sandet ler Jordprøve udtaget A113 2 Natur A114 2 Kg. grube/bah A115 24

26 2 Kg. grube/bah A200 4 Udgår A201 4 Snittegning 5 Diameter 41 Dybde 8 Br.grav 1:Het. sortbrunt let leret sand m. trækul 2:Het. gulbrunt ug. Let leret sand A202 4 Snittegning 5 St.hul Diameter 42 Dybde 22 1:Het. lyst brungråt let leret sand. Kompakt m. meget ral. Trækulsnister 2:Het. gulbrunt, spættet m. gråt ug. - leret sand A203 4 Snittegning 5 St.hul Diameter 60 Dybde 18 1:Het. lyst gråbrunt let leret sand m. få trækulsnister 25

27 Fyld 3 2: opblandet m. ug. Het. Gulbrunt leret sand 3:Het. gulbrunt ug. -leret sand A204 4 Snittegning 5 Diameter 41 Dybde 10 St. hul 1:Het. gråbrunt leret sand 2:Het. gulbrunt ug. - ler A205 4 Snittegning 5 Diameter 30 Dybde 8 Fyld 3 Fyld 4 Br. grav 1:Het. lyst gråbrunt let leret sand m. trækulsnister 2:Het. gråbrunt let leret sand m. større koncentrationer af trækul 3:fyld 1 og 2 blandet 4:Het. gulbrun ug. - leret sand Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A206 4 Udgår A207 4 Snittegning 5 Br.grav 26

28 Fyld 3 Fyld 4 1:Het. lyst gråbruntlet leret sand m. trækulsnister 2:Het. gråbrunt let leret sand m. større koncentrationer af trækul 3:Het. gråbrunt let leret sand m. større koncentrationer af trækul 4:Het. gulbrunt let sandet ug. - ler Minder meget om A210. Fosfatprøve samt jordprøve A208 4 Snittegning 5 Diameter 43 Dybde 7 Br. grav 1:Het. sortbrunt let leret sand m. brændte knogler og trækul 2:Het. gulbrunt ug. - leret sand Jordprøve udtaget A209 4 Snittegning 5 Diameter 46 Dybde 10 Br. grav 1:Het. sortbrunt let leret sand m. brændte knogler og trækul 2:Het. gulbrunt ug. - leret sand Jordprøve udtaget A210 4 Snittegning 5 Diameter 47 Dybde 22 Br. grav 1:Het. lyst gråbrunt let leret sand m. få trækulsnister 27

29 Fyld 3 2:Het. gråbrunt let leret sand m. større koncentrationer trækul 3:Het. gulbrunt ug. - leret sand Jordprøve udtaget A211 4 Snittegning 5 Diameter 42 Dybde 15 St. hul 1:Het. brungråt let leret sand 2:Het. gulbrunt ug. - leret sand A212a 4 Snittegning 7 Diameter 38 Dybde 13 Br. grav/st.hul 1:Het. lys gulbrunt let leret sand m. stykker af trækul 3:Hvidgul let sandet ug. - ler A212b 4 Snittegning 7 Diameter 18 Dybde 23 Br. grav/st. hul 2:Het. gulbrunt let leret sand 3:Hvidgul let sandet ler- ug. Br.grav og st.hul delt i a+b. a:jordprøve udtaget A213 28

30 4 Snittegning 5 Diameter 39 Dybde 16 Br.grav? 1:Het. gråbrunt sandet ler 2:Lys gullig ug. - ler Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A214 4 Snittegning 5 Diameter 36 Dybde 15 Br. grav? 1:Het. mørkt gråbrunt let sandet ler m. trækul 2:Lys gullig ug. - ler Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A215 4 Snittegning 5 Diameter 28 Dybde 18 Fyld 3 Br.grav? 1:Het. mørkt gråt leret sand m. trækulsnister 2:Het. brungråt leret sand m. trækulsnister 3:Het. gulbrunt ug. - ler Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A216 4 Snittegning 5 29

31 St.hul Diameter 25 Dybde 9 1:Het. gråbrunt leret sand 2:Het. gulbrunt ug. - ler A217 4 Snittegning 5 St.hul Diameter 31 Dybde 11 1:Het. gulbrunt let leret sand opblandet m. trækul 2:Lyst gulbrunt let sandet ug. - ler Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A218 4 Snittegning 5 Diameter 51 Dybde 11 Br.grav 1:Het. mørkt gråbrunt let leret sand m. nister af trækul samt stykker af brændt knogle 2:Het. gulbrunt let leret ug. - sand Jordprøve udtaget A219 4 Udgår A

32 Udgår A221 4 Snittegning 5 Grube Diameter 121 Dybde 24 1:Het. gråbrunt let sandet ler iblandet fyld 2 Fyld 3 2:Het. brunsort let sandet ler m. meget trækul 3:Gulbrunlet sandet ler- ug. Fosfatprøve samt jordprøve udtaget A222 4 Udgår A223 4 Udgår A224 4 Udgår A225 4 Snittegning 5 Br. grav 31

33 Diameter 29 Dybde 10 1:Het. gråbrunt let sandet ler m. trækul 2:Gulbrunt let sandet ug. - ler Jordprøve udtaget A226 4 Snittegning Udgår A227 4 Snittegning 5 Br.grav? Kun dyregange bevaret. Ingen brændte knogler A228 4 Snittegning 5 St.hul Diameter 60 Dybde 14 1:Mørk gråbrunt sandet ler m. mørkegrå plamager 2:Lys kompakt ug. - ler A229 4 Snittegning 5 Diameter 134 Dybde 13 Kg. Grube 32

34 Fyld 3 Fyld 4 1:Hom. gråbrun muldjord m. mange trækulsstykker (pløjelag) 2:Gråsort trækulsholdigt porøst leret lag m. hvidbrændt flint 3:Het. gulgråt til brungult ler m. trækulsplamager 4:Brungult ug. - ler Jordprøve udtaget A230 4 Snittegning 7 Diameter 85 Dybde 19 Kg. grube 1:Gråbrunt sandet ler 2:Gulbrunt ug. - ler A231 4,6 Udgår A232 4,6 Kg.grube Jordprøve udtaget. A233 4,6 Udgår A234 4 Snittegning 5 33

35 Grube Diameter 85 Dybde 19 1:Het. mørkt gulbrunt opblandet m. gråbrunt kompakt let leret sand 2:Gulbrunt let sandet ug. - ler Dette anlæg er ændret i str. siden det er snittet A235 4 Snittegning 7 Rodvælter A236 4 Udgår A237 4 Udgår A238 4 Snittegning 7 Diameter 44 Dybde 13 Grube 1:Het. brungråt let sandet ler og gråbrunt sandet ler. Enkelte trækulsnister 2:Gulbrunt ug. - ler A

36 Snittegning 7 Diameter 68 Dybde 14 Grube 1:Het. lys gråt fint sandet ler og gråbrunt sandet ler. En del trækulsnister 2:Gulbrunt ug. - ler A240 4 Snittegning 5 Diameter 80 Dybde 20 Kg.grube 1:Lyst gråbrunt sandet ler m. enkelte trækulsstykker 2:Brungult ug. - ler A241 4 Snittegning 7 Diameter 115 Dybde 33 Kg.grube 1:Het. gråbrunt leret sand 2:Het. mørkt gråt leret sand m. trækulsnister Fyld 3 3:Het. lystbrunt leret sand blandet med fyld 4 Fyld 4 4:Het. gulbrunt ug. - ler Jordprøve udtaget A242 4 Snittegning 7 Diameter 114 Kg.grube 35

37 Dybde 42 1:Gråsort let sandet ler med meget trækul og brændte sten 2:Hvidgul let sandet ug. - ler Jordprøve udtaget A243 4 Snittegning 7 Diameter 120 Dybde 34 Fyld 3 Kg.grube 1:Mørkbrun muldjord med lidt oppløjet "fyldjord" og sten 2:Sort trækulsholdigt ler med mange varmepåvirkede sten 3:Gulbrunt ug. - ler Jordprøve udtaget A244 4 Udgår A245 4 Snittegning 7 BAH Diameter 20 Mulig bund af br.grav. Enkelte stykker A246 4 Snittegning 7 Diameter 57 Grube 36

38 Dybde 10 1:Hom. lyst brungråt sandet ler 2:Gulbrunt ug. - ler A247 4 Snittegning 7 Diameter 88 Dybde 22 Fyld 3 Fyld 4 Grube 1:Hom. brungråt let sandet ler 2:Het. lyst brungråt leret sand og mørk gråbrunt let sandet ler med enkelte trækulsnister 3:Hom. mørkt gråbrunt let sandet ler med nister af fyld 4 og trækul 4:Brungult ug. - ler A248 4 Snittegning 8 St.hul Diameter 38 Dybde 14 1:Het. mørkt brungråt let leret sand med nister af trækul 2:Lyst gulgråt sandet ug. - ler A249 4 Snittegning 7 Diameter 41 Dybde 30 Br.grav 1:Het. Brungråt let leret sand 2:Hom. Sort, trækulsfyldt fedtet leret sand med nedsivninger fra fyld 1 Fyld 3 3:Het. Gulbrunt let sandet ug. - ler 37

39 Jordprøve udtaget A250 4 Snittegning 7 Diameter 75 Dybde 16 Fyld 3 Kg.grube 1:Het. brungråt leret sand 2:Mørkt gråt let leret sand 3:Gulbrunt ug.- ler Jordprøve udtaget A251 4 Udgår A252 4 Udgår A253 4 Kg.grube/BAH A254 4 Snittegning 5 Diameter 82 Dybde 13 Grube 38

40 Fyld 3 1:Het. gulbrunt let leret sand opblandet med trækul 2:Gråsort blandet med meget trækul 3:Lys gullig ug. - ler Jordprøve udtaget A255 4 Snittegning 7 Diameter 50 Dybde 10 Kg.grube? 1:Het. Gråsort let sandet ler med meget trækul iblandet 2:Hvidgul let sandet ug. - ler Jordprøve udtaget A256 4 Udgår A257 4 Udgår A258 4 Udgår A259 4 Snittegning 7 St.hul Diameter 28 Dybde 15 39

41 1:Het. brungråt let sandet ler med trækulsnister 2:Gulbrunt let sandet ug. ler A260 4 Snittegning 7 Diameter 131 Dybde 10 Kg.grube 1:Het. sortgrå let sandet ler med meget trækul og mange brændte sten 2:Hvidgul let sandet ug. - ler Jordprøve udtaget A261 4 Udgår A262 4 Snittegning 7 Kg.grube/BAH Mulig bund af Kg.grube. Dyregange med trækul A263 4 Rodvælter A264, snit 1 4,6 Snittegning 8 Grube 40

42 Diameter 442 Dybde 42 Fyld 3 1:Het. lyst brungult let leret sand med få nister af trækul og rødbrændt ler 2:Het. brungult let leret sand med nistr af trækul og rødbrændt ler 3:Het. brungult let leret sand med høj koncentration af trækul og store stykker trækul Fyld 4 4: opblandet med fyld 3 Fyld 5 5:Gulgråt let leret ug. - sand OBS! 2 snit i anlæg A264. Fund af keramik A264, snit 2 4,6 Snittegning 8 Grube Diameter 442 Dybde 42 Fyld 3 1:Het. lyst brungult let leret sand med få nister af trækul og rødbrændt ler 2:Het. brungult let leret sand med nister af trækul og rødbrændt ler 3:Het. brungult let leret sand med høj koncentration af trækul og store stykker trækul Fyld 4 4: opblandet med fyld 3 Fyld 5 5:Gulgråt let leret ug. - sand OBS! 2 snit i anlæg A264. Fund af keramik A265 4,6 Snittegning 8 Diameter 44 Dybde 12 Br.grav? 2:Het. gråsort trækulsholdigt leret sand og brungråt let sandet ler 3:Lyst brungråt let sandet ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A266 41

43 6 Udgår A267 6 Snittegning 8 Diameter 81 Dybde 30 Grube 1:Het. brungult let leret sand med nister af trækul 2:Gulgråt sandet ug. ler A268 6 Snittegning 7 Br.grav?/BAH Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A269 6 Natur A270 6 Natur A271 6 Natur 42

44 A272 6 Natur A273 6 Snittegning 7 Dybde 1-2 Kg.grube/BAH Sort i flade med meget trækul og brændt flint. Rødbrændt ug. - ler kunne observeres langs Lige under fyld 1 kunne rødbrændt ug. - ler observeres Jordprøve udtaget A274 6 Snittegning 8 Diameter 52 Dybde 21 Fyld 3 Br.grav? 1:Hom. gråbrunt sandet ler med en del trækulsstykker samt trækulsnister 2:Hom. lyst brungråt let sandet ler med få trækulsnister 3:Gulgråt sandet ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A275 6 Snittegning 8 Diameter 22 Dybde 8 Grube? 1:Het. brungråt let sandet ler samt sortgråt leret sand med få trækulsnister og nister af 2:Gulgråt sandet ug. ler 43

45 A276 6 Udgår A277 6 Udgår A278 4,6 Snittegning 8 Diameter 31 Dybde 12 Br.grav 1:Brungråt let leret sand opblandet med gulig ug. - ler, nister af trækul samt stykker af 2:Lys gullig let leret ug. sand Jordprøve udtaget A279 Udgår Udgår A280 6 Snittegning 8 Diameter 52 Dybde 9 Grube? 1:Het. Mørk brungråt sandet ler med en del trækulsnister samt lyst brungråt let sandet ler 2:Rødbrunt ug. ler 44

46 A281 6 Snittegning 8 Dybde 4 Grube? 1:Muligvis varmepåvirket grårødligt let sandet ler 3:Lyst brungråt let sandet ug. - ler Jordprøve udtaget A282 4 Snittegning 8 Diameter 43 Dybde 7 Br.grav 5: Gråsort let leret sand A 282 er en mulig br. grav, er anlagt oven i A 283 A283 4 Snittegning 8 Dybde 53 Fyld 3 Fyld 4 Grube 1:Het. lys gulbrunt let leret sand med nister af trækul 3: og 2 opblandet 2:Het.sortbrunt let leret sand med trækulsstykker 4:Rødbrunt ug. ler A284 4 Snittegning 8 Diameter 32 Br.grav? 45

47 Dybde 16 Fyld 3 1:Het. gråbrunt leret sand med enkelte trækulsnister 2:Het. mørkt gråbrunt leret sand med trækulsnister 3:Gulbrunt ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A300 9 Snittegning 10 St.hul Diameter 40 Dybde 25 1:Het. lysgråt til sortgråt sandet ler med få små trækulsnister og brændt ler 2:Lyst gulligt ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A301 9 Snittegning 10 St.hul Diameter 42 Dybde 12 1:Het. lyst gråt til mørkt gråt sandet ler med enkelte trækulnister 2:Brungult ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A302 9 Snittegning 10 Diameter 34 Dybde 12 St.hul? 1:Hom. brunsort tørveagtigt leret fyld 46

48 2:Brungulligt ug. - ler Muligvis rest af tørv/mose. Jordprøve samt A303 9 Snittegning 10 Dybde 1-2 St.hul?/BAH? Gråsort sandet ler Kan erkendes i fladen, men er kun 1-2cm dybe. A304 9 Snittegning 10 Dybde 1-2 St.hul?/BAH? Gråsort sandet ler Kan erkendes i fladen, men er kun 1-2cm dybe. A305 9 Snittegning 10 St.hul Diameter 55 Dybde 13 1:Het. gråsort sandet ler med lys grålig kant i SV- del 2:Lys gullig ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A306 9 Udgår 47

49 A307 9 Snittegning 10 St.hul Diameter 24 Dybde 12 1:Het. gråbrunt sandet ler 2:brungulligt ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A308 9 Udgår A309 9 Snittegning 10 St.hul Diameter 21 Dybde 10 1:Het. gråsort sandet ler 2:Het. lysgulligt ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A310 9 Snittegning 10 St.hul Diameter 26 Dybde 16 1:Het. lysgråt til sortgråt sandet ler med få små trækulsnister og brændt ler 2:Lyst gulligt ug. - ler 48

50 Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A311 9 Snittegning 10 St.hul Diameter 30 Dybde 48 1:Het. lysgråt til sortgråt sandet ler med få små trækulsnister og brændt ler 2:Lyst gulligt ug. - ler Jordprøve samt fosfatprøve udtaget A312 9 Udgår A313 9 Snittegning 10 Diameter 194 Dybde 18 Fyld 3 Kg.grube 1:Hom. brunt(muldagtigt) sandet ler 2:Het. gråsort trækulsfyldt leret sand 3:Lyst gulligbrunt ug. ler A314 9 Udgår A315 49

51 9 Udgår A316 9 Udgår A317 9 Udgår A318 9 Snittegning 10 Diameter 112 Dybde 22 Kg.grube 1:Het. brunsort sandet ler med høj koncentration af trækul 2:Brungulligt ug. ler A319 9 Udgår A320 9 Snittegning 10 Diameter 105 Kg.grube 50

52 Dybde 33 Fyld 3 1:Het. gråbrunt sandet ler 2:Het. lyst brungråt sandet ler 3:Brungulligt ug. ler A321 9 Udgår A322 9 Snittegning 10 Diameter 115 Dybde 9 Kg.grube 1:Het. brunsort sandet ler med høj koncentration af trækul 2:Brungulligt ug. ler A Udgår A400 11,14,19,20,26,28,47,4 Forsænket gulv Se særskilt anlægsliste for A 400. Jordprøver A401 D6, Snittegning 41 Grube 51

53 Diameter 332 Dybde 70 1:Het. gråbrunt samt mørkt brungråt let sandet ler med trækulsnister 2:Hom. lyst brungråt kompakt ler med enkelte trækulsnister Fyld 3 3:Hom. mørkt sortgråt kompakt ler opblandet med fyld 4 Fyld 4 4:Kompakt gulbrunt ug. - ler Snittet med minigraver A402 D6 Stenspor A403 D6 Stenspor A404 D5 Stenspor A405 D5 Kg.grube/BAH A406 D5 Stenspor A407 D5 Snittegning 34 52

54 Grube Diameter 360 Dybde 41 1:Het. spættet lyst brungråt og lyst gråbrunt let sandet ler. Enkelte trækulsnister samt 2: opblandet med fyld 3 Fyld 3 3:Gulbrunt til rødbrunt ug. - ler, kalkholdigt A408 D5 Natur A409 D5 Kg.grube A410 C5 Snittegning 16 Diameter 68 Dybde 12 Kg.grube 1:Het. sort med stykker af trækul og brændte sten 2:Rødbrunt ug. - ler Jordprøve udtaget A411 C5 Snittegning 16 Grube Diameter 148 Dybde 28 1:Het. rødbrunt opblandet med gråt ler. Heri nister af trækul 53

55 Fyld 3 2:Het. lyst rødbrunt ler med få nister af trækul 3:Rødbrunt ug. ler A412, snit a C6 Snittegning 18 Grube Diameter 254 Dybde 48 Fyld 3 Fyld 4 1.Het. lyst gulbrunt let leret sand med nister af trækul 2:Het. sort, opblandet med gulbrunt let leret sand med høj koncentration af trækul 3:Het. lyst gulbrunt let leret sand med høj koncentration af trækul 4:Gulbrunt kompakt ug. - ler A412, snit b C6 Snittegning 18 Grube Diameter 308 Dybde 46 Fyld 3 Fyld 4 1:Het. lyst gulbrunt let leret sand med nister af trækul 2:Het. sort, opblandet med gulbrunt let leret sand med høj koncentration af trækul 3:Het. lyst gulbrunt let leret sand med høj koncentration af trækul 4:Gulbrunt kompakt ug. ler A413 C6 Grube/BAH A414 C5 Natur 54

56 A415 C5 St.hul A416 C4 Grube A417 B6 Snittegning 16 Diameter 95 Dybde 12 Fyld 3 St.hul? 1:Het. rødbrunt let sandet ler med en del trækulsnister samt brændt flint og en del 2:Het. rødbrunt let sandet ler med få trækulsnister 3:Rødbrunt ug. ler A418 B5,B6 Snittegning 16 Diameter 48 Dybde 6 Fyld 3 Kg.grube 1:Het. brunsort let sandet ler med høj konc. Af trækul samt brændte sten 2:Mørkebrun dyregang 3:Rødbrunt ug. ler A419 B5,B6 Snittegning 16 55

57 Kg.grube Diameter 72 Dybde 46 Fyld 3 Fyld 4 1:Het. rødbrunt let sandet ler med nister af trækul 2:Het. brungråt let sandet ler med nister af trækul 3:Het. rødbrunt, lidt opblandet med gråt let sandet ler 4:Rødbrunt ug. ler A420 B5,B6 Snittegning 16 Diameter 131 Dybde 9 Fyld 3 Kg.grube 1:Het. brungråt let sandet ler, opblandet med små partikler af trækul samt større nister 2:Hom. lyst brungråt let sandet ler 3:Rødbrunt ug. - ler Jordprøve udtaget A421 B5 Kg.grube/BAH A422 B5 Snittegning 16 Diameter 138 Dybde 9 Kg.grube 1:Het. brunsort let sandet ler med høj konc. Af trækul samt brændte sten 2:Rødbrunt ug.ler 56