Opsamling på 20 projekter om fastholdelse og fravær

Transkript

1 K O S M O S N A T I O N A L E V I D E N C E N T E R F O R K O S T, S U N D H E D O G M O T I O N F O R B Ø R N O G U N G E Opsamling på 20 projekter om fastholdelse og fravær J E S P E R V O N S E E L E N 2014

2 Opsamling Opsamling på 20 projekter om fastholdelse og fravær Jesper von Seelen 2014 Udgivet af KOSMOS for Undervisningsministeriet KOSMOS er et nationalt videncenter for kost, sundhed og motion for børn og unge. KOSMOS er et samarbejde mellem UC Syddanmark og UC Sjælland UC Syddanmark Lembckesvej Haderslev

3 Indhold Baggrund... 2 Opsamling på de vigtigste erfaringer... 3 #1 Fraværspuljen Holbæk Kommune #2 Gruppevejledning med fokus på mundtlighedsstrategier Midtfyns gymnasium #3 Fra fravær til nærvær Hastrupskolen #4 Elevfravær og trivsel Aalborg Kommune #5 Ressourceorienteret fraværsindsats om kunsten at komme i skole UU KBH #6 Uddannelse er sygt nice Kongsholm Gymnasium #7 Pjækker du? nej, jeg er bare syg! #8 PAU- kulturcafé Århus Social- og Sundhedsskole #9 Fra Næring til læring IBC #10 Struktur i hverdagen Gentofte HF #11 Godt du sagde det Næstved Kommune #12 Fravær i skolen sammen finder vi løsninger - Skole og Forældre #13 Plan B, mere nærvær, mindre fravær Bagterpskolen #14 Mindre fravær og mere nærvær på skoler og uddannelsesinstitutioner Pluss Leadership. 66 #15 Akademi-klasser - Ørestad Gymnasium #16 Anerkendende læringsmiljø - Roskilde Tekniske Skole #17 Nærvær og fastholdelse den økologiske produktionsskole #18 Fraværsbekæmpelse gennem e-motivation og e-læring Århus Købmandsskole #19 Fra Spot til handling UU Center Syd #20 Det gode liv valg af den rigtige ungdomsuddannelse - Munkevængets Skole

4 Baggrund Undervisningsministeriet lancerede den 22. november 2011 fraværskampagnen Det er bedst, når alle er her. I forlængelse af kampagnen besluttede undervisningsminister, Christine Antorini, at der skulle etableres en udviklingspulje på 7 millioner kroner med henblik på at understøtte initiativer til bekæmpelse af fravær og for fastholdelse i uddannelserne. Puljen var målrettet folkeskolens ældste klasser samt ungdomsuddannelserne. Denne opsamling indeholder en kort præsentation af erfaringerne fra de 20 projekter, der opnåede støtte samt en beskrivelse af de anbefalinger og erfaringer, som går igen i mange af projekterne. Teksten skal læses som et idékatalog, hvor læseren hurtigt kan danne sig et overblik over de erfaringer andre har gjort sig omkring fravær og fastholdelsesproblemer. 2

5 Opsamling på de vigtigste erfaringer Pga. projekternes store variation er det ikke mulig at vurdere effektstørrelser eller lave kvantitative analyser af de forskellige strategier og praksisser. Teksten skal således ikke opfattes som en prioriteret liste eller en præsentation af et endeligt facit. Det, der præsenteres, er opsamlingen af de erfaringer som projektlederne i de enkelte projekter har peget på som de vigtigste. Her er altså tale om en række strategier og erfaringer som er knyttet til flere af de 20 projekter. Opsamlingen er udarbejdet i et samarbejde mellem projektlederne af de 20 projekter. Hvert projekt har indsendt en rapport med udgangspunkt i en fast skabelon og det Nationale Videncenter for Kost, Sundhed og Motion for Børn og Unge (KOSMOS) har stået for koordineringen af sammenskrivningen. Den endelige tekst er opstået i en dialog mellem de enkelte projektledere og KOSMOS. Opsamlingen er således et udtryk for en fælles vurdering af de væsentligste erfaringer og anbefalinger omkring fraværsproblematikken. De tyve projekter er: #1 Fraværspuljen Holbæk Kommune #2 Gruppevejledning med fokus på mundtlighedsstrategier Midtfyns Gymnasium #3 Fra fravær til nærvær Hastrupskolen #4 Elevfravær og trivsel Aalborg Kommune #5 Ressourceorienteret fraværsindsats om kunsten at komme i skole UU KBH #6 Uddannelse er sygt nice Kongsholm Gymnasium #7 Pjækker du? Nej, jeg er bare syg! - VUC Vejle #8 PAU- kulturcafé: Århus Social- og Sundhedsskole #9 Fra Næring til læring IBC #10 Struktur i hverdagen Gentofte HF #11 Godt du sagde det Næstved Kommune #12 Fravær i skolen sammen finder vi løsninger - Skole og Forældre #13 Plan B, mere nærvær, mindre fravær Bagterpskolen #14 Mindre fravær og mere nærvær på skoler og uddannelsesinstitutioner Pluss Leadership #15 Akademi-klasser - Ørestad Gymnasium #16 Anerkendende læringsmiljø - Roskilde Tekniske Skole #17 Nærvær og fastholdelse den økologiske produktionsskole #18 Fraværsbekæmpelse gennem e-motivation og e-læring Århus Købmansskole 3

6 #19 Fra Spot til handling UU Center Syd #20 Det gode liv valg af den rigtige ungdomsuddannelse - Munkevængets Skole Tre projekter er endnu ikke afsluttet (#18, #19 & #20). Af disse tre projekter har to lavet en delevaluering til denne fælles opsamling. De projekter, der endnu ikke er afsluttet kører efter planen, og de manglende evalueringer er ikke et udtryk for, at projekterne er forsinket. Da mange projekter nu er afsluttet har KOSMOS sammen med Undervisningsministeriet besluttet at udgive denne opsamling på nuværende tidspunkt. Når de sidste projekter er færdige, vil der blive udgivet endnu en opsamling med alle 20 projekter. Hvad kan man som læser bruge denne opsamling til? Først og femmest er denne tekst en hjælp til hurtigt at kunne navigere i resultaterne fra de 20 projekter, således at man ikke behøver læse 20 særskilte evalueringer. Ønsker du at vide mere om de enkelte projekter er der i teksten angivet kontaktinformationer på projetlederne. 4

7 De vigtigste temaer fra projekterne Du finder herunder en kort præsentation af temaer fra de 20 projekter. Du kan læse videre om de forskellige temaer under de enkelte projekter eller kontakte projektlederne, hvis der er et tema du er specielt interesseret i. Netværk / familie Adskillige projekter peger på, at elevernes netværk og i særdeleshed opbakning fra forældre spiller en afgørende rolle. Dette understreges blandt andet i projekt #1, der konkluderer, at et utilstrækkeligt netværk (manglende forældreopbakning, utilstrækkeligt forældreengagement, intet alternativt netværk) udgør den væsentligste årsag til fraværet (#1). Også projekt #4 og #5 konkluderer noget tilsvarende. Vi oplever, at det har overordentlig stor betydning, hvordan forældrene oplever samarbejdet. Ved at blive inddraget som betydningsfulde partnere får de en oplevelse af, at både de og deres barn er velkommen på skolen. Det har vist sig værdifuldt, at vi inviterer både elever og forældre til et indledende møde, hvor alle parter bliver hørt, og hvor strukturen i forløbet står klart for alle. Det er vigtigt, at kontakten til hjemmet bygger på positive forventninger til hinanden, og at alle tre parter tager ejerskab i forhold til forløbet (#4). Skal arbejdet med at nedbringe fravær og styrke fastholdelse lykkes, er det således vigtigt at have fokus på elevernes netværk og i særdeleshed familien. Hvordan er uddannelsens status i elevens netværk? Og er der en forståelse af værdien af fremmøde og aktiv deltagelse i elevens netværk. Læs flere pointer om netværk og familie og få ideer til dette arbejde i f.eks. projekt #1, #4, #5, #6 og #20 Struktur / systemiske ændringer Mange projekter peger på vigtigheden af strukturelle forhold. F.eks. fremhæves værdien af at systematisere inklusionskoordinatorfunktionen (#1). Et andet strukturrelateret fokuspunkt er betydningen af, at eleverne har så få hultimer i deres skema som muligt (#4). I projekt #7 og #8 findes eksempler på indsatser i forhold til det generelle studiemiljø. I projekt #11 oplevede eleverne en positiv effekt af at møde 10 minutter tidligere på skolen i et tjek-ind-forløb. Mange projekter beskriver, hvordan øget fokusering på fravær og fastholdelse i sig selv giver positive resultater. Dette fokus kræver en eller andet platform eller struktur, som undervisere og elever kan bruge som afsæt. Et eksempel kunne være projekt #18 hvor et forsøg med e-læring som værktøj har skabt en større gennemsigtighed i forhold til elevernes kompetencer indenfor forskellige fag og områder tidligt i 5

8 uddannelsesforløbet og et fokus på frafaldstruede elever og elever, som er særligt udfordrede i skolemæssig sammenhæng #18. Struktur kan f.eks. dække over digitale løsninger, der kan skabe et skelet eller en platform, der kan understøtte arbejdet med fravær/fastholdelse. F.eks. i projekt #1 hvor Holbæk Kommune på baggrund af en digital platform havde positive resultater både omkring øget fokusering på elevernes fremmøde blandt lærere, forældre og elever, øget fokusering på elevernes uddannelsesparathed blandt lærere, forældre og elever, øget fokusering på skole/hjem samarbejdet. Struktur kan også dække over teamsamarbejde som f.eks. i projekt #3, hvor lærerne gennem et struktureret forløb i teamet og med supervision udefra oparbejdede et dybere kendskab til elever og viden om hvilken undervisning, der virker. Projektledernes oplevelser med forskellige strukturer eller systemer er ofte ens på trods af, at selve systemet eller den strukturelle ændring kan være meget forskellig. Pointen synes altså at være, at implementeringen af systemiske og strukturelle ændringer giver anledning til at både undervisere, elever og elevernes netværk opnår et øget fokus på fremmøde. En af vigtige pointer omkring systemiske eller strukturelle ændringer som f.eks. fremhæves i projekt #5 er, at de systemiske ændringer anvendes som et afsæt til en positiv dialog og ikke blot til at skabe kontrol eller sanktioner. Med 95 % målsætningen skal fraværsregistrering i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne kunne andet og mere end blot at give det statistiske grundlag for advarselsbreve og bortvisninger. Elevernes fravær skal monitoreres for at skabe viden og læring om fraværets årsager og fremmødets kunst. Fraværsindsatser skal igangsætte positive forandringsprocesser, som forebygger fravær og frafald #5. En anden vigtig pointe er, at strukturelle og systemiske ændringer koster tid og penge. Mange projekter oplever, at der undervejs i projektet opstår uforudsete udfordringer, der vanskeliggør gennemførslen af projekterne inden for den aftalte tids- eller økonomiske ramme. Det er således afgørende, at projektbeskrivelsen tager højde for udgifter og tidsforbrug omkring både implementeringen og driften af systemiske eller strukturelle ændringer. Mange projekter rapporterer om vigtigheden af en vedholdende og systematisk projektledelse. Hvis ingen eksplicit har ansvaret for og kompetencerne til at drive et projekt om fastholdelse løber det hurtigt ud i sandet. 6

9 En af de strukturændringer, der ligger indlejret i uddannelsessystemer er overgangen fra én skole til en anden - f.eks. fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Flere projekter fremhæver vigtigheden af disse overgange og vigtigheden af, at eleverne bliver præsenteret for de forventninger, der er til dem omkring fremmøde og aktiv deltagelse. Du kan læse mere om systemiske eller strukturelle ændringer i rigtigt mange af de 20 projekter. Se f.eks. projekt #1, #18, #4, #7 og #8. Holdningsbearbejdning Mange projekter har som en del af indsatsen fokus på at komme i tættere dialog med eleverne omkring fremmøde og fravær. Dette beror på et ønske om bedre at forstå og bedre at kunne påvirke elevernes personlige holdninger til fravær. F.eks. fremhæver projekt #5 vigtigheden af, at elevens oplever, at fremmødet gør en positiv forskel, har et formål og giver mening både for én selv og for et fællesskab, som man føler sig som en del af (#5). Også projekt #3, #4 og #14 fremhæver vigtigheden af at skabe mening for eleverne: For størstedelen af eleverne har de nye tiltag givet mening mening gennem medbestemmelse, indflydelse og valgmuligheder. Dette har resulteret i et ejerskab, der kan aflæses helt ned i, hvorledes de unge behandler deres udskoling således er andelen af hærværk faldet nævneværdig (#4). Projekterne beskriver ofte, at fokus på elevernes holdning omkring fravær og fremmøde kan bære frugt, når indsatsen er meningsfuld. Du kan læse mere om arbejdet med elevernes holdninger i rigtigt mange af de 20 projekter. Se f.eks. projekt #6, #9 og #14. Det individuelle perspektiv / undervisningsdifferentiering Det er vigtigt at skabe muligheder for at tage hensyn til elevernes forskelle. Projekt #18 fremhæver betydningen af at skabe en større gennemsigtighed i forhold til elevernes kompetencer indenfor forskellige fag og områder tidligt i uddannelsesforløbet (#18). Projekt #4 oplever en positiv effekt af at niveauopdele undervisningen. 7

10 En speciel målgruppe omkring undervisningsdifferentiering er de såkaldte bogligt svage elever. En målgruppe der f.eks. arbejdes med i projekt #18. Screening af eleverne på HG med det formål at lokalisere ordblinde og elever med svage læseskrive-kompetencer, har medført en stigning i antallet af elever, som får tildelt en it-rygsæk (ca. en fordobling sammenlignet med antallet i 2010). Dertil kommer, at rygsækken nu stilles til rådighed meget tidligere. Årsagen til denne markante forbedring er dels de digitale screeningstest og dels større fokus og indsats blandt studievejledere og administrativt personale. Et andet projekt, der også fokuserer på elever med specielle behov, er projekt #4. Tornhøjskolen vil forsat arbejde med at tage initiativer, der bakker op om elever med ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte deres barns skolegang. Således vil vi fortsat arbejde med at skabe en skole, der tager udgangspunkt i netop vores elever og fremadrettet skærpe vores fokus på den lille gruppe af elever, der har massivt fravær, men som endnu ikke er klassificerede som drop-out-elever. Fra projekt #11 lyder det: Det har fx fremgået tydeligt af projektet, at eleverne skal have viden om og forståelse for, hvad fravær betyder i deres hverdag. Desuden fremgår det, at der er behov for, at deres lærere laver handlingsplaner med dem, hvis de har problemer med fraværet #11. Du kan læse mere arbejdet med det individuelle perspektiv i f.eks. projekt #1, #4, #9 og #16. Det lange seje træk Adskillige projektledere peger på vigtigheden af at have fokus på det lange seje træk. F.eks. i projekt #1 konkluderes det, at en vedvarende positiv effekt på fremmødet opnås kun ved en længerevarende og målrettet indsats. #1. En god indikator for denne pointe er, at projekterne generelt ikke har været i stand til at dokumentere et fald i fravær i den korte periode (de fleste projekter løb over 1-2 år) projekterne har kørt. Undervisernes kompetencer Et tema, der går igen i mange projekterne, er et fokus på undervisernes kompetencer. Det er vigtigt, at underviserne er i stand til at tydeliggøre værdien af fremmøde for eleverne. F.eks. konkluderer projekt #6: I forhold til synet på anvendelsesorienteringen, som jo er HF - uddannelsens profil, skal vi tilsyneladende være meget omhyggelige med at italesætte skolerelevansen af denne type opgaver, altså klart præcisere de faglige mål, der knytter sig til de enkelte opgaver. #6 8

11 Denne pointe hænger tæt sammen med de tidligere nævnte strukturelle eller systemiske tiltag. Når der laves forskellige tiltag, giver det lærerne en anledning til at have specielt fokus på fremmøde og fravær og få disse pointer tydeligt italesat for eleverne. Du kan læse mere om fokus på lærernes kompetencer f.eks. i projekt #18, #11 og #5 9

12 #1 Fraværspuljen Holbæk Kommune Projektets ejer Holbæk Kommune Projektleder Jørgen Schandorff Mail: Tlf.: Tildelt støtte: kroner Projektets indhold. Hvad blev der gjort? Projekt Fraværspuljen består af to dele: 1. Udrulning af kommunens digitale uddannelsesparathedsvurderingsværktøj fra 10. klassecentret til alle udskolingsskoler i kommunen. 2. Videreudvikling af uddannelsesparathedsvurderingsværktøjet med særligt fokus på udvikling af fremmødekompetencer for de frafaldstruede elever. For del 1, udrulningsprojektet gælder, at samtlige overbygningsskoler i kommunen påbegyndte udrulningen af programmerne, Uddannelsesparat.dk og E-protokol, i løbet af skoleåret. Alle skoler anvender pr. 1/ både Uddannelsesparat.dk og E protokol i fuldt omfang. Programmet er således fuldt indfaset gennem skoleåret Alle overbygningslærere blev i starten af skoleåret undervist i brugen af programmerne. Programmerne er løbende blevet videreudviklet og tilpasset overbygningseleverne på de tre klassetrin. For del 2, videreudvikling af uddannelsesparat.dk gælder, at programmet Uddannelsesparat.dk blev i projektperioden udviklet med et screeningsmodul, der kan anvendes ved udvikling af fremmødekompetencerne for frafaldstruede elever. Screeningsmodulet muliggør: Screening for mulige fraværsproblemer. Afdækning af årsagerne til fravær. Iværksættelse af udviklingsforløb ift. fremmødekompetencer. Evaluering af udviklingsforløb herunder udviklingen i fremmødekompetencerne. Et konstruktivt samarbejde mellem skole (inklusionskoordinatoren), elev og forældre med henblik på udvikling af fremmødekompetencen. Resultater For del 1, udrulningsprojektet gælder, at det endnu ikke er muligt at dokumentere et fald i fraværet. Det vil først fra skoleåret 2013/2014 være muligt at beskrive udviklingen i fremmøde og uddannelsesparathed, da det er det første år programmerne benyttes i fuld skala. På baggrund af interview på overbygningsskolerne kan det dog konkluderes, at implementeringen har betydet: Øget fokusering på elevernes fremmøde blandt lærere, forældre og elever. Øget fokusering på elevernes uddannelsesparathed blandt lærere, forældre og elever. 10

13 Øget fokusering på organisering og effekt af skole/hjem samarbejdet. Øget fokusering på lærernes forpligtigelse til at udarbejde elevplaner samt muligheden for at udarbejde fremadrettede elevplaner i programmet. Bedre struktur og øget fokusering på arbejdet med elevernes uddannelsesparathed og udvikling af elevernes kompetencer, herunder fremmøde kompetencer. For del 2, videreudvikling af uddannelsesparat.dk gælder, at det ikke været muligt at indhente alle de data og færdiggøre de udviklingsforløb, der er nødvendige for en systematisk vurdering af screeningsmodulets betydning for fraværet. Følgende kan dog fremhæves: I den mest intensive del af forsøgsperioden (uge 38 46, 2012) faldt det gennemsnitlige elevfravær fra 11 % til 9,5 % og antallet af frafaldstruede elever faldt fra 17 % til 12 %. De opfølgende samtaler, mellem koordinator og elever, i forbindelse med screeningsforløbene havde en positiv effekt på elevernes fremmøde. De vigtigste erfaringer som projektet har kastet af sig. For del 1, udrulningsprojektet gælder, at den interne evaluering, som i øvrigt blev besværliggjort af lockouten, viser: At elevernes fravær ikke tidligere har været registreret systematisk. At behovet for udvikling af programmerne var større end forudset, især tilpasningen til 7. og 8. årgang. Planlægningen, struktur og forud aftalte akkorder er en forudsætning for et vellykket forløb. Der er behov for tilgængelig support både mht. tekniske problemstillinger og pædagogiske aspekter. For del 2, videreudvikling af uddannelsesparat.dk gælder, at der i løbet af forsøgsperioden blev gennemført 40 screeningsforløb af frafaldstruede elever, med henblik på afdækning af årsagerne til et højt fravær. Dette datamateriale viser bl.a.: Et utilstrækkeligt netværk (manglende forældreopbakning, utilstrækkeligt forældreengagement, intet alternativt netværk) udgør den væsentligste årsag til fraværet. Forhold i skolen (især manglende hensyn til elevens motivationsbehov, elevens faglige behov, elevens læringsselvtillid og elevens mål) udgør også en vigtig forklaring på fraværet. Personlige forhold udgør, bortset fra længerevarende fysisk sygdom og usunde søvn- og kostvaner, kun en mindre betydende årsag til fraværet. En vedvarende positiv effekt på fremmødet opnås kun ved en længerevarende og målrettet indsats. På baggrund af disse erfaringer forbedres indsatsen ift. til de frafaldstruede elever, ved at: fastholde og systematisere inklusionskoordinatorfunktionen, forbedre værktøjerne til udvikling af fremmødekompetencerne (bl.a. oprettet valgfaget Det sunde liv og projektforløb for frafaldstruede elever), skabe en funktionel ramme for de individuelt tilrettelagte undervisnings- og udviklingsforløb. 11

14 De vigtigste erfaringer: Projektet videreføres i skoleåret Besøgene i de enkelte klasser, hvor vi særligt, vil sætte fokus på klassesamtalerne og styrkelse af den enkelte elevs indre motivation, forstået sådan, at man skal kunne se sig selv og forstå betydningen af at komme i skole. Hvad det betyder for den enkeltes faglige og sociale udvikling og hvordan klassens øvrige elever kan medvirke til at gøre en forskel. Indholdet vil derfor være: Trivselsperson og skoleleder besøger igen alle klasser og følger op på fravær fra Her drøftes konkret klassens nedbringelse af fravær fra => Øge bevidstheden om egen og hinandens betydning og samspillet i en gruppe Der vil fortsat blive fulgt tæt op på elevfraværet hos enkelte elever, og der vil blive udsendt bekymringsbreve ved et fravær over 10 % Alle medarbejdere modtager i efteråret 2013 en computer, herefter vil fravær blive registreret dagligt sammen med eleverne i åbent forum i klassen. Hensigten er at skabe synlighed om fravær i klassen i fællesskab. 12

15 #2 Gruppevejledning med fokus på mundtlighedsstrategier Midtfyns gymnasium Projektets ejer Midtfyns Gymnasium Holmehøjvej Ringe Kontaktperson: rektor Søren Hvarregaard: shva@mfg.dk Projektleder: studievejleder Vibeke Keller Wulff: vw@mfg.dk Tildelt støtte: kroner Projektets indhold. Projektets målgruppe er elever, der har svært ved at komme til orde i undervisningen. Det drejer sig typisk om elever fra gymnasiefremmede hjem, og problemet kommer særlig tydeligt til udtryk ved overgangen fra grundskole til gymnasium. I gymnasiet møder de en fremmed kultur, som de ikke umiddelbart føler sig hjemme i, og det giver sig i undervisningen ofte udslag i lavt aktivitetsniveau og deraf følgende nedsat læring, lavt standpunkt og dermed øget risiko for frafald. I modsætning til de gymnasiekendte elevers mere offensive strategi har de gymnasiefremmede elever ofte en mere defensiv strategi i mødet med gymnasiets krav og forventninger. Formålet med projektet har derfor været at finde strategier, der kan støtte denne gruppe af elever til at deltage aktivt i undervisningen og dermed få brudt den negative læringsspiral. Forløbet startede efter studieretningsstart i januar 2013 med en gruppe på 10 1g-elever. Første fase af forløbet var 6 moduler med gruppevejledning. Rekrutteringen af deltagere foregik på den måde, at 1gklassernes lærere kunne anbefale egnede elever. Der var således ikke tale om en undersøgelse af elevernes baggrund, men en konstatering af, at de pågældende elever var passive og stille i timerne. Det første modul bestod af en introduktion til forløbet, og her viste det sig, at nogle af eleverne især havde problemer med eksamensangst og dermed ikke tilhørte den primære målgruppe, mens andre ikke var parate til at yde den ønskede aktive og målrettede indsats. Dermed blev gruppen fra starten reduceret til 7 elever (2 drenge og 5 piger). Gruppevejledning som metode blev valgt ud fra en teori om, at deltagerne i gruppen dels kunne støtte hinanden i processen, dels kunne bruge gruppen som et forum til at træne i. Gruppestørrelsen (max. 10 elever)skulle desuden sikre, at der kunne opstå en vis grad af tryghed i gruppen. De 6 vejledningsmoduler havde følgende indhold: Gennemgang af teori om præstationsangst og kamp/flugt-mekanismen. Afdækning af individuelle årsager til manglende mundtlig aktivitet. Analyse af individuelle tanke- og reaktionsmønstre som optakt til brug af kognitive redskaber. Dette blev kombineret med teori om ændring af irrationelle og katastrofeagtige tankeprocesser til rationelle og konstruktive tanker. Introduktion til kognitiv coaching som en metode, der kan give støtte og redskaber til at finde frem til hensigtsmæssige måder at klare pressede situationer på. Brug af skemaer til analyse af pressede situationer (f.eks. at række hånden op i timerne eller holde et oplæg på klassen). Skemaerne havde følgende formål: At tydeliggøre alternative muligheder for tanke og handling, at vise den enkeltes ambitionsniveau mht., hvor stærkt ønsket om forandring var, samt pege på, hvilke fordele og ulemper ændringerne ville indebære. 13

16 Eleverne lavede strategier for, hvordan de hver især ville arbejde med at øge deres mundtlige aktivitet i undervisningen. Strategierne bestod især af følgende: - fokus på bestemte fag, hvor de ville melde sig til at holde oplæg - at række hånden op et vist antal gange hver uge i udvalgte fag, hvor de havde især havde problemer med aktiviteten - at række hånden op i hver undervisningstime - at træne nye begreber i fag, hvor sproget virkede fremmed for dem - at læse op og referere teksten for sig selv eller en forælder i forbindelse med lektier i sprogfag De skrev dagbog over deres oplevelser med strategierne, og under gruppevejledningen udvekslede de deres erfaringer. Ved disse lejligheder blev eventuelle ændringer af strategier for den enkelte også drøftet og fastlagt. Individuelle oplæg for vejledningsgruppen med efterfølgende respons fra hver gruppedeltager. Oplægsholderens oplevelse blev sat i relief i sammenligningen med gruppens oplevelse, og tanken om at holde oplæg blev dermed afdramatiseret. Efter de 6 vejledningsmoduler skulle deltagerne tage stilling til, hvordan de ville fortsætte projektet - individuelt eller som gruppe. 1 elev (dreng)vurderede, at han selv kunne fortsætte processen med de redskaber, han nu havde fået til det. To af pigerne var allerede startet på individuel vejledning, da de ikke var i stand til at deltage i gruppevejledningen. De øvrige 4 deltagere ønskede at fortsætte med en blanding af individuel og gruppevejledning. Af skemamæssige grunde viste det sig dog at være meget vanskeligt at samle dem som gruppe, så efter enkelte gange med gruppevejledning kom fortsættelsen hovedsageligt til at bestå af individuel vejledning. Denne bestod primært i at støtte fastholdelsen af mål og strategier. Opfølgning på projektet i 2g For at holde fast i strategierne, skulle der følges op på forløbet i 2g. Her skulle eleverne selv formulere deres behov for og ønske om vejledningsstøtte i forhold til at holde fast i deres mål. En af eleverne skiftede skole efter 1g, og den dreng, der fravalgte videre vejledning efter gruppemodulerne følte sig stadig i stand til selv at holde fast i sine strategier og mål. De øvrige 5 elever udtrykte ønske om at fortsætte den individuelle vejledning i 2g. De to piger, der fra starten fravalgte gruppevejledningen, ønskede nu at være sammen til vejledning, dog havde de stadig behov for individuel vejledning ca. hver tredje gang. De går i samme klasse, og kan se en fordel ved at støtte hinanden i processen. Den ene af de 5 elever, en dreng, fik individuel vejledning ca. 3 gange i løbet af efteråret 2013 og valgte derefter at stå på egne ben. Han havde overvundet sine problemer i relation til den mundtlige aktivitet i timerne og følte, at han selv kunne holde fast i sit aktivitetsniveau. Status her i foråret 2014 er, at 4 elever stadig har behov for individuel vejledning ca. 1 gang om måneden. Resultater Alle deltagere har haft succes med at forbedre deres karakterer i de mundtlige fag, de har fokuseret på. Det er således tydeligt, at de med en målrettet indsats har kunnet øge deres faglige niveau. Her kan andre forhold naturligvis også spille ind på forbedringerne, men alle deltagere har en klar forestilling om, at de selv har været i stand til at gøre en indsats for at ændre på deres situation. En af eleverne udtaler: Jeg har aldrig før været klar over, at jeg selv kunne gøre noget for at klare mig bedre i et fag. 14

17 Alle deltagere udtaler, at de har fået et mere naturligt forhold til at være mundtlig aktiv i timerne. De kan nu i mange tilfælde række hånden op uden at tænke nærmere over det, ligesom de ikke føler den tidligere præstationsangst, når de skal holde et oplæg for klassen. De er blevet bevidste om forskellige strategier, der kan støtte deres faglige indlæring og dermed deres selvtillid i timerne. Ud over den direkte mundtlige indsats i timerne, drejer det sig f.eks. om træning af faglige begreber, som er fremmede for dem, og om en ekstra mundtlig indsats i lektielæsningen i forbindelse med fremmedsprog. Det er ikke muligt at påvise en effekt i forhold til fravær og frafald. Ingen af deltagerne har særlige problemer med fravær og er heller ikke i alvorlig grad frafaldstruede. Der er i højere grad tale om en gruppe af elever, som har brug for støtte til at håndtere kravene i gymnasieverdenen. De fremskridt, deltagerne har gjort, kan udefra set synes meget små. Eleverne opfatter dog selv deres fremskridt som meget tilfredsstillende, og de har selv en opfattelse af, at de er i gang med en vigtig udvikling. De vigtigste erfaringer som projektet har kastet af sig. Det er meget vanskeligt at gennemføre gruppevejledning over en længere periode, da de skemamæssige forhold gør det så godt som umuligt at samle elever fra forskellige klasser. Der vil ofte være en eller flere deltagere, der er forhindret i at møde op, og det skaber problemer i forhold til kontinuiteten i processen. Det viste sig efter nogle få vejledningsmoduler, at det var vanskeligt at skabe den forventede trygge stemning i gruppen, når eleverne kom fra forskellige klasser og derfor ikke kendte hinanden. Af den grund blev præstationsangsten for nogles vedkommende større i gruppen end i deres egen klasse, og det betød, at nogle af eleverne ikke var i stand til at holde oplæg for gruppen og dermed ikke blev trænet i denne strategi. To af eleverne var så hæmmede i gruppesammenhængen, at de heller ikke kunne deltage i gruppesamtalerne om individuelle strategier. For at holde disse to elever fast i deres målsætning, var det nødvendigt at vejlede dem individuelt, og efter få gange opgav de helt gruppevejledningen. Vi måtte altså erkende, at nogle elever i målgruppen er så sårbare og generte, at gruppevejledning på de betingelser, der er mulige i gymnasiet, er udelukket. De fleste deltagere har dog evalueret den indledende gruppevejledning positivt. Især er det betydningsfuldt for dem at erkende, at der er andre, der har de samme problemer med mundtlighed, som de selv har. I fremtidige forløb vælger vi derfor at starte med et fælles introduktionsmodul, hvor vi dels præsenterer forløbets indhold, dels giver deltagerne mulighed for at få indblik i hinandens problemfelter. Det fortsatte forløb vil derefter bestå af individuel vejledning eller vejledning i små grupper med elever fra samme klasse. Eventuelt vil der enkelte gange være fælles vejledningsmoduler for alle med gensidig erfaringsudveksling. Det er nødvendigt med en indledende samtale med hver enkelt deltager for at afdække, om vedkommende tilhører målgruppen. Der er tale om en langvarig proces, hvor deltagerne har brug for regelmæssig vejledning for at komme videre. 15

18 #3 Fra fravær til nærvær Hastrupskolen Projektets ejer Hastrupskolen AKT og inklusionsvejleder Mia Jakobsen og AKT konsulent Signe Gramstrup Hansen Tildelt støtte: kroner Et tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i et klasseteam på 7. årgang, skolens ledelse, AKT/inklusionsvejleder og PPR s AKT-konsulent med inddragelse fra forebyggende skolerådgiver, SFO, SSP og UUV. Nye fortællinger Elev, august 2012: Jeg er sådan en, der ikke har brug for venner... Samme elev, juni 2013: Jeg tror, der er sket noget med mig. Det er vist noget med følelser. Man har faktisk brug for nogen at være sammen med Det er sjældent, en elev udtrykker så præcist, hvad et helt projekt har handlet om. Mellem august 2012 og juni 2013 har teamet omkring klassen været i stand til at ændre elevens selvfortælling ved at stille spørgsmål, være nysgerrige og skabe de rette rammer og aktiviteter til at forstyrre netop denne elevs fortælling og være med til at skabe en ny selvfortælling. Det er det bedste udtryk for, at vores projekt er lykkedes, men samtidig bare en historie blandt mange. Citater indsat på alle sider er fra lærernes evaluering af projektet. Vi har lært at vende tingene omkring og se dem fra flere sider Ritualer er godt - også den lille leg ved klassemødet 16

19 Mål At vise hvordan nærværende, nutidig undervisning med fokus på relationer og trivsel kan fastholde truede elever og nedbringe fravær. Der har med andre ord været fokus på lærerhandlingernes betydning for fastholdelse af nedbringelse af fravær. I rapporten vil vi især fokusere på 3 kompetencer hos lærerne: Fagdidaktisk kompetence Klasseledelseskompetence Relationskompetence Som et væsentlig integreret fokuspunkt har vi arbejdet med fællesskabets didaktik. Vi har taget udgangspunkt i den viden vi har bl.a. fra Vestegns undersøgelsen, exbus spørgsmål om, hvad eleverne oftest er bange for i skolen. Her er det angsten for ikke at klare sig fagligt, blive gjort til grin og for at blive holdt udenfor, der er afgørende for elevernes fremmøde. I vores arbejde med klasseteamet har vi bygget på undersøgelser af, hvad der virker ( Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole rapport/review udført af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ). Projektets tiltag Gennem projektet har skolens AKT/inklusionsvejleder i samarbejde med kommunens AKT-konsulent gennemført et struktureret forløb med 7. klasses klasseteam, der har bestået af: Pædagogisk dag for lærerteamet 3 kurser for klassens lærere Supervisionsgange med udgangspunkt i SMITTE som pædagogisk værktøj og LP-supervisionsmodellen (sol) med udgangspunkt i både udfordringer og resurser i og omkring teamet Klasseteammøder, hvor fokus har været på at orientere sig om elever og blive opdateret i fællesskab Hyttetur med hele klassen Klassemøde, afholdt af AKT-vejleder hver 14 dag Løsningsfokuserende samtaler/tilgang Tidssvarende undervisning med integreret moderne teknologi Det er rart at få mere viden om eleverne ved teammødet, når man ikke selv har dem så meget. Kurserne har haft fokus på følgende: Systemisk og narrativ tilgang til arbejdet med unge Relationskompetence relationer frem for individer Det forpligtende fællesskab Det faglige indhold lærerens didaktiske kompetence at tilrettelægge en meningsfuld, energirig og differentieret undervisning Sproget anerkendende samtaler med den unge Klasseledelse i øjenhøjde og med faglig substans Kroppen i bevægelse er vigtig. Små øvelser på gulvet i tysk er populære 17

20 Indsamling af data Data er blevet indsamlet løbende fra juni 2012 til juni Data består af kvalitative interview, interview samt trivselsmålingerne fra Klassetrivsel.dk. Kvalitative interview af elever er foretaget for at klarlægge elevens generelle trivsel, klassens trivsel som helhed, samt elevens vurdering af undervisningen og lærerne i forhold til indhold, elevens niveau, samt lærernes evne til at formidle sin undervisning. Interviewene er foretaget ved afslutningen af det 6. skoleår, samt ved 7. skoleårs afslutning (juni 2012 og juni 2013). På samme måde er lærerne blevet interviewet om deres tanker om egen rolle og brug af pædagogiske metoder med mere i juni 2012 og juni Tegn I vores evaluering har vi set efter tegn på, at klassens team har formået at skabe trygge og rummelige klassefællesskaber, hvor alle føler sig velkomne, men også et fællesskab, der anerkender at motivation og relation er afgørende for, om eleverne møder til undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne føler og ved, at de har en plads i fællesskabet. At fællesskabet har et ansvar over for den enkelte elev, men at den enkelte elev også har et ansvar over for fællesskabet. For at kunne håndtere de ofte komplekse problemstillinger i forbindelse med elevers fravær har flere faglige perspektiver været nødvendige. Evalueringen har fokus på, hvad det betyder, når der omkring klasseteamet etableres et tæt og struktureret tværfagligt samarbejde der kan få brudt den onde cirkel og skabt nye fortællinger om klasse og enkeltelever. Resultater Det indledende citat fra en elev i klassen sammenfatter på mange måder en væsentlig del af vores resultater: Når det lykkes gennem arbejde med klasseteamet at skabe nye fortællinger gennem opmærksomhed på eleverne og klassen, så er det også muligt for den enkelte elev at forandre sin historie, og skabe udvikling. Lærerne fremhæver først og fremmest, at det er gennem et mere struktureret teamsamarbejdet med flere møder og forstyrrelser udefra, at teamet formår at skabe et dybere kendskab til elever og viden om hvilken undervisning, der virker. Lærerne vægter især værdien af supervision og refleksionsspørgsmålene fra de to tilknyttede vejledere. Lærerne har savnet hjælpe til at integrere ipad ved projektets start, men oplever især at undervisningen er blevet lettere, fordi ipad en altid er ved hånden, den er hurtig og den har adgang til et hav af informationer på nettet. Det er nemt for eleverne at slå en information op, samarbejde gennem en app som fx MeeBook eller finde en informativ illustration eller video. Samtidig bliver differentieringen lettere fordi de kompenserende værktøjer er indbygget og alle, også læsesvage elever, arbejder i samme medie. I forhold til evalueringens tre fokuspunkter: fagdidaktiske kompetencer, klasseledelseskompetencer og relationskompetencer nævner lærerne i deres interview især følgende: Fagdidaktisk kompetence: Gennem det øgede samarbejde i teamet, har vi skabt mulighed for vidensdeling ift. den faglige tilgang til fx brug af ipad og aps Gennem større opmærksomhed på at skabe variation i undervisningen, har vi fx indlagt små øvelser i løbet af timen I vores daglige arbejde med at organisere undervisningen, forsøger vi at planlægge med mest mulig elevaktivitet, da det både motiverer eleverne og skaber rum for elevens egen læring Engagement smitter! Det er vigtigt at skabe faglige fællesskaber blandt lærerne, der er med til at opkvalificere fagligt 18

21 Eleverne siger fx: God undervisning aktiverer os: Når det ikke kun er læreren, der taler, får man fornemmelse af at kunne noget - gejst og engagement. Klasseledelseskompetence: Klassen profiterer i høj grad ved et fælles regelsæt, der kan gå igen i det samlede team, så det bliver lettere for eleverne at navigere. Derfor er teamets samarbejde og kommunikation vigtig, da det sikrer det bedst muligt udgangspunkt og fælles fodslag. Gennem supervision og samtale kan vi udvikle vores evne til lede og guide eleverne Mere tid i teamet fører også til øget vidensdeling i teamet, fx om hvad virker, om fælles regler for arbejde i pavillonerne mm. Relationskompetence: Bedre relationer til eleverne skabes især gennem: Humor At vise oprigtig interesse At være tydelig At ville eleverne At have øje for elevernes forskellighed Ved at være personlig og fleksibel Eleverne siger fx: Man skal mærke at de vil os. Eleverne siger også: Det er ok at lærerne har en dag, hvor de er nede, hvis de ellers er på, Det er rart, når lærerne viser, at de også kan have en dårlig dag En lærer siger: Vi skal altid forsøge at se børnene som de er, og ikke som vi tror de er. Eleverne fremhæver ved det afsluttende interview, at kammeratskabet er blevet bedre. Om lærernes rolle bemærkes det, at Det er megagrænseoverskridende at blive udfordret på den her måde Rundbold binder sammen om sommeren. Selvom man ikke spiller, kan man hænge ud dernede når alle lærere tager sig af det, der er føler eleverne sig anerkendt i alle timer, ikke bare i dansk. De har med andre ord i det forløbne år oplevet, at det ikke bare er klasselæreren, der tager sig af klassens trivsel, men at alle klassens lærere har haft opmærksomhed og fokus på udfordringer i klassen. Eleverne er enige om at undervisningen er blevet sjovere, efter ipad en er blevet en del af hverdagen. Opfølgning Resultaterne fra projektet er allerede ved at skabe nye strukturer på skolen. Samtidig deles erfaringerne med kommunens øvrige skoler, fx gennem tilbud om kurser. Der har allerede været henvendelser, så behovet er til stede. Kurserne fra projektet skal udbredes til hele skolen. Begge tovholdere (AKT-vejleder/inklusionsvejleder og AKT-konsulent) har mulighed for at fortsætte arbejdet både lokalt på skolen og i kommunen. Mange af erfaringerne fra dette projekt vil være gennemgående i skolens arbejde med inklusion. Arbejdet med supervision har i klasseteamet affødt et stort ønske om Forløbet skal helst ikke stoppe her. Vi skal forpligte hinanden 19

22 fortsat supervision. Der arbejdes på skolen med forskellige modeller for supervision. Som udgangspunkt er det projektets erfaring, at supervision bør finde sted mindst to gange årligt. For at komme i gang med supervisionsarbejdet indkøbes der konkrete supervisionsmaterialer, som har været brugt i projektet, fx Visual Explorer og PlotBox, ligesom der arbejdes videre med supervisionsmodeller fra LP og øvelser inspireret af Dispuk. Hastrupskolen har fra skoleåret 2013/14 valgt at ændre struktur, så lærerteams i højere grad kan samarbejde på tværs af årgangen. Det betyder også, at lærere tilknyttes enten lille team (0. til 5. klasse) eller store team (6. til 9. klasse). Selvom hytteturen var meget udbytterigt, og af mange elever blev fremhævet som god for klassens trivsel, er det desværre ikke praktisk muligt at videreføre. I stedet udnyttes AKT/trivselsdage til formålet. Blandt andet som en konsekvens af projektet arbejdes der på skolen frem mod en hyppigere mødesekvens i klasseteamet. Klassemøder har hele tiden været en del af indsatsmulighederne i skolens trivselsindsats for 1., 3. og 6. klasse. Håbet er, at klassemøderne fremover vil være en integreret del af alle klassers trivselsindsats. På skolen investeres fra næste år i ipads til alle elever på kommende 8. årgang. Elever på dette klassetrin med it-rygsæk vil modtage en opgraderet ipad på baggrund af erfaringerne fra dette projekt. En mere uddybet evaluering af projektet vil sammen med diverse materialer ligge på hastrupskolen.dk og på hjemmesiden projekt-nærvær.dk. 20

23 #4 Elevfravær og trivsel Aalborg Kommune Projektets ejer Herningvejens skole, Mellervangskolen, Sønderbroskolen og Tornhøjskolen i Aalborg Kommune Kontaktperson: Per Sand, tlf.: , mail: pesa-kultur@aalborg.dk Tildelt støtte: kroner Projektets indhold. Hvad blev der gjort? Elevfravær og trivsel har været et indsatsområde i Aalborg Kommune i efterhånden en del år. Der er således på alle skoler etableret tværsektorielle trivselsfora ligesom alle skoler har en trivselsperson. Derudover er der igangsat en lang række forebyggende trivselstiltag. Skolerne har arbejdet med elevfravær på vidt forskellig måde. Herningvejens skole har bl.a. fulgt tæt op på elevfraværet med samtaler med elever, forældre og lærere og har sat elevfravær på dagsordenen i elevråd og skolebestyrelser. Mellervangskolen har bl.a. etableret en drop-in-funktion, der hver morgen tager imod elever med meget fravær. Tornhøjskolen har bl.a. ændret organiseringen af undervisningen i udskolingen, således at undervisningen i højere grad tilpasses elevernes egne interesser og evner. Sønderbroskolen har bl.a. arbejdet på at forbedre kommunikationen om elevfravær, således at der ved konstateret fravær hurtigt kan rettes henvendelse til elev og forældre. Derudover arbejdes der med at ændre kulturen omkring elevfravær. Det kan ud fra projekterne konstateres, at der kan være forskellige årsager til elevfravær. Spektret går lige fra pjæk til mere grundlæggende vægring mod skolen. Nedenstående er nævnt en række eksempler på, hvad der skal arbejdes med på den enkelte skole, hvis elevfravær skal minimeres. Det sociale miljø i klassen. Det sociale miljø i klassen skal være præget af anerkendelse. Konflikter mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever skal undgås og bearbejdes, hvis de opstår. Et stort fravær kan være et symptom på manglende nærvær i og omkring fællesskabet. Tilpas faglig udfordring. Undervisningen og aktiviteter i skolen skal være tilpas fagligt udfordrende i forhold til elevernes modenhed. Et stort fravær kan skyldes, at undervisning og aktiviteter enten opleves for vanskeligt eller for kedelig. Fokus på elever med sociale problemer i hjemmet. Skolen skal tage initiativer der bakker op om elever med ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte deres barns skolegang. Et tæt samarbejde mellem forældre, skole og det sociale system har afgørende betydning. Fokus på elever med personlige problemer. Skolen skal tage initiativer, der støtter op om elever med personlig problemer såsom lavt selvværd, angst, depression, skolefobi. Denne gruppe formår ofte ikke at honorere de krav der stilles for, at de kan møde på en skole både når der tales om almindelig undervisning eller særligt tilrettelagt skema. Forældrenes opbakning. Forældrene besidder en væsentlig ressource i forhold til at opbygge en positiv kultur i klassen; en kultur der betoner vigtigheden af at eleverne møder op og deltager i undervisningen og aktiviteterne. Skolen har derfor en vigtig opgave i udvikling af denne kultur. Drop-out-elever. Enkelte elever i skolevæsenet betegnes som drop-out-elever, idet de har et meget højt fravær, og ikke længere har en egentlig tilknytning til skolen, og skolen har vanskeligt ved at finde løsninger på elevens problemer. For disse elever gælder, at de typisk har flere af ovenstående problemer, og at der derfor kræves en bredspektret indsats for at få eleven tilbage på skolen. Det er vigtigt, at alle er her! Skolen skal arbejde med elevernes holdning til skolen og understrege, at det er vigtigt, at alle møder op i skolen af hensyn til fællesskabet og den enkelte elevs læring. Det er ikke ligegyldigt, om man bliver væk eller pjækker fra undervisningen! Ekstraordinær frihed - fravær med skolelederens tilladelse. Hvis skolen vurderer, at det 21

24 ekstraordinære fravær på skolen er for højt, kan der tages forskellige initiativer, der kan reducere fraværet; herunder præcisere at det til enhver tid er skolelederen, som på grundlag af en skriftlig ansøgning konkret vurderer om ekstraordinær frihed kan bevilges. Derudover kan der arbejdes med forældrenes holdning til det at holde ferier uden for de ordinære ferier. Netop fordi der er forskelle i årsagerne til elevfravær, er der i projektet lagt vægt på at afprøve forskellige metoder. Overordnet kan det ud fra projekterne konstateres, at elevfravær ikke kan bekæmpes med et gennemgående universalmiddel, men derimod skal angribes fra flere vinkler; nogle værktøjer virker mod en type elever og andre værktøjer på andre elever. I denne afrapportering beskrives skolernes projekter. Tornhøjskolen elevfravær og trivsel I skoleåret blev der indført en række nye tiltag i udskolingen, der samlet har som formål at nedbringe elevfraværet og øge elevernes trivsel. Den samlede titel herfor er Ungemiljø. Dette Ungemiljø består af følgende tiltag: Obligatorisk linjefag 4 lektioner ugentligt. Der udbydes følgende linjer: Film, Work of Art (WoA), Studenterhuen, Science, Handy(wo)man. Linjefag er for samtlige elever på årgang (således medtænkes også G-klasse, AKT og Modtageklasse). Niveaudeling i hhv. dansk, matematik og engelsk for 7. og 8. årgang. Eleverne er blevet testet her forud for årets afslutning og efterfølgende blevet inddelt på relevante niveauer. Idræt 4 lektioner ugentligt (allerede implementeret i skoleåret for samtlige elever på årgang, således også G-, AKT- og Modtageklasse). Undervisningen tilrettelægges som seks hold i syv runder, hvor der i hver runde udbydes seks forskellige idrætsgrene/områder. I løbet af året er der dog visse bindinger, der er med til at sikre, at den samlede undervisning opfylder de for faget gældende faglige mål. Metode og målgruppe: Tornhøjskolens projekt har primært taget afsæt i en ændret organisering af undervisningen i udskolingen, således at undervisningen i højere grad tilpasses elevernes egne interesser og evner. Målet med projektet har været fler-delt. Således har der både været fokus på et øget fagligt udbytte, højere grad af trivsel samt glæde & gejst. Afsættet har dermed været at nedbringe fraværet for de elever, der ikke betegnes som drop-outere. Anbefalinger og Konklusion Ungemiljøet på Tornhøjskolen er en radikal kulturændring og en sådan bliver ikke implementeret på blot ét skoleår. For størstedelen af eleverne har de nye tiltag givet mening mening gennem medbestemmelse, indflydelse og valgmuligheder. Dette har resulteret i et ejerskab, der kan aflæses helt ned i, hvorledes de unge behandler deres udskoling således er andelen af hærværk faldet nævneværdigt. Projektet med Tornhøjskolens Ungemiljø opleves som succesfuldt. Imidlertid kan vi ikke pege på, hvorvidt den gode udvikling udelukkende skyldes Ungemiljø, idet der i udskolingen samtidig arbejdes med trivselstiltag i form af samtaler med både klasselærer og trivselsperson. Der er dog ingen tvivl om, at vi fortsat vil arbejde med niveaudeling i såvel matematik som engelsk samt bibeholde Ungerådet. I matematik er det dog blevet tydeligt for os, at en opdeling, der udelukkende hviler på elevernes faglige standpunkt, er for ensidig et parameter. Således vil vi i kommende skoleår ligeledes skele til elementer som faglig formåen, social duelighed, skolelyst og engagement. 22

25 Ligeledes er idræt stadig et fokusområde også set i lyset af, at Tornhøjskolens udskoling fra skoleåret bliver implementeret i breddeidrætsskoleprojektet. Det vil fremadrettet være et fokusområde, at eleverne oplever undervisningen og aktiviteterne som værende tilpas fagligt udfordrende i forhold til elevernes modenhed og faglige formåen, idet vi anerkender, at et stort fravær kan skyldes, at undervisningen og aktiviteterne enten opleves for vanskelige eller kedelige. Ligeledes vil vi fremadrettet fastholde Aktivt Frikvarter, da både elever og lærere giver udtryk for, at muligheden for bevægelse med høj puls i frikvarterer har positiv effekt på den efterfølgende undervisning og indlæring. Vores linjefag er en succes og dette til trods, har vi valgt at halvere timerne. Dette skyldes, at vi i stedet har valgt at opprioritere matematik. Hvorvidt denne ekstra tildeling af ressourcer til matematik vil have den ønskede effekt evalueret ultimo 2013 samt igen omkring maj Tornhøjskolen vil forsat arbejde med at tage initiativer, der bakker op om elever med ressourcesvage forældre, der har svært ved at støtte deres barns skolegang. Således vil vi fortsat arbejde med at skabe en skole, der tager udgangspunkt i netop vores elever og fremadrettet skærpe vores fokus på den lille gruppe af elever der har massivt fravær, men som endnu ikke er klassificerede som drop-out-elever. Projektets ejer: Tornhøjskolen, Tornhøjvej 1, 9220 Aalborg Ø, Kontakt: Katja Kjær Rask, kara-kultur@aalborg.dk, Mellervangskolen elevfravær og trivsel Tjek ind Tjek-ind projektet på Mellervangskolen er todelt. Det er dels målrettet enkeltelever i Tjek-ind forløb og dels en mere forebyggende indsats. I praksis foregår det således, at fra klokken er der hver skoledag to fra Tjek-ind teamet til stede i skolens AKT-afdeling. Her møder de elever ind, som er i et Tjek-ind forløb. Her har man en kort snak med eleven om, hvorledes morgenen er forløbet, og om eleven er forberedt til skoledagen. Der lægges vægt på, at eleven møder 10 minutter før ringetid til Tjek-ind, så eleven kan nå at være i klassen rettidigt. Møder eleven ikke op, tages der telefonisk kontakt til hjemmet. Den forebyggende del varetages af en medarbejder fra AKT-teamet efter klokken og frem til klokken Det foregår således, at vedkommende holder opsyn på gangene og taler med de elever, der møder for sent ind og sørger for, at disse elever kommer godt ind i klassen. Når klassens lærere registrerer et for højt fravær hos en elev, tager klasselæreren kontakt til forældrene med henblik på at få skabt aftaler, der kan mindske fraværet. Hvis ikke aftalen mellem klasselærer og forældre nedbringer fraværet efter 2 uger, aftales møde mellem forældre og Tjek-ind team. Tjek-ind temaet laver aftaler med forældrene om det praktiske forløb i Tjek-ind. Tjek-ind aftalen forløber i minimum en måned, hvorefter Tjek-ind team, forældre og klasselærer evaluerer forløbet. Under denne evaluering skal der tages stilling til om Tjek-ind aftalen skal forlænges. I de tilfælde, hvor hverken elev eller forældre overholder de indgåede aftaler, indstiller Tjek-ind teamet eleven til skolens koordineringsteam. Dokumentation af udvikling og effekt Ved en synliggørelse af problemet gennem arbejdet på gangene efter klokken 8.00, ses det, at de elever, der jævnligt kom for sent pga. almindelig slendrian, er blevet meget mere opmærksomme på værdien af, at alle er i klassen til ringetid. 23

26 De elever hvor der har været iværksat individuelle Tjek-ind-forløb har fordelt sig på elever med sociale problemer i hjemmet og/eller personlige problemer. Der kan være tale om elever, hvor forældrene selv kan have vanskeligheder med at komme op om morgenen, eller at forældrene ikke selv magter at få eleverne til at forlade hjemmet for at gå i skole. I udskolingen møder vi også ofte elever der er overordentligt skoletrætte eller kan have så store faglige problemer, at skoledagen bliver næsten uoverskuelig. Vores oplevelse er, at forældrene til elever, der kommer i et Tjek-indforløb, alle har været positive overfor ideen. Det er også vores oplevelse, at langt hovedparten af disse forældre går aktivt ind i forløbet med de ressourcer, de nu engang besidder. Vigtige erfaringer De elever der har været i og er i Tjek-ind forløb viser tydeligt, at de profiterer af at møde en venlig voksen inden skoledagen starter. Der er færre elever, der kommer for sent på grund af almindelig slendrian. De yngste elevers forældre er også blevet mere opmærksomme på at aflevere deres børn inde på skolen, inden undervisningen går i gang. De elever, der har været i Tjek-ind forløb, har alle nedbragt for sent fremmøde/fravær markant. Vi oplever, at det har overordentlig stor betydning, hvordan forældrene oplever samarbejdet. Ved at blive inddraget som betydningsfulde partnere får de en oplevelse af, at både de og deres barn er velkommen på skolen. Det har vist sig værdifuldt, at vi inviterer både elever og forældre til et indledende møde, hvor alle parter bliver hørt og hvor strukturen i forløbet står klart for alle. Det er vigtigt, at kontakten til hjemmet bygger på positive forventninger til hinanden, og at alle tre parter tager ejerskab i forhold til forløbet. Videreførelse Tjek-ind videreføres i i Inklusion-teamets regi (AKT, trivsel, inklusion). Formen er udviklet gennem udviklingsarbejdet i og vi vurderer, at den form, der er beskrevet ovenfor fungerer i vores skole i tæt samarbejde med den øvrige inklusions- og trivselsindsats der er på skolen. Projektets ejer Mellervangskolen, Frøstrupvej 4, 9220 Aalborg Øst. Tlf: Kontakt: Kaj Søndergaard (ksnkultur@aalborg.dk) Herningvejens skole bekæmpelse af fravær og fastholdelse i grundskolen Der er på skolen arbejdet med at ændre holdningen blandt eleverne til elevfravær. Derfor er der i skoleåret gennemført en række aktiviteter. Herunder kan bl.a. nævnes: Kampagnen Godt du kom! blev igangsat på det årlige møde i februar 2012 mellem bestyrelse og elevråd/suppleanter. Her blev vist klippet til videoen Klokken var lidt i ni og eleverne arbejdede efterfølgende i grupper og fremkom med en række udsagn om, hvorfor det er vigtig at være i skole og den gode klasse/skoledag. Elevernes udsagn og fremlæggelse for hinanden i elevrådet, dannede senere udgangspunkt for spørgsmål til drøftelse i klasserne ved trivselsperson og skolelederens besøg i klasserne i forbindelse med indsatsen. Elevrådet afholder en årlig trivselsdag, hvor elevrådet på egen hånd arrangerer aktiviteter på tværs af venskabsklasser (5. årgang er venskabsklasse med 0. årgang, 6 => 1 osv.). Skolens trivselsperson og skolelederen besøgte i efteråret 2012 alle klasser i klassens tid, hvor også klasselæreren var til stede. Her talte man om baggrunden for elevfraværsindsatsen. Herefter blev der uddelt elevkort (elevernes egne udsagn fra bestyrelsesarrangement) som blev drøftet i klassen. Til slut blev klassens fravær sidste skoleår gennemgået og foreløbige tal i efteråret Sammen 24

27 blev der indgået en aftale med klassen om, at fraværet skal nedbringes yderligere og på baggrund af drøftelserne (spørgsmål på kortene) er der kommet gode ideer til, hvordan klassen kan hjælpe hinanden med det. Det aftales med klassen, at trivselsperson og skoleleder kommer igen i foråret 2013, for at se, om elevfraværet er faldet. Til sidst hænges elevernes egne udsagn om Den perfekte skoledag på Herningvej Skole op. Trivselsperson og skoleleder deltager i elevrådsmødet for at orientere og følge op på kampagnen Løbende opfølgning på elevfravær i form af bekymringsbreve til hjemmet, hvis fraværet overstiger 10 % Af andre trivselsfremmende aktiviteter har skolen venskabsklasser, legepatrujle og mentor-ordning, dvs. at når der kommer nye elever tildeles disse ved start 1-2 mentorer fra klassen. Konkret evaluering af indsatsen i Vi har kun delvist gennemført den ønskede evaluering, særligt af 2 årsager har det været vanskeligt at fastholde evalueringen: Lockout perioden i april 2013 betød, at der ikke kan laves en sammenlignelig fraværsopgørelse. Trivselsperson afviklede 8 ugers barsel i marts-maj, hvilket betød, at registreringen, opfølgningen ikke er gennemført som ønsket. Følgende er gennemført: Besøg i alle klasser med fokus på nedbringelse af fravær Opgørelse af elevfravær Samtale i klasser vedrørende trivsel, fremmøde osv. Bekymringsbreve udsendt, efter drøftelse med teamene, om den enkelte elevs status og baggrund Deltagelse i elevrådsmøder med fokus på fravær Følgende var planlagt men er ikke gennemført: Spørgeskemaundersøgelse ved afslutningen af skoleåret (juni 2013) Bekymringsbrev ikke udsendt i foråret 2013 De vigtigste erfaringer: Projektet videreføres i skoleåret Besøgene i de enkelte klasser, hvor vi særligt, vil sætte fokus på klassesamtalerne og styrkelse af den enkelte elevs indre motivation, forstået sådan, at man skal kunne se sig selv og forstå betydningen af at komme i skole. Hvad det betyder for den enkeltes faglige og sociale udvikling og hvordan klassens øvrige elever kan medvirke til at gøre en forskel. Indholdet vil derfor være: Trivselsperson og skoleleder besøger igen alle klasser og følger op på fravær fra Her drøftes konkret klassens nedbringelse af fravær fra => Øge bevidstheden om egen og hinandens betydning og samspillet i en gruppe Der vil fortsat blive fulgt tæt op på elevfraværet hos enkelte elever, og der vil blive udsendt bekymringsbreve ved et fravær over 10 % Alle medarbejdere modtager i efteråret 2013 en computer, herefter vil fravær blive registreret dagligt sammen med eleverne i åbent forum i klassen. Hensigten er at skabe synlighed om fravær i klassen i fællesskab. Projektets ejer Herningvejens skole, Herningvej 35, 9220 Aalborg Øst. Kontakt: René Arnold Knudsen (rakkultur@aalborg.dk) 25

28 Sønderbroskolen elevfravær og trivsel Skolen har i projektet arbejdet med at skabe større overblik over mønstre i fraværet hvilken type elevfravær fylder mest. Dette overblik har været vigtigt i forhold til at vide, hvor der indsatsmæssigt skal sættes ind. Derfor foretages der løbende analyser af elevfraværet, og derfor er der i projektet arbejdet med at sikre kommunikationsvejene og skabe mulighed for øjeblikkelig koordinering mellem skole og hjem ved fravær. Vi tilkøbte modulet KMD-elevfravær-letionsfravær. I dette modul er det muligt for lærerne at registrere time for time, hvilket vi havde en forhåbning om kunne kortlægge elevernes mødemønster. På den måde ville vi kunne lave en mere effektiv indsats i forhold til de enkeltelever, der af den ene eller den anden årsag ikke fulgte undervisningen i perioder eller i bestemte timer i løbet af året. Målsætningen var, at der skulle sendes en SMS til både elev og hjem ved udeblivelse uden forudgående besked. Derudover er der arbejdet med udvikling af skolekulturen i forhold til ønskeligt fremmøde. Fraværsudfordringen er kommet i toppen af dagsordenen bl.a. i form af foredrag, kurser samt udvikling af en fraværspolitik på skolen, der gøres synlig for alle interessenter på skolen herunder skole, hjem, forvaltning, familieafdeling osv. Overordnet handler fraværspolitikken om, at fravær ofte er et udtryk for mistrivsel hos den enkelte elev, og at det ofte signalerer, at eleven har brug for at fortælle de voksne omkring dem, at de ikke har det godt og derfor har brug for hjælp. Det udmundede i følgende punkter i en fraværspolitik: Hvert år udsendes skolens fraværspolitik, så alle er klar over, hvad der er gældende. Forældre skal ringe deres barn syg til skolens kontor inden kl Alt ekstra ordinært fri over 2 dage skal godkendes af ledelsen. Dette understreger vigtigheden i, at alle er til stede både i forbindelse med undervisning og for at deltage i fællesskabet. Fravær er både problematisk for den enkelte OG for klassen som helhed. Elevfravær registreres i overensstemmelse med skolens handleplan for fravær. Er en elev ikke meldt syg/fraværende kontaktes hjemmet I overbygningen sendes SMS til hjemmet efter første lektion, såfremt eleven er udeblevet uden sygemelding Skolens handleplan for bekymrende fravær træder i kraft SENEST, når en elev har mere end 10 % fravær. Til at understøtte denne fraværspolitik blev der lavet en skærpet handleplan for fravær blandt eleverne. Skolen trivselsperson er tovholder på disse mere målrettede indsatser i forhold til enkeltelever. Handleplanen falder i 6 etaper eller 6 trins raket, hvor det efterfølgende trin er en naturlig fortsættelse fra det forrige 1. Registrering af fravær, 2. Registrering af bekymrende fravær, 3. Kontakt til forældre/evt. møde med forældre, 4. Skoleledelsen/trivselsperson inddrages i møde med forældrene, 5. Sagen tages op i trivselsforum og 6. Underretning til familieafdelingen Dokumentation og evaluering Det kan konstateres, at elevfraværet på skolen er faldet fra 9,6 % i 2010/11 til 5,4 % i 2012/13. Projektet har dog lidt under en del tekniske vanskeligheder i forhold til registrering af fravær. Derudover er projektet vanskeliggjort af, at den tidligere tovholder fik andet arbejde og lock-outen i april 2013 udsatte en del af aktiviteterne. Når ovenstående så er sagt, skal det pointeres, at alene det faktum, at vi har haft en øget opmærksomhed på fravær og fraværsårsager, har gjort en forskel. De tiltag, vi har haft i forhold til de elever, vi kunne se havde meget fravær, har ændret billedet en del på trods af de tekniske vanskeligheder. 26

29 Vi lavede, samtidig med indførelsen af registreringsændringen, en ny fraværspolitik og handleplan i forhold til elevfravær på Sønderbroskolen. Med disse politikker vil vi gerne fra skolens side sende et stærkt signal til både elever og forældre, om at vi tager deres skolegang alvorligt dette velvidende, at der kan være mange årsager til fraværet. Den ovenstående fraværspolitik og handleplan skulle understøttes af en løbende udvikling af skolekulturen i forhold til fremmøde med et hovedfokus på trivsel for alle. Det var målet at sætte fraværsudfordringen på dagsordnen blandt andet ved synliggørelse gennem foredrag, kurser og øremærkning af medarbejderressourcer. Dette skulle bevirke, at alle aktører/ressourcer fokuseres mod visionen om at nedbringe fraværet og højne trivslen på Sønderbroskolen. Planen var, at der i foråret 2013 skulle være implementeret følgende; udvidelse af trivselspersonens arbejdsområde til at dække rammen for fraværsopfølgning, afholdelse af fraværskonferenser, fravær på teamenes dagsorden og ikke mindst inddragelse af bestyrelse, ledelse, forældre og elever. Nogle af ovenstående tiltag kom i gang, men projektet har lidt under ovenstående begivenheder. Idet teknikken, som skulle danne rammen om kommunikationen, ikke var på kommet plads, blev vedtagelsen af både fraværspolitik og handleplan udsat i bestyrelsen. Da vi endelig var klar til dette, kom lockouten. Vi har altså ikke fået hele projektet på skinner endnu, men det har alligevel ændret vores indstilling i forhold til opmærksomhed omkring fravær. Der er ikke for nuværende et direkte krav til de enkelte team om at have fraværsindsatsen med i årsplanen, men der er opfordret til, at alle team har fravær på dagsordnen til teammøderne, hvilket langt de fleste team har. Der afholdes statusmøde én gang pr. måned, hvor ledelsen, PPR, skolens socialrådgiver og trivselspersonen deltager. Her er fravær et fast punkt, men vi afholder ingen deciderede fraværskonferencer. Vi oplever dog generelt, at skolens lærere kærer sig meget om vores elevers trivsel og på den måde også om deres fravær, hvilket der er kommet ekstra fokus på i denne proces. Vores trivselsperson er meget opmærksom på de enkelte elever, som vi, som følge af det øgede fokus, har spottet. Der følges op med samtaler med de enkelte elever enten med trivselsperson, socialrådgiver eller PPR psykolog. Samtidig har vi øget fokus på de elever, der tilhører gruppen af dropout elever, hvor der er en koordineret indsats i samarbejde med både Børne- familiegruppen og Skoleforvaltning. Samtidig kan vi se, at vores fraværsstatistik er præget af det, vi har betegnet som kulturelt betinget fravær. Her er der tale om elever med anden etnisk baggrund. Denne gruppe udgør 33 % af vores elever. Her er der to store årsager til fravær. Fravær betinget af andre helligdage mv. Fravær betinget af langvarige udenlandsrejser til oprindelsesland, familietraditioner mv. Disse er begge blevet mere synlige for os efter indførslen af skriftlig anmodning til ledelsen om ekstraordinær frihed. En anden gruppes fravær, som allerede var kendt inden projektets start, er vores idrætselever, der er fraværende som følge af deres deltagelse i idræt på eliteplan. Nogle af disse elever har modtaget undervisning via Skype, men de har stadig talt med i vores fraværsstatistik. Nu er vi blot opmærksomme på, at det er sådan, det er. Vi er langt fra i mål med projektet, og vi vil fortsat udvikle på dette fremadrettet. Vi har en forhåbning om, at når teknikken kommer helt på plads, og vi får fuldt implementeret vores fraværspolitik og handleplan i forhold til fravær, vil vi se et endnu mere markant fald i fraværet på Sønderbroskolen. 27

30 Projektets ejer Sønderbroskolen, Sjællandsgade 2, 9000 Aalborg, Tlf Kontakt: Kate Kudahl Østergaard Jørgensen 28

31 #5 Ressourceorienteret fraværsindsats om kunsten at komme i skole UU KBH Projektets ejer Ungdommens Uddannelsesvejledning København v/ UU-leder John Vinter Knudsen Mail: jvk@buf.kk.dk Mobil: Tildelt støtte: kroner Introduktion Projektet har været organiseret som et udviklingsprojekt på tværs af ungdomsuddannelser, 10. klassecentre, grundskoler og UU centre i perioden august 2012-juli Et krav til projekterne har været, at de skal kunne komme flere skoler og uddannelsesinstitutioner til gode og generere viden, som er anvendelig og relevant, også for andre. Ved at synliggøre best practice i vores projekt, vil vi gerne være med til at udvikle next practice i andre UU centre, ungdomsuddannelser, 10. klassecentre og grundskoler. På baggrund af projektets aktiviteter og erfaringer på de deltagende skoler præsenterer vi her inspiration til indhold og tilrettelæggelse af fraværsindsatser, hvor formålet er at udvikle uddannelsesparathed og læringslyst hos eleverne, og kvalificere deres valg og muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektets konkrete fokuspunkter har været, hvordan elevernes fremmøde og udbytte af brobygningsaktiviteterne kan øges, samt hvordan fremmødekulturen kan styrkes i 10. klassetilbud. Rapporten indledes med et kort resumé. Derefter følger en beskrivelse af de specifikke fraværsproblematikker, som projektet har adresseret. Dernæst beskrives organisering og resultater af samarbejdet mellem projektets deltagere. Herefter præsenteres styrker og udviklingspotenialer i brugen af IT-baseret monitorering af fravær. Endelig uddybes projektets teoretiske og metodiske tilgange, som er afsættet for det ressourcesyn, som vore anbefalinger hviler på. Rapporten med bilag kan hentes på UU Københavns hjemmeside Projektets indhold. Hvad blev der gjort? UU København og projektets samarbejdspartnere ser et kontinuerligt fokus på fravær i grundskolen, 10. klasse og på ungdomsuddannelserne, som et vigtig led i opfyldelsen af 95 % målsætningen. I projektet Ressourceorienteret fraværsindsats om kunsten at komme i skole har vi været optaget af de 29

32 muligheder, som monitorering med IT-baserede værktøjer giver, for at synliggøre og reagere på fravær. Projektet har videreudviklet på anvendelsen af fraværsmonitorering, således at det forstærkede fokus på fravær også bliver et opbyggeligt, løsningsfokuseret fokus, som er med til at udvikle selverkendelse, fremmøde-færdigheder og uddannelsesparathed hos eleverne. Vi har i projektet også set på, hvordan fraværsindsatser kan være med til at generere en elevbaseret viden om motivation, trivsel og læring, til gavn for UU centrenes og uddannelsesinstitutionernes udvikling af brobygningsaktiviteter og 10. klassetilbud. 1. De specifikke fraværsproblematikker som projektet har adresseret Projektets udviklingsarbejde har været rettet mod at sikre fremmødet på introduktionskurser i 8. klasse og brobygning i 10. klasse 1, som er vigtige vejledningsaktiviteter i kvalificeringen af de unges uddannelsesvalg og forebyggelse af omvalg og frafald fra ungdomsuddannelserne. Brobygningsaktiviteterne skal være med til at udvikle elevernes uddannelsesparathed. For mange elever, er brobygning også en øjenåbner i forhold til mulighederne i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Brobygningsaktiviteterne afvikles i bestemte, fastlagte uger. Fravær i disse uger bliver derfor en barriere for elevernes udbytte af vejledningen. Ved evalueringer af brobygningsaktiviteterne forud for projektet har de involverede aktører drøftet, hvordan fraværet kan minimeres. Projektet blev formuleret ud fra behovet for en bedre koordinering af, hvem der gør hvad, da mange parter indgår i tilrettelæggelsen af aktiviteterne. Projektets afprøvning af ITværktøjer til fraværsregistrering blev besluttet ud fra muligheden for hurtigere at give UU vejledere, lærere og forældre en opgørelse over fraværet, end ved den gængse protokolførelse. Fraværsopgørelser fra dag til dag gør det muligt at reagere på fraværet med det samme, og i mange tilfælde forhindre yderligere fravær under brobygningsforløbet. Det er oplagt at inddrage fravær fra brobygning som led i elevens selverkendelse og afklaring af uddannelsesønsker, og en sådan refleksion kan bedre finde sted, hvis dialogen kan tages mens besøget på ungdomsuddannelsen ligger i frisk erindring. 10. klasse udgør et overgangsår til ungdomsuddannelserne. Mange af 10.klasse eleverne blev i 9. klasse vurderet ikke uddannelsesparate til deres uddannelsesønske, og flere af eleverne har været uafklarede i grundskolen omkring hvilken ungdomsuddannelse, de skulle vælge. Fravær fra undervisning og brobygning forringer muligheden for at blive uddannelsesparat i 10.klasse, ikke mindst hos elever med faglige udfordringer. Udover undervisningen i dansk, matematik og engelsk har eleverne linjefag, valgfag og sociale aktiviteter. På de Københavnske 10.kl. centre laves en foreløbig uddannelsesparathedsvurdering 1. december og den endelige parathedsvurdering kommer i februar. Allerede ved kortere perioder med fravær bliver det svært at indhente den tabte undervisning og vejledning. Fravær i 10. klasse er derfor en udfordring, som kræver konstant italesættelse og nytænkning i indsatserne. 1. a) Opmærksomhedspunkter i arbejdet med fravær og fremmøde I projektet har vi været opmærksomme på, at selv om der er en vis entydighed i konsekvenserne af fravær, vil fraværet være udtryk for en række forskelligartede forhold. Når elever ikke møder op til brobygningsaktiviteter og undervisning kan forklaringerne spænde fra en lidt skæv prioritering mellem skole og fritid, en oplevelse af, at undervisningen ikke giver mening, over i direkte mistrivsel, hvor fravær kan være elevens kompetente måde at håndtere skoleubehag, forventningspres eller noget helt tredje 1 Det er her, de unge besøger forskellige EUD indgange og gymnasiale uddannelser. I Københavns Kommune er brobygningsaktiviteterne obligatoriske i 8. klasse og 10. klasse. Modellen i 8.klasse er introduktionskurser fordelt på 1 besøgsdag med hele klassen i efteråret, og i foråret 2x2 dage på valgfri EUD og GYM, alternativt 2x2 dage på 2 forskellige EUD indgange. I 10. klasse vælger eleverne i samråd med vejlederen et brobygningsforløb på 5 dage i efteråret på enten GYM eller EUD. Der er mulighed for yderligere ét brobygningsforløb til januar, hvis eleven fortsat er uafklaret i sit valg af ungdomsuddannelse. 30

33 på 2. Uanset grunden til fraværet har elevernes manglende tilstedeværelse betydning både for den enkelte elev, og for didaktikken, læringsmiljøet, den kollektive vejledning og det sociale fællesskab. De nye elektroniske muligheder for en stringent registrering og opfølgning på elevernes fravær giver grund til at forvente, at IT-baseret fraværsmonitorering i stigende grad vil blive brugt af skoler og uddannelsesinstitutioner, for at håndtere og forebygge fraværsproblemer. IT-baseret fraværsregistrering er nærmere uddybet i afsnit 3. Med afsæt i fraværets mange årsager har projektets målsætning været, at udvikle konkrete metoder til en kvalificeret og etisk reflekteret anvendelse af IT-baseret fraværsmonitorering, som kan stilles til rådighed for UU centre, grundskoler, 10. klassecentre og ungdomsuddannelser. Tanken har været, at fraværsindsatsen skal kunne spille sammen med andre indsatsområder indenfor en systemisk, løsningsfokuseret forståelsesramme, som er den teoretiske og metodiske tilgang, som projektets arbejde med fravær og fremmøde er funderet i. Både årsagerne til fravær og frafald, og de mulige løsninger kan ligge på flere niveauer: Personlige forhold Familiemæssige forhold Organisatoriske forhold (den enkelte skole / uddannelsesinstitution og arbejdet med didaktik, læringsmiljøet, det sociale fællesskab mv.) Strukturelle forhold i uddannelsessystemet/samfundet udsathed og marginalisering, chanceulighed på baggrund af etnicitet, køn mv. Fraværsindsatser bør søge at inddrage flere niveauer, for selv om det kan være oplagt at målrette indsatsen mod bestemte aspekter af fraværs-/frafaldssituationen, er der faldgrupper der lurer ved et ensidigt blik på problem og løsning. I projektet er følgende opmærksomhedspunkter blevet drøftet: Individfokus. Den enkelte elevs fravær dokumenteres, og den enkelte elev/familie betragtes som bærer af problemet. Ansvaret for både problem og løsning placeres her hos eleven eller familien, som skal lære at acceptere skolens regler og normer og tilpasse sig disse, evt. med hjælp af individuelle belønninger og sanktioner. Normativitet. Vi glemmer at forholde os nysgerrigt, undersøgende og selvreflekterende til fraværssituationen. I stedet gør vi specifikke, historisk- og kulturelt forankrede skoleværdier til universelle værdier: Skolen/de professionelle forstår ikke, hvorfor de fraværende elever ikke kommer i skole og hvorfor de afviser skolens tilbud. De forstår ikke, hvorfor familien ikke samarbejder. De professionelles/de voksnes forståelser af situationen dominerer og elevens oplevelser træder i baggrunden. I stedet må vi spørge, hvordan spejler grundskolen og uddannelsesinstitutionerne ungdomslivet, tidsånden, det flerkulturelle samfund mv.? Hvordan hjælper vi unge til at navigere i og håndtere nutidens krav? Hvilke rammer tilbyder skolen/ungdomsuddannelserne for ungdomslivet? Hvorfor er det vigtigt for nogen unge at definere sig i modsætning til skolen og dens værdier 3? Problemfokus. Vi bliver enøjede, ser kun problemerne og mister blikket for eksisterende ressourcer, mestringskompetencer og didaktiske muligheder. I værste fald skaber et problemfokus mismod og lave forventninger til hvorvidt situationen kan forandre sig til det bedre. Vi undervurderer mulighederne for forandring. 2 Jf. oplægget VAR det godt jeg kom, eller? Om fravær og rod i skolelivet ved Dorte Maria Søndergaard, DPU, på konferencen Lavere elevfravær i grundskolen, København d. 25. januar Laura Gilliam 2009, De umulige børn og det ordentlige menneske, Århus Universitetsforlag 31

34 2. Samarbejdet mellem projektets deltagere Projektets organisering har taget udgangspunkt i tænketanken DEA s anbefaling, at vejledningsindsatsen skal udvikles i netværk, hvor UU centrene sammen med de eksterne samarbejdspartnere, definerer og udvikler det fælles samarbejdsområde og sammen optimerer og udvikler de arbejdsprocesser, som parterne er involveret i 4. I tråd med DEAs anbefaling har afviklingen af en række idégenererings- og evalueringsmøder på tværs af grundskoler, ungdomsuddannelser og tre UU centre bidraget til en bedre kommunikation parterne imellem, og en god dialog om koordinering af de arbejdsopgaver og fælles ansvar, som følger af uddannelsesinstitutionernes og UUs forpligtelse til at indberette og handle på fraværet. Projektet er gået sammen med afdelinger i UU København og eksterne aktører om afviklingen af disse møder, for at skabe synergi mellem projektets dataindsamling og aktørernes udvikling af brobygningsaktiviteterne, og for at styrke institutionernes samarbejde om overgangen fra grundskolen og ungdomsuddannelserne 5. På møderne er der blevet udviklet et nyt koncept for introduktionskurserne i 8. klasse, gældende fra skoleåret 2013/2014. Konceptet går ud på, at eleverne ikke længere skal træffe et individuelt valg om hvilke uddannelser, de vil besøge. I stedet tager hele klassen samlet af sted og besøger en eller flere EUD indgange og evt. også en erhvervsrettet gymnasial uddannelse over i alt fire dage. Skolerne får pakker med forskellige brobygningskombinationer, som klasserne kan vælge mellem. Det vigtige er ikke, at eleverne allerede i 8.klasse er i stand til at træffe at individuelt valg om en specifik ungdomsuddannelse, men at de bliver mere klar på forskellene og mulighederne i EUD, EUX og GYM. Viden om uddannelsessystemet skal i højere grad være en del af elevernes almendannelse. Konceptændringen skal også sikre eleverne et længerevarende læringsudbytte, ved at viden om ungdomsuddannelserne og erfaringerne fra besøgene i højere grad bliver integreret i almenundervisningen i 8.klasse. Konceptændringen med hele klasser, der tager af sted sammen med klasselæreren, skal være med til at opbygge lærernes viden om uddannelsessystemet, og skal også fremme positiv adfærd og aktiv deltagelse hos eleverne under besøget. I samarbejde med UU Københavns UEA center (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) har projektet afholdt en heldags innovationscamp, hvor 10. klasse elever fra Amager Ungdomsskoles linje Handel, innovation og iværksætteri, EUD-lærere og UU vejledere sammen har produceret et forberedelsesmateriale til introduktionskurserne i 8. klasse. Materialet er efterfølgende afprøvet af lærere og elever i 8.klasse i foråret 2013 under deltagerobservationer ved projektlederen. Forberedelsesmaterialet redigeres i august 2013 og formidles til grundskoler og ungdomsuddannelser af UU Københavns UEAcenter. Det endelige materiale vil ligge som bilag til nærværende rapport i MBU databasen Udviklingsprojekter (FoU) samt på UU Københavns hjemmeside 3. Fraværsindsatser med IT-baseret monitorering af fravær - Styrker og udviklingspotentialer Et vigtigt led i en målrettet fraværsindsats er, at fraværet ikke blot registreres, og der laves procedurer for hvordan skoler og UU centre handler på fraværet. Med 95 % målsætningen skal fraværsregistrering i 10. klasse og på ungdomsuddannelserne kunne andet og mere end blot at give det statistiske grundlag for advarselsbreve og bortvisninger. Elevernes fravær skal monitoreres for at skabe viden og læring om 4 Next Practice i UU-Vejledningen. Netværksorienteret udvikling. Rapport udgivet af DEA i 2011 på baggrund af DEAs undersøgelser om frafald på landets ungdomsuddannelser. 5 Samarbejdet har omfattet 11 ungdomsuddannelser i Københavnsområdet (herunder de 5 ungdomsuddannelser, der har deltaget i projektet) samt UU vejledere, sektorvejledere og brobygningskoordinatorer fra UU København, UU Tårnby og UU Frederiksberg 32

35 fraværets årsager og fremmødets kunst 6. Fraværsindsatser skal igangsætte positive forandringsprocesser, som forebygger fravær og frafald. UU København og projektets samarbejdspartnere ser et klart potentiale i det øgede fokus på fravær og fastholdelse, som nye IT-baserede monitoreringsværktøjer giver mulighed for 7. Det drejer sig om softwareløsninger, som registrerer regelmæssigheder i fraværet (bestemte dage, fag, undervisningstimer) og synliggør fraværet igennem sms-beskeder og s, som efter ønske kan sendes lektion for lektion, dagligt eller ugentligt til elever, forældre, skolen og UU. De hyppige opgørelser og den hurtige respons gør fraværsproblemet konkret med det samme, og kan for mange virke som en øjenåbner - særligt i de tilfælde, hvor elev, forældre eller lærere fra den ene uge til den anden når at glemme eller bagatellisere fraværets omfang og betydning. Det er projektets erfaring, at IT-baserede monitoreringsværktøjer giver et nyt afsæt for dialog og samarbejde mellem UU, skole og hjem omkring fravær og fastholdelse 8. Men der er ingen automatik i indsatsen - datagrundlaget skal bruges aktivt og reflekteret for at disse muligheder kan blive udnyttet. Projektet har derfor været optaget af at udfolde potentialerne i IT-baseret monitorering ved at udvikle på anvendelsen af de fraværsdata, som IT-baseret monitorering genererer. Som projektets titel Ressourceorienteret fraværsindsats - om kunsten af komme i skole indikerer, har projektet været optaget af, hvad der ligger til grund for elevernes fremmøde, når de rent faktisk kommer i skole og deltager aktivt; når de er til stede både fysisk og mentalt, og trives. Vi har med andre ord været ligeså optaget af, at kortlægge årsagerne til fremmødet - og de ressourcer hos elever, forældre, lærere og vejledere, som fremmødet er udtryk for - som vi har været optaget af, at synliggøre og italesætte fraværets omfang, karakter og konsekvenser. Projektet har både haft fokus på 1) hvad elever og forældre kan gøre for at komme fraværet til livs, og 2) hvad UU, grundskoler og uddannelsesinstitutioner kan gøre, for at fremme elevernes udbytte af brobygningsaktiviteter og 10. klassetilbud. Projektet har benyttet en systemisk, løsningsfokuseret forståelsesramme i genereringen af viden og i aktiviteterne for at nedbringe fraværet. Bag denne forståelsesramme ligger en række metoder, som bruges i dag på mange grundskoler, 10. klassecentre, ungdomsuddannelser og UU centre i udviklingen af undervisningen og vejledningen, samt i indsatsområder som inklusion, tværfaglige møder og skolehjemsamarbejdet 9. I næste afsnit følger en uddybning af, hvad denne tilgang til fraværsproblemet vil sige. 4. Fraværsindsatser indenfor en systemisk, løsningsfokuseret forståelsesramme For at komme tættere på en fastholdelsesindsats har projektet adresseret en række udviklingspotentialer, som knytter sig til anvendelsen af IT-baseret fraværsmonitorering. Den teoretiske og metodiske tilgang bag projektets afprøvning af IT-baseret monitorering af fravær ligger indenfor en systemisk, løsningsfokuseret forståelsesramme, som bl.a. kendes fra metoderne Appreciate Inquiry, LP-modellen og Aktionslæring. Det er metoder som belyser og forstærker ressourcer og handlemuligheder hos både elever, forældre og professionelle. IT-baseret fraværsmonitorering anvendt indenfor en systemisk, løsningsfokuseret 6 Jf. fraværsindsatserne i folkeskolen i Københavns Kommune ved Børne og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen, samt i Århus Kommune ved afdelingerne Børn og Unge og Pædagogik og Integration. Sidstnævnte blev præsenteret på konferencen Lavere elevfravær i grundskolen, København d. 25. januar Projektet har benyttet løsningen E-protokol, nærmere information: 8 Jf. også erfaringer fra Holbæk 10. klassecenter, som UU København har besøgt, samt hjemmesiden hvor erfaringer fra andre skoler og uddannelsesinstitutioner er omtalt. 9 Jf. erfaringerne fra UU Københavns projekt Tidlig identifikation og indsats samt hæfteserien Blik for Ressourcer, udgivet i 2011 af Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet 33

36 forståelsesramme giver mulighed for både at synliggøre fraværets konsekvenser og gøre betydningen af et stabilt fremmøde tydelig, og for at udvikle elevernes selverkendelse, motivation og konkrete færdigheder i fremmødets kunst. Denne kombination er også en hjælp til forældre, lærere og vejledere i at udvise et positivt engagement i de unges skolegang og uddannelsesvalg, så det øgede fokus på fravær ikke blot skaber bekymring og kontrol (som for nogen kan have en kontraproduktiv virkning), men også skaber positive forventninger til de unge og til mulighederne for forandring. Forud for projektet afholdte UU København (ved projektleder Anita Kedia) to workshops på kampagnens konference Lavere elevfravær i grundskolen i København d. 25. januar Her blev den løsningsfokuserede tilgang præsenteret som en relevant måde at skabe resultater på, i indsatser mod fravær og frafald. Workshopdeltagerne var skoleledere, UU centerledere og UU vejledere, AKT-lærere, 10. klasselærere, skolekonsulenter, integrationsvejledere og skolesocialrådgivere. De fleste kunne genkende den løsningsfokuserede tilgang fra deres egen professionsudøvelse og fra udviklingstiltag på deres skoler. Men det var nyt for mange af deltagerne, at adressere fraværsproblemet ud fra systemiske, løsningsfokuserede, ressourceorienterede tilgange. Workshopdebatten gav udtryk for en stor interesse og tilkendegivelse af, at disse tilgange kan gøre en positiv forskel i indsatser, der sigter mod at nedbringe fravær, opbygge fremmødekultur, og forhindre frafald fra uddannelsessystemet. En grundlæggende devise indenfor en systemisk og løsningsfokuseret forståelsesramme er, at en ønsket udvikling ikke kan garanteres alene ved at gøre opmærksom på den problemstilling, man ønsker at ændre på. Overført til fraværsproblematikken vil en øget synliggørelse af fraværsproblemet ikke pr. automatik generere viden om fremmødets kunst, som kan være en mere brugbar viden for de elever, der ikke motiveres, eller bliver dygtigere til at møde i skole, af at blive præsenteret for kolde facts om fraværets alvor. Indsigt i fraværets omfang og konsekvenser kan for nogle elever og forældre være nok til at nedbringe fraværet 10, mens det for andre ikke i sig selv vil opmuntre eller kvalificere til forandring. En given løsningsmodel her synliggørelse af fravær må med andre ord ikke blive styrende for, hvordan vi forstår fravær som problemstilling. Ved anvendelsen af fraværsmonitorering vil det være vigtigt at være opmærksom på, om det øgede fokus på fraværsproblemet overfor nogle elever, kan have en nedslående, handlingslammende og måske selvopfyldende virkning. Ud fra en lyttende og anerkendende tilgang skal vi forholde os til hvilken funktion fraværet fylder for elever med højt fravær. Elever kan f.eks. føle sig tvunget ud i fravær for at opretholde kammeratskaber. Dette kan være tilfældet i fællesskaber, hvor det giver credit at vende uddannelse/de voksne ryggen. Her vil en høj fraværsscore og eventuelle sanktioner blot vil give points på gruppens kulturelle kapitalskala 11. IT-baseret monitorering måler som udgangspunkt omfanget af elevens fremmøde og fravær, og synliggør evt. regelmæssigheder i elevens fremmøde/fravær (bestemte dage /tidspunkter/lektioner). I projektet har vi samtidig ønsket at bruge værktøjet til at synliggøre elevernes fremskridt på vejen mod et stabilt fremmøde. Ud fra en løsningsfokuseret og ressourceorienteret tilgang til fraværsproblemet er dette billede helt centralt. Det gælder om at fremhæve og forstærke succeserne ved at undersøge hvordan elever, forældre, lærere og UU vejledere får noget til at lykkes. Dette fokus giver anledning til spørgsmål som: Hvilke kompetencer og ressourcer gør elever, forældre, lærere og vejledere brug af, som resulterer i, at eleverne deltager i undervisningen? Hvem gør hvad, hvornår? 10 Jf. erfaringerne fra Holbæk 10. Klassecenter og skoler og uddannelsesinstitutioner omtalt på 11 Jf. oplægget VAR det godt jeg kom, eller? Om fravær og rod i skolelivet ved Dorte Maria Søndergaard, DPU, på konferencen Lavere elevfravær i grundskolen, København d. 25. januar

37 Hvilke relationer er vigtige for elevens fremmøde? Hvad har motiveret eleverne til at komme? Hvad gør det meningsfyldt for eleverne at møde op til de forskellige fag? Denne generering af en fælles viden om hvad der hjælper på fremmødet, udvikler elevernes uddannelsesparathed, og fungerer også som en forberedelse til brobygningsforløbet, hvor eleverne typisk skal afse mere tid til transport og fungere i andre rammer. Når eleverne har været af sted på introduktionskursus eller brobygning vil det være værdifuldt for lærere og UU vejledere at få en opgørelse over, hvilke fag/undervisningstimer eleverne mødte op til. Der kan tegne sig et anderledes positivt billede for elever med et højt fravær i grundskolen eller 10. klasse. Monitorering af fremmødet på introduktionskurser og brobygning er også brugbar viden for ungdomsuddannelserne og UU centrene, da fremmødet kan være udtryk for noget, som disse aktører er lykkedes med i tilrettelæggelsen af aktiviteterne. Monitorering af fremmødet synliggør best practice, hvilket er brugbar og delbar viden, når brobygningsaktiviteterne evalueres. Princippet indenfor en systemisk, løsningsfokuseret tilgang til fravær vil være, at holde øje med alt dét, der får problemet til at blive mindre. Antagelsen er nemlig, at dét vi allerede mestrer og som virker på problemet, er noget vi nemt kan gøre mere af. Når fremmøde og fastholdelse bliver et spørgsmål om færdigheder og kompetencer, så handler fremmøde om mere end trusler, sanktioner og belønninger (pisk eller gulerod). Fremmødets kunst kommer også til at handle om relationer, tilegnelse af konkrete færdigheder, og om at bringe eksisterende ressourcer og ny viden i spil. Andre elementer i en ressourceorienteret tilgang til fravær vil være: Inddragelse, anerkendelse og udfordring af elevens perspektiv og selvkendskab Udvikling af elevens medindflydelse, agency og handlekompetence i forhold til egen situation At elevens oplever, at fremmødet gør en positiv forskel, har et formål og giver mening både for én selv og for et fællesskab, som man føler sig som en del af Styrken ved den løsningsfokuserede tilgang i arbejdet med fravær er, at monitoreringen ikke efterlader elever, forældre og professionelle i et tomrum, hvor de er blevet opmærksomme på fraværets omfang, har fået besked på at løse problemet, men ikke ved hvordan. Alle involverede får i stedet adgang til synlige handlemuligheder og ressourcer. Ved både at monitorere fremmødet og spørge elever, forældre og lærere, om hvad der ligger til grund for at eleverne rent faktisk mødte op den dag/til den lektion, kan fraværsindsatsen genere en viden, som gør det muligt for alle parter at blive klogere på hvordan de holder stilen. Ressourceorienterede fraværsindsatser er læreprocesser, der opbygger modstandsdygtighed i (resilliens) i lokale fællesskaber a) Udvikling af uddannelsesparathed - fokus på færdigheder Brobygning, vejledning og undervisning skal skabe større klarhed hos eleverne om forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre forskellige ungdomsuddannelser. Når det lykkes, kan vejledere og forældre i højere grad hjælpe eleverne med at afklare, om de har lyst til - og ser sig i stand til - at kunne tilegne sig de faglige, sociale og personlige færdigheder, som er en forudsætning for optagelse og gennemførelse på de uddannelser, de er interesserede i. 12 Professor Peter Berliner, DPU underviser på kursus om Community Resiliens for deltagere i UU Københavns projekt Ressourceorienteret fraværsindsats om kunsten at møde i skole, d. 7. og 12. marts

38 Monitorering med IT-værktøjer giver mulighed for, at eleverne kan fastsætte mål for en forbedring af deres fremmøde. Ved hjælp af monitoreringsværktøjet kan eleverne følge med i, hvor tæt på/langt fra de er, på deres mål. På den måde kan vi adressere elevens fortrængning/benægtelse af fraværets omfang og konsekvenser, og eleven forpligtes på mål, som eleven selv har formuleret. Men der vil også være behov for at se på, om elevernes planer og handlestrategier for at nå deres mål er gennemtænkte og konkrete. Er elevens plan for et øget fremmøde, at jeg tager mig mere sammen, må vi hjælpe eleven med at præcisere, hvad der ligger i at tage sig sammen: Hvordan ser det ud? Hvad er første skridt? Hvem kan støtte dig? Hvad vil være tegn på fremskridt? Elevens mål og uddannelsesønsker skal med andre ord stå i relation til den indsats, der skal ydes, hvis målet skal være realistisk. På denne måde kan fraværsmonitorering skabe refleksion over, hvordan målet skal nås. Fremmødets kunst er forbundet med de unges udvikling og mestring af selvledelse 13. Selvledelse hænger sammen med motivation og selvdisciplin, og kan derfor ikke betragtes som en statisk færdighed (noget der altid er der, når det først er lært). Motivation og selvdisciplin i forhold til fremmøde og aktiv deltagelse kan komme af flere forhold, heriblandt: En forståelse af fraværets konsekvenser En forståelse af, hvad fremmøde og aktiv deltagelse er godt for Oplevelsen af, at introduktionskurser, brobygning og undervisning er meningsfulde aktiviteter Uddannelsernes status og værdi blandt kammeraterne og i familien/netværket Som mennesker er vi ofte mere motiverede for at beskæftige os med ting, som vi kan se at vi lykkes med. Derfor kan selvledelse i forhold til fremmøde og aktiv deltagelse også være et spørgsmål om at lære at mestre de konkrete færdigheder, som den påkrævede adfærd udspringer af. Udvikling af selvledelse er med andre ord også et spørgsmål om at have adgang til relevant viden om hvordan man gør, og at øve sig på at lægge mærke til, hvor ens læringssuccesser ligger % målsætningen skærper kravet til de unge om at udvikle før-faglige færdigheder, som er nødvendige for at modtage undervisning. Det kan f.eks. være at de unge evner at organisere hverdagen således, at de kommer udhvilede og veloplagte i skole hver dag, og møder til tiden. De unge er på vej mod voksenlivet og det er naturligt, at dette ansvar gradvis overgår fra forældre og skole til den unge selv. Samtidig indikerer fraværet, at mange unge ikke mestrer disse færdigheder og/eller ikke er tilstrækkeligt motiverede. De unge er i en alder, hvor deres døgnrytme ikke nødvendigvis harmonerer med skolens undervisningstider. Mange i aldersgruppen oplever, at de har svært ved at falde i søvn på den rette side af midnat, og at de om dagen ikke føler sig veloplagte før klokken har passeret 12. I den sårbare overgang til ungdomsuddannelse har mange unge stadig behov for at forældre og andre voksenpersoner står på sidelinjen og hjælper med at bryde disse udfordringer ned i færdigheder og teknikker, der kan læres. I projektet er der gjort gode erfaringer med at italesætte fremmødefærdigheder ved skolehjemsamtalerne i 10. klasse. Her har forældre, elever og lærere sammen har talt om unges søvnbehov, om sammenhæng mellem kost, motion og søvn, og hvordan søvnen kan blive forstyrret af dagens forbrug af energidrikke eller en tændt mobil/netopkobling om natten. I stedet for en moraliserende, bedrevidende voksen-til-ung snak, har projektet sigtet mod en nøgtern operationalisering af fremmødets kunst, hvor de færdigheder og hjælpende faktorer, som denne kunstart består i, gøres tilgængelige for de unge. Andre måder at arbejde med fremmødekulturen kan være, at klassen laver aftaler om, at man ikke sms er hinanden om natten, at 13 Jf. oplægget VAR det godt jeg kom, eller? Om fravær og rod i skolelivet ved Dorte Maria Søndergaard, DPU, på konferencen Lavere elevfravær i grundskolen, København d. 25. januar Ben Furman 2005, Børn kan - jeg kan-metoden til kreativ løsning af børns problemer, Gyldendal Akademisk. 36

39 man går sammen om at lære nogle mindfulness teknikker, eller at man aftaler løbeture, cykelture og anden træning. Som professionelle er vi vant til at tale med eleverne om den forandring og de resultater, vi ønsker at se, samt hjælpe de unge med at formulere drømme og mål. Men vi skal også være dygtige til at tale med unge og forældre om vejen. Studiekompetence og før-faglighed er særlige færdigheder, som forventes af eleverne i skole- og uddannelsesverdenen, men som kan blive en tavs viden jo ældre eleverne bliver, fordi vi med tiden kommer til at betragte denne ekspertise som en selvfølge. 4. b) Fokus på læringsmiljøet og det sociale fællesskab Når elevernes fremmøde forbedres på baggrund af et øget fokus på fravær, skal vi stadig forholde os nysgerrigt og spørge, om det øgede fremmøde også er udtryk for øget trivsel, inklusion, et øget udbytte af undervisningen, mental og ikke blot fysisk tilstedeværelse. Finder eleverne vejledningen, brobygningen og undervisningen meningsfuld? Hvordan opretholdes fremmødet? Er et øget fremmøde udtryk for, at elevernes behov for frirum, selvbestemmelse og udskejelser er blevet mindre, eller er behovet flyttet over til andre arenaer i de unges liv? Vi skal også være opmærksomme på, om synliggørelse af fravær bevirker, at det professionelle og det kollektive ansvar for elevernes fremmøde og trivsel glider over på den enkelte elev/familie. Formålet med fraværsmonitorering er ikke at gøre fravær kulturelt uacceptabelt eller at fremme en nedladende attitude hos kammerater og professionelle. IT-baseret monitorering bør bruges til at få bedre indsigt i, hvorfor elever fortsat bliver væk når det er blevet synligt, hvor stort fraværet er og hvilke konsekvenser det har. Projektet anbefaler, at IT-basereret fraværsmonitorering understøtter udviklingen af læringsmiljøet, det sociale fællesskab og kvaliteten i brobygningsaktiviteterne. 37

40 #6 Uddannelse er sygt nice Kongsholm Gymnasium Projektets ejer Kongsholm Gymnasium og HF. Løvens Kvarter Albertslund Kontaktperson: Lars Fisker eller Tildelt støtte: kroner Projektets indhold. Hvad blev der gjort? Gennem forskellige tiltag har projektet haft til hensigt at give eleverne bedre handlekompetencer. Vi forventede, at vi igennem en styrkelse af elevernes handlekompetencer kunne bibringe især de gymnasiefremmede elever en højere grad af motivation, og dermed forøge deres muligheder for at gennemføre uddannelsen. Konklusionen er, at vi ikke kan dokumentere en lavere frafaldsprocent. Til gengæld er det vores opfattelse, at vi ikke er forfærdeligt langt fra at kunne formulere en række strategier, som indirekte vil have indflydelse på elevernes engagement og ejerskab i deres uddannelse. Herom handler denne rapport. Projektet har omfattet to delprojekter samt et udvidet samarbejde med elevernes familier gennem en undervisningsassistent (streetwalker). Her vil vi først redegøre for de to delprojekter, som omfatter to skriveprojekter dels i 1.g ( Jannerman in the house ) og dels i 1.hf ( Gonzo ). Streetwalkeren er nedenfor omtalt under Jannerman in the house. Herværende rapport er en sammenskrivning af to delrapporter samt to midtvejsrapporter. Jannerman in the house Skriftlighed i 1.g Vores elevtype på Kongsholm Gymnasium og HF er af den gymnasiefremmede type, der ikke altid kan se den store ide med kunsten. Denne form for fremmedgørelse over for bl.a. litteraturen og fotokunst ville vi se, om vi kunne nedbryde ved at få eleverne til at se det interessante i fotografiets billedmæssige virkemidler og litteraturens sproglige og formmæssige virkemidler. Eleverne har arbejdet i skriveværksteder under vejledning af forfatteren Jan Sonnergaard. Endelig har eleverne været på en guidet tur i NV kvarteret. Hele projektet tog sit udgangspunkt i en fællestime, hvor Jan Sonnergaard fortalte om sit forfatterskab. Gonzo - Skriftlighed i 1.hf Det overordnede mål har været et forsøg på at give eleverne troen på egen formåen og afledt heraf har det pædagogiske mål derfor været at aktivere og opøve elevernes handlekompetencer. Projektets fokus har været skriveprocessen. Der er arbejdet med tre skriveopgaver. Den sidste skriveopgave: De unges by? er omtalt her, mens de to andre skriveopgaver er at finde på vores hjemmeside: under forsøg. Herværende rapport afsluttes med refleksioner over omlægning af skrivetid. De vigtigste erfaringer Det har ikke været muligt at dokumentere et fald (eller stigning) i fraværet ved at hente data i lectico, men vi har alligevel gjort os en række erfaringer. Anvendelsesorienterede projekter skal også udfordre eleverne fagligt 38

41 I projektet Storbyens Puls er det en udfordring at skabe en sammenhængende og relevant fagligt forløb, der implicerer både 9. og 10. klasse og gymnasieniveau, da elevernes faglige niveau er så forskelligt. Flere af gymnasieeleverne skrev i evalueringen, at de gennem ugen var blevet bevidst om deres faglige overskud og udvikling i forhold til den, de havde haft da de gik i 9. og 10. klasse, hvilket gav dem større motivation til at fortsætte i gymnasiet. I Den levende litteratur har den største pædagogiske udfordring været at få eleverne til at forstå vigtigheden af inspirationsturen til København. De havde svært ved at mødes og samle op dog var det positivt, at ikke nogen forsvandt under turen. I novellerne ser vi tydeligt, at eleverne har fået meget ud af inspirationsturen, men på selve turen havde eleverne svært ved at se meningen og være fagligt fokuseret. I den ene klasse har der været et stort frafald, da mange i klassen ikke havde ønsket den pågældende studieretning og var placeret i klassen. De skiftede derfor til andre studieretninger. Først efter jul fik klassen mere ro på og følelsen af at være en samlet klasse blev mere fremherskende. Derfor vil det være svært at måle effekten af projektet og vurdere om det har været en succes ud fra de kriterier, som er blevet stillet op mht. frafald og fravær. Vi evaluerede Storbyens Puls hos de involverede lærere og elever til at være et meget positivt projekt med et godt resultat. Oprindelig var streetwalker funktionen tænkt som en metafunktion, hvor SW skulle have øje for de aktiviteter og samarbejder, der i elevernes skole- og fritidsliv er med til at understøtte projektets mål om at give de unge handlekompetencer. Det nye i projektet er, at SW skal samarbejde med forældre, lærere og øvrige samarbejdspartnere med henblik på at styrke elevernes selvtillid og selvværd. SW skal agere inden for den enkelte elevs sociale arenaer, samt tage kontakt til folke- og ungdomsskolen. Herunder skal der gennemføres ud af byen aktiviteter for udvalgte klasser og elever. SW tager kontakt til elever, som synes at have særligt behov (Kilde: SW oplæg på seminar ). I begyndelsen af dette projekt har streetwalkeren besøgt de enkelte klasser. Kort tid herefter valgte streetwalkeren at fokusere på udfordringer i HF klasser med en høj andel af tosprogede. Eleverne evaluerede den sociale del af projektet meget positivt, men den faglige del var de mere kritiske overfor. De havde ikke fået udfordringer nok. Anvendelsesorienterede opgaver kan motivere og involvere. Men det er nødvendigt at stilladsere og italesætte projekterne/opgaverne. Hvad der derimod er tankekvækkende, er den tendens, vi kan spore i evalueringen fra svage tosprogede elever. Denne elevgruppe skriver, at den foretrækker de traditionelle, eksamensrettede, danskfaglige opgaver. Vores umiddelbare bud på denne forskel er, at de anvendelsesorienterede opgaver udfordrer eleverne sprogligt på en anden måde end de traditionelle opgaver. I Klassens bog og Byens bog er indlagt en interviewdel, der kræver sproglig præcision og nuancering for at få samlet stof til en interessant tekst, og noget tyder på, at denne svage gruppe ikke har det sproglige beredskab, der skal til. Det samme gælder hjemmesideteksten. Her skal man i gruppearbejdet være i stand til at kunne byde ind med fx skarpe, velformulerede, kreative forslag, for at ens sætning bliver den sætning, der kommer til at stå i teksten. Hvis ens sproglige formåen ikke rækker, kan selvværdet få det svært. En anden forklaring kunne ligge i, at der i de tosprogedes skolekultur ligger en forestilling om, at kun eksamensorienterede opgaver er 39

42 skolerelevante. Dvs. at anvendelsesorienterede opgaver kan opfattes som for sjov-opgaver, opgaver, der blot skal skabe lidt variation og et pusterum i hverdagen. Hvis vores antagelser holder, betyder det, at vi i endnu højere grad skal stilladsere sprogligt fx ved frie opgaver, der har mere fokus på sproglig proces end produkt. Flere elever fremhæver sprogligt kreative opgaver fra et lyrikforløb som fx at skrive et digt om sin hånd, lave cut-up-digte eller lege med metaforer som udviklende skriveopgaver. I denne type opgaver er alt i princippet tilladt, men hvornår er det godt? Det kunne være en vej til at styrke de svage elevers sproglige udtryk og bevidsthed. I forhold til synet på anvendelsesorienteringen, som jo er HF - uddannelsens profil, skal vi tilsyneladende være meget omhyggelige med at italesætte skolerelevansen af denne type opgaver, altså klart præcisere de faglige mål, der knytter sig til de enkelte opgaver. Refleksioner over omlægningen af elevtid til skrivetid på skolen Forsøget med at omlægge elevtid til skrivetid på skolen vurderes af næsten samtlige elever i de to hfklasser som et ubetinget gode. Eleverne fremhæver bl.a., at skrivetiden på skolen betyder, at de får lavet deres skriftlige arbejde, fordi det er nemmere at tage sig sammen, når man er på skolen. Det er velkendt, at mange hf-elever har det rigtig svært med at få skrevet skriftlige opgaver derhjemme og i det lys oplever mange (og ofte skrivesvage) elever, at de rent faktisk kan producere noget skriftligt under det milde pres, der ligger i, at opgaverne skal skrives på skolen og afleveres ved skrivemodulets afslutning. Det virker generelt opløftende i forhold til at højne en i mange tilfælde svækket eller helt manglende selvværdsfølelse i forhold til at kunne skrive længere og sammenhængende skriftlige opgaver. Men der er også problemer, der skal tackles. Nogle elever bliver stressede af at skulle skrive på tid, andre generes af uro i rummet kombineret med den fysiske tilstedeværelse af mange elever. Og det må man som lærer forsøge at justere med pladsbytninger samt løbende samtaler om vigtigheden af at tilstræbe ro omkring arbejdssituationerne og nødvendigheden af at respektere andres behov. Her kan der ofte knyttes an til de i de enkelte klasser demokratisk besluttede regler for klasserumskultur og adfærdsregler. 40

43 #7 Pjækker du? nej, jeg er bare syg! Projektets ejer VUC Vejle Camilla Monberg, Morten Nørgaard, Tildelt støtte: kroner Baggrund De fleste VUC-kursister har haft brug for en 2. chance. De er karakteriseret ved at have mangeartede udfordringer og flere af dem har hvad man kunne kalde ondt i livet. Nogle har psykiske problemer, andre fysiske og kendetegnende for dem alle er, at det at tage en uddannelse for dem er en større udfordring end for de fleste andre unge. Nogle har aldrig fulgt et uddannelsesforløb til ende før og for nogle har det i første omgang handlet om at skulle lære at gå i skole og indstille sig på at opfylde krav om fremmøde og forberedelse. Dette for at understrege, at den velfungerende unge med styr på dagligdagen, studie- og privatlivet ikke er vores typiske kursist. Individuelle samtaler Et væsentligt punkt i projektet har været dialogen med de syge kursister. Kursister som ofte var ramt af sygdom skulle via vejledere guides hen til en samtale ang. deres sygdomsforløb med sundhedsmedarbejderne. Kontakten med kursisterne kan opdeles i en formel og uformel kontakt. Den formelle kontakt er primært faciliteret gennem vejledere, oprettede hold eller opsøgende sundhedsmedarbejdere. Den mere uformelle kontakt har været efter undervisning eller i pauser, hvor kursister opsøger sundhedsmedarbejderen med et relevant spørgsmål. Den formelle kontakt med kursister har fordelt sig således: Der har været i dialog med 35 kursister, hvor der minimum har været tale om 2 samtaler. Herudover har der været undervisning/dialog med 7 forskellige grupper, med forløb på minimum 5 undervisningsgange. Nogle af de individuelle samtaler har været med kursister hvervet fra grupperne. De individuelle samtaler har fulgt en skabelon, som redskab til at åbne op for dialog med kursisten. Den uformelle kontakt er primært sket på de hold hvor sundhedsmedarbejderne har undervist og har ofte været et konkret spørgsmål, kursisterne skulle have svar på. Der har været opfølgende uformelle kontakter, men det har været tids - og emnemæssigt ustruktureret, eller kursiststyret. Den uformelle kontakt på de forskellige hold startede først op efter nogle måneder. Der har været en del aftaler som kursisterne ikke har kunnet overholde i forhold til at møde op til samtalerne. Afbud og udskydelser har været med til at komplicere nogle af forløbene. Ligeledes er det svært at få kursisterne til at møde op efter sidste undervisningstime. Mange af de direkte henviste kursister fra vejledere, har ikke formået at rette op på adfærden og er ikke blevet fastholdt. Der kan være flere årsager til dette, fx: At indsatsen var forkert At indsatsen blev iværksat for sent At kursisten ikke ønskede/magtede en forandring af adfærd. Alle kursister får tilbudt en sundhedsprofil Et andet mål med projektet var at sætte de kursisternes sundhedsadfærd på dagsordnen. Det skulle gøres via en sundhedsprofil. Sundhedsprofilen kunne yderligere bruges som rekruttering til de individuelle samtaler. Til formålet blev der indkøbt elektroniske sundhedsprofiler på sundhedsprofiler.dk. Fordelen ved dette var, at kursisterne kunne få deres resultater på forskellige platforme, fx på mobilen. Ligeledes var 41

44 tanken, at kursisterne kunne bruge den løbende som motivation eller træningsdagbog. Der er 84 kursister som har oprettet sig og gennemført nogle af de forskellige tests. Kursisterne har oprettet og gennemført profilerne i forbindelse med undervisning i idræt og for de fleste kursisters vedkommende har det derfor ikke været frivilligt at deltage. Det er primært kursister fra HF som har oprettet sig. Det er yderst tvivlsomt om kursisterne har brugt profilerne efterfølgende, der er ikke fulgt struktureret op på brugen, da administratoren kun kan se om de har gennemført testen 1 gang. Der har været forbavsende få kursister som har meldt sig på egen hånd til en sundhedsprofil og det til trods for at der har været reklameret for det. Diverse aktiviteter Ved projektets opstart forsøgte sundhedsmedarbejderne at lave en undersøgelse blandt kursisterne for at målrette eventuelle aktiviteter, men svarprocenten blev forsvindende lille bl.a. fordi at nogle kursister har opfattet spørgeskemaet som en rød klud og har svaret i protest, hvilket ikke har bidraget til den i forvejen sparsomme information som kunne genereres fra skemaet. I foråret har der også været arrangeret diverse motionstiltag og forsøg på bringe mere bevægelse ind kursisternes hverdag mens de er på skolen. Motionstiltagene har været skemalagte timer hvor kursisterne har haft træning/idræt på lige fod med de andre fag. Disse tiltag har fungeret godt og målt på fremmøde, har aktiviteten fungeret fint. I forhold til at bringe mere bevægelse ind i kursisternes hverdag på skolen, er der først og fremmest forsøgt med et bordfodboldspil. Der er ingen evaluering på disse aktiviteter, men motionstiltagene har været velbesøgt(tvungen) og bordfodbold bliver brugt. Ligeledes har der i foråret været afholdt en tæl skridt konkurrence mellem 3 af HF holdene. Konkurrencen har været inspireret af den nationale tæl skridt konkurrence. De 3 hold fik udleveret en skridttæller hver og havde så en uge til at gå så mange skridt som muligt. Det var frivilligt om kursisterne ville deltage. Alle hold deltog, men ikke alle kursister. Vinderen af konkurrencen var det hold, som havde gået flest skridt i forhold til hvor mange der deltog. Der var stor entusiasme i forbindelse med opstarten, men da resultaterne skulle samles ind, var det så som så med deltagere. På et enkelt hold var der kun 1 person der gennemførte til trods for 12 deltager i starten. Kun et hold gennemførte med mere end 10 deltagere. Konkurrencen blev også skæmmet af, at de indkøbte skridttællere var af ringe kvalitet. Når kursisterne tabte dem eller stødte ind i noget, blev skridttælleren enten ødelagt eller nulstillet. Det bevirkede, at motivationen hos deltagerne dalede betragteligt. Møde med medarbejdere/kolleger Projektet har haft til hensigt at fange de kursister, som har højt fravær pga. sygdom og her er diverse lærerteams og vejledere tænkt som en vigtig informationskilde til opsporing af den enkelte kursist. Sundhedsmedarbejderne har gjort opmærksom på projektet i forbindelse med medarbejdermøder, morgenmøder og via både lærernes og kursisternes intranet og på VUC Vejles hjemmeside. Der er blevet reklameret for projektet via opslag og plakater med henvisning til sundhedsmedarbejderne. Ligeledes er der rettet henvendelse til kursister gennem det administrative it-system, som bruges af alle kursister i det daglige (lektier, aflysninger, ændringer, osv.). Der kan være flere årsager til at et struktureret samarbejde ikke har kunnet etableres. Sideløbende med dette projekt har der været et mentorprojekt på skolen. Grænsefladerne har været flydende og trods møder, har det nok ikke været helt klart, hvad forskellen på de to projekter har været. Hermed kan kursister, som ellers ville passe ind i projektet, være placeret i det andet projekt. Der har været stort fokus på vejledere som fødekæde til projektet, og hvis de ikke har haft et klart billede af kriterierne for deltagelse, har det haft betydning for, om kursister er blevet sendt af sted eller ej. 42

45 Da VUC Vejle bygger nye lokaler er der også blevet lavet en strategi for fitness og sundhed til det nye sted. Her har sundhedsmedarbejderne deltaget aktivt med input til aktiviteter, lokaler, kantine, rygepolitik og aktivitetshjørner til pauserne. Det er håbet, at den føromtalte rygestopindsats vil blive implementeret her. Dette arbejde er ikke afsluttet endnu og sundhedsmedarbejderne vil forsat deltage i arbejdet. Pædagogisk Inspirationsdag Den pædagogiske inspirationsdag har været planlagt, men ikke gennemført, da en lockout af avu-lærerne medførte en aflyst pædagogisk dag i foråret Vekselundervisning/stiplet undervisning Ved projektets start startede VUC Vejle også op med 100% netbaserede hold. Et af målene med projektet var således også at de kursister, der ikke havde mulighed for at deltage i den ordinære undervisning kunne tage moduler af den netbaserede undervisning hjemmefra og på denne måde ikke gå glip af undervisning trods fravær. Der er tekniske og administrative udfordringer med at gøre materialet på nettet tilgængelig for kursister, der ikke har fast tilknytning til de allerede eksisterende hold, men der arbejdes på at få det op at køre som et fast tilbud til kursister, der ikke har mulighed for at møde op. Dette vil blive implementeret snart og ligeledes være tilgængeligt for selvstuderende VUC-kursister. Stærk dag Stærk-dag er et forsøg på at lave en anderledes dag for de 160 kursister på AVU. Inspirationen kommer fra skolernes motionsdag, hvor det handler om at eleverne er aktive den sidste dag inden efterårsferien. Vi vil det samme, nemlig lave en dag hvor eleverne er aktive, på dagen inden de går på ferie. Ideen med at lave forskellige aktiviteter tjener flere formål. Det viser kursisterne, at der findes flere forskellige muligheder for at være aktiv på, samt de bliver klogere på hvad de synes er sjovt. Derudover er det overbevisningen, at det vil være mere motiverende at lave forskellige aktiviteter, end en rute der skal gennemføres 1-2 gange. Det motiverende aspekt bliver yderligere understreget ved frokosten. Formålet med messen var at præsentere kursisterne for bredere spekter af hvad sundhed er. Ligeledes giver det mulighed for at potentielt, at motivere nogle til at ændre adfærd til det bedre. Tanken er at messe deltagerne skal være opsøgende. Det vi vil gøre anderledes er, at lave dagen som en stor workshop hvor der arbejdes med sundhed generelt. Det bevirker, at aktiviteterne ikke er gang/løb, men vi forsøger at komme bredere rundt. Derfor skal de udsættes for teambuildings øvelser, en afspændingspædagog, en zumba instruktør og en fitness test. Derudover bliver der budt på sund mad til frokost, hvor der samtidig er en messe med stande der omhandler sundhed på flere forskellige måder. Efter frokosten er afholdt og messen er besøgt har eleverne fri. Eleverne bliver opdelt i 4 grupper som de følger gennem dagen. Med i gruppen følger en eller to undervisere fra AVU. Underviserne havde meldt sig frivilligt til at støtte op om dagen. Aktiviteterne foregår på Campus Vejle. De tre på VUC og den sidste på Handelsskolen. Bespisningen og messen foregik i VUC s kantine, hvor andre kursister også havde mulighed for at tage et kig på messen. Dagen starter med en fælles start i kantinen hvor kursisterne bliver inddelt i de 4 grupper og ligeledes gør de frivillige undervisere. Herefter forløber dagen med 45 minutter til hver aktivitet minutters aktivitet og 10 minutters transport tid mellem aktiviteterne. Frokosten bliver leveret af VUC s kantine og er aftalt med hovedarrangørerne. Messen består af en blanding af interesseorganisationer og private, der arbejder inden for sundhed. 43

46 Det er helt bevidst, at personerne som skal stå for disse workshops, er professionelle som er hentet udefra. Dette er gjort af hensyn til motivationen hos kursisterne og kan være positivt på flere måder. Det kan virke motiverende, at det ikke er de samme lærere som står for undervisningen til dagligt. Yderligere kan det udtrykke engagement fra skolens side og vise kursisterne, at det menes seriøst, og at VUC gerne vil understøtte kursisterne i at gøre noget ved deres sundhed. Eneste workshop, hvor det ikke var en person udefra, var steptesten, som blev varetaget af en ansat på skolen. Det skal dog nævnes, at AVU-kursisterne ikke havde stort kendskab til vedkommende, og det kunne opfattes som en professionel person udefra. Det kan også betragtes positivt, at kursisterne møder den virkelige verden i trygge rammer på VUC. Brugen af eksterne instruktører af workshops, kan være negativt på flere måder. For det første koster det koster flere penge at gennemføre arrangementet end hvis det var intern arbejdskraft der blev brugt. Målgruppen, kan over en bred kam, betragtes som mindre ressourcestærke og brugen af eksterne instruktører kan skabe usikkerhed/utryghed og derved afholde nogle fra at deltage. Gennemførsel af Stærk dag Dagen forløb efter arrangørernes opfattelse nogenlunde. Der var mødt kursister op. Der var nogle opstarts problemer, hvilket kunne være imødekommet med lidt bedre planlægning. Tidsplanen blev overholdt, med den opfattelse at der faktisk var for meget tid til transport. Det var opfattelsen, at de kursister som deltog overordnet var meget aktive og havde en god dag. Dog var der en del som forsvandt efter de havde indtaget frokosten og missede derfor messen. Ligeledes var nogle af messe deltagerne ikke helt indstillet på at komme ud til kursisterne og blev bag deres bord og ventede på kursisterne henvendte sig. På trods af opfordringer fra undervisere blev tilslutningen til messen ikke så stor som håbet. Det skal dog nævnes, at de kursister som så henvendte sig til messestandene, fik noget ud af besøget. Det var forventet med noget frafald, ligesom det også var forventet at tilfredsheden med aktiviteterne heller ikke ville være i top. Dog var det lidt skuffende, at der ikke var flere kursister der på egen hånd opsøgte messestandene, ligesom det var lidt skuffende at messedeltagerne ikke var mere opsøgende. Der er mange positive ting ved, at afholde en sådan dag. Det kan diskuteres om valget af aktiviteter skulle være anderledes, men grundlæggende fungerer formen på dagen godt. Det må være op til VUC s ledelse om det skal være en tilbagevendende begivenhed, med risiko for stort frafald blandt eleverne. Det må være en beslutning om hvorvidt den værdi som dagen repræsenterer, er noget som kan inkorporeres i det eksisterende grundlag. Konklusion I projektperioden er der kørt mange forskellige aktiviteter. De spænder vidt fra kortlægning af kursisternes ønsker til motionsdag, bordfodbold, rygestop, oplysningskampagne og motionskonkurrence. Succesen af tiltagene har været svingende og ligeledes har motivationen hos kursisterne. Nogle ting har ikke kunnet nås inden for projektperioden, mens andre, efter omstændighederne, har fungeret godt. Samarbejde med vejledere og læreteams har ikke været sat i system. Det kan skyldes, at der har været et andet projekt som i struktur og målgruppe har mindet om projekt Pjækker du - nej, jeg er bare syg! og herved gjort det uklart, hvor vejlederne skulle sende kursisterne hen. Sundhedsmedarbejderne har i stedet fokuseret på at påvirke det nye byggeri gennem en arbejdsgruppe som arbejder med sundhed og trivsel i det nye byggeri. Evalueringen af projektet har fokuseret på sammenligning af hold som er blevet påvirket af indsatser og hold fra tidligere år. I udgangspunkt er der ikke forskel på frafald mellem de sammenlignede hold. Det er derfor svært at konkludere at projektet har virket i forhold til at hindre frafald. Det er på baggrund af det tilgængelige datamateriale ikke muligt at konkludere noget om indsatsens effekt. 44

47 45

48 #8 PAU- kulturcafé Århus Social- og Sundhedsskole Projektets ejer Århus Social- og Sundhedsskole Den pædagogiske assistentuddannelse Mette Hedegård Jørgensen Tlf , Tildelt støtte: kroner Projektets indhold Projektets formål var at bidrage til øget fremmøde og fastholdelse gennem en styrkelse af studiemiljøet. Projektet havde konkret til formål at skabe og udvikle en tradition for en elevbåret Kulturcafé på uddannelsen. Projektet har været et delelement i et generelt arbejde med styrkelse af fremmøde og fastholdelse gennem følgende 3 hovedindsatsområder: 1. Styrkelse af studiemiljø: Etablering af Kulturcaféprojekt Etablering af skoleband Etablering af sociale aktiviteter ved hver skoleperiodestart (efter praktik) 2. Styrkelse af undervisning og den faglige stolthed hos eleverne Fokus på klasserumsledelse Nyudvikling af introforløbet og projektforløbene 3. Opstramning af fraværspolitikken Der er blevet tilrettelagt og gennemført i alt 4 kulturcafeer i perioden september 2012 juni 2013 med følgende indhold: September 2012: Mad, film og musik November 2012: Jul bag, dekorer og spis Marts 2013: SFO på Pædagogisk assistentuddannelse Juni 2013: PAU Børnefødselsdag Cafèerne fandt sted efter skoletid i tidsrummet kl med deltagelse af mellem elever (ud af i alt ca. 150 elever)samt 3 undervisere og 1 uddannelsesleder. Det er været tale om forskellige elever hen over året. Caféerne blev planlagt ca. 1 måned før, hvorefter arrangementet blev formidlet til alle klasser gennem plakater og opslag. Tilmelding foregik gennem kontaktlærer eller en udpeget elev fra de enkelte hold. Der blev lavet fælles madlavning og spisning i tilknytning til hver café, ligesom der hurtigt blev skabt tradition for guitarspil og fællessang. Ved den sidste café leverede det nyetablerede skolebandet desuden musikken. Konklusioner Fremmøde og gennemførelse Frafaldsprocenten på uddannelsen er faldet fra 9 % til 7,7 %. Fraværsprocenten er derimod ikke faldet. Da vi startede de forskellige omtalte indsatser lå fraværsprocenten på ca. 9 % og det gør den stadig. Vi oplever ikke i samme grad at enkelte elever stikker ud med et meget stort fravær, med deraf følgende større risiko for at falde fra i uddannelsen. Vi tilskriver dog denne udvikling den konkrete opstramning af fraværspolitikken, som vi har gennemført det sidste årstid. Vores erfaring er, at eleverne i langt højere grad 46

49 end forventet, er i stand til at leve op til de krav om fremmøde som man stiller til dem, hvis blot fraværspolitikken er tydelig og konsekvent og hvis der omhyggeligt bliver fulgt op på den enkelte elev. Dette på trods af de personlige og faglige vanskeligheder eleverne ofte måtte have. Studiemiljøets betydning for eleverne I forbindelse med vores indsatsområde (herunder Kulturcaféprojektet) har vi foretaget en undersøgelse af elevernes vurdering af, hvad et godt studiemiljø betyder for dem og hvad der ifølge dem kendetegner et sådant. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaundersøgelse med kvalitative og kvalitative spørgsmål i 3 klasser i alt 60 besvarelser. Konklusionen er at det der foregår i klassen/holdet det sociale og selve læringsmiljøet har absolut størst betydning for elevernes trivsel. Samtidig peger over halvdelen af eleverne på at studiemiljøet på tværs af parallelhold og årgange og har enten rigtig meget, meget eller nogen betydning. Følgende opgørelse er lavet på baggrund af konkrete stillede spørgsmål: Spørgsmål: Hvad medvirker for dig til et godt studiemiljø? Det sociale liv i klassen Læringsmiljøet i klassen Aktiviteter med og i klassen Det sociale liv på tværs af holdene på din årgang 0 I høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ubesvaret 47

50 Hvor stor betydning er følgende for at du har det godt og trives på skolen? Et godt studiemiljø i klassen Et godt studiemiljø på tværs af holdene på din årgang Et godt studiemiljø på tværs af årgangene 0 De vigtigste erfaringer som projektet har kastet af sig. Der har været stort udsving i elevdeltagelsen til caféerne. Eleverne kommer typisk ikke alene og de enkelte elever støtter sig til sin klasse og finder tryghed i at møde op nogle stykker sammen. Det er vores absolutte indtryk at eleverne har været glade for caféarrangementerne. Arrangementerne har været præget af godt stemning, godt humør og hygge. De deltagende elever har givet udtryk for, at de nyder at mødes og snakke med hinanden på tværs af klasserne/årgangene. Oprindelig var formålet at caféen skulle være meget elevstyret og at eleverne i høj grad selv skulle stå for planlægningen. Dette har vi i måtte gå på kompromis med, da interessen for at påtage sig det ansvar blandt eleverne var meget lille. Eleverne er generelt ikke vant til at tage ansvar for studiemiljø og involvere sig på den måde det kræver - de færreste af dem har lyst og overskud til det. Vi har således skulle vende 180 grader i vores tænkning om dette projekt og en væsentlig erfaring vi har gjort os er derfor, at; Succes for styrkelse af studiemiljø på denne erhvervsuddannelse vokser i takt med at man formår at gøre det både spontant, trygt og tilpas ikke-forpligtende. Både på tilmeldings og indholdssiden er vi derfor gået mere og mere over i at undgå forhåndstilmelding. Vi planlægger aktiviteter og madlavning på selve dagen som en del af caféen osv. Underviserne har på den måde været initiativtagerne men også dem der har påtaget sig ansvaret for rammer og afvikling. Perspektiver: en ny tradition og et styrket image Med dette projekt er der skabt en ny tradition for kulturcaféer på PAU som vi forventer at fortsætte. Vi har således allerede planlagt afholdelse af i alt 6 caféer i det kommende skoleår. Generelt har vi positive erfaringer med at sætte fokus på et styrket studiemiljø, men det lader sig dog ikke konkret måle i forhold til øget fremmøde og fastholdelse. Et godt studiemiljø må ses i et større perspektiv og i højere grad begrundes ud fra at det spiller ind på eleverne trivsel og faglige stolthed. Det betyder noget at gå på en uddannelse der prioriterer studiemiljø og sociale relationer! Hvis erhvervsuddannelserne skal 48

51 opleves som moderne, attraktive uddannelser er det vigtigt at der også er fokus på det sociale og på studiemiljøet. 49

52 #9 Fra Næring til læring IBC Projektets ejer IBC Fredericia/Middelfart, Kolding og Aabenraa Skamlingvejen 32, 6000 Kolding Projektleder: Helle Peterson, uddannelseschef i Fredericia hhp@ibc.dk, tlf Tildelt støtte: kroner Indhold Når elever har fravær, går de glip af undervisningen. Deres følelse af engagement bliver ikke stimuleret og på længere sigt kan det lille fravær for nogles vedkommende ende i frafald. I projektet Næring til læring har det overordnede formål været at mindske elevfravær gennem inddragelse af elevernes viden i undervisningens tilrettelæggelse, at give eleverne en rolle som egne didaktikere. Vi har forsøgt at højne elevernes motivation ved at skabe refleksion hos dem, og dermed give dem næring til egen læring. Men elevers refleksion over præmisserne for at lære: Hvad er jeg blevet rigtig god til lige her og hvorfor blev jeg det? ligesom Hvad synes jeg stadig er svært, og hvorfor tror jeg, det er det? kræver øvelse og dermed tid i undervisningen. I projektet stillede vi os selv to hovedspørgsmål: 1. Hvordan oplever eleverne at gå i skole, når undervisningen som faste elementer rummer tid til elevrefleksion over og feedback på deres egen og andres læring? 2. Hvordan kan lærerteams målrettet generere og bruge elevernes feedback som en vigtig inspirationskilde for design af undervisningen? Aktiviteter Fase1: Efter en grundig instruktion af både elever og lærere udnævnte vi en uge til at være refleksions-uge. I den pågældende uge fik eleverne hver dag de sidste 20 min af undervisningen til at reflektere over 3 gode og 1 dårlig ting, de havde oplevet ved undervisningen den pågældende dag 3 positive og 1 kradser. Den sidste dag fik hver elev sine sedler fra hele ugen tilbage, og gruppevis lavede de en kondensering af sedlerne, der blev til et fællespapir. Fase 2: På et udviklingsmøde umiddelbart efter refleksionsugen gennemgik hver klasses lærere i grupper de små sedler og fællessedlerne. Resultaterne blev skrevet op på tavlen klassevis, og på mødet fandt lærerne frem til både fælles og individuelle indsatspunkter, de ønskede at implementere i undervisningen. Mødet blev faciliteret af den eksterne konsulent. Fase 3: Lærernes aftalte en omgang kollegial supervision med hinanden i forhold til de valgte indsatspunkter (der er udarbejdet skema hertil) med et opfølgningsmøde om det observerede. 50

53 Fase 4: Endnu et udviklings-/opfølgningsmøde efter samme koncept som nævnt under fase 2 og igen faciliteret af den eksterne konsulent. Opfølgningen gik på kondenseringen af sedlerne, indsatsområder og den kollegiale sparring. Fase 5: Den eksterne konsulent gennemførte fokusgruppeinterviews med 4 tilfældigt udvalgte elever fra hver klasse. Til dette formål var der i samarbejde med lærerne udarbejdet en spørgeguide. Fase 6: Et dialogmøde, hvor eleverne, der havde været med i fokusgruppeinterviews, deltog i et dialogmøde sammen med lærerne. Deltagerne var delt op i grupper således, at ingen elever sad sammen med lærere, de havde til undervisning. Spørgeguiden fra fokusgruppeinterviewet blev udleveret. Den første opgave bestod i, at man individuelt skulle vælge de 3 vigtigste spørgsmål og begrunde for gruppen, hvorfor det var vigtigt. Den anden opgave bestod i, at gruppen delte sig til to par bestående af en lærer og en elev. De skiftedes til at fortælle og lytte i forhold til et uddelt dialogark (også bilag i rapporten). Resultat Projektets formål var at minimere fraværet, da fravær er det første skridt på vejen hen mod frafald. Vores tese var, at elevinddragelse i undervisningens form og rammer skaber engagement og motivation hos de unge. Den tese blev ikke bekræftet ud fra fraværstallene. Ved projektets start: 12,9 % Ved projektets afslutning: 16,7 % I den forbindelse er det dog vigtigt at vurdere rammerne for projektet. Et halvt år til at udforske, analysere, implementere og registrere ændret adfærd i undervisningssituationen er for kort tid, når der er tale om involvering af flere klasser, mange lærere og også eksterne partnere. Projektets konklusioner ville have været mere solide, hvis projektet havde løbet over et helt år. Fokus fremadrettet Det er et langt sejt træk at træne eleverne i at reflektere over egen læring, det kræver både tid og øvelse, men nytteværdien er åbenlys. De vil få meget mere ud af undervisningen, når de er bevidste om, hvad der virker for dem. Vi vil fremover også gøre mere ud af at inddrage elevernes tavse viden om undervisningen og rammerne for den, fordi det kan være med at kvalitetsudvikle undervisningen på en anden måde end den viden, man opnår ved at bruge traditionelle undervisningsevalueringer. Samtidig giver det eleverne en ny og mere aktiv rolle, da de bliver medskabere af undervisningen, og deres mening er betydningsfuld. Kollegial sparring vil også være et redskab, vi vil anvende fremadrettet i forhold til at kvalitetsudvikle undervisningen. Lærerne har tilkendegivet, at de får meget ud af både at have besøg af og være på besøg hos kolleger i undervisningen i forhold til observationspunkter, der er aftalt på forhånd Erfaringer Det er vigtigt i at give eleverne tydeligere præmisser for at kunne skelne mellem faglige og sociale aspekter i undervisningen. Jo skarpere de er på den del, jo skarpere bliver refleksionen. 51

54 Tidsaspektet er også vigtigt. Projektet krævede mere tid end beregnet. Projektets design har vist sig at være rigtigt godt. Her er nogle af forholdene, der fortjener at blive fremhævet: 1 uge med sedler over elevrefleksion er tilstrækkeligt som baggrundsmateriale. Det viste sig at indeholde mange indsatspunkter, som var relevante at arbejde videre med. Udviklingsmøderne var udbytterige. Spejling af egen praksis i elevvurderingerne fik flere af lærerne til at se nye vinkler og handle anderledes, som så blev genstand for den efterfølgende observation i praksis. Strukturen på det afsluttende dialogmøde. Både elever og lærere gav udtryk for at det havde været godt at tale med en neutral lærer/elev om undervisningssituationer generelt, og at begge parter havde fået meget større indsigt i, hvordan det så ud på den anden side, og at man ikke altid vurderede det samme som vigtigt. 52

55 #10 Struktur i hverdagen Gentofte HF Projektet ejer Gentofte HF Dahlénsstræde Gentofte Anders Wind / / ghf@ghf.dk Tildelt støtte: kroner Projektets indhold Der var tre delmål i projektet: 1. Økonomisk forståelse 2. Planlægning i hverdagen 3. Konflikthåndtering Ad. 1 Et konsulentfirma udefra, LINK, gennemførte i hver klasse et 3 timers forløb i august/september. Forløbet drejede sig om at være accepterende sammen i ikke selvvalgte grupper, om kropssprog, om måden-at-talesammen-på samt om konfliktløsning. Ad.2 Alle klasser, klassevis, fik i løbet af efteråret i ugerne 43,44,45,46 to timers undervisning i hverdagsøkonomi af skolens økonomichef, regnskabsmedarbejder og elevkoordinator. Her blev gennemgået hverdagsbudgetter på regneark, som elever selv kunne taste ind på, forbrugslån og konsekvenser af låntagning, skatteberegninger, ændringer af skattegrundlag, forskudsregistreringer, SU og SU-lån. Disse timer gav i efteråret stor aktivitet på kontoret, fordi rigtig mange elever havde yderligere spørgsmål til det, som de var blevet informeret om i timerne. Det blev nemmere for dem at turde stille spørgsmål, når de nu kendte dem på kontoret. I uge 2 og 3 er der så fulgt yderligere op på efterårets timer. Budgettet blev igen gennemgået og udfærdiget op til 12 mdr. samt hovedkort og bikort blev gennemgået. Igen afstedkom det stor aktivitet på kontoret Ad.3 Planlægning af hverdagens gøremål time for time var tænkt som et projekt gennemført over 6 uger. Den præmis ændrede vi, så planlægningen skulle foregå hele året i slutningen af hver værkstedstime, dvs. 10 minutter af en time i 25 uger. Projektledernes konklusion Efter projektets gennemførelse og elevernes svar, må vi konkludere at indholdet i Struktur i hverdagen er meget relevant for dem og dækker et uudtalt og et måske ubevidst behov. Kurset er anvendelsesorienteret og informerer eleverne om hverdagsting, som de i stort omfang er helt blanke på, især økonomien er svær for dem at få overblik over. Økonomikurset har generet mange spørgsmål på kontoret efter timerne og i det hele taget. Eleverne har mødt og fået sat ansigt på det økonomisk- /administrative personale, så de ved, hvem de kan gå til med deres spørgsmål. De har værdsat og værdsætter Lones, Lones og Pias meget kompetente, kontante, venlige og imødekommende facon 53

56 Kurset har fået en del elever til at opnå en dybere indsigt i, hvordan de kan strukturere deres hverdag anderledes. De har ændret adfærd både mht. hvordan de bruger deres penge, men også mht. hvordan de planlægger deres tid. Projektets formål var bl.a. at medvirke til at fastholde eleverne i deres uddannelsesforløb, så det ikke er økonomien, mangel på planlægning eller en konflikt i klassens, som de ikke kan håndtere, der får dem til at give op. Umiddelbart kan vi ikke for i år se, at frafaldet er blevet mindre. Det kan der være andre årsager til bl.a. at vi har udvidet klassetallet med én klasse, samt at vi kan se, at antallet af elever med diagnoser stiger. Denne gruppe af elever repræsenterer jo helt andre udfordringer end dem, som vi har taget op i projektet. De udmeldelser vi har set, har ikke været begrundet i kollapset økonomi, men i psykiske/ familiære årsager Fremadrettet: For 1hf har vi besluttet at gentage hele projektets indhold i næste skoleår og med samme frekvens. Vi vil prøve at inddrage andre ikke direkte fagrelaterede emner, som har en effekt på elevernes evne til at gennemføre et uddannelsesforløb For 2hf vil vi af flere årsager gentage konflikthånteringsdelen for at fastholde en god klasserumskultur; Det har været en lang sommerferie, og eleverne skal tilbage til hverdagen i den ikke selvvalgte gruppe Eleverne er kommet på nye valghold og har dermed fået nye samarbejdspartnere udover dem, de allerede kender Det har været en lang sommerferie, og eleverne skal tilbage til hverdagen i den ikke selvvalgte gruppe Eleverne er kommet på nye valghold og har dermed fået nye samarbejdspartnere udover dem, de allerede kender De materialer som er blevet anvendt i forbindelse med den konkrete undervisning i forsøget kan rekvireres ved henvendelse til skolen. 54

57 #11 Godt du sagde det Næstved Kommune Projektets ejer Næstved Kommune, Skoleafdelingen Pædagogisk administrativ konsulent: Ida Berg Meyer (står primært for evalueringsdelen) Telefon: / Projektleder: Udviklingsleder: Käte Bruun Stubgaard Telefon: / Tildelt støtte: kroner Projektets indhold Formålet med projektet er at mindske fraværet i de ældste klasser i folkeskolen samt sikre fremmøde og fastholdelse på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Dette skulle sikres ved aktiviteter, der kunne hjælpe til bedre og mere elevstyret dialog og flere positive formelle og uformelle fortællinger på tværs af skolerne og blandt eleverne om muligheder, krav og forventninger. Herved skulle der sikres tidlig og tydelig forventningsafstemning, så eleverne vidste, hvad der forventedes af dem. Der har været fokus på at fremme god mødedisciplin og rettidige afleveringer. Dette skulle betyde, at fejlagtige myter om ungdomsuddannelserne, såsom at man har lov til at have 20 % fravær, kunne aflives. På baggrund af de kvalitative effekter, der har vist sig i projektet, er der udarbejdet en række anbefalinger. Nedenfor findes de overordnede anbefalinger, mens en uddybning heraf findes sidst i afrapporteringen. I projektet har været nogle generelle anbefalinger angående fravær. Det har fx fremgået tydeligt af projektet, at eleverne skal have viden om og forståelse for, hvad fravær betyder i deres hverdag. Desuden fremgår det, at der er behov for, at deres lærere laver handlingsplaner med dem, hvis de har problemer med fraværet. Særligt aktiviteten makkergrupper har vist at have en positiv indflydelse på fravær, der hvor eleverne har brugt makkergrupperne aktivt i timerne. Desuden er der i projektet fremkommet nogle generelle anbefalinger i forhold til overgangen til ungdomsuddannelse. Her er det vigtigt, at folkeskoleeleverne har besøgt den ungdomsuddannelse de skal starte på og dermed oplevet de fysiske rammer. Elev-elev-kontakten er desuden vigtig og kan være en del af fx åbent hus arrangement og faglige oplæg. Sidst er det en tydelig anbefaling fra eleverne, at de skal være præsenteret for de krav, de vil møde på ungdomsuddannelsen, før de starter. Projektets resultater viser ikke på den korte bane en effekt i forhold til søgningen til og opstart på de deltagende erhvervsskoler. Organisering: Projektet er gennemført på tværs af uddannelsesinstitutioner og Næstved Kommune. De deltagende institutioner har været; Zealand Business College (HG og HHX), EUC Sjælland (tømrer og auto), SOSU Sjælland, Kildemarkskolen (2 X 9. klasser), Sjølundsskolen (1 X 9. klasse og 2 X 10. klasser), Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælland Syd og Næstved Kommune. Chef for Center for Uddannelse, Næstved Kommune, Aase Schmidt, har været projektejer. Der har været nedsat en styregruppe bestående af uddannelsesdirektører/ledelsespersoner og skoleledere fra de deltagende skoler. Styregruppeformand har været projektejer Aase Schmidt. 55

58 Projektledelsen har været delt mellem en person fra Zealand Business College og en person fra Næstved Kommune. Evalueringsdelen har ligget hos projektlederne. Udover styregruppe og projektledelsen har der været nedsat en projektgruppe, der har fungeret som udviklingsgruppe for projektet. Gruppen har været sammensat af lærere fra nogle skoler og ledere fra andre. Det er altså ikke fra alle skoler, der har siddet en person med hands on på undervisningen med i projektgruppen. I projektgruppen er aktiviteterne drøftet og udviklet. Ligesom udfordringerne er drøftet i projektgruppen. Gruppen har også brugt tid på at give sparring til hinanden om, hvordan der kunne arbejdes med de forskellige aktiviteter, når de var igangsat. Det har været en erfaring fra processen, at det er vigtigt, at have de udførende lærere/undervisere med i projekt-/udviklingsgruppen for at sikre dialogen med de deltagende lærere. Samtidig er det vigtigt, at styregruppen er repræsenteret ved ledelsespersoner, der har beslutningskompetence. Det anbefales derfor, at der er en styregruppe med ledere, en projektgruppe med kobling til praksis og projektledelse som bindeled imellem de to. Evalueringsdesign og gennemførelse Der er undervejs i projektet gennemført forskellige evalueringer af kvalitativ og kvantitativt design. Ved projektets start blev der gennemført en nulpunktsevaluering, hvor der blev udsendt to elektroniske spørgeskemaer; et til ungdomsuddannelseseleverne og et til folkeskoleeleverne. I spørgeskemaet skulle de besvare spørgsmål om deres holdninger til fravær og den kommende/netop overståede overgang til ungdomsuddannelse. Der blev lavet en analyse af besvarelserne (se bilag 1). Makkergrupper var den første aktivitet og blev gennemført på både folkeskole og ungdomsuddannelser.. I evalueringen heraf svarede alle eleverne på, hvad der var godt, hvad der var mindre godt og hvad der kunne forbedres i arbejdet med makkergrupper. Besvarelserne blev opsummeret i et dokument om arbejdet med makkergrupper. (se bilag 2) I januar/februar 2013 var tre ud af fire aktiviteter gennemført. De to projektledere gennemførte en interviewrunde med fokusgrupper af elever fra alle de deltagende klasser og hold. Eleverne blev spurgt til deres oplevelser af aktiviteterne og hvad de havde fået ud af dem. Derudover gik spørgsmålene på hvordan de kunne mindske fravær, gøre overgangen til ungdomsuddannelse god og hvordan der kunne arbejdes med at sikre fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Der blev udarbejdet en kvalitativ analyse af interviewene med mange udsagn fra eleverne. Ud fra analysen blev der for hvert tema opstillet en række anbefalinger. (se bilag 3) Til eventen Godt du kom, som blev afholdt i marts 2013 fik eleverne udleveret en A4 side med et spørgeskema, hvor de blev spurgt til deres oplevelse af eventen om de havde ændret holdninger, fået ny viden eller nye bekendtskaber mellem folkeskoler og ungdomsuddannelserne. Inden sommerferien efter gennemførelse af projektet blev der holdt et evalueringsmøde med projektgruppen, hvor erfaringer og anbefalinger blev samlet op. Efter sommerferien blev der udsendt et elektronisk spørgeskema til de elever, der havde deltaget i projektet for at kunne sammenligne svarene med nulpunktsmålingen. Desværre har svarprocenten været meget lav og disse data kan ikke bruges som validt grundlag for at sige noget om effekten. Det betyder, at de effekter, der er af projektet primært er kvalitative. 56

59 Gennemførte aktiviteter Kick off møde For at skyde projektet i gang for de deltagende skoler blev der d. 12. september 2012 afholdt et kick off møde. På mødet deltog de lærere, der skulle have klasser/hold med i projektet samt de elevrådsrepræsentanter, der skulle være med til at etablere virtuelle platforme. På mødet blev projektets formål præsenteret. Elever og lærere blev delt op i to grupper; eleverne gik i gang med at planlægge arbejdet med den virtuelle platform og lærerne lavede speeddating folkeskoleklasser og ungdomsuddannelsesklasser/hold imellem og aftalte datoer og emner for de faglige oplæg. Makkergrupper Eleverne sættes sammen to og to som makkere. Det har typisk været lærerne, der har sat eleverne sammen med deres makkere. I nogle af klasserne har makkergrupperne både skullet arbejde sammen i timerne og have social kontakt fx har de skullet kontakte hinanden, når de har været syge, er kommet for sent eller skullet tjekke op på lektier. Nogle klasser har kun gjort elementer af det. Faglige oplæg elever møder elever De ungdomsuddannelsesklasser, der er med i projektet, har været ude i de folkeskoleklasser, der ligeledes deltager i projektet og holde oplæg om noget, der er særligt for deres uddannelse. Fra nogle ungdomsuddannelser har det været nogle elever, der har været ude og holde oplæggene, mens det for andre har været hele ungdomsuddannelsesklasser, der har været ude. Facebookgrupper / virtuelle platforme Der er for to ud af de tre ungdomsuddannelsesinstitutioner, der deltager i projektet, oprettet Facebookgrupper, hvor både ungdomsuddannelseselever og folkeskoleeleverne er meldt ind i og hvor folkeskoleeleverne kunne spørge ungdomsuddannelseseleverne om råd og vejledning om ungdomsuddannelserne. Godt du kom -event Eventen blev afholdt d. 21. marts Folkeskoleeleverne havde valgt, hvilken ungdomsuddannelse de ville besøge. De der havde valgt at søge ind på en af de ungdomsuddannelser, der deltog i projektet skulle besøge dem. De der havde valgt fx efterskole eller stx havde frit valg. Eleverne blev vist rundt på uddannelsesstederne og fik stillet opgaver af ungdomsuddannelseselever. Senere på dagen blev alle elever fra projektet samlet til mad, hygge og stand up. Forankring Der er gennem evalueringen af projektet blevet fremanalyseret nogle anbefalinger for, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med aktiviteterne og ikke mindst styrke fremmøde og fastholdelse. Anbefalinger sættes i spil i en praksisnær folder med how to, der er vedhæftet afrapporteringen. Evalueringen viser, at ved projektets start var der en stor procentdel (88 %) elever, der i høj eller nogen grad forventede at kunne gennemføre skoleåret uden fravær. Samtidig var der en forholdsvis stor procentdel af eleverne, der vurderede, at op til 20 % fravær var acceptabelt. Lærerne var overraskede over 57

60 elevernes holdninger til acceptabelt fravær. Altså fremstod ambitionen om at aflive myter om at have lov til at have X % fravær på ungdomsuddannelsen som meget vigtig. Da eleverne ikke har besvaret samme spørgeskema efterfølgende, har det ikke været muligt at sammenligne og se om deres fraværsholdninger har ændret sig. Eleverne har desuden svaret, at mere vejledning, større viden om de nye fag og kende flere på den nye uddannelse er vigtigt for overgangen til ungdomsuddannelsen. Dette har der derfor været stort fokus på i projektets aktiviteter. Særligt har aktivitetsevalueringen med fokusgruppeinterviews givet et billede på, hvor der var nogle aktiviteter, der har fungeret godt. Allertydeligst kom det frem, at makkergrupper havde fungeret godt, der hvor de var blevet brugt i undervisning og eleverne havde haft et fælles tredje at samarbejde om. Det blev på næstsidste styregruppemøde aftalt, at der skulle udarbejdes en folder til brug på skolerne. Folderen er praksisnær og kommer med de gode eksempler på, hvordan der kan arbejdes med de forskellige aktiviteter. Afrapportering og folder er blevet præsenteret på et skoleledermøde for alle folkeskoler i Næstved kommune. Derudover har afrapportering af projektet været på som punkt i Næstved Uddannelsesråd, hvor der sidder chefer og direktører for hele uddannelsesområdet (fra folkeskole til videregående uddannelser) i Næstved kommune. Desuden er projektet blevet beskrevet i forbindelse med Kompetenceparat2020 og i en artikel i tidsskriftet Unge Pædagoger. Dette har kunnet hjælpe til, at projektet bliver kendt ud over kommunens grænser. Udfordringer I projektet har der også været nogle udfordringer undervejs. At grundforløbene på de tekniske uddannelser er af kortere varighed end de andre uddannelser og ikke har varet hele skoleåret, som projektet har løbet, har givet nogle udfordringer i forhold til kontinuiteten og involveringen af eleverne fra de tekniske uddannelser. Der var i projektgruppen i starten en del udskiftning i medlemmerne. Dette gjorde, at det for de medlemmer, der havde været der hele vejen, kunne føles som gentagelser, når fx formål skulle forklares. Netop formålet har også givet anledning til nogle frustrationer hos de deltagende lærere/undervisere, fordi formålet er todelt. Formålet er både at sikre fremmøde og at sikre fastholdelse på ungdomsuddannelserne. Derfor er der arbejdet med overgangen og kvalificering af folkeskoleelevernes valg, så eleverne kunne vælge den for dem rigtige ungdomsuddannelse. Denne del af formålet gav ikke for alle mening i hverdagen og den kernefaglighed, der var nu og her. Desuden er en travl hverdag med mange andre opgaver en udfordring for at få alle opgaver løst. Der har været stor velvillighed, særligt fra de lærere/undervisere der deltog i projektgruppen, for at få løst alle opgaver. I og med at nogle af medlemmerne i projektgruppen var ledelsespersoner eller ikke-deltagendefagpersoner, blev det til tider oplevet, at det kunne være en udfordring at få videregivet informationer til de deltagende lærere. 58

61 De vigtigste erfaringer Noget af det, der står klart for gennemførelsen af et sådant projekt, er, at formål skal være tydeligt for de der deltager. Dette vil gøre det nemmere at komme i gang med processen. Ligeledes er det vigtigt, at lærere/undervisere kan formidle projektets formål til deres elever. Som tidligere nævnt, er det afgørende for projektet, at udviklingen sker i tæt samspil med praksis. Derfor er det vigtigt, at det er det udførende led, der er med til at udvikle projektets aktiviteter, således at det giver mening i deres praksis. En af de ting, der kom frem på evalueringsmødet med projektgruppen var, at hvis et sådant projekt skal blive en succes, så er en skarp og vedholdende projektledelse vigtig. I en travle hverdag er det afgørende med en projektleder/leder, der løbende samler op og har overblikket. Generelle anbefalinger om fravær: Sørge for så få hultimer i elevernes skemaer som muligt Varieret undervisning Sørge for at de unge har viden om de forskellige uddannelser, så de kan tage kvalificerede valg og vælge den for dem rigtige ungdomsuddannelse Gøre klart for eleverne, hvor nemt det er at få fravær og hvad en uges fravær betyder i procent og andre konsekvenser Hjælpe eleverne med at lægge en plan inden de kommer for langt ud, fx komme op om morgenen, i seng om aftenen etc. Lærerne skal snakke med eleverne om fx fraværsproblemer og ikke bruge trusler mod eleverne om ikke at kunne bestå Læreren, der skal vælge makkergrupper Makkergrupperne skal sættes i gang fra dag 1 Der skal være et fælles tredje makkergrupperne skal arbejde sammen om noget Hvis makkergrupperne skal få et liv skal de bruges aktivt i skoletiden Det samlede lærerteam skal bakke op om makkergrupperne og bruge dem Det skal være 1. års ungdomsuddannelseselever, der holder faglige oplæg for folkeskoleeleverne, så de kan huske overgangen De faglige oplæg skal være så lange, så der både er tid til at fortælle og til de praktiske øvelser folkeskoleleverne skal både lytte og være aktive Anbefalinger generelt - overgang til ungdomsuddannelse: Eleverne skal være klar til mængden af lektier Eleverne skal gøres klar over eget ansvar, fx ved fravær Det er vigtigt at lære nogle at kende hurtigt Det er godt at kende de fysiske rammer før eleverne starter på en ungdomsuddannelse Det er godt at kende til ungdomsuddannelsen inden eleverne starter, så de ved, hvad man går ind Til åbent hus arrangementer skal eleverne fra ungdomsuddannelsen inddrages og deltage for at styrke elev-elev relationen 59

62 #12 Fravær i skolen sammen finder vi løsninger - Skole og Forældre Projektets ejer Skole og Forældre, Kvægtorvsgade 1, kld København V post@skole-foraeldre.dk tlf.: Projektleder Ingelise Andersen ia@skole-foraeldre.dk tlf.: Tildelt støtte: kroner Projektets indhold Forløb: Juni 2012 Udsendte vi nyhedsbrev til skolebestyrelserne om kampagnen. Booking af lokaler til dialogmøderne, via kommunalforvaltningerne (kontakt til skolechefen) Website for kampagnen samt tilmeldingsblanket August 2012 Løbende udsendelse til i de enkelte kommuner med invitationer til: Skolebestyrelsesformænd, med forslag til at de også inviterer aktive forældre på skolen Skolebestyrelsesmedlemmer, forældrerep. Skolelederne, med forslag til at de også inviterer lærer- og elevrepræsentanter i skolebestyrelsen samt andre relevante personer i skolen AKTmedarbejder, SSPkoordinator mv. Forvaltningen, med forslag til at de også inviterer andre relevante partnere på kommunalt plan Kommunens skolepolitikere (udvalget) Annoncering i vort blad Skolebørn af dialogmøderne. Artikel om fravær i Skolebørn: Projekt skulk tog hver femte fraværsdag Kick off møde om Fraværskampagnen for vore instruktører, med gennemgang og tilretning af materialerne til brug for dialogmøderne. September 2012 Første møde gennemføres 4. september i Odder kommune. Uddannelse af nye instruktører i kampagnematerialet. Annoncering af møderne i vort blad Skolebørn Oktober 2012 To artikler i vort blad Skolebørn: Fravær til debat: Gør det attraktivt at gå i skole samt Børn og unge skal motiveres til at uddanne sig Henvisning i skolebørn til websitet. 60

63 November 2012 Gennemførelse af kurser og afrunding af kursusrækken. Løbende: Herefter løbende udsendelse af invitationer, Registrering af deltagere. Såfremt møde flyttes/aflyses modtager deltagere og øvrige meddelelse om at de er velkomne på et af de andre møder, der måtte passe i deres planlægning. Ajourføring af deltagerlister med mailadresser til opfølgning på møderne med udsendelse af PP, Oplysningsskema som skolen kan udfylde, til brug for skolebestyrelserne drøftelse af fravær på skolen. Udsendelse af presseomtale til lokalbladene. Vi har 2 kriterier for at flytte/aflyse møder. a) Der skal min. være 10 tilmeldte Og/eller b) Mindst tre institutioner/parter skal være repræsenteret (fx 2 skoler + kommunen) Vi har endvidere løbende samarbejdet med både med skolebetyrelsesfora i kommunerne og kommuneforvaltninger om at tilpasse kursustidspunktet til planlægningen i kommunen. Det har betydet, at flere kursusdatoer er blevet ændret. December 2012 Vore erfaringer er at dialog og kommunikation med skolebestyrelser og skoler i december måned ikke er optimal. I december måned er der fokus på julen og årets afrunding. Januar 2013 Generel evaluering af kampagnens kursusrække. I starten af januar udsendte vi to survey: A) En survey til deltagerne i udvalgte kommuner, hvor kurserne blev gennemført B) En survey til skolebestyrelserne i udvalgte kommuner, hvor kurser ikke kunne gennemføres jf. ovennævnte kriterier. Der er endvidere udsendt en reminder til alle modtagere. Begge survey s er vedlagt som bilag, hvor også kommentarerne fremgår. Ad A) Antal udsendte 132 / besvaret 53. De positive tilbagemeldinger er at kurset har givet anledning til at tage temaet op i skolebestyrelsen (65,4 %). At deltagerne generelt synes kurset har været godt (77,4) og at materialerne har været brugbare (hhv. Powerpoint (72,5 %), spørgeskema (48 %) relevante links (52,9 %)) Mindre positivt har været at deltagere ikke pt. arbejder med principper for fravær (52,9 %) og at deltagelsen ikke har givet anledning til netværksdannelse blandt kommunens skolebestyrelser (86,5 %) Ad B) Antal udsendte 790 / besvaret 81 Svarene viser, at skolebestyrelserne at en del af skolebestyrelsesmedlemmerne ikke fandt det relevant (11,1 %), ikke havde tid (16 %), havde anden prioritering af arbejdet i skolebestyrelsen (27,2 %) eller af anden grund ikke deltog (45,7 %). Kommentarerne viser at der blandt mulige deltagere har været en anden 61

64 prioritering i skolebestyrelsen. En del kommentarer viser at mulige deltagere ikke har hørt om kampagnen og muligheden for at deltage i kurset. Vigtige erfaringer Tidsperiode Skole og Forældres erfaringer er, at skolens har en traditionel cyklus i forhold til aktiviteter, hvilket for skolebestyrelsernes vedkommende betyder at juni, juli(feriemåned) og august er forbeholdt status på skoleåret og opstart af skoleåret. Kampagnens gennemførelse af kurserne viser, at skolebestyrelserne bedst nås, hvis de adresseres med nye tiltag i rigtig god tid i forhold til at få dagsorden sat og drøftet initiativer, som denne kampagne. (Antallet af kursusgennemførelse sted betydeligt mod slutningen af kampagneperioden: maj 2012 november 2012) Gennemførelse Vi har gennemført lidt over 46 % af de planlagte kurser, hvilket vi finder tilfredsstillende med udgangspunkt i kampagnens tidsperiode og muligheder. Instruktørnetværk Der har været stort engagement for kampagnen i Skole og Forældres instruktørnetværk, der har gennemført kurserne. Alle planlagte kurser har været dækket ind af netværket, som har forberedt de enkelte kurser med udgangspunkt i det udarbejdede kursusmateriale samt evt. initiativer i de enkelte kommuner. Netværket har vist stor fleksibilitet i forhold til kursusplanlægningen, idet vi administrativt først har aflyst kurserne tæt på datoen for gennemførelse. Kommentar til survey Survey A) En survey til deltagerne i udvalgte kommuner, hvor kurserne blev gennemført Skole og Forældre er tilfredse med at over 75 % af deltagerne har været godt tilfredse med kursets indhold og den bevidstgørelse omkring temaet kurserne har skabt. At noget over halvdelen ser det som relevant at tage temaet op i deres skolebestyrelse er også positive. Survey B) fra skolebestyrelsesmedlemmer der ikke har deltaget i kampagnens kurser: Desværre får vi jævnligt tilbagemeldinger om, at modtagerne ikke har fået informationerne. I kampagnen har vi forsøgt at gardere os mod dette, dels ved at informere alle parter omkring skolen, dels ved at opfordret til at modtagerne informerer hinanden og andre relevante interessenter. Endvidere har vi udsendt mails til samme modtagere flere gange (reminder) og har under kampagnen også modtaget enkelte mails om at man nu, op til flere gange, har modtaget informationerne. Fremadrettet tager vi dette til efterretning, i et forsøg på at sikre at informationerne ikke går tabt, samtidig med at vi ikke forstyrrer med ensartet information til samme modtagere. Det skal nævnes, at vi i forbindelse med kampagnen har vi sendt langt over mails til målgrupperne nævnt under August Ændring af kampagnens afslutning Forår 2013 Efter aftale med Ministeriet fik vi mulighed for at ændre i projektet, således at de midler, der i forbindelse med ikke gennemførte kurser, ikke er blevet brugt overføres til udarbejdelse af et materiale til skolebestyrelsernes arbejde med fravær. Materialet er udarbejdet med sigte mod skolebestyrelsens konkrete kompetencer og det langsigtede arbejde med fravær, idet der allerede eksisterer en lang række officielle materialer som beskriver konkret indsats mod det elevfravær som kræver indsats mellem andre aktører bl.a. skoleledere og de kommunale forvaltninger. 62

65 Materialet vil blive distribueret på følgende måde gennem Skole og Forældres kanaler: Lagt som nyhed på hjemmesiden Lagt på Skolebestyrelsernes online opslagsbog del af hjemmesiden. Information om og link til materialet udsendt i Nyhedsbrev Information lagt på Facebook Udsendt direkte til alle deltagere på kurserne. Materialet vil efterfølgende også bruges aktivt i det fremadrettede arbejde i forhold til information og kursusvirksomhed over for skolebestyrelserne. 63

66 #13 Plan B, mere nærvær, mindre fravær Bagterpskolen Projektets ejer Bagterpskolen Fuglsigvej 1, 9800 Hjørring. Skolecenterleder Palle B. Kristensen. Tlf.: Tildelt støtte: kroner Projektets indhold Vi har I skoleåret 2012/2013 kørt et projekt kaldet plan B med det formål at hjælpe de elever fra 7-9 klasse som på den ene eller anden måde har haft det svært både med at møde i skolen hver dag, til tiden om morgenen og til de enkelte timer. Vi har prøvet at hjælpe de elever der har haft det svært socialt, både med hensyn til de hjemlige forhold og til deres kammerater. Vi startede skoleåret med at have jævnligt besøg af 15 forskellige elever fra 7-9 klasse. I løbet af skoleåret har vi sammen med klassens lærere, UUvejleder, ledelse, forældre m.m. hjulpet ca. 10 af dem på rette spor. Vi har således ikke "klienter " fra 7. og 8. klasse mere i plan B på nuværende tidspunkt Vi har for at evaluere projektet lavet en spørgeundersøgelse henholdsvis fra eleverne i 7-9 klasse og fra lærerne der har eleverne. Resultaterne kan ses i nedenstående skema. Spørgeundersøgelse vedr. plan B for elever i 7-9 klasse Dreng Pige Ja Ingen ændring Ja Ingen ændring Er du blevet bedre til at møde til tiden om morgenen? 46 % 36 % 76 % 24 % Er du blevet bedre til at møde til tiden i de enkelte timer? 64 % 22 % 75 % 25 % Er der blevet mere arbejdsro? 22 % 62 % 14 % 86 % Har du været i plan B? 24 % 38 % Hvis ja: Har du haft en pos. oplevelse i plan B? 91 % 9 % 65 % 35 % 64

67 Spørgeundersøgelse blandt lærere der har 7-9 klasse. Ja Uændret Nej Har plan B gjort dit daglige arbejde bedre? 100 % Har plan B haft en pos. effekt på de elever, der nogen gange kommer for 85 % sent om morgenen og til de enkelte timer? Har plan B haft en pos. effekt på de elever Der næsten altid 69 % 31 % kommer for sent om morgenen og til de enkelte timer? Har plan B haft en effekt på den arbejds indsats de pågældende elever udviser? 31 % 31 % 23 % Har klasseteamet lavet ændringer, nye tiltag i de daglige undervisningsrutiner? 8 % 62 % Har I lavet handleplaner for de marginaliserede elever? 23 % 54 % Er du tilfreds med det arbejde plan B laver? 69 % 8 % Der er 13 lærere der har besvaret. Alle har ikke svaret på alle spørgsmål. Kommentarer i øvrigt: Savner medvirken til handleplaner rent fagligt for elever der er i kontakt med plan B. Gode morgenrutiner. Det vi umiddelbart kan se ud fra elevernes besvarelser er, at de selv mener de er blevet bedre til at møde til tiden og til de enkelte timer. Denne opfattelse bliver ligeledes bekræftet i lærernes besvarelser. Man kan også se, at de fleste elever har været glade for den hjælp som de har fået i plan B. Der hvor der er behov for en yderligere indsats er omkring samarbejdet mellem klassens lærere og plan B med hensyn til at få lavet en målrettet indsats for elevens arbejde på klassen, herunder udarbejdelse af handleplaner. 65

68 #14 Mindre fravær og mere nærvær på skoler og uddannelsesinstitutioner Pluss Leadership Projektets ejer Pluss Leadership A/S Frederiksgade Århus C Projektleder: Anne Sophie Madsen asm@pluss.dk Tildelt støtte: kroner Projektets indhold I januar 2012 afholdt Pluss Leadership en innovationscamp i forbindelse med kampagnen Det er bedst, når alle er her. Deltagerne var 26 elever fra hele landet fra grundskolens ældste klasser (8., 9 og 10. klasse) samt ungdomsuddannelserne. De unge arbejdede i tre dage med ideer, der kan gøre fravær til nærvær i skoler og på ungdomsuddannelser. Undervisningsminister Christine Antorini deltog på campen og gav eleverne en række udfordringer, som hun opfordrede netværket til at arbejde videre med. Christine Antorini indbød desuden til et opfølgende møde i sommeren På denne baggrund arbejdede eleverne videre med deres ideer, faciliteret pro bono af Pluss Leadership. Processen blev i forlængelse heraf støttet af Fraværspuljen og Pluss Leadership har fungeret som formel projektholder i tæt dialog med netværkets tovholder Alexander Momtaz, som også repræsenterer Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Forløbet er desuden gennemført i dialog med alle elevorganisationerne, som også har været inddraget i arbejdet med kampagnen Det er bedst, når alle er her. Resultater Formålet med processen har været at sikre, at de unges stemme høres i debatten om bekæmpelse af fravær - både nationalt og lokalt. Projektets resultatmål har jf. bevillingsbrevet været, at elevnetværkets ideer kvalificeres, videreudvikles og spredes. Nedenfor beskrives, hvordan projektet lever op til resultatmålene. De unge i netværket oplever at være demotiverede i skolen, og ideerne fra innovationscampen tog i vid udstrækning udgangspunkt i ønsket om at skabe mere lyst til skole og læring. I processen har vi kvalificeret og videreudviklet de unges ideer via dialog med relevante interessenter (blandt andet de faglige organisationer, ledelser, lærere, vejledere og andre elever), og ideerne er blevet afprøvet i større eller mindre skala lokalt på elevernes egne skoler og uddannelsesinstitutioner. Processen var bygget op omkring tre fælles møder i netværket, et dialogmøde med Christine Antorini og en række lokale aktiviteter og dialoger på skoler og uddannelsesinstitutioner. De unge er løbende blevet støttet i deres arbejde af konsulenter fra Pluss Leadership. Processen og de konkrete ideer er beskrevet mere dybdegående i publikationen Det er bedst, når alle er her. Unges ideer til, hvordan alle får lyst til at komme i skole hver dag, som kan downloades her: 66

69 Publikationen er en beskrivelse af de unges arbejde og deres konkrete bud på, hvordan fraværsproblematikkerne kan imødegås. Publikationen beskriver desuden forløbets proces og metode. Publikationen henvender sig til ledere af grundskoler og ungdomsuddannelser, medlemmer af skolebestyrelser, lærere, elever og andre, der interesserer sig for, hvordan man kan mindske fraværet i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. Publikationen er også de unges indspark i debatten om fravær og har fungeret som et redskab i formidlingen af de unges ideer. Publikationen blev således layoutet og trykt, så de unge kunne uddele den på skoler og uddannelsesinstitutioner i forbindelse med diverse oplæg og fremlæggelser om netværkets arbejde for ledelser, skolebestyrelser og elevråd. Som en del af udviklingsprocessen er elevernes ideer blevet afprøvet i praksis i samarbejde med elevernes egne skoler og uddannelsesinstitutioner, hvilket både har bidraget til kvalificering, videreudvikling og spredning af elevernes budskaber til en bredere kreds. Processen mundede ud i tre konkrete forløb: Trivsel og nærvær Elever fra 9.klasse på Sct. Albani Skole i Odense gennemførte en trivselsdag i deres klasse i samarbejde med skolens ledelse og fik på den baggrund mulighed for at gennemføre en række trivselsdage for klasserne i indskolingen på deres skole. Eleverne brugte metoder og værktøjer fra netværkets eget arbejde som redskaber til at sikre nærvær, fokus og sammenhold i klasserne. Lærerne var umiddelbart meget begejstrede for projektet, og eleverne oplevede stor ledelsesmæssig opbakning til projektet indledningsvist. De unge oplevede dog også, at det var svært at få ledelsen og lærerne til at bakke op om yderligere initiativer i forlængelse af de første erfaringer. Det blev derfor svært for de unge at fastholde motivationen til at fortsætte projektet. Lektiefrihed En sammensat gruppe af elever fra både grundskoler og ungdomsuddannelser gennemførte et stormøde i miniformat om lektiefrihed. Deltagerne var 35 elever, forældre, lærere, ledere og forskere, repræsentanter fra organisationerne og endelig repræsentanter fra Københavns Kommune, der på dette tidspunkt netop havde iværksat et større forsøg om lektiefrihed i grundskolen. Stormødet havde fokus på debat og erfaringsudveksling omkring lektiefrihed som metode. På mødet var der stor opbakning til elevernes arbejde, og blandt interessenterne et ønske om i fællesskab at arbejde mod en større konference om lektiefrihed. Planerne blev dog sat på stand-by ifm. debat og vedtagelse af folkeskolereformen, idet interessenterne ønskede at afvente den endelige udformning og udmeldingerne omkring ikke mindst lektiecafeer. De unge er dog stadig interesserede i at arbejde videre med udbredelse af lektiefrihed og har både opbakning fra Københavns Kommune og Tønder Gymnasium/HF. AT-forløb i samarbejde med erhvervslivet En gruppe gymnasieelever gennemførte et AT-forløb (almen studieforberedelse) i samarbejde med Tønder Gymnasium og virksomheden ECCO. ECCOs hovedsæde i Tønder og Bredebro har 550 medarbejdere og er dermed en af lokalområdets store virksomheder. Helt konkret var der tale om, at 3.C på Tønder Gymnasium gennem fire workshops hos ECCO og en efterfølgende AT-uge på gymnasiet fik lov til at belyse, bearbejde 67

70 og undersøge problemstillinger, som ECCO står over for som en global virksomhed. Hypotesen bag projektet var, at elevernes engagement og deres motivation styrkes gennem en følelse af mening, ejerskab, sammenhæng og praksisrelevans. Gruppens vision er, at der på sigt etableres et samarbejde med erhvervslivet på landets gymnasier, hvorved eleverne i langt højere grad får mulighed for at se gymnasieskolens teoretiske verden realiseret i praksis: hos virksomheden, i lokalområdet, i en verden, som eleverne kan forholde sig til. Der er iværksat en særskilt evaluering af projektet som grundlag for videreudvikling af gymnasiets samarbejde med erhvervslivet. Lærerne og ledelsen på Tønder Gymnasium er meget positive, og vurderer, at det er oplagt at knytte AT til erhvervslivet. Lærerne oplever, at emnet er virksomhedsorienteret, men at fagligheden fastholdes gennem arbejdet med metoder og teorier. Tønder Gymnasium har prioriteret projektet fordi det er med til at sikre, at undervisningen bliver mere anvendelsesorienteret, og man understreger, at det er en stor styrke, at opgaven handler om rigtige udfordringer for arbejdspladser og velfærd i deres by. Som rektor Jens Gade understreger: Den kompleksitet og tværfaglighed, vi lærer dem at håndtere, bliver meget nærværende. Og det giver dem et konkret indblik i, hvad der kræves af dem, når skoletiden er forbi og så får de øjnene op for, at der er mange interessante arbejdspladser, også i Sønderjylland. Lektor Janet Furtado uddyber: Det er, og opleves meget anvendelsesorienteret, når rammerne for workshops er ECCOs lokaler, og ECCOs medarbejdere ikke alene stiller opgaven, men også giver grupperne feedback på deres opgaveforståelse og løsningsideer. ECCO har brugt ca. 30 timer på undervisningsforløbet og har været meget tilfredse med forløbet. ECCO gik ind i samarbejdet med Tønder Gymnasium som en del af en overordnet rekrutteringsstrategi, og understreger, at det var vigtigt, at projektet kombinerede teori og praksis, så det giver eleverne et troværdigt indblik i arbejdet på ECCO. Eleverne er blevet bedt om at udfylde et lille spørgeskema og der er indhentet besvarelser fra 20 ud af 26 elever. Evalueringen viser, at 90 % af de deltagende elever vurderer, at det er relevant eller meget relevant at kombinere AT-forløb med samarbejde med erhvervslivet. Jf. de nedenstående oversigter har AT-forløbet desuden givet en stor del af de unge (85 %) et indblik i beskæftigelsesmulighederne i det private erhvervsliv og lidt over halvdelen (55 %) af de unge oplever, at samarbejdet med ECCO har gjort, at de i højere grad forstår, hvordan man kan bruge gymnasiets teori i praksis. Der er en meget stor del af de unge (75-80 %), der oplever, at det giver mening, når gymnasiet laver projekter sammen med erhvervslivet, og at gymnasiet bør videreudvikle samarbejdet med erhvervslivet, herunder at man kunne udvikle andre AT-forløb i samarbejde med en virksomhed. 68

71 Vurderingen fra både elever, lærere er dog også, at der er en række forbedringspotentialer i relation til både det tidsmæssige perspektiv i forløbet (forløbet har været for langt), en bedre forberedelse af eleverne og en tættere dialog med ECCO undervejs. 69