Indblik i brugerbehov første skridt mod bedre socialpsykiatri

Transkript

1 Indblik i brugerbehov første skridt mod bedre socialpsykiatri med mobile digitale værktøjer.altså apps! Thomas Maestri Brittain Enheden for Velfærdsteknologi Socialforvaltningen, Københavns kommune 1

2 Ambition for apps på det sociale område Velfærdsteknologi som lige mulighed for alle Teknologi som serviceydelse Antal borgere Små projekter Implementering i stor skala Kvalitetsforbedringer til få Ofte totalløsninger til enkeltinstitutioner o.lign. Holdt kunstigt i live af enten mennesker eller fonde Kommer mange borgere til gode Implementeret i bund som del af praksis Kulturforandring på plads (digital rygrad) Dedikeret økonomi og ledelsesfokus Få borgere Fokus på handicapområdet Tid 2 2

3 Fra behov til bedre løsninger BRUGERINDSIGT OG BRUGERBEHOV BRUGERKRAV I EN APP- KONTEKST INTELLIGENT EFTERSPØRGSEL AF APPS TIL DET SOCIALE OMRÅDE RESEARCH Feltarbejde med 15 respondenter ANALYSE Identificering af kernebehov RESEARCH Undersøgelse blandt respondenter under afprøvning af apps ANALYSE Præsentere brugerkrav og sammenholde med kernebehov UDVIKLING Beskrivelse af tekniske komponenter Kravspecifikationer til leverandører Businesscases for brug af apps Servicemodel for brug af apps Markedsstrategi 2

4 Indblik i hverdagen Børnene De unge De voksne Familierne Tim 15 år Isabella 15 år Julie 12 år Tasja 12 år Karla 13 år Asger 28 år Kim 21 år Nadja 25 år Sandra 27 år Dennis 45 år Henrik 53 år Søren 43 år Mathias 39 år Kristine mor til Villads på 9 år David far til Anton på 11 år Medarbejdere Medarbejdere Medarbejdere Medarbejdere Casper Gitte Sofie Søs Niels Ulla Peter Trine Susanne Tanja Klaus Lene Christian Torben Birgitte 8

5 Indblik i hverdagen De unge Asger 28 år Kim 21 år Nadja 25 år Sandra 27 år Medarbejdere Gitte Ulla Tanja Lene Torben

6 De unges 6 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Faste rutiner giver et pusterum fra de negative tankespiraler, men giver mindre plads til spontane indslag Skemaer, papirkalendere, administration af økonomien, madplaner BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af Det er vigtigt at bevise, at man er i kontrol, men angsten for at fejle gør livet svært Dagbog/logbog, kontrol med hverdagspligter, administration af økonomien BEHOV 3 Noget at stå op til De unge har behov for meningsfyldt indhold i hverdagen, men manglende overskud holder dem hjemme Dagbog/logbog, opdigtede udveje ved aftaler, gåture, løb BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation De unge har et stort behov for at opleve sociale succeser, men kommer ubevidst til at isolere sig Aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, opdigtede udveje ved aftaler BEHOV 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation De unge har behov for et fleksibelt system, men føler ofte, at de bliver puttet i kasser Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, SMS er til kontaktperson/behandler BEHOV 6 At koble fra og stoppe tankemylderet De unge har behov for at få ro i hovedet, men tankemylderet truer konstant Male, tegne, høre musik, dagbog/skrive ting ned, tale med (døgn)personale på bosted, tale med behandlere/kontaktperson

7 De unges 6 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Faste rutiner giver et pusterum fra de negative tankespiraler, men giver mindre plads til spontane indslag Skemaer, papirkalendere, administration af økonomien, madplaner BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af Det er vigtigt at bevise, at man er i kontrol, men angsten for at fejle gør livet svært Dagbog/logbog, kontrol med hverdagspligter, administration af økonomien BEHOV 3 Noget at stå op til De unge har behov for meningsfyldt indhold i hverdagen, men manglende overskud holder dem hjemme Dagbog/logbog, opdigtede udveje ved aftaler, gåture, løb BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation De unge har et stort behov for at opleve sociale succeser, men kommer ubevidst til at isolere sig Aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, opdigtede udveje ved aftaler BEHOV 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation De unge har behov for et fleksibelt system, men føler ofte, at de bliver puttet i kasser Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, SMS er til kontaktperson/behandler BEHOV 6 At koble fra og stoppe tankemylderet De unge har behov for at få ro i hovedet, men tankemylderet truer konstant Male, tegne, høre musik, dagbog/skrive ting ned, tale med (døgn)personale på bosted, tale med behandlere/kontaktperson

8 Behov 2 Alene frygten for at fejle giver de unge et skrøbeligt selvbillede De har behov for at bevise for sig selv, at de er i kontrol Mange af de unge har en meget lav tærskel for, hvad der tæller som fejl. De dømmer sig selv meget hårdt, og ofte medfører deres diagnoser, at de stiller høje krav om at være perfekte, samtidig med at de har problemer med selvværdet. De har et stort behov for at bevise overfor sig selv, at de har styr på tingene fx ved at have kontrol med måltiderne, holde lejligheden fuldstændig ren, eller vaske tøj hver dag. Men angsten for at fejle gør livet svært Frygten for at træde ved siden af er i høj grad koblet til forestillingen om, at det hele går galt også selvom dette beror mere på frygt end på reelle erfaringer. Flere taler om at have katastrofetanker, hvor tingene flyder sammen, og selv små problemer vokser sig store. Hvis man fx har sovet bare lidt over sig, kan det være nok til at selvtilliden smuldrer, og alle dagens andre gøremål bliver uoverskuelige. Således bliver selve angsten for at fejle og for ens egne og andres reaktioner ofte noget der hæmmer de unge i deres dagligdag. Jeg skal kunne finde ud af at lave mad. Få vasket alt mit tøj. For hvis jeg ikke gør det, så ramler det hele Sandra, 27 år Hvad gør de i dag? Dagbog/logbog, kontrol med hverdagspligter (rengøring, madlavning mm.), støtte til økonomisk administration

9 Behov 5 De unge savner at blive set som individer De har behov for et system, der er smidigt og fleksibelt De unge giver udtryk for, hvor vigtigt det er, at systemet møder dem som individer. De føler ofte, de bliver mødt med en masse antagelser om hvordan man er, hvis man fx er ung sindslidende, som de ikke kan genkende. De lægger stor vægt på at få lov til at være med til at udvikle de planer, der bliver lagt for deres hverdag. Deres mål er at tage det, de kan bruge fra systemet, og lade resten være. Støtten skal være meget personliggjort, for at den giver mening for dem. Men de føler ofte, at de bliver puttet i kasser De unge føler sig meget ofte reduceret til en diagnose. Følelsen af at blive puttet ned i en kasse, man ikke passer i, øger følelsen af at være patient eller klient. Det skaber desuden modvilje mod systemet, når den interne kommunikation er træg, eller der bliver taget ulogiske beslutninger. Mange skiftende kontaktpersoner er også en barriere, som gør at mange føler sig misforstået, og føler de skal starte forfra hver gang med at forklare deres situation. Det føles som spild af tid, og gør at de ikke føler, de får den mest kvalificerede behandling. Jeg prøvede at få dem til at gøre det på MIN måde. Jeg vil gerne ta nogle HF kurser, men det vil de ikke være med til. De har tre tilbud som skal passe til alle Asger, 28 år Hvad gør de i dag? Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, SMS er til kontaktperson/behandler

10 Behov 6 De unge lider af tankemylder som giver uro og stress De har behov for at finde ro i hovedet Mange af de unge klager over myldertanker dvs. destruktive tanker man ikke kan styre eller slukke for, og som ofte kører i ring. De unge har et stort ønske om at kunne styre tankerne, sortere i de indtryk de tager ind, og få den ro der giver overskud til at klare hverdagen. Mange bruger redskaber som at tegne, skrive eller høre musik til at skabe ro og fordybelse i dagligdagen. Men tankemylderet truer konstant Flere af de unge har dog, pga. deres diagnoser såsom angst eller bipolaritet, ikke nogen naturlig stopklods for deres tanker. Tankemylderet ligger altså konstant under overfladen og kan dukke op, uden at der nødvendigvis har været en udløsende faktor, og ofte kan de ikke engang finde ro til at tegne eller skrive, som ellers er ting der kan stoppe tankerne. Når tankemylderet får lov at fylde, giver det store problemer i hverdagen. Sandra fortæller fx at hendes tanker om, hvad andre mennesker synes om hende, ofte forhindrer hende i at tage ned at købe ind. Jeg har tankemylder. Og når først det starter, er det svært at stoppe. Og det bliver i det spor det er startet i. Og det er fx ikke så smart, hvis man pludselig har besluttet sig for, at man er et røvhul Asger, 28 år Hvad gør de i dag? Male, tegne, høre musik, dagbog/skrive ting ned, tale med (døgn)personale på bosted, tale med behandlere/kontaktperson

11 De unges 6 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Faste rutiner giver et pusterum fra de negative tankespiraler, men giver mindre plads til spontane indslag Skemaer, papirkalendere, administration af økonomien, madplaner BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af Det er vigtigt at bevise, at man er i kontrol, men angsten for at fejle gør livet svært Dagbog/logbog, kontrol med hverdagspligter, administration af økonomien BEHOV 3 Noget at stå op til De unge har behov for meningsfyldt indhold i hverdagen, men manglende overskud holder dem hjemme Dagbog/logbog, opdigtede udveje ved aftaler, gåture, løb BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation De unge har et stort behov for at opleve sociale succeser, men kommer ubevidst til at isolere sig Aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, opdigtede udveje ved aftaler BEHOV 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation De unge har behov for et fleksibelt system, men føler ofte, at de bliver puttet i kasser Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, SMS er til kontaktperson/behandler BEHOV 6 At koble fra og stoppe tankemylderet De unge har behov for at få ro i hovedet, men tankemylderet truer konstant Male, tegne, høre musik, dagbog/skrive ting ned, tale med (døgn)personale på bosted, tale med behandlere/kontaktperson

12 Fra behov til bedre løsninger BRUGERINDSIGT OG BRUGERBEHOV BRUGERKRAV I EN APP- KONTEKST INTELLIGENT EFTERSPØRGSEL AF APPS TIL DET SOCIALE OMRÅDE RESEARCH Feltarbejde med 15 respondenter ANALYSE Identificering af kernebehov RESEARCH Undersøgelse blandt respondenter under afprøvning af apps ANALYSE Præsentere brugerkrav og sammenholde med kernebehov UDVIKLING Beskrivelse af tekniske komponenter Kravspecifikationer til leverandører Businesscases for brug af apps Servicemodel for brug af apps Markedsstrategi 2

13 Bruge eksisterende apps som prototyper PlaNet Minvej Scan How Mobilize Me Målgrupper der har afprøvet app en Målgrupper der har afprøvet app en Målgrupper der har afprøvet app en Målgrupper der har afprøvet app en Unge Voksne Unge Voksne Børn Familier Features - Interaktiv kalender - Chatfunktion Features - Humørregistrering - Dagsnoter - Dagbog Features - Optagelse og afspilning af workflow-videoer, fx sådan vasker du tøj Features - Kalender - Dagsprogram - Workflow-billedserier, fx sådan tager du overtøj på 12

14 10 ønsker til apps fra de unge Min app må ikke sladre om mine problemer Min app skal minde mig om de gode ting Min app skal vise mig, hvad der udløser de onde spiraler Min app skal virke som om, at den er skræddersyet til mig Min app må ikke kræve for meget arbejde, inden jeg kan bruge den Min app skal lade mig kommunikere med systemet - når jeg vil Min app skal tale et sprog, jeg forstår Min app må ikke erstatte den personlige kontakt Min app skal gøre mig mere selvstændig Min app skal være svær at lyve for 15

15 10 ønsker til apps fra de unge Min app må ikke sladre om mine problemer Min app skal minde mig om de gode ting Min app skal vise mig, hvad der udløser de onde spiraler Min app skal virke som om, at den er skræddersyet til mig Min app må ikke kræve for meget arbejde, inden jeg kan bruge den Min app skal lade mig kommunikere med systemet - når jeg vil Min app skal tale et sprog, jeg forstår Min app må ikke erstatte den personlige kontakt Min app skal gøre mig mere selvstændig Min app skal være svær at lyve for 15

16 Min app skal lade mig kommunikere med systemet når jeg vil For de unge er det rart at få udvidet kommunikationskanalen til kontaktpersonen Flere af de unge fortæller, at beskedfunktionen i app en PlaNet har udvidet det tidsrum, hvori de føler, at de kan tillade sig at skrive til deres kontaktperson. Hvor en SMS påberåber sig mere opmærksomhed, er beskedfunktionen i PlaNet tilpas passiv til, at de unge kan tømme hovedet, selvom klokken er 11 om aftenen. Det gør at de føler, de komme af med det de har på hjerte, når de har mest behov for det. Flere unge føler også, at den interaktive kalenderfunktion i PlaNet gør at de kan lægge lidt distance, hvis det er noget de gerne vil fortælle deres kontaktperson, men som de måske ikke kan overskue at få respons på lige nu og her. Hvis det fx er noget de har svært ved at tale om, vil de gerne kunne meddele det via app en, uden så at sidde og vente på en respons, som på sms. I går var jeg til åbent hus på RUC, og der fik jeg i PlaNet en besked fra begge mine kontaktpersoner, hvor de skrev vi håber det går godt i dag! Og der lagde jeg bare mærke til, hvor rart det var, at de havde set det i min kalender og lige kommenterede på det Nadja, 25 år Behov fra loop 1: Behov 4: At fastholde netværk og undgå isolation Behov 5: Hjælp fra et system der forstår mig og min situation Behov 6: At koble fra og stoppe tankemylderet 21

17 Min app skal gøre mig mere selvstændig De unge vil gerne bruge app en som et hjælpemiddel til at lære at stå på egne ben De unge er i hverdagen meget afhængige af deres kontaktpersoner til fx at komme op om morgenen, snakke med dem, hvis de er i dårligt humør mm. Flere af de unge giver udtryk for, at de godt kunne tænke sig at blive mere selvstændige, og lære at tage mere vare på sig selv. De nævner i den sammenhæng apps ene som et muligt redskab, der kan bidrage til denne udvikling. Fx taler Sandra om, at der ikke altid personale til stede på bostedet, som hun er tryg ved, og at hun derfor har behov for at kunne løse sine problemer selv. Hun ser her app en som en mulig hjælp til at mindske afhængigheden af kontaktpersoner eller andet personale. Den [app en] kunne være god undervejs, mens jeg lærer at klare mig selv. Den kunne være fin til at udfylde en mellemperiode Nadja, 25 år Også de unges kontaktpersoner føler, at det er vigtigt, at de unge lærer at tage ansvar for deres eget liv, og at det her handler om ikke at gøre dem til børn, men til mere selvkørende voksne. Behov fra loop 1: Behov 1: Rutiner og forudsigelighed betyder alt Behov 3: Noget at stå op til 24

18 Min app skal være svær at lyve for De unge skal have en app som opfordrer til ærlighed Det er vigtigt for de unge, at man ikke kan snyde app en dvs. den skal dels opfordre én til at fortælle, hvordan man virkelig har det, og så må den gerne gøre, at man føler sig mere forpligtet på ting, man har lovet sig selv at gøre. Fx er det sværere at løbe fra de mål, man har sat, hvis ens kontaktperson sidder i den anden ende og kan følge med i, om man nu får gjort de ting, man selv synes er vigtige for at have det godt. Især de unge med spiseforstyrrelser oplever, at deres sygdom somme tider får dem til at lyve over for sig selv og andre om, hvad de har spist. Derfor har disse unge et stort behov for en app, der kan hjælpe dem til at være ærlige over for sig selv i forhold til deres madindtag. Én af de unge spiseforstyrrede gør dog opmærksom på, at der er en risiko forbundet med at logge sit madindtag, da funktionen kan misbruges til netop at holde øje med ikke at spise for meget. Balancen mellem om app en er en støtte til at spise, eller et kontrolredskab man bruger mod sig selv, det er en hårfin balance. Jeg tror de fleste spiseforstyrrede er mestre i at bruge selv de bedste hjælpemidler omvendt Nadja, 25 år Behov fra loop 1: Behov 2: Jeg må ikke træde ved siden af Behov 4: At fastholde netværk og undgå isolation 25

19 10 ønsker til apps fra de unge Min app må ikke sladre om mine problemer Min app skal minde mig om de gode ting Min app skal vise mig, hvad der udløser de onde spiraler Min app skal virke som om, at den er skræddersyet til mig Min app må ikke kræve for meget arbejde, inden jeg kan bruge den Min app skal lade mig kommunikere med systemet - når jeg vil Min app skal tale et sprog, jeg forstår Min app må ikke erstatte den personlige kontakt Min app skal gøre mig mere selvstændig Min app skal være svær at lyve for 15

20 Fra behov til bedre løsninger til alle! BRUGERINDSIGT OG BRUGERBEHOV BRUGERKRAV I EN APP- KONTEKST INTELLIGENT EFTERSPØRGSEL AF APPS TIL DET SOCIALE OMRÅDE RESEARCH Feltarbejde med 15 respondenter ANALYSE Identificering af kernebehov RESEARCH Undersøgelse blandt respondenter under afprøvning af apps ANALYSE Præsentere brugerkrav og sammenholde med kernebehov UDVIKLING Beskrivelse af tekniske komponenter Kravspecifikationer til leverandører Businesscases for brug af apps Servicemodel for brug af apps Markedsstrategi 2

21 Ambition for apps på det sociale område Velfærdsteknologi som lige mulighed for alle Teknologi som serviceydelse Antal borgere Små projekter Implementering i stor skala Kvalitetsforbedringer til få Ofte totalløsninger til enkeltinstitutioner o.lign. Holdt kunstigt i live af enten mennesker eller fonde Kommer mange borgere til gode Implementeret i bund som del af praksis Kulturforandring på plads (digital rygrad) Dedikeret økonomi og ledelsesfokus Få borgere Fokus på handicapområdet Tid 21 21

22 BAGGRUNDSCASE TIL LEVERANDØR-WORKSHOP 22

23 KERNEPROBLEMER DRIFTSSIKKERHED OG KONKURS Systemcrash? Lang svartid på support? Forbedring/udvikling? Konkurs? Leverandørernes input: Bedre til kontrakter Bedre til projektledelse Udvikling koster også før indkøb FORRETNGSMODEL Borgere, der får det bedre? (eller værre?) Recovery tænkt med fra start? Skift mellem tilbud/personer? Leverandørernes input: Vil gerne udvikle modeller sammen med jer - fortæl det fra start! Klar til at arbejde sammen indbyrdes også Det er netop samarbejdet om borgeren, der adskiller fra app-store IT-SIKKERHED Sikkerhedsgodkendelse tager tid Projektlederen har ikke kompetencerne Leverandøren oplever det som besværligt Produktet må slet ikke bruges! :-/ Leverandørernes input: Lad os snakke direkte med ITsikkerhedsfolkene fra start! De tekniske krav er ikke svære, men vi skal kende dem Ofte er det mere drift end teknik 23

24 DRIFTSSIKKERHED OG KONKURS Et år senere går det rigtig godt og sikkert! I alt 50 borgere og 20 medarbejdere bruger systemet hver dag, og den første evaluering tyder på, at det har god effekt. Men der er fortsat en række udfordringer og mangler iflg. medarbejderne og borgerne. For det første er systemet begyndt at crashe ret tit efter den sidste opdatering, og nogle brugere får ikke svar på deres spørgsmål i online-supporten. Der er ikke noget i kontrakten, der klart definerer support-leverancer ud over hvad lederen og leverandøren aftale. Botilbuddet har oprettet et team af IT-ambassadører med borgere og medarbejdere. Teamet har mange gode idéer til, hvordan systemet kunne gøres smartere, men leverandøren melder ud, at der ikke kan udvikles mere på systemet lige nu, da de har fokus på et nyt produkt til sundhedsvæsenet. Langsomt holder alle op med at bruge systemet, men botilbudslederen har forpligtet sig på top års licenser. Efter et par måneder går leverandøren konkurs. 24

25 FORRETNINGSMODEL Et år senere går det rigtig godt og sikkert! I alt 50 borgere og 20 medarbejdere bruger systemet hver dag, og den første evaluering tyder på, at det har god effekt. En af borgerne skal flytte ud af botilbuddet og over i sin egen lejlighed, hvor hun skal have en hjemmevejleder i stedet for sin nuværende kontaktperson. Hun har brug for systemet i sin hverdag og det er sådan, hun har lært at kunne klare at bo selv. Den nye hjemmevejleder kender ikke systemet og der er ikke afsat midler i hans budget til at betale licenser. Botilbudslederen vælger derfor at gøre en undtagelse. Han inviterer hjemmevejlederen på kursus og bliver ved med at betale den tidligere beboers licens. Efter 1 år har hun slet ikke brug for støtte længere. Hun har så heller ikke mulighed for at få betalt licensen mere på 100 kr. om måneden. Det varer ikke mange måneder før hun afmelder sin licens det er for dyrt for hende, mens hun er på kontanthjælp. 25

26 IT-SIKKERHED Et år senere går det rigtig godt og sikkert! I alt 50 borgere og 20 medarbejdere bruger systemet hver dag, og den første evaluering tyder på, at det har god effekt. En ny leder vælger efter bogen at melde systemet ind til IT-sikkerhedsvurdering inden næste års licenser skal betales. Systemet lever ikke op til kravene om IT-sikkerhed for systemer, der håndterer personfølsomme oplysninger i Københavns kommune. Brugen af det skal stoppes straks, indtil leverandøren har rettet til. Kravene er: 1. At Københavns Kommune skal vide hvor data befinder sig og at data befinder sig inden for EU/EØS 2. At følsom kommunikation transporteres sikkert ved hjælp af eks. kryptering. Eksempler på fornuftig kryptering af datatransport er TLS. 3. Som udgangspunkt gælder følgende: Oprettelse og vedligeholdelse af medarbejdere i kommunens itsystemer bliver gennemført af brugeradministrationen i Koncernservice. Ellers er det op til en konkret vurdering af det anvendte brugeradministrations-setup. Udfordringerne er: Borgernes data er ikke sikre Proces med sikkerhedsgodkendelse tager lang tid, svær at gennemskue. Det er svært at gennemskue hvornår løsningen er sikker nok Feltet af leverandører snævres ind Driften bliver usikker = vi går med livrem og seler 26

27 Businesscase: Gevinster Selvhjulpenhed = mindre behov for støtte (færre timer/uge) Selvhjulpenhed = kortere støtteforløb (fra 12-> 10 måneder) Smartere arbejdsgange?; mindre administration?, mindre papirarbejde? Projektledelse Kroner Kompetenceudvikling af medarbejdere Nye lønudgifter til borgerforløb Udlånsdevices inkl. support Licenser inkl. support Økonomiske gevinster Implementering år 1-2 Varig drift (år 3 ff) 27

28 Vi vil frem mod dec. 2017: Dykke ned i behov og potentialer for mobilityløsninger til socialområdet i stor skala på tre felter: 1. Mobil kommunikation med borgerne 2. Struktur-apps til et bedre liv i egen bolig 3. Styrkede behandlingstilbud indenfor misbrugs- og familiebehandling Lave solide businesscases for implementering af mobilityløsninger. Komme med forslag til visitationspraksis med applikationer som del af borgerrettede ydelser på socialområdet Lave et koncept for indkøb af applikationer herunder dialog med virksomheder og fokus på hurtigt og smidigt match med borgernes behov Lave et koncept for faglig udvikling og implementering af applikationer i driften 28

29 FØLG MED PÅ: Her finder du også de fulde versioner af behovsafdækningerne og krav til apps Socialforvaltningen, Københavns kommune Enheden for Velfærdsteknologi Thomas Maestri Brittain 29

30