Dobbelt så mange startups fra DTU

Transkript

1 NO. 3 Marts 2014 n n redaktion@dtuavisen.dk n (+45) n AA Lad os se vedvarende energi i en mere kompleks systemmæssig sammenhæng Kirsten Halsnæs, professor, DTU Management Engineering 7 Innovation s.8 Foto kaare smith Dobbelt så mange startups fra DTU Innovation Efter at have opfundet en teknologi, der kan visualisere infrarødt lys, stiftede de virksomheden Irsee. Dermed medvirkede de til, at antallet af DTU-startups blev fordoblet i Uddannelse s.10 DTU-studerende foretrækker papir Analyse En undersøgelse blandt universitetsstuderende viser, at de studerende på DTU er dem, der bedst kan lide at læse faglitteratur i gammeldags papirbøger. Uddannelse s. 11 Foto Mikal Schlosser 88% n Foretrækker at læse faglitteratur i bogform Supermikroskoper på Nanoteket Udstyr Nanoteket på DTU Fysik har fået nye elektronmikroskoper for over 6 mio. kr. De skal bruges af studerende og besøgende gymnasieelever. SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH

2 2 DET SKER / COMING UP nr AA Det er et helt forkert signal at sende til innovationslystne unge mennesker. Anders Bjarklev, rektor, DTU DTU-rektor@adm.dtu.dk Bjarklev skriver / President s letter Ønsker til den nye minister INNOVATION Fjern hindringerne for innovation og giv de bedste et klap på skulderen. Ved den seneste regeringsrokade skiftede universiteternes ministerium navn fra Ministeriet for Forskning, Inno vation og Videregående Uddannelser til det mere mundrette Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det tager vi som et tegn på, at regeringen ønsker et forstærket fokus på universiteternes absolutte kerneaktiviteter. At ordet innovation samtidigt gled ud, tager vi ikke så tungt, for vi er sikre på, at regeringen fortsat ønsker fuld damp under kedlerne på dette felt. Den nye uddannelses- og forskningsminister, Sofie Carsten Nielsen (R), har tidligere deltaget i dommerpanelet i innovations-konkurrencen Grøn Dyst her på DTU, og vi håber, hun snart vil besøge os igen. For vi har både et ønske og en idé til den nye minister. På DTU har vi en klar fornemmelse af, at stemningen omkring innovation og entreprenørskab bliver stadigt mere positiv. Vi mærker det ikke mindst blandt vore studerende, der i stort tal kaster sig ud i at skabe virksomheder på baggrund af deres ideer. Som det fremgår af denne avis, etablerede DTU s medarbejdere og studerende dobbelt så mange startup-virksomheder i 2013 som i Da jeg for nyligt var til rusdage for nye diplomingeniørstuderende svarede halvdelen ja på spørgsmålet, om de kunne tænke sig at starte en virksomhed. Det har jeg aldrig oplevet før. Eller tag tech-startuppen Airtame, der har indsamlet 1,3 mio. dollar via crowdfunding. Disse eksempler er udtryk for, at innovation bliver en hjertesag for stadigt flere. Derfor er vores ønske til ministeren, at hun vil fjerne de værste tidsler i den studiefremdriftsreform, der med sine rigide krav til universiteterne straffer studerende, der vil gennemføre f.eks. innovationsprojekter eller studieophold i udlandet. Det er et helt forkert signal at sende til innovationslystne unge mennesker. Dermed er vi nået frem til vores idé. Den handler også om signaler, men af en mere positiv slags: Opret en pris for studerende, der har ydet en fremragende indsats indenfor innovation. Sofie Carsten Nielsens ministerium står i forvejen bag Elite Forsk-initiativet, der er med til at skabe opmærksomhed om de allerdygtigste forskeres resultater. Lad os på samme måde belønne de mest innovative talenter blandt de studerende. Det ville være et signal om, at vi tager deres indsats alvorligt. Dag for dag Månedens begivenheder Copenhagen by night 3 Copenhagen by night er en fotoudstilling, som kan ses på DTU mar Bibliotek marts. Johan Biilmanns fotos er en form for modernistisk dokumentation af Københavns nat, hvor lys og vand spiller en stor rolle. Som beskuer fornemmer man næsten stilheden i fotografiet og mærker at natten har sit eget liv. Kom selv og oplev udstillingen med flere af dine sanser. Klog på metamaterialer 3 Der er ansøgningsfrist 3. marts til mar DTU Fotoniks metamaterialekonference. På konferencen samles ingeniører, fysikere og materialeforskere, der arbejder på kunstige elektromagnetiske materialer og deres anvendelser. Tilmelding via Karrieredage 11 mar DTU s Karrierecenter har på Karrieredagene i biblioteket samlet kurser, workshops og oplæg om jobsøgning, virksomhedssamarbejde og praktik for studerende. Få feedback på CV og ansøgning, bliv opdateret på rekruttering via LinkedIn, hør om den optimale jobsamtale og meget mere. Mød gæster fra blandt andre Niras, Grontmij, Akademikerne, IDA, Lyngby Jobcenter mv. Finde mere information på Portalen. Kandidatguide 13 mar Snart bachelor eller bare begyndt at planlægge din kandidatuddannelse? Så kom til informationsdag og hør mere om DTU's kandidatuddannelser. Mød studeledere, studerende og studievejledere, der kan guide og hjælpe med alle spørgsmål og muligheder. Arrangementet finder sted kl i Mødecentret bygning 101, DTU Lyngby. Rejselysten? 19 mar For studerende med lyst og mod på at opleve fremmede lande, kulturer og mennesker er et semester i udlandet en oplagt mulighed. Onsdag 19. marts kl er der igen Study Abroad-arrangement i Glassalen ved studenterkantinen i Lyngby. Tilmelding er ikke nødvendig.arrangementet gentages på DTU Ballerup Campus onsdag 26. marts kl i Seminarrummet. Få styr på pensionen 26 På et møde 26. marts kan medarbejdere få et et bredere perspektiv mar på deres pensionsordning. Kurset er gratis, men kræver tilmelding via Portalen. Søg på pension kurser. Se flere arrangementer i kalenderen på dtu.dk Nye ingeniører kan starte her rekruttering DTU slår igen dørene op for landets kommende ingeniører. Af Marie Dinesen Den 6. marts holder DTU igen Åbent Hus, hvor alle bachelor- og diplomingeniørstudieretninger præsenteres for potentielle studerende. Åbent Hus har de seneste år haft et støt stigende besøgstal. Derfor er der denne gang sørget for ekstra plads, som standene kan boltre sig på, og der er sat endnu flere aktiviteter på programmet. Når gæsterne skal have ladet batterierne op, kan de slå vejen forbi den nye cafe. Her kan de ud over mad og drikke få en forsmag på mulighederne som ingeniørstuderende. Caféen vil nemlig være indrettet med Kubio som siddepladser og DropBuckets som skraldespande begge dele opfundet af DTU-studerende. Om arrangementet Dato: 6. marts kl Hvor: I og omkring Sportshallen, bygning 101 B, DTU Lyngby Campus. Adgang: Alle er velkomne, ingen tilmelding. Har du et grønt drive? Økobil Infomøde om de uofficielle mesterskaber i grøn bilkørsel. Af Carolina Jakobsen I 10 år i træk har et hold studerende fra DTU deltaget under navnet DTU Roadrunners sammen med ca andre studerende og 200 hold fra hele Europa. Sidste år vandt DTU-holdet konkurrencen Shell Eco-marathon Europe med bio-ethanol-hybridbilen Dynamo. Dynamo kørte på ethanol, og tilbagelagde hvad der svarede til 612,3 km/t på en liter almindelig benzin. Det indbragte DTU-holdet en verdens rekord. Shell Eco-marathon Europe 2014 holdes i Rotterdam den maj. Vil du være med? Kom til infomøde om DTU Roadrunners, mød vinderne og hør, hvordan du bliver en del af holdet. Om arangementet: Dato: 5. marts kl. 17 Hvor: Lyngby Campus, Energivej, Port 8 Tilmelding: Senest 3. marts til Lene Kjær Heering på lekh@mek.dtu.dk A wish and an idea for the new minister INNOVATION During the most recent reshuffle of the Danish government, the name of the ministry responsible for universities was altered from the Ministry of Science, Innovation and Higher Education, to the more straightforward Ministry of Higher Education and Science. We see this as a sign that the government wishes to increase focus on the universities key core activities. We are not overly worried that the word innovation has disappeared from view, because we are sure that the government still wants full speed ahead for this particular area. Day by day Copenhagen by night More about metamaterials Career day Candidate guide Feeling the urge to travel? Sort out your pension New engineers, begin here Recruitment On 6 March, DTU once again hosts an open house event about all BSc and BEng study programmes. How green is your ride? Eco-car Information meeting about Shell Eco-Marathon the unofficial champion ships in green driving.

3 Gør Roskilde til en bedre festival nr DET SKER / COMING UP 3 Festivalkursus Hvert år indtager omkring 100 DTU studerende Roskilde Festival. Fordelt på omkring 20 projekter løser de tekniske problemstillinger for festivalen. Af Tore Vind Jensen Roskilde Festival og DTU samarbejder i 2014 for fjerde år i træk om at tilbyde DTU s studerende kurser, der kan hjælpe festivalen til at blive endnu bedre og endnu mere bæredygtig. I år er fokus for samarbejdet bl.a. håndtering af madaffald samt lyd og akustik. Ud over de kurser, som Roskilde Festival selv foreslår, kan DTU s studerende byde ind med egne projekter. Studerende, der deltager i Roskilde-projekter, optjener ECTS-point og får desuden en adgangsbillet til festivalen. Få mere at vide på et informationsmøde i Glassalen i bygning 101, Lyngby Campus den 11. marts kl Flere oplysninger om samarbejdet med festivalen kan fås ved at læse på dk eller kontakte projektkoordinatorerne Anne Sloth Bidstrup og Alexander Marlow på info@roskilde.dtu.dk. DTU s 3D-printere satte dagsordenen på Roskilde Festival DTU s 3D printers set the agenda at the 2013 Roskilde Festival. Foto Tuala Hjarnøe To Projekter fra 2013 DropBucket Store festivaler kaster store mængder affald af sig, og det gav en gruppe DTUstuderende idéen til DropBucket, en simpel udfoldelig engangs-skraldespand i pap, der blev testet på Roskilde Festival D print Et storskalaforsøg i DTU's Front Lab på Roskilde Festival 2013 undersøgte potentialet i 3D-print på festivaler. Med 3D-print åbner der sig helt nye muligheder for at fremstille enkeltdele hurtigt og billigt. Månedens billede / Snapshot På sporet af elektronerne / Tracking electrons Katodestrålerør til bestemmelse af forholdet mellem elektronens ladning og dens masse. Fotograferet i Nanoteket af Mikal Schlosser. Cathode ray tube for determining electron charge-to-mass ratio. Photographed in Nanotek by Mikal Schlosser. Ørstedforelæsning om medicin Antibiotika Israelsk nobelprismodtager forelæser om nye generationer af lægemidler. Af Katrine Krogh-Jeppesen Har du taget næste måneds billede? Send det til redaktion@dtuavisen.dk. Husk info om tid og sted. Did you take next month s snapshot? Send it to redaktion@dtuavisen.dk. Remember details about time and place. SCAN THE QR CODE TO READ IN ENGLISH Illustration Bob Katzenelson 3. april kommer professor Ada E. Yonath fra det israelske Weizmann Institute (WIS) til DTU for at give en Ørsted Lecture om sit arbejde. Hendes forelæsning har titlen Fra strukturer til forbedrede lægemidler. Ada E. Yonath modtog i 2009 nobelprisen i kemi sammen med to andre for sit arbejde med ribosomer. Ada E. Yonaths arbejde med at kortlægge de tre-dimensionale strukturer af ribosomer fra sygdomsfremkaldende og harmløse bakterier i kompleks med ribosomale antibiotika har bidraget til forståelsen af artsspecifikke mekanismer bag antibiotikaresistens i den enkelte mikroorganisme. Det har banet vejen for forbedringer af eksisterende antibiotika såvel som for design af nye avancerede antimikrobielle lægemidler med nedsatte muligheder for at give resistensudvikling. Siden 1998 har DTU to gange om året inviteret fremtrædende udenlandske forskere til at forelæse om deres arbejde, forskningsresultater og perspektiverne i deres forskningsområde ved de såkaldte Ørsted Lectures. Om arrangementet Dato: 3. april kl Hvor: Auditorium 81, bygning 116 Adgang: Tilmelding via kalenderen på ww.dtu.dk Make Roskilde a better festival The Ørsted lecture on medicine Scan to read FULL articles dtu.dk/1403 Festival course 2014 will be the fourth consecutive year Roskilde Festival and DTU partner on providing DTU s students courses aimed at improving the festival and making it more sustainable. This year the focus is on food waste, noise and acoustic management. In addition to the courses proposed by Roskilde Festival itself, DTU s students can put forward their own project ideas. Students participating in Roskilde projects earn ECTS points and receive free admission tickets to the festival. An info meeting will be held in the Glass Hall in building 101, Lyngby Campus, on 11 March from 12 to 1 pm. Find more information on Antimicrobial agents Professor Ada E. Yonath from the Weizmann Institute (WIS) in Israel will be visiting DTU on 3 April to hold an Ørsted Lecture about her work. Her lecture is entitled From structures to improved pharmaceuticals. Ada E. Yonath was awarded the 2009 Nobel Prize in Chemistry together with two other scientists. Ada E. Yonath s work to map the threedimensional structure of ribosomes from pathogenic and harmless bacteria in complexes with ribosomal antimicrobial agents has contributed to understanding the species-specific mechanisms behind resistance to antimicrobial agents in individual microorganisms.

4 4 FORSKNING / RESEARCH nr Kort nyt Forskere og resultater Genetik kortlægger historien Hvem var Amerikas oprindelige befolkning? Det har danske forskere nu et afgørende bud på. Det er lykkedes at kortlægge hele genomet fra en dreng, som tilhørte den såkaldte Clovis-kultur, en slægt af mammutjægere, der levede for omkring år siden i Nordamerika, skriver Nature i februarnummeret. Simon Rasmussen fra Center for Biologisk sekvensanalyse ved DTU Systembiologi har stået for databehandlingen af genomet. Læs mere på dtu.dk: kortlink.dk/dtew Rævens dværgbændelorm fundet DTU Veterinærinstituttets overvågning af rævens dværgbændelorm Echinococcus multilocularis har for første gang ført til fund af parasitten i en ræv så langt nordpå i Jylland som Grindsted. Bændelormen kan smitte til hunde og mennesker, hvor den etablerer sig i leveren og medfører kræftlignende forandringer. Fundet har medført, at Fødevarestyrelsen har ændret retningslinjer for ormebehandling af hunde i hele Danmark. Læs mere på dtu.dk: kortlink.dk/ dtez Ny viden om nanoelektronik Ph.d.-studerende og udviklingsingeniør Dennis Valbjørn Christensen, DTU Energikonvertering, har modtaget Det Frie Forskningsråds EliteForsk-rejsestipendiat på kr. Dennis fik legatet på grund af sin forskning i nanoelektronik og oxidelektronik, som kan føre til ny viden inden for nanoelektronik, kvantemekanik og superledning. Læs mere på kortlink.dk/dtf2. Spot på kronjuvelerne Hvordan belyser, bevarer og beskytter man værdifulde kunstværker? Det er temaet for den årlige LED-konference, som DTU Fotonik holder 19. marts. Anerkendte eksperter inden for LEDbelysning og konservering holder oplæg, og programmet omfatter en guidet tur til museer i København, herunder Rosenborg Slot, hvor DTU Fotonik har installeret LED til at belyse kronjuvelerne i skatkammeret. Se program på se Video om LED-lys kortlink.dk/dtec Aggressive bakterier kan fældes med dna-analyse Genom En sejlivet stamme af bakterier tilpasser deres dna til livet i lungerne hos patienter med cystisk fibrose. Nu er deres genomer blevet kortlagt, og det kan allerede om få år give bedre behandlinger. Af Katrine Krogh-Jeppesen Sygdomsfremkaldende bakterier har tilpasset sig genetisk til livet i lungerne hos patienter med cystisk fibrose, så de bedre kan leve af hæmoglobinet fra røde blodlegemer. Det har Rasmus Lykke Marvig opdaget ved at kortlægge bakteriegenomer fra en periode på 38 år. En række overraskende resultater kan hjælpe lægerne, når fremtidens behandlingsmetoder skal udvikles. Uden behandling vil de fleste patienter med cystisk fibrose dø inden for de første leveår, og selvom patienterne i dag kan leve 45 år eller mere med sygdommen på grund af fremskridt inden for både diagnostik og behandling med bl.a. antibiotika, lider de stadig under alvorlige følgesygdomme. Cystisk fibrose er arvelig og kendetegnet ved, at kirtelfunktionerne i flere organer forstyrres; heriblandt lungerne. Sygdommen betyder bl.a., at der i luftvejene udskilles et unormalt sejt slim, og dermed Cystisk fibrose Hvert år fødes børn med cystisk fibrose i Danmark, og i dag (2012) lever omkring 470 patienter med sygdommen. Cystisk fibrose er den hyppigste arvelige, ikke-dominante sygdom i Vesteuropa, og ikke færre end danskere, eller 3 procent af befolkningen, bærer arveanlægget. På verdensplan har ca cystisk fibrose. Kilde: Netdoktor.dk og sundhed.dk AA Det har vist sig, at bakterierne har tilpasset sig livet i patienternes lunger ved at ændre deres arvemasse, så de bedre kan leve af hæmoglobinet fra vores røde blodlegemer. Rasmus Lykke Marvig, postdoc får patienterne typisk kroniske bakterielle infektioner i luftvejene. Antibiotikaresistente bakterier er et udbredt problem i behandlingen. De bakterier, hvis genomer Rasmus Lykke Marvig har kortlagt som led i sin ph.d. på DTU Systembiologi, stammer fra Rigshospitalet og er indsamlet over 38 år. Bakteriearten hedder Pseudomonas aeruginosa, og prøverne stammer fra i alt 41 patienter. Det unikke ved bakterieprøverne er, at en stor del af dem stammer fra den samme sejlivede bakteriestamme, som har formået at smitte fra patient til patient op gennem de seneste 38 år. Dermed giver kortlægningen af genomerne et evolutionært billede, der med bakteriernes korte livscyklus svarer til, at man havde kortlagt det humane genoms evolution fra den gang, mennesket skilte sig ud fra de store menneskeaber til i dag. Et af de overraskende resultater af min kortlægning er bl.a., at det har vist sig, at bakterierne har tilpasset sig livet i patienternes lunger ved at ændre deres arvemasse, så de bedre kan leve af hæmoglobinet fra vores røde blodlegemer. Faktisk til en grad hvor de er blevet helt afhængige af det. Derudover har de også tilpasset sig brugen af antibiotika ved at udvikle det, vi kalder antibiotikaresistens. Og resistente bakterier er et enormt problem, når der skal behandles, forklarer postdoc Rasmus Lykke Marvig, der i januar 2014 forsvarede sin ph.d. på DTU Systembiologi. Den viden, der er kommet ud af projektet, er uundværlig, når lægerne skal udvikle fremtidens behandlingsmetoder, og en målrettet indsats mod at udsulte de Om projektet Ph.d.-projektet er lavet i samarbejde med Rigshospitalet, hvor overlæge, dr.med. Helle Krogh Johansen og professor Niels Høiby har indsamlet materialet. hæmoglobin-glade bakterier er en åbenlys mulighed. Når det overhovedet er muligt at lave en fuld kortlægning af arvematerialet fra godt 500 bakteriegenomer, skyldes det, at teknologien har undergået en rivende udvikling de seneste år: Det kostede 3 milliarder dollars og tog hen mod 10 år at kortlægge det første humane genom, som blev publiceret i år I 2014 forventes det, at det samme kan gøres for 1000 dollar og klares på en uges tid. Det er ret vildt, og det har åbnet op for en masse muligheder, uddyber Rasmus Lykke Marvig. Resultaterne fra ph.d.-projektet arbejder Rasmus videre med i sin postdoc, hvor han er ansat af Rigshospitalet, men samarbejder med sin gamle forskningsgruppe i laboratorierne på DTU Biosustain. Og arbejdet har store perspektiver. Det kan f.eks. resultere i en mere målrettet antibiotikabehandling i stedet for den voldsommere bredspektrede behandling, som bruges i dag. Dette kan bl.a. gøres ved at udvikle tests for specifikke genetiske markører i de sygdomsfremkaldende bakterier. Det er ikke utænkeligt, at vi allerede inden for to år vil kunne tage nogle af disse teknikker i brug, siger Rasmus Lykke Marvig. Rasmus Lykke Marvig, postdoc, rn@bio.dtu.dk Søren Molin, professor og vejleder, DTU Systembiologi, sm@bio.dtu.dk Foto Shutterstock News in brief Genetics maps history Fox dwarf tapeworm found New knowledge about nanoelectronics Spotlight on crown jewels DNA analysis can derail aggressive bacteria Genome In order to draw more benefit from the haemoglobin from red blood cells, pathogenic bacteria have adapted at genetic level to life in the lungs of cystic fibrosis patients. This is one of the findings Rasmus Lykke Marvig arrived at through mapping bacterial genomes from a period of 38 years. A range of surprising findings may prove useful to doctors when developing the treatment methods of the future. Without treatment, most cystic fibrosis patients would die within the first year of their lives. Even though patients can live with the condition for 45 years or more today on account of progress made in both diagnosis and treatment involving antimicrobial agents, they still suffer from serious consequential illnesses. Cystic fibrosis is hereditary and distinguished by disruption to the glandular function in a range of organs, including the lungs. One of the effects of the condition is that the airways secrete an abnormally tough mucus, resulting in patients typically developing chronic bacterial infections in their airways.

5 Dansk målesystem til supervarmt plasma Energi DTU-forskere har tegnet den hidtil største danske kontrakt til ITER, der bliver verdens første store forsøgsfusionskraftværk. Af Christina Tækker Dansk måleudstyr skal måle på det 200 mio. grader varme fusionsplasma i verdens største fusionseksperimentet ITER i Frankrig, hvor man vil skabe energi ved at fusionere atomkerner. DTU har netop vundet opgaven, der er den hidtil største danske ordre fra Fusion for Energy (F4E), som er agenturet for de europæiske leverancer til ITER. Kontrakten løber over de næste fire år og er en rammekontrakt mellem F4E og et konsortium bestående af DTU og det portugisiske universitet IST. Det såkaldte CTS-system (Collective Thomson Scattering) skal i fremtiden overvåge de hurtige ionpartikler i fusionsplasmaet i forsøgsfusionskraftværket, der skal stå færdigt i Systemet er udviklet i sektionen for plasmafysik og fusionsenergi (PPFE) på DTU Fysik, som er den førende gruppe i verden inden for udvikling og drift af CTS-systemer. En udfordrende teknik ITER giver os for første gang mulighed for at studere, hvordan et fusionsplasma i fuld drift opfører sig. Her er CTS-diagnostikken en helt central diagnostik til at forstå dynamikken af ionerne i plasmaet, siger Søren Bang Korsholm, der er seniorforsker på DTU Fysik og leder projektet. Måleudstyret skal give viden om, hvordan produkterne fra fusionsprocessen opfører sig, og hvad balancen mellem deuterium og tritium i plasmaet betyder for fusionens effektivitet. Systemet kommer til at bestå af en mikrobølgekilde et såkaldt gyrotron - som sender et mikrobølgebeam med en effekt på 1 MW og en frekvens på En gennemskåret model af fusionsreaktoren. A cross-section model of the fusion reactor. 60 GHz ind i plasmaet. Her vekselvirker mikrobølgebeams med elektroner og bliver spredt i forskellige retninger med en vis frekvensforskydning. En række spejle og horn uden for plasmaet opsamler en del af det spredte lys og ud fra det modtagne signals spektrum, kan man fortælle, hvordan ionerne særligt de hurtige ioner fra fusionsprocesserne bevæger sig og fordeler sig i plasmaet. Søren Bang Korsholm, seniorforsker, DTU Fysik sbko@fysik.dtu.dk Læs mere om Fusion for Energy på fusionforenergy.europa.eu/ Læs mere om ITER på H.C. Ørsted-programmet bliver ganget med fire Udveksling Mulighederne for at få udenlandske forskere til DTU er øget betragteligt med en firedobling af bevillingerne. Af Henrik Larsen I snart ti år har H.C. Ørsted postdoc-ordningen hvert år sikret udenlandske forskere en mulighed for at komme til Danmark og forske på et af DTU s institutter. I midten af februar blev der åbnet for en ny ansøgningsrunde, men hvor der tidligere blev uddelt 10 fellowships på op til 12 måneder hvert år, uddeles der nu 20 fellowships på op til 24 måneder. Det svarer til 40 årsværk årligt mod tidligere 10. H.C. Ørsted postdoc-ordningen er medfinansieret af EU s Marie Curie Action program, der har bidraget med 27 mio. kroner. Marie Curie Action har til formål at øge mobiliteten på tværs af landegrænserne ved at give forskere mulighed for at forske i udlandet. Derfor er det også et krav, at fellows skal flytte til Danmark og ikke må have boet eller arbejdet i Danmark mere end 12 måneder inden for de seneste tre år. Ansøgere til postdoc-ordningen skal være erfarne forskere, hvilket vil sige, at de skal have en ph.d.-grad senest ved starten af deres ansættelse. Programmet dækker kun lønomkostninger til de udenlandske forskere, mens selve forskningsprojektet finansieres af de enkelte institutter. Sidste frist for ansøgninger er 6. april. Stine Brodersen, Afdelingen for Forskning og Relationer, stibo@adm.dtu.dk. Find yderligere information, vejledning og dokumenter på dtu.dk/cofundpostdoc. nr FORSKNING / RESEARCH 5 Illustration ITER Foto Bart van Overbeeke Over grænsen Nyt fra DTU s partnere Redigeret af Henrik Larsen Chalmers indvier avanceret simulator Det svenske universitet Chalmers indviede i slutningen af januar Sveriges første såkaldte full mission Dynamic Positioning-simulator. Snoren blev klippet af den svenske infrastrukturminister, Catharina Elmsäter- Svärd. DP-simulatoren er sammen koblet med en maskinrumssimulator og skal bruges til at træne søfolk i DP-systemer, der fastholder et fartøj i en position i forhold til et fast eller bevægeligt punkt. Menneskemus til malariaforskning Forskere fra bl.a. Nanyang Technological University (NTU) har udviklet en ny type mus, der ikke bare har et immunsystem, som er magen til menneskets, men som også har humane røde blodceller. Forskerne forventer, at den nye musetype vil kunne fremskynde udviklingen af vacciner og behandlingsmetoder mod malaria. Musen er det første dyr med et menneskeligt immunsystem, som forskerne kan inficere med de malariatyper, der rammer mennesker. Ny metode til grafen-analyse Det er lykkedes et forskerhold ledet af det amerikanske universitet Rensselaer Polytechnic Institute at udvikle en simpel metode, der med høj præcision, let, hurtigt og ikke-destruktivt kan bestemme styrke og stivhed i nanomaterialet grafen. Metoden vil ifølge forskerne umiddelbart være nyttig for alle, der bruger grafen i deres forskning og produktudvikling. Microsoft støtter schweizisk it-forskning De to schweiziske universiteter EPFL i Lausanne og ETH Zurich har indgået en samarbejdsaftale med Microsoft Research, som over de kommende fem år støtter deres it-forskning med 5 mio. schweizerfranc. Samarbejdet er en fortsættelse af et projekt fra 2008, der fokuserede på indlejrede software-løsninger og prototyper. En styregruppe har udvalgt syv projekter blandt de 27 forslag, som forskere fra de to universiteter har indleveret. Superpræcis operationsrobot Ingeniør Raimondo Cau har som led i et ph.d.-projekt ved det hollandske universitet TU/e i Eindhoven udviklet en robot til mikrokirurgi, der kan operere fem gange så præcist som et menneske. Operationer, der kræver stor præcision, som f.eks. reparation af blodkar eller nervefibre, kan kun gennemføres af ganske få kirurger, med lange ventetider til følge. Professor René van der Hulst fra Academic Hospital Maastricht stillede opgaven til TU/e, og han betegner Caus robot som et formidabelt skridt fremad for mikrokirurgien. Spot et rygte på sociale medier Efter at have analyseret 100 rygter blandt amerikanske brugere af Twitter har forskere ved det koreanske universitet KAIST udviklet en matematisk model, der kan opdage rygter på sociale medier. Forskerne har kortlagt en række kendetegn ved rygter: De lever i modsætning til normale nyheder længe, de spredes mellem folk, der ikke kender hinanden, og de har en række sproglige kendetegn. Med metoden kan forskerne identificere et rygte med 90 procents sikkerhed. Sikkerheden vokser, hvis rygterne indeholder bagvaskelse eller fornærmelser. Foto Jesper Ingevaldsson Danish sensor to measure super hot plasma Energy Danish equipment is to measure fusion plasma at temperatures of up to 200 million degrees Celsius at ITER the world s largest fusion power plant in France, where work is underway to generate energy by fusing atomic cores. DTU has just been awarded the commission, which is the biggest Danish order to date from Fusion for Energy (F4E). H.C. Ørsted Programme multiplied by four Exchange For almost ten years, the H.C. Ørsted Postdoc Programme has ensured that international researchers can come to Denmark every year to conduct research at one of DTU s departments. In mid-february, a new application round got underway but instead of the 10 fellowships of up to 12 months as in previous years, there will now be 20 fellowships of up to 24 months. Cross borders News from DTU partners Scan to read FULL articles dtu.dk/1403 Chalmers inaugurates advanced simulator Human mice used in malaria research New graph analysis method Microsoft supports Swiss IT research Super accurate operation robot Spot a rumour on social media

6 6 FORSKNING / RESEARCH nr Foto Jesper Scheel Mads Brandbyge kort fortalt Tog en ph.d.-grad i teoretisk fysik fra DTU i Efter et postdoc-forløb ved Tokyo-universitetets Tsukada-laboratorium blev han ansat på DTU, hvor han i dag er partner i Danmarks Grundforskningsfonds Center for Nanostruktureret Grafen og leder for gruppen Teoretisk nano-elektronik. Lektor Mads Brandbyge fra DTU Nanotech fik 6. februar overrakt en årets EliteForsk-priser. Associate Professor Mads Brandbyge from DTU Nanotech being presented with one of the year s EliteForsk awards on 6 February. I nanoelektronikkens elite Pris Mads Brandbyge har gennem 20 år forsket i design af nanoelektronik. Nu har han fået en af årets fem EliteForsk-priser. Af Astrid Degerbøl Den fantastiske udvikling af elektronik, vi alle kender fra hverdagen, har alt sammen at gøre med at kontrollere elektrisk strøm på et område, som til stadighed er blevet formindsket gennem de seneste 50 år. Sådan beskriver lektor Mads Brandbyge fra DTU Nanotech det arbejdsfelt, der har optaget ham i 20 år, og som netop har indbragt ham en af årets fem Elite Forsk-priser, der tildeles af Forskningsog Uddannelsesministeriet. Målet med priserne er at belønne og synliggøre den indsats, som nogle af Danmarks dygtigste forskere yder. Grunden til at vi i dag har rimelig kraftige computere i f.eks. vores mobiltelefoner, er, at de mindste dele, transistorerne, hele tiden er blevet gjort mindre og Se video med prisvinderen kortlink.dk/drf7 mindre. I dag måler man transistorernes størrelse i nanometer, og med den udvikling er vi meget snart der, hvor man kan begynde at tælle atomer i transistorerne, siger Mads Brandbyge. Min forskning går i sidste ende ud på at designe elektroniske komponenter, hvor vi ved hjælp af kvantemekanikkens love beregner, hvordan atomerne kan sætte sig sammen til forskellige materialer, og hvordan materialerne kan formes på nanometerskala, så vi får de elektriske egenskaber, vi ønsker. I begrundelsen for tildelingen hedder det blandt andet: Mads Brandbyge er en meget anerkendt forsker i nanokomponenters elektriske og termiske egenskaber. Mads Brandbyge bidrager til at afdække ny forståelse for de lovmæssigheder, der gælder for materialer på nanometerskala, og han har fokus på, hvordan denne nye viden anvendes til at designe fremtidens elektriske komponenter. Mads Brandbyge arbejder blandt andet med metoder baseret på tæthedsfunktional-teori til at beskrive atomare processer i grafen og organiske molekyler. Computersimulering spiller en større og større rolle i forståelse og design af nanoelektronik, og Mads Brandbyge og hans kolleger bruger da også computersimulering til at udforske nye materialer, nye strukturer og nye effekter. Lige nu står de over for et helt væsentligt spørgsmål: Kan materialer med andre egenskaber og muligheder end silicium bringe nanoelektronikken de næste skridt videre? Der er for eksempel stor interesse for at bygge nanoelektronik baseret på atomart lagdelte materialer ned til et atom-tykt lag, som for eksempel grafen, der har vist sig i princippet at have formidable egenskaber til nanoelektronik, bl.a. i form af rekordhøje elektriske og varmeledningsevner og høj stabilitet, siger Mads Brandbyge. Grafen spås at kunne revolutionere fremtidens nanoelektronik, så den f.eks. bliver hurtigere, mindre og energibesparende og kan anvendes på nye måder. Men de mange nye anvendelser kræver, at man effektivt kan styre elektriske strømme i materialet, ligesom man nu kan med transistorer baseret på silicium. En anden vigtig og delvist relateret retning er udforskningen af de elektriske egenskaber af små organiske molekyler. Her er en af visionerne at kunne bygge elektronik, som kemisk kan samle sig selv. Mads Brandbyge, lektor, DTU Nanotech, mabr@nanotech.dtu.dk EliteForsk-prisen Uddannelsesministeren uddeler hvert år EliteForsk-priser på 1,2 mio. kr. til fem af Danmarks dygtigste forskere. Heraf er kroner en personlig hæderspris. Årets modtagere er: Mads Brandbyge, lektor, ph.d., cand. scient., Institut for Mikro- og Nanoteknologi, Center for Nanostruktureret Grafen, DTU Morten Petersen Broberg, professor i international udviklingsret, Jean Monnet, professor, ph.d., HD(U), Det Juridiske Fakultet, Center for Retskulturelle Studier, Københavns Universitet Daniel Otzen, professor, ph.d., cand.scient., inano og Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Martin Røssel Larsen, professor MSO, ph.d., Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet Jens-Christian Svenning, professor, ph.d. i biologi, Institut for Bioscience, Sektion for Økoinformatik & Biodiversitet, Aarhus Universitet Desuden uddelte uddannelsesministeren tyve EliteForsk-rejsestipendier til talentfulde ph.d.- studerende, heraf fem fra DTU. Læs mere på Elite nanoelectronics Awards The incredible advancements in electronics which we all know from our daily lives is all about controlling electrical current in an area which has continued to decrease over the past 50 years. This is how Associate Professor Mads Brandbyge from DTU Nanotech describes the field that has captivated his imagination for the past 20 years, and which recently secured him one of this year s five EliteForsk Awards presented by the Danish Ministry of Higher Education and Science. The aim of the award is to reward and draw attention to the work of some of most talented researchers in Denmark. The reason we now have relatively powerful computers in our smartphones, for example, is that the smallest components the transistors have been made ever smaller. We now measure their size in nanometres and based on current developments we will soon be able to count the atoms in transistors, says Mads Brandbyge. My research is ultimately designing electronic components and employing the laws of quantum mechanics to calculate how atoms can combine to form different materials and how the materials can be produced on the nanometre scale so we end up with the electrical properties we are looking for. The five EliteForsk awards total 1.2 million kroner.

7 Klimacenter slår dørene op på DTU Åbning Det blev DTU-studerende, der vandt, da åbningen af et nyt klimainnovationscenter blev fejret med en innovationskonkurrence. Af Christina Tækker Armene kunne næsten ikke komme ned på de studerende fra DTU, da juryen for studenterkonkurrencen meddelte, at de havde vundet konkurrencen om at finde den bedste løsning på et mobilitetssystem til københavnerne i Konkurrencen fandt sted på DTU fredag 7. februar som en del af åbningen af et nyt klimainnovationscenter, der skal arbejde med innovation, uddannelse og entreprenørskab som en del af det såkaldte Climate-KIC (Knowledge and Innovation Community). Klimakommissær Connie Hedegaard var med til at åbne klimacenteret. Connie Hedegaard, EU Commissioner for Climate Action, attended the opening ceremony. Climate centre has opened its doors at DTU Opening The students from DTU were almost jumping for joy when the student competition jury announced that they had won the competition to find the best solution for a mobility system for the people of Copenhagen in The competition, which took place at DTU on Friday, 7 February, was part of the event to Teamet var oppe imod studerende fra Chalmers Universitet samt Københavns Universitet og havde arbejdet hårdt i 48 timer for at komme frem til forslaget Go Green Go : En app, der skal motivere flere til at tage cyklen og lade bilen stå. Blandt de mere end 150 indbudte gæster var beslutningstagere, virksomhedsledere og forskere, der diskuterede behovet, nødvendigheden og udfordringerne for nye klimaløsninger. Med til åbningen var EU's klimakommissær Connie Hedegaard og forfatter og klimadebattør Tor Nørretranders, der var moderator for en paneldebat. Erfaringen fra paneldebatten var, at man ikke kan lave fornyelser i klimateknologien uden at lytte til samfundet, medarbejderne og naboerne. Den gammeldags måde at tænke innovation på, hvor ingeniøren sidder og får ideer, er forbi. Fremover skal man være meget mere en del af sine omgivelser end bare sig selv, sagde Tor Nørretranders. Læs mere på dtu.dk Hvad er Climate-KIC? Climate-KIC er en europæisk platform for innovation, som adresserer klimaforandringer og de udfordringer, de medfører. Det sker via samarbejde mellem de tre sider i den såkaldte videntrekant: forskning, uddannelse og iværksætteri. Climate-KIC er startet af European Institute of Innovation and Technology (EIT) i 2009 som en ud af tre Knowledge and Innovation Communities (KICs). De DTU-studerendes projekt vandt konkurrencen ved åbningen af klimacenteret. The DTU students project won the competition held to mark the opening of the climate centre. mark the official opening of the climate innovation centre, which is to work with innovation, education and entrepreneurship as a part of what is known as the Climate KIC (Knowledge and Innovation Community). The DTU team was competing against students from Chalmers University of Technology and the University of Copenhagen. Foto XXX Foto Polfoto nr FORSKNING / RESEARCH 7 Min mening / My opinion Klimaet trænger til vores hjælp Energipolitik DTU bør revitalisere indsatsen for at skabe teknologier, der kan løfte klimaudfordringen. Af Kirsten Halsnæs, professor, DTU Management Engineering Efter skuffelserne over manglen på beslutninger på klimatopmødet i København i 2009 troede mange tilsyneladende, at nu kunne manglen på fossile brændsler og forsyningssikkerhed bære en stor satsning på vedvarende energi igennem. Optimismen om store grønne teknologimarkeder for danske virksomheder kunne dermed videreføres, bare der blev talt om forsyningssikkerhed i stedet for klima. Denne strategi viser sig desværre ikke at være robust nok. Priserne på fossile brændsler har ændret sig med nye fund af skifergas og -olie, og energimarkederne har været presset af finanskrisen. Er det så på tide at stille spørgsmålstegn ved danske energipolitiske målsætninger, som f.eks. målet om 100 procent vedvarende energi inden 2050 og den store udbygning af havvindmøller, som er planlagt? DTU's forsknings- og uddannelsesaktiviteter er helt centrale i realiseringen af disse målsætninger, og det er dermed vigtigt, at vi kritisk vurderer, om vi satser rigtigt, eller om vi snarere lever i en slags drømmefortid med stor tiltro til vedvarende energi uden reelt politisk og forretningsmæssigt grundlag. Teknologiudvikling inden for energi kræver langsigtet stabilitet for investeringerne og stram planlægning. Stabilitet har dog desværre været en mangelvare under finanskrisen, og store diskussioner på EU-niveau om klima og energi forstærker denne usikkerhed. Selv om klimapolitiske mål har været vanskelige at gennemføre internationalt, så ser klimaet paradoksalt nok ud til at være et stadig mere påtrængende problem, som er kommet for at blive. Det bekræftes af den nye IPCC-rapport og af ekstreme vejrhændelser i Danmark og verden rundt. Udfordringerne med at nå stabilisering på lave temperaturændringer som f.eks. to graders-målsætningen er enorme, og vinduet for at nå disse er ved at lukke sig. Min opfordring er derfor, at vi på DTU revitaliserer vores målrettede satsning på teknologier, som kan løfte klimaudfordringen. DTU har en nøglerolle i teknologiudviklingen, og timing er vigtig. Som påpeget af det internationale energiagentur IEA vil energieffektiviseringen være særlig central indtil 2050, og herefter vil vedvarende energi være den vigtigste energikilde. Der skal spilles på alle tangenter, og ud over vedvarende energi vil også gas, kernekraft og måske renere kulteknologier komme til at spille en rolle. Så lad os se vedvarende energi i en mere kompleks systemmæssig sammenhæng. AA Teknologiudvikling inden for energi kræver langsigtet stabilitet for investeringerne og stram planlægning. Climate needs our help Scan to read FULL articles dtu.dk/1403 Energy policy In the wake of the disappointment over the indecisiveness at the Copenhagen Climate Summit in 2009, many apparently believed that the shortage of fossil fuels and lack of security of supply would be sufficient to boost huge sustainable energy initiatives. Optimism surrounding major green technology markets for Danish companies prevailed as long as the topic was security of supply rather than climate. Perhaps the time has come to question Danish energy policy goals such as 100 percent sustainable energy by 2050 and the planned major expansion of offshore wind turbines?

8 8 INNOVATION / INNOVATION nr Foto Martin Bonde/Appelpark Photography Kort nyt Ideer og forretning Otte projekter gennem nåleøjet De første otte innovationsprojekter, der skal medvirke til at profilere DTU s diplom ingeniøruddannelser, er fundet. De otte innovationsprojekter er udvalgt blandt 37 indsendte projektforslag. Projekterne, der har et samlet budget på kr., sættes nu i søen, og det er planen, at hovedparten er realiseret inden udgangen af juni måned i år. DTU vandt to ud af fem Da årets Venture Cup-konkurrence var slut, havde projekter med DTUdeltagelse vundet i to af kategorierne. I kategorien Cleantech & Environment vandt holdet bag projektet Nordic Power Converters. På billedet ses vinderne af kategorien Life Science & Medtech, der stillede op med projektet NEMdose, som er en farmaceutisk produktionsplatform. Holdets deltagere kom fra KU, CBS og DTU. DTU var repræsenteret i ni af de 20 finalist-projekter og i fire ud af fem mulige kategorier. Mød en iværksætter i frokostpausen Dr. Marco Donolato fra DTU Nanotech deler ud af sine erfaringer som entrepreneur på et møde i Glassalen i Lyngby arrangeret af Stardust DTU 5. marts kl Sammen med flere kolleger har han etableret startupvirksomheden BluSense, der udvikler et kompakt og brugervenligt instrument, der kan måle flere biomarkører fra en enkelt dråbe blod på få minutter. Stor interesse for innovationsfond Uddannelses- og Forskningsministeriet har modtaget flere hundrede forslag til de seks pladser, der skal besættes i bestyrelsen for den kommende Danmarks Innovationsfond. I alt har interessenter ifølge ministeriet indsendt forslag - de fleste med flere personer. Loven om fonden behandles stadig i Folketinget, men omkring 1. april ventes navnene på fondens bestyrelsesmedlemmer at blive offentliggjort, hvorefter fonden kan påbegynde sit arbejde. 18 patentideer har DTU anmeldt fra årsskiftet frem til 19. februar I 2013 anmeldte DTU 169 patentideer. Foto Kaare Smith Stort år for DTU s iværksættere Startups Forskere og studerende på DTU skabte 19 nye virksomheder i 2013 en fordobling i forhold til Mange faktorer har medvirket til væksten. Af Henrik Larsen 2013 blev et travlt år for idémagere og opfindere på DTU. Medarbejdere og studerende skabte ikke færre end 19 nye virksomheder, eller over dobbelt så mange som de ni, der blev resultatet i Ifølge koncerndirektør for innovation og entreprenørskab Marianne Thellersen er det ikke nogen tilfældighed, at iværksætteriet i den grad har fået fodfæste på DTU. Interessen for at starte virksomheder er simpelthen stigende ikke bare på DTU, men overalt i samfundet. Man kan jo dårligt åbne en avis, uden at der står noget om iværksætteri og entreprenørskab. Så selvom selve fordoblingen af antallet til en vis grad er tilfældig, så er det bestemt ikke tilfældigt, at vi lige nu ser en kraftig vækst i antallet af startups fra DTU, siger Marianne Thellersen. De mange nye startups er ifølge Marianne Thellersen resultatet af en lang række faktorer, der trækker i samme retning. Fundingmulighederne er blevet bedre, især for business-to-consumerprodukter. Der er opstået nye muligheder, f.eks. har folkene bag Airtame skaffet penge gennem crowdfunding. Flere har også opdaget, at det ikke er nødvendigt Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab. Marianne Thellersen, Senior Vice President - Innovation and Entrepreneurship med venturekapital, før man kan gå i gang for nogle er det langt bedre at gå i samarbejde med eksisterende virksomheder. Det giver måske en lidt langsommere vækst, men til gengæld gældsætter man sig ikke, man får lov at bruge den tid, der skal til, og man får partnere, der kan sikre adgangen til markedet. Den model har vist sig være en stor fordel for flere af vores iværksættere, siger Marianne Thellersen listen over DTU-startups viser, at der er mange veje fra idé til startup. Nogle er startet af forskeren selv, nogle er baseret på gamle patenter, der har fået nyt liv i undervisningsforløb, mens andre igen er baseret på, at nogen er kommet til DTU med en forretningside, som forskere så har skabt teknologien til. Avancerede projekter Omkring halvdelen er af de nye DTUstartups er skabt af studerende, og det skyldes ifølge Marianne Thellersen ikke mindst de tekniske faciliteter, integration af entreprenørskab i undervisningen og den rådgivning, som DTU har stillet til rådighed for de studerende de seneste år. Studenterfaciliteter som DTU Skylab, App Garage og Fablab har givet de studerende nye muligheder for at få hjælp, og det er mit indtryk, at de studenterdrevne startups er blevet mere højteknologiske end tidligere. Hidtil har mange studenterprojekter været drevet af, hvad man selv lige kunne lave eller havde personligt behov for, men hvis du kigger ned over listen, så er mange af projekterne baseret på ret avanceret teknologi. Flere DTU-iværksættere, som ellers havde planlagt at stifte selskab i 2013, har udsat det til 2014, fordi nye regler, der trådte i kraft ved årsskiftet, har gjort det lettere og billigere at starte et selskab. Siden årsskiftet og frem til midten af februar havde otte nye startups stiftet et selskab eller var på vej til at gøre det. Ifølge Marianne Thellersen kræver det en hel del optimisme at tro på, at væksten i antallet af startups fortsætter i samme tempo i år. Men efter min mening er det også vigtigere, at vi skaber sunde virksomheder, end at vi skaber mange. Marianne Thellersen, koncerndirektør for innovation og entreprenørskab, marith@adm.dtu.dk DTU startups i 2013 Medarbejder-startups OptoRobotix, DTU Fotonik. Sortering af celler ved hjælp af lys. Nanovi Radiotherapy, DTU Nanotech. Kontrastmiddel til visualisering af lungekræft. Light Extraction, DTU Fotonik. Teknologi, der forbedrer ydeevnen af LED er. Silmeco, DTU Nanotech. Nanostrukturerede (SERS) substrater til ultrasensitiv molekyledetektion. Saxocon, DTU Food. Toksikologiske analyser af nye lægemiddelkandidater. IRSEE, DTU Fotonik. Billeddannelse fra det infrarøde spektrum. EyeCular Technologies, DTU Byg. Forbedring af solfangeranlægs virkningsgrad. Dencrypt, DTU Compute. Krypteringsteknologi til aflytningssikret mobiltelefoni. InnoChem, DTU Kemi. Afprøvning og rådgivning om avanceret kemisk teknologi (uden DTU IP). Studenter-startups Flauntin, Design og Innovation. App, der giver rabat, hvis brugeren reklamerer for en butik via sociale medier. SBT Aquatech, Fysik og Nanoteknologi. Sensor til detektion af bakterier i vand. CathVision, Medicin og teknologi. Udstyr til diagnostik og behandling af hjerteproblemer. Intellishore, Mangement of Technology. Rådgivning om optimering af forretningen i Indien. Game Made Studio, Softwareteknologi. Computerprogrammering. Bikway, Engineering Management. Mobile cykelstier. Fitbay, It og kommunikation/fysik og Nanoteknologi. Brugertilpasset online-tøjforretning. Airtame, Computer Science og Design og Innovation. Streaming fra computerskærm til tv, projektor mm. Plasmarc, Design og Innovation. Næste generation af plasmaoverfladebehandling. Blak-Modular Building, Byggeteknologi. Udvikling af et letvægtsmodulært byggesystem. News in brief Eight projects through the eye of the needle DTU won two out of five Meet an entrepreneur in your lunch break Great interest in innovation fund Big year for DTU entrepreneurs Start-ups 2013 was a busy year for idea generators and inventors at DTU. In all, staff and students established no fewer than 19 new enterprises more than double the figure for 2012, which produced nine start-ups. According to Marianne Thellersen, Senior Vice President, Innovation and Entrepreneurship, it is no coincidence that entrepreneurial spirit has carved out such a strong foothold at DTU. Interest in starting companies continues to grow and grow not only at DTU, but in all areas of society. You can hardly open a newspaper today without reading articles about startups and entrepreneurship. So even though doubling the number may be down to chance to an extent, it is certainly no coincidence that we are currently witnessing strong growth in the number of DTU start-ups, she says. Marianne Thellersen goes on to explain that the large number of new start-ups is due to a range of factors pulling in the same direction. Funding options have improved, especially for business-to-consumer products. New opportunities have opened up."

9 Foto DTU Fødevareinstituttet Computersimulering forudsiger mulige skader Biotek Med en ny database på DTU får virksomheder nu hjælp til at analysere kemiske stoffers skadelige virkninger i mennesker og dyr. Af Christina Tækker Seniorforsker Marianne Dybdahl fra DTU Fødevareinstituttet kigger på QSARforudsigelser for kemiske stoffer. Senior Scientist Marianne Dybdahl from DTU Food studying QSAR predictions for chemical substances. Computer simulation predicts potential injuries Biotech The new biotech company Saxocon is now offering businesses direct access to DTU Food researchers expertise regarding the potentially harmful effects of organic substances on animals and humans. Den nye biotekvirksomhed Saxocon tilbyder nu virksomheder direkte adgang til DTU Fødevareinstituttets forskeres højt kvalificerede viden om organiske stoffers potentielt skadelige virkninger i mennesker og dyr. Det sker, efter at instituttet har udviklet og valideret en lang række QSAR-modeller (Quantitative Structure- Activity Relationships), der ved hjælp af computersimulering, kan forudsige mulige skadelige virkninger af kemiske stoffer. QSAR-modellerne kan bruges i den tidlige fase af udvikling af lægemidler eller kemikalier i kosmetik, fødevarer og andre forbrugerprodukter for at teste og analysere, om stofferne kan forårsage skadelige virkninger som DNA-skader, kræft eller allergi. Databasen er opbygget med forudsigelser for over organiske stoffer og kan foretage QSAR-analyser for nye enkeltstoffer eller lister med kemiske stoffer. Det kræver kolossale investeringer at udvikle lægemidler, fordi de stoffer, som indgår i midlerne, skal testes meget grundigt for virkninger og bivirkninger siger Anders Permin, viceinstitutdirektør i DTU Fødevareinstituttet. QSAR-analyser kan meget tidligt i udviklingsfasen af eksempelvis et lægemiddel, endda før stoffet er fremstillet i laboratoriet, give en virksomhed viden om potentielt skadelige virkninger. På den måde kan analyserne bidrage til beslutninger om man skal fortsætte med at udvikle det givne lægemiddel eller finde alternativer, siger han. Eva Bay Wedebye, specialkonsulent, DTU Fødevareinstituttet, ebawe@food.dtu.dk Skylab sluttede af med hjemløse Flytning DTU Skylab sagde farvel til de gamle faciliteter i bygning 205 med en tværfaglig workshop om hjemløshed og velfærdsteknologi. Af Caroline Jakobsen Inden DTU Skylab kan flytte ind i en nyrenoveret bygning 373, har mødestedet for innovation og entrepreneurskab indlogeret sig midlertidigt i kælderen under biblioteket. Og lige præcis midlertidige boliger var pudsigt nok temaet, da en prototypeworkshop med studerende fra DTU og professionshøjskolen Metropol lukkede og slukkede det gamle Skylab. Hvordan velfærdsteknologi kan hjælpe de ca hjemløse på herberg i Region Hovedstaden, var nemlig det centrale spørgsmål til de 25 deltagere. Efter en hel dag med innovativ tænkning, blev fire prototyper født. De studerende præsenterede bl.a. armbånd med forbindelse til socialrådgivere på gadeplan, armbånd med vibrationer til at påminde om særlige aftaler og fingeraftryksopererede skabe til at modtage post i. Det nye Skylab skal efter planen åbne i bygning 373 i september Scan to read FULL articles dtu.dk/1403 Skylab no longer homeless Move Before DTU Skylab can move into the newly renovated Building 373, the meeting place for innovation and entrepreneurship has taken up temporary residence in the basement below the library. Coincidentally, temporary residences was the theme of a prototype workshop for students from DTU. nr INNOVATION / INNOVATION 9 Carpark North Kaka Kongsted Abbatizers Blå Mandag Jazzband DTU Årsfest maj kl Billetsalg starter fredag den 25. april 2013 kl i Administrationshallen Bygning 101A DTU Lyngby Campus Billetpriser Middag og bal: 250 kr. Bal: 175 kr. Max. 4 billetter pr. person, kontant betaling Medarbejdere har mulighed for at købe billetter i forsalg gennem instituttet/afdelingen. Benyttes denne mulighed, er billetpriserne: 375 kr. (middag og bal) og 175 kr. (bal)