HUD, KNOGLER & MUSKULATUR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HUD, KNOGLER & MUSKULATUR"

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE HUD, KNOGLER & MUSKULATUR En guide til forebyggelse og behandling Januar 2008 RENT MEDICINSK HAR BIOLOGISK BEHANDLING VÆRET DEN STØRSTE LANDVINDING MOD BL.A. GIGT OG PSORIASIS I DE SENESTE ÅR Er du ramt? Omkring 1,7 mio. danskere lever med en kronisk sygdom, og heraf har omkring muskel- og skeletsygdomme. Det rammer både den enkelte hårdt, men også det danske arbejdsmarked, der skriger på flere hænder. LÆS MERE PÅ SIDE 4 OG 5 Et folkeproblem Reumatologiske sygdomme er betegnelsen for diverse gigtlidelser og sygdomme i bevægelsesapparatet, som rammer en meget stor del af danskerne. En meget stor gruppe danskere, som står uden for arbejdsmarkedet på grund af sygdom, er ramt af disse lidelser. LÆS MERE PÅ SIDE 6 Når det gør ondt - altid danskere lever med kroniske smerter. Ud af dem har hver fjerde person neuropatiske smerter - nervesmerter. Halvdelen af de personer, som har kroniske smerter får også en depression med i købet. I Danmark findes der kun få steder, hvor der er specialiseret viden om kroniske smerter. LÆS MERE PÅ SIDE 16 Behov for oplysning om knogleskørhed Danmark har sammen med Norge og Sverige verdensrekorden i antallet af patienter med knogleskørhed. Men sund livsstil og bedre oplysning kan være med til at forebygge mange tilfælde af sygdommen. LÆS MERE FRA SIDE 23 Annonce Annonce VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I JYLLANDS-POSTEN JANUAR 2008

2 2 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Indledning Tre leveår ekstra om 10 år Forebyggelse bliver et omdrejningspunkt for regeringens sundhedspolitik i årene fremover. Vi skal selvfølgelig fortsat styrke behandlingstilbuddene f.eks. for patienter med livstruende sygdomme, men forebyggelse er alt andet lige vejen frem. Det er her, der for alvor er noget at vinde. Og målet er klart: Danskernes levetid skal forlænges med tre år over den næste 10-års periode. Vejen til at nå målet er derimod ikke klart optegnet endnu. Vi ved, at de såkaldte KRAM-faktorer kost, rygning, alkohol og motion, spiller en afgørende rolle. Men vi ved ikke præcist, hvilke løsninger der virker bedst, når vi taler forebyggelse. For at sikre danskerne tre år ekstra nedsætter regeringen en forebyggelseskommission. Kommissionen skal i løbet af 2008 vende alle gode idéer og erfaringer med forebyggelse, og arbejdet skal i sidste ende munde ud i, at vi får en national handlingsplan med klare mål for forebyggelsesindsatsen. En del af arbejdet bliver altså at dokumentere effekten af indsatsen og udnytte vores viden om forebyggelse bedst muligt. Og lad mig nævne et konkret eksempel: En del af den landsdækkende KRAM-undersøgelse består i at måle knoglemineralindholdet i mellemste fingerled, og da næsten personer deltager, betyder det i praksis, at vi vil få et nyt indblik i årsager til knogleskørhed, heriblandt hvordan gener og livsstilsfaktorer spiller sammen. Det er den slags viden, vi har brug for, for at kunne planlægge forebyggelsesindsatsen fremover. Vigtige brikker i forebyggelsesindsatsen er dog allerede på brættet. Det gælder særligt initiativer for børn og unge for der kan jo ikke være tvivl om, at helbredet hos samfundets yngste bør beskyttes i forhold til rygning, dårlig kost og for lidt motion. Det er vel i første række forældrenes ansvar, men vi kommer ikke udenom, at det er vigtigt, at samfundet stiller rammer til rådighed, som gør det nemt at have en sund og aktiv livsstil. Derfor vil regeringen arbejde for, at alle børn i daginstitutioner og skoler skal kunne købe sund og nærende mad til en rimelig pris. Derudover skal vi skabe bedre idrætsfaciliteter og i det hele taget mere idræt og motion for vores børn. Gode motionsvaner grundlægges jo i barndommen, og derfor skal vi have mere bevægelse og motion ind i børnehaver og skolefritidsordninger samtidig med, at idræt i folkeskolen styrkes. Også i forhold til KRAM-faktor R, nemlig rygning, sætter vi ind og hæver aldersgrænsen for køb af cigaretter til 18 år. Forebyggelse er selvfølgelig for alle aldre, og regeringens mål er at komme bredt ud med initiativerne. Motion og sund livsstil skal være en del af dagligdagen og derfor indgår f.eks. bedre cykelstier, grønne områder og mulighed for gratis og skattefri motion via arbejdspladsen også som en del af regeringens forebyggelsesstrategi. I bund og grund handler det om gøre forebyggelse til noget sjovt og tillokkende. Det skal smage godt, lugte godt, give røde kinder og få pulsen op. Og når man tænker på, at bedre sundhed på én gang giver flere gode leveår og sparer samfundet for udgifter til behandling og pleje, er forebyggelse helt indlysende vejen at gå både for den enkelte og for samfundet. Jakob Axel Nielsen, minister for sundhed og forebyggelse INDHOLD En halv million hæmmet af muskel- og skeletsygdomme side 4 Hud-, muskel- og skeletlidelser giver sygefravær side 5 Det bliver sikkert også din tur... side 6 En ny begyndelse side 6 Gigten der rammer de unge side 7 Restless legs Syndrome plager mange danskere side 8 Tre år i bekymret uvished side 8 Biologiske lægemidler kan hjælpe gigtpatienter side 8 Trængt i knæ side 9 Bevæg dig og undgå ondt i ryg og hoved side 9 Kom af med hovedpine uden piller side 10 Slut med smerter i nakke og skuldre side 10 Av, min ryg side 11 Fodproblemer kan lindres og afhjælpes side 11 Multipel sklerose påvirker folk helt forskelligt side 13 Folk skal ikke gå rundt og have ondt af mig hele tiden side 13 Når det gør ondt - altid side 16 Den psykiske smerte gør også ondt side 16 Min krop var som et bål der brændte side 17 Biologisk behandling betyder bedre liv side 18 Blanke øjne side 18 Psoriasis - mere end bare en hudsygdom side 19 Psoriasis påvirker livskvaliteten side 20 Fra babyblød til børneeksem side 20 Solkeratose kan føre til hudkræft side 22 Tøvede med behandling side 22 Oplysning skal forebygge osteoporose side 23 En indsprøjtning om året kan beskytte mod brud på knoglerne side 23 Knogleskørhed opdages først for sent side 24 Uforklarlige rygproblemer skal undersøges side 24 Kort om... side 25 Eksperterne udtaler sig side 26 Ovenpå igen efter en diskusprolaps side 28 Kan det daglige puslespil lægges bedre? Side 30 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Projektleder Anders Bjørk Nielsen Kontakt Stockholm Oslo København Helsinki London Zürich Madrid Amsterdam Berlin Milano Tallinn Dublin Bruxelles New York HUD, KNOGLER & MUSKULATUR - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Anders Bjørk Nielsen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Forretningsudvikler: Jacob Lumby, Mediaplanet ApS Tekster: InPublic & Michael Fahlgren, Danish Technincal Press Layout og repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen A/S Distribueres med Jyllands-Posten januar Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet.

3

4 4 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Kroniske sygdomme En halv million hæmmet af muskel- og skeletsygdomme Muskel- og skeletsygdomme er fortsat den hyppigst forekommende sygdomsgruppe blandt danskerne. Det dækker over alt fra en øm tennisalbue til kroniske gigtlidelser, som hæmmer mennesker i deres hverdag. AF JENS KISKER, INPUPLIC Betegnelsen folkesygdom dukker ofte op, når talen falder på ondt i ryggen, og når man ser på tallene, er det ikke helt misvisende. Omkring 1,7 millioner mennesker lever med en kronisk sygdom, og heraf har omkring mennesker en muskel- og skeletsygdom. Fra 1987 til 2000 steg forekomsten af muskel- og skeletsygdomme først og fremmest blandt mænd og kvinder i de yngste aldersgrupper, mens der i 2005 ses et mindre fald i alle køns- og aldersgrupper. Tallene dækker over et bredt spektrum af lidelser i bevægelsesapparatet, men understreger med al tydelighed, at der er tale om et omfattende samfundsproblem, som sender mange danskere til tælling og hjem fra det arbejdsmarked, som ellers skriger på ledige hænder for tiden. En stor gruppe udgøres alene af mennesker, som lider af slidgigtsygdomme, og hyppigheden af disse forøges typisk ved overvægt. Stigningen i tallene for muskelog skeletsygdomme i årene fra 1987 til 2005 ligger dog på to-tre procent og vidner derfor ikke om en effekt af den meget omtalte fedmeepidemi, men måske har vi endnu noget til gode. En sygdom som gigt udvikler sig typisk over en årrække, og fedmeepidemien er opstået inden for de seneste ti år, så resultatet vil ikke kunne aflæses endnu, siger Benedicte Rostock, sundhedsfaglig kvalitetschef hos Falck Healthcare. Ingen enkelt forklaring Den entydige årsag til de store tal findes ikke. Der er tale om mange forskelligartede lidelser, og desuden er der en lang række faktorer, som har indflydelse på sygdommene. Vi har ingen entydig forklaring, men der er en række risikofaktorer, så som utilstrækkelig eller manglende fysisk aktivitet, rygning, overvægt og en række arbejdsrelaterede forhold i form af tungt og hårdt arbejde, ensidigt gentagne bevægelser og udsættelse for vibrationer, forklarer Mette Kjøller, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og tilføjer, at også alder og uddannelsesniveau er af betydning for udbredelsen af muskel- og skeletsygdomme. Desuden vil jeg også gerne fremhæve de psykosociale faktorer som stress, bekymring og depression, siger Mette Kjøller. Slidgigt rammer flest Slidgigt er den mest udbredte ledsygdom, og omkring danskere lider, ifølge Gigtforeningen, af dette, men viden om årsag, behandling og forebyggelse er endnu ikke stor, og Gigtforeningen har derfor i samarbejde med en række forskere sat sig for at undersøge området. For de fleste mennesker er sygdommen ofte forbundet med store smerter, og mange er afhængige af smertestillende medicin, som stadig er den mest almindelige behandlingsform, før man skrider til operation. Sygdommen er, ifølge eksperterne, stadig i fremmarch, og Gigtforeningen vurderer, at ti procent flere danskere vil lide af slidgigt om ti år. De påpeger i øvrigt det manglende netværk mellem de forskellige typer læger, som beskæftiger sig med området. Det gælder for eksempel ortopædkirurger, reumatologer, røntgenlæger, epidemiologer og arbejdsmedicinere, som alle har fat i hver deres hjørne af sygdommen, men de har ikke tilstrækkelig indsigt i hinandens resultater. Derfor har Gigtforeningen samlet alle de bedste kræfter i Danmark i et netværk, Danish Osteoarthritis Research Group/DORG, som skal være den drivende kraft i en sam- FAKTA UDVIKLINGEN I FOREKOMSTEN AF KRONISKE SYGDOMME let, tværgående forskningsindsats. Formålet er at fremme bedre forebyggelse og mere effektive behandlingsmetoder. Udbredelsen af slidgigt og de menneskelige omkostninger, som er forbundet med sygdommen står i skærende kontrast til den kendsgerning, at der hverken herhjemme eller internationalt eksisterer noget sammenhængende og gennemslagskraftigt forskningsmiljø inden for området. De enkelte forskergrupper er til Antal 1000 i 2005 Muskel- og skeletsygdomme 13,0 15,9 15,4 16,3 15,3 662 Hjerte-karsygdomme 5,2 5,6 6,1 6,5 7,4 320 Sygdomme i åndedrætsorganer 3,9 3,9 5,5 5,0 5,6 243 Sygdomme i nervesystem og sanseorganer 4,7 4,7 5,0 5,2 4,9 213 Stofskiftesygdomme 2,3 2,5 3,6 3,7 4,8 210 Skader 3,5 3,6 3,1 4,6 4,6 198 Psykiske lidelser 1,7 1,1 1,6 1,7 2,4 103 Sygdomme i fordøjelsesorganer 3,1 2,1 3,0 2,2 2,3 100 Hudsygdomme 1,2 1,6 1,7 1,8 2,1 91 Svulster 0,8 1,1 1,3 1,3 1,6 68 Sygdomme i urinveje og kønsorganer 1,2 1,0 1,1 1,0 0,9 41 Infektionssygdomme 0,4 0,5 0,6 0,8 0,5 22 Blodsygdomme 0,2 0,3 0,2 0,2 0,3 14 Andre sygdomme 2,3 5,2 4,2 4,9 2,1 90 En eller flere langvarige sygdomme 32,5 36,0 37,6 41,1 39, heraf meget hæmmende 12,2 11,5 11,4 496 Forekomsten af kronisk sygdom steg fra 32,5 % i 1987 til 41,1 % i 2000 og var i ,8 %. Udviklingen dækker over såvel stigninger som fald i forekomsten af de forskellige sygdomsgrupper og i forskellige køns- og aldersgrupper. Således er forekomsten af stofskiftesygdomme, psykiske lidelser og hudsygdomme steget fra 1987 til Også forekomsten af åndedrætssygdomme og skader er steget. Her ses stigningen først og fremmest i de yngste aldersgrupper. Umiddelbart ser det ud til, at forekomsten af hjertekar-sygdomme også er steget, men udviklingen kan forklares ved forskelle i køns- og alderssammensætningen i undersøgelserne, som afspejler en stigende ældreandel i befolkningen. Fra 1987 til 2000 steg forekomsten af muskel- og skeletsygdomme først og fremmest blandt mænd og kvinder i de yngste aldersgrupper, mens der i 2005 ses et mindre fald i alle køns- og aldersgrupper. Den eneste sygdomsgruppe, hvor forekomsten er faldet siden 1987, er sygdomme i fordøjelsesorganerne. gengæld i stand til at samle masser af værdifulde oplysninger om patienterne, siger overlæge dr.med. Michael Kjær fra Bispebjerg Hospital til Gigtforeningen.dk.

