Aflivning af strandede hvaler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aflivning af strandede hvaler"

Transkript

1 Aflivning af strandede hvaler Af Thyge Jensen At skulle aflive en strandet hval eller et andet havpattedyr - er heldigvis en begivenhed, de absolut færreste personer kommer ud for, men det sker. Normalt får man ingen forvarsel om en stranding, så ofte står man og skal træffe hurtige og velargumenterede beslutninger med masser af publikum og med mediernes hede ånde i nakken. Denne artikel er skrevet bl.a. med det formål at opliste og systematisere de dyreetiske vurderinger, synsvinkler og beslutningsmuligheder, man bør overveje i forbindelse med en stranding, således at en beslutning bliver taget på et velovervejet og velargumenteret grundlag. Artiklen kan dog også læses af andre end de personer, der vil blive involverede i fremtidige strandinger, således også af folk, der har interesse for hvaler generelt samt af de mennesker, der interesserer sig for dyreetiske problemstillinger. Den faktuelle baggrund for teksten er dels artikler fra den internationale tidsskrifter vedrørende havpattedyr, dels forfatterens egne oplevelser gennem 25 år i forbindelse med strandinger af hvaler i Danmark. Indledning Engang i december måned den strandede en blåhval i Årøsund sydøst for Haderslev Fjord. Hvalen kunne ikke komme fri af grunden og var endnu levende, da man vovede sig ud til den i vandet. Man gjorde hvad man kunne for at aflive den, men som sædvanlig på en ukyndig og derfor skændig måde. Man hamrede en jernstang ned i hovedet på den, men helt fremme ved blæsehullet uden i mindste måde at berøre hjernen; man havde også forsøgt sig med at stoppe en stor tot tvist ned i blæsehullet for at kvæle den, men denne klump røg i vejret som skudt ud af en kanon; så vidt jeg erindrer, fik den også et par riffelkugler men alt var uden dødelig virkning. Sluttelig kom en behjertet mand (Rasmus Clausen fra Haderslev), som tidligere havde været hvalfanger og var kendt med slige dyr, så han fik listet en kniv eller et leblad ind bag den ene luffe og fik hul i de store blodårer, hvorefter livet ganske langsomt gik af hvalen, mens dens røde blod fortonede sig i Årøsund. Således fortalt af konservator Ulrik Møhl, Zoologisk Museum, København i en artikel med titlen Blåhvalens Endeligt i tidsskriftet Dansk naturhistorisk Forenings årsskrift, Ulrik Møhl forestod senere skeletteringen og konserveringen af blåhvalen, der i dag opbevares i hvalkælderen på Zoologisk Museum i København. Historien er grusom, men strandinger af store hvaler er sjældne i Danmark, så oftest står man uden forudsætninger og fuldstændig uforberedt over for beslutninger, der skal træffes her og nu. Formål og etik Formålet med denne artikel er på få sider og på dansk at opstille en checkliste over, hvilke overvejelser man bør gøre sig i forbindelse med strandinger af hvaler. Desuden ønskes at fremlægge fordele og ulemper ved eksisterende muligheder for eventuel aflivning af strandede hvaler. Skulle der opstå en strandingssituation i danske farvande, der krævede handling, er det håbet, at denne artikel vil kunne bidrage til, at der bliver truffet hurtige og rigtige beslutninger. Artiklen er skrevet ud fra en etisk platform, der anerkender den naturlige selektion, som et sundt og bærende princip i naturens gang, men som samtidig forholder sig til det faktum, at mennesket er den eneste dyreart, der bekymrer sig om andre arter. Derfor anses det som en etisk

