Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR )

Transkript

1 Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR ) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Projektet er finansieret af Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet:

2 Vandløbsrestaurering i Hov Bæk (AAR ) Forundersøgelse inkl. detailprojekt Forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering Ud arbejdet for Randers Kommune, att.: Hanne Wind-Larsen Af: Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks 1

3 Indhold 1. Indledning Nuværende forhold Invertebrater Fisk Vandplanter Fysiske forhold Beskyttet natur Natura Truede og beskyttede arter Tekniske anlæg Restaureringsindsatser og detailprojektering - Positioner og strækninger med mulighed for forbedring af fysiske forhold gennem udlægning af sten og grus Adgangsforhold Lodsejere Konsekvenser og fremtidige forhold Vandstand og afstrømning Okker Invertebrater Fisk Vandplanter Beskyttet natur Natura Truede og beskyttede arter Tekniske anlæg Samlet vurdering af hvorvidt virkemidlet giver målopfyldelse Invertebrater Omkostningseffektivitet Pris Omkostningseffektivitet Anbefaling Databaser og referencer

4 Forundersøgelse af vandløbsrestaurering i Hov Bæk AAR (Brusgaard Møllebæk) 1. Indledning I vandplanerne er 1,9 km af Brusgaard Møllebæk / Hov Bæk (Hov Bæk ), med udløb i Alling Å og Randers Fjord, udpeget til restaurering ved udlægning af gydegrus og sten. Denne forundersøgelse med detailprojektering har til formål at beskrive vandløbet og restaureringstiltag som kan forbedre de fysiske forhold i vandløbet, med henblik på at opnå god økologisk tilstand på strækningen. Den udpegede vandløbsstrækning blev besigtiget af Kim Iversen, Danmarks Center for Vildlaks d. 28. oktober 2015, vandføringen på dagen blev vurderet til at være under middel og bækken var klarvandet. Nærværende forundersøgelse af Danmarks Center for Vildlaks og Randers Kommune indeholder følgende delelementer: Generel beskrivelse af nuværende forhold, med bl.a. redegørelse for den biologiske tilstand ud fra DVFI og fiskeundersøgelser. Kort beskrivelse af vandløbet ud fra besigtigelse, delt op på strækninger Beskrivelse af projektområder og projektering af restaureringstiltag på vandløbsstrækninger el. positioner hvor der er mulighed for at forbedre de fysiske forhold gennem udlægning af grus og/eller sten. Beskrivelse af adgangs- og kørselsforhold i projektområdet. Lodsejere Konsekvensvurdering (vandstand, afvanding, flora og fauna, 3 natur og Natura 2000 m.m.) Samlet vurdering af hvorvidt virkemidlet vil give målopfyldelse. Omkostningseffektivitet og anbefalinger. 2. Nuværende forhold Den udpegede vandløbsstrækning går fra Clausholmvej til Karlsberggrøften, og vandløbet hedder, ifølge regulativet og WinBio, Brusgaard Møllebæk fra Kirkevadbro og nedstrøms. På de 300 meter fra Kirkevadbro og opstrøms til Clausholmvej er vandløbet benævnt Hov Bæk. I denne forundersøgelse bliver vandløbet samlet benævnt Brusgaard Møllebæk. Brusgaard Møllebæk er et offentligt vandløb, som jf. regulativet for Brusgaard Møllebæk fra 1996 kan have en vilkårlig form med en eller flere bugtede strømrender, så længe strømrenden total er 1-1,5 meter bred. Tværsnitsarealet jf. regulativbestemmelser må ikke overskrides i forbindelse med evt. oprensning. Brusgaard Møllebæk gennemgås én gang i foråret for at fjerne spærrende elementer, og grødeskæres i efteråret. Vandkvaliteten var umiddelbart god på dagen for besigtigelse, der var generelt jævn til god strømhastighed. 3

5 Vandløbet er kategoriseret som type 2 vandløb (mellem) med målsætning om god økologisk tilstand (DVFI > 4). 2.1 Invertebrater Målsætningen for Brusgaard Møllebæk er god økologisk tilstand, d.v.s. DVFI > 4. De to nyeste faunaprøver fra den udpegede strækning i Brusgaard Møllebæk er udtaget i 2009 (WinBio). Ved Kirkevad Bro st var der målopfyldelse (god biologisk kvalitet) med DVFIfaunaklasse 5. Mellem Mosehøj og Bredkær st blev der fundet faunaklasse 4 (ikke målopfyldelse). 2.2 Fisk Brusgaard Møllebæk er målsat B1 (gyde- og opvækstvand for laksefisk) i WinBio. Randers Kommune og DTU Aqua har udført fiskeundersøgelsesprogram ved Kirkevad Bro (st ). Ved fem befiskninger i perioden er der ikke blevet fanget ørred, kun trepigget hundestejle. På strækninger umiddelbart op- og nedstrøms Clausholmvej befisket i 2014 blev der total registreret én gedde (WinBio). Ud fra ovenstående fiskedata er vandløbet p.t. er langt fra at opfylde kunne opfylde en fiskevandsmålsætningen om god økologisk tilstand i forhold til ørredindekset DFFVø (Kristensen m. fl., 2014), som er sammenligneligt med hvad man ved amterne tidligere bedømte fiskebestandene i B1-målsatte vand ud fra. Heller ikke vurderet ud fra DFFVa-fiskeindekset, er der p.t. målopfyldelse i Brusgaard Møllebæk. 2.3 Vandplanter På den øverste halvdel af den udpegede strækninger var der meget få vandplanter, enkelte steder lidt mærke, ellers kun sumpgræsser ved brink (tagrør, manna sødgræs). På nedstrøms halvdel var der på lysåbne strækninger stedvise forekomster af mærke, og mannasødgræs var stedvis ret dominerende. I moseområder opstrøms Karlsberggrøften løb vandløbet i pilekrat med tagrør som flere steder voksede i hele vandløbets bredde. 2.4 Fysiske forhold Brusgaard Møllebæk er reguleret på hele den udpegede strækning og var dybt nedgravet under terræn på delstrækninger. Bækken forløb gennem eng/10 meter bræmme, dyrkede marker og mosekrat, på størstedelen af strækningen var der træer langs vandløbet, som begrænser lysindfaldet. Det regulerede profil havde resulteret i en begrænset fysisk variation, men profilet størrelse var generelt passende til vandføringen i bækken. Der var kortere strækninger med grus i bundsubstratet, ellers var vandløbsbunden overvejende sandet, stedvis blød. På baggrund af observationer på dagen for besigtigelse, er vandløbsstrækninger vist på figur 1 beskrevet i nedenstående tabel 1. 4

6 Vandkvaliteten var umiddelbart god, vandet var klart. Figur 1: De besigtigede 1,9 km af Hov Bæk/Brusgaard Møllebæk (AAR ). Tabel 1: Beskrivelse af vandløbet fordelt på strækninger A-F Stræk ning A Fysiske forhold Ringe-moderate fysiske forhold. Bækken lå i et dybt nedskåret, kanalprofil med meget lidt fysisk variation og jævn strøm. Bunden var blød og sandet, med et hård/gruset lag under det bløde. Vandløbsprofilet fremstod på dagen som overdimensioneret i bredden. Ved og op til 70 meter nedstrøms broen under Clausholmvej var vandløbet voldsomt overdimensioneret på den nyligt regulerede strækning. Der var ingen vandplanter på strækningen, enkelte steder var der lidt tagrør og manna sødgræs ved brinken. Bredde (m) 1,5 (3) 5

7 B C Moderate-gode fysiske forhold. Bækken lå reguleret ½-1 meter under terræn, afgrænset af krat på østsiden og 3 eng på vestsiden. Profilet var bredt og lavvandet. Bunden var overvejende hård, med mange grusstryg. Gruset var hårdt og indsandet, der var ingen synlige gydegravninger på strygene. Strømmen var god generelt, på øverste halvdel var der vækster af mærke, nederste halvdel lå i skygge af krat/læhegn. Ringe-acceptable fysiske forhold. Vandløbet lå i et reguleret forløb tæt på terræn med 10 meter bræmmer og enkelte piletræer. Der var tydelige våde områder på marken i øst. Bunden var sandet, uden vandplanter og med meget få fiskeskjul og fysisk variation. Der var en jævn strøm på strækningen 1 1-1,5 D Ringe-acceptable fysiske forhold. Vandløbet lå ½-1 meter under terræn, med skov våd eng på sydvestsiden og på nordøstsiden lå der afvandingskanal parallelt med vandløbet, med lavere bundkote. Bunden var sandet og vandløbet var bortskygget træer på størstedelen af strækningen. Der var en jævn strøm på strækningen. og en af 1-1,5 E F Acceptable fysiske forhold. Vandløbet lå 1,5-2,5 meter under terræn, med stejle brinker. Strømmen var god på flere delstrækninger, og på disse steder var der ofte grusstryg med skjul ved sten og brinker. Der var enkelte forekomster af mærke, og flere steder var der grene og trærødder i vandløbet som skabte fysisk variation. Ringe fysiske forhold. Bækken lå svært tilgængeligt for maskiner, i et reguleret, stedvist overbredt forløb gennem mose, med store mængder tagrør som flere steder voksede i hele bækkens bredde. 0, ,5 6

8 Strømmen var jævn-stille, og bunden var sandet og stedvist blød. 2.5 Beskyttet natur De er 3 mose, sø og 3 eng ved Brusgaard Møllebæk (figur 2) Der er Figur 2: 3 områder ved projektstrækningen Brusgaard Møllebæk. 2.6 Natura 2000 Projektstrækningen ligger ikke i/ved et Natura 2000 område. Natura 2000 området Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord, er recipient for Brusgaard Møllebæk og Alling Å. Dyr, planter og naturtyper som er grundlag for udpegningen af habitatområde H14, og fuglebeskyttelsesområder F2 og F15 ses i tabel 2 herunder. 7

9 Tabel 2: Dyre- og plantearter samt naturtyper som er udpegningsgrundlag for Natura 2000 området Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 8

10 9

11 2.7 Truede og beskyttede arter Tabel 3 viser hvilke dyre- og plantearter udpeget i grundlaget for habitatområder H14 som potentielt kan blive berørt, og som er beskyttet jf. Naturfredningsloven 29 a, 30 og 50, bilag 3 (liste over arter på habitatdirektivets bilag IV) og bilag 5. Tabel 3: Udpegningsgrundlag som potentielt ville kunne blive berørt Århus Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14) Art Habitatbilag 1. Havlampret Bilag II 2. Flodlampret Bilag II+V 3. Stavsild Bilag II+V 4. Odder Bilag II+IV 5. Spættet sæl Bilag II+V 6. Mygblomst Bilag II+IV Der er i tilstødende områder og/eller nedstrøms i Alling Å registreret odder, markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander og arter af småflagermus fra habitatdirektivets bilag IV ( og Søgaard & Asferg (2007)). 2.8 Tekniske anlæg Der er to spange og to vejbroer, på strækningen, hvor der selvfølgelig skal udvises agtpågivenhed ved arbejde omkring og på disse. Ingen bygninger, ledninger eller boringer kan blive påvirket af projektforslagets realisering. 10

12 3. Restaureringsindsatser og detailprojektering - Positioner og strækninger med mulighed for forbedring af fysiske forhold gennem udlægning af sten og grus I det nedenstående tabel 4 og figur 3 er beskrevet projektområder hvor der med udlægning af gydegrus og sten kan skabes bedre fysiske forhold. Vandløbet bar præg af regulering, nedgravning og voldsomme oprensninger gennem tiderne, som er udført for at afvande moser og enge. Den resulterende mangel på fysisk variation kan forbedres i andet regi ved eksempelvis at lade dødt ved ligge i vandløbet på især de skyggede strækninger. Der kan også fældes træer langs vandløbet for at skabe lys og vækst for vandplanter som mærke. Figur 3: Projektområder 1-16 i Brusgaard Møllebæk/Hov Bæk (se tabel 2). Mulige depotområder er markeret med D, og adgang og kørsel i projektområdet er markeret med hvid linje. Udlægninger af grus og sten bør udføres på en måde så man undgår brinksammenskridninger og samtidig tager højde for de afvandingsmæssige interesser der er på især strækning C og D (figur 1). 11

13 Tabel 4: Projektområder (figur 2). Grus og stenmængder. For kolonnerne Effekt (forventet) og Adgang angiver skalaen 1-3, hvor 1 er lille/dårlig og 3 er stor/god. Nr. Grus og sten m 3 og (lgd*brd*højde) Effekt 1-3 Adgang 1-3 Beskrivelse 1 20 m 3 gydegrus og 10 m 3 store sten 3 2 Der etableres strømkoncentratorer for hver 10. meter vandløbsbred og udlægges grusbund på bundarealer på de 50 meter vandløb nedstrøms broen, som er voldsomt overbred og dyb. Der anvendes ca. 2 m 3 sten og 4 m 3 gydegrus pr. 10 meter vandløb. Der er adgang med maskiner fra grusvej nord for bækken, eller fra Kirkevadbrovej, hvor der evt. også kan etableres depot på nordvestsiden. Adgang fra vest via Stånumvej og Munkdrupvej. 2 5 m 3 store sten 2 3 Der etableres strømkoncentratorer for hver 5. meter vandløbsbred på de 100 meter vandløbsstrækning. Adgangsforholdene på strækningen er gode via eng på nordsiden af bækken. Det kan blive nødvendigt at tilpasse koncentrationerne manuelt p.g.a. det dybt nedskårne profil. 3 5 m 3 store sten 2 3 Der etableres strømkoncentratorer hver 5. meter på de 100 meter vandløbsstrækning opstrøms Kirkevadbrovej. Adgangsforholdene på strækningen er gode via eng på nordsiden af bækken, hvor der også er depotplads. Det kan blive nødvendigt at tilpasse koncentrationerne manuelt p.g.a. det dybt nedskårne profil. 4 5 m 3 store sten 2 3 Der etableres strømkoncentratorer hver 5. meter på de 100 meter vandløbsstrækning opstrøms Kirkevadbrovej. Adgangsforholdene på strækningen er gode via eng på nordsiden af bækken, hvor der også er depotplads. Det kan blive nødvendigt at tilpasse koncentrationerne manuelt p.g.a. det dybt nedskårne profil. 5 1 m 3 gydegrus 6 1 m 3 gydegrus 3 3 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. God adgang fra eng i syd, der er mulighed for depot ved Kirkevadbrovej sydvest. 2 3 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. God adgang fra eng i syd. 12

14 7 1 m 3 gydegrus 8 1 m 3 gydegrus 9 1 m 3 gydegrus 10 1 m 3 gydegrus 11 1 m 3 gydegrus 12 1 m 3 gydegrus 2 3 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. God adgang fra eng i vest. 2 3 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. God adgang fra eng i vest. 3 3 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. P.g.a. vandafledningsinteresser kan det anbefales at afgrave evt. løst sand først, og tilpasse tykkelsen af gydebanken så der ikke kommer vandstandsstigninger opstrøms gydebanken. God adgang fra eng i vest. 3 3 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. P.g.a. vandafledningsinteresser kan det anbefales at afgrave evt. løst sand før grusudlægningen, og tilpasse tykkelsen af gydebanken så der ikke kommer vandstandsstigninger opstrøms gydebanken. God adgang fra eng i vest. 3 2 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. P.g.a. vandafledningsinteresser kan det anbefales at afgrave evt. løst sand før grusudlægningen, og tilpasse tykkelsen af gydebanken så der ikke kommer vandstandsstigninger opstrøms gydebanken. Adgang fra eng i vest. I nedbørsperioder eller vinterhalvår kan engen formentlig blive blød. 3 2 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. P.g.a. vandafledningsinteresser kan det anbefales at afgrave evt. løst sand før grusudlægningen, og tilpasse tykkelsen af gydebanken så der ikke kommer vandstandsstigninger opstrøms gydebanken. Adgang fra eng i vest. I nedbørsperioder eller vinterhalvår kan engen formentlig blive blød. 13

15 13 1 m 3 gydegrus 14 1 m 3 gydegrus 15 1 m 3 gydegrus 16 5 m 3 gydegrus (7*1,5*0,25) 3 2 Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. Adgang fra eng i nord. Vandløbet ligger dybt under terræn, sten og grus skal evt. tilpasses i vandløbet manuelt Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. Adgang fra eng i nord. Vandløbet ligger dybt under terræn, sten og grus skal evt. tilpasses i vandløbet manuelt Der etableres en gydebanke af ca. 20 cm tykkelse. Der gydebanken. Adgang fra eng i vest. Vandløbet ligger dybt under terræn, sten og grus skal evt. tilpasses i vandløbet manuelt. 3 3 Der etableres to gydebanker med ca. 25 cm tykkelse nedstrøms rørbroen. Der kan med fordel udlægges skjulsten mellem og op- og nedstrøms gydebanken. Adgang fra eng i øst. Vandløbet ligger dybt under terræn, sten og grus skal evt. tilpasses i vandløbet manuelt. Der er mulighed for at lægge grus og stendepot på engen. Total 40 m 3 gydegrus og 37 m 3 større sten. NB: der er inkl. 4 m 3 gydegrus til spild og ekstra sikring af brinker. Det beregnede materialeforbrug på 40 m 3 gydegrus og 37 m 3 større sten/skjulsten. Strømkoncentratorer placeres fra brinken og ud fra hver side skiftevis, i ca. 1/3 af vandløbsbredden og med ca. 5 meter mellemrum (figur 4). Derved bliver vandstandsstigning og vandstuvning opstrøms minimal og variationen optimeres indenfor nuværende profil. Brinken modsat må ikke blive undergravet som følge af strømkoncentrationen, denne kan modvirkes ved at placere enkelte sten ved modsatte brink. Større sten til indsnævring af vandløbsprofil bør være større end 10 cm ø hvorved der også skabes levesteder til smådyr og fisk i mellemrummene i stenbunkerne. Gydegruset på gydebanker bør være af fraktionsstørrelse mm, der kan udlægges skjulsten i størrelsen 5-20 cm ø ved brinkerne på gydebankerne. På projektsteder med høje og stejle brinker er det vigtigt at sikre med grus ind til og lidt op af brinken så denne ikke undergraves og skrider sammen, med stor Figur 4: Principskitse for etablering af strømkoncentratorer. 14

16 sandvandring som resultat. Disse sten danner gode skjul for fiskeyngel og levesteder for den bentiske invertebratfauna. Gydebankernes tykkelse bør maksimalt være 25 cm på forkanten. De anlægges med et fald på 3 promille, vandhastighed på 0,5-1 m/sek og uden at gydebankerne medfører markant vandstuvning på opstrøms liggende strækning. Den umiddelbare vandstandsstigning i forbindelse med etableringen (strømkoncentration + grus) bør som vejledende ikke overstige 5 cm, målt 5 meter opstrøms forkanten på grusarealet. Det vurderes at anlægsarbejdet kan udføres med en rendegraver og en dumper el. traktor med dumpervogn. Det påregnes at én person kan justere på forholdene i selve vandløbet efter maskinerne er færdige. 4. Adgangsforhold Der er overvejende gode adgangs- og kørselsforhold for maskiner ved og i projektområdet, som beskrevet i tabel 4 og på figur 3. Der skal laves aftaler med lodsejere for brug af eng- el. markarealer til maskinkørsel og arealer til depoter. Det vurderes at der de fleste steder kan køres langs vandløbet, i 2-meter bræmmen. En etableringsfase i sommerhalvåret eller i en tør periode anbefales, dette vil lette færdsel på engene langs vandløbet. 5. Lodsejere Udfyldes af Randers Kommune eller vedlægges som bilag. 6. Konsekvenser og fremtidige forhold 6.1Vandstand og afstrømning Evt. yderligere konsekvensanalyse vedr. vandspejl og afstrømning udføres af Randers Kommune Faldforholdene på projektstrækningen var ikke alle steder tilstrækkeligt gode til at man kan negligere længden og effekt af evt. stuvningszoner opstrøms grus- og stenudlægninger. På især vandløbsstrækningerne C og D formodes der at være afvandingsinteresser på tilstødende eng- og markarealer. Såfremt man kan blive enige med lodsejere om en maksimal tilladelig vandstandsstigning i forbindelse med etableringsarbejde, er det muligt at der kan laves en frivillig aftale med lodsejere. Alternativt kan man evt. fjerne et lag løst, vandrende sand inden udlægning af et ca. tilsvarende lag grus. Det vurderes ikke nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger ud over ovenstående, da tiltagene kun får lille eller ingen effekt på vandstand og vandføringsevnen i bækken. 15

17 6.2 Okker Der er ingen risiko for okkerudvaskning fra de vandløbsnære arealer på den udpegede del Brusgaard Møllebæk (figur 5). Figur 5: Projektstrækning Hov Bæk/ Brusgaard Møllebæk er uden risiko for okkerudvaskning (Miljøportalen). 6.3 Invertebrater Mere fysisk variation i vandløbet vil påvirke smådyrsfaunaen positivt, idet dette skaber levesteder til både flere smådyr, men også flere forskellige arter. En bedre iltning af vandet på de etablerede grusstryg, vil også give gode forhold for smådyr med høje iltkrav. Disse arter findes ofte på stryg med hurtigtstrømmende vand og på fat substrat (sten, dødt ved m.m.), og forøger chancerne for at opnå god økologisk tilstand vurderet ud fra kvalitetsparameteren invertebrater. 6.4 Fisk Udlægning af gydegrus og sten vil give flere gyde- og opvækstområder og bedre strømforhold for ørred. Der var en tydelig mangel på helårlige fiskeskjul i bækken, hvilket skabes med skjulsten. 6.5 Vandplanter Der var meget få vandplanter på den undersøgte strækning, der var dog pletvise forekomster af mærke, som ofte udgør helårlige skjul og levesteder for dyr. Fast substrat og varierede (og bedre) strømforhold giver bedre vækstgrundlag for vandplanter som vandranunkel og vandstjerne, som kan forsøges udplantet på de mere lysåbne strækninger og evt. også i nogen grad på gydebankerne efterfølgende, hvis vanddybden er stor nok (> 10 cm) 16

18 6.6 Beskyttet natur Sø- og moseområderne beskyttet af 3 vil ikke blive påvirket idet udlægningen af grus og stenudlægningerne ikke vil sænke grundvandsstanden. Engområderne beskyttet af 3 er placeret ved vandløbsstrækninger, hvor bækken ligger et stykke under terræn. Det vurderes ikke at engene bliver mærkbart vådere som følge af de beskrevne restaureringstiltag. 6.7 Natura 2000 Grusudlægninger i Brusgaard Møllebæk vil ikke have nogen negativ betydning for det nedstrøms beliggende habitatområde, Natura 2000 området Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord. Da formålet med projektet er at forbedre de fysiske forhold i bækken til gavn for invertebrater og fisk og biodiversiteten generelt, vurderes projektet ikke at få en forringende indvirkning på de dyreog plantearter som er udpegningsgrundlag for det nedstrøms beliggende Natura 2000 område Ålborg Bugt, Mariager Fjord og Randers Fjord (H14, tabel 3). 6.8 Truede og beskyttede arter Der vil blive skabt gydeområder for havlampretter og flodlampretter, hvilket vil påvirke disse arter positivt såfremt de på et tidspunkt indfinder sig i vandløbet. Flere fisk i vandløbet vil danne et bedre fødegrundlag for oddere, som er registreret i Alling Å. Markfirben, spidssnudet frø, stor vandsalamander og arter af småflagermus vurderes ikke at blive påvirket negativt af projektet. 6.9 Tekniske anlæg Kørsel med maskiner og arbejde på og ved broer og spange skal udføres med agtpågivenhed, således at disse ikke skades. Udlægningerne af sten og grus ikke vil have nogen effekt på ledninger i projektområdet. Der foretages ikke gravearbejde i forbindelse med restaureringerne. Bygninger og boliger ved projektområderne vil ligeledes ikke blive berørt af restaureringstiltagene. 7. Samlet vurdering af hvorvidt virkemidlet giver målopfyldelse Etablering af strømkoncentratorer og udlægning af skjulsten og gydebanker vil give mere variation i vandløbsprofilet og vandhastigheder, og dermed generelt mere fysisk variation. Der vurderes at de foreslåede tiltag, i kombination med skånsom vedligeholdelse og grødeskæring, udplantning af vandplanter på dertil egnede strækninger, vil give god økologisk tilstand inden for få år. Vel og mærke såfremt vandkvaliteten er og forbliver god, og der ikke kommer unaturligt store mængder vandrende sand ned over strækningen opstrøms fra. På nederste strækning i moseområdet (F) er adgangsforhold, nuværende vandløbskvalitet og faldhold så ringe, at det ikke vurderes som værende sandsynlig at opnå god økologisk 17

19 vandløbskvalitet på strækningen med de virkemidler som er stillet til rådighed, inden for rammerne for omkostningseffektivitet. Fisk er ikke en kvalitetsparameter i første vandplansperiode. Det vurderes at bækken, med etablering af flere gyde- og opvæksthabitater for ørred, med tiden vil kunne opfylde målsætningen på strækningen, jf. det nye fiskeindeks DFFVø. Dette kræver dog at der kommer ørred på strækningen, hvilket der jf. WinBio ikke har været i mange år. Det anbefales at igangsætte et udsætningsprogram over en 3-årig periode efterfølgende vandløbsrestaureringen. Effekterne af dette burde kunne ses ved opgang og tilstedeværelse af gydemodne (hav)ørreder efter 3-4 år. 7.1Invertebrater Med en ændring af vandløbets generelt forringede fysiske tilstand, skabes vandløbsstrækninger med flere levesteder til flere forskellige invertebrater. Dette vil skabe grundlag for en invertebratfauna som indenfor få år bør give målopfyldelse med en DVFI-værdi på 5 eller mere. 8. Omkostningseffektivitet 8.1 Pris Det vurderes at de beskrevne projekter vil kunne udføres for 500 kr. pr. udlagt m 3 grus/sten (inkl. udgifter til grus, sten, rendegraver og dumper) såfremt etableringen finder sted i en tør periode, d.v.s. anslået projektpris (P) på: Projektpris = kr. + moms Vejledende referenceværdi (R) til gennemførelse af vandløbsrestaurering i type 2 vandløb er kr./km., altså er referenceværdien for de 1,9 km. vandløb udpeget. Referenceværdi = kr. + moms 8.2 Omkostningseffektivitet Anslået projektpris udgør ca. 88 % af referenceværdien, P/R = 0,72. De foreslåede restaureringsindsatser dækker ca. 85 % af den udpegede strækning. Der er ikke foreslået indsatser på strækningen (F) da det ikke vurderes at der kan udføres en tilstrækkelig og omkostningseffektiv indsats med sten og grus, grundet især meget svære adgangsforhold i mosen og ringe faldforhold. 9. Anbefaling Danmarks Center for Vildlaks anbefaler at restaureringstiltagene beskrevet ovenfor gennemføres, da det vurderes at manglen på fysisk variation i vandløbet er den vigtigste årsag til at kvalitetsparameteren invertebrater ikke giver målopfyldelse p.t. 18

20 Det vurderes meget sandsynligt at restaureringstiltagene inden for en kort årrække vil give målsætningsopfyldelse. Det er dog vigtigt at restaureringstiltagene kombineres med skånsom vedligeholdelse/grødeskæring, og at dette også finder sted længere opstrøms i Hov Bæk. 10. Databaser og referencer Arealinfo, Miljøportalen. Fugle & Natur Jørgen Skole Mikkelsen. Plan for fiskepleje i mindre tilløb til Randers Fjord, Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri og økologi, nr Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed A Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 MiljøGIS Miljøministeriet (2013). Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, LBK. nr Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2014). Vandplan Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5 Vanddistrikt: Jylland og Fyn. Randers Kommune (1996). Regulativ for Brusgaard Møllebæk. Søgaard, B. & Asferg, T. (2007): Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr WinBio, Miljøportalen. 19

21 Bilag 1 20