5 ANNONCEINDSTIK HUD, KNOGLER & MUSKULATUR 5 Sygefravær Hud-, muskel- og skeletlidelser giver sygefravær Tre procent af de erhvervsaktives sygefravær skyldes muskel- og skeletbesvær. Læg dertil hudlidelser, som medfører social isolation og depression, og der tegner sig et billede af et alvorligt problem både for de enkelte berørte, og for samfundet som helhed. I tider med behov for ekstra hænder er det oplagt for staten at sætte ind på dette område for at få folk tilbage på arbejdsmarkedet. AF JENS KISKER, INPUPLIC Tallene taler deres eget sprog om omfanget af sygefravær. Ifølge Beskæftigelsesministeriet drej er det sig i disse år om omkring fuldtidsstillinger. Af disse skyldes en del problemerne med muskel-, skelet- og hudlidelser. Disse betegnelser dæk ker over et bredt spektrum af lidelser, som er mere eller mindre alvorlige for den enkelte, men som har stor indflydelse på livskvaliteten og erhvervsevnen for mange mennesker. Flere påpeger, at der vil være en oplagt gevinst for den enkelte og i samfundsmæssigt perspektiv ved at sætte ind med en forebyggende indsats. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at den indsats allerede kører, og mere er på vej. I regeringens forebyggelsesprogram, Sund hele livet, fokuseres der blandt andet på forebyggelse i forbindelse med muskel- og skeletsygdomme. Desuden vil dette indgå i den kommende Forebyggelseskommissions opgaver, fortæller Kirsten Nielsen, fuldmægtig ved Center for Forebyggelse hos Sundhedsstyrelsen. Patient til patient-uddannelse og målrettet information Indtil videre har man i Sundhedsstyrelsen arbejdet meget med hovedsageligt to aspekter. Det ene er `patientuddannelsesprogrammet, som går på tværs af de forskellige folkesygdomme og tilbydes alle kommuner. Idéen er, at det er patienter, som uddanner patienter på baggrund af den viden, de har. Det gælder om at mobilisere patienterne og omsætte den aktive viden til handling. Godt halvdelen af alle kommuner har svaret på tilbuddet, siger Kirsten Nielsen. Det andet aspekt drejer sig mere konkret om faldforebyggelse og er udmøntet i et rådgivningsmateriale, som er udsendt til regionerne. Det nyeste vi arbejder med er et samarbejde med Gigforening en for at forebygge slidgigt og lette dagligdagen for nogle af de mennesker, som lider af denne sygdom. Det resulterer i en DVD, som udkommer her i foråret 2008, rettet mod borgere med en anden etnisk baggrund end dansk, fremhæver Kirsten Nielsen. Endelig er der også en række befolkningsrettede pjecer, som uddeles via de praktiserende læger. Mindre bevågenhed omkring nedslidningssygdomme En af de faktorer, som er afgørende for behandlingen af folks sygdomme, er tilgængeligheden af behandling, og ud over de offentlige tilbud findes desuden private løsninger som et supplement til disse. Vores rolle er at have en tæt forbindelse til folks behov, men man skal huske, at flere tilbud også generer et behov. Jo mere, man kan blive behandlet for, jo mere behandles der. Man skal ligeledes huske, at der er stor forskel på, hvordan en kronisk sygdom opfattes. Der er mange faktorer, som påvirker den enkeltes livskvalitet, når vi taler om at leve med en kronisk sygdom. Diagnosens alvorlighed er én faktor, men også støtte hos familie og venner, mulighed for selv at gøre noget for situation en samt interesser og forventninger til livet påvirker den enkeltes livskvalitet, forklarer Benedicte Rostock, sundhedsfaglig kvalitetschef hos Falck Health-care. Benedicte Rostock mener desuden, at behandlingen af muskel- og skeletsygdomme nyder mindre bevågenhed end andre sygdomme som hjertesygdomme, rygerlunger og sukkersyge, på trods af, at de faktisk har et større omfang: Vi taler ikke lige så meget om muskel- og skeletsygdomme som de øvrige sygdomme, og der er muligvis ikke lige så meget lægefaglig prestige i disse. Der er mange interessenter på banen, og måske skal man lede efter en historisk forklaring på, at der ikke er så meget prestige i nedslidningssygdomme. Det er jo ikke sygdomme, man nødvendigvis dør af, men man lider ofte i en lang periode i slutningen af sit liv.

6 6 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Reumatologi Det bliver sikkert også din tur Reumatologiske sygdomme lyder lidt fremmede, men er i højeste grad bekendte, da stort set alle danskere stifter bekendtskab med en reumatologisk lidelse i løbet af deres liv. Og jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for at blive ramt. AF JENS KISKER, INPUPLIC Av min ryg! De fleste har prøvet det, men rigtig mange har desuden prøvet det i en grad, så de er hæmmet i både deres arbejds- og familieliv. Leddegigt, hvirvelsøjlegigt, psoriasisgigt, kronisk slidgigt, urinsyregigt m.m. Det drejer sig om reumatologiske sygdomme bevægelsessygdomme i led og muskler og dermed en lang række gigtformer, som plager et stort antal danskere procent af alle danskere oplever på et tidspunkt i livet at få problemer med gigtformer, som både omfatter de såkaldte inflammatoriske sygdomme, hvor der forekommer en immunreaktion, som medfører ødelagte led, samt de forskellige former for slidgigt på grund af den almindelige slitage, siger Berit Schiøttz-Christensen, formand for Dansk Reumatologisk Selskab. Hun suppleres af Mikkel Østergaard, professor i reumatologi ved Herlev og Hvidovre Hospital, som understreger, at betegnelsen gigt er meget bred, da den dækker over en lang række lidelser, som spænder fra lidt ondt i en tennisalbue til de svært invaliderende, og i værste fald dødbringende, sygdomme. Der er en stor gruppe af danskere, som er i berøring med disse sygdomme i form af mindre smerteproblemer i forbindelse med belastningsrelaterede lidelser som for eksempel tennisalbue og seneskedehindebetændelse det er jo generende, men ikke så alvorligt, siger Mikkel Østerggard. Højere dødelighed For andre mennesker er der tale om livslange smerter, som har stor indflydelse på deres evne til at have et arbejde og til at deltage aktivt i familielivet med, hvad det indebærer af aktiviteter i hverdag en og fritiden. Berit Schiøttz-Christensen fremhæver, at der i Danmark er omkring mennesker på overførselsindkomster, og en tredjedel af disse skyldes problemer med bevægelsesapparatet. Når det drejer sig om leddegigt, dør patienterne 10 år tidligere, i høj grad på grund af følgesygdomme. Typisk bliver patienterne mere trætte og uoplagte, og leddegigt rammer ofte yngre kvinder, som mister overskuddet til deres partner og evnen til at deltage i børnenes fritidsliv, siger hun. Afgørende nye behandlingsmetoder I dag er man heldigvis nået langt med en mere effektiv behandling af gigtlidelser. Det gælder ifølge Berit Schiøttz-Christensen om at stille en diagnose hurtigt og komme i den rette medicinske behandling. På det medicinske område er der sket en omfattende udvikling, som betyder, at man i dag har mere effektive midler, som hjælper hurtigere og mere specifikt. Rent medicinsk må man sige, at den biologiske medicin har været den største landvinding i de seneste år. Den giver håb for en række af de sværeste tilfælde af lidelser, som vi ikke kunne hjælpe lige så godt førhen. Det drejer sig om leddegigt, psoriasisgigt og hvirvelsøjlegigt. Særligt for hvirvelsøjlegigt er det en revolution i behandlingen. Jeg oplever patienter, som førhen ikke har kunnet gå på arbejde og have et normalt udadvendt liv, men nu kommer cyklende og har fået både et arbejde og en ny kæreste, fortæller Mikkel Østergaard. Den biologiske medicin er rettet mod dele af immunsystemet, som ved gigtsygdomme reagerer uhensigtsmæssigt og medfører vævsskade. Mikkel Østergaard skynder sig dog, ligesom Berit Schiøttz- Christen sen, at tilføje, at et næsten lige så væsentligt fremskridt i behandlingen er de seneste 10 års fokus på tidlig behandling og tæt kontrol med sygdommen. Man skal ikke længere tilbage end 1990 erne før man så, at folk med smerter i leddene fik ordineret noget smertestillende, og derefter så man det an. Dét, at man følger patienten tæt, starter behandling med virkningsfulde stoffer hyppigst præparatet m ethotrexat - tidligt og benytter sig af ultralyds- og MR-skanning, har næsten haft lige så stor indflyd else, som den biologiske medicin har. Det skal ligeledes siges, at den biologiske medicin ikke virker på alle. På omkring en tredjedel af patienterne har den ikke den ønskede effekt. Desuden er den dyr, slutter Mikkel Østergaard. En ny begyndelse Efter i mange år at have været sat uden for både arbejdsog familieliv, har Bente Dyhrberg i dag både job og glæde af sin familie igen. Vejen til den rette diagnose og behandling har dog været lang, og hverdagen kræver faste rammer. AF JENS KISKER, INPUPLIC I dag er Bente Overmark Dyhrberg 57 år og har et fleksjob på et bruger- og aktivitetscenter 17 timer om ugen. Men i mange år var hverdagen præget af sygemeldinger fra hendes tidligere job kombineret med overvældende træthed. Det begyndte, da hun var omkring 40 år og begyndte at få en anden gangart med ondt i hofterne. Hun opsøgte sin egen læge, som i første omgang vurderede, at det var muskelgigt og ordinerede Bente Overmark Dyhrberg medicin, som hun var på i tre-fire år. Jeg fik det stadigt dårligere og kunne næsten ikke gå. Det gik ud over alt. Mit arbejde og min familie, hvor jeg ikke kunne gøre de ting, som man normalt gør med sin familie. Efter flere blodpropper i benene sagde min krop stop, siger hun. På det tidspunkt kom Bente Overmark Dyhrberg endelig til en reumatolog, men selv her lå løsningen ikke lige for, og hun skulle igennem mange undersøgelser. I begyndelsen troede de, at det var kræft, og jeg kom igennem hele møllen med skanning og undersøgelse, for at de kunne udelukke, at det var en svulst. Endelig fandt de frem til, at det var Morbus Bechterew rygsøjlegigt- jeg led af, fortæller hun. Da diagnosen var stillet, kom Bente Overmark Dyhrberg i medicinsk behandling. Det første år til halvandet var det på én slags medicin, men til sidst kom hun i behandling med biologisk medicin, og sammen med et ophold på gigtsanatoriet ved Århus kom den afgørende forbedring. I dag går jeg bedre, og jeg har i det hele taget langt bedre bevægelighed. Gigten gør mig træt, men jeg har ikke så mange smerter mere, siger Bente Overmark Dyhrberg. Betegnelsen gigt er meget bred, da den dækker over en lang række lidelser, som spænder fra lidt ondt i en tennisalbue til de svært invaliderende, og i værste fald dødbringende, sygdomme.

7 ANNONCEINDSTIK Gigten som rammer de unge Rygsøjlegigt er en af de mest oversete gigtsygdomme i Danmark. Det skyldes, at den ofte rammer yngre mennesker, der afskriver rygsmerterne som sportsskader eller dårlige arbejdsstillinger. For 32-årige Peter Østervang gik der over 15 år før han fik stillet den rette diagnose af lægerne. HUD, KNOGLER & MUSKULATUR 7 Rygsøjlegigt AF GREGERS LOHSE, INPUBLIC Peter Østervang mærkede første gang smerterne som teenager. Den dengang 14-årige knægt dyrkede på det tidspunkt meget idræt. Det var i den forbindelse, hans bækken begyndte at gøre ondt. Smerterne fortsatte med tiden op gennem ryggen, og han begyndte til sidst at halte, fordi han følte noget havde sat sig i spænd. Da jeg kom til lægen, fik jeg at vide, at jeg havde kugleformede ryghvirvler. Min læge fortalte, at hvis jeg blev ved med at træne, kunne jeg lære at leve med det, fortæller den nu 32-årige Peter Østervang. I virkeligheden led Peter Østervang af sygdommen Morbus Bechterew, eller rygsøjlegigt som den også populært bliver kaldt. Og smerterne tog tværtimod kun til i takt med, at han dyrkede sport. Smerter som Peter Østervang nogle gange dulmede med piller om dagen, fordi lægerne ikke kunne stille den rette diagnose. Jeg blev på et tidspunkt indlagt med maveforgiftning, fordi jeg havde spist for meget smertestillende medicin. Men på det tidspunkt så jeg ikke mig selv blive særlig gammel, og jeg spiste smertestillende medicin som andre spiser kosttilskud, fortæller Peter Østervang. Hans tilfælde er ikke enestående. Faktisk kommer symptomerne hos patienter med rygsøjlegigt langt de fleste gange før patienterne fylder 40 år. En sjælden sygdom Rygsøjlegigt er en sygdom, som ofte overses hos yngre mennesker. En forklaring på dette kan være, at enten de unge selv eller deres læger afskriver gigten som et tilfælde af ondt i ryggen, som forventes at gå i ro uden behandling. Andre gange tilskrives generne en sportsskade. Der er også eksempler på, at smerterne dæmpes, fordi de unge mennesker dyrker meget motion, som har en kendt smertedæmpende virkning ved rygsøjlegigt, siger Anne Gitte Rasmussen Loft, som er overlæge ved Vejle Sygehus. Rygsøjlegigt er en betændelsesgigtsygdom, som angriber sener, ledbånd og ledkapsler. Rygsøjlegigt angriber først og fremmest ryggen, men kan også angribe andre led i kroppen. Sygdommen er ikke hyppig, da det vurderes, at kun 1-2 promille af befolkningen har sygdommen. Men det tal kan være højere, da mange i dag kan gå med sygdommen uden at vide det, vurderer Anne Gitte Rasmussen Loft. En af de måder, rygsøjlegigt kan behandles på, er ved biologisk behandling. Behandlingen går ud på, at man indsprøjter antistoffer mod betænd elsesudløsende signalstoffer, som kan bremse gigtbetænd elsen. Den biologiske behandling hæmmer betændelsen i kroppen og reducerer dermed smerterne og stivheden i leddene. Der er dog bivirkninger ved behandlingen. For eksempel ved vi, at den øger risikoen for infektionssygdomme, og der er muligvis en øget risiko for at få kræft, fortæller Anne Gitte Rasmussen Loft. Men behandlingens bivirkninger var ikke noget, Peter Østervang skænkede en tanke, da han første gang blev tilbudt at komme i biologisk behandling i januar På det tidspunkt var der gået over Rygsøjlegigt er en betændelsesgigtsygdom, som angriber sener, ledbånd og ledkapsler. Rygsøjlegigt angriber først og fremmest ryggen, men kan også angribe andre led i kroppen. 15 år, fra Peter Østervang første gang kunne mærke smerterne fra rygsøjlegigten. Jeg tænkte slet ikke over det med, at jeg kunne få kræft. Jeg følte i forvejen, jeg havde det så skidt, at jeg hellere skulle have det godt i den tid, hvor jeg levede, siger Peter Østervang. Og den biologiske behandling viste hurtigt sin virkning. På bare tre dage gik han fra at proppe sig med smertestillende medicin, til slet intet at tage. Men behandling en har også haft sin pris. Jeg har haft infektionssygdomme inde på livet. Hvis der eksempelvis er halsbetændelse i omløb, får jeg det helt sikkert, og så skal jeg meget hurtigt i behandling. Desuden tager det længere tid for mig at blive rask fra almindelige sygdomme som influenza. Men det er en lille pris at betale i forhold til, at jeg i dag føler mig ligesom normale mennesker, siger Peter Østervang.

8 8 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Restless legs syndrome Restless legs syndrome plager mange danskere De færreste kender sygdommen, men lidelsen restless legs syndrome (RLS) plager lige så mange danskere, som sukkersyge gør. Patienter med RLS har svært ved at finde forståelse i omgivelserne og hos fagfolk. AF JENS KISKER, INPUPLIC Tre år i bekymret uvished Vejen fra de første symptomer på RLS til den rette diagnose og behandling var lang og smertefuld for Tove. Omgivelsernes manglende forståelse og accept af sygdommen øgede frustrationen undervejs. AF JENS KISKER, INPUPLIC Hvem har ikke prøvet lidt uro i benene og en trang til at komme op at stå og bevæge sig lidt omkring? Det har de fleste vel, og det er et af problemerne for de mange, der lider af RLS. Det kan være svært at forklare omgivelserne, at det er et alvorligt problem. Uroen medfører stærke gener, da det både går ud over søvnen, mulighederne for social omgang og arbejde. Klare kriterier For at stille diagnosen RLS kræves, ifølge Lisbeth Regeur, overlæge på neurologisk afdeling på Bispebjerg Hospital, at en række essentielle kriterier er opfyldt. Der skal være denne her uimodståelige trang til at bevæge benene, som forværres i hvile og forsvinder ved bevægelse. Patienterne bliver motorisk rastløse, lige som symptomerne er tiltagende om aftenen, forklarer hun. Lisbeth Regeur tilføjer, at omkring 80 procent af patienterne oplever periodiske benbevægelser om natten, som giver mikroopvågninger og medfører, at folk er dødtrætte om dagen. Fænomenet er ikke nyt, og har været beskrevet igennem mange år i lægelitteraturen, men har i I milde til moderate tilfælde anbefaler man en livsstilsændring, hvor man holder sig fra koffein, alkohol, tobak og dyrker regelmæssig motion. Danmark ikke den store bevågenhed. I Sverige har de været længere fremme, men siden 2002 har vi været med i den nordiske `study group, som har fokus på sygdommen og korrekt behandling af den, siger Lisbeth Regeur. Lige så almindeligt som sukkersyge Ifølge Lisbeth Regeur er der omkring to-tre procent af den danske befolkning, der lider af sygdommen i en grad, så det er behandlingskrævende. Det bringer antallet op på niveau med insulinkrævende sukkersyge, men bevågenheden og dermed muligheden for den korrekte behandling er langt fra på samme niveau. RLS inddeles almindeligvis i to grupper. En primær, hvor man ikke kan pege på årsagen, og en sekundær, som blandt andet ses ved jernmangel, nyresygdomme, diabetes og graviditet, lige som forskellig medicin som for eksemp el antidepressiver kan forstærke symptomerne. I milde til moderate tilfælde anbefaler man en livsstilsændring, hvor man holder sig fra koffein, alkohol, tobak og dyrker regelmæssig motion. Når behandling er nødvendig, behandler man primært med små doser parkinsonmedicin. I visse tilfælde ser vi, at patienterne ofte selv har fundet forskellige sanseinput, som kulde- og varmepåvirkninger og stramme bandager, der afleder hjernen, slutter Lisbeth Regeur. Tove har haft RLS i seks år, hvoraf hun i de første tre ikke vidste, hvad der var galt. Hendes omgivelser både de nærmeste, kolleger og fagfolk stillede sig noget uforstående over for problemet. Det begyndte, da jeg var nygift og omkring tre måneder inde i min første graviditet. Jeg vågnede om natten på grund af urolige ben og sov ikke mere end minutter ad gangen. Når vi var ude at spise, måtte jeg op og gå rundt efter hovedretten, og i biografen stillede jeg mig ud i siden af salen efter forfilmene for at kunne bevæge mig, fortæller Tove. Krav om handling Lægen mente, det kunne være gener i forbindelse med graviditeten, men da det efter fødslen nærmest blev værre, slog Tove i bordet og krævede handling. Turen gik til både neurologer og MR-scanner uden resultat. Tove var da også på forhånd opgivende, da hun trådte ind ad døren til endnu en neurolog. Jeg orkede næsten ikke, men straks da hun så mig, sagde hun, at hun vidste, hvad jeg fejlede. Hun ordinerede noget medicin, og Jeg vågnede om natten på grund af urolige ben og sov ikke mere end minutter ad gangen. Når vi var ude at spise, måtte jeg op og gå rundt efter hovedretten... inden længe begyndte jeg at sove om natten. I tre-fire måneder sov jeg nærmest 15 timer i døgnet. Det betød også, at jeg kunne begynde på arbejde igen, da min barsel var slut, fortæller Tove. Ingen kontrol over sin egen krop Selv om hun i dag kan have en forholdsvis normal hverdag, er det stadig med en konstant påmindelse om problemet med daglig medicin og et liv, der kræver, at hun er `søvnmæssigt med : Så snart jeg ikke har fået søvn nok og bliver træt, kan jeg mærke, at uroen begynder lidt før det tidspunkt, hvor jeg skal have min medicin. Forløbet har været belastende for Tove, men også hendes mand, som hun efter eget udsagn sparkede gul og blå, når hun lå og bevægede sig om natten. Desuden har omgivelserne haft manglende forståelse og kendskab til sygdommen. Tove har ønsket at være delvis anonym i artiklen, men redaktionen kender hendes identitet. Du kan læse mere om RLS på bl.a. Biologiske lægemidler kan hjælpe gigtpatienter Sundhedsstyrelsen vurderer, at 10 % - 20 % af patienter alene med leddegigt har behov for biologisk behandling, fordi de ikke kan hjælpes med traditionel medicin. AF MICHAEL FAHLGREN Leddegigt er en såkaldt autoinflammatorisk sygdom, som skyldes at vores immunforsvar af uforklarlige årsager begynder at angribe den krop, det ellers skal beskytte mod udefra kommende angreb af eksempelvis virus og bakterier. Sygdommen er beslægtet med psoriasisgigt og Bechterews sygdom. Tilsammen skønnes sygdommene at angribe 2 % af den danske befolkning. Veldokumenterede lægemidler Biologiske lægemidler har gennem en årrække med stor succes været anvendt til behandling af patienter med netop leddegigt, psoriasisgigt og Bechterews sygdom den såkaldte biologiske behandling. De seneste 10 år har vist, at de biologiske lægemidler tåles uden, eller med kun særdeles få, bivirkninger. De seneste tre år har vi anvendt biologiske lægemidler på Silkeborg Sygehus. Jeg har blandt andet været involveret i omfat- tende multicenter-undersøgelser af de biologiske lægemidlers virkning, som sandsynligvis er de bedst dokumenterede gigtlægemidler, vi kender. Aldrig tidligere har der været arbejdet så målrettet og samstemmende i forhold til at dokumentere effekt og bivirkninger, som det gør sig gældende med de biologiske lægemidler - hverken i Danmark eller internationalt, fastslår overlæge Palle Holck, som er ansvarlig for anvendelse af biologiske lægemidler på Silkeborg Sygehus og speciallæge i reumatologi (gigtsygdomme) og intern medicin. Et område med stor fokus Biologiske lægemidler til behandling af autoinflammatoriske sygdomme som leddegigt er et område, der nyder stor fokus hos de internationale lægemiddelproducenter. Der findes flere forskellige lægemidler, som alle har været, og fortsat bliver, anvendt blandt andet på Silkeborg Sygehus. På Silkeborg Sygehus arbejder vi med alle typer af biologisk behandling, og Remicade er et af de stoffer vi senest har bragt i anvendelse med succes, uddyber Palle Holck. Hurtig indsats nødvendig Ved behandling med biologiske lægemidler påvirkes immunforsvaret på en måde, så det populært udtrykt stopper sin aggressive adfærd rettet mod kroppen, og fortsætter sine normale opgaver med at beskytte kroppen mod udefra kommende sygdomme. Også ved behandling af leddegigt er det af afgørende betydning, at behandlingen kan igangsættes så hurtigt som muligt. Ellers vil sygdommen kunne forårsage uoprettelige skader på leddene. Ved utilstrækkelig behandling sker en ganske betragtelig del af de blivende ledskader inden for de første 1-2 år. Inden for de første tre år forlader halvdelen af de ramte patienter arbejdsmarkedet, og dødeligheden af en utilstrækkeligt behandlet leddegigt er at sammenligne med bl. a. lymfeknudekræft, fortæller Palle Holck. Flere burde behandles biologisk Med ubehandlet eller utilstrækkeligt behandlet leddegigt vil patienterne gennem flere årtier lide ikke bare af smerter, men også nedsat funktion, tab af erhvervsevne samt tab af sociale forudsætning er. Derfor er det også samfundsøkonomisk vigtigt, at vi behandler leddegigtpatienter korrekt og hurtigt. Omkring 1 % af den danske befolkning lider af leddegigt, og heraf skulle et sted mellem og være i behandling med biologiske lægemidler. Imidlertid er tallet langt mindre, så det ser ud til at vi i Danmark ikke tilbyder tilstrækkeligt mange denne behandlingsmulighed, slutter Palle Holck. FAKTA danskere har leddegigt Cirka 80 % får sygdommen i alderen år Relevant behandling af leddegigt forudsætter, at patienterne følges hos en speciallæge i reumatologi Kun cirka mennesker med leddegigt følges hvert år af speciallæger - hvilket svarer til mindre end halvdelen af danske gigtpatienter Leddegigt forkorter levetiden med 5-10 år Cirka 50 % af patienterne forlader arbejdsmarkedet tre år efter sygdomsdebut I Danmark kommer vi til at mangle reumatologer. Aktuelt har vi omkring 200, men allerede om fem år vil dette tal være reduceret til det halve på grund af pensionering.

9 ANNONCEINDSTIK Trængt i knæ En tiendedel af danskerne oplever problemer med deres knæ forårsaget af slid eller skader, når de passerer 55-års alderen. Belastning ved overvægt og hård fysisk træning er nogle af de hyppige årsager til skaderne. HUD, KNOGLER & MUSKULATUR 9 Knæ og ryg AF JENS KISKER, INPUPLIC Knæet er en helt vital del af vores bevægelsesapparat og en følsom størrelse, som nemt kan forårsage problemer, der påvirker mulighederne for et normalt aktivt arbejds- og fritidsliv i virkelighedens verden. Under normale omstændigheder opstår artrose (slidgigt) i knæ i høj grad med stigende alder på grund af den almindelige slidtage med årene, og omkring halvdelen af alle tilfælde af slidgigt sidder i knæene, men nogle mennesker er dog mere udsatte end andre. Vi ved, at belastning er en af årsagerne til slidgigt i knæet, overvægt øger risikoen, og hyppigheden er højere hos overvægtige, siger Jens Ole Rasmussen, fysioterapeut med fokus på knæartrose. Han tilføjer, at man ligeledes har fundet ud af, at slidgigt også rammer fingrene hos overvægtige en sammenhæng, man ikke helt har forklaringen på endnu: Asiatere får også slidgigt, og de er jo ikke lige så overvægtige som vesterlændinge. De får måske slidgigt på grund af deres særlige arbejdsstilling, hvor de sidder på hug, hvilket er meget belastende for knæene. Men mennesker med et meget højt fysisk aktivitetsniveau som elitesportsfolk, der træner hårdt, må ligeledes se sig placeret i risikogruppen for tidlige symptomer på slidtage i knæene. Endelig kan man være disponeret, hvis man har kalveknæ eller er hjulbenet og dermed øger belastningen på et af benene. Uanset årsagen til problemet er det dog vigtigt, at man henvender sig hurtigt til sin egen læge, som kan henvise til den rette behandling, når det er påkrævet. Træning og vægttab Det har vist sig, at overvægtige ved blot at tabe sig fem kilo får færre smerter i knæene. Også moderat træning har vist sig at være en god behandling, som kan dæmpe smerterne og give større fysisk overskud i hverdagen. Behandlingen skal være individuelt tilpasset symptomerne, og Vi ved, at belastning er en af årsagerne til slidgigt i knæet, overvægt øger risikoen, og hyppigheden er højere hos overvægtige, siger Jens Ole Rasmussen. træningen må aldrig være smertefuld. I sjældne tilfælde udfører man en brusktransplantation, som kan afhjælpe visse helt friske skader, men som ellers ikke har vist imponerende resultater ved slidgigt. Nogle af de ældre har glæde af at få et nyt knæ, slutter Jens Ole Rasmussen, som også er en af medforfatterne til Sundhedsstyrelsens anbefalinger til behandling af knæartrose. Læs anbefalingerne ved at søge efter referenceprogrammet for knæartrose på Bevæg dig og undgå ondt i ryg og hoved Den moderne livsstil er lig med meget stillesiddende arbejde på et kontor. Det er dårligt nyt for din nakke og ryg. For den er bygget til bevægelse, og sørger du for, at den får det, vil du kunne undgå mange rygskader. AF GREGERS LOHSE, INPUBLIC Mette Hvidtfeldts kroniske hovedpine startede for alvor, da hun var 23 år. Dengang tænkte hun ikke videre over det, men i takt med, at hun begyndte at tage gradvist flere smertestillende piller, blev hun bekymret. De smertestillende piller er jo kun symptombehandlende. Desuden kan for meget smertestillende medicin give kronisk hovedpine, forklarer den nu 27-årige Mette Hvidtfeldt. Spændingshovedpine, nakkehovedpine og migræne. Mette Hvidtfeldt led af alle tre ting på én gang. Det var først, da hun kom i behandling hos en fysioterapeut med speciale i hoved og nakke, at hun begyndte at få det markant bedre. Mette Hvidtfeldts smerter i hovedet blev blandt andet afhjulpet med manuel behandling og specifikke øvelser hos en fysioterapeut, og mange af de hovedsmerter som folk går rundt med, stammer fra belastninger i rygsøjlen, fortæller fysioterapeut Martin B. Josefsen. 80 procent af danskerne oplever i løbet af deres liv at have ondt i ryggen. Langt de fleste af disse er mekaniske rygproblemer. Det betyder, at ryggen ikke bevæger sig som den skal, forklarer Martin B. Josefsen. Dårlige arbejdsstillinger og belastninger De mekaniske rygproblemer skyldes mange gange dårlige arbejdsstillinger eller belastninger på rygsøjlen. Og når man har haft ondt i ryggen, er der stor sandsynlighed for, at man får det igen. Vil man forebygge disse rygskader, er løsningen enkel: Du skal dyrke motion, bevæge din krop og undgå uhensigtsmæssige belastninger. Du skal dyrke motion, bevæge din krop og undgå uhensigtsmæssige belastninger... Kroppen er bygget til bevægelse. Det betyder, at hvis du styrker dine muskler, knogler og led, styrker du samtidig også deres evne til at beskytte rygsøjlen, forklarer Martin B. Josefsen. Ud over man uelle teknikker, øvelser og vejledning hos sin fysioterapeut var motion også en vigtig del af behandlingen for Mette Hvidtfeldt. Hun går jævnligt i et fitnesscenter, men hun synes ikke, sport er med til at fjerne hendes smerter - til gengæld giver det hende overskud til at klare dem i hverdagen. I dag har hun kun hovedpine hver 14. dag mod hver dag før i tiden. Når man dyrker sport, udskiller man jo også endorfiner. Det virker langt bedre end nogen former for smertestillende medicin, siger Mette Hvidtfeldt.

10 10 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Spændinger Kom af med hovedpinen uden piller Hovedpinepiller er en kortsigtet lindring ved smerter, som er forårsaget af ensidige bevægelser, dårlige arbejdstillinger og lignende. Ofte kan motion fjerne smerterne og give flere tillægsgevinster oven i købet. AF MARIE LAU Slut med smerter i nakke og skuldre Skiftende arbejdsstillinger, hæve/sænke-borde og muskelaktiveringer er den bedste vej ud af problemerne. Hovedet dunker og øjnene bliver trætte. Langt de fleste danskere ved, hvor ubehageligt det er, når hovedpinen skyller ind over én, og overskuddet daler. Heldigvis er der hjælp at hente - også uden man behøver at skrue låget af glasset med de smertestillende piller. Kiropraktor Annette Jørgensen møder jævnligt patienter, som lider af hovedpine. Og hun starter altid med at finde ud af, hvad hovedpinen kommer af. Hendes erfaring viser, at det tit handler om belastende arbejdsstillinger: Vores krop er et bevæge apparat, som er skabt til bevægelse og fysisk aktivitet. Men desværre er der en del faggrupper, som dagligt sidder i fastlåste stillinger og laver de samme bevægelser igen og igen. Det er for eksempel tandlæger, som under behandling en roterer frem og tilbage i den samme stilling, eller fabriks arbejdere, som sidder ved samlebånd. Eller alle dem, som tilbringer otte timer dagligt foran en computer, siger Annette Jørgensen. Børn med hovedpine Og det er ikke kun voksne, der får hovedpine: Mange børn og unge rammes af spændingshovedpine, fordi de rører sig for lidt. De sidder dårligt i skolen, og når de kommer hjem, sidder de alt for længe i den samme stilling foran tv et eller computeren, siger Annette Jørgensen. Smertefri uden piller Mange mennesker tager helt automatisk en smertestillende pille, når de har hovedpine. Men piller fjerner ikke årsagen til hovedpinen og er derfor kun en kortsigtet løsning, mener Annette Jørgensen: Hovedpinepiller er en lappeløsning de dulmer symptomerne i nogle timer, men fjerner ikke problemet på sigt. Mange ender Mange børn og unge rammes af spændingshovedpine, fordi de rører sig for lidt. De sidder dårligt i skolen, og når de kommer hjem, sidder de alt for længe i den samme stilling foran tv et eller computeren. med at have et stort medicinforbrug, og det er problematisk i sig selv. Det er langt bedre at få løsnet op de steder, hvor det gør ondt. Det kan en kiropraktor hjælpe med. Behandlingen kan bedst sammenlignes med at smøre en cykelkæde, hvor nogle af leddene fungerer dårligt på grund af rust. Ved at skabe ny bevægelse aktiveres og smøres de enkelte led på ny. Bevægelse hjælper Efter behandlingen er det vigtigt at bevare bevægeligheden i leddene, siger Annette Jørgensen: Kroppen har det bedst, når den er i daglig bevægelse. Det handler om at få noget variation og bevægelse ind i dagligdagen, så man undgår, at hovedpinen kommer igen. AF MARIE LAU Ømme skuldre og stivhed i nakken. Mange danskere har lært at bide smerten i sig og fortsætte hverdagen, selv om det gør ondt. Men der er ingen grund til at bide smerterne i sig, for der er meget, man kan gøre ved dem. I sin praksis hjælper kiropraktor Anders Broegaard ofte mennesker med ondt i nakken og skuldrene. Første trin er at finde ud af, hvad smerterne kommer af, fortæller han: Kontorarbejde er en af de helt store syndere. Tit sidder man i fastlåste stillinger i lang tid ad gangen og glemmer at bevæge sig. Kontorstolen og skrivebordet er måske dårligt indstillet, og man tager sig ikke lige tid til at gøre noget ved det. Hvis man samtidig gentager de samme bevægelser i løbet af dagen, så kommer smerterne. Bevægelse hjælper Behandlingen for smerter i nakke og skuldre er først og fremmest at få løsnet op der, hvor det gør ondt, fortæller Anders Broegaard: Som kiropraktor starter jeg med at få løsnet op i de led, som føles fastlåste. Når det er på plads, handler det om få patienten i gang med at røre sig. Musklerne har allerbedst af at blive aktiveret. Man kan f.eks. svømme, løbe eller spille tennis det vigtigste er at få gang i de stive muskler. Sid rigtigt Arbejdspladsen kan også gøre meget for at undgå medarbejdere med ondt i nakke og skuldre, siger Anders Broegaard: Det er en god idé at investere Tit sidder man i fastlåste stillinger i lang tid af gangen ved et skrive bord, som er dårligt indstillet... i hæve/sænke-borde, som giver mulighed for at ændre arbejdsstilling i løbet af dagen for eksempel ved at stå op og arbejde et par timer. Det er også vigtigt at få tjekket, at telefon, skærm, tastatur og mus er placeret, så arbejdsstillingen bliver så god som muligt. Lyt til kroppen Men ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø ligger ikke alene hos arbejdsgiveren, siger Anders Broegaard: Tit skal medarbejderne opdrages til at lytte til deres krops signaler. Arbejdsgiveren kan f. eks. tilknytte en ekspert, der kan rådgive medarbejderne om, hvordan de undgår at få smerter. Det handler om at ændre arbejdsstilling flere gange i løbet af dagen og at bevæge sig, så man får løsnet op i musklerne. FOTO: NIELS NYHOLM

11 ANNONCEINDSTIK Av, min ryg Patienter med rygproblemer er samfundets dyreste sygdomsgruppe, og hele 40 % af danskerne lider af smerter i ryggen. HUD, KNOGLER & MUSKULATUR 11 Ryg- og fodproblemer AF MARIE LAU Ryggen værker, man tager en smertestillende pille, og håber det går væk til næste dag. Den situation kender rigtig mange danskere: 40 % af os lider af smerter i ryggen i lettere eller sværere grad. Ofte berører rygsmerter ikke kun den ramte selv, men også omgivelserne, fortæller kiropraktor Bodil Andersen Prag: Ondt i ryggen er et alvorligt tab af livskvalitet. Det kan være medarbejderen, som ikke kan passe sit arbejde, men må melde sig syg. Faderen, som ikke kan løfte sit barn op af sengen, når det græder om natten, eller ægteparret, som ikke mere kan dyrke sex. Dyrt for samfundet Også på samfundsplan er der nogle hårde konsekvenser af rygsmerter, fortæller Bodil Andersen Prag: Folk med rygproblemer hører i dag til samfundets dyreste sygdomsgruppe. Det er den sygdomsgruppe, der tegner sig for flest tabte arbejdsdage, og er man først langtidssygemeldt på grund af ryggen, viser statistikken, at det er rigtig svært at komme tilbage på arbejde igen. Følgerne kan blive depression, overvægt eller sukkersyge, fordi man får rørt sig for lidt, når ryggen gør ondt. Find årsagen Før det kommer dertil, handler det om at erkende sit rygproblem i sted et for bare at bide rygsmerterne i sig og knokle videre: Det er ekstremt vigtigt at få fundet årsagen til rygsmerterne og få gjort noget ved dem, for ellers kommer de igen og igen siger Bodil Andersen Prag: Ryg- Folk med rygproblemer hører i dag til samfundets dyreste sygdomsgruppe. Det er den sygdomsgruppe, der tegner sig for flest tabte arbejdsdage, fortæller kiropraktor Bodil Andersen Prag. FOTO: NIELS NYHOLM smerter er kiropraktorers speciale. En kiropraktor kan behandle rygsmerter og hjælpe med at finde ud af, hvad de kommer af, så man kan gøre noget ved årsagen til problemet. Ondt i ryggen kan både komme på arbejdet og i fritiden. Det kan for eksempel komme, hvis man sidder alt for stille i løbet af sin arbejdsdag, eller hvis man arbejder i belastende stillinger med tunge løft. Men det kan også komme, når man graver i haven, eller simpelthen fordi man er i for dårlig form og får gjort en forkert bevægelse. Når man får klarlagt, hvad det er, man får ondt i ryggen af, er det meget nemmere at undgå rygsmerter fremover. Fodproblemer kan lindres og afhjælpes Der er ingen grund til at gå rundt med smerter og ubehag i fødderne, for mange lidelser kan afhjælpes med den rette behandling. AF MICHAEL FAHLGREN I gennemsnit går en person skridt om dagen. Det vil sige at vi ved 40-års alderen har gået omkring 150 millioner skridt på vores to fødder. Så er der vel ikke noget at sige til, hvis de begynder at give lidt problemer hen ad vejen. Fodproblemer kan give smerter og gnavesår I års alderen begynder mange mennesker at udvikle problemer med fødderne. Det er ofte forfødderne, der giver anledning til smerter, ubehag og problemer med at være i almindelige sko. Det skyldes ofte et såkaldt forfodsnedfald i form af dannelse af knyster, hård hud og fejlstillinger. Vi ser rigtig mange patienter, som med alderen danner en knyst ved storetåen, som efterfølgende bliver skæv. Knysten trykker på skoene og gør det svært at passe almindelige sko. Derudover sker der ofte det, at en skæv storetå skubber på de øvrige tæer, som med tiden stiller sig forkert og giver anledning til hammer- og klotæer. Sidstnævnte kan være til stor gene, idet de trykker på overlæderet af skoene og kan give gnavesår, fortæller overlæge Michael Stage Pedersen fra Fod- & Ankelklinikken på Privathospitalet Hamlet, og fortsætter: En anden typisk gene er dannelse af hård hud under forfoden. Dette skyldes, at mellemfodsknoglerne synker ned. Tilstanden er meget generende og øm at gå på. I svære tilfælde oplever patienterne det, som om de går på nåle. Man kan dog også få problemer med bagfoden. Dette skyldes ofte slid eller medfødte fejlstillinger såsom platfod eller hulfod. Mange forfodsproblemer skyldes forkert fodtøj i ungdommen Vores fodtøj kan være skyld i mange forfodslidelser. I samfund, hvor man f.eks. ikke anvender fodtøj, ser man slet ikke disse lidelser i samme omfang som hos os. Den vægtbelastning, der lægges på forfoden, når man bruger meget højt eller smalt fodtøj, er ikke god for fødderne. Derfor møder vi ofte forfodslidelser hos kvinder, som gik i denne type fodtøj for år siden, fortæller Michael Stage Pedersen. Sunde fødder giver færre problemer En sund, veltrænet og velplejet fod kan, sammen med det rigtige fodtøj, være medvirkende til at forebygge forfodsproblemer. Desværre ser det ikke ud til, at man ved pleje og træning alene kan undgå forfodsproblemer senere i livet. Er man arveligt disponeret, er sundt fodtøj ikke nok, uddyber Michael Stage Pedersen, der som fod- og ankelkirurg møder mange patienter med diabetes eller leddegigt, som i endnu højere grad skal passe på deres fødder. I de tidlige faser af diabetes kan korrigerende operationer forebygge sårdannelse, som er en særdeles velkendt komplikation hos diabetikere. Ligeledes kan mange patienter med leddegigt opnå en bedre hverdag med færre smerter ved at få rettet fodstillingen ved en operation. Arveligt betinget For Ulla Lyngveig Laundav er den daglige spadseretur på en halv time frem og tilbage til arbejdet bestemt ingen nydelse. På trods af, at hun altid har gået i fornuftigt fodtøj, har hun udviklet et arveligt betinget forfodsnedfald, som hun skal opereres for. Heldigvis har jeg endnu ikke konstante smerter kun når jeg går. Det betyder også, at jeg kun kan bruge brede sko, hvilket jeg nu altid har gjort. Så jeg synes det er lidt uretfærdigt, at jeg skal rammes af sådan et forfodsnedfald, fortæller hun. Indlæg kan hjælpe noget For visse patienter kan indlæg i skoene afhjælpe generne ved forfodsnedfald. Ulla Lyngveig Laundav har tidligere anvendt indlæg, men kan ikke længere få indlægget ned i den venstre sko. Min venstre fod skal opereres nu, og jeg har også en tendens til forfodsnedfald på højre fod. Men med fodindlæg skulle jeg kunne holde problemerne med højre fod under kontrol, fortæller hun, som heldigvis hurtigt kan blive opereret på et privathospital takket være en sundhedsforsikring, som Ulla Lyngveig Laundav er tilsluttet gennem sit arbejde. Svær knystdannelse. En sund, veltrænet og velplejet fod kan, sammen med det rigtige fodtøj, være medvirkende til at forebygge forfodsproblemer.

12

13 ANNONCEINDSTIK Multipel sklerose påvirker folk helt forskelligt HUD, KNOGLER & MUSKULATUR 13 Multipel sklerose Af de 7500 sklerosepatienter, som findes i Danmark er der ikke to tilfælde, som er ens. Sygdommen, som kan angribe alle steder i centralnervesystemet, betyder at folk får vidt forskellige symptomer. En ny behandling viser nu lovende resultater for at reducere antallet af angreb i hjernen. AF GREGERS LOHSE, INPUBLIC Nedsat følesans, hukommelsestab eller midlertidige lammelser. Multipel sklerose kan påvirke patienter på vidt forskellige måder. Sygdommen beskrives i lægeterminologi som en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret går til angreb på sig selv. Det betyder i dette tilfælde, at nervebanerne i hjernen fungerer dårligt eller bliver helt nedbrudt. Sygdommen kommer til udtryk i såkaldte attak - altså angreb, der slår til forskellige steder i hjernen, og påvirker dig motorisk eller kognitivt afhængig af hvor i hjernen, angrebet sætter ind. Nogle personer mærker kun begrænsede symptomer på sygdommen, mens andre er meget mærket efter ganske få år. Folks immunforsvar reagerer meget forskelligt hos sklerosepatienter. Det har i sidste ende noget at gøre med ens gener, fortæller Mads Ravnborg, som er overlæge på neurologisk afdeling ved Roskilde Sygehus. Meget synlig sygdom Typisk er man i slutningen af 30 erne, når man får stillet diagnosen. Der findes forskellige former for behandling mod multipel sklerose, men hvordan behandlingseffekten er varierer meget. Vi har sklerosepatienter Multipel sklerose kommer til udtryk i såkaldte attak - altså angreb, der slår til forskellige steder i hjernen, og påvirker dig motorisk eller kognitivt afhængig af hvor i hjernen, angrebet sætter ind. i landet, men personer der har valgt at være med i skleroseforeningen. Jeg tror, der er så stor opmærksomhed omkring sygdommen, fordi den er meget synlig. Desuden bliver pårørende meget påvirket af den synlighed, siger Mads Ravnborg. Kan bremses - ikke kureres Multipel sklerose er en sygdom, der kan bremses ikke kureres. Sygdommen bremses ved at reducere antallet af de såkaldte attaker samt nedsætte den permanente handicapudvikling hos patienten. Indtil videre har man kun kunnet reducere disse symptomer med en tredjedel. Men et nyt behandlingsmiddel ved navn Tysabri har vist at have en bedre effekt. Man har før i tiden kunnet reducere antallet af attakker med 30 procent, men med Tysabri ser det nu ud til, at det tal kan komme op på 68 procent, forklarer Skleroseforeningens direktør Peter Kauffeldt. Med de lovende resultater følger dog også et men. I forbindelse med registreringsstudierne med cirka 3000 patienter fandt man en sjælden bivirkning af produktet. To patienter, som deltog i et kombinationsstudie, døde af en sjælden virus-hjernebetændelse. I alt har patienter nu fået Tysabri, og indtil nu har man ikke set tilfælde af den sjældne bivirkning. På baggrund at de første sikkerhedsdata har man i Danmark besluttet en mere restriktiv praksis i forhold til de øvrige europæiske lande. Der er i dag åbnet op for behandlingen. Men under skærpede omstændigheder. Det betyder, at der i dag kun er 245 patienter, som får Tysabri, fortæller Peter Kauffeldt. Behandling med Tysabri kan, ifølge Peter Kauffeldt, bedst beskrives som en infusion, som bliver foretaget hver fjerde uge. Men på trods af de flotte resultater er man i dag ikke tættere på en egentlig kur mod multipel sklerose. Da jeg startede med at beskæftige mig med sklerosebehandling for 20 år siden, sagde mange, at om 20 år ville vi have fundet en kur. Det tror jeg ikke, man siger i dag. Men jeg tror, vi vil se fremskridt i form af bedre kombinationsbehandlinger, og flere patienter der tager piller i stedet for sprøjter, siger Mads Ravnborg. Folk skal ikke gå rundt og have ondt af mig hele tiden Maria Pedersen har trods sine 25 år allerede haft multipel sklerose tæt inde på livet. Skrappe krav fra Sundhedsstyrelsen gør, at hun først nu kan blive indstillet til en behandling, som muligvis forbedrer hendes livskvalitet. AF GREGERS LOHSE, INPUBLIC Et godt råd til andre må være, at man skal lægge sygdommen i baggrunden. Jeg forsøger at bevare min identitet og have en så normal hverdag som muligt, siger Maria Pedersen. MODELFOTO Maria Pedersen er rolig og fattet, når hun forklarer om sin sygdom. En sygdom, som gjorde hende følelsesløs i kroppen i ni måneder. En sygdom, som tvang hende til at bruge rollator. Og en sygdom, som har gjort det yderst vanskeligt for hende at læse, tale og skrive. Maria Pedersen er 25 år, og lider af multipel sklerose. Hendes job som landmand i Skibby på Sjælland har hun måttet opgive. Hun og hendes pårørende er på alle måder berørt af sygdommen. Men det er ikke håbløst, synes hun. For det er først, når sygdommen bliver det altoverskyggende i ens liv, at tingene ser sort ud, mener hun. Et godt råd til andre må være, at man skal lægge sygdommen i baggrunden. Jeg forsøger at bevare min identitet og have en så normal hverdag som muligt. Folk skal ikke gå rundt og have ondt af mig hele tiden, siger Maria Pedersen. Hun oplevede første gang sygdommen på sin egen krop i august måned Det startede med, at hun ikke kunne føle sine tæer. Senere bredte det sig til hendes fingre. Jeg tænkte, at det nok bare var stress eller hårdt arbejde, Men så begyndte jeg også at blive følelsesløs henover maven, og dagen efter var jeg følelsesløs fra nakken og nedefter, forklarer Maria Pedersen. Der gik ni måneder, før hun fik følelsen helt igen. I mellemtiden var Maria Pedersen allerede blevet erklæret for sklerosepatient og kommet i behandling med den sygdomsdæmpende medicin Avonex. Jeg har haft fire attaker inden for de seneste 13 måneder, fortæller Maria Pedersen. Attak er betegnelsen for symptomerne på multipel sklerose. Symptomer, som kan komme til udtryk på vidt forskellige måder. I Maria Pedersens tilfælde er det blandt andet gået ud over hendes førlighed og hendes indlæringsevne. Hvorvidt de forskellige attaks forsvinder, afhænger af om betændelsestilstanden i hjernen når at lave permanente ar. Nyt effektivt middel Men Maria Pedersens mange attaker bliver nu muligvis reduceret. Fra den 13. januar er hun nemlig kommet i behandling med midlet Tysabri. Et stof, som er dobbelt så Jeg håber da, det kan give mig noget mere stabilitet og bedre livskvalitet... effektivt til at reducere antallet af attaker hos patienten. I forhold til andre midler ser det umiddelbart ud, som om Tysabri er dobbelt så effektivt, når det gælder om at reducere antallet af attaker. Vi mangler dog stadig opgørelser omkring klinisk brug af stoffet, men foreløbig ser det dog meget lovende ud, fortæller overlæge Bjørn Sperling fra Hillerød Syge hus. Sundhedsstyrelsen har indført meget skrappe krav for brugen af midlet herhjemme. Men der er i dag intet belæg for disse krav, mener Bjørn Sperling. Jeg mener ikke, der er større risiko ved at bruge dette præparat end ved at bruge penicillin. I dag må man ikke få Tysabri, medminde man har fået attak, som har medført alvorlige invaliderende handicap, siger Bjørn Sperling. For Maria Pedersen betyder medicinen måske et lidt bedre liv, og at den nye behandling ikke er indsat for sent. Når skaden er sket, kan den ikke repareres igen. Jeg håber da, det kan give mig noget mere stabilitet og bedre livskvalitet, siger hun

14

15

16 16 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Neuropatiske smerter Når det gør ondt - altid danskere lever med kroniske smerter, og ud af dem har hver fjerde nervesmerter. Her har nervesystemet fået en beskadigelse, og sender falske signaler til hjernen om skader i vævet. AF BERIT VIUS Kroniske smerter er tunge at leve med. Og det bliver endnu sværere, når smerterne tilsyneladende er uforklarlige. Det er netop sagen med såkaldte neuropatiske smerter, også kaldet nervesmerter. Hvad er smerte Smerte er en helt personlig og subjektiv oplevelse. Det er en ubehagelig fysisk oplevelse af, at der er noget galt i kroppen. Noget man skal tage action på, siger læge Rikke Esbjerg, som netop har igangsat et stort projekt for at få fokus på kroniske smerter. De smerteoplevelser, de fleste FAKTA SÅDAN OPLEVES NEUROPATISKE SMERTER (NERVESMERTER) Voldsomme smerter der svier, brænder, stikker og jager. Intensiteten kan variere i løbet af døgnet. Øget sensitivitet i huden. Varme/kulde, blæst, bevægelse og stress kan forværre smerterne. Smerterne kan opstå flere måneder eller år efter selve nerveskaden. af os kender til, er de akutte smerter. Hvis vi holder en finger ind i ild, vil nerveimpulser give besked til hjernen om, at der er noget galt, og vi skal flytte fingeren, inden vævet bliver ødelagt. Når det gør ondt at støtte på det brækkede ben, er det for at minde os om, at stedet skal have fred og ro til at hele. Evnen til at føle smerte er derfor livsnødvendig for at undgå eller begrænse skader på kroppen. Med kroniske smerter forholder det sig lidt anderledes. Kroniske smerter bliver defineret som smerter, der har varet over seks måneder, og nogle gange er der en forklaring, der minder om de akutte smerter. Det kan være slidgigt, hvor brusk og knogler nedbrydes, altså en tilstand hvor kroppen advarer mod skader, men hvor processen ikke kan stoppes. Derfor fortsætter smerterne også. Smertesystemet i selvsving Men for mange af patienterne med kroniske smerter er der ikke nogen logisk forklaring. Det gælder især for alle de, der lider af nervesmerter. Smerterne kommer ikke på grund af en skade, der skal gøres noget ved, men fordi der er kommet uorden i de nerveimpulser, som sendes af sted, eller i den måde, impulserne tolkes på i hjernen. Nerveskader ses hyppigt ved diabetes eller stort alkoholforbrug, og de kan også være en bivirkning af visse former for medicinsk behandling, som for eksempel kemoterapi. Endelig kan nerveskader opstå ved en operation eller en ulykke, hvor nerverne rives over eller beskadiges. Et godt eksempel er fantomsmerter. Hvis du har fået amputeret en arm, kan du føle smerter i armen, selv om den ikke længere er der. Hjernen og nervesystemet bliver narret til at sende signaler om, at det gør ondt, fortæller Rikke Esbjerg. Kroniske smerter kan give depression Halvdelen af de personer, som har kroniske smerter, får også en depression med i købet. Det kan være en reaktion på at skulle vænne sig til en anden måde at leve på, og måske opgive at gøre ting, som ellers har betydet meget for patienterne. Når vi møder folk med akutte smerter, kan vi som regel se det på dem. Men de personer, som er ramt af nervesmerter, lider i stilhed. Ofte opleves de som trætte, triste og afdæmpede. Og det er klart, for de ER trætte. Det giver angst og stress at leve med smerter døgnet rundt. Ofte ser vi også, at de trækker sig fra de sociale sammenhænge, de plejer at indgå i, forklarer Rikke Esbjerg. Den psykologiske tilstand har også indflydelse på folks opfattelse af smerterne. Smerter opleves værre, hvis man er ked af det, og bange for, hvordan det skal gå. Derfor kan samtaleterapi være et vigtigt supplement til fysioterapi og medicinsk behandling af smerterne. Kun få tværfaglige smerteklinikker I Danmark findes der kun få steder, hvor der er specialiseret viden om kroniske smerter, og hvor man har det tværfaglige behandlingsteam med læger, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere, som en kronisk smertepatient har brug for. Til trods for det store antal danskere, der lider af kroniske smerter, findes der kun få tværfaglige smerteklinikker i Danmark, og de har typisk op til to års ventetid. Den psykiske smerte gør også ondt At leve med neuropatiske smerter gør både ondt på krop og sjæl. Merete Fagerland har været gennem mere end de fleste, men har besluttet sig for, at hendes sygdom ikke skal få lov til at ødelægge hendes liv. AF BERIT VIUS Man skulle have filmet mig, dengang det var værst. Så ville man kunne forstå hvilket smertehelvede, det var. Jeg kunne ikke holde ud at have tøj på, gå i brusebad, at dynen lå over mig eller at min mand rørte ved mig. Nogle gange stod jeg op om natten og gik rundt flere timer. Jeg havde lyst til at banke hovedet ind i væggen for at få det til at holde op. Sådan beskriver Merete Fagerland de tre år, der gik, inden hun fik konstateret, at det var neuropatiske smerter, hun led af. For at holde nætterne ud og få lidt søvn, fik hun kraftig sovemedicin, for at kunne klare den næste dag. Dage hvor hun stadig passede sit job som socialpædagog med speciale i børn med specielle behov. I dag har hun fået bevilling til medicinbehandling med lægemidlet Lyrica, og det virker heldigvis på hende. Hun har stadig sit job, men har fået det indpasset i en fleksordning, så det kun er 15 timer om ugen. Jeg deltog i et forsøg med Lyrica, og allerede efter en måned aftog smerterne mere og mere. Jeg Jeg kunne ikke holde ud at have tøj på, gå i brusebad, at dynen lå over mig... kunne igen vaske mig uden smerter, og min mand kunne nusse med mig. Det var helt fantastisk. Jeg har stadig en lille snert, specielt hvis jeg bliver stresset, men det er som regel på et niveau, hvor jeg kan klare det. Vigtigt at få psykologien med i behandlingen Ud over medicinsk behandling har Merete også haft samtaler med en psykiater, som har kunnet hjælpe hende med at få luft for frustrationerne. For nervesmerter er også forbundet med den psykiske tilstand. Bliver man stresset eller bange, kan det være med til at udløse smerterne. Tankerne skal nogle gange væk. Man kan se det som, at smerterne er små gløder, der ligger og ulmer i kroppen. Når man tænker for meget over dem, går der nemmere ild i dem. Man skal ud at møde nogle andre mennesker, og tænke på noget andet en gang imellem. Sociale omkostninger Før Merete kom så langt som hun er i dag, har hun været igennem mange hårde oplevelser. Ikke bare fordi det gør ondt. Men også fordi omgivelserne ikke altid forstår hendes tilstand. Når vi har været på besøg hos andre, har jeg jo siddet som på nåle og kæmpet for at holde det ud. Men mange gange har folk jo troet, jeg var sur, når jeg har siddet der og kæmpet. Familien påvirkes Jeg har et stærkt ægteskab, slår Merete fast. Hun kan snart fejre sølvbryllup med gemalen, som har været en stor støtte undervejs. Min mand har aldrig brokket sig, selv om det også har været hårdt for ham. Det er jo svært at være pårørende på rigtig mange måder. I lange perioder har vi f.eks. ikke kunnet have sex, fordi jeg slet ikke har kunnet tåle berøringer. Det påvirker jo hele forholdet. Vi har heldigvis været gode til at tale sammen. Han har været med i nogle af mine terapi-samtaler, og det har været en smaddergod ting. For selv om man som udenforstående godt kan forstå, at det gør ondt, kan man jo ikke begribe omfanget, hvor gerne man end ville. Også i forholdet til sønnen, som i dag er 24 år, har der skullet tages hensyn. Merete var bevidst om, at han ikke skulle påduttes noget ansvar eller gå rundt og være bange for, at mor var syg. Det betød, at hun i mange tilfælde lagde bånd på sig selv, for at det ikke skulle påvirke sønnen alt for meget. En stærk vilje hjælper Et liv med kroniske smerter er ingen skovtur. Det forstår man MODELFOTO til fulde efter en snak med Merete Fagerland. Men det er ikke umuligt. Og Merete nægter at lade det styre sit liv. Jeg er stædig og har krudt i rumpetten. Ja, jeg har fået nogle kedelige lod i livet og det er godt nok sejt. Men jeg skal nok klare den. Jeg er kun 46 år, og mit liv er ikke færdigt endnu.

17 ANNONCEINDSTIK Min krop var som et bål der brændte I flere år levede René med voldsomme smerter, som ingen kunne forstå. Han blev sendt fra læge til læge, men der var ikke noget fysisk galt. Først på smerteklinikken blev hans symptomer genkendt som nervesmerter. HUD, KNOGLER & MUSKULATUR 17 Neuropatiske smerter AF BERIT VIUS Det startede med en ubehagelig prikken og stikken i håndleddene. Og ømhed af at gå med armbåndsur. Så begyndte René Schrøder Larsens ben at blive følelsesløse, og hans hverdag blev efterhånden overtaget af smerter. Og så blev jeg sgu bange. Og jo mere bange jeg blev, jo voldsommere blev det, fortæller René, 42 år, som siden 2000 har lidt af neuropatiske smerter. Renés sygehistorie starter allerede i 1993, da han får konstateret testikelkræft. Men kræften blev ikke opdaget i tide, så da han efter et fejlslagen forløb endelig kommer i behandling, har kræften bredt sig til lymfeknuder og på rygsøjlen. Da knuderne skulle fjernes, kunne de af en eller anden grund ikke gå ind bagfra, så jeg fik sprættet hele maven op, og lagt alle indvolde ud på operationsbordet, så lægerne kunne nå ind til rygsøjlen. Derefter fortsatte behandlingen med kemoterapi. I et helt år var han indlagt på hospitalet. Og så kom René tilbage til hverdagen. Halvandet år efter kunne han genoptage sit arbejde som automekaniker på deltid, takket være en forstående arbejdsgiver. Jeg kom aldrig op på fuld skrue igen, men jeg havde det rimeligt godt. Det eneste var, at jeg var lidt følelsesløs i benene en gang imellem. Men jeg tænkte ikke så meget over det, beretter René. Uforklarlige smerter I 2000 begyndte det at gøre ondt, når han fik vanddråber på håndleddene. Armbåndsuret og tøjet generede, og det gjorde ondt at tage brusebad. Og så startede strabadserne. For ingen kunne finde ud af, hvad der var i vejen. Jeg blev jo nærmest opfattet som hypokonder. Ikke af min egen praktiserende læge. Han troede på mig. Men han var lidt usikker på, hvad det kunne være, og sendte mig til undersøgelse forskellige steder. Der var intet galt fysisk. Kræften var også væk. Men jeg kunne jo mærke det. Hele min krop var jo som et bål, det brændte over det hele. Endelig skete gennembruddet. Den praktiserende læge henviste René til Smertecentret på Herlev Sygehus. Normalt er der 2 ½ års ventetid, men de tog René ind efter en måned. Og så vendte bøtten. Pludselig var der nogen, der kunne fortælle mig, hvad jeg fejlede. Jeg kan slet ikke beskrive, hvordan det føltes. At stå der ved skranken, og så begyndte lægen at fortælle om, hvordan jeg havde det. Det var helt fantastisk, han vidste lige, hvad det var for nogle følelser, jeg havde. Det glemmer jeg aldrig. Ødelagte nervebaner I Renés tilfælde mener man, at det er den medicin, han fik under kemoterapien, der har brændt nervebanerne i stykker. Den voldsomme operation har formodentlig også været skyld i, at nogle nervebaner er blevet skåret over. Medicinsk er der endnu ikke fundet et middel, som for alvor fjerner hans smerter, men det har hjulpet mærkbart at finde årsagen til smerterne. Humøret betyder meget. Det betyder rigtig meget, at du lærer at se, at der ikke sker dig noget. Du behøver ikke være bange. En ny hverdag Det har naturligvis en kæmpe betydning i hverdagen, når kroniske smerter indtager kroppen. Ud over, at så voldsom en lidelse er en stor belastning for familien, har det også sociale konsekvenser. René fik i forlængelse af diagnosen endelig tilkæmpet sig ret til Gennembruddet skete da den praktiserende læge henviste René til Smertecentret på Herlev Sygehus. Normalt er der 2 ½ års ventetid, men de tog René ind efter en måned. Og så vendte bøtten. førtidspension, og selv om det er en nødvendighed, er det bestemt heller ikke lykken. Det er et helvede ikke at have noget at lave. Jeg savner at komme ud at snakke med folk. For nyligt er René dog begyndt at arbejde på frivillig basis i den lokale kirke. Der tager han de ad hoc opgaver, som kommer hen ad vejen, i det omfang han kan. Og det er rart at komme ud blandt folk og blive anerkendt for sit arbejde. Især når man i så mange år er blevet mødt af mistro. Jeg har mødt masser af fordomme, for min sygdom kan ikke ses. Folk, som kommenterer, at jeg kører i invalidebil, og bekendte, som ikke helt har kunnet forstå, at det skulle være så galt igen. Men det, at jeg ved, hvad der er i vejen, har gjort en verden til forskel, og i dag jeg har det nogenlunde alt taget i betragtning, siger René.

18 18 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Psoriasis Blanke øjne Da lægen fortalte Michael Janik om succesraten med en ny type behandling, blev øjnene blanke. Udsigten til et andet liv uden konstante hensyn og fokus på sin sygdom var helt overvældende. AF JENS KISKER, INPUPLIC Biologisk behandling betyder bedre liv Den biologiske behandling af psoriasis er et væsentligt fremskridt med færre bivirkninger, bedre resultater og forøget livskvalitet for patienterne. AF JENS KISKER, INPUPLIC Den traditionelle behandling af psoriasispatienter gavner kun en del af de mennesker, der lider af psoriasis. Til gengæld er den ikke så dyr, som den nyere biologiske medicin er, men: Biologisk medicin burde være et tilbud til alle, og alle speciallæger kan i praksis tilbyde behandlingen, men det er langt fra alle, der har taget den op. En biologisk behandling koster omkring kroner om året, hvilket er cirka 50 gange dyrere end de traditionelle behandlingsformer, siger speciallæge i dermatologi Søren Frankild. Hurtigere effekt med ny behandling Men hvad er det, de biologiske behandlingsmidler kan, som de traditionelle midler ikke kan? Den biologiske medicin bremser immunsystemet i huden mere specifikt og har færre bivirkninger end den traditionelle behandling. Der er en hurtigere `turn over` - en forbedring i patienternes tilstand, siger Søren Frankild. Han suppleres af Knud Kragballe, professor på Århus Sygehus, som understreger, at til trods for de store fremskridt inden for forståelse og behandling af psoriasis, er det bekymrende, at mange psoriasispatienter stadig ikke får nogen aktiv behandling og ikke har nogen kontakt til sundhedsvæsenet. Derved mangler de viden om de nye og effektive behandlingstilbud. Kræver mere arbejde af lægerne Kriterierne for behandlingen med biologisk medicin kan, ifølge Søren Frankild, diskuteres, idet de ofte betyder, at patienterne må igennem et langt behandlingsforløb med potentielle bivirkninger som nyreskader til følge. Man når en gruppe, man ellers ikke vil nå, og når jeg ser på de fantastiske patientforløb, jeg oplever med patienter også unge mennesker som nu kan arbejde igen efter at være kommet i behandling, er det et spørgsmål, om man ikke skulle ændre kriterierne for adgangen til denne behandling, siger han. Ifølge Søren Frankild tilbydes behandlingen i universitetsbyerne på sygehusene, og ellers er det op til de enkelte speciallæger, om de tilbyder behandlingen. Behandlingen er lidt mere besværlig for lægerne, mens patienterne typisk oplever behandlingen som mere enkel. Selve forløbet kræver mere arbejde i form af flere ansøgninger, blodprøver, røntgen og en tuberkulosetest, hvoraf nogle af ydelserne ikke udløser ekstra penge til lægen. For patientens vedkommende er de, medmindre de lider af nåleskræk, hovedsageligt glade for, at tabletterne er afløst af indsprøjtninger et par gange om ugen, slutter Søren Frankild. Da Michael Janik sejlede med Skoleskibet Danmark i 1988, fik han mere end en god oplevelse ud af det. Han fik en række sår, som i første omgang blev anset for saltvandssår, men viste sig at være psoriasis. Sårene var på størrelse med enkroner og fremstod som en række pletter, som i begyndelsen opstod på benene, men senere dækkede torsoen og dermed det meste af kroppen. Psoriasisen kom gradvist, lige som det stille og roligt bliver en del af ens hverdag. Man lærer hurtigt at sidde stille i en mørk sofa, når man er andre steder end derhjemme, og lade være med at klø, selv om det mange gange er umuligt. I værste fald efterlader man en synlig mængde hvide skæl og små hudflager, hvis man ikke sidder stille. Når jeg støvsugede vores mørkebrune gulv, kunne jeg gå tilbage igen med det samme og begynde forfra, fortæller Michael Janik, som i dag er 36 år og tilføjer: Hvis man forestiller sig, at man normalt har 100 procent forfængelighed, så bruger man en vis procentdel på sit hår, en anden på sit tøj og så videre. Hvis man er psoriasispatient, er procentsatserne nogle andre - der går procent af ens forfængelighed til psoriasissen. Man ser ikke sig selv, når man kigger i spejlet, man ser psoriasissen. I dag et næsten normalt liv Vendepunktet kom, da Michael Janiks kone så `Lægens bord i tv om biologisk behandling, og han opsøgte Knud Kragballe, som tilbød ham at være med i et forsøg, hvor succesraten lå på procent for en væsentlig forbedring af hans tilstand. Da Kragballe fortalte mig om disse procentsatser, kunne jeg Michael Janik. ikke lade være med at få blanke øjne. Dér gik det op for mig, hvad og hvor meget psoriasissen havde betydet for mig og mit liv, slutter han. I dag er Michael Janik i væsentlig bedring og kan føre et relativt normalt liv, hvor psoriasissen fylder betydeligt mindre i hans liv. FAKTA BIOLOGISKE BEHANDLINGER AF PSORIASIS Biologiske behandlinger omfatter især anvendelsen af humane antistoffer. Proteiner, som sprøjtes ind under huden 1-2 gange om ugen for at neutralisere sygdomsfremkaldende signalproteiner i kroppen. KILDE

19 ANNONCEINDSTIK Psoriasis - mere end bare en hudsygdom De seneste års forskning og erfaring har tydeliggjort, at psoriasispatienter ofte lider af en række følgesygdomme som blandt andet hjertekarsygdomme, psoriasisgigt, diabetes og depression. Desuden vurderer halvdelen af alle psoriasispatienter, at de har store eller meget store gener i forbindelse med deres sygdom. AF JENS KISKER, INPUPLIC HUD, KNOGLER & MUSKULATUR 19 Psoriasis Skæmmende tørre sårlignende plamager på ansigt og krop hører til den synlige del af psoriasispatienternes lidelse. Mindre synlig, men meget belastende og i nogle tilfælde mere alvorlige, er følgerne af psoriasissen. Et aspekt er den psykiske del, hvor de ydre fysiske problemer kan medføre psykiske problemer i form af depression og en social isolation. Det kan både gå ud over fritidsliv og parforhold, men ligeledes gøre det svært for patienterne at passe et arbejde. Et andet aspekt drejer sig blandt andet om en lang række såkaldte systemiske sygdomme, som rækker ud over symptomerne i overhuden. Ny undersøgelse peger på forringet livskvalitet En livskvalitetsundersøgelse fore- FAKTA Ny undersøgelse viser, at 67 % af alle med psoriasis ændrer adfærd på grund af psoriasis. Hele 50 % vurderer, at de har store eller meget store gener af deres sygdom og mere end 70 % føler flovhed på grund af psoriasis. Over en tredjedel af respondenterne mener, at generne ved psoriasis er værre end ved andre sygdomme. Siden 2004 har det været muligt at blive behandlet med biologiske lægemidler - bl.a. Enbrel - for psoriasisgigt og fra moderat til svær plaque psoriasis. Der er en tendens til at behandle ud fra sygdommen og ikke hele mennesket... KILDE: NETDOKTOR, DANMARKS PSORIASISFORENING OG WYETH taget i et samarbejde mellem Netdoktor, Danmarks Psoriasis Forening og medicinalfirmaet Wyeth viser, at psoriasispatienter sætter problemerne med psoriasis på en tredjeplads, hvilket placerer det højere end gener i forbindelse med hjerteproblemer og diabetes. Deraf kan man udlede, at psoriasispatienter føler sig rigtig dårlig tilpas, og den viden skal ifølge Jens Sloth Nielsen, landsformand i Danmarks Psoriasis Forening, bruges til at overveje, hvordan man behandler mennesker med psoriasis. I dag er der en tendens til at behandle ud fra sygdommen og ikke hele mennesket, men som vi kan se af tallene, har det store følgevirkninger at lide af psoriasis. For eksempel er man blevet opmærksom på relaterede hjertekar-problemer, og det er selvfølgelig et lægeligt skøn, men ofte tages det ikke med i betragtning, mener han. En anden følgelidelse er psoriasisgigt, som rammer ti procent af de patienter, der har psoriasis. Sygdommen kommer oftest i års alderen. Der ses en vis tendens til arvelighed inden for psoriasisgigt i form af en særlig vævstype, som findes hos 60 procent af patienterne, mens den kun findes hos under omkring 20 procent af raske personer. Vigtigt at formidle viden om behandlingsmuligheder Professor Knud Kragballe fra Århus Sygehus forklarer, at der ikke findes en helbredende behandling, men at alle former for psoriasis kan behandles, og valget af behandlingsstrategi hænger i høj grad sammen med, hvordan sygdommen påvirker den enkeltes livskvalitet. Både han og Jens Sloth Nielsen lægger vægt på, at det er vigtigt, at patienterne er opmærksomme på de behandlingsmuligheder, som findes i dag, lige som det er væsentligt at være opmærksom på, at psoriasis kan være et symptom på nogle af de ovennævnte fysiske og psykiske følgesygdomme. Til trods for, at vi gør meget for at få viden ud, er der tilsyneladende mange, som ikke ved nok om behandlingsmulighederne. Jeg håber, at man i fremtiden vil se en behandling, som tager stilling til hele personen og i højere grad tager patienterne med på råd, for hvis patienterne er i tvivl, bliver behandlingen aldrig optimal, siger Jens Sloth Nielsen. Skæmmende tørre sårlignende plamager på ansigt og krop hører til den synlige del af psoriasispatienternes lidelse.

20 20 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Psoriasis og børneeksem Psoriasis påvirker livskvaliteten Den er ikke direkte livstruende eller som sådan hyppig. Psoriasis er en sygdom, som to-tre procent af befolkningen lider af. Der er mange forskellige grader af sygdommen, lige som behandlingsmulighederne varierer en del. AF GREGERS LOHSE, INPUBLIC danskere lider af psoriasis. Den gode nyhed er, at der findes mange forskellige behandlingsformer, som kan lindre sygdommen. Den dårlige nyhed er, at psoriasis er en kronisk sygdom, hvilket vil sige, at man ikke kan blive helbredt. Der findes ikke nogen helbredelse for psoriasis, og har man først haft det én gang, er der stor risiko for at få det igen. Man kan desværre heller ikke forebygge sygdommen, og behandlingsmulighederne varierer meget fra person til person, fortæller Robert Gniadecki, som er overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital. Psoriasis er kendt af de fleste, og sygdommen er dét, som i lægeverdenen hedder en autoimmun sygdom. Den er kendetegnet ved skarpt afgrænset skællende rødt udslet på huden, i hårbunden, på hænder og fødder, knæ og albuer. Nogle får bare en lille rød plet på armen, mens andre oplever voldsomme udbrud på store dele af kroppen. Psoriasis er aldrig ens. Den varierer meget fra person til per- son. Nogle har bare små skællende pletter, mens andre har store, irriterede skælbelagte områder, som kan klø og gøre ondt, siger Robert Gniadecki. Hvem rammer psoriasis? Hvorfor folk får sygdommen vides ikke. Men sikkert er det, at arv spiller en rolle. Har begge ens forældre for eksempel psoriasis, er der 50 procent sandsynlighed for, at man også selv udvikler det. Sygdommen kan fremprovokeres af fysisk eller psykisk overbelastning såsom halsbetændelse eller stress. Hovedparten af alle psoriasispatienter udvikler sygdommen, når de er år, og sygdommen rammer kvinder og mænd lige ofte. En af de fordomme vi kæmper med er, at folk tror psoriasis smitter. Det er slet ikke tilfældet. Men folk tror det, fordi sygdommen er meget synlig. Helt konkret kan man altid se, hvis en person lider af psoriasis, mens det jo aldrig er tilfældet med sukkersyge. Og der er jo ingen, som tror, at sukkersyge smitter, fortæller Robert Gniadecki. Og netop sygdommens synlighed påvirker også patienternes sindstilstand. For selv om psoriasis ikke er livstruende, påvirker den folks livskvalitet utrolig meget. Man ved således fra undersøgelser, at folk med psoriasis påvirkes mentalt lige så meget af sygdommen som folk med sukkersyge og kræft. Vi ved helt sikkert, at psoriasispatienter er meget psykisk påvirket af sygdommen. Men faktisk ved vi også, at der er dobbelt så stor risiko for at dø af hjertekarsygdomme, hvis man har psoriasis, som hvis man ikke har. Der bliver i øjeblikket forsket en del i, hvorfor det hænger sådan sammen, siger Robert Gniadecki. Hver tredje psoriasispatient rammes af dét, som kaldes psoriasisgigt. Gigten er en betændelsestilstand, der sætter sig i de enkelte led eller i senerne omkring det. Behandlingsmidler og muligheder Behandlingsmulighederne for sygdommen er mange. Der findes utallige produkter på markedet. Så mange, at det langt fra er alle, som kan finde rundt i den jungle danskere lider af psoriasis. Den gode nyhed er, at der findes mange forskellige behandlingsformer, som kan lindre sygdommen. af cremer, salver og D-vitaminlignende stoffer, som kan behandle sygdommen, samt andre lokalbehandlinger som findes. Ud over lokalbehandling kan lysbehandling også hjælpe mange. Men en af de behandlingsmuligheder, som har vist sig meget effektiv er biologiske behandlingsmidler til intravenøs behandling på hospitalet, Remicade. Der findes mange forskellige af de midler, men vores undersøgelser viser, at op til 80 procent af patienterne får det markant bedre med de biologiske lægemidler, siger Robert Gniadecki. Fra babyblød til børneeksem Babybløde kinder, som bliver til tør og kløende børneeksem, rammer hvert femte barn. God og regelmæssig hudpleje kan forbygge de værste udbrud. AF BERIT VIUS Moar det klør!. Den tre-årige kan igen ikke sove, fordi det klør over det hele. Og selv om barnet bliver smurt med creme og får masser af trøstende ord med på vejen, er det stærkt ubehageligt og ødelæggende for både humør, velvære og døgnrytme. To ud af ti danske børn får børneeksem, og heldigvis vokser de fleste fra det. Men en mindre del af befolkningen fortsætter med at være plaget af børneeksem resten af livet. Hvordan opstår det Børneeksem er en selvstændig sygdom. Den skyldes en ubalance i hudens immunsystem, så huden får nedsat evne til at bekæmpe bakterier og virus. Det er altså ikke bare tør hud. Er der først et udbrud, skal det behandles med de rigtige læge- og hudplejemidler, som fjerner kløen og derved forhindrer at barnet kradser sig. Det er ikke helt klart, hvorfor hudlidelsen opstår, men man ved, at den er genetisk betinget. I nogle familier er man derfor klar over, at der er en forhøjet risiko. Men ikke alle. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, om dit barn har tør hud, for det kan udvikle sig til eksem. Tør hud er hullet hud Det vi ser af huden, er faktisk død hud uden cellekerner. Et hornlag, der virker som en beskyttende hinde. forklarer Nadeem Rezaq Janjua, læge og kommende Ph.D i dermatologi. Specielt i vinterhalvåret er det vigtigt at smøre huden grundigt, så den holdes smidig. Det mindsker også risikoen for kløe. Og kløe er et stort problem især ved sovetid. Hvis man forestiller sig disse store australske marker i tørkeperioder, hvor jorden sprækker, har man et godt billede af tør hud... Når huden er sund, ligger de øverste celler i huden glat og tæt. Når huden bliver tør, er det fordi disse øverste celler danner bittesmå sprækker. Så kan huden ikke holde på fugten, som fordamper mellem sprækkerne. Hvis man forestiller sig disse store australske marker i tørkeperioder, hvor jorden sprækker, har man et godt billede af tør hud, fortæller Nadeem Rezaq Janjua. Det er fedtstoffet i huden, der holder sammen på cellerne, og er huden ikke i stand til at danne sine egne fedtstoffer, får man problemer med tør hud. Og det er netop problemet med børneeksem. Her danner huden ikke det fedtstof den skal, og huden bliver lettere udtørret end normal hud. Derfor hjælper det at smøre huden med en fed creme, som kan lime hudcellerne sammen. Fede cremer og kolde dyner Specielt i vinterhalvåret er det vigtigt at smøre huden grundigt, så den holdes smidig. Det mindsker også risikoen for kløe. Og kløe er et stort problem især ved sovetid. Sørg derfor for at smøre dig eller dit barn ind i god tid inden sengetid. Gør det til en hyggestund og sørg FAKTA SYMPTOMER Symptomerne er lidt forskellige alt efter alder. Hos spædbørn viser eksemet sig som et rødt udslæt på kinder og på ydersiden af arme og ben. Normalt vil eksemet være tørt, men begynder det at væske tyder det på en infektion og man bør søge læge. Større børn vil især få eksem i områderne omkring bøjefurerne som knæhaser, albuebøjninger og hals. Eksemet klør meget, og når barnet forståeligt nok kradser, bliver huden i området fortykket. Infektion af eksemet er relativt almindeligt. Hos voksne ses eksemet ofte i ansigtet og på hænderne, men kan vise sig på hele kroppen. for, at det bliver en rutine på lige fod med f.eks. tandbørstning. Det hjælper også på kløen at sove i et koldt lokale og blive puttet i en kold dyne i løst bomuldstøj. Lær dit barn at klappe i stedet for at kradse, når huden er irriteret. Efterhånden som du kender sygdommen, kan mange situationer forudses, og der kan tages de nødvendige forholdsregler. Når eksemet er brudt ud Forebyggelse kan gøre meget, men der vil stadig være perioder med udslæt. Her skal der decideret behandling til. En anerkendt behandlingsform er creme med binyrebarkhormon. Men der hersker mange myter, og det får ofte patienter og forældre til at holde igen med tuben. Det er generelt en dårlig idé. Man skal bruge den mængde, der skal til, lyder det fra Annemarie Yde-Andersen, sygeplejerske og allergikonsulent. Hvis dit barn har diabetes, står du jo heller ikke og overvejer, om du skal give det lidt mindre insulin, end lægen har ordineret, fordi dit barn ser ud til at have det godt i dag. Det er lægen, der vurderer hvilken dosis, og hvor lang tid behandlingen skal stå på. Det kan nemlig variere fra produkt til produkt, lige som der også er stor forskel på intensiteten af udbruddene. Annemarie Yde-Andersen har skrevet pjecen Gode råd om børneeksem, som indeholder nyttige informationer om forebyggelse og behandling af børneeksem. Pjecen er gratis og fås på apoteket.

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt. 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt. 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 338 Offentligt 5 gode råd, hvis du er STIV SOM ET BRÆT 50.000 danskere er konstant stive i ryggen. Vi lider nemlig af sygdommene SpA (Spondylartritis),

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen...

Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ondt i ryggen... Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen... Ny viden om rygsmerter Det er meget almindeligt at have ondt i ryggen. Der har de senere år nærmest været en revolution i den måde, man

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

OPERATION VED PLATFOD

OPERATION VED PLATFOD OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

Ondt. i ryggen? Dit liv

Ondt. i ryggen? Dit liv Sundhed Livs store serie om sundhed Dit sunde liv Hver måned går vi i dybden med din sundhed: marts: underlivet april: overgangsalderen maj: hold vægten i balance juni: solen og din hud juli: pas på hjertet

Læs mere

Simpel lungetest kan redde KOL patienter

Simpel lungetest kan redde KOL patienter Simpel lungetest kan redde KOL patienter Flere lungeundersøgelser kan redde liv og forbedre livskvalitet hos flere af de 300.000 danskere, der har sygdommen KOL uden at vide det. Danske Regioner lover

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark.

Rapporten er udarbejdet af Kompas Kommunikation for Abbott Danmark. LEDDEGIGT I DANMARK ANNO 2008 700.000 danskere har muskel- og skeletsygdomme som f.eks. gigt. Denne rapport handler om de ca. 35.000 danskere, som lever et hæmmet liv med leddegigt. 4 ud af 10 af dem forventer

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Behandling med Simponi (PEN)

Behandling med Simponi (PEN) Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Simponi (PEN) (mod leddegigt, rygsøjlegigt og psoriasisgigt) Hvad er Simponi? Simponi indeholder

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Guide: Sådan får du mere aktivitet ind i hverdagen

Guide: Sådan får du mere aktivitet ind i hverdagen Guide: Sådan får du mere aktivitet ind i hverdagen Stillesiddende arbejde øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og tidlig død Af Lisbeth Kjær Larsen, 29. oktober 2012 03 Stolen er den store dræber 05 Fem

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Langvarige rygsmerter

Langvarige rygsmerter Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Langvarige rygsmerter 2 www.krop-fysik.dk Langvarige rygsmerter Smerter i ryggen er noget de fleste mennesker oplever i løbet af deres liv. Som regel forsvinder

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen.

Fig. 1. Normal forfod som viser hallux valgus vinklen og intermetatarsal vinklen. Den smertende storetåknyst Hvad er en knyst? En knyst er et fremspring på en underliggende knogle. Årsagen til at knyster giver smerter er at bløddelsvævene udsættes for et tryk mellem knogle og fodtøj.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES

INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom

Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop

Læs mere

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign.

ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Hold den skadede legemsdel i ro Afkøl legemsdelen med koldt vand, is e.lign. Muskelskader Førstehjælp ved pludselige skader på knogler, muskler, sener, ledbånd eller hud. Har du været udsat for et traume (slag, forstrækning, forstuvning) mod knogle, muskel, sene, ledbånd eller

Læs mere

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås? Af Kenneth Marloth Henze, cand. mag., idrætskonsulent ved Politiskolen, Fysisk Afsnit. Der er flere undersøgelser, der tyder på, at

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om hammertå Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om hammertå Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Tænderskæren gør dig syg

Tænderskæren gør dig syg Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Tænderskæren gør dig syg Hjælp dig selv 8 sider Tænderskæren gør dig syg INDHOLD: Tænderskæren gør dig syg...4-5 GUIDE:

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere