Gymnasieskolen TVÆRFAGLIGHED ER VIGTIGERE END PARATVIDEN INTERVIEW MED TOR NØRRETRANDERS GENERATIONSSKIFTE PÅ LÆRERVÆRELSET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gymnasieskolen TVÆRFAGLIGHED ER VIGTIGERE END PARATVIDEN INTERVIEW MED TOR NØRRETRANDERS GENERATIONSSKIFTE PÅ LÆRERVÆRELSET"

Transkript

1 Gymnasieskolen Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening 14. APRIL 2011 #7 INTERVIEW MED TOR NØRRETRANDERS TVÆRFAGLIGHED ER VIGTIGERE END PARATVIDEN GENERATIONSSKIFTE PÅ LÆRERVÆRELSET Unge vil have starthjælp EKSAMENSANGST RAMMER ELEVER Men den kan trænes væk

2 13086 Perspektiverer med eksempler Fysik Nyhed Gennemregnede opgaver Spektrum Fysik B Af Carsten Claussen, Erik Both og Niels Hartling Spektrum Fysik I og II samlet i en ny revideret version Med den nye Spektrum Fysik B er undervisningen i fysik på B-niveau dækket godt ind. Bogen er en opdateret og koncentreret version af Spektrum Fysik I og II og indeholder det nødvendige stof i fysik på B-niveau i det almene gymnasium. Spektrum Fysik B introducerer de fleste nye formler med et eksempel. De fleste eksempler er udformet som gennemregnede opgaver. I slutningen af eksemplet er der et simpelt spørgsmål (med facit), der kan bruges til en hurtig kontrol af, om man har fået fat i det væsentlige. Hvert kapitel slutter med et studiesupplement, som indledes med en oversigt over de væsentligste mål med kapitlet. Der er udarbejdet facitliste til studiesupplementet. Se indholdsfortegnelse på sider kr. 325,- ex moms - veje til viden Tlf

3 LEDER 4 NYHED 6 It skal hjælpe unge til uddannelse TEMA OM EKSAMENSANGST Om lidt går klappen ned I form til eksamen Angsten er med i skoletasken Uden for studievejlederens rækkevidde 10 5 NYHED Ingeniører som matematiklærere er en succes 8 KORT NYT 18 INTERVIEW MED FORFATTER TOR NØRRETRANDERS OM TVÆRFAGLIGHED Det kan være relevant at vide, hvordan en persons dna-struktur er, men det fortæller enormt lidt om, hvad han mener om Bob Dylan. INDHOLD DE FASTE SIDER 34 KRONIK 38 DISKUSSION 42 KURSER 44 ANMELDELSER 49 MINDEORD 50 FRA LÆSER TIL LÆSER 54 STILLINGER GL MENER 24 Behovet for vejledning forsvinder ikke med et fingerknips 5 SKARPE 29 Det er helt naturligt, at gymnasieeleverne vender ryggen til alle andre sprogfag end engelsk, mener DGS-formand MOBIL LÆRING 30 iphones og Facebook giver nye muligheder i undervisningen 22 GENERATIONSSKIFTE PÅ LÆRERVÆRELSET Unge vil have starthjælp 26 GYMNASIELÆRER I AFRIKA Swahili, spanskrør og ingen bøger 32 SKEMAFRI Læreren har altid en pind ved hånden, når der er brug for at give elever et rap over neglene. GYMNASIESKOLEN Medlemsblad for Gymnasieskolernes Lærerforening Redaktion: Morten Jest (ansvarshavende), jest@gl.org Malene Romme-Mølby, mrm@gl.org Tina Rasmussen, tina@gl.org Rikke Høm Jensen, rhj@gl.org Adresse: Vesterbrogade 16, 1620 København V. Telefon: Hjemmeside: Rejseannoncer og abonnement: Eva Christiansen, telefon , gymnasieskolen@gl.org Stillings- og forretningsannoncer: Morten Holm, DG Media, telefon , morten.h@dgmedia.dk Layout: Daniel Dalsgaard, Datagraf Tryk: Datagraf Oplag: Tilmeldt Fagpressens Medie Kontrol Medlem af Danske Specialmedier Forsidefoto: Jacob Nielsen Næste deadline: 20. april

4 LEDER Je ne regrette rien Je m il eken else Je e y anko l Jeg elsker Frankrig, det franske sprog, byerne, b ergene, oderne, maden, inen, bilerne, det franske fodboldlandshold. Derfor forstår jeg fransklærernes passion for deres fag. Men jeg begriber ikke den furore, forsiden på Gymnasieskolen nummer la ede i forbindelse med det store tema om de truede fremmedsprog. Således har redaktionen modtaget en protest i forbindelse med en spøjs underskriftindsamling (se også diskussionssiderne i dette nummer). Det er en aprilsnar, tænkte jeg, da jeg første gang ble bekendt med initiati et. For sproglærerne, der mister timer nogle endda job må da ha e higet efter at få problemstillingen på dagsordenen? Men det ar ikke en aprilsnar. i dømte dem ude, lød beskyldningen, med en forside, der ikke engang ar dækning for i bladets artikler. g med et billede af en osset tricolore! Jeg følte mig et øjeblik som Florida-præsten, der foretager koranafbrændinger! Gymnasieskolen ser det som en af sine mange opga er at ære debatskabende. Det har i le et op til i dette tilfælde. Præmissen er imidlertid helt forkert. Forsiden på næ nte udga e relaterer udelukkende til den situation, fransk be nder sig i statistisk set. Det har aldrig æret hensigten at hænge nogen lærere eller noget fag ud. ærtimod! Meningen med hele dette tema ar at sætte fokus på en igtig problemstilling ikke bare igtig for lærerne, der skal le e af at under ise i fagene, men også igtig for ele erne og Danmarks erh er sfremtid. Redaktionens journalister har behandlet emnet dybt seriøst og professionelt. Jeg bryder mig personligt lige så lidt som fransklærerne om ud iklingen. Men h is i skal tage os sel al orligt som et journalistisk organ, kan i ikke lukke øjnene for fakta og lad mig lige gentage På blot re år er den samlede andel af ele er, der har fransk i gymnasiet, faldet fra 30 til 18 pro ent. ltså næsten en hal ering. At påstå, at faget nyder stor popularitet blandt ele erne, og at det ikke lider oldsomt, s arer i ærste fald til, når de nordkoreanske myndigheder siger, at det går skide godt! Men h orfor ælger ele erne ikke længere fransk? Det er jo trods alt ikke på grund af Gymnasieskolens forside. Er det ene og alene gymnasiereformen? Skyldes det, at skolerne og Fransklærerforeningen sel ikke har gjort nok for faget? Er det strømninger i tiden og den udbredte opfattelse af, at engelsk er nøglen til alt? Eller er det en kombination? Skal man tro DGS-formanden, skyldes det, at unge i dag er logisk tænkende globalister, som ikke kan se, h ad fransk og en række andre sprog i ø rigt skal bruges til. For langt de este er det helt irrele ant i forhold til deres ideregående uddannelse. g så har gymnasierne ikke æret gode nok til at sælge sprogfagene, lyder kritikken, som du kan læse i 5 skarpe i dette nummer af Gymnasieskolen. il fransklærerne il jeg sige Fred! Respekt! Men samtidig opfordre til at se den omdiskuterede forside i sin rette sammenhæng. Redaktionen har ikke noget at beklage, for der er ikke noget at beklage. ALLEZ LES BLEUS! Morten Jest, chefredaktør Gymnasierne har ikke solgt sprogfagene godt nok IT SKAL HJÆLPE UNGE TIL UDDANNELSE Side 29 Side 6 4

5 NYHED Ingeniører i gymnasiet er en succes Erfaringerne med at omskole i ilingeniører til matematiklærere i Region Midtjylland er positi e. o er allerede ble et fastansat. Projektet bør gøres permanent, mener rektor. Erfaringerne med et pilotprojekt, der har omskolet ledige i ilingeniører til matematiklærere, er så positi e, at ordningen mulig is fortsætter. g på sigt bli er ud idet til andre dele af landet. For et år siden søgte gymnasierne i Region Midtjylland med lys og lygte efter lærere i matematik. De manglede på da ærende tidspunkt omkring 30 lærere. Samtidig sukkede omkring 140 ledige i ilingeniører i området efter arbejde. Det ble startskuddet til projektet, der er et samarbejde mellem Gymnasieskolernes Rektorforening, Ingeniørernes A-kasse, Aarhus Uni ersitet, regionen og job entrene. I midten af maj begyndte 31 ledige i ilingeniører på et seksugers intensi t kursus i matematik med efterfølgende eksamen på Aarhus Uni ersitet. I dag under iser 18 af dem på gymnasier og U er i Region Midtjylland. Det første år er de ansat med løntilskud s arende til dagpengesatsen og under- iser på irka en tredjedel tid. Derudo er følger de et indi iduelt tilrettelagt uddannelsesforløb på uni ersitetet to dage om ugen. Projektet er en su es. ores e alueringer iser, at rektorerne generelt synes, at ingeniørerne er fagligt dygtige og tilfører under isningen noget nyt og spændende, fordi de har en anden uddannelsesbaggrund og kommer med erfaringer fra erh er sli et. gså blandt ingeniørerne er der stor tilfredshed, siger projektleder Bente Strøier fra konsulent rmaet Pluss Leadership, der har samlet trådene mellem de fem samarbejdspartnere. Følte sig alene Rektor på olstebro Gymnasium og F ans angsgaard ansen, der er rektorernes to holder på projektet, er begejstret. i håbede, at der ille komme 10 matematiklærere ud af projektet, h ilket s arer til en god årsproduktion fra Aarhus Uni ersitet og Aalborg Uni ersitet, og det ser jo ud til at lykkes, siger han. Ifølge ans angsgaard ansen har i ilingeniørerne efterhånden ænnet sig til deres nye arbejdsli og er gledet nt ind i h erdagen på skolerne. Det s æreste for dem har æret den pædagogiske del af rollen som under iser, og i begyndelsen ar der desuden lidt omstillings-frustrationer. Mange kom fra gode stillinger i det pri ate erh er sli, h or de har styret store projekter og haft ere mand under sig. Pludselig stod de i en klasse og følte sig ret alene om tingene. Sel om i har stort fokus på lærer- og teamsamarbejde, så er man som gymnasielærer først og fremmest solist, og det har de skullet ænne sig til, siger olstebro-rektoren. Efter et år på løntilskud kan i ilingeniørerne bli e fastansat på almindelige ilkår i gymnasiet, og herefter il de kunne starte i pædagogikum. or mange af de 18 i ilingeniører, der bli er fastansat på fuldtid, har ans angsgaard ansen først o erblik o er om en måned. Sel har han netop fastansat de to ingeniører, der er på løntilskud på Holstebro Gymnasium og HF. Overvejer e-learning Planen er på sigt at udbrede projektet til andre dele af landet og ud ide ordningen, så i ilingeniørerne ikke kun kan bli e omskolet til at under ise i matematik, men også i de natur idenskabelige fag, der ligeledes er ramt af lærermangel. Modellen for det her projekt kan bruges i andre regioner. Desuden o er ejer i, h ordan man kan la e et landsdækkende tilbud, h or man i højere grad gør brug af e-learning, forklarer Bente Strøier. m projektet fortsætter i Region Midtjylland i det kommende skoleår, er endnu ikke besluttet. Først i de kommende uger har rektorerne et o erblik o er, om de kommer til at mangle lærerkræfter efter sommerferien. i har nu ist, at det er en model, der fungerer. Personligt mener jeg, at projektet bør gøres permanent, siger Hans angsgaard Hansen. TEKST: TINA RASMUSSEN Efter sommerferien kan trætte hf-kursister sove længe med god samvittighed Side 9 IPHONES OG FACEBOOK GIVER NYE MULIGHEDER I UNDERVISNINGEN Side 30 5

6 NYHED Nogle unge ople er deres største sejre i computerspillene, men når de slukker skærmen og kigger i skolebøgerne, støder de på nederlag. Niels Brock il inddrage it og alternati e under isningsformer, så de unge kan bli e uddannelsesparate. TEKST: MALENE ROMME-MØLBY Mange af de unge, der ikke er uddannelsesparate, har en masse dårlige erfaringer med i rygsækken fra den almindelige skolegang, hvor de måske ikke har kunnet følge med. Derfor vil vi gerne møde dem ved computeren, hvor de ofte har haft deres eneste sejre og er trygge. Anya Eskildsen, direktør Niels Brock pro ent af de tosprogede ele er forlader folkeskolen uden kompetencer til at gennemføre 38 en ungdomsuddannelse, iste tal fra PISAundersøgelsen for nylig. Det bekymrer erh er sskolen iels Brock, og derfor er den i øjeblikket ed at planlægge et nyt skoleforløb, som kan hjælpe de unge idere fra folkeskolen. Skoleforløbet bli er etårigt, og målet er at løfte ele erne fagligt, så de har kompetencer til at starte på en ungdomsuddannelse. Der il især ære fokus på dansk, men regning i form af talforståelse il også fylde en del på skemaet. Under iserne skal inddrage it og digitale medier og a e eringsformer. Mange af de unge, der ikke er uddannelsesparate, har en masse dårlige erfaringer med i rygsækken fra den almindelige skolegang, h or de måske ikke har kunnet følge med. Derfor il i gerne møde dem ed computeren, h or de ofte har haft deres eneste sejre og er trygge, fortæller direktør Anya Eskildsen. Niels Brock har allerede erfaring med at inddrage de digitale medier i under isningen. For eksempel ha de de en klasse, h or få ele er læste lektier. Men da dansk læreren begyndte at sende bidder af no eller som sms, så ha de alle ele erne pludselig læst lektier. Skolen regner med at bygge idere på lignende id er, så ele erne blandt andet kommer til at a e ere stile som podcast og blog. Det bli er altså it med indhold. Dansk il fylde massi t på skemaet, fordi det er nøglen til alt, ligegyldig h ilken uddannelse du ælger. g de skal ha e regning på en almen måde, ikke ind iklet matematik, men talforståelse, så de for eksempel ed, h ad 70 procent af er, siger Anya Eskildsen. Skolen har allieret sig med Apple og forskere inden for læringsstile for at nde den rette ekspertise til at løfte de unges kompetencer. Men det er også meget igtigt at få nogle superdygtige lærere, der formår at under ise på mange forskellige måder. Erfaringer iser, at lærere spiller en kæmpe rolle, og at det faktisk er dem, der har betydning for, om et under isningsforløb bli er en succes eller en asko, påpeger Anya Eskildsen, der endnu ikke har algt lærere til forløbet. Til gengæld har hun og teamet bag projektet allerede ære i kontakt med folkeskole- og efterskolelærere, der har brugt lignende metode, som resulterede i stor læringse ekt. Snart skal de mødes med nogle pædagoger, der har stor erfaring med it og unge, og de skal blandt andet hjælpe med at indrette under isningslokaler, så det passer til den specielle under isningsform. De planlægger også samarbejde med nogle af de irksomheder, som har markeret sig positi t o er for integration, fortæller direktøren. Man kan sel følgelig sige, at det ikke er ores sag, da i normalt først beskæftiger os med ele erne, når de er ble et uddannelsesparate. Men jeg har den grundlæggende tro, at alle gerne il klare sig og bli e dygtige. g h is ele erne er ble et hægtet tidligt af i skoleforløbet og har mødt asko efter asko, så gi er de til sidst fortabt. Derfor synes i principielt, at i som skole har en forpligtelse til at arbejde for, at ere unge kommer idere. g målet for os er at få de unge ind i et system, h or de bidrager, h ad enten det er ed at få en uddannelse eller et job, siger Anya Eskildsen. Til august kan de første ele er starte på forløbet på Niels Brock i øbenha n. Foreløbig er det planlagt som et projekt, som blandt andet støttes af øbenha ns Kommune og Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse (FUHU). 6

7 Källa: Claes-Göran Wetterholms arkiv åbner udstillingen om Titanic i H.C.Andersen Slottet ved Tivoli. Her har eleverne mulighed for at få et spændende indblik i verdens mest berømte skibskatastrofe. Udstillingen byder blandt andet på et unikt indblik i hvordan det var at være ombord på den legendariske oceanliner. Ved indgangen udleveres en mp3-afspiller, som guider rundt i udstillingen. Læs mere på tivoli.dk/titanic 45 kr. pr. elev normalpris 95 kr. Det vil være muligt at tilkøbe adgang til Tivoli. En kombinationsbillet koster 90 kr. pr. elev.- normalpris 150 kr. Kontakt Tivolis salgsafdeling på tlf eller business@tivoli.dk

8 KORT NYT Sagt Siden Sidst Jeg frygter, at det er et tegn på, at nogle elever er blevet vejledt til at søge gymnasiet, selvom de ikke er egnede til det. I så fald vil mange af de elever falde fra, og tallene viser, at det ikke er andre uddannelser, men sofaen, de så havner på. Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens uddannelses- og forskningsudvalg i URBAN om den højeste søgning til almene gymnasier nogensinde. TEKST: RIKKE HØM JENSEN På Midtfyns Gymnasium tager man kreative måder i brug for at få eleverne til at engagere sig i den tredje verdens fattige. Den 5. april fra klokken bød gymnasiet derfor alle interesserede indenfor til et tivoli af oplevelser. Her kunne familie, venner, elever og tilfældige forbipasserende hygge sig med alt fra gymnastikopvisning, teater og musik til fiskedam og foredrag. Alt sammen for at samle penge ind til gavn for gadebørn og prostituerede drenge i sexindustrien i Bangladesh. Eleverne havde fri om dagen til at forberede aftenens aktiviteter, så arrangementet kunne blive en succes. Og det lykkedes. Omkring gæster mødte op, og i alt blev der samlet lidt over ind, skriver Fyens Stiftstidende. Foto: Scanpix 22,5% færre unge med indvandrerbaggrund går ud af folkeskolen med manglende funktionel læsekompetence end i Dog er der stadig stor forskel på læsekompetencer målt op mod etnisk danske elever. Kilde: uvm.dk, rapporten Pisa Etnisk ELEVERNE FLYGTER FRA VESTEGNEN Af de knap elever fra Vestegnen, som har søgt det almene gymnasium år, har cirka 700 søgt skoler i lokalområdet. De resterende 500 søger de populære gymnasier i København og de nordlige forstadskommuner. Tendensen er forstærket fra sidste år, hvor en tredjedel søgte væk, skriver Politiken. GYMNASIUM LAVER PROJEKT FOR RANDERS REGNSKOV Syv midtjyske gymnasier samarbejder med regionens firmaer om at udvikle konkrete produkter. Tradium Teknisk Gymnasium har derfor sendt en 3.g kommunikations/itklasse til Randers Regnskovs skoletjeneste, der blandt andet skulle bruge elevernes hjælp til at målrette deres tilbud til netop gymnasieelever. Eleverne blev motiverede af samarbejdet, og Randers Regnskov har fået indblik i en af deres vigtige målgrupper. 8

9 30 elever til kun 10 pladser Så stor er søgningen til asbergerklassen på Høje-Taastrup Gymnasium. Allerede sidste år søgte gymnasiet om at udvide til to klasser, men fik afslag af Undervisningsministeriet. I sommer sendte gymnasiet ellers det første hold studenter fra asbergerklassen ud i livet med flotte afgangskarakterer, skriver Politiken. AV, MIT HOVED Dårlig luft er sandsynligvis årsag til, at hver femte gymnasieelev i Storkøbenhavn oplever at have hovedpine efter skole. 78 procent af elever svarer, det sker tit, eller det sker til, om de har oplevet at gå hjem med hovedpine efter en skoledag. 86 procent ud af elever giver samme svar til spørgsmålet: Oplever du, at der er dårlig luft i dine undervisningslokaler? Det viser en ny undersøgelse, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) står bag. Ud af 44 undersøgte lande ligger Danmark på en tredjeplads, når det gælder voksnes engelskkundskaber. På første- og andenpladsen ligger henholdsvis Norge og Holland. Og i halen på Danmark følger Sverige og Finland. Det er den internationale virksomhed EF Education First, som står bag undersøgelsen. Den ser flere ens karaktertræk ved de højest placerede lande. Landene er blandt andet velhavende nordeuropæiske lande og af begrænset Har du oplevet at gå hjem med hovedpine efter en skoledag? Oplever du, at der er dårlig luft i dine undervisningslokaler? Det sker Det sker DANMARK LIGGER I TOP 3, NÅR DET GÆLDER ENGELSK Det sker aldrig Det sker tit Det sker aldrig Det sker tit størrelse, hvis primære sprog kun tales af et lille antal mennesker på verdensplan. Deres indbyggere har gennemgået et langt skoleforløb og klarer sig som regel godt i internationale test af alment uddannelsesniveau. Desuden er de motiverede til at lære engelsk på højt niveau, fordi de ved, at de er nødt til at tale forretningsverdenens sprog godt for at trives i den globale finansverden. Læs rapporten ved at skrive: kortlink.dk/8x3t i din browser. BRUG IPAD EN SOM LÆRRED Opdagelsen af en billig tegneapplikation kaldet Brushes, som kan downloades til iphones og ipads, åbnede en anderledes verden for den engelske maler David Hockney. Hver eneste dag i de senere år har Hockney eksperimenteret med og udført mindst 400 lysende tegninger, først på sin iphone, siden på sin ipad. Louisiana udstiller netop nu hundrede af værkerne. Publikum får mulighed for at se, hvordan nogle af værkerne blev til fra start til slut takket være en playbackanimation til Brushes app. Prøv selv at lade eleverne bruge iphone eller ipad i undervisningen til at illustrere projekter i klassen. Tegningerne kan rundsendes via mail. Louisianas store forårsudstilling byder desuden på Picassoudstillingen Frihed & Fred indtil 29. maj Se David Hockneys Me Draw on ipad indtil 28. august GODT NYT TIL B-MENNESKERNE Efter sommerferien kan morgentrætte hf-kursister sove længe med god samvittighed. HF-Centret Efterslægten i Københavns Nordvestkvarter opretter nemlig en linje, hvor første time ringer ind klokken Uddannelsen henvender sig til alle over 18 år med en almindelig folkeskolebaggrund. Efterfølgende regner skolen med at kunne danne deciderede B-menneske-klasser, der starter skoledagen ved titiden, skriver politiken.dk. 9

10 TEMA LÆS I DETTE TEMA Eksamensangst er udbredt i gymnasiet. Samfundsudviklingen har sin del af skylden, mener psykolog. På Viby Gymnasium og HF sætter de tidligt ind over for eksamensangst, så eleverne kan nå at gennemgå en proces. Angsten er med i rygsækken hos de stille, flittige og perfektionistiske piger. Nogle gange er elever så hårdt ramt af eksamensangst, at psykologer må hjælpe til. 10

11 TEMA OM LIDT GÅR KLAPPEN NED S eden dri er, stemmen hakker, og hjertet hamrer af sted de este er berørte af at gå til eksamen. Men en del ele er, især piger, er så på irkede, at de præsterer dårligt. Det er et stigende problem. Det er efterhånden ble et en klassiker. Tidligere ar eksamensangst ellers mest ele ernes problem. Men på de este gymnasiale uddannelser har lærere for længst taget problemerne på deres skuldre ed at arrangere eksamensangstkurser. m kort tid løber kurserne af stablen igen. På trods af den regelmæssige forekomst af eksamenskurser o er hele landet så ndes der ingen statistik på området. Man har ikke la et nogen undersøgelse på området i de sidste 30 år. Så det er s ært at sige, om der er en reel stigning af ele er med eksamensangst, eller om der blot er kommet mere be ågenhed omkring problemet, siger Lene I ersen, psykolog og forfatter. Hun har i en del år arrangeret kurser om eksamensangst for blandt andet studie ejledere. Tidligere har hun æret psykolog ed den fynske gymnasierådgi ning. Hun urderer allige el, at der er sket en stigning af eksamensangst på grund af samfundsud iklingen. Samfundsud iklingen går mere i retning af den amerikanske, h or man er sin egen lykkes smed. Det presser unge hen imod sel at tage ans ar for, at de klarer sig bedre end deres forældre. g der er meget at le e op til, mener Lene I ersen. Den urdering er ph.d. Søren stergaard fra enter for Ungdomsstudier og Religionspædagogik enig i. Han la ede sidste år en undersøgelse af gymnasieele erne. Når Medina synger Kun for mig, så karakteriserer hun i irkeligheden generationen ret godt. De unge påtager sig sel ans aret for deres personlige li sprojekt og føler, at de sel har ans aret for at fylde li et med mening. Det er 100 procent deres ans ar at lykkes også her i maj og juni måned, når eksamenerne går løs, siger Søren stergaard. Lene I ersen kategoriserer de eksamensangste ele er i tre grupper Den største gruppe er de ittige, stille piger, der har høje standarder for deres egen performance. De har brug for at ha e styr på alt, og det kan skabe angst. For eksamen kan man ikke forudse, forklarer Lene I ersen. En anden gruppe med eksamensangst har ikke fulgt ordentligt med året igennem. Men de kan allige el ikke acceptere den risiko, de løber, ed at gå til eksamen uden at ære elforberedt. Nogle ele er bukker under for eksamensangst på grund af andres for entninger ofte forældrenes. Det er den tredje gruppe med eksamensangst, som Lene I ersen møder på uddannelsesstederne. Det er ofte akademikerbørn eller unge med anden etnisk baggrund, h or e nerne ikke rækker, i forhold til h ad forældrene for enter. Der er est piger, som får eksamensangst, og det skyldes blandt andet, at drenge og piger er pressede på h er sin måde i gymnasiet, og at de har idt forskellige strategier i gymnasiet, mener Søren stergaard. Generelt gælder det for pigerne, at de skal ære dygtige i alle fag, TEKST: MELENE ROMME-MØLBY OG RIKKE HØM JENSEN ILLUSTRATION: SHUTTERSTOCK 11

12 TEMA De eksamensangste Psykolog Lene Iversen kategoriserer de eksamensramte gymnasieelever som 1. De flittige, stille piger Den største gruppe. 2. De uforberedte Dem, der ikke har fulgt nok med i årets løb. 3. De pressede Forældrenes forventninger stemmer ikke overens med børnenes evner. Samfundsudviklingen går mere i retning af den amerikanske, hvor man er sin egen lykkes smed. Det presser unge hen imod selv at tage ansvar for, at de klarer sig bedre end deres forældre. Lene Iversen, psykolog. ære gode til deres erh er sarbejde og samtidig se godt ud. Drengene er lidt mere selekti e og ælger at prioritere to fag, som de il ha e gode karakterer i. I fritiden er det lige modsat: Her er pigerne mere selekti e og ælger måske sporten fra og ses kun med eninderne i eekenden. Drengene derimod får både tid til ennerne, sporten og computerspillene i h erdagen. Men det går ud o er lektierne. Søren stergaards undersøgelse iser, at næsten hal delen af drengegruppen i 3.g bruger 0-5 timer på lektier om ugen. Lidt o er hal delen af 3.g-pigerne læser til gengæld mere end 10 timers lektier om ugen. Kun en tredjedel af drengene læser lektier så længe. Derfor er mange af drengene simpelthen nødt til at satse og prioritere. Resten af året er det måske lykkedes dem at snakke sig fra det, men nu er der kontant afregning, og det kan sel følgelig godt stresse nogle, forklarer Søren stergaard. Han understreger dog, at det er knap så betydningsfuldt for drengene, fordi de stadig har ennerne, fodbolden og orld of arcraft som succesarenaer. Pigerne har derimod endnu mere på spil, for når de i h erdagen fra ælger eninderne og fritidsakti iteterne, så indskrænker de også deres succesarenaer. Det er nu til eksamen, at de skal høste frugten. Samtidig gi er det meget mere prestige i en pigegruppe at klare sig godt fagligt, end det gør blandt drengene, påpeger han. Men eksamensangst er normalt ikke noget, der pludselig springer frem ed det grønne bord. Der er en del træk, som lærere med fordel kan ære opmærksomme på, fortæller Lene I ersen. At en ele aldrig rækker hånden op eller melder sig til fremlæggelse. Den perfektionistiske ele. Eller at ele en bli er frygtelig ner øs ed at bli e taget op og derefter reagerer ed at læse direkte op. Når lærere bli er opmærksomme på eksamensangst, skal de snakke med ele en og indlede et samarbejde med studie ejlederen. Lene I ersen har ople et, at mange eksamensangste ofte la er en form for sikkerhedsadfærd, som, de tror, il hjælpe på angsten. Det kan for eksempel ære at gentage inde i ho edet, h ad de il sige, inden de siger det. De er også o eroptaget af deres egne angstsymptomer og tror, at alle andre nærmest kan se symptomerne på en storskærm. I det hele taget er de meget optaget af alt muligt, som ikke har med sto et at gøre. Som lærer er det godt at afmontere den sikkerhedsadfærd og sel fokusering. Hi ele en op til ta len igen og igen og igen, og gi ele en en god ople else omkring det. Lær dem at slippe papiret, og lad ære med at ente på, at ele en sel rækker hånden op, foreslår Lene I ersen. i skal ære mere fokuserede på processen i at performe, ikke kun på resultatet. Lærerne skal snakke med ele erne om, h ordan man lærer, og h ordan man performer, og så skal der trænes. H is ele erne bli er mere optaget af processen i stedet for resultatet, så kommer det gode resultat af sig sel, fortæller Lene I ersen. Hvad sker, der når angsten tager over? Psykolog Lene Iversen forklarer angst med, at krybdyrshjernen tager over. Krybdyrshjernen er den primitive del af hjernen, der ligner dyrenes hjerne mest, hvor flygt og kæmp er de vigtige reaktioner. Heldigvis er vi mennesker også udstyret med hippocampus, hvor hukommelsen er lagret, og den vil normalt berolige krybdyrshjernen, hvis vi vurderer, at der ikke er fare alligevel. Mellem krybdyrshjerne og hippocampus er der normalt en form for motorvej, hvor beskeder kan sendes igennem eksempelvis for at berolige krybdyrshjernen. Men når man bliver rigtig bange, så indskrænkes motorvejen til en sti, og det opleves, som at den sorte klap går ned. Når krybdyrshjernen tager over, så reagerer vi fysiologisk ved, at alle muskler spændes, og hjertet hamrer hurtigere, så kroppen er klar til at kæmpe eller flygte. Det giver jo god mening, hvis man er ved at blive ædt af en løve, men når man sidder i et forberedelseslokale, så kan man ikke komme af med den energi. Og mange oplever det, som at den sorte klap går ned, forklarer Lene Iversen. 12

13 Evt. nyt foto (Har spurgt fotografen om han har andre...) TEMA Psykologilærer Karin Overballe(tv) og studievejleder Britta Neumann (th) står for eksamensangstkurserne på Viby Gymnasium og HF. I FORM TIL EKSAMEN I foråret danser hjertet rundt oppe i halsen på nogle ele er. Følelserne står i ejen for ele ernes kunnen. På iby Gymnasium og HF har psykologilæreren og studie ejlederen ud iklet et forløb, der træner ele en i at hjælpe sig sel. jnene akker rundt. rdene er uklare. Stemmen mangler kraft, og sætningerne er usammenhængende. Pigen i lmen pakker sig beskyttende ind i sig sel og ser ud, som om hun føler sig angrebet af lærer og censor. Filmen er en del af eksamensangstkurset på iby Gymnasium og HF. i bruger lmens konfronterende e ekt, så de kan møde angsten og se, h ad den gør ed pigen og dem sel, forklarer Karin erballe. Hun er psykologilærer på iby Gymnasium og HF og har afholdt kurserne siden De sidste fem år i samarbejde med studie ejleder Britta Neumann. 25 ele er med eksamensangst er i år begyndt på kurset. Der er få drenge. Måske fordi det ikke er særlig maskulint at ha e præstationsangst, mener Britta Neumann. Gennem sit job som studie ejleder isiterer hun ele erne til kurset. Tendensen er tydelig: Det er ho edsageligt de perfektionistiske, dygtige, stille piger med høje årskarakterer, der under eksamen ople er s edige plamager på cardiganen, i takt med at ordene fors inder i et sort hul. Flere af deltagerne er også hæmmede af præstationsangsten i dagligdagen. For eksempel tør de ikke række hånden op i timen, sel om de kender s aret. i har ingen mirakelkur. Men et eller andet sker der med ele erne på kurset. i kan tage toppen af angsten, siger Britta Neumann, der skønner, at omkring 80 procent ople er en forbedring både i h erdagen og til eksamen, når de har fulgt kurset. På iby Gymnasium og HF har de algt at starte eksamenskurset tidligere end mange andre skoler. Erfaringer iser nemlig, at det skal nå at bundfælde sig inden eksamen, da kurset er en proces, ele erne skal igennem. Ele erne afsætter en eftermiddag i februar, marts og april. Formålet med eksamenstræningen er at få hjælp til at præstere det, man e ner fagligt. Men h is man er et 4-tal i et fag, bli er man ikke et 7-tal eller 10-tal ed at følge kurset. Nogle fagligt s age falder fra kurset, fordi de ha de håbet på, at det ar tilfældet, forklarer Britta Neumann. Karin erballe tilføjer, at andre falder fra, fordi ø elserne er grænseo erskridende for dem. Her bli er nemlig ikke kastet med tryllestø. Det er hjælp til sel hjælp med os som instruktører, siger hun. Kurset bruger teknikker, der stammer fra stressforskningen, kogniti psykologi, mentaltræning og adfærdspsykologi. Men struktur og planlægning er også en del af kurset. For ofte har ele erne beho for helt konkrete an isninger til at lægge en eksamensplan eller brug for at tale om, h or man kan gøre af sine hænder under eksamen. Britta mann har erfaret, at det hjælper for nogle ele er at ha e en lille lle glat sten i hænderne til eksamen. Neu- Det er irkelig banalt, men det irker i praksis, forklarer hun. De tre trin Kurset er opbygget som en tretrinsraket, h or første trin handler om TEKST: RIKKE HØM JENSEN FOTO: FLEMMING JEPPESEN 13

14 TEMA Hvordan arbejder man med eksamensangst? snakker om angst og nervøsitet, så elever ikke skal gå et andet sted hen, når de oplever det. arbejde med deres angst i trygge omgivelser. let: Hvad skal der til for, at du kommer til at kunne præstere dit bedste? at have mange eksamenslignende situationer i undervisningen, for eksempel fremlæggelse. KILDE: PSYKIATRIFONDEN at møde angsten. Første gang skal ele erne derfor i kontakt med de negati e følelser, som de knytter til eksamen, og ikke mindst realitetsteste dem. Karin erballe fortæller, at ele erne ofte har meget s ært ed at sige noget godt om sig sel. Derfor skal de skri e fem gode ting ned om sig sel og fortælle de andre om det. Målet er, at ele erne skal opdage, h ilke e ner de har, og lære at bruge dem i en eksamenssituation. H is man bli er ed med at realitetsteste negati e tanker og følelser, samtidig med at man gentager positi e tanker og følelser, så tror man til sidst på den positi e ersion, forklarer Karin erballe. På andet trin arbejder de med sel tillid og kropssprog. De skal også lære at styre negati e tanker ed at ære i nuet og la e mindfulnessø elser. Når man er bange, får man tit en ud af kroppen-ople else, siger Karin erballe. Ele- erne skal derfor lære at få jordforbindelse i pressede situationer ed at la e ø elser, der skaber ro i kroppen som for eksempel at trække ejret ordentligt ned i ma en. På kursets sidste trin afprø er ele erne de indlærte teknikker i en kti eksamenssituation. Karin erballe og Britta Neumann la er en eksamenslignende situation for ele erne, h or de agerer henholds is lærer og censor. Ele en får fem minutters forberedelse og bli er eksamineret i fem minutter, mens de andre ele er kigger på. Bagefter fortæller den eksaminerede ele om eksamensople elsen, ligesom de andre ele er og lærerne fortæller, h ordan de opfattede ele ens fremlæggelse af sto et og kropssprog. Ele erne ople er det som noget meget stort. Først tror de ikke på, at følelserne il ære der, når det bare er en leg. Men følelserne kommer, og de jubler og græder af glæde, når de har gennemført, fortæller Karin erballe. Jeg er mig selv og læreren Mejse Junker Voss 14

15 TEMA Mejse Junker Voss (tv) og Sofie Kragh (th) følger eksamensangstkurset på Viby Gymnasium og HF for at kunne opnå de karakterer, de fagligt fortjener. ANGSTEN ER MED I SKOLETASKEN Det er ikke altid nok at kunne pensum til hudløshed. Ej heller at ha e læst alle lektier året igennem. Det har So e Kragh og Mejse Junker oss erfaret. De følger nu eksamensangstkurset på iby Gymnasium og HF. rdene pibler ikke ud af So e Kragh fra 2. på iby Gymnasium og HF. Det har de aldrig gjort. Hun il gerne tænke o er tingene og o er eje sit s ar nøje, inden hun siger noget. I klassen rækker hun sjældent hånden op. For hun når ikke at bli e klar, inden en anden ele har s aret. Det kender Mejse Junker oss fra 2. godt. I dagligdagen får jeg ikke sagt alt det, jeg ed og har skre et ned. Jeg får ikke lige rakt hånden op, for jeg er bange for, at der kommer et spørgsmål bagefter, som jeg ikke har forberedt mig på, forklarer hun. Begge piger er tilmeldt kurset i eksamenstræning, i håb om at angsten ikke sætter sit aftryk på afgangsbe iset. H is tre eftermiddage kan hjælpe med at bli e mere sel sikker og stabil i en eksamenssituation, så er det det hele ærd, mener de. Man il jo gerne ære den, der kan snakke uden at tænke o er, h ad man siger, og uden at bli e o o er at sige noget forkert, siger So e Kragh. Pigerne går i samme klasse. De skal sandsynlig is begge afslutte engelsk i år. Måske skal de også afslutte tysk her i 2.g. Det er ingen af dem begejstrede for. Sprog er ikke deres største force. Allige el stiller de kra til egne præstationer. Jeg er ambitiøs. Derfor il jeg gerne gøre det rigtig godt i sprogfagene, sel om jeg er på en matematisk studieretning, forklarer Mejse Junker oss. So e Kragh bli er så bange til eksamener, at hun ryster, rødmer og får lyst til at græde. Ligesom de este andre på eksamensangstkurset har hun ople et en eksamen, som gik helt galt. Jeg gik i stå og følte, at min lærer ikke prø ede at hjælpe mig, men ildledte mig med spørgsmål, så jeg ble ner øs og for irret og ikke kunne komme på banen igen. Jeg endte med at græde, siger So e Kragh. Hun forklarer, at når hun går i stå til en eksamen, så bli er hun usikker og bange for at sige noget forkert. Sel om jeg godt kan sto et og ed, at det, jeg il sige, er rigtigt, så lader jeg nogle gange ære med at sige det, siger So e Kragh. Den situation har Mejse Junker oss også æret i. Det hjælper ikke, at lærerne siger, at jeg kan få to minutter og et glas and, for panikken strømmer op i mig, når jeg pludselig ikke ed, h ad jeg skal sige. Så s eder jeg og føler, at jeg bli er rød i ho edet, og hjertet slår hurtigt, siger hun. På kurset er pigerne ble et rådet til at fortælle læreren inden eksaminationen, at de skal ha e lidt længere tid til at nde sætningerne. Når jeg bli er meget ner øs, skal jeg lige ha e to sekunder til at slappe af, før jeg kan forholde mig til spørgsmålet, og h ad jeg ed om det, siger Mejse Junker oss. Hun forklarer, at hun bli er ner øs, fordi hun lægger pres på sig sel. Jeg er ambitiøs og il ikke sku e mig sel og læreren. H is eksamen ikke går godt, får jeg dårlig sam ittighed og ærgrer mig o er ikke at ha e læst ekstra. Så beskylder jeg mig sel for ikke at ære grundig nok, siger Mejse Junker oss. Hun føler først, at hun har gjort det godt nok, når hun har brugt alle midler og udnyttet al den tid, der ar til rådighed, og har fået et godt resultat. Derfor la er hun også altid alle sine lektier og bruger længere tid på a e eringer, end der er sat tid af til. Men det slider, indrømmer hun. Ambitionsni eauet er også højt for So e Kragh. Det er nok, fordi jeg har meget høje for- entninger til mig sel, at jeg bli er ner øs, siger hun. Egentlig ille hun gerne slappe mere af og turde la e lidt fejl. Men det er s ært. Det er jo at la e om på ens person, siger hun. Allige el håber hun, at eksamenstræningskurset kan gi e nogle redskaber til at præstere bedre. Så man kan få den karakter, man er ærd, siger So e Kragh. TEKST: RIKKE HØM JENSEN FOTO: FLEMMING JEPPESEN 15

16 TEMA UDEN FOR STUDIEVEJLEDERENS RÆKKEVIDDE Nogle gange er de unge så hårdt ramt af eksamensangst, at det ikke er nok at gå på de generelle kurser på skolen. fte har de også andre traumer som mobning. Men der er håb for dem, h is man hjælper dem i tide. FOTO: MALENE ROMME-MØLBY En kæmpe mailstorm. Det ople ede Psykiatrifonden, da den for hal andet år siden oprettede de første grupper for unge med præstations- og eksamensangst. i kunne se fra ores psykologiske rådgi ning, at det er en problemstilling, som mange unge hen ender sig med. Men i ar nok ikke klar o er, at problemet ar så stort, siger psykolog Mette Haaning, der også er psykologfaglig koordinator for Psykiatrifondens ungdomsprojekt. De unge kan bli e hen ist til grupperne af studie ejlederen på deres uddannelsessted, h is de har ople et præstations- eller eksamensangst i en sådan grad, at den almindelige studierådgi ning ikke kan hjælpe dem idere. De unge i grupperne har ople et forfærdelige eksamener, som bringer dem yderligere ind i en dårlig eksamensspiral, så de har meget s ært ed at præstere. Mange har også ople et h erdagstraumer, som at det har æret s ært at sidde i en skoleklasse, eller de har æret udsat for direkte mobning under ejs, fortæller Mette Haaning. Rent fagligt er der ikke et mønster, mener Mette Haaning. Det er både fagligt stærke og s age unge, der rammes af ekstrem præstations- og eksamensangst. Fælles for de unge er dog deres engagement. De ople er deres eksamener som betydningsfulde og igtige. Grupperne for unge med præstations- og eksamensangst samles normalt h er anden uge i et par måneder sammen med psykologer. I starten tager de meget udgangspunkt i generel iden om angst og ner øsitet. Det er igtigt at få de unge til at forstå, at det på irker os alle at gå til eksamen, og her er det en stor hjælp at møde andre, der står i den samme situation. i hjælper dem til at få en opmærksomhed for de forskellige processer i forbindelse med angst. Siden kan i gå lidt tættere på og høre om deres ople- elser og hjælpe dem til at komme ud af den dårlige eksamensspiral, siger Mette Haaning. I gruppen arbejder de også med mindfulness, der er en meditationsteknik, h or de træner at skærpe og fastholde opmærksomheden på den aktuelle situation. Forskning har ist, at mindfulness blandt andet reducerer symptomer på angst og stress, og at det har positi e ekt på menneskers adfærd, sel opfattelse og modstandskraft. Som en del af forløbet hjælper psykologerne også de unge med en minutiøs planlægning af eksamen. i tager udgangspunkt i de enkelte ele er, De unge i grupperne har oplevet forfærdelige eksamener, som bringer dem yderligere ind i en dårlig eksamensspiral, så de har meget svært ved at præstere. Mette Haaning, psykolog hos Psykiatrifonden og h ad der skal til, for at de kommer godt igennem eksamen: H ad skal ske inden eksamen? H em kan hjælpe under ejs? H ilken rolle spiller læreren? g skal der en person med til sel e eksamenen for at støtte? siger Mette Haaning. Forløbene er tilrettelagt, så de ligger før de unges eksamen. På den måde kan de nå at komme hjem på skolen og prø e det i praksis og tilbage til gruppen for at re ektere o er processen. Eksamens- og præstationsangstgrupperne er for unge fra alle ungdomsuddannelser, men de este kommer fra de gymnasiale uddannelser. På nær én så har alle deltagerne æret piger. Jeg tror, at kønsfordelingen er et udtryk for, at pigerne generelt har skrappere præstationskra og snæ re rammer for, h or meget de må falde ed siden af. g så sel følgelig at pigerne er bedre til at søge hjælp, og at det er mere acceptabelt, at de gør det, siger Mette Haaning. Jeg ed, at der er mange drenge, der også tumler med eksamensangst, men det er bare ikke så cool at tale om. Jeg tror, at drengen og de andre piger i gruppen bare har æret så heldige at gå på gymnasier, h or der er opbygget en kultur for at tale om angst og ner øsitet. Jeg kunne godt ønske mig, at man opbygger sådan en kultur på alle skoler, siger Mette Haaning. Eksamensangst er ikke en sygdom, og man kan sige, at det er ikke farligt at ople e eksamensangst og få en dårlig karakter. Men det bli er farligt, h is man ikke konfronterer angsten, for så kan den sprede sig til andre dele af ens li. I ærste e tilfælde kan man bli e in alideret og for eksempel få s ært ed at søge job, gå ud eller bare at møde fremmede mennesker, siger Mette Haaning. Alle unge, der har deltaget i præstations- og angstgrupperne, er kommet godt nem eksamenerne siden. igen- 16

17 Bemærk, at generalforsamlingen starter kl Generalforsamling i MP Pension Til medlemmerne af pensionskassen Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling i MP Pension onsdag 27. april 2011 kl i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. Dagsordenen er: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Forelæggelse af Årsrapport 2010 med ledelsesberetning og revisionspåtegning til godkendelse 4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport 5. Forslag fra bestyrelsen 6. Forslag fra medlemmer og bestyrelsen 7. Forelæggelse og godkendelse af lønpolitik 8. Valg af revisor og revisorsuppleant 9. Eventuelt Ad 1. Bestyrelsen indstiller til valg af Claes Christensen og Peter Balle som dirigenter. Ad 2-4. Bestyrelsens beretning og regnskab er gengivet i Årsrapport 2010, som bliver sendt til alle, der melder sig til generalforsamlingen. Årsrapporten kan downloades på Resumé af Årsrapport 2010 er vedlagt indkaldelsen, der er sendt til alle medlemmer. Ad 5. Der er forslag fra bestyrelsen om ændringer i vedtægten og pensionsregulativerne. Forslag og begrundelser er vedlagt. Ad 6. Der er indkommet medlemsforslag. De fuldstændige forslag og bestyrelsens bemærkninger er vedlagt indkaldelsen, der er udsendt til alle medlemmer. Ad 7. Forslag fra bestyrelsen om lønpolitik for pensionskassen (resumé) er vedlagt indkaldelsen, der er sendt til alle medlemmer. Ad 8. Bestyrelsen indstiller til nyvalg af statsautoriseret revisor Lone Møller Olsen og genvalg af statsautoriseret revisor Kasper Bruhn Udam fra Deloitte som henholdsvis revisor og revisorsuppleant. Som medlemsvalgt revisor indstiller bestyrelsen til genvalg af Bjørn Gyland og Jens Brandorff som suppleant. Venlig hilsen Bestyrelsen Efter generalforsamlingen er pensionskassen vært ved en buffet. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse bedes medlemmerne tilmelde sig via mail til gf2011mp@unipension.dk senest 18. april Medlemmer, som tilmelder sig inden denne frist, modtager et eksemplar af Årsrapport 2010 med posten. Der ydes transporttilskud efter gældende regler. Blanket til udfyldelse udleveres på generalforsamlingen. Ikke tilstedeværende medlemmer kan stemme ved afgivelse af skriftlig fuldmagt. Fuldmagtsformular kan hentes på mpgf2011. Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse bedes de udfyldte fuldmagter indsendes, så de er pensionskassen i hænde senest 18. april Alt materiale herunder indkaldelsen med det fulde materiale, Årsrapport 2010 med revisionspåtegning, Forretningsorden for afvikling af generalforsamlingen og lønpolitik kan ses på eller rekvireres på telefon Smakkedalen 8. DK-2820 Gentofte. telefon post@unipension.dk.

18 Der er tværfaglighed i alt Skal man forstå en problemstilling fuldt ud, må ere fag i spil. Ikke på en abstrakt måde, men med afsæt i noget helt konkret, lyder det fra Tor Nørretranders. Gymnasieskolen har mødt forfatteren til en snak om t ærfaglighed. g om en Legomand og resterne af en mursten. TEKST: TINA RASMUSSEN FOTO: JACOB NIELSEN En sten. Et spring and. En legetøjsfærge. You name it. Der ndes ingen ting eller problemstillinger i denne erden, man kan beskri e tilbundsgående uden at trække på en lang række fag. I h ert fald ikke, h is man spørger forfatter Tor Nørretranders. Han mener, at t ærfaglighed er en nød endighed for os mennesker. I ores li generelt. Men i særdeleshed i uddannelsessystemet og dermed naturlig is også i gymnasiet. T ærfaglighed er nød endigt, fordi de forskellige fag og idenskabelige discipliner, der er opstået historisk, slet ikke s arer til den irkelighed, i le er i. For at kunne beskri e og forstå eth ert emne og enh er problemstilling fuldt ud skal ere fag bringes i spil. Ét fag er ikke nok, siger Tor Nørretranders. For nylig holdt han oplæg om t ærfaglighed på et seminar for de faglige foreningers bestyrelser. Her brugte han en sten, han få dage forinden ha de fundet på stranden, som eksempel på, at t ærfagligheden gennemsyrer alt. Det ar resterne af en mursten. Dens ægt, hårdhed og kemiske sammensætning kan man beskri e ed hjælp fra fysik og kemi. En mursten er la et af ler, der kommer et bestemt sted fra, så her må i o er i geogra- ens erden. Murstenen indgår desuden i en bygnings- og arkitekturhistorie, og da bølgerne ha de slebet den helt glat og dråbeformet, kan man også se den som et æstetisk objekt, fortæller Tor Nørretranders. Hans budskab til landets gymnasielærere, når det handler om t ærfaglighed, er klart: ær konkret! Man kommer ingen egne med at forene forskellige fag og idenskaber på et generelt, abstrakt ni eau. Man er nødt til at tage afsæt i nogle helt konkrete ting. g med lidt fantasi kan man gøre en h ilken som helst ting rele ant for alle fag i gymnasiet, lyder det fra Nørretranders. Han er godt klar o er, at man sel følgelig ikke kan inddrage alle fag, h er eneste gang man la er et t ærfagligt forløb i gymnasiet. Det er heller ikke hans pointe, understreger han. Det afgørende er at indse, at alle ting kan beskri es på mange forskellige måder. g at man altid må re ektere o er, h ad det er, man il opnå. Ellers kan man ikke nde de rigtige fag. H ad er det for en situation, man står i? H ilken iden har man brug for? g så kommer stenen på banen igen. H ilket fag der er rele ant at bruge i forhold til stenen, kommer an på, h ad du il med den. H is du il bruge den til at kaste ud på isen for at nde ud af, om den kan bære dig, så er det interessant at ide, h ad stenens ægt er. H is du il ide, h or den kommer fra, er det mere rele ant at ide noget om, h ilke former for ler man har brugt i forskellige murstensfremstillende irksomheder i Danmark og S erige i de sidste 500 år, siger Tor Nørretranders. Han sammenligner det med et kort o er en by, der kan la es i utallige ariationer. Med ganske få eller mange detaljer. H ilket kort der er det rigtige, afhænger 18

19 Holder man sig til den facitliste, på universitetet, er man en fagidiot. Den nysgerrige lærer er den, der godt dengang. 19

20 TOR NØRRETRANDERS, FØDT 1955, FORFATTER at vide, hvordan en persons fortæller enormt lidt om, hvad han mener om Bob Dylan. vigtig viden. Student fra Det fri Gymnasium 1973 og cand.techn.soc. fra Roskilde Universitet Adjungeret pro fessor i videnskabsfilosofi ved Copenhagen Business School Kendt for sin formidling og kritiske diskussion af en række nybrud inden for naturvidenskaberne i 1980 erne og 1990 erne. Især bogen Det udelelige. Niels Bohrs aktualitet i fysik, mystik og politik (1985), tv-udsendelserne Hvælv videnskabens verdensbillede (1986) og bestselleren Mærk verden. En beretning om bevidsthed (1993) gjorde Nørretranders kendt som fornyer af den populærvidenskabelige genre. fuldstændig af, om man er i helikopter, i bil eller går rundt med en barne ogn. Det er utroligt igtigt, at de unge i gymnasiet lærer, at der er mange forskellige kort o er alle ting og problemstillinger. De skal ide, h ilket spektrum af kort der ndes, så de kan ud- ælge sig det rigtige i den pågældende sammenhæng. At man har brug for mange forskellige inkler for at beskri e et emne eller en problemstilling fuldt ud, ble blandt andet tydeligt for Tor Nørretranders, da han efter en rygoperation skulle op af hospitalssengen. En sygeplejerske forklarede, h ordan han skulle trække benene op, som om han sad på en stol, dreje sig ned på siden, så benene kom ud o er sengekanten og så sætte sig op. Men trods den ganske præcise beskri else ga ordene ikke mening. Jeg forstod simpelthen ikke, h ad hun mente. Indtil jeg kom til at tænke på en Legomand. Lige i den situation lignede i hinanden. Med sin sti e ryg og bøjelige ben ha de han præcis de samme frihedsgrader som mig. Legomanden ar altså en model af mig. Den ar ikke hele mig, for den ha de for eksempel ikke min interesse for fransk madla ning. Allige el ar den lige dér den rele ante model. Men der ndes mange andre modeller af mig, og det er klart, at man skal bruge rigtig mange modeller, h is man il gi e et samlet billede af mig, forklarer Tor Nørretranders. Igen et eksempel på, h or afgørende situationen er, i forhold til h ilken iden man har brug for, påpeger han. Det kan ære rele ant at ide, h ordan en persons dnastruktur er, men det fortæller enormt lidt om, h ad han mener om Bob Dylan. g det kan også ære igtig iden. Man kan synes, at det er to uforenelige sider af irkeligheden, men det er det jo ikke. Det er bare forskellige aspekter af den samme person. Det t ærfaglige samarbejde ble med reformen i 2005 et kra i gymnasiet, og netop de t ærfaglige nyskabelser som almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ar blandt de ting, der kostede est panderynker hos mange gymnasielærere og medførte hård kritik. Tor Nørretranders undrer sig o er, at kra et om t ærfaglighed ikke er kommet langt tidligere. I dag er parat iden i klassisk forstand som kongerækker og årstal noget, i alle sammen i princippet kan slå op på ores smartphone i løbet af 30 sekunder. Det betyder, at det ikke er parat iden, de unge har brug for som mennesker i dag. Dermed siger jeg ikke, at de ikke har brug for akademiske dyder. Det har de bestemt. Det er bare nogle andre end for 30 år siden. De har først og fremmest brug for at lære, h ordan de na igerer rundt i det enorme ha af iden, der ndes, og en forståelse for, h ad der dur og ikke dur. g den slags kompetencer opnår man netop, når man arbejder t ærfagligt, understreger han. elser, der er t ærfagligt orienterede, lærer ele erne at ytte deres opmærksomhed og nde den faglige disciplin, der netop er rele ant i den gi ne situation, siger Tor Nørretranders. Sel om samspil mellem fagene altså har æret et kra på landets gymnasier i næsten seks år, er det hans indtryk, at en stor del af lærerne stadig har det s ært med t ærfagligt samarbejde. På seminaret for de faglige foreninger, h or han holdt oplæg, stod ere stejlt på, at der er fag, som de på ingen måde kan se deres egne fag indgå i samspil med. Den slags lærere er ifølge Nørretranders bagstræberiske og sel beskyttende, og han kalder det trist, at holdningen stadig er udbredt blandt gymnasielærere. For de præger jo de unge mennesker, som skal præge fremtidens samfund. Det er helt nt, at ele erne for eksempel skal læse Homer. Det går jeg klart ind for. Men insisterer lærerne på, at det ikke har nogen berøring med erden uden for Homers uni ers, gi er det ingen mening. Det handler om op ndelsen af narrati iteten, og derfor er det i høj grad rele- ant at ise de unge, h ordan Homer spiller en stor rolle for nutidens måde at fortælle histo- 20

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde... eller med sport... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt de

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013

NYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013 Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Velkommen til Paderup Gymnasium

Velkommen til Paderup Gymnasium Velkommen! 2018-19 Velkommen til Paderup Gymnasium Kære nye elev! Vi har glædet os meget til at tage imod dig. Du kan i denne folder læse om dit nye gymnasium, og på vores hjemmeside kan du finde meget

Læs mere

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre

Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre Skolebestyrelsens møde med skolens elevers forældre onsdag d. 07. marts 2012-02-28 Årsberetning: Jeg vil gerne starte med at byde jer alle sammen velkommen til vores årlige møde med jer forældre. En aften

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Eksamensangst, farvel og tak!

Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst, farvel og tak! Eksamensangst eller præstationsangst har eksisteret siden mennesket første gang skulle stå på et forhøjning foran andre. De fleste studerende accepterer bare at eksamensangst

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

VK Det bedste fundament for uddannelse

VK Det bedste fundament for uddannelse 2014 VK Det bedste fundament for uddannelse 1 Stephanie, 2.g og rytter Dét at være Team Danmark elev på VK, gør at jeg ikke er nødsaget til at gå på kompromis med min sport pga. min uddannelse, eller omvendt.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik

Læs mere

Nyhedsbrev 5 Brobygning Kronjylland

Nyhedsbrev 5 Brobygning Kronjylland Nyhedsbrev 5 Brobygning Kronjylland Juni 204 Kære Alle Med dette nyhedsbrev vil vi gerne informere om Brobygning Kronjylland. Formålet er at give en opdateret status på projektet og at give inspiration

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Multikunstnerne eller meget pressede unge

Multikunstnerne eller meget pressede unge Multikunstnerne eller meget pressede unge - perspektiver på ungdomsliv i en præstationskultur, hvor det er vigtigere at bestå end at forstå! Aarhus 11. september 2018 Når man googler danske unge.. Velkommen

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE - elever 7. årgang Du kan her se resultat af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle elever i 7. årgang. 91 elever ud af årgangens 103 elever har svaret,

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden

2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden TANKER OM TRÆNINGS-KULTUR OG GOLFSKOLEN Hvordan bliver man en god spiller: 1 Begynd før du er fyldt 12. 2 Sørg for en vis højde og drøjde for mange er det nok nemmere med drøjden end højden 3 Få styr på

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

MÅL. Guide. Drøm om fremtiden og kom i. 1sid0er. Styrk dit liv med Chris MacDonald. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Drøm om fremtiden og kom i 1sid0er MÅL Styrk dit liv med Chris MacDonald Drøm om fremtiden og kom i mål Vi er de eneste levende

Læs mere

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier Gratis & uafhængig platform Hvad er SoMe-Right, og hvordan arbejder vi? HVAD ER SOME-RIGHT? SoMe-Right

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips

Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være

Læs mere

DEN STRESSEDE UNGDOM

DEN STRESSEDE UNGDOM DEN STRESSEDE UNGDOM HVOR STORT ER PROBLEMET? OG HVAD KAN VI GØRE VED DET? KONFERENCE ODENSE MØDECENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DEN STRESSEDE UNGDOM Jeg begyndte for

Læs mere

CAMPUS VEJLE. FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning)

CAMPUS VEJLE. FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning) CAMPUS VEJLE FVU (Forberedende voksenundervisning) OBU (Ordblindeundervisning) FVU Forberedende voksenundervisning ASFALDT ELLER ASFALT? FVU-dansk......hvis du vil være bedre til at følge med i aviser,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Velkommen, OA 16 er i gang.

Velkommen, OA 16 er i gang. Velkommen, OA 16 er i gang. Jeg har glædet mig til denne aften, til at præsentere BG for jer. Med vores størrelse er det lidt som at skulle fortælle om sin familie. Alle 1.g erne kan tage på intro-hyttetur

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af, hvad du vil efter skolen:

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent.

Notat. Strategi og Organisation. Til: Projektgruppen. Sagsnr.: 2008/06628 Dato: Vinderødundersøgelsen. Direktionskonsulent. Strategi og Organisation Notat Til: Projektgruppen Sagsnr.: 2008/06628 Dato: 02-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Vinderødundersøgelsen Signe Friis Direktionskonsulent Indledning: Der blev i 2008 nedsat en styregruppe

Læs mere

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet

Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere