Clement Kjersgaard. Ny iværksætter-su. Fredagsbar-crawl. Interview med. om uddannelsessystemet. venter forude. Krigen om Aalborgs bedste caféburger

Transkript

1 november 2012 Interview med Clement Kjersgaard om uddannelsessystemet Ny iværksætter-su venter forude Krigen om Aalborgs bedste caféburger Fredagsbar-crawl

2 Kolofon Agenda De studerendes blad på Aalborg Universitet 8. årgang, nr Agenda de studerendes blad på AAU Redaktør Anders Leonhard Jensen redaktor@agenda.aau.dk Layout Britt Jakobsen brittja@s-et.aau.dk Skribenter Kate Mackay Naja Årosin Morten Møllgaard Christine Hoeg Hanson Trine Kristensen Pernille Wamberg Anders Leonhard Jensen Gæsteskribenter Mark Bengtson Anders Bæksgaard Fotografer Frederik Wulff Morten Møllgaard Naja Årosin Kate Mackay Pernille Wamberg Forsidefoto Frederik Wulff Studenterpolitik Mark Bengtson, Næstformand i Studentersamfundet Erik Lander, Uddannelsespolitisk ordfører i Studentersamfundet Torben Holm, Formand i DSF Korrektur Daniel Ejsing-Duun Pernille Wamberg Annoncesalg Erhvervsgruppen, salg@s-et.aau.dk Oplag 5000 stk. Tryk Novagraf A/S Deadline for næste udgivelse 8. november Leder Engager Dig i andet end bøgerne! Tager dit studie med bøger og eksamener alt din tid? Forhåbentlig ikke. For selvom vi selvfølgelig alle går på Aalborg Universitet for at få en uddannelse, så kan din universitetstid byde på meget andet. Vores studie skal passes det er der ingen tvivl om. Men hvis man er en ganske normal gennemsnitsstuderende, så tager studiet ikke hele ens tid. Der er plads til at engagere sig i noget uden for studiet. Og er universitetet ikke et godt sted at engagere sig? Jeg møder ofte studerende, som passer deres studie glimrende. De forbereder sig, møder op til forelæsninger og får i det hele taget lavet de ting, der kræves for at være en god studerende. Det eneste problem er blot, at de ikke engagerer sig i deres studietid, når det ikke handler om bøger og eksamener. For når forelæsningen er slut, projektet er skrevet, eller opgaverne er løst, så tager de hjem. Her begår de en fejl! Studiet giver os mange ting. Men det giver os ikke en forståelse for, hvordan den praktiske virkelighed fungerer. Det er netop dét, som studenterorganisationerne, festudvalgene, studienævnene og de faglige fællesskaber kan lære os. Jeg møder ofte andre studerende, der fejlagtigt tror, at en kandidatgrad med gode karakterer kan give dem adgangsbilletten til drømmejobbet. Det er ganske vist uddannelsen, der giver dig adgang til de akademiske jobs. Men det er erfaringer med frivilligt arbejde, et relevant studiejob, et stærkt netværk og erfaringer med organisatorisk arbejde, som gør, at du udstiller dig fra tusindvis af andre studerende. Og mulighederne for at tilegne sig disse praktiske erfaringer er mange. Så husk nu, at bøgerne kun er en del af din studietid. I denne måned er der blandt andet AAUvalg, hvilket du kan læse mere om i Nyt fra Studentersamfundet. Hvis ikke du selv stiller op, så husk nu at stemme. Det er din mulighed for, at dine holdninger bliver repræsenteret her på AAU. Derudover kan du læse om, hvordan nogle psykologistuderende selv har taget initiativ til at opnå noget praktisk erfaring, mens de er under uddannelse. Sidst men ikke mindst kan du læse journalisten, Clement Kjersgaards, syn på det danske uddannelsessystem. Ordene er mange, men meget få er rosende. God fornøjelse! Anders Leonhard Jensen Ansvarshavende redaktør redaktor@agenda.aau.dk 2 Agenda

3 Indhold 20 4 Uddannelse og samfund 4 Clement Kjersgaard: Jeg har altid vidst, at uddannelsessystemet er kunstigt Det danske uddannelsessystem er generelt for overfladisk, og man har kastet vrag på traditionelle krav til saglighed, faglighed og selvdisciplin, og det betaler man prisen for. 8 Ny iværksætter-su venter forude Trods en stor iværksætterlyst holder danske studerende sig bevidst fra at starte egen virksomhed. Nu vil regeringen diskutere en ny iværksætter-su under forhandlinger til en færdiggørelsesreform, der skal sikre, at flere uddannes hurtigere. Kultur 10 Vinterbadning Vandet er iskoldt, og det føles som om hele organismen går i stå, når vandet omslutter kroppen. Men følelsen bagefter, når jeg kommer op af vandet og sætter mig ind i den varme sauna, er ubeskrivelig. 12 Månedens anmeldelse: Krigen om Aalborgs bedste caféburger del 1 Hvor finder man Aalborgs bedste caféburger? Det er et spørgsmål, mange unge aalborgensere har stillet sig i tidens løb. Agenda vil prøve at give svaret. I en to-delt anmeldelse berettes der fra madoplevelsen på seks af Aalborgs caféer. Studieliv 18 Nyt fra Studentersamfundet Studiet er vigtigt, ellers ville man formodentligt ikke være her på universitetet, men det sociale element er ligeledes vigtigt. Networking får den studerende nemmere igennem studiet. 20 Fredagsbar-crawl Selvom de billige fadølspriser i baren er herlige, bør man passe på ikke at falde i Ole-Wedel-fælden, fortæller en af de glade bargæster. Uddannelse og samfund 24 Korridoren.tv en åben dør / en adgang til indsigt Hjemmesiden giver rig mulighed for at møde de mest betydningsfulde personer inden for dansk erhvervs-, medie- og kulturliv, og med de mange dybdegående og personlige interviews åbnes døren til et interessant og inspirerende univers. 26 Coaching går begge veje Vi vil gerne lære og blive bedre og samtidig tilbyde andre hjælp. Vi behandler emnerne professionelt og samtidig med stor åbenhed omkring, at vi er studerende, som er i gang med en læringsproces Studieliv 28 Billige apps der gør studieliver nemmere Der findes tusindvis af studierelaterede apps, der blot står i kø for at forsøde dit travle studieliv. Vi har på agenda udvalgt otte af de bedste for dig, så du selv kan bruge tiden på noget mere fornuftigt! Uddannelse og samfund 30 Studenterpolitik Agenda 3

4 Uddannelse Faglighed Clement Kjersgaard: Jeg har altid Emil fra Lønneberg havde ADHD, Hvis jeg skal forsvare Thorning, så skal jeg have mere i løn, end Danmarks Radio giver mig nu, Mediernes niveau i Danmark er generelt meget lavt heldigvis trækker jeg niveauet væsentligt op. De humoristiske kommentarer kommer på samlebånd fra Clement Kjersgaard i Aalborg Universitets Auditorium T ved Basisafdelingen. Auditoriet er fyldt godt op, og der er udsolgt til foredraget med Clement Kjersgaard. Emnet er Dansk politik i fremtiden. Den velkendte DR-vært lægger ud i sin vante, kække stil, hvor både politikerne, medierne og især uddannelsessystemet får et par kritiske kommentarer med på vejen. Clement Kjersgaard fremfører flere skarpe og kontroversielle analyser igennem foredraget, som giver perspektiver til eftertanke. Han kan ofte dele befolkningen med hans journalistiske stil og interviewteknik, hvor journalisternes ABC ofte bliver gemt helt væk. Clements baggrund er også langt fra identisk med mange af hans kollegaers. I modsætning til de mange journalister, der hvert år bliver masseproduceret fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har Clement dannet mange af sine uddannelsesmæssige erfaringer i udlandet. Allerede i sin gymnasietid valgte han at søge uden for Danmark. I en alder af 17 år valgte Clement at gå på United World College i Hongkong, hvor han tog sin studentereksamen. Herefter gik turen til det traditionsrige Oxford University i England, hvor han i 1997 opnåede en bachelorgrad i Filosofi, Økonomi og Politik. Efter to uddannelser i udlandet vendte Clement hjem til Danmark, hvor han læste BA i Statskunstskab på Københavns Universitet. Clement er derfor en veluddannet herre, men trods dette er hans vurdering af uddannelsessystemet ikke just positiv. Jeg har altid vidst, at universiteterne og hele uddannelsessystemet er fup og kunstigt. Jeg var ikke selv en god studerende, og jeg ventede faktisk bare på, at jeg 4 Agenda

5 vidst, at uddannelsessystemet Tekst: Anders Leonhard Jensen, Samfundsfag, 3. semester Foto: Frederik Wulff, Produkt- og Designpsykologi, 7. semester er kunstigt Faglighed, viden og ekspertise er tre centrale begreber i den læring, som uddannelsessystemet, og i særdeleshed universiteterne, skal producere. Danske studerende skal derfor score højt på disse tre parmetre for at kunne begå sig som akademikere på fremtidens arbejdsmarked. Men er universiteternes læring og strukturer overhovedet designet til at skabe denne høje faglighed og ekspertise? Ifølge DR-journalisten, Clement Kjersgaard, er svaret; nej! kunne slippe fri, fordi jeg synes, uddannelsessystemet var begrænsende, fortæller Clement Kjersgaard i spørgerunden efter foredraget. Er uddannelsessystemet pengene værd? Besparelser, nedskæringer og afvikling. Tre begreber som vel egentlig beskriver rammen om den økonomiske politik efter finanskrisens udbrud. Uenigheden blandt de politiske partier ligger ikke i, hvorvidt der skal skæres i paletten af velfærdsydelser. Uenigheden ligger i, hvor der skal skæres, og hvor meget der skal skæres. Ét sted er der dog bred enighed om ikke at skære. Her er besparelser og nedskæringer vendt til yderligere investeringer. Jeg hentyder naturligvis til uddannelse og forskning. Disse investeringer skal være med til at sikre regeringens mål om bedre uddannelse med flere dimittender. I regeringsgrundlaget fremgår det, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 og 60 pct. en videregående uddannelse i Et prisværdigt mål, som skal sikre, at Danmark i fremtiden kan konkurrere på det globale arbejdsmarked. Men én ting er kvantitet, noget andet er kvalitet. Er en kandidatgrad fra et dansk universitet ensbetydende med en høj faglighed og international, kvalificeret viden? Den skarpe DR-journalist, Clement Kjersgaard, er langt fra overbevist. Hvad forstår du ved akademisk faglighed? Det centrale ved akademisk faglighed må være åbenhed om sine forudsætninger og bestemmende selvkritik. Synes du, at universiteterne formår at skabe den faglighed, som arbejdsmarkedet efterspørger? Helt grundlæggende synes jeg ikke, at universiteterne formår at skabe en kvalificeret faglighed hos de studerende. Men spørgsmålet er også, om arbejdsmarkedet altid efterspørger kvalificeret, akademisk faglighed. Arbejdsmarkedet efterspørger jo mange ting, som universiteterne ikke kan levere. Lydighed er én af dem. Men hvis man skal se på den mest centrale opgave for universiteterne, så er det at uddanne de studerende til at tænke selvstændigt. Det er en vigtig forudsætning, hvis man vil skabe sig en akademisk karriere. Under dit foredrag sagde du, at de mange investeringer, der foretages i videregående uddannelse, reelt set ikke er pengene værd. Hvorfor mener du det? Spørgsmålet om, hvorvidt vi får nok ud af de mange penge, vi bruger på uddannelse, er sådan set indlysende i sig selv. Selvom vores uddannelsessystem er et af verdens dyreste, så er det langt fra det bedste. Derfor er det givet, at de mange investeringer i uddannelsessystemet reelt set ikke er pengene værd. Der er to spørgsmål, vi må stille os selv i denne sag. 1: Hvor mange penge skal vi bruge på uddannelse? 2: Hvordan skal de anvendes? Og i for- Agenda 5

6 hold til det danske uddannelsessystem er det spørgsmålet, om der er brug for flere penge, eller om der er brug for en anden struktur? Jeg vil nok mene, at det er det sidste, man skal tage op til overvejelse. En unik og specialiseret viden? At være unik, at skille dig ud fra mængden, og i det hele taget at have en specialiseret viden, som andre ikke har, er guld værd i en tid, hvor de studerende er tættere proppet i forelæsningslokalerne, end danske slagtesvin er i staldene. Behovet for at kunne noget unikt og være specialist på et område er i dag dét, der giver adgangsbilletten til drømmejobbet. Det er ikke nok blot at pynte sig med en kandidatgrad på CV et man skal være fagligt dygtigere og være i besiddelse af nogle unikke kompetencer, som de hundredevis af andre med samme uddannelse ikke har. Universiteterne forsøger at give os studerende en bred viden, som skal kunne omsættes til mange forskellige funktioner på arbejdsmarkedet. Nogle uddannelser er selvfølgelig bredere end andre. Men er spørgsmålet ikke, om vi som studerende i visse tilfælde tilegner os en viden, som reelt set er intetsigende, og som ikke er designet til en bestemt funktion på arbejdsmarkedet? Det er klart, at man ikke kan inkludere alle uddannelser under denne hypotese. En medicinstuderende bliver helt specifikt uddannet til at være læge, en jurastuderende bliver uddannet til at være jurist. De har begge en faglighed, som er relateret til et bestemt job. Men hvilket job skal en studerende i sociologi med sidefag i historie egentlig varetage efter endt uddannelse? Vi tog derfor en snak med Clement Kjersgaard om grænsen mellem specialviden og bred viden. De danske universiteter forsøger igennem deres læring at udstyre de studerende med en meget bred viden og en omstillingsparathed, så vi som studerende kan omsætte vores uddannelse til mange forskellige funktioner og jobtyper på arbejdsmarkedet. Det gør samtidig, at vores viden ikke bliver så konkret. Hvad er din holdning til det? Det er helt sikkert et problem. Jeg mener, at det danske uddannelsessystem generelt er for overfladisk, og at man har kastet vrag på nogle traditionelle krav til saglighed, faglighed og selvdisciplin, og det betaler man prisen for. Det er nemlig fuldstændigt korrekt, at danske studerende i det store billede er generalister og måske er generalister et for generøst ord at bruge, fordi danske studerende ikke ved for lidt om for meget, men for lidt om for lidt. Det er samtidig ikke kun et spørgsmål om at sige, at det er bedre andre steder i verden, da man sagtens kan finde udenlandske universiteter, hvor vi i Danmark klarer os bedre. Men det er simpelthen et spørgsmål om, hvorvidt vores uddannelsessystem er godt nok? Får vi nok ud af de ressourcer og de år, der bliver brugt på det? Det mener jeg ikke, og jeg synes faktisk, at man gør de studerende en bjørnetjeneste ved at opløse den traditionelle, faglige struktur, som man bl.a. er ved at gøre på Aarhus Universitet. Mener du så, at man bør starte specialiseringen tidligere, end det er tilfældet i dag, hvor man ofte først begynder at specialisere sig på 9. eller 10. semester? Det er svært at svare på. Det er jo klart, at nogle uddannelser er mere generalitiske end andre. Nu kender jeg jo mest til samfundsfag, som i udbredt grad er et generalist-fag. Hvis du slækker ret meget på fagligheden i et fag som samfundsfag, så er der ikke meget tilbage. Så jeg ved ikke, om man skal tvinge de studerende til at specialisere sig tidligere, men man skal i hvert fald være opmærksom fagligheden i de generalistiske fag, hvis man skal sikre en reel viden, som ikke blot er overfladisk. Meget af den brede viden skabes vel igennem den tværfaglighed, som er den tiltagende tendens i universitetsuddannelserne? Ja, det vil jeg give dig ret i. I dag skal alle være tværfaglige i deres uddannelse, bare fordi det er tidssvarende. Det er især udbredt inden for samfundsvidenskab og humaniora, og jeg mener, det er et udtryk for, at man er usikre på disse fagområders faglighed. Hvis du nu skal nævne tre egenskaber, man skal have for at skabe sig en akademisk karriere på topniveau? Tålmodighed, dristighed og selvkritik. Uddannelse med et internationalt perspektiv Flere og flere studerende vælger at tage et semester eller måske hele kandidaten i udlandet. Det er især studerende på lange videregående uddannelser, som vælger at skifte et semester på et dansk universitet ud et udenlandsk universitet. Og det er særligt de engelsksprogede lande, USA, Australien og Storbritannien, som trækker i de studerende. En tendens, som Clement Kjersgaard finder yderst positiv, hvilket han udtrykker meget klart, da vi spørger til hans holdning til udenlandsophold: Jo før, desto bedre, og jo tidligere, desto bedre. Eftersom du har erfaringer med uddannelse i udlandet, kan du så udpege nogle egenskaber, man kan tilegne sig ved at studerede i udlandet frem for i Danmark? I og med Danmark er et så lille land, hvor vi faktisk ligner hinanden ret meget, så er det en stor værdi at opleve en anden kultur igennem sin uddannelse. Man oplever, at man kan fungere med andre mennesker, som ikke taler dansk, som ikke har den samme kulturelle baggrund, og som ikke har den samme referenceramme. Helt grundlæggende erfarer man to ting. 1: Andre mennesker er ikke som dig. 2: De bliver aldrig som dig. Når der kommer udlændinge til Danmark, går vi rundt med et billede af, at de måske ikke er som os nu, men det bliver de nok om 10 år. Sådan er det ikke altid. Det er ikke alle, der efterstræber at blive som danskere eller vesterlændinge, og dét er virkelig noget, man opdager, når man 6 Agenda

7 Koncerter: Klub Husfred Jazz i Dagligstuen Jazz jam MusikLyrikCafé/Åben Scene Husets Café: Vegetarbuffet Søndagsbrunch med koncert Cappuccino, caffe latte, iskaffe Frokost + alle slags kaffe to go Åbne værksteder: Glas, keramik, tekstil, fi lt, croquis Print/kopi, storformatprint, T-shirttryk, indbinding, scanning PechaKucha Nights Og meget mere... befinder sig i et internationalt uddannelsesmiljø. Den erfaring kan man ikke få ved at læse i en bog. Det er show it, don t tell it, som amerikanerne vil udtrykke det. Du holder fast i, at man gerne skal af sted til udlandet så tidligt som muligt. Hvorfor er det så vigtigt at få international erfaring så tidligt i uddannelsen? Jeg har den holdning, at jo mere international erfaring, man får igennem sit uddannelsesforløb, desto bedre, og jo tidligere, desto bedre. Det mener jeg, fordi det helt sikkert er noget andet, når man tager to år i udlandet som helt ung, end hvis man som 25-årig tager et udlandsophold på tre måneder. Når man er helt ung, som jeg selv var, da jeg tog på United World College, så har man som sådan ikke dannet alle sine værdier og normer endnu, og derfor er man mere påvirkelig og åben over for et andet miljø, hvor alle er forskellige, og man er derfor ikke en del af en majoritet, som man er på et dansk universitet.

8 Studerende IværKsætterlyst Ny i vr ks tter-su venter Trods en stor iværksætterlyst holder danske studerende sig bevidst fra at starte egen virksomhed. Nu vil regeringen diskutere en ny iværksætter-su under forhandlinger til en færdiggørelsesreform, der skal sikre, at flere uddannes hurtigere. Iværksætter med egen virksomhed? Ja tak, lyder det fra hver tredje studerende. Alligevel bliver det kun ved tanken. Danske studerende har i dén grad iværksætter-lyst, men to ud af tre mener, at uddannelsessystemet bør gøre mere for at motivere de studerende til en karriere som selvstændig. Det viser en ny undersøgelse fra a-kassen ASE, som får regeringspartierne til at flirte med tanken om at etablere en su-lignende ydelse til de studerende, der ønsker at starte egen virksomhed under uddannelsen. En iværksætter-su er et gammelt socialdemokratisk forslag, som vi gerne vil diskutere mulighederne for igen, siger Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, Kirsten Brosbøl, til Studenterpressen. Hun bakkes op af forskningsordfører i SF, Jonas Dahl, der kalder iværksætter-su for en spændende idé, man bør se nærmere på. I Radikale Venstre kalder man det et mål i sig selv at gøre det mere attraktivt for studerende at starte egen virksomhed. Alligevel vil man ikke lægge sig fast på konkrete forslag endnu. Man kan jo forestille sig mange ting. Man kan fritage studerende med egen virksomhed at blive trukket i SU, hvis de tjener mere, end de må nu. Det kan også være, at man bare skal kunne tjene mere, hvis man er iværksætter. Der er mange modeller, og vi er åbne for at diskutere eksperternes forslag, lyder det fra Radikales uddannelses- og forskningsordfører Sofie Carsten Nielsen. Iværksætter-su skal betales med gamle penge Det er regeringens plan, at en ny iværksætter-su skal forhandles på plads som en del af en bebudet reform, der skal sikre, at flere unge uddannes hurtigere. I regeringens 2020-plan skal den reform indbringe staten 2 milliarder kr. Det er vigtigt, at vi ser nærmere på, hvordan det kan finansieres. Man kan nok ikke forvente, at det kommer til at flyde med mælk og honning. Vi bliver altså nødt til at omprioritere de penge, der allerede bruges i øjeblikket. Og hvordan vi gør det, må vi diskutere, når forhandlingerne starter, lyder det fra Kirsten Brosbøl, der bakkes op af Sofie Carsten Nielsen. Vi må se på de udspil, der kommer fra ministerierne, og så må vi tage stilling til den tid. Men det er absolut et mål for os at gøre det mere attraktivt at starte egen virksomhed. Det er ingen overraskelse, at vi ikke har en stor pose penge, så vi må se på, hvilke håndtag vi kan dreje på, så det bliver nemmere og mere attraktivt for studerende at starte egen virksomhed, siger Sofie Carsten Nielsen. Konkrete forslag skal give flere studerende egen virksomhed I a-kassen ASE, der har undersøgt 2700 studerendes iværksætterlyst, advarer man mod, at langt de fleste studerende bevidst fravælger en karriere som selvstændig af økonomiske årsager og på grund af dårlige finansieringsmuligheder. Studerende skal derfor have mulighed for at hente finansiering ved at bruge det sjette SU-år det, der er blevet kaldt fjumreåret på at stifte virksomhed, skriver pressechef for ASE, Thomas Telving, i en mail til Studenterpressen. Ud af de studerende, som foretrækker at blive iværksættere og det er dem, modellen sigter mod angiver 49 procent, at iværksætter-su i meget høj grad vil øge deres tilbøjelighed til at stifte virksomhed«, lyder det fra Thomas Telving, der påpeger, at virksomheder som Apple, Google, Microsoft og Facebook alle er vokset direkte ud af studiemiljøet. Minister for Uddannelse, Forskning og Innovation, Morten Østergaard, vil ikke kommentere på, hvornår han forventer at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om emnet. Hvad siger de studerende til iværksætter-su? For retorikstuderende ved Københavns Universitet, Nathalie C Larsen, er det ikke pengene, der afgør, om hun starter egen virksomhed. Efter min mening kan en pose penge ikke motivere i sig selv. Det er mere afgørende, om der er kvalificeret rådgivning og vejledning til rådighed. Hvis jeg vidste, at det var nemt at få hjælp - fx til alt det praktiske, der er en del af det at starte virksomhed - så ville jeg være mere åben for at kaste mig ud i projektet. Når det er sagt, synes jeg, det er positivt, at flere politikere har fået øjnene op for, at iværksætteri blandt unge studerende gavner samfundet. For mig personligt, giver mit studie allermest mening, når jeg tænker det ind i virkeligheden uden for universitetets murer. Kunne du selv finde på at starte egen virksomhed, mens du studerer? Jeg har selv overvejet at starte noget op. Og jeg er også ret sikker på, at jeg fører overvejelserne ud i livet - iværksætter-su eller ej. Hvis du drømmer om din egen butik og føler, du har et projekt, der holder, så tror jeg ikke, dårlig økonomi kan holde dig tilbage. Det, jeg ser som en mangelvare, er et sted at henvende sig, med spørgsmål og tanker, svarer Nathalie. På Aarhus Universitet møder Studenterpressen Andreas Jakobsen, der for år tilbage startede sin egen virksomhed. Iværksætter-drømmen ligger forude, men der er stadig langt endnu. Jeg har min egen virksomhed, som jeg startede mellem min bachelor- og kandidatuddannelse. Det har 8 Agenda

9 Aalborg forude Tekst: Anders Bæksgaard, Politisk redaktør, Studenterpressen klart givet mig en ide om, hvad det vil sige at være virksomhedsejer. Drømmen om at eje mit eget er dog ikke så stærk, så jeg på nuværende tidspunkt har tænkt mig at satse 100 % på min virksomhed. Jeg er også glad for at være studerende og fokusere på at opbygge en viden om de fag, jeg beskæftiger mig med. Hvad synes du om muligheden for en ny iværksætter-su? - Jeg synes, at alt støtte til de studerende er påskønnet, især taget i betragtning de senere års udvikling, hvor man har følt en nedprioritering af uddannelsessystemet. Men der skal være en fin balance mellem at støtte op omkring iværksætter-ånden, men samtidig holde fokus på, at de videregående uddannelser er videnscentre, hvor man bliver introduceret for en bred vifte af faglig og teoretisk viden. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at man ikke går på kompromis med undervisningen, hvilket godt kunne være tilfældet, når der bliver givet økonomiske tiltag, der skal tilgodese en bestemt forgrening af uddannelsestræet, nemlig iværksættelse. Forslaget om en ny iværksætter-su forventes forhandlet på plads i forlængelse af en kommende færdiggørelsesreform. Leveret i samarbejde med Studenterpressen.dk - følg os på Facebook

10 Fritid Vinter badning Mangler du noget konstruktivt at bruge den mørke og kolde vintertid til? Tekst & Foto: Pernille Wamberg, kommunikation, 7. semester Jeg har altid syntes, at det er lidt hårdt, når sommeren slutter, og det bliver mørkt og koldt. Det er sjældent, at der er nok sne til at stå på ski, lege sneboldkamp eller lave andre rigtige vinteraktiviteter. Derimod går vinden gennem marv og ben, kulden bider i kinderne, og sofaen, tændte stearinlys og indendørs hygge kan virke som den bedste metode til at komme gennem den lange, mørke vinter. Men sidste år gik det op for mig, at vi i Danmark har en oplagt vinter-aktivitet, der giver os noget at bruge kulden til. Vinterbadning! Da det nye havnebad ved Jomfru Ane Parken åbnede sidste år, kom jeg kækt til at sige, at jeg ville blive vinterbader, hvis det blev muligt i det nye anlæg. Og i efteråret 2011 åbnede Vinterbadeklubben Lillebjørn en lillebror til Vikingeklubben Isbjørnen (ved Friluftsbadet). I år er derfor blevet min anden sæson som vinterbader. Vandet er iskoldt, og det føles som om hele orga- 10 Agenda Så læs med her! nismen går i stå, når vandet omslutter kroppen. Men følelsen bagefter, når jeg kommer op af vandet og sætter mig ind i den varme sauna, er ubeskrivelig. Saunaen i Lillebjørn er skøn og fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Den har Aalborgs bedste sauna-udsigt med panorama over Limfjorden, og det er muligt at følge med i trafikken på vandet og Limfjordsbroen, mens varmen spreder sig i kroppen. Når jeg forlader havnebadet efter en lille times tid med to-tre dyp i fjorden, saunature og måske en kop kaffe eller the med de andre vinterbadere, har jeg det fantastisk. Det er ren terapi, og et godt afbræk fra den travle hverdag på studiet. Endelig har jeg fundet noget konstruktivt at bruge kulden til og jeg kan hilse og sige at vandtemperaturen aldrig svigter. Jeg kan derfor varmt anbefale vinterbadning mon det kan friste dig at prøve? Du kan jo altid starte med en prøvebadning med fare for at finde din indre viking. Fakta om vinterbadning i Vinterbadeklubben Lillebjørn Et medlemskab koster 250 kr. for en sæson Der er fri badning og saunaen er tændt: Tirsdag og torsdag kl Onsdag kl (for de morgenfriske, der gerne vil kickstarte dagen) Lørdag kl Søndag kl Hvis du har lyst til at prøve kræfter med det kolde vand, kan du kontakte formand Kirsten Hein på: khhjobcenter@alborg.dk

11 D A N M A R K S P R E M I E R E Ind under jul hvor er det trist i år bli r det godt! Oplev tre forestillinger på en aften. Tre unge dramatikere giver i hver sin enakter helt nye og friske bud på vores forhold til årets største og måske også mest besværlige højtid: Julen. Spiller på Lille Scene > Ungdomspris: kr. 112,50

12 Caféburger Anmeldelse Månedens anmeldelse Krigen om Aalborgs bed Tekst & foto: Morten Møllgaard, Politik & Administration, 3. semester Hvor finder man Aalborgs bedste caféburger? Det er et spørgsmål, mange unge aalborgensere har stillet sig i tidens løb. Agenda vil prøve at give svaret. I en to-delt anmeldelse berettes der fra madoplevelsen på seks af Aalborgs caféer. Der er et stort udvalg af caféer i Aalborg, så udvælgelsen er baseret på, hvilke caféer der er mest centrale og besøgte. Caféburgeren, der anmeldes, vil altid være husets cheeseburger. Der vil være podieplacering til de tre bedste caféburgere. Anmelder Morten Møllgaard er ikke faguddannet, men en madglad 23-årig studerende, der går op i kvalitet og har været cafégænger i mange år. Der vil i vurderingen af de pågældende caféburgere hovedsagligt blive lagt vægt på smag, konsistens, udseende og indhold, men også betjening, omgivelserne og pris kan få en bemærkning med på vejen. Med sig vil han til bedømmelsen af burgerne have en second opinion ; en ny medanmelder for hvert sted der besøges. I denne november-udgave af Agenda anmeldes cafeburgerne hos Café Luna, Café Vesterå og Café Ministeriet. I december-udgaven afsløres det, hvem der vinder Krigen om Aalborgs bedste caféburger. Café Café Luna Luna Adresse: Boulevarden 38 Anmeldte burger: Luksus panini Pris: 109 kr. Medanmelder: Rasmus Vinther Vintermørket har så småt lagt sig over Aalborg, da vi sætter os i tætpakkede Café Lunas hyggelige rammer. Der skal to af husets hjemmelavede cheeseburgers på bordet, som går under navnet Luksus panini. Beskrivelsen på menukortet er enkel; hakkebøf, ost, bacon, salat, løg, tomat og agurk. Alt det obligatoriske, en caféburger med oksekød skal indeholde. Så er der serveret! Burgeren kommer på et aflangt fad og er omringet af den tilhørende salat, der ligger spredt på tallerkenen, selvom standard procedure er at putte det i burgeren fra køkkenet af. Det må være en form for service overfor dem, der bare kun kan lide bøf og bacon og derfor holder sig fra kaninføden. Jeg er dog ikke sart, så det skal også spises, og jeg kommer det derfor selv i burgeren bid for bid. Burgerbollen har karakter af et ciabattabrød, hvilket er noget, jeg ikke har oplevet før. Bollen er foroven rigtig høj, mens den forneden er meget, meget lille. Det er ikke en god idé. Udover at være for høj, er den også for hård, hvilket gør gennemskæringen af burgeren en smule besværlig, men overkommelig. Selve bollen er velsmagende. Der er sparet på de crispy kartoffelbåde, og de smager ikke ligeså godt, som de kan fås andre steder. Til kartoffelbådene kommer der en god dyppelse i form af chiliketchup og hvidløgsdressing. Selve burgerens grundelement, bøffen med den smeltede ost på, er af høj kvalitet. Her trækkes madoplevelsen virkelig op. Det er en af de bedst krydrede bøffer i en caféburger, jeg har smagt. Konsistensen er lækker; bøffen glider igennem tænderne og er saftig. Den tilhørende bacon er sprød og kommer i rigelige mængder. Sådan skal det være! På trods af at bøffen er saftig, så mangler der lidt smørelse i burgerbollen, som henimod slutningen bliver lidt tør og dermed mere kedelig at tygge sig igennem. Efter måltidet er man mæt og tilfreds. Café Lunas Luksus Panini er en uoriginal caféburger, men den lever op til de forventninger, man har til smagsoplevelsen. Bøffen var så god, at burgeren næsten sniger sig op på en podieplacering, men kun næsten. Medanmelder Rasmus Vinther Selve anretningen så fin ud. Kartoflerne var godt sprøde og helt udmærkede. Hakkebøffen havde fået lige som den skulle have, dog var selve burgerbollen lidt underlig, da den var meget, meget lille i bunden, og meget stor i toppen. Jeg sad lidt med den fornemmelse, at det blev tørt, når man kom henimod slutningen, for der sad man kun med toppen af bollen og resten af bøffen. 12 Agenda

13 ste, cafeburger Del 1 Café Café Vesterå Vesterå Adresse: Vesterå 4 Anmeldte burger: Vesteråburger /m spejlæg Pris: 108 kr. Medanmelder: Jonas Bonde Jensen På Café Vesterå er der højt til loftet og klart udsyn med store flotte vinduer. Husets burger kommer med anbefalingen om at bestille med spejlæg, så dét bliver der gjort. Selv med dette ekstra tilbehør er prisen 108 kr., som er i den lave ende sammenlignet med de andre caféer, hvilket kan komme den samlede vurdering af burgeren til gode. Burgeren serveres med stegte kartofler med aioli, og som supplement hertil en god mayodressing. Jeg er simpelthen så nysgerrig på smagen af disse kartofler af nærmest rustikt udseende, at de bliver det første jeg sætter tænderne i. Og de smager rigtig godt, meget veltilberedte. Samspillet mellem kartoflerne og burgeren erfarer jeg snarligt er sublimt. Den simple, men flot anrettede tallerken har selvfølgelig burgeren i fokus. Det er en høj og robust burger, tætpakket med bred bøf, bacon, ost og spejlæg ud over kanten. Burgerbollen er lidt luftig og kunne godt have en grovere konsistens af hensyn til oplevelsen med at spise den, men udskæringen gøres nemmere i kraft af den luftigere og blødere konsistens. Smagsmæssigt er det ikke bollen, der er i fokus. Til gengæld tiltaler kombinationen af bøf, bacon, ost og spejlæg enhver mand, og smagen heraf er virkelig god. Bøffen er lige, men kun lige, ved at være for gennemstegt. Smagen er dog i høj grad bevaret. Baconet er lækkert og fedtet på den gode måde; ikke synderligt sprødt desværre. Osten er perfekt smeltet og har en god smag til en burger. Det grønne tilbehør er friskt og smager, som det skal. Kombinationen af den bombastiske burger og de mere afdæmpede, velsmagende kartofler er rigtig god og anbefalelsesværdig. Det er klart her, Vesteråburgeren adskiller sig fra andre gode caféburgere. Pluspoint for ikke bare at servere kartoffelbåde eller pomfritter. Og ligeledes pluspoint for at tilføre burgeren en ekstra smags- og konsistensnuance med spejlægget. Da jeg er nær færdig med at spise burgeren, får jeg en uheldig smag i munden, som jeg genkender som smagen af McD s cheeseburger, hvilket ikke er en heldig sammenligning. Det er ikke noget, jeg har oplevet med andre cafeburgere. Heldigvis hænger smagen ikke ved, og burgeren kan færdigspises med et smil på læben. Det var en rigtig god burger. Medanmelder Jonas Bonde Jensen Ikke alle steder er tilbehøret værd at råbe hurra for. Her betyder kvaliteten af de obligatoriske kartofler og den cremede creme fraiche, at det samme kommer på bordet næste gang. Det er i øvrigt rart, at bollen har en smule tyngde, og at den umiddelbart ser ud og smager, som om den er hjemmebagt. Agenda 13

14 Caféministeriet Caféministeriet Adresse: Møllegade 19 Anmeldte burger: Ministerens burger Pris: 115 kr. Medanmelder: Laura Svanholm Burgeren kommer dårligt fra start ved at se knap så appetitlig ud, som det kunne ønskes. Det lader ellers ikke til at være den generelle tendens på Cafeministeriet, når jeg spejder jaloux rundt på de andre gæsters tallerkner. Ministerens burger vinder ikke på udseendet. Den virker som en lidt klodset burger i stil og sammensætning. Bollen er bleg og tilbehøret sjusket anrettet: Rødløg og syltede agurker sammenklumpet frem for fordelt. Kartoflerne er i fåtal, hvilket får tallerkenen til at se tom ud. Vinder smag og konsistens status tilbage efter førstehåndsindtrykket? Ved første bid nej. Burgeren er kold. Eller ikke decideret kold, men det ville være en overdrivelse at sige, den er lunken. Osten er ikke komplet smeltet og får derfor en lidt gummiagtig konsistens, der ikke er lækker, men heller ikke spolerer måltidet. Bollen ligner noget af det billigste, man kan få i en brugs og er kun marginalt mindre substansløs i smagen, end dens udseende lægger op til. Rent praktisk er bollen dog genial. Aldrig har jeg skåret så ubesværet igennem en caféburger, og det at kunne bide og få alt indhold fra burgeren med i hver bid er en rar fornemmelse i sammenligning med andre steder, hvor det ofte kan være en kamp at skære et stykke, der spænder over hele burgerens højde og samtidig kan fragtes ind i munden, uden at adskillige mængder indhold går tabt undervejs. Bollen her er nemlig blød af konsistens, sammenpresses let og er desuden ikke særlig høj til at begynde med. Men er det ikke også sådan, en grillburger fungerer? Hmm. Kartoflerne er o.k., men det er pinligt der kun serveres 7 stk., når de samtidig er meget små. De kommer med en urtemayonaisse som ligeledes er o.k. Bøffen er som bekendt det centrale element i en cafe burger, så her kunne muligheden for et comeback vise sig. På menukortet står der som det første i beskrivelsen af burgeren, at det er en krydret hakkebøf, men det er forkert. Bøffen har overhovedet ikke en krydret smag. Den er dog tilpas branket, hvilket tilfører lidt smag under kødtygningen, men ellers er det kun konsistensen af bøffen, der kan nikkes anerkendende til. For selv om den er en smule overstegt, så er konsistensen blevet god. Det mest positive ved burgeren er det crispy bacon, den friske salat og de syltede agurker, der giver et pift i smagen. Trods alt kan jeg godt lide at tygge mig igennem Ministerens burger, men det er uimponerende over hele linjen og bliver en bundskraber sammenlignet med de andre caféer, jeg har besøgt. Medanmelder Laura Svanholm Bollen er kedelig, fordi den ikke rigtig smager af noget, og det har også en betydning, at den er bleg i udseendet. Desuden skal en bolle i sådan en sammenhæng her være sprød frem for blød. Generelt ellers en fin burger, hvor bøffen har en god røget smag, og konsistensen er god. 14 Agenda

15 01-03/11 AALBORG METAL FESTIVAL: Devin Townsend Project, Gojira, Fear Factory, Rotten Sound, Marduk, Iniquity, Raunchy, Dyscarnate m.fl. Tor 08/11 Fre 09/11 Lør 10/11 Tor 15/11 Fre 16/11 Lør 17/11 Fre 23/11 Tor 29/11 Fre 30/11 IBRAHIM ELECTRIC 4 GUYS FROM THE FUTURE + FRISK FRUGT + CONCERTO TUTTI FRUTTI ALCOHOLIC FAITH MISSION + ARTIFICIAL BROTHERS JONATHAN JOHANSSON + JETSI KAIN RED WARSZAWA LOVE SHOP THE RUMOUR SAID FIRE BODA BODA DUO DJ STATIC FEAT: TEMU + JØDEN + J-SPLIFF + BLACC ELL GAMMEL TORV AALBORG

16

17

18 Nye ansigter i S et AAU-valg 2012 Nyt fra Studentersamf Velkommen til november Tekst: Mark Bengtson, Næstformand i Studentersamfundet Så blev det endelig november, og den seriøse periode er så småt ved at indfinde sig i studiets skær. Studentersamfundet følger ligeledes denne trend. De store fester i oktober, henholdsvis RUSfesten og Oktoberfesten løb af staben på bedste vis. Udsolgte arrangementer er altid noget, som vi er glade for, da det betyder flere glade studerende, der kan nyde den gode musik og det selskab, der var at finde til begge fester. Vejgaard Taarnblaeserlaug var sædvanligt med til at blæse ekstra liv i Oktoberfesten, som stadigvæk har ry for at være en af de vildeste og sjoveste fester på universitetet i år var ingen undtagelse. Selvom studiets alvorlige tone skrues op i løbet af slutningen af oktober og ind i november, skal man dog ej frygte, at samværet og det sjove forsvinder som dug for solen. Tværtimod afholder de forskellige lokale barer stadig masser af sjove og hyggelige arrangementer, som med garanti kan give et boost til den mørke årstid og seriøse hverdag i studiets nærvær. Studiet er vigtigt, ellers ville man formodentligt ikke være her på universitetet, men det sociale element er ligeledes vigtigt. Networking får den studerende nemmere igennem studiet. Og jeg vil gerne da også gerne opfordre læseren til at få opladt lidt energi i ny og næ ved at hygge sig sammen med ens medstuderende. Hjernen og kroppen har brug for lidt frisk luft engang imellem. Kort om Studentersamfundets studiemesse Studentersamfundets årlige studiemesse løb også af staben i september. Succesen her var også til at få øje på. Der var som vanligt et flot fremmøde, og det forlyder, at både studerende og virksomheder var tilfredse med dagens udfoldelse. Studentersamfundet som organisation kan da også glæde sig over denne succes, og det blev endda til et par indmeldelser i organisationen. AAU-valg og de studerendes mulighed for reel indflydelse November byder også på en anden seriøsitet ud over studiet. Det årlige universitetsvalg finder sted ultimo november, nemlig den november. Yderligere information om valget kan findes på Her får universitetets studerende mulighed for at vælge deres repræsentanter til de forskellige nævn og udvalg. Der er dermed mulighed for at vælge den person, som skal tale for dig i universitetets studienævn og bestyrelse. De sidste par år har man kunne konstatere en faldende tendens i deltagelse ved disse valg, hvilket har ledt til en faldende stemmeprocent. Dette er noget, Studentersamfundet i samarbejde med de decentrale fagråd ønsker at ændre på. For dem, der undrer sig over, hvad fagråd er, så er det der, hvor vi som studerende går hen til de repræsentanter, der måtte være, for at ytre vores bekymringer. Disse bekymringer kan eksempelvis være i forhold til problematikker på studiet, instituttet eller det akademiske niveau. Nye ansigter og nye ansigter på gamle poster Studentersamfundet havde i forbindelse med medlemsmødet den 06/ en mindre omrokering. Dette skete på baggrund af, at den uddannelsespolitiske ordfører valgte at træde tilbage, hvorefter en ny måtte findes og indsættes på posten. På medlemsmødet blev afløseren til den aftrådte politiske ordfører, Anders Thomsen, fundet i form af den daværende næstformand i Studentersamfundets bestyrelse, Erik Lander. Grundet denne omrokering blev Erik Lander nødt til at fratræde sin tidligere position som næstformand, hvorfor Studentersamfundets bestyrelse har opstillet en suppleant. Christian Pilgaard blev valgt som suppleant for Erik Lander, og næstformandsposten besiddes nu af undertegnede, Mark Bengtson. Endvidere blev en ny viceordfører for Uddannelsespolitisk Forum (UPF, i daglig tale) valgt, da den tidligere viceordfører valgte at trække sig fra posten for at give plads til en ny konstellation. Kristoffer Sundmark har derfor nu tiltrådt stillingen som viceordfører. DSF-konference på Aalborg Universitet (Aalborg-traktaten) Her i november har Aalborg Universitet i kraft af Studentersamfundet fået fornøjelsen at afholde DSF s konference i Konferencen kommer til at finde sted på campus den november. Hvis nogen nye som gamle studerende skulle have interesse i national studenterpolitik som enten delegeret eller som frivillig, kan man skrive til UPF-formanden på: politik@studentersamfundet.aau.dk. Konferencen kommer til at omhandle skabelsen af et overordnet holdningspapir, som skal fungere som DSF s holdning i forhold til den nationale uddannelsespolitiske linje fremadrettet. Dog skal det nævnes, at det ikke blot er politisk arbejde på denne konference. Skabelse af et socialt nationalnetværk finder sted. Derudover vil der også blive festet om aftnerne. Sidst, men ikke mindst, er der mulighed for at deltage i en af 18 Agenda

19 undet de mange sociale workshops, som finder sted på konferencen om lørdagen, hvor man kan blive klogere på det valgte område. Jeg vil gerne opfordre folk, der har interesse, til at skrive til Studentersamfundets uddannelsespolitiske ordfører og tilmelde sig denne konference. Det frivillige arbejde ved denne konference giver ikke blot muligheder for venskab på tværs af universiteterne, men også en dybere indsigt i studenterpolitik på nationalt plan.

20 Reportage Rundtur på FredagSbarerne Fredagsbar-crawl Fredag d. 5. oktober tog Agenda på Fredagsbar-crawl for at afprøve de forskellige fredagsbarer rundt omkring i Aalborg. De fleste ved nemlig ikke, at udefrakommende gæster er velkomne i mange af barerne. Så riv dig løs fra de faste rammer og tag på opdagelse på de andre studiers fredagsbarer, hvor der er masser af gode historier, konkurrencer og våde forsyninger at komme efter! Tekst & Foto: Naja Årosin Laursen & Kate Mackay, Humanistisk Informatik, 5. semester. Wunderbar fik solen til at skinne Vi er våde og kolde efter gåturen fra busstoppestedet til Fibigerstræde 15. Men akkurat, som vi træder ind i den store kantine, rammer ordene Get in line for the sunshine os. Ginger Ninja spilles for fuld blæs på 1. sal, hvor den tværfaglige Wunderbar hører til. Den gode stemning er derfor allerede at mærke, inden vi når barens døråbning, hvor et par studerende er i gang med et heftigt spil bordfodbold. Rundt omkring i de røde loungebåse spilles der både terninger, kortspil og forskellige brætspil. I dag er det Frederik, der er Wunderbars høvding. Frederik fortæller, at Wunderbar er et samlingspunkt for mange tørstige studerende i området. Det er dog mest GBE (Global Business Engineering), der holder til i baren, og derfor er faste stamgæster. Øllene er kolde og smager wunderfull, og vi får at vide, at de smager endnu bedre, når Wunderbar har fødselsdag i foråret. Her serveres der nemlig gratis kage, hvilket også betyder, at det er årets travleste dag! Musikken og det store udvalg af øl har ramt os, og det er derfor med vemodighed, at vi nu må forlade den skønne Wunderbar, der ellers er fyldt med glade og imødekommende studerende. Bierbarstemning i Basisbaren De glade sømænd spiller lystigt op i højtalerne, og vi kommer med det samme i Heidis Bierbar-humør, da vi træder ind i Basisbaren, der befinder sig på Strandvejen 19. Der er god stemning, en masse trætte, men glade studerende, et stort antal tutorer, og sidst men ikke mindst fadøl! Flere er lige kommet hjem fra RUS-tur og har endnu ikke været hjemme, da vi møder dem i baren. Et par drenge fra ingeniøruddannelsen, Maskin og Produktion, tilbyder os at købe 15 liter tutor-signeret letmælk og 4 liter salsa, der er blevet tilovers efter deres RUS-tur. Dog må vi afslå det ellers vældigt fristende tilbud og bevæger os i stedet op i baren. Her fortæller bartenderen Jakob os, at Basisbaren hvert år står for flere forskellige arrangementer, såsom: 20 Agenda

21 Ø.L. (de Øl-lympiske lege, hvor man kan konkurrere i discipliner som synkrondruk og øl-bowling), Tekkenturnering og temafester såsom suit-up-aften og afterski-bar. Derudover er der Happy Hour HVER fredag i Basisbaren mellem og igen mellem Han tilføjer desuden, med et blink i øjet, om barens priser: Jo mindre tøj folk har på, jo mindre bliver priserne. I Basisbaren er der oplagt mulighed for et spil bordfodbold eller Øl-pong. Reglerne er som følger: Regler for Øl-pong To spillere (eller to hold) stiller sig i hver sin ende af et bord. Ølkrusene placeres i trekantsformation og fyldes 2/3 op med øl. Der skiftes til at kaste en bordtennisbold mod krusene i den modsatte ende af bordet. Rammer du op i et af modstanderens krus skal vedkommende drikke indholdet af dette krus. Den første med tomme glas har tabt. >_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde. >_læs mere på

22 En god times tid senere er det på tide at opsøge den næste bar, og vi bevæger os nu ind mod midtbyen for at ramme Gammeltorv og dagens tredje fredagsbar: Havestuen. Den hyggelige Havestue Omkring klokken 16 ankommer vi til Arkitektur og Designs hovedkvarter og bliver lukket ind af et par venlige drenge, der studerer i bygningen. Efter at have besteget, hvad der føles som hundrede etager, når vi endelig tagetagen og Havestuen! Der er meget lyst i det forholdsvis lille, men hyggelige lokale, hvor taget er lavet af glas. De tre glade bartendere er i gang med at hælde dagens første og gratis portion popcorn op til de fremmødte bargæster. Vi går op i baren for at se nærmere på udvalget, og dagens høvding fortæller os, at en herre ved navn Poul, fra Utzoncentret, er ved at designe en helt ny bar til Havestuen, så den i nærmeste fremtid kommer til at se endnu mere awesome ud! Selvom de billige fadølspriser i baren er herlige, bør man passe på ikke at falde i Ole-Wedel-fælden, fortæller en af de glade bargæster. Efter for mange fadøl i Havestuen, kan man nemlig komme til at lyde som den kære Ole Wedel, der er kendt fra programmet: 48 timer Købt fri til kærlighed. Havestuen er en hyggelig, lille og BILLIG fredagsbar, men måske er den ikke det mest oplagte valg, hvis man kommer udefra og ikke selv studerer Arkitektur og design. Helga der læser Arkitektur og design på 5. semester fortæller nemlig at Havestuen er meget eksklusiv!. Men tag et kig forbi Havestuen, hvis du skulle være så heldig at kende én, der læser i bygningen, og gerne vil opleve den hyggelige stemning! Sunny Beach kommer til Friis Klokken nærmer sig 17.00, før vi når til dagens fjerde, nyeste og sidste fredagsbar Kablah, der er placeret på studiet Humanistisk Informatik i Friis. Du undrer dig nok over navnet det gør vi også! Kablah er et ord, man udbryder, når der er pinlig tavshed eller intet andet at sige. Dog er det et ord, der ikke er nødvendigt at udbryde i denne fredagsbar, hvor der i dag er fyldt med glade og snaksalige studerende. I dag afholdes der Sunny Beach-tema, og allerede før vi når baren, kan vi høre, at den festlige Gagnam Style bliver spillet for fulde gardiner. Baren er pyntet op i bedste Sunny-stil med guirlander, og baren tilbyder i dagens anledning fiske-shots og kander med diverse farvestrålende indhold. Ligesom som hos Havestuen tilbydes der gratis snacks her i form af chips! Lige hvad vi havde brug for. Vi sætter os et vilkårligt sted, og bliver kort tid efter inddraget i det kortspil, de øvrige studerende omkring bordet spiller. Flere af de fremmødte har i dagens anledning medbragt Hawaii-kæder og solbriller for at komme i den rette stemning. Jens, der står bag baren og i dag er høvding, fortæller, at det primært er 1.- og 3. semester-studerende fra Humanistisk Informatik, der benytter baren. Han tilføjer dog, at folk fra andre studier er meget velkomne i baren, der ligger på 2. etage, og derfor har udsigt ud over Hovedbiblioteket, Nordkraft, fjorden og det nye Musikkens hus. Da klokken nærmer sig 19, begynder det at tynde ud i gæsterne, og vi indser, at det desværre er på tide at vende næsen hjemad. Dagen har været fyldt med overraskelser, fed musik, glade og imødekommende mennesker, gode historier og sidst men ikke mindst kolde og billige fadøl! Hvis du har fået blod på tanden efter at opleve de forskellige fredagsbarer så tag med på Studentersamfundets event Tour de fredagsbar fredag den 16. november, og oplev hvordan de fester på de andre studier! Find mere info på Studentersamfundets Facebook-side. Vi glæder os gør du? 22 Agenda

23 ELSKER DU OGSÅ AT GÅ TIL KONCERT..? L.O.C. Fredag 23. november D-A-D Onsdag 16. januar Tina Dickow Lørdag 2. februar HUSK! På dagen - studiepris kr. 120 Læs mere på akkc.dk Kim Larsen & Kjukken Fredag 22. februar Lukas Graham Lørdag 16. marts Europa Plads 4, 9000 Aalborg BILLET: Man.-fre. kl Tlf akkc.dk

24 Inspiration Korridoren.tv Korridoren.tv en åben dør / en adgang til indsigt Når du klikker dig ind på korridoren.tv, mødes du af logoet hjemmesidens navn skrevet i hvidt. O et i korridoren er erstattet med en åben dør, hvorfra et skinnende lys trænger ud på skærmsiden. Efter nærmere udforskning af korridoren.tv står det klart, hvad dette logo egentlig handler om. Og hvor passende det faktisk er. Hjemmesiden giver rig mulighed for at møde de mest betydningsfulde personer inden for dansk erhvervs-, medie- og kulturliv, og med de mange dybdegående og personlige interviews åbnes døren til et interessant og inspirerende univers. Tekst: Christine Hoeg Hanson, Humanistisk Informatik, 3. semester Bag facaden Konceptet er simpelt. Korridoren.tv omtaler sig selv som: den eksklusive klub på nettet, hvor brugeren kan se portrætter af interessante personer. Hvem er bag facaden, og hvad har de på hjerte, når de virkelig får tid til at tale? Profilerne er personer, som på den ene eller anden måde besidder en form for magt. Et miks mellem topchefer, iværksættere, ledere, skuespillere, forfattere, meningsdannere, præster og lignende besvarer spørgsmål og kommer med guldkorn. Hvert portræt er inddelt i en række individuelle temaer, f.eks. barndommen, karriere, personlige værdier, succes, magtfaktor, ledelse, drømme og familie. Kristian Jørgensen, tilrettelægger og producer på korridoren.tv, udtaler: Målet er at lave en overordnet ramme med en række relevante temaer, og så gøre det muligt for brugeren at søge på kryds og tværs, så man enten kan lytte til hele interviewet med én person, eller se alle de personer, der snakker om de emner, man er interesseret i. Opbygningen er på den måde ligetil. Man kan enten nemt klikke sig rundt mellem de emner, som har interesse, eller fordybe sig i portrættet af en specifik profil. En fluks idé Hjemmesiden produceres af Oscar Film, og det var altså producere derfra, som udviklede konceptet. Kristian Jørgensen fortæller, hvorfor de oprettede siden: Vi oprettede siden, fordi vi syntes, at der manglede dybde i dansk tv. Der manglede en modpol til de meget overfladiske og ligegyldige talkshows, og i stedet for at klage over det, igangsatte vi produktionen af længerevarende portrætter, fortæller Kristian Jørgensen. Han fortæller endvidere, at selve ideen kom til under en produktion, hvor Oscar Film skulle lave en række interviews. I pauserne tænkte vi over, hvorfor man ikke har en tvkanal, der viser interviews i fuld længde? Vi snakkede om, hvem vi gerne selv ville lytte til og se på i mere end fem minutter, og så var idéen skabt. Og da ingen tv-kanal tør bringe interviews på over en time, tænkte vi, at vi så laver vores egen web-tv-kanal, siger Kristian Jørgensen. Få dage efter foretog de det første opkald, og derfra tog ideen fart. Historien i fokus Alle interviews er ens opstillet i sort/hvid med sort baggrund og har en varighed på 1-2 timer. Det enkle og elegante udtryk gør, at selve historien er i fokus. Intervieweren virker usynlig. Man sidder nærmest i hans sted, og på den måde bliver det et personligt førstehåndsportræt. Det enkelte interview bærer også præg af, at profilen får tid og plads til at udtrykke sig, og emnerne er så åbne, at profilen har mulighed for at rette sig ind på det, han eller hun har på hjerte. Som det meget passende 24 Agenda