2 fordring at afhjælpe og afkorte lidelser i dyreverdenen. Overvejelserne i forbindelse med en eventuel aflivning af en hval eller af flere hvaler bør relateres til forskellige overordnede hensyn. For det første er der selvfølgelige hensyn til selve dyret her og nu. Dernæst bør også overvejelser om artens bevaringsmæssige status og dermed hensynet til bestanden indgå i beslutningsprocessen. Sidst og først nu kommer hensynet til de alene æstetiske og etiske fordringer, vi stiller som mennesker. De to sidste punkter først. For de fleste hvalarter vil aflivning af et eller af få individer ikke have nogen betydning for bestanden og dennes mulighed for at overleve. Antallet af vågehvaler i Nordatlanten menes at være over , så om en enkelt hval fra eller til strander og dør i vore farvande er uden betydning og vil ikke påvirke bestanden i antal. Anderledes forholder det sig, hvis det er en af de meget truede arter som f.eks. nordkaperen, hvor man regner med en verdensbestand på ca. 300 dyr. Blot et enkelt reddet og overlevet individ vil have positiv betydning for bestanden - selvfølgelig under den forudsætning at dyret får mulighed for at føre sine gener videre. Fandt man fandt et levende strandet eksemplar af den kinesiske floddelfin, der officielt blev erklæret uddød i 2006, ville man nok også forsøge at redde den, men problemet i en sådan delfins tilfælde vil så være, at alle dens habitater og levesteder er ødelagte og ikke længere eksisterende. Arten ville i al fremtid være forvist til at leve under kunstige forhold, hvis man ønskede at bevare den. Overvejelserne vedrørende hensynet til individet kan skabe et filosofisk problem om formålet med livet dyrets altså. Hvis man som jeg er af den mening, at dyrene ikke har bevidste eller intellektuelle holdninger til liv og død, vil der ikke være noget til hinder for at aflive dem set fra dyrenes side. Eutanasiformålet for en strandet hval bør, når det drejer sig om hensynet til selve individet, være: at afkorte lidelse: En strandet hval uden chance for igen at komme til havs, og som derfor vil dø efter et uvist tidsforløb, bør om muligt selvfølgelig aflives straks. Ligeledes vil en aflivning hindre hvalen i at påføre sig selv yderligere smerter ved f.eks. at slå halefinnen ned i sand eller sten med store blodige hudafskrabninger til følge. at forhindre yderligere mishandling fra rovdyr eller fugle: Den 17. januar 1998 strandede en stribet delfin mellem Rødhus og Blokhus. Den var endnu levende, men på grund af mange mågehak i hovedet og omkring øjnene, blev den aflivet straks. I Vadehavet ser vi ofte, hvorledes de store svartbage kan være meget hårde ved syge og afkræftede sæler. En hurtig aflivning af disse vil være mangefold mere humant end at lade naturen gå sig gang. at forhindre gentagne strandinger: I forbindelse med de store massestrandinger af kaskelothvaler og grindehvaler ved New Zealand og Australien har der været observationer, der giver formodninger om, at strandede og nødstedte dyr gennem kald kan trække endnu svømmende artsfæller med ind på stranden. Det eller de strandede dyr aflives derfor for at forhindre sunde dyr i havet i at strande. Yderligere bør man i forbindelse med aflivning af et individ vurdere produktet af tid og metode. Skal man aflive et strandet marsvin med en kniv, som man har på sig og kan bruge her og nu, eller skal man vente på, at der kommer en vildtkonsulent med en riffel? Den færøske metode at skære nakken over og afbløde (ekssangvere) hvalen - kan oftest iværksættes straks i stedet for eventuelt mindre spektakulære metoder, der tager længere tid at arrangere. Skal man vælge en mere

3 human metode, selv om det tager længere tid at effektuere den, eller skal man her og nu vælge den hurtige, men måske mindre humane metode? Er det bedst at dyret lider moderat i lang tid, eller er det bedre at udsætte dyret for en kortvarig, men lidt større lidelse? Som de sidste overvejelser og først når de andre hensyn er tilgodeset bør komme hensynet til vore egne etiske og æstetiske fordringer i forbindelse med aflivning eller ikke af et strandet havpattedyr. Der må gøres noget,eller Der må være nogen, der har ansvaret er udsagn, som man hører oftere og oftere. Det problematiske i hensynet til de æstetiske og emotionelle fordringer og forventninger er, at disse så godt som altid prioriterer hensynet til menneskers følelser højere end hensynet til dyrets tarv. Kravet til en aflivning af et dyr er, at det ikke må være ubehageligt at være vidne til og overvære. Derfor foretrækkes ikke stødende - aflivninger ved brug af sprøjte, ofte med muskellammende medikamenter, frem for et par hurtige humane snit med en kniv, men mere om det senere. Hvordan afgøre om en hval bør aflives? Hvis det strandede dyr er kommet ind på kysten alene - og det samtidig tilhører en kystart, som f.eks. et marsvin, en hvidnæse eller en alm. delfin - kan man som hovedregel gå ud fra, at dyret er sygt og straks iværksætte en aflivning. Denne overvejelse bør foretages ved alle enkeltstrandinger - også hvis det drejer sig om større oceaniske hvaler. De finhvaler, der i bl.a svømmede op og ned langs den jyske østkyst, demonstrerede, at de ingen problemer havde med at navigere rundt i vore snævre og lavvandede farvande. Hvis en finhval strander i vore farvande, må man derfor gå ud fra, at det ikke skyldes en navigationsfejl, men at det har andre og mere alvorlige årsager. Anderledes uklart er det med massestrandede hvaler, og her er det især kaskelothvaler, grindehvaler og halvspækhugger, det drejer sig om. De 16 og 13 kaskelothvaler, der i henholdsvis 1996 og 1997 strandede på den samme sandbanke på Rømø har ikke alle været præcis lige så syge, at de alle strandede præcis samme sted på præcis samme tidspunkt. Hvorledes man bør forholde sig i disse hændelser, må den aktuelle situation afgøre. Nødvendige argumenter for aflivning Ikke alle kan eller vil forstå, at en hurtig og human aflivning af enkeltstrandede hvaler er det eneste dyreværnsmæssigt rigtige at foretage sig. Derfor kan det af hensyn til myndigheder og medier være nødvendigt at kunne vurdere og dokumentere eventuelle forringelser i hvalens kondition og ernæringstilstand. Alt for ofte ser man i især udenlandske medier, hvorledes private organisationer og offentlige myndigheder reflektorisk begynder at skubbe strandede hvaler ud i havet igen - eller jage rundt med hvaler, der har forvildet sig op i floder eller flodmundinger, fjernt fra dyrenes normale habitater. Seneste eksempler på dette var en bardehval km oppe af Amazonfloden i november 2007 og en døgling, der i januar 2006 svømmede rundt i Themsen. Begge hvaler døde, og en hurtig og human aflivning af de to dyr, da de blev opdaget, havde været mangefold mere humant. Det kan være vanskeligt at vurdere hvalens kondition, så længe dyret er i vand, men nakkeregionen og størrelsen af den store muskel langs dyrets ryg musculus longissimus dorsi eller fileten røber dog en hel del. Hos de store kaskelothvaler har vi observeret forskelle i nakkeregionens udseende og forløb. Lige bag ved kaskelothvalens kranium, hvor hovedet går over i kroppen, findes den postkraniale depression en hulning nedad i ryggens forløb, og størrelsen af denne fortæller noget om hvalens ernæringstilstand. Fortsætter hovedet over i kroppen i en næsten lige linje kan dette tolkes som en god kondition, og des større hulning des ringere kondition. Det samme ses også på de fleste øvrige havpattedyr, men hos kaskelothvalerne virker det påfaldende. Hos strandede og allerede døde kaskelothvaler kan man ikke ud fra en vurdering af

4 den postkraniale depression sige noget om hvalens kondition. En død kaskelothval begynder at gå i forrådnelse og dermed gasse op og bule ud kun få timer efter dødens indtræden. Altså kan en død kaskelothval umiddelbart nemt komme til at virke aldeles velnæret. To endnu levende kaskelotter strandet ved Rømø, Foto: Svend Tougaard Ryggens udseende fortæller også en del om hvalens ernæringstilstand. Ryggens konturer er som nævnt bestemt af især af musklen musculus longissimus dorsi. Hos den rissosdelfin, der svømmede rundt i Roskilde Fjord marts/april 2007 og blev fundet død den 15. april, kunne man - da hvalen kom på land - tydeligt se, at musculus longissimus dorsi var meget tynd, og hulningen bag ved kraniet påfaldende. Hvalen var ganske givet død af sult.

5 Afmagret Rissos Delfin fundet død i Roskilde Fjord, Foto Hans Baagøe Et marsvin, der svømmede rundt i Skovshoved Havn i september 2002 viste også tydelige tegn på afmagring. Marsvinet forsvandt dog ud af havnen. I forbindelse med strandinger har konturerne af hvalens ribben og skulderblad af og til været synlige og så er der noget galt. En spækhuggerhun, der strandede eller skyllede ind på Mandø i 1995, var så mager, at ribbenene tydeligt kunne ses, og det samme gjaldt en lille vågehval, som blev fundet død i Kolding Fjord september Vågehvalen blev vejet på en brovægt til 725 kg., men sætter man dens længde ind i formel over det normale længde/vægtforhold hos vågehvaler, skulle den have vejet ca. 200 kg mere. Dødsårsagen var sult, og var hvalen blevet fundet i live, havde aflivning været det eneste humane i dette tilfælde.

6 Afmagret vågehval fundet i bundgarn i Kolding Fjord, Foto: Thyge Jensen Det samme gjaldt en anden vågehval, som strandede på Fyn i januar Dette dyr er med sine 940 cm den længste vågehval, der er registreret i det nordlige Atlanterhav, men den var i høj grad afmagret og vejede ca. et ton for lidt efter længde/vægttabellen. Store kvæstelser på dyret vil også være en god begrundelse for at eutanisere en hval, men dette har vi ikke set på nogen af de hvaler, vi har været involveret i håndteringen af. En anden type kvæstelser som blodige hudafskrabninger og læderede ekstremiteter - har vi dog set mange gange, og disse er normalt forårsaget af, at den strandede hval ligger og slår halen ned i sandet. Hudens udseende og tekstur synes at give et fingerpeg om hvalens sundhedstilstand. På to kaskelotter, der var tæt på at strande på Fanø d. 2. april 1991, var huden på det svage individ plettet, arret og ujævn i farve. Om den også havde større indsynkning bag kraniet end den anden kaskelot, husker ingen af de implicerede. Hos andre formodentlig svage hvaler ser man også parasitter og svampeangreb i huden. I litteraturen nævnes forceret vejrtrækning og muskelsitren som et sygdomssymptom. Det første symptom har vi ikke bemærket eller været opmærksom på, mens det andet symptom tydeligt blev observeret hos en hvidnæse, der strandede ved Blåvand i Blod fra mund, genitalspalte, anus eller åndehul er selvfølgelig også et dårligt tegn. En sidste type strandede hvaler, hvor aflivning ubetinget anbefales, er helt unge hvaler, der ikke er fravænnede, og som derfor ikke har mulighed for at klare sig selv. Lignende procedure benyttes i Danmark ved fund af efterladte nyfødte sælunger. Endnu har vi på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg ikke fortrudt eller måttet revurdere en eneste af de anbefalinger, vi har givet om aflivning af en strandet hval. Oftest har efterfølgende opmålinger og undersøgelser af enkeltstrandede dyr vist, at hvalerne har været

7 ekstremt afkræftede, og ikke i noget tilfælde har vi fundet friske fødeemner i dyrenes mavesække. Eutanasi Ordet eutanasi har denne engelske definition: Humane destruction; the killing of an animal without causing fear or suffering. Der har været mange workshops og er skrevet mange artikler vedrørende aflivning af strandede hvaler. Desuden har der været mange debatter inden for naboemnet: hvorledes man dræber hvaler i forbindelse med jagt. Især inden for det sidste område har tidsintervallet fra harpunskuddet eller -kastet og indtil dyrets død været centralt og genstand for den største opmærksomhed. Dette har yderligere medført et helt nyt forskningsområde, nemlig hvordan man konstaterer om en hval er død, og dette har jo også stor betydning for overvejelserne i forbindelse med eutanasi på strandede hvaler. Faktisk er det hele slet ikke så nemt. Den megen litteratur om havpattedyrseutanasi handler ikke kun om metoder, men afslører også kulturelle forskelle i holdninger til dyr og natur. Generelt er forfatterne til artiklerne meget bekymrede for reaktioner hos publikum og medier, hvilket medfører, at den æstetiske måde at slå ihjel på ofte vælges frem for den humane. En undtagelse er dog Sydafrika, hvor man afliver større strandede hvaler med en stor ladning sprængstof anbragt på dyrets nakke. Hurtigt og humant, men det er selvfølgelig noget spektakulært og virker stødende på mange mennesker. Endelig skal man have med i sine eutanasiovervejelser, at man ikke må gøre situationen værre og det er der mange uheldige eksempler på, som bl.a. beretningen i indledningen om blåhvalen i Årøsund vidner om. Kemisk aflivning - gas Det er i litteraturen foreslået, at man kan aflive større hvaler ved hjælp af giftige eller inaktive luftarter som CO, CO2, N2, og Argon, men metoden har så vidt vides ikke været anvendt i praksis. Æstetisk set vil metoden ganske givet tilgodese alle ønsker, da selve dødsprocessen er usynlig og uden blod. Logistisk vil metoden nok være umulig i forbindelse med større hvaler, som jo altid er problematiske. For det første kræves der fremførsel af tilstrækkelige mængder af en af de nævnte luftarter til strandingsstedet. Derefter skal et gasreservoir en ballon eller lignende designes så det kan indeholde en luftmængde svarende til det volumen, som hvalen inhalerer. Derudover skal der fremskaffes et slangeudstyr, der kan dække tæt over hvalens åndehul, og endelig vil man så skulle sidde i en gyngende båd i kuling og snevejr og vente, indtil hvalen ville foretage en vejrtrækning (kaskelothvaler kan holde vejret i over en time). Slutteligt kunne man forvente, at hvalens kraftige blåst et splitsekund før inhalationen vil sende alt - slanger og ballonudstyr - til himmels. Kemisk aflivning medikamenter Injektion af medikamenter som aflivningsmetode tilgodeser også de æstetiske fordringer aflivningsteknikken er usynlig og ublodig. Medikamenter til aflivning af dyr kan inddeles i tre grupper: Barbiturater Sovemiddel, der gives i overdosis. F.eks. pentobarbital. Muskellammer F.eks. suxamethon, succinylcholinchlorid ( curare ) Blokerer impulsoverførsel i tværstribet muskulatur.

8 Gift F.eks. cyankalium, der blokerer cellernes åndingsproces, så de ikke kan udnytte ilten i blodet. Barbiturater anvender man på dyreklinikker til aflivning af kæledyr. Dyret mister bevidstheden og dør hurtigt og smertefrit. Anvendelse til større havpattedyr vil imidlertid være ret problematisk, da stoffet skal gives i en vene og i doser på mg/kg legemsvægt altså mellem 1,750 og 3,500 kg til en voksen kaskelot. Suxamethon er en muskellammer, som anvendes bl.a. i forbindelse med operationer, hvor patienten skal ligge fuldstændig ubevægelig. Patienten er ved fuld bevidsthed, men musklerne er lammede så vejrtrækningen skal foregå kunstigt. Ved anvendelse som eneste medikament i forbindelse med aflivning vil døden foregå ved, at dyret langsomt kvæles på grund af total muskellammelse, men det er ved fuld bevidsthed. For tilskuere vil det imidlertid se pænt ud. Suxamethon kan gives i en vene med en dosis på 1 mg/kg legemsvægt, eller i intramuskulært (d.v.s. i muskulaturen) med 2 mg/kg legemsvægt. En typisk injektionsvæske indeholder 50 mg suxamethoniumchlorid pr. milliliter. Altså skal en kaskelothval injiceres med 0,7 liter hvis det sker i en vene og 1,4 liter hvis det sker i muskulaturen. Gift som f.eks. cyankalium vil kunne gives i både vene og muskulatur, men giftens virkning i forbindelse med aflivning af hvaler er mig bekendt uvist. Anvendelse af medikamenter i praksis Småhvaler (og sæler) kan man således udmærket aflive ved hjælp af medikamenter, men hos disse dyr vil en skydning være mange gange mere human. Problemet med medikamenter og havpattedyr er, at hvis man injicerer intramuskulært risikerer man, at hvalen eller sælen, som er i stand til at regulere blodtilførslen til bestemte områder, blot sænker eller lukker af for blodtilførslen til injektionsstedet, således at giften ikke når frem til de ønskede organer. Flere gange har vi set dyrlæger med ringe kendskab til sælernes specielle blodkredsløb prøve at aflive dyret ved hjælp af intramuskulære injektioner. Oftest er det endt med, at sælen - efter at have fået indsprøjtninger nok til at slå en hest ihjel - endelig er blevet aflivet med en injektion direkte i hjertet efter et kvarters angst og lidelse. I øvrigt skal man være opmærksom på, at nogle havpattedyr reagerer stik modsat landpattedyr på flere typer af medikamenter. Injektion af medikamenter i større hvaler er også problematisk af andre årsager. Intramuskulær injektion kræver en kanyle, der er lang nok til at nå gennem de tykke spæklag, og forslaget om at injicere giften intravenøst (i en vene) har karakter af ren teori subsidiært dyrplageri. Skal man finde en vene f.eks. under forluffen, skal man først have skåret nogle store spækklodser ud, så man kan komme til. Find en vene i halefinnen. Hvor svært kan det være? råbes der så inde fra stranden. Al ophold inden for halefinnens aktionsradius strengt forbudt burde der stå på et skilt. Den 5. december 1997 var vi på Rømø ved en fejl kommet til at trække en halvdød kaskelothval i halen. Pludselig kom den fire meter brede og anslået ½ tons tunge hale op af vandet, og slæbebåden blev på trods af sine 6½ tons dødvægt trukket fra side til side i den korte slæbestrosse. Vi slap hurtigt hvalen igen, men det kunne være gået galt. Så derfor har ingen af os lyst til at prøve at stå med ½ - 1 liter højpotent succinylcholinchlorid og en stor skarp kanyle og lede efter en vene i den halvvejs vanddækkede kvadratmeterstore halefinne. De snit, vi har lavet gennem hale og rygfinner hos strandede hvaler i forbindelse med dissektioner, viser også, at det for en utrænet person vil være nærmest umuligt at ramme en vene. Venerne i ekstremiteterne er ofte for at hvalen kan anvende modstrømsprincippet til varmereguleringen - opdelt i 8 14 småvener, der som et bundt rør omslutter og ligger tæt omkring

9 en arterie. Arterien i midten er omgivet af vener på hvidskæving. Foto: Thyge Jensen Fra Canada er der dog oplysninger om, at det engang er lykkedes at aflive en meget afmagret finhval på 10,5 meter ved at stikke en meterlang kanyle fremstillet af bremserør til biler direkte ind imod hjertet. Ca. 70 cm inde ramte man en større vene, og i denne injicerede man så i nævnte rækkefølge 5000 mg xylazine, 100 ml T-61 og 1200 mmol potasium chloride opløst i 600 ml sterilt vand. Fra injektionstidspunktet og indtil de sidste livstegn forsvandt, gik der en time. 2 Omkring årsskiftet 2007/08 lå en mager og svækket kaskelothval og flød rundt på lavt vand nær mundingen af Tampa Bay i Florida. Biologer havde som vanligt forsøgt at lokke dyret ud på dybere vand, men forgæves. Med en specialfremstillet giftpil - fløjet ind til Tampa fra Gloucester, Massachusetts - lykkedes det at skyde en dosis på 50 cm3 Meperidine (i familie med Petidin) ind i hvalen, og herefter var det muligt at komme tæt på dyret og yderligere injicere med en dødelig dosis barbiturat. Ifølge medierne vil kaskelothvalen efter obduktion blive stedt til hvile et hemmeligt sted i byens park. Sprøjtepilen er nyudviklet og fremstillet af firmaet Paxarms i New Zealand til en pris af $. pr. stk. Den havde kun været anvendt en gang tidligere, og det var i maj 2007, hvor en pukkelhval med en unge var svømmet 90 miles op ad Sacramento River i Californien. Moderen var blevet såret af en skibsskrue, så den og ungen fik begge et skud antibiotika med sprøjtepilen. Elektrokusion, elektrisk aflivning Den elektriske harpun opfundet af nordmanden Birger Holm-Hansen i har været anvendt i den kommercielle hvalfangst især i Japan. Ifølge Shiegu Hasui, direktør for Japanese Whaling Association, har den elektriske lanse været brugt siden 1973 og med 110 Volt vekselstrøm, dør hvalerne efter 4 5 minutter. Så vidt vi ved, har aflivning med strøm aldrig været anvendt på strandede hvaler. Mekanisk aflivning kvælning Der er flere beretninger om, hvorledes man har forsøgt at dræbe strandede hvaler ved at tilstoppe blæsehullet med klude, sække twist eller halm. Om det nogensinde er lykkedes at gøre kvælning til den primære dødsårsag vides ikke, men selve den massive mishandling har vel taget livet af hvalen på et eller andet tidspunkt. Mekanisk aflivning skydning Skydning er den oftest benyttede metode til aflivning af småhvaler og til forsøg på aflivning af større hvaler. Skydning af hvaler mindre end otte meter anses ikke for at være noget problem, men

10 kommer man derover, melder besværet sig. Særlig vanskeligt bliver det med en art som døgling og på grund af størrelsen endnu værre med kaskelot. Disse to arter har begge nogle ret ejendommelige kranier, hvor hjernen ligger godt indkapslet i væv og knogler. I New Zealand var skydning indtil opfindelsen af sprøjtepilen - imidlertid den eneste lovlige eutanasimetode, og i dette land har man udviklet et skydevåben med specielt fremstillet ammunition til aflivning af kaskelothvaler. Skydevåbenet er et modificeret 14,5 x 114 mm antiluftskytsgevær med navnet SWED (Sperm Whale Euthanisia Devise), men desværre er der kun én person i hele landet, der har licens til at anvende det. Skudretning skråt bag åndehul og tværs gennem hjernen ved aflivning af småhvaler, her marsvin. Foto: Thyge Jensen I forbindelse med aflivning af kaskelothvaler ved anvendelse af SWED anbefales det at skyde lige ind fra siden midt på en lige linje fra øjet og til forkant af luffe. Her sigter man efter nakkeledskknuderne condyli occipitales, de to glatte kraniedele hvor rygmarven løber ind i hjernekassen. Dette sigtepunkt anbefales ligeledes ved aflivning af store bardehvaler; udover at man kommer rimeligt nær på hjerne og rygmarv vil et skud i denne region eventuelt også ødelægge rete mirabile og dermed forårsage et hurtigt blodtryksfald. Rete mirabile er det specielle netværk af arterier, der forsyner hjernen med blod gennem nakkehullet, foramen magnum (hullet i kraniet, hvor rygmarven løber ind). I marts 1997 anvendte man SWED til at dræbe to store han-kaskelotter ved Farewell Spit, South Island, New Zealand - en berygtet hvalfælde. Den ene hval døde straks efter ét skud. Det andet dyr fortsatte med at ånde efter første skud og fik et skud mere. 30 minutter efter tog hvalen imidlertid endnu en vejrtrækning, så metoden må anses for at være tvivlsom.

11 Den normale anbefaling ved skydning er at ramme ned gennem hjernen, som f.eks. med det lille marsvin, hvor man skyder fra åndehullet og skråt bagud til et punkt midt mellem de to luffer. Ved de store hvaler er det ikke altid muligt at få et projektil gennem hjernen. Der er adskillige beretninger om, at kugler skudt ind i hvaler fuldstændigt har ændret retning inde i spækket eller vævet. Særligt fraråder man blødnæset eller andet ekspanderende projektil, da disse ofte ikke når gennem spækket. Fra den norske hvalfangerindustri er der også anbefalinger og forslag til aflivning af hvaler, og nordmændene har hele tiden friske erfaringer fra deres jagt på vågehvaler. Nordmændene har nu udviklet en speciel penthrit-granat til at dræbe vågehvaler med, men onde tunger uden for hvalfangersocietetet påstår, at baggrunden for denne opfindelse er, at den nye granat ikke ødelægger så meget af kødet, som de gamle sortkrudtsgranater gjorde. Boltpistol til bedøvelse er der tilsyneladende ingen, der anvender, men den vil selvfølgelig også kun kunne anvendes ved små eller magre marsvin. I forbindelse med skydning, har logistikken næsten altid umuliggjort de gode intentioner i forbindelse med aflivning af større hvaler. Hvordan få et skydevåben med tilstrækkelig stor kaliber hurtigt frem til et strandingssted på en ofte umulig amfibisk lokalitet, som f.eks. en af sandbankerne i Vadehavet? Mekanisk aflivning - panserværnsvåben På baggrund af en omfattende udredning foretaget af Henrik Munch Andersen fra Hærens Kampskole i Oksbøl synes panserværnsvåben, dysekanon eller raketstyr at være de eneste potente og logistisk mulige våbensystemer, som vil kunne anvendes til aflivning af større hvaler. Af disse systemer har især panserværnsvåben mange umiddelbare fordele: De er meget slagkraftige, De er lette og nemme at håndtere, vægt ned til 7,5 kg De er rekylsvage De vil under passende vejrbetingelser kunne affyres fra en let båd De vil kunne affyres fra et køretøj som Hummeren, der er i stand til at køre i ½ - ¾ meter vand De opbevares på kaserner og militære installationer over det meste af landet De vil kunne skaffes frem til strandingsstedet på meget kort tid De kan betjenes af én mand Der findes over hele landet uddannede og erfarne personer til at betjene dem Af de mulige panserværnsvåben, der anvendes i Danmark i dag, synes 84mm M/95 og M/97 CS HP at være de mest oplagte med vægte på henholdsvis 7,5 og 7,6 kg. Som ammunition til disse systemer rådes kun over den såkaldte hulladningsammunition, men denne ammunition vil efter alle overvejelser også være den relevante at anvende. Hulladningsammunition virker ved, at der efter detonation mod målet skabes en fremadrettet sprængstråle bestående af flydende kobber, hvor temperaturen typisk er gr. C og med en gennembrydningsevne på 500 mm panserstål. Detonationen udløses ved, at der i granatens spids er indbygget en piezoelektrisk krystalenhed, der ved deformation, når den rammer målet, afgiver strøm til selve detonationen. Spørgsmålet kan være om hvalens hud er hård og massiv nok, til at forårsage denne deformation, og at den korrekte anslagsvinkel ikke bliver meget reduceret. Problematiske forhold i forbindelse med anvendelse af panserværnsvåben til aflivning af større hvaler især kaskelothvaler og døglinger er i første omgang sikkerheden. 147 mm

