Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Autoimmune sygdomme. - når kroppen er sin egen fjende"

Transkript

1 28 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Autoimmune sygdomme - når kroppen er sin egen fjende Sygdomme som leddegigt, diabetes og sklerose skyldes, at immunsystemet ikke kan holde ordentligt styr på ven og fjende, og derfor angriber kroppens egne molekyler. om vi i dag ved meget om immun-mekanismerne, kender vi stadig ikke den primære årsag til, at det går galt. Af Niels H. H. Heegaard og Gunnar Houen skal igennem hele livet holde rede på, hvad der er tolerabelt (ens egen organisme, selvet), og hvad der skal bekæmpes med de betydelige våben, det kan mobilisere. Når det er nødvendigt, skal systemet reagere effektivt mod forskellige typer af trusler og oplagre viden om dem, så kroppen er bedre rustet til fremtidige angreb. Samtidigt skal immunreaktionerne ikke ødelægge egne celler og væv. Når man tager alle disse krav i betragtning, er det ikke mærkeligt, at meget kan gå galt. Hvis balancen forrykkes f.eks. i retning mod nedsat aktivitet af immunsystemet vil vores organisme være mere udsat for infektioner. For voldsom reaktivitet afspejles derimod i allergier, mens forkert reaktivitet ses ved autoimmune sygdomme, hvor immunmekanismer er med til at beskadige og nedbryde kroppens egne komponenter. Man siger da, at immunmekanismerne er blevet autoreaktive. Diabetes er et eksempel på en autoimmun sygdom, hvor immunmekanismer er med til at beskadige og nedbryde kroppens egne komponenter. Den tyske mikrobiolog og patolog, nobelpristageren Paul Ehrlich var med ordene horror autotoxicus den første til at formulere den helt essentielle egenskab ved organismens immunsystem evnen til at skelne mellem eget (selv, auto) og fremmed (ikke-selv). Det er dog senere blevet klart, at en vis reaktivitet over for kroppen selv formentlig er påkrævet for den normale funktion af immunsystemet. Det er derfor evnen til at kontrollere de selvbeska- Foto: Colourbox

2 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b fungerer som barriere mellem mikroorganismer og kroppen selv Autoimmun sygdom opstår, når væv ødelægges af kroppens egne immunreaktioner Ved infektioner overvindes barrieren delvist og inflammatoriske modreaktioner sættes i gang Infektioner kan være en medårsag til, at autoimmun sygdom opstår Figur 1. s funktion i den normale og den autoimmune organisme. digende reaktioner, der delvist er mistet ved de autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme er almindelige Autoimmune sygdomme spænder i hyppighed lige fra ret almindelige sygdomme som stofskiftelidelser, type 1 sukkersyge, leddegigt og dissemineret sklerose med tilsammen omkring patienter i Danmark til meget sjældne tilstande med ganske få patienter (figur 2). Fælles for de autoimmune sygdomme er, at de autoreaktive celler og/eller antistoffer binder meget mere specifikt og stærkt til målmolekyler i kroppen selv end man ser i den normale organisme. Det kan derfor udnyttes til diagnostik af sygdommene. Det er til gengæld forskelligt ved de forskellige autoimmune sygdomme, om de autoreaktive celler og deres produkter kan siges at være direkte årsag til symptomerne på sygdommene, eller om de er et følgefænomen til andre, primære sygdomsmekanismer. Snart sagt ethvert organsystem kan rammes af autoimmunsygdomme, ligesom der forekommer mange forskellige varianter af såkaldt systemiske autoimmunsygdomme, hvor beskadigelser ses i flere organsystemer. Sygdommene er kroniske, men varierer i forløbsform, manifestationer, Hud (cøliaki) Dermatitis herpetiformis Binyrebark Addisons sygdom Hud Leddegigt (reumatoid arthritis) Hvide blodlegemer Karbetændelse (vasculitis) Figur 2. Autoimmune sygdomme kan ramme stort set alle organer og væv. Figuren viser eksempler på autoimmunsygdomme med angivelse af hvilke organer eller væv, der er mål for kroppens egne antistoff er. Mikroskopibillederne illustrerer for de forskellige sygdomme de typiske fund ved test for tilstedeværelsen af autoantistof i blodprøver fra patienterne. Lysende grønne områder svarer til binding af antistof fra patienterne tilsvarende analyser af normalpersoners blod vil give helt mørke billeder, dvs. ingen binding af antistoffer. behandling og prognose mht. blivende skader og patientens overlevelse. Lymfocytter de autoimmune sygdommes hovedpersoner Traditionelt skelner man mellem medfødt (innat) immunitet, der ikke er adaptiv (dvs. tilpasningsdygtig) og ikke udvikler hukommelse, og erhvervet Spytkirtel Sjögrens sygdom Tværstribet muskel Myasthenia gravis Parietalceller (vitamin B12) -optagelse i mavesækken) Pernicius anæmi Ø-celler, bugspytkirtel Type 1 diabetes mellitus immunitet, der er adaptiv, ekstremt specifik og diversificeret og udvikler hukommelse. om det medfødte forsvar (som f.eks. kan bestå af fysiske barrierer eller celler, der kan spise fremmede partikler) med vores nyere viden må siges at have visse adaptive egenskaber, er det stadig nyttigt at skelne mellem de to typer immunitet. De stærke og meget selektive immunreaktioner, der ligger til grund for sygdom ved allergi og autoimmunitet og som udnyttes ved vaccinationer, er nemlig alle afhængige af det adaptive immunsystem og dets centrale celler, såkaldte B- og T-lymfocytter (se boks 1). Disse celler er en del af de hvide blodlegemer, der cirku-

3 30 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b B-huskecelle Membranbundet antistof 4 Aktiverede B-lymfocytter B-lymfocyt Aktivering Antigen Det normale immunforsvar Boks 1: I dette skematiske eksempel vises bakterier, der trænger ind gennem en defekt i f.eks. huden. Nogle af bakterierne vil optages og nedbrydes i specialiserede celler (dendritceller) i underhuden (1). Dendritceller er gode antigen-præsenterende celler. Fragmenter af de nedbrudte bakteriers proteiner præsenteres på overfl aden af disse celler bundet til vævstypemolekyler kaldet MHC klasse II-molekyler. Dette kompleks af proteinfragment og MHC genkendes af T-lymfocyt-receptorer og aktiverer dermed specifi kke T-lymfocytter (2). T-lymfocytterne aktiveres til T-huskeceller og hjælperceller. T-hjælpercellerne stimulerer makrofager ( ædeceller ) med optagne bakterier til forøget destruktion af bakterierne (3). T-hjælpercellerne stimulerer også de B-lymfocytter, som præsenterer bakterielle antigener på deres vævstypemolekyler efter at have bundet og optaget bakterierne ved hjælp af membranbundne 5 Bakterieinfektion Plasmacelle (udskiller antistoffer) Makrofag 3 Dendritcelle (antigenpræsenterende celle) 1 2 T-huskecelle T-hjælperceller MHC-klasse II molekyle Naiv T-celle T-cellereceptorer Makrofag antistoffer (4). B-lymfocytterne går efter hjælp fra T-celler i gang med at omdanne sig til plasmaceller og B-huskeceller (5). Plasmaceller udskiller antistoffer som opløselige molekyler. Derved dannes der store mængder af specifi kke antistoffer, som dels ved binding til bakterier bevirker disses ødelæggelse og dels bevirker, at antistofbundne bakterier optages af makrofager ved hjælp af deres receptorer for antistoffer (6). Ved virusinfektioner er det andre typer af cellulære reaktioner der aktiveres. Tegningen viser ikke, at nogle af de forskellige interaktioner sker lokalt i underhuden, mens andre sker i de lokale lymfeknuder. Det er heller ikke vist, at celle-til-celle signalstoffer (cytokiner) har meget stor betydning for immuncellernes aktivering og for den præcise type af immunsvar, der dannes. Ved autoimmune sygdomme kan alle de viste i øvrige sammenhænge hensigtsmæssige reaktioner optræde med den ene, men afgørende, forskel, at det angrebne antigen er en del af ens egen krop. 6 lerer i blodbanen og findes i store mængder i lymfekirtler og lymfatiske væv i thymus (brislen), milten, tarmepitelet og andre steder. I korte træk er forskellen mellem B- og T-lymfocytter, at førstnævnte ved den rette stimulering udvikler sig til antistofproducerende celler, mens T-lymfocytterne udvikler sig til forskellige typer af såkaldte effektorceller, når de aktiveres af specifikke stimulerende molekyler (antigener) f.eks. ved infektioner med virus, bakterier og parasitter. Sådanne effektorceller kan være dræberceller (cytotoxiske celler), dæmpende celler (suppressorceller), hjælpeceller eller hukommelses celler. Samlet sikrer systemet normalt en meget effektiv og selektiv beskyttelse mod angreb udefra, og mod andre sygelige vævsforandringer som f.eks. cancerceller. Denne effektive overvågning opnås bl.a. ved, at kroppens celler kontinuerligt præsenterer et udvalg af molekyler på deres celleoverflader. De præsenterede molekyler scannes bl.a. i lymfeknuderne for uacceptable dvs. fremmede eller forandrede elementer, ligesom specialiserede celler i huden, luftvejene og i mave-tarmkanalen er meget effektive til at optage og nedbryde fremmede molekyler og præsentere dem på celleoverfladen for lymfocytter. Disse typer af celler kaldes antigenpræsenterende celler. Lymfocytter kan reagere mod stort set alt Lymfocytter kan producere en lang række antistoffer og T-celle-receptorer (dvs. molekyler i T-lymfocytters cellemembran, der genkender antigener, når de præsenteres af andre cellers vævstypemolekyler - se også boks). Denne produktion styres genetisk på en måde, der giver mulighed for meget stor variation. Det betyder i praksis, at reaktioner mod stort set alt tænkeligt (incl. kroppens egne molekyler) er indbygget i immunsystemet. Styrken af reaktionerne overfor et givet antigen kan så skærpes betragteligt ved gentagen provokation (infektion, vaccination). Man skønner, at der teoretisk er mulighed for mere end forskellige specifikke genkendelser af antigener alene baseret på den specielle kombinatoriske struktur af antistof- og T-celle-receptorgensystemerne. Da immunsystemet kan reagere mod næsten alt, findes der livsvigtige mekanismer (under et kaldet immunologisk tolerance), der sørger for at begrænse reaktioner forårsaget af immunceller, der reagerer på kroppens egne molekyler. Når et egentligt immunsvar er sat i gang gennem produktionen af immunceller, sørger en række videre processer for, at bindingsstyrken og selektivite-

4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b ten (specificiteten) overfor det udefra kommende antigen øges yderligere, ligesom den immunologiske hukommelse styrkes. Det er disse egenskaber ved immunsystemet, der udnyttes når man vaccinerer. Som det er kendt fra allergiske reaktioner og utilsigtede bivirkninger under forsøg med biologisk medicin, er lymfocytterne og deres produkter i stand til at forårsage særdeles voldsomme reaktioner som chok og død, hvis ikke den rette balance opretholdes ved hjælp af dæmpende eller bremsende reaktioner. I mildere former er et ubalanceret immunsystem, f.eks. et immunsystem under konstant aktivering, med til at opretholde en ond cirkel af utilsigtede immunreaktioner, vævsbeskadigelse, inflammationsreaktioner og yderligere immunstimulation. Alle autoimmunsygdommes symptomer skyldes sådanne fejlregulerede immunreaktioner, der giver vedvarende betændelsesreaktioner i væv og organer. Lymfocytter uddannes til at skelne Som det fremgår, er styringen af lymfocytternes reaktivitet helt central for, at man ikke på den ene side udvikler immunmangeltilstande præget af gentagne alvorlige infektioner (f.eks. ved AIDS, hvor der er tale om en virusinfektion i en undergruppe af T-lymfocytterne, som bliver uvirksomme, dvs. en erhvervet immundefekt) og på den anden side ikke udvikler de voldsomme og/ eller utilsigtede reaktioner, der ses ved allergiske reaktioner og autoimmunitet. De mekanismer, der har til formål at beskytte organismen mod autoreaktive T-lymfocytter udvikles i den nyfødtes knoglemarv, milt, lymfeknuder og thymus (brislen) i et tæt samspil mellem specialiserede undergrupper af lymfocytter og antigenpræsenterende celler. Thymus er f.eks. helt central for selektionen af et sundt repertoire af T-lymfocytter, der netop ikke genkender kroppens egne bestanddele Figur 3. Eksempler på tegn på almindelige og mere sjældne autoimmunsygdomme. A, leddegigt (reumatoid arthritis); B, sklerodermi med bindevævsdannelse og skrumpning af fingrenes hud; C, hududslæt svarende til områder eksponeret for sollys i ansigtet hos en patient med systemisk lupus erythematosus (SLE); D, udtørret øjenslimhinde ved Sjögrens sygdom; E, hjerneskanning, der viser områder præget af blodpropper (de hvide områder opadtil) ved immunbetinget blodpropstendens hos en SLE-patient. på en sådan måde, at vævsbeskadigelse sættes i gang i den daglige overvågning af den raske organisme. Aktiveringen af et regelret immunsvar afhænger desuden af flere signalveje (der kræver deltagelse af både B- og T-lymfocytter), hvilket er med til at mindske risikoen for autoimmun beskadigelse på trods af, at vi alle normalt har autoreaktive immunceller til stede i kroppen. En baggrundspopulation af autoreaktive celler og antistoffer, der binder sig relativt svagt til deres målmolekyler er som nævnt et normalt og nødvendigt fænomen. Det er nemlig med til at blokere for udvikling af celler og antistoffer, der binder sig stærkere og derved fremprovokerer betændelses-aktiverende autoimmunreaktioner mod egne væv. A B Autoimmune sygdommes molekylære epidemiologi Det er meget sjældent, at børn og unge får autoimmunsygdomme. Den typiske patient er en kvinde i års alderen ved sygdomsdebut. På det molekylære plan har det i efterhånden mange år været kendt, at de fleste autoimmunsygdomme, f.eks. leddegigt og type 1 diabetes er associeret med en overrepræsentation af visse vævstyper i forhold til vævstypefordelingen i den raske baggrundsbefolkning. Vævstypemolekylernes funktion er som nævnt at præsentere antigenfragmenter for immunsystemets celler. Det er et temmelig komplekst system med mange små forskelle (hvilket bl.a. gør det nødvendigt at matche vævstyper bedst muligt ved transplantationer, idet de jo ellers opfattes som fremmede C D E molekyler). Forskellige undergrupper af vævstypemolekyler er i stand til at præsentere forskellige antigenfragmenter (f.eks. antigener fra en mikroorganisme) på forskellige måder, ligesom bindingsstyrken og effektiviteten i dannelsen og påsætningen af antigenfragmenterne på vævstypemolekylerne inde i cellerne kan være forskellig. Autoimmunsygdommes vævstypeassociationer er således en vigtig indikator af, at måden (mængden, typen, bindingsstyrken), hvorpå antigener præsenteres, er vigtig for graden af stimulation af immunsystemet, ligesom det forklarer tendensen til familiær ophobning af autoimmunsygdomme, fordi vævstypesystemet nedarves. Da der ikke findes autoimmunsygdomme, som udelukkende ses ved bestemte vævstyper, og der Fotos: Delvist baseret på fi gurer fra Medicinsk Kompendium, 17. udgave, 2009, med tilladelse fra Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

5 32 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b Foto: Wikimedia Commons Figur 4. Mikroskopifoto af en læsion i forbindelse med multipel sklerose. Her nedbrydes nervecellernes beskyttende fedtlag (myelin) af immunsystemet. De brune pletter skyldes immunkemisk mærkning af særlige antistoff er, der afslører talrige makrofager dvs ædeceller i færd med at nedbryde kroppens eget væv. Boks 2: Autoimmune sygdommes primære årsag Der er fremsat en række forskellige hypoteser om, hvad der er den primære årsag til autoimmune sygdomme. Ingen af dem er endegyldigt bevist, og fl ere af dem kan spille en rolle evt. i forening: Skjulte antigener: Defekt selv-tolerance, fordi molekylet normalt ikke er i kontakt med immunsystemet, og derfor ikke kan fremkalde immunologisk tolerance overfor molekylet som det ellers normalt sker for kroppens egne molekyler under immunsystemets modning. Ved en skade (f.eks. infektion) kan det skjulte molekyle komme i kontakt med immunsystemet, der så opfatter det som et fremmedelement og danner et immunsvar mod det. Kan være involveret i specielle tilfælde af autoimmunitet. Molekylær efterligning: Krydsreaktioner mellem proteiner fra mikroorganismer og proteiner i ens egen krop, dvs. proteinernes aminosyresekvens ligner hinanden nok til at antistoffer fremkaldt af protein A (f.eks. fra en bakterie) også reagerer med protein B (fra ens egen krop). Et eksempel er mæslingevirus P3-protein og myelinbasisk protein fra nerveskederne (et vigtigt autoantigen i dissemineret sklerose). T B Immunregulering Gener Autoimmun sygdom Miljø Autoimmune sygdomme opstår i krydsfeltet mellem gener, miljø og reguleringen af immunsystemet. Kronisk betændelse: Signalstoffer, der er til stede ved infektioner, kan ændre kroppens egne celler, således at autoimmune reaktioner fremkommer. Molekylære modifikationer og epitopspredning: Et oprindeligt passende immunsvar mod et fremmed molekyle breder sig til reaktioner mod egne molekyler, som har været associeret med (f.eks. bundet til) det fremmede molekyle. Infektionsassocieret aktivering: Ses ved visse virus, der infi cerer immunsystemets celler, f.eks. B-lymfocytter, således at en stor del af dem også de der reagerer mod egne molekyler aktiveres. Et eksempel er det virus (Epstein- Barr virus), der forårsager mononukleose. Virale genprodukter: Når infektioner af kroppens celler med virus forandrer celleoverfl a- den, der herefter opfattes som fremmed. omvendt ikke er vævstyper, som uomgængeligt leder til autoimmunsygdomme, er vævstypeprofilen dog hverken en tilstrækkelig eller en nødvendig faktor for udvikling af autoimmunsygdom. Store genom-studier har bekræftet den stærke sammenhæng mellem områder i genomet, hvor vævstypesystemets gener findes, og autoimmunsygdomme, og peger der udover også på en række andre regioner med stærke associationer, bl.a. områder, der indeholder gener for centrale molekyler involveret i medfødt immunitet og af molekyler involveret i transmissionen af forskellige immunhormoners signaler over cellemembranen. Mikro-RNA systemerne, der regulerer udtrykket af proteiner ved at binde sig til messenger-rna, er for nylig også kommet i fokus som faktorer, der er vigtige for styringen af immunsystemets reaktioner. Alt i alt er mange medfødte, genetiske faktorer men også miljøfaktorer først og fremmest infektioner og timing i forhold til immunsystemets udvikling involveret i årsagerne til autoimmunsygdomme. Hvor går det galt og kan det behandles? Slutresultatet af en sygelig autoimmunreaktivitet er velkendt: En destruktiv betændelsesproces, der f.eks. ødelægger ledstrukturer ved leddegigt, insulinproducerende celler i bugspytkirtlen ved type 1 diabetes, thyroxinproducerende celler ved autoimmun thyreoditis, myelinskederne i centralnervesystemet ved dissemineret sklerose, kirtelvæv ved Sjögrens sygdom og specielle hvide blodlegemer (neutrofile granulocytter) ved autoimmun karbetændelse. En meget høj målrettethed af de destruktive processer kendetegner de fleste autoimmune sygdomme, og er grundlaget for at diagnosticere sygdommene ved at påvise forskellige typer af cirkulerende autoantistoffer. En mere bred reaktivitet kan også ses, for eksempel ved sygdommen systemisk lupus erythematosus, hvor en række

6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b autoantistoffer kan påvises i blodet. Disse autoantistoffer er rettet mod myriader af forskellige molekyler, som imidlertid har til fællesnævner, at de er lokaliseret til cellekerner. Dette antyder, at systemisk lupus erythematosus er en autoimmun tilstand, der er et resultat af, at omsætningen af celle- og vævsrester (inklusiv kernerester) på unormal vis har stimuleret immunsystemet. Uanset hvilket autoantistofrepertoire, der optræder, er det de immunfremkaldte betændelsesreaktioner, man behandler patienterne for med immunundertrykkende stoffer som binyrebarkhormoner eller cellegifte. En nyere type behandling bremser betændelsesprocesserne ved at blokere for signalmolekyler og har især vist sig effektiv mod leddegigt, mens et andet lægemiddel, der blokerer for antistofdannelse også har vist sig effektivt ved forskellige andre alvorlige og fremskredne autoimmune sygdomme. Disse nye lægemidler betegnes under et som biologiske lægemidler og forventes at udvikle sig meget de kommende år. Kun i sjældne tilfælde er det af værdi at fjerne de specifikke autoantistoffer. Det kan dog gøres f.eks. ved autoimmun muskelsvækkelse (myasthenia gravis), hvor der optræder antistoffer, der blokerer/destruerer de receptorer, der sørger for, at nervernes signaler overføres til musklerne (acetylkolinreceptorer). Når de er blokerede er musklerne lammede. Lige så lidt som andre behandlinger er denne behandling dog helbredende. Det starter med en infektion om autoantistofferne er særdeles værdifulde til at stille diagnoserne, må de altså ofte siges at være et spejl af primære sygdomsprocesser i væv og organer. Disse igangsættende sygdomsmekanismer ved man stadig meget lidt om. Forskellige hypoteser har været fremsat (se boks 2), men ingen er endegyldigt bevist, og man må antage at flere af dem evt. i forening kan spille en rolle. Meget taler dog for, at de fleste autoimmunsygdomme starter med en infektion, og at den skade på vævet, der opstår i den forbindelse, stimulerer ikke alene immunsvar mod mikroorganismen, men også mod egne proteiner, der er nedbrudte og/eller modificerede pga. de kemiske og enzymatiske reaktioner, der finder sted i forbindelse med betændelsesreaktioner (inflammation). De ændrede proteiner optages derved og præsenteres af antigen-præsenterende celler som fremmed materiale. I den proces kommer også normale proteinfragmenter til at blive præsenteret i en immunfremmende sammenhæng, hvilket sætter gang i autoimmun sygdom. Den aktuelle forskning og udvikling på området koncentrerer sig om forbedret diagnostik og forståelse for disse sygdomsprocesser, specielt de tidligere stadier. Dette skal bane vejen for udvikling af nye og forhåbentlig væsentlig bedre behandlingsstrategier for autoimmunsygdomme. Om forfatterne Niels H. H. Heegaard er overlæge, afdelingschef, dr.med. & scient. Tlf.: Gunnar Houen er professor, områdechef, dr.scient. Tlf.: Begge ved Klinisk Biokemisk & Immunologisk Afdeling Statens Serum Institut Videre læsning: Kuby Immunology 6th Ed, WH Freeman & Co Tarmbakterier påvirker hjernen Tarmbakterier har tilsyneladende indfl ydelse på sindstilstanden hos mus, viser forskning udført af forskere ved Karolinska Institutet i Stockholm og Genome institute i Singapore. Forskerne kom på sporet af et link mellem hjerne og tarmbakterier for fem år siden, da man fandt, at tarmbakterier regulerer aktiviteten af gener, der er vigtige for produktionen af serotonin et centralt signalstof i hjernen. Forskerne satte sig på den baggrund for at studere den adfærdsmæssige forskel på mus med og uden en naturlig fl ora af tarmbakterier. Desuden har forskerne også studeret genaktiviteten i hjernevæv fra begge slags mus. Det har vist sig, at de bakteriefrie mus brugte mere tid på at bevæge sig rundt i åbne områder end andre mus, ligesom de også var mere modige. Hvis mus placeres i en kasse med lyse og mørke sektioner, vil de fl este mus være tilbøjelige til at søge ly i de mørke områder. Men det gælder ikke de bakteriefrie mus, hvilket antyder at de er mindre frygtsomme end normale mus. Forskerne fandt også, at hvis man infi cerede bakteriefrie mus med tarmbakterier under graviditeten, blev afkommet mindre aktivt og mere frygtsomt igen et tegn på, at bakteriefl oraen spiller en rolle for at forme adfærden. Undersøgelserne af musenes hjernevæv viste, at de bakteriefrie mus nedbrød signalstoffer såsom noradrenaline og dopamin hurtigere end normale mus. Aktivitetsniveaet af en række gener i hjernen var også distinkt forskellige mellem de to typer af mus. Eksempelvis var to gener, som menes at spille en rolle for angst, mindre aktive i de bakteriefrie mus. Tilstedeværelsen af tarmbakterier reducerede også mængden af to proteiner, som er vigtige for nervecellers modning. Det antyder en mekanisme, som kan forklare, hvordan tilstedeværelse af bakterierne kan føre til forskelle på adfærd. Forskerne foreslår, at tarmbakterierne Ny forskning viser, at tarmbakterier hos mus har indfl ydelse på udviklingen af hjernen. under musenes graviditet kan udskille stoffer, som påvirker hjerneudviklingen hos fostret. Om resultaterne kan overføres til mennesker og evt. på sigt udmønte sig i behandlinger for mentale lidelser må endnu stå hen i det uvisse. Men studiet understreger den pointe, der er blevet stadig mere tydelig de senere år, at kroppens bakteriefl ora (kaldet mikrobiomet) spiller en ikke ubetydelig rolle for, hvordan vores organisme fungerer. CRK, Kilde: PNAS vol. 108, no. 7, p

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø

Immunforsvar. Kampen i kroppen. Immunforsvar. Praxis Nyt Teknisk Forlag. Immunforsvar kampen i kroppen. Ib Søndergaard Mads Duus Hjortsø Immunforsvar kampen i kroppen Vores krop bliver dagligt angrebet af bakterier, virus, parasitter og mikrosvampe. Men vi har heldigvis et immunforsvar, der er i stand til at kæmpe mod disse angreb. Forklaringen

Læs mere

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi Lymfekarrets vægge er tyndere end venernes og har ligesom dem også klapper. Der er fælles indløb til vena cava superior, hvor den øvre indløbsgren drænerer koppens

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Immunologi. AMU kursus

Immunologi. AMU kursus Immunologi AMU kursus Udarbejdet af Morten Kobæk Larsen 2012 Indledning Mennesker og dyr er konstant truet af sygdomsfremkaldende mikroorganismer, f.eks. virus og bakterier, og ville hurtigt blive bukke

Læs mere

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor

Læs mere

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Beskriv de kræfter, der regulerer stofudveksling i kapillærerne 2. Hvad er det, der gør at kapillærer, men ikke arterier og vener, tillader stofudveksling? 3. Hvad

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Immunologi- det store overblik

Immunologi- det store overblik Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Mikrobiologi Hånden på hjertet

Mikrobiologi Hånden på hjertet Mikrobiologi Hånden på hjertet Kapitel 2 Side 31 Side 34 Side 39 Side 39 Mikroorganismer Arbejdsspørgsmål om celler Arbejdsspørgsmål om organismer Arbejdsspørgsmål om celledeling og proteinsyntese Quiz

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen 2016. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1 Forårseksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 11. april

Læs mere

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar

Re- eksamen 2014. Med korte, vejledende svar 1/10 Re- eksamen 2014 Med korte, vejledende svar (Heri angives de facts, der skal nævnes i besvarelserne, men ikke de uddybende forklaringer, tegninger etc., der i nogle af opgaverne også forventes, for

Læs mere

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev

Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev Troels Mørk Hansen Medicinsk afdeling Q Universitetssygehuset Herlev SLE 1.500-2.000 har sygdommen i Danmark 10 x hyppigere hos kvinder end hos mænd Debuterer ofte i 20-30 års alderen Forløb Meget forskelligt

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Reeksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 MedIS, AAU. Det hæmatologiske system og immunforsvaret, 7. Juni 2010 1 Navn: Studienummer: Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010 Dette eksamenssæt

Læs mere

Din tarmflora er vigtigere end du tror

Din tarmflora er vigtigere end du tror Din tarmflora er vigtigere end du tror Af: Ingrid Spilde, forskning.no 25. december 2011 kl. 03:59 Mange vidt forskellige sygdomme, som autisme og kronisk træthed, kan måske spores til menneskets tarmflora.

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Lær HemoCue WBC DIFF at kende

Lær HemoCue WBC DIFF at kende Lær HemoCue WBC DIFF at kende Udfordringen At foretage en klinisk vurdering, teste patienten, diagnosticere og tage beslutning om behandling i løbet af en enkelt konsultation er ofte en udfordring for

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Reeksamen 2015. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1 Reeksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C

Allergiske lidelser, november 2009 ALLERGISKE LIDELSER. ved Frits Frandsen. Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C ALLERGISKE LIDELSER ved Frits Frandsen Hjertelungeklinikken, Nørregade 16, 1. sal, 5000 Odense C MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI MEDICINSK IMMUNOLOGI

Læs mere

Når generne tændes i fiskens hud

Når generne tændes i fiskens hud Når generne tændes i fiskens hud TIL FORSVAR Jens Sigh (jsi@kvl.dk) Thomas Lindenstrøm (thl@kvl.dk) Jose Bresciani (job@kvl.dk) Kurt Buchmann (kub@kvl.dk) Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Institut

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus

SLE - Systemisk Lupus Erythematosus www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro SLE - Systemisk Lupus Erythematosus Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen SLE stilles udfra en kombination af

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

HS er en hjernesygdom, ikke?

HS er en hjernesygdom, ikke? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Thomas Feld Biologi 05-12-2007

Thomas Feld Biologi 05-12-2007 1 Indledning: Kredsløbet består af to dele - Det lille kredsløb (lungekredsløbet) og det store kredsløb (det systemiske kredsløb). Det systemiske kredsløb går fra hjertets venstre hjertekammer gennem aorta

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2011. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 1/14 Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 06.

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer myelodysplastisk syndrom (MDS) i myelodysplastisk syndrom (MDS) 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, oktober 2011. Definition Der findes ikke noget dansk navn for

Læs mere

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK

FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK FØDEVAREINTOLERANCE I FAMILIEN BY HANKO MEDICO WWW.HANKOMEDICO.DK WWW.HANKOMEDICO.DK INTRODUKTION FOR DIG OG DIN FAMILIE Denne lille e-bog er lavet så du kan se, om din familie er påvirket af fødevareintolerance.

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.

Teoretisk Immunologi. Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012. Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu. Teoretisk Immunologi Samling af resumeer fra forelæsninger i immunologi 2011-2012 Overlæge, lektor Claus Koch ckoch@health.sdu.dk Lektor Institut for Molekylær Medicin Cancer og Inflammation Syddansk Universitet

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2 Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Prana Biotechnology viser resultater,

Læs mere

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos

Læs mere

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI

MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI AARHUS UNIVERSITET MOLEKYLÆR MEDICN BACHELORUDDANNELSEN MEDICINSK MIKROBIOLOGI OG IMMUNOLOGI Tirsdag den 7. juni 2011 kl. 9.00-13.00 ************** Alle opgaver i dette sæt skal besvares. Essays A. Staphylococcus

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Plastik træner immunforsvaret

Plastik træner immunforsvaret KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Kan katte smittes på udstillinger etc.?

Kan katte smittes på udstillinger etc.? Katteleukæmi blev for første gang påvist i Skotland i 1964. Det er i dag en af de mest alvorlige infektionssygdomme måske den alvorligste blandt vore huskatte. Specielt hvor mange katte mødes eller lever

Læs mere

En kort historie om lithium

En kort historie om lithium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Behandling med lithium-variant får en ny chance i HS Lithium får en ny chance til brug ved HD

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Canadiske forskere har fundet ud af, at det

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar

Lymfesystemet. En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Lymfesystemet Lymfesystemet Lymfesystemet En dl del af kredsløbet, sammen med blod, hjerte og blodkar Hovedfunktioner: En dl del af immunforsvaret. Filtrering af bakterier og virus i knuderne Dræner/transport

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT

IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT IMMUNSYSTEMET - EN OVERSIGT Thorkild Steenberg 2015 Hovedtræk af immunsystemet Immunsystemets opgave er - dels at forebygge - dels at uskadeliggøre fremmede organismers (dvs bakterier, vira, parasiter

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere