Skitseprojekt. for. genslyngning af kommunevandløbet Bølling Sø Kanal, i Ikast-Brande Kommune

Transkript

1 Skitseprojekt for genslyngning af kommunevandløbet Bølling Sø Kanal, i Ikast-Brande Kommune Den regulerede strækning af Bølling sø kanal som ønskes genslynget. De nye å-slyngninger vil udelukkende blive lagt på højre side af kanalen, - set i nedstrøms retning 1

2 Indhold 1 Formål og bagrund 3 2 Databaggrund 3 3 Indledning Planforhold 4 5 Okker 6 6 Vandføringsforhold i Bølling Sø Kanal nedstrøms Kragelundvej 8 7 De fremtidige afvandingsforhold på engarealerne nord for den nye slyngede strækning mellem st. 0 st. 300 m 8 8 Forslag til restaurering af Bølling Sø Kanal. 9 9 Etablering af ny dæmning/opfyldning på den eksisterende strækning af Bølling Sø Kanal Det fremtidige slyngede åløb Etablering af 5 nye gydeområder Kampesten Etablering af nyt stryg ved afslutningen af den nye genslyngede vandløbsstrækning Etablering af ny træspange Etablering af nyt afløbsbygværk Konsekvensvurdering Økonomi Bilag 21 Version: Endelig udgave Dato: 12. marts 2011 Udarbejdet af PV\ Natur & Miljø Rådgivning, (PSJ) 2

3 1 Formål og baggrund Naturstyrelsen Midtjylland har anmodet rådgiver PV\ Natur & Miljø Rådgivning om at udarbejde et skitseprojekt for et nyt genslyngningsprojekt ved Bølling Sø Kanal, nedstrøms Kragelundvej. Bølling Sø Kanal ligger i den øvre del af Skygge Å-systemet. Det tilsigtes, at nærværende skitseprojekt alene indeholder et minimum af projekt bearbejdning, men dog så tilstrækkelig at der vil kunne gennemføres en efterfølgende godkendelse efter Vandløbslovens, Planlovens og Naturbeskyttelseslovens bestemmelser med vandløbsmyndigheden Ikast-Brande Kommune som den myndighedsansvarlige. Såfremt projektet bliver godkendt og efterfølgende søges realiseret, skal der udarbejdes et detailprojekt samt udbudsmateriale. Naturstyrelsen Midtjylland har sammen med rådgiveren opstillet følgende kriterier for opbygningen af det kommende restaureringsprojekt på lokaliteten: At skabe bedre fysiske forhold for vandløbets fisk og smådyr, herunder øvrige arter, der er tilknyttet vandløbsmiljøet, som f.eks. fugle og padder m.v. At projektet bliver udformet så naturlignende som teknisk og praktisk muligt. At projektet får indbygget nye gyde- og opvækstpladser for bl.a. ørred på den nyrestaurerede vandløbsstrækning. At få ændret og forbedret de nuværende afløbsforhold ved Bølling Sø, således at søens fremtidige vandspejlsvariationer minimeres mest muligt og at der desuden skabes nogle forbedrede opgangsforhold til søen via et nyt afløbsbygværk At de landskabelige og de rekreative forhold vest for Kragelundvej generelt optimeres ved gennemførelse af restaureringen af Bølling Sø Kanal. At offentlighedens adgang til det vestlige område sikres bedst muligt ved etablering af bl.a. nye sti anlæg, der sammenkobles med de eksisterende stier i området, samt eventuel opsætning af nye infotavler om nærværende projektindgreb. 2 Databaggrund Projektområdet er opmålt i 2005 af det daværende Ringkjøbing Amt. Denne opmåling ligger til grund for projekteringen. Ved opmålingen er der fastsat en relativ stationering af den nye vandløbsstrækning nedstrøms Kragelundvej. Alle koter i dette projekt er angivet i DNN, svarende til Dansk Normal Nul, men vil efterfølgende skulle ombestemmes til det nu gældende kotesystem, der i dag angives i DVR90. De anførte koter i DNN skal fratrækkes 0,076 m for at kunne følge DVR 90 kotesystemet. I forbindelse med udarbejdelsen af det efterfølgende detailprojekt, vil projektet blive til passet og omregnet til det nye DVR 90 kotesystem. 3

4 Projektområdet er senest besigtiget den 7., 9. og 11. april 2010 af rådgiver, hvor der bl.a. er udtaget nye jernprøver. Endvidere er terrænet omkring den kommende vandløbstracé opmålt af PV\ Natur & Miljø Rådgivning i Datagrundlaget for dette projekt er således baseret på allerede eksisterende data fra det gamle Ringkjøbing Amt, og på nye data som er stillet til rådighed af Ikast-Brande Kommune, samt af ovenstående opmålinger udført af PV\ Natur & Miljø Rådgivning. Orbicon A/S har med notat af november 2007 gennemført bestemmelse af de karakteristiske vandføringer ved afløbet fra Bølling Sø. PV\ Natur & Miljø Rådgivning har lavet en opmåling og undersøgelse af vandstande for Bølling Sø ( ). 3 Indledning Nærværende skitseprojekt til forbedring af de fysiske og de landskabelige forhold nedstrøms den nye Bølling sø, er oprindeligt udarbejdet af Ringkjøbing Amt i samarbejde med den gamle Ikast Kommune. Med Skov- & Naturstyrelsens genskabelse af Bølling Sø i 2004/2005 er der skabt basis for, at den kanaliserede vandløbsstrækning nedstrøms søen kan restaureres og genslynges. Der lægges hermed op til, at der kan gennemføres et genslyngningsprojekt af den regulerede vandløbstrækning af Bølling Sø Kanal i løbet af sensommeren og efteråret 2011 (Se oversigtskort bilag 1). Genslyngningsprojektet af Bølling Sø Kanal vil blive en naturlig forlængelse af det store naturgenopretningsarbejde ved Bølling Sø. Genslyngningsarbejdet vil udelukkende komme til at foregå på Naturstyrelsen Midtjyllands ejendom. Dette areal er fredet ved Naturklagenævnets afgørelse af den 28. maj Fredningen giver mulighed for gennemførelse af dette projektforslag uden yderligere tilladelse fra Fredningsnævnet. Det lokale museumsråd har allerede gennemført prøvegravninger langs den planlagte vandløbstracé og der er pt. ikke fundet arkæologiske forhold der giver anledning til ændringer i nærværende projektforslag. Det kommende genopretningsarbejde i forbindelse med genslyngningen i området vil derfor blive, at få lagt vandløbet tilbage til de gamle og de oprindelige å-slyngninger. Der er så vidt muligt taget udgangspunkt i de oprindelige slyngninger fra før udretningen og reguleringen af vandløbet. 4 Planforhold Ringkøbing Amt har tidligere meddelt dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65, jfr. 3, stk. 1 og 16 til at genslynge Bølling Sø Kanalen fra Kragelundvej mod vest. 4

5 Inden for projektområdet er vandløbet omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. De omkringliggende engarealer hvor vandløbet påtænkes slynget henover er ligeledes omfattet naturbeskyttelsesloven og er betegnet som beskyttet mose. Da amtets tidligere meddelte dispensation fra naturbeskyttelsesloven fra den 8. august 2005 er udløbet fra den 3 årrige forældelsesfrist, vil Ikast-Brande Kommune skulle meddele en ny dispensation i forbindelse med en eventuel gennemførelse af projektet. Projektet vil endvidere skulle godkendes efter vandløbslovens reguleringsbestemmelser, samt godkendes efter planlovens 35, stk. 1. Formålet med projektforslaget er bl.a., at kunne forbedre de fysiske og de landskabelige forhold for området. I den tidligere regionplan var Bølling Sø Kanal, nedstrøms Bølling Sø, målsat som B3 (F)-vandløb svarende til Karpefiskevand (påvirket af okker). Ved en ny fremtidig målsætningsrevision vil vandløbet formentligt kunne oppebære en status som et B2-vandløb, svarende til Laksefiskevand. Herudover vil det nye genslyngningsprojekt give området et æstetisk og et miljømæssigt løft med et mere varieret dyre- og planteliv til følge. Det er Ikast-Brande Kommunes og Naturstyrelsen Midtjyllands plan, at det retablerede vandløb gøres offentligt tilgængeligt, samt at genslyngningsprojektet kommer til at indgå som en naturlig del af det allerede naturgenoprettede Bølling Søområde (se fig. 1). Fig.1. Den vestligste del af Bølling Sø - med strygafløbet til Bølling Sø Kanal Det skal derfor foreslås at der i forbindelse med nærværende restaureringsprojekt etableres et nyt stisystem vest for Kragelundvej. Et stisystem der f.eks. kunne gå langs 5

6 med den nye genslyngede vandløbsstrækning enten syd eller nord for den nye lineføring. Den nye stiforbindelse vil med fordel kunne kobles sammen med det allerede eksisterende stiforløb, der i dag er placeret på den sydlige side af ådalen. Naturstyrelsen Midtjylland vil selv stå for udarbejdelsen af en plan for det fremtidige stisystem i området, der gennemføres uafhængigt af nærværende projektforslag. 5 Okker I mange år har der været store problemer med okkerudledninger fra det afvandede Bølling sø-område. Specielt i slutningen af halvfemserne og i 2002 var der akutte problemer med store okkerudledninger fra det afvandede søområde (se fig. 2). Fig. 2. Okkerforurening af Bølling Sø Kanal, opstrøms Klode Mølle Det har måttet forventes, at vandstandshævningen i Bølling Sø-området, vil reducere jernudvaskningerne betragteligt, og at vandkvaliteten fra søafløbet, med tiden, vil forbedres væsentligt i forhold til den tidligere vandkvalitet i åen. For at godtgøre de tidligere forventninger om vandkvalitetsforbedringer i Bølling Sø Kanalen blev der gennemført nye jernmålinger i foråret De nye jernmålinger viser at okkerforureningen i Bølling Sø Kanalen, på nuværende tidspunkt Ikke er faldet så drastisk som forventet og håbet. Men med genskabelsen af Bølling Søområdet og den generelle vandstandshævning i området øst for Kragelundvej, vil okkerforholdene med tiden stabiliserer sig og åens jernniveauer vil formentligt falde yderligere. Den 19. april 2010 er der foretaget jernmålinger i det nye strygafløb fra Bølling Sø, udført af Labvest fra Holstebro. 6

7 Der er målt for opløst jern, for total-jern og målt ph. Der er endvidere målt nye jernkoncentrationer i Bølling Sø Kanal lige opstrøms Klode Mølle ved Klode Mølle Vej. Ved målestation nr. 1 lige opstrøms Kragelundvej i stryget er der målt følgende jernniveauer: Den 19. april 2010: Opløst jern = 2,31 mg Fe++ pr. liter (= opløst jern, som er den giftige jernforbindelse for fiskene og smådyrene) Total jern = 3,08 mg Fe+++ pr. liter ph = 6,93 Den 9. april 2010 er der udført målinger fra rådgiver: Opløst jern = 2,72 mg Fe++ pr. liter Total jern = 3,84 mg Fe+++ pr. liter Den 11. april 2010 er der udført målinger fra rådgiver: Opløst jern = 2,92 mg Fe++ pr. liter Total jern = 3,92 mg Fe+++ pr. liter Ved målestation nr. 2 lige opstrøms Klode Mølle er der målt følgende jernniveauer: Den 19. april 2010 er der udført målinger af Labvest fra Holstebro: Opløst jern = 3,02 mg Fe++ pr. liter (= opløst jern, som er den giftige jernforbindelse for fiskene og smådyrene) Total jern = 3,61 mg Fe+++ pr. liter ph = 7,17 7

8 6 Vandføringsforhold i Bølling Sø Kanal nedstrøms Kragelundvej Afstrømning og vandføring: Orbicon A/S har på foranledning af Skov- og Naturstyrelsen Midtjylland foretaget bestemmelser af de karakteristiske vandføringer ved afløbet fra Bølling Sø i november Vandløbet har en betydende afstrømning med et samlet opland ved Kragelundvej på km 2. Orbicon anfører afslutningsvis i afstrømningsrapporten, at søetableringen og grundvandshævningen i området øst for Kragelundvej muligvis vil kunne medføre, at minimumsafstrømningerne fremover øges. Orbicon har bestemt følgende karakteristiske afstrømninger for Bølling Sø Kanalen ved Kragelundvej. Betegnelse Afstrømning Vandføring l/s l/s/km2 Median minimum 3,4 110 Sommer middel 7,3 233 Årsmiddel 9,1 289 Vinter middel 10,3 330 Median maksimum 19, års maksimum 22, års maksimum 24, De fremtidige afvandingsforhold på engarealerne nord for den nye slyngede strækning mellem st. 0 st. 300 m I forbindelse med den påtænkte restaurering af Bølling Sø Kanal vil det fremtidige åforløb blive forlagt i nordlig retning som vist på bilag 2. Den nye vandløbsbund vil blive placeret i et højere niveau end det nuværende forløbs bundniveau. Det forventes midlertidigt ikke, at dette vil få nogle nævneværdige og mærkbare konsekvenser for de afvandingsmæssige forhold på de nordlige markarealer der støder op til projektområdet og til det nye åløb. For at sikre at de tilstødende markarealer nord for projektområdet, ikke vil blive påvirket afvandingsmæssigt det mindste af den nye linjeføring og den højere vandstand, vil Naturstyrelsen Midtjylland forestå iværksættelse af de nødvendige afværgeforanstaltninger i området, således at de nuværende afvandingsforhold nord for åen fremover sikres som hidtil. En teknisk afværgeløsning herpå vil kunne være den, at der i naboskellet mellem bygherren og den nordlige lodsejer etableres nye afskærende afvandingsgrøfter (samlet ca. 300 lbm. nye grøfter). Fra de nye afvandingsgrøfter føres der en lukket rørledning (ca. 60 lbm. Ø 200 mm lukket pvcrørledning) ned under det nye åløb med sammenkobling til den eksisterende regulerede vandløbsstrækning der bibeholdes til afledning af vandet fra 8

9 den eksisterende regnvandsledning. Dette vil sikre at de nuværende afvandingsforhold nord for åen fremover vil kunne opretholdes 100 %. Naturstyrelsen Midtjylland vil afholde de nødvendige anlægsmæssige udgifter i forbindelse med gennemførelse af denne afværgeforanstaltning, såfremt projektet skulle blive gennemført. 8 Forslag til restaurering af Bølling Sø Kanalen Længden af den nye genslyngede del af Bølling Sø Kanal bliver ca. 980 m mod den nuværende regulerede strækning på ca. 660 m. Linieføringen på det genslyngede åløb fremgår af farveluftfoto, bilag 2. Linieføringen er valgt ud fra gamle målebordsblade (år 1872), luftfotos og rekognoscering af engområdet. Det er så vidt muligt forsøgt, at ramme det oprindelige forløb af åen, fra før vandløbet blev reguleret. Der er dog taget hensyn til, at vandløbet udelukkende kommer til at forløbe på Naturstyrelsens ejendom. Faldet på den nye genslyngede vandløbsstrækning bliver ca o/oo mod et fald på ca. 0,4 o/oo i dag. Vandløbets fald vil således blive markant forøget, hvilket vil ændre de hydrauliske forhold på strækningen. Den nuværende dovne og langsomt flydende kanalstrækning vil blive ændret til en frisk og let strømmende vandløbsstrækning. Der vil blive etableret et større fald hen over gydebankerne i forhold til den øvrige del af det nye vandløb. Bundbredden i det valgte tværsnitsprofil vil blive gjort ca. 1,5 m mindre i forhold til den nuværende regulativmæssige bundbredde for Bølling Sø Kanal, som i dag er på 3,5 m. Den fremtidige bundbredde på ca. 2,0 op til 2,5 m vil derimod være tilpasset de fremtidige afstrømningsforhold fra Bølling Sø og de nye faldforhold på det genslyngede vandløb. Fra den nye vandløbsbund og op til et niveau der ligger ca. 0,25 m over bunden, skal skråningerne etableres med et anlæg på a=4. Herfra etableres skråningsanlægget med a = 2 til top af terræn, dvs. et stejlere skråningsanlæg på den øverste del af tværsnitsprofilet. Der skal udgraves en samlet fyldmængde på i alt m3 fyldmateriale på hele den nye genslyngede strækning. Fyldet fra udgravningen af det nye genslyngede åløb vil kunne udplaneres langs det nye vandløb i et tyndt lag på ca cm. Alternativt flyttes det opgravede fyld helt ud af projektområdet, med en indbygning/deponering på de nordlige tilstødende naboarealer, såfremt der kan opnås enighed med de involverede lodsejere herom. En eventuel fyldindbygning på de 9

10 nærliggende markarealer må maksimalt hæve terrænet med 0.50 m og de berørte arealer skal fremover have terrænfald i sydlig retning - ned i mod det nye vandløb. Før end de tilførte fyldmaterialer udlægges skal der foretages en ca cm muldafrømning af de berørte markarealer, som lægges midlertidigt i depot for en senere genudlægning oven på de deponerede fyldmaterialer. En evt. flytning og indbygning af de udgravede jordmaterialer vil kunne gøre projektet lidt dyrere. Bygherre Naturstyrelsen Midtjylland og vandløbsmyndigheden Ikast-Brande kommune afgøre hvilken af de to ovenstående deponeringsløsninger der skal vælges. Det valgte tværsnitsprofil vil kunne klare at aflede de tilledte vandmængder fra det øvre system og der vil kunne skabes nogle miljømæssige tilfredsstillende forhold (se bilag 3). Der er valgt et Manningstal på M = 20. Profilvalget vil give vandløbet nogle så mere naturlignende og hydrauliske korrekte vandstande og hastigheder, i forhold til de nuværende vandløbsstrækninger. Ved start af forlægningen i st. 0 m, placeres det nye bundniveau af den nye åstrækning i kote m DNN. (NB. Alle koter i nærværende projektforslag er som før anført som DNN- koter, - ved gennemførelse af projektet bliver alle koter omregnet til det nye DVR-90 kotesystem som er ca. 0,076 cm lavere end DNN-kotesystemet). Slutbundkoten ved sammenkoblingen til det nuværende lige forløb af Bølling Sø Kanalen i st. 980 m kommer til at ligge i kote m DNN. Det gennemsnitlige fald på hele strækningen bliver ca. 1.1 o/oo. (se længdeprofil bilag 4). 9 Etablering af ny dæmning/opfyldning på den eksisterende strækning af Bølling Sø Kanal De første ca. 20 m af den nuværende kanalstrækning, efter start af forlægningspunktet, vil blive opfyldt med fyld fra udgravningen af den genslyngede vandløbsstrækning (se bilag 2). Tilfyldningen i kanalen vil blive ført op til kote 66,00 m DNN, der svarer til underkant af det eksisterende brounderløb. Dvs. at vandstanden i det nye åløb vil kunne stige med op til 75 cm, før der begynder at ske nødoverløb til den eksisterende strækning af Bølling Sø Kanalen, som bibeholdes som aflastningskanal for bl.a. Engesvangs regnvandsledning. Disse ekstreme afstrømningssituationer sker jfr. de hydrauliske beregninger i bilag 3 yderst sjældent, - formentligt kun en gang for hver ca. 5. til 10. år. For at forebygge erosioner og gennemskylninger af det nye og sårbare skråningsanlæg ved dæmningen, skal der udlægges stenfyld fra den eksisterende vandløbsbund og op ad det nye skråningsanlæg på begge sider. Stenfyldet lægges helt op til kronetoppen af dæmningsanlægget og lidt ind over denne. 10

11 Det øverste lag på dæmningsopfyldningen fra kote m m, hvor der ikke erosionssikres, skal muldbeklædes med et ca. 10 cm muldlag, således at der kan skabes en hurtigere genvækst af områdets naturlige planter og græsser mv. Stenmaterialerne på skråningerne udlægges i en lagtykkelse på min. 0,30 m. Regnet fra eksisterende bundniveau skal skråningssikringen føres op til en kote der ligger ca. 1,5 m højere end denne. Stenfyldet på skråningsarealet opbygges med en stensammensætning på: 10 % bundsten d= 6 12 cm 40 % håndsten d= cm 40 % kampesten d= cm 10 % kampesten d= cm Der skal samlet foretages stensikring på et samlet skrånings- og kroneareal på i alt ca. 50 m 2. Den fra syd tilstødende tilløbskanal (=regnvandsbetinget afløb fra bl.a. Engesvang), vil skulle forlægges ca m i vestlig retning før sammenløbet med den eksisterende strækning af Bølling Sø Kanal. (Se bilag 2 og fig. 3). Fig.3.Billedet viser det regnvandsbetingede tilløb, lige nedstrøms Kragelundvej Det regnvandsbetingede tilløb kobles på den nuværende Bølling Sø Kanal, umiddelbart nedstrøms opfyldningen af kanalen. Den øvrige del af kanalen vil ikke blive opfyldt. 11

12 Uden en fremtidig vedligeholdelse af den eksisterende Bølling Sø Kanal vil der ikke gå mange vækstsæsoner før kanalen er tilgroet og sløret i forhold til det omkringliggende terræn. Den nuværende ca. 600 m lange regulerede kanalstrækning af Bølling Sø Kanal, vil fremover fungere som et ekstra sedimentations- og efter poleringsbassin for det regnvandsbetingede afløb, samt afledningskanal fra de nordlige markarealer lige vest for Kragelundvej. Desuden vil det nuværende forløb af Bølling Sø Kanal fremover fungere som en nødaflastningskanal i helt ekstreme afstrømningsperioder. 10 Det fremtidige slyngede åløb På den nye slyngede vandløbsstrækning, skal vandløbet etableres med naturlige svingprofiler, hvor strømrenden forskydes til ydersiden og hvor bundforholdende uddybes. I svingenes indersider etableres skråningsanlæggene med flade anlæg hvor strømrenden gøres smallere og dybere samt forskydes til ydersiden af svinget (se fig. 4). Skråningerne i ydersiden af svingene gøres så stejle som teknisk muligt (a = 1) og indersiden af svingene etableres med flade anlæg a = 5. I ydersiderne af svingene vil de dybeste punkter i strømrenden blive helt op til 0,7-1 m, hvilket giver gode muligheder for skjul og standpladser for fiskene. Figur 4. Principskitse for opbygning af svingprofiler på den nye slyngede vandløbsstrækning af Bølling Sø Kanalen. 12

13 Det skal foreslås, at der på nogle af de nye genslyngede vandløbsstrækninger bliver forsøgt etableret naturlignende opvækstområder for ynglen med ekstrem flade banket- /skråningsanlæg. Disse lavvandede og brede vandløbsområder, f.eks. omkring gydeområderne, vil skabe langt bedre opvækstområder for vandløbets yngel og småfisk. Alle skråningsanlæg langs det nye genslyngede åløb vil blive pålagt med et minimum 10 cm tykt muldlag. Der vil ikke blive foretaget tilsåning af skråningsanlæggene. For at kunne gennemføre den planlagte slyngning på nordsiden af vandløbet, vil der kunne blive behov for at skulle fælde enkelte af områdets træ- og buskbevoksninger. Fastlægning af den endelige linjeføring og behovet for eventuelle træfældninger i området, skal foretages i fællesskab mellem rådgiver, Naturstyrelsen som bygherre og Ikast- Brande kommune som vandløbsmyndigheden. Der vil ikke blive nogen ejermæssige skel- og matrikelforandringer ved nærværende genslyngningsprojekt. 11 Etablering af 5 nye gydeområder Som vist på bilag 2 vil der blive etableret 5 gydebanker på de lige naturlige strygpartier umiddelbart op- og nedstrøms svingene. Gydebankerne vil få en længdeudstrækning på ca. 10 m, og dække hele vandløbsbredden. De nye gydestrækninger etableres med et gennemsnitligt fald på ca. 3,00. På hele gydestrækningen foreslås der udlagt gydegrus med en mægtighed på ca. 30 cm. Der udlægges ikke grusmaterialer i svingene. Bundbredden på gydestrækningerne etableres med en bundbredde på ca. 3 m Gydegruset kan bestå af 20 % ærtesten (8-16 mm), 60 % nøddesten (16-32 mm) samt 20 % singels (32-64 mm). På strækningerne med grusudlægning suppleres der endvidere med ca. 5 stk. håndsten pr. m 2 og enkelte større kampesten med dimensioner på ca. Ø mm, som skal skabe stor fysisk variation på projektstrækningen og give strømlæ for fisk og smådyr. Bygherren afgør i samråd med vandløbsmyndigheden den endelige grussammensætning. Der må påregnes udlagt en samlet grusmængde på i alt ca. 50 m 3 på de berørte vandløbsstrækninger. I den anvendte grussammensætning må der maksimalt være et indhold af kalke- og flintesten på 20 %. 13

14 12 Kampesten Her ud over skal der udlægges ca. 50 stk. kampesten med en diameter på ca cm for at skabe skjul og strømlæ for vandløbets fisk og smådyr. Stenene placeres skiftevis i vandløbets højre og venstre side så mindst halvdelen af stenen rager op over bundmaterialet. Stenene placeres varieret og naturligt over hele vandløbsbunden på den nye vandløbsstrækning. Der udlægges som udgangspunkt ikke kampesten i svingene. Ved de nye gydebanker vil der blive udlagt kampesten som fiskeskjul for vandløbets fisk. Stenene vil blive udlagt skiftevis i højre og venstre side af det nye åløb og enkelte af stenene vil kunne rage op over vandet. Udløbet af broen ved Kragelundvej vil blive sikret med en mindre mængde stenfyld for undgåelse af uheldig erosion og slid på konstruktionen. 13 Etablering af nyt stryg ved afslutningen af den nye genslyngede vandløbsstrækning Strygstrækning fra st. 900 m til st. 980 m: Fra st. 900 m og til ned afslutningen i st. 980 m anlægges et stenstryg med et gennemsnitligt fald på 8,0, som har til formål at udligne bundniveauer mellem den eksisterende bund i Bølling Sø Kanal og den nye fremtidige bund på det slyngede forløb. Bundniveauet ved afslutningen af det nye genslyngede forløb (i st. 900 m = kote 64,25 m DNN), er bevidst lagt væsentligt højere end den eksisterende bund i den regulerede kanal strækning (= kote 63,60 m DNN). Den store koteforskel i de indbyrdes bundniveauerne er valgt således, at det forestående genslyngningsprojekt vil kunne forsættes, såfremt vandløbsmyndigheden og de nedstrømsliggende lodsejere fremover kan blive enige herom. Stryget påbegyndes i kote m ved st. 900 m og afsluttes i kote m i st. 980 m lige nedenfor sammenløbet med den eksisterende strækning af Bølling Sø Kanalen. Her vil det nye og det nuværende bundniveau korrespondere med hinanden. Stryget anlægges med en variabel bundbredde på ca. 2 til 2.5 m og et skråningsanlæg på a=2. Stryget erosionssikres på bunden og på skråningerne med større sten efter følgende stenblanding: 20 % bundsten d= 6 12 cm 40 % håndsten d= cm 40 % kampesten d= cm 14

15 Stenmaterialet på bund og skråninger udlægges i en lagtykkelse på min. 0,30 m. Skråningerne stensikres op til en højde, der sikrer mod erosion, ved de største afstrømninger regnet fra eksisterende bundniveau skal skråningssikringen føres op til en kote der ligger minimum 0.70 m højere end denne. Der må påregnes udlagt en samlet stenmængde på i alt ca. 130 m 3 stenfyld på bund og sider. Indholdet af kalke- og flintesten i stenblandingen må ikke overstige 20 %. Opstrøms sammenløbet mellem den nye slyngede åstrækning og det eksisterende åløb ved Bølling Sø Kanalen, vil der med fordel kunne foretages en mindre opfyldning af den nuværende regulerede kanalstrækning. Opfyldningen i den nuværende del af Bølling Sø Kanalen bør dog rykkes opstrøms og først udføres ud for st. 700 m ved den nye slyngede vandløbsstrækning, således at vandstandshævningen i kanalen ikke påvirker afvandingsforholdene for andre end Naturstyrelsen. Topkoten ved opfyldningen i den regulerede kanalstrækning, umiddelbart opstrøms sammenløbet med den nye slyngede vandløbsstrækning, vil blive placeret i kote 64,50 m DNN. Den påtænkte opfyldning på den nederste del af den eksisterende strækning af Bølling Sø Kanalen, vil kunne hæve vandstanden på de omkringliggende engarealer og herved minimere udvaskningen af eventuelle diffuse okkerkilder. Vandstandshævningen i kanalen vil endvidere øge vandets opholdstid ned igennem kanalen og herved forbedre rensningen/omsætningen af okker og næringsstoffer til den nedstrømsliggende vandløbsstrækning i Bølling Sø Kanalen. Opfyldningen vil blive erossionssikret med et minimum 30 cm tykt stenlag, med samme stenblanding som ved det nye stenstryg. Den samlede stenmænde til erossionssikringen udgør i alt ca. 15 m 3 stenfyld. 14 Etablering af nye træspange omkring st. 900 m og ved opfyldningen af Bølling Sø Kanalen ud for st. 700 m Såfremt det endeligt vedtages at der skal etableres et nyt stisystem vest for Kragelundvej, vil der kunne blive behov for etablering af to nye træspange, f.eks. omkring st. 900 m ved det nye forløb og ved opfyldningen i den eksisterende del af Bølling Sø Kanalen. De nye træspange vil kunne etableres efter nedenstående simple grundopbygning. Spangene foreslås etableret med en gangbredde på ca. 2,00 m og vil få en samlet længde på ca. 8 m. Spangen opbygges af 2 stk. 8 m lange 200 mm IPE-profiljern-drager, hvor der 15

16 på ydersiden (de synlige sider) påboltes 2 x 8 lærkeplanker, som skal flugte med overkanten af de udlagte IPE-profiljern. Disse planker overfladebehandles med en mørkebrun træbehandling og skal afdække de udlagte jerndrager og muliggøre påsømning af de øverste gangbrædder. Gangarealet ved spangen skal etableres ved at der påsømmes 25 mm x 125 mm x 2000 mm uhøvlede lærkebredder. Det samlede gangareal udgør i alt 16,00 m2. Inden jerndragerne udlægges skal der være etableret en forsvarlig opklodsning /fundament for opbygning af spangen. Der erosionssikres grundigt med stenfyld omkring den nyetablerede spang.frihøjden fra maks. vandspejl til underkant drager skal min. være 1.00 m. De endelige placeringer og udformninger af spangene aftales nærmere mellem rådgiver, Bygherre og Ikast- Brande Kommune. NB. Ydelsen vedr. etableringen af de nye træspange er variable og kan evt. helt udgå. 15 Etablering af nyt afløbsbygværk Da vandstanden i Bølling Sø og det af Naturklagenævnte godkendte flodemål i kote 67,25 m DNN ønskes bedre overholdt og sikret, vil Naturstyrelsen Midtjylland etablere en ny og bedre afløbsløsning ved søen, således at flodemålet fremover bedre vil kunne overholdes. I nærværende projekt skal der hermed foreslås gennemført en ændring af de eksisterende afløbsforhold, som derfor medtages og godkendes med nærværende genslyngningsprojekt. Problemet med det nuværende afløbsbygværk ved søen er, at afløbet er alt for smalt og snævret (se fig. 5 med billede af det nuværende smalle afløb). Et smalt og et snævret afløb giver store og hurtige variationer i det opstrømsliggende søvandspejl. Et andet problem er, at det eksisterende afløbsbygværk/profil, i dag faktisk er impassabelt for åens optrækkende fiskearter og smådyrsfaunaen. Fig. 5. Billede af det nuværende smalle afløb fra Bølling Sø der er delvis impassabel for fisk og smådyr 16

17 Da Naturstyrelsen Midtjylland ønsker så små og minimale variationer i søens vandspejl samt nogle helt frie fiskepassagemuligheder til søen, skal der anbefales en ombygning af det nuværende afløbsbygværk til et nyt og væsentligt bredere afløbsprofil. Naturstyrelsen Midtjylland ønsker fremover små variationer i vandspejlet fra og under flodemålskoten i 67,25 DNN og en god faunapassage til søen. På grund af det nuværende vandspejlsfald ved afløbet fra søen (se fig. 5), vil svagt svømmende og ikke springende fiskearter, samt smådyrsfaunaen generelt, have yderst ringe passagemuligheder op til søen. Det foreslås at det nye afløbsbygværk/profil etableres ved hjælp af en ny 6 m lang og 2 m høj, samt 15 mm tyk jernplade, som nedsættes ca. 1-2 m foran det nuværende afløbsbygværk der trækkes helt op og fjernes fra stryget. Overløbskanten får en samlet overløbsbredde på 5 m og hvor de resterende 0.5 m ved hvert endesidestykke skal fungere som spunsvæg for undgåelse af bagomskylninger af bygværket. Den nye jernpladespuns etableres med en udformning og udsparing som vist på fig. 6. og med overkanten placeret i søens fastlagte flodemålsniveau, svarende til kote 67,08 m DNN. Fig. 6. Principskitse for etablering af nyt afløbsbygværk ved afløbet for Bølling Sø Den ca. 5 m bredde overløbskant vil fremover give minimale variationer i søens vandspejlsniveau i forhold til de nuværende variationer. Den spidsbundede udskærring vil lige akkurat kunne klare at aflede søens minimumsafstrømning på ca. 110 l/s. Vanddybden i udskæringen vil i minimumssituationer fremover være knap 30 cm, som vil være acceptabelt rent fiskepassagemæssigt. 17

18 Bagved den nye jernpladespuns vil der skulle foretages en vis tilpasning og tilretning af det eksisterende strygs bundniveau og opbygning mv. Stryget ombygges på de første ca m til et dobbeltprofil, hvor strømrenden etableres analogt med udskæringen i den nye overfaldskant. Banketterne ved siden af strømrenden placeres lidt lavere kotemæssigt i forhold til den nye overløbskants topkote. Stryget udvides på den øverste strækning og der vil skulle erosionssikres med ekstra stenfyld på bagsiden af den nye overfaldskant til stryget. Den eksisterende gangbro over stryget forsøges bibeholdt uforandret som hidtil. 16 Konsekvensvurdering En gennemførelse af det planlagte genslyngningsprojekt ved Bølling Sø Kanal vil sikre nogle nye og optimale fysiske forhold på den restaurerede og involverede vandløbsstrækning. De bedre fysiske forhold på den nye vandløbsstrækning vil begunstige åens samlede fiskebestande. De valgte fald og tværsnitsdimensioner på den nye strækning vil give nogle helt ideelle gyde- og yngelopvækstområder for bl.a. ørrederne. Det er ikke kun fiskene, men også smådyrsfaunaen i vandløbet, som fremover vil få langt bedre leve- og driftsvilkår. Strækningen lige umiddelbart nedstrøms Bølling Sø har i dag ikke målsætningsopfyldelse hvad angår fiskene og med de kommende vandplaner, vil der formentligt blive sat endnu skærpede krav til nogle bedre fysiske forhold på den berørte vandløbsstrækning i åen. Nærværende projektforslag vil med stor sandsynlighed kunne sikre opfyldelsen af de skærpede krav til målsætninger og målsætningsopfyldelse i de kommende vandplaner. Med en gennemførelse af det planlagte genslyngningsprojekt vil ikke mindst de landskabelige og de rekreative elementer/muligheder i området blive løftet markant. 17 Økonomi De umiddelbare konkrete omkostninger i forbindelse med genslyngningen af Bølling Sø Kanalen, kan overordnet opgøres til de nedenstående priser i det udarbejdede økonomiskema. Det skal imidlertid påpeges at økonomiopgørelsen kun er løselige overslagsbetragtninger for de forventede projektudgifter ved en gennemførelse af projektet i en anlægs-tør projektperiode. 18

19 Økonomioverslag A: Med kun med simpeletablerede afværgeforanstaltninger for de nordlige markarealer (Grøftesystem): Økonomioverslag ved genslyngningsprojektet ved Bølling Sø Kanal Enhedspris Beløb (kr.) Arbejdsplads, etablering, drift Genslyngning af 900 lbm. nyt åløb Etablering af dæmning i Bølling Sø Kanal incl. erosionssikring Etablering af 5 nye gydestrækninger Levering og udlægning af ca. 50 m 3 gydegrus, samt lidt større sten til yngelskjul Levering og udlægning af ca. 50 stk større kampesten til fiskeskjul på hele strækningen Etablering af mindre opstemning ved afløbet fra Bølling Sø Kanal incl. stensikring Etablering af ny strygstrækning fra st m. Udgravning af profil. Levering og udlægning af 130 m 3 stenfyld til opbygning af stryg Etablering af spange (2 stk) (25.000) Etablering af afværgeforanstaltninger for de nordlige marker vest for Kragelundvej (grøfter og drænledning) (25.000) Etablering af nye afløbsforhold fra søen (ny overløbskant og profiltilpasning nedstrøms bygværket) (30.000) Detailprojektering /udbud Tilsyn og byggeledelse mv % til uforudsete udgifter Kr. i alt, excl. moms 443,300 Det samlede økonomiske overslag for økonomioverslag A, beløber sig til i alt ca kr. i 2011 priser. NB. Projektudgifterne vil kunne reduceres med ca kr. såfremt de 2 stk. spange, afværgeforanstaltningerne for markerne mod nord og det nye afløbsbygværk ved søen, udelades. (NB. En evt. jordflytning af det opgravede vandløbsfyld, - længere væk fra projektområdet, vil fordyre projektet en mindre del). 19

20 Økonomioverslag B: Med udvidede etablerede afværgeforanstaltninger for de nordlige markarealer ved Leif Simonsen (Etablering af ekstra nedlagte drænledninger, ca. 575 lbm. og ekstra udlægning af fyldmaterialer fra udgravningerne det nye vandløbsprofil): Økonomioverslag ved genslyngningsprojektet ved Bølling Sø Kanal Enhedspris Beløb (kr.) Arbejdsplads, etablering, drift Genslyngning af 900 lbm. nyt åløb Etablering af dæmning i Bølling Sø Kanal incl. erosionssikring Etablering af 5 nye gydestrækninger Levering og udlægning af ca. 50 m 3 gydegrus, samt lidt større sten til yngelskjul Levering og udlægning af ca. 50 stk større kampesten til fiskeskjul på hele strækningen Etablering af mindre opstemning ved afløbet fra Bølling Sø Kanal incl. stensikring Etablering af ny strygstrækning fra st m. Udgravning af profil. Levering og udlægning af 130 m 3 stenfyld til opbygning af stryg Etablering af spange (2 stk) (25.000) Etablering af afværgeforanstaltninger (65.000) for de nordlige marker vest for Kragelundvej (nedlægning af 575 lbm. nye drænledninger) Ekstra flytteudgifter for deponering af (35.000) overskudsfyld hos Leif Simonsen mht. hævning af markterræn Etablering af nye afløbsforhold fra (30.000) søen (ny overløbskant og profiltilpasning nedstrøms bygværket) Detailprojektering /udbud Tilsyn og byggeledelse mv % til uforudsete udgifter Kr. i alt, excl. moms Det samlede økonomiske overslag for økonomioverslag B beløber sig til i alt ca kr. i 2011 priser. NB. Projektudgifterne i økonomioverslag B vil kunne reduceres med ca kr. såfremt de 2 stk. spange, og det nye afløbsbygværk ved søen, udelades fra dette projekt. 20

21 De nødvendige anlægsarbejder i forbindelse med gennemførelse af projektet forventes udført i efteråret 2011, såfremt projektet bliver godkendt efter diverse lovområder her henover foråret og sommeren Den nye genslyngede vandløbsstrækning vil blive optaget som en del af kommunevandløbet Bølling Sø Kanal således, at den fremtidige vedligeholdelse af vandløbet foretages af Ikast-Brande Kommune. Bygherre for projektet er Naturstyrelsen Midtjylland, der afholder de nødvendige projekterings- og anlægsudgifter i forbindelse med gennemførelse af genslyngningen. Ikast-Brande Kommune forestår myndighedsbehandlingen i forbindelse med projektets gennemførelse. 18 Bilag: - 1) Oversigtskort, for genslyngning af Bølling Sø Kanal - 2) Projektforslag for genslyngning af Bølling Sø Kanal, Plantegning ( ) - 3) Tværsnitsopbygning, for den nye genslyngede vandløbsstrækning - 4) Genslyngning Bølling Sø Kanal, - Vandstande målt ) Genslyngning Bølling Sø Kanal, - Længdeprofil m. bundlinie - 6) Genslyngning Bølling Sø Kanal, - Plan for udsætningsareal/dræn - 7) Genslyngning Bølling Sø Kanal, - Forslag til udsætningsområde på arealer tilhørende Leif Simonsen nord for den nye genslyngede strækning af Bølling Sø Kanal - 8) Genslyngning af Bølling Sø Kanal, - Længdeprofil af Drænledning på de nordlige markarealer, incl. udlægning af fyldmaterialer fra udgravning af det nye vandløbsprofil 21