12 raketstyr M/87 er et udstyr, som også vil være relevant monteret på en Hummer, der kan komme frem i alle terræner, men skydning på mindre afstande end 200 meter frarådes. Også de mindre potente systemer er farlige. Da panserværnsvåben som M/95 og M/97 CS HP er rekylsvage, betyder det, at de sender en kraftig ild- og røgstråle bagud. Bagblæstområdet for disse er således 60 meter bag våbenet i en vinkel på 2 x 45 grader. Også fremad skal der være frit i et område 2,5 til 5 km borte alt efter ammunitionstype. Der er så vidt vides - på verdensplan ikke erfaringer med aflivning af større hvaler ved hjælp af panserværnsvåben, så derfor vil det være relevant i forbindelse med en kommende kaskelotstranding at afprøve metoden på et dødt dyr på stranden under optimalt kontrollerbare forhold. Hvis et sådant forsøg skulle falde heldigt ud, kunne man efterfølgende skrive en strategi - inklusive navne på kontaktpersoner - ind i Skov- og Naturstyrelsens Beredskabsplan vedrørende Havpattedyr og Havfugle, således at også alt det juridiske arbejde med hensyn til tilladelser og dispensationer lå udredt og klar i påkommende tilfælde. Udover de egentlige våbensystemer, påpeger Henrik Munch Andersen fra Hærens Kampskole også muligheden af at anvende nogle specielle EOD (Explosive Ordonance Disposal) ladninger. Disse ladninger anvendes bl.a. i 3. verdens lande til rydning af minefelter, og deres virkning er meget lig hulladningsgranaten. De monteres eksempelvis på en trefod oven over eller tæt på den mine eller den forsager, der skal bortsprænges, hvorefter de fjernudløses. De er populære, fordi de ikke tager lang tid at lære at opsætte, fordi de er meget sikre at anvende for ikke kyndige, og hvad ikke er uvæsentligt i u-landene de er billige. EOD erne vejer typisk kun 1 kg. og kan monteres på et almindeligt let fotostativ. Umiddelbart virker det enkelt at stille et stativ op ved siden af en strandet hval, rette EOD en ind mod et præcist punkt på hvalens hoved, og så fjernudløse fra sikker afstand. Yderligere kan man forestille sig, at dette udstyr nemmere vil kunne accepteres af den internationale offentlighed, da det ikke virker nær så spektakulært som affyring af en pansergranat eller som anvendelsen af sprængstof som beskrevet nedenfor. 3 Mekanisk aflivning - sprængstof En sidste metode til aflivning af større hvaler er sprængstof. Det lyder umiddelbart brutalt, men metoden opfylder til fulde fordringerne til en human aflivning hvalen dør straks. Metoden, der anvendes i Sydafrika på store hvaler, synes aldeles effektiv. Blot var der i et tilfælde det problem, at politiet, der havde ansvaret for sprængningen, for at være helt sikre på hvalens aflivning, anvendte en så voldsom mængde sprængstof, at aflivningen blev lidt mere spektakulær end ønsket. Sydafrikanerne er blevet kritiseret for metoden bl.a. af det engelske Marine Animal Rescue Coalition, som anbefaler, at man lader de store hvaler dø af sig selv. Det sydafrikanske svar lød, at hvis man lod hvalerne dø af sig selv under de sydafrikanske vejrbetingelser ville det betyde at man lod dem koge i deres egne vævsvæsker. Mekanisk aflivning - ekssangvering/afblødning Afblødning med kniv er ofte den eneste mulighed, man umiddelbart har ude på stranden, hvis man ikke kan komme i kontakt med en veterinær person med adgang til anvendeligt medikament, og som har tilladelse til at anvende det. Det samme gælder, hvis det ikke er muligt at komme i kontakt med en person med skydevåben, eller hvis det er for farligt at skyde på stedet (mange tilskuere, bebyggelser eller store sten). En afblødning, hvor det handler om at få blodtrykket i hjernen til at falde så meget, at hvalen så hurtigt som muligt mister bevidstheden, kan rettes mod hjertet og de kar, der ligger i tilknytning til dette. Alternativt kan anstrengelserne rettes mod at få direkte afbrudt blodforsyningen til hjernen. At stikke direkte i hjertet har sin enkle vanskelighed derved, at der er langt derind, og

13 at der ofte sidder ribben i vejen. Især to af de strandede hvaler, som vi på Fiskerimuseet har været i nærkontakt med, har dog været så magre med tydelige ribben, at det ikke ville have været noget problem at finde hjertet. Begge hvaler en spækhugger på Mandø og en vågehval i Kolding Fjord - var dog døde, da de blev fundet. For at undgå ribbenene anbefales det at stikke fra bugsiden og skråt op under brystbenet, sternum, men dette er ikke muligt, hvis hvalen ligger på bugen og er for tung eller for risikabel at vende om på siden. Ønsker man at afbryde blodforsyningen til hjernen, er problemet, at de kar, der forsyner hjernen, ligger som et bundt af små blodkar (rete mirabile) dybt nede i nakken, hvor blodårerne løber ind i hjernen gennem foramen magnum (hullet bagest i kraniet). På en stor kaskelot vil det vurderet ud fra egen erfaring tage to mand ca. et kvarter at skære sig derned gennem spæk og muskler. Dette udelukker naturligvis metoden anvendt på store hvaler. Hos mindre hvaler, er metoden derimod anvendelig, og den anvendes stadig på Færøerne i forbindelse med grindedrabene. Det handler om hurtigt og med få snit at få kniven ned lige bag kraniet, så man overskærer de mange blodkar, og samtidigt vil man med døden til følge ofte også overskære den forlængede rygmarv. Hoved af spækhugger set bagfra. Foto: Torben Meier Blodforsyningen til hjernen kan også blokeres, hvis man kan få karrene i rete mirabile til at kollapse. Nogle foreslår dette gjort ved hjælp af trykluft eller en eller anden gas på trykflaske. Altså en lang kanyle, stikkes ind lige bag kraniet i retning af nakkeknuderne, og så lukkes der op for trykflasken. Metoden har så vidt vides endnu ikke været anvendt til aflivning af strandede hvaler, men der verserer rygter om, at hvalfangere har brugt metoden til at dræbe harpunerede, men endnu ikke døde kaskelothvaler. Det luftrør, som hvalfangerskibene normalt anvender til at blæse bugen op på harpunerede og døde hvaler med, for at de ikke skal synke, jages ned i kaskelottens nakkeregion, og der blæses trykluft ind. Muligvis kan metoden også bruges ved, at der presses luft

14 ind i brysthulen tæt til hjertet. Brug af lanser og spyd som tidligere har været anvendt ved fangst af rethvaler og kaskelothvaler anses i dag dyreværnsmæssigt, som svarende til at slå en ko ihjel med strikkepinde. Det kan vel lade sig gøre, men det tager lang tid. En lansemetode, som ikke kan udelukkes som en mulighed, vil være at anvende den specialfremstillede rendegraverkniv, som blev designet af Knud Lykou, Skast Maskinstation til opskæring af kaskelotter i forbindelse med massestrandingerne på Rømø. Kniven et stykke skarptslebet I-jern monteret på armen af en rendegraver - vil kunne stikkes ned lige bag ved kraniet på en kaskelothval eller en større bardehval og i løbet af få sekunder overskære rete mirabile samt eventuelt også den forlængede rygrad. Problemet med rendegraveren er dog det samme som med alt det andet tunge isenkram; hvordan og hvor hurtigt - får man det bragt i nærheden af hvalen? Dødskriterier Ved terrestriske pattedyr eller sæler har man sjældent problemer med at afgøre, om dyret er dødt, men helt anderledes er det med de store hvaler, hvilket eksemplet fra Rømø 1997 også tydeligt viser. Manglende åndedræt er selvfølgelig en sikker indikation, men hos hvaler er vejrtrækning en frivillig handling, og nogle arter kan holde vejret i mere end en time. Hvis penis hos de store hanhvaler ikke er skubbet ud gennem genitalspalten hvilket er et sikkert dødstegn må man ty til andre indikationer. Man kan checke pupilrespons og måle rektaltemperaturen, der ikke må være højere end 42 grader C. Ligeledes kan man selvfølgelig checke smerterespons ved øjet. Muligvis vil man med et stetoskop kunne registrere hjerteslag. Ud fra egne erfaringer med især kaskelothvaler, mener vi, at en åben mund med en let hængende underkæbe ligeledes er et sikkert dødstegn. Museets anbefalinger vedrørende aflivning af hvaler 4 På Fiskeri- og Søfartsmuseet har vi efterhånden en solid erfaring med aflivning af havpattedyr. For småhvaler har metoden været afblødning på Færø-maner, da denne metode kan iværksættes straks uden at forlænge dyrets lidelser ved at afvente en person med skydevåben. Ikke en eneste gang har metoden efterfølgende givet anledning til skrupler, og alle de aflivede hvaler har været bevidstløse i løbet af få sekunder. Vedrørende de store kaskelothvaler er vores anbefaling, at de i tidevandsområder som f.eks. Vadehavet får lov til at dø af sig selv. Kaskelothvaler, der strander på højvandet, eller som vi har set det, følger det stigende vand op på det højeste af sandbankerne, vil kæntre over på siden under den efterfølgende ebbe. Dette betyder, at deres enlige næsebor i forreste venstre side af næsen kommer under vand, og dyret drukner. Muligvis vil hvalen dø forinden af sammenpresning eller deformering af organerne eller af hedeslag vi ved det ikke. Druknedøden opfatter vi mennesker alle som en grusom måde at dø på, da vi alle kender panikken, når vi ufrivilligt får hovedet under vand. Denne hovedet-under-vand-panik må vi formode ikke plager hvalerne. Det er jo den måde, de lever på - hele livet. Skulle vi blive konfronteret med en levende stranding af en anden større hval eller af en kaskelot i et ikke-tidevands område, vil vi anbefale den sydafrikanske dynamitmetode metode anvendt. Den er ikke videre æstetisk, men den opfylder kravet om en hurtig aflivning.

15 Foto: Århus Universitet I øvrigt er der ikke to strandinger, der er ens, og man må være forberedt på at skulle tilpasse sin aktion efter præcis de aktuelle betingelser. Både hvad angår hvalart, størrelse, lokalitet, hydro- og meteorologiske betingelser samt logistiske præmisser - herunder mulighederne for at fremskaffe alle mulige hjælpemidler. Fiskeri- og Søfartsmuseets anbefalinger i forbindelse med aflivning af hvaler kan skematisk opsættes således: Hvaler op til ca. 8 meter: Skydning igennem kraniet og efterfølgende afblødning. Riffelskud i sagittalplanet (i dyrets længderetning) fra blæsehullet skråt bagud til et punkt mellem de to forluffer. Afblødning straks en tilstrækkelig lang kniv/lanse/stikøkse stikkes lodret ned umiddelbart bag kraniet for at overskære rete mirabile i nakkeleddet lige bag nakkeledsknuderne samt evt. overskære rygraden. Hvaler over ca. 8 meter: Sprængstof i nakkeregion, med det formål for at lædere og blokere rete mirabile. Eventuelt panserværnsvåben af typen 84mm M/95 og M/97 CS HP, med

16 hulladningsammunition (kræver afprøvning på hvalkadaver inden). Eventuelt OED med hulladningsvirkning (kræver afprøvning på hvalkadaver inden). Eventuelt overskæring af rete mirabile ved hjælp af rendegraverkniv. En strandet kaskelothval i et tidevandsområde, der opdages på stigende vand skal selvfølgelig ikke aflives, og hvis den opdages på faldende vand, kan man give den en chance. Måske overlever den turen om på siden og får så en mulighed for at komme flot på efterfølgende højvande. Hvis ikke den overlever kæntringen om på siden, vil denne måde at dø på - ud fra vore observationer og erfaringer fra felten - tilsyneladende være så fredsommelig, at vi ikke har et humant alternativ. I øvrigt har hvaler til forskel fra os mennesker frivillig vejrtrækning, så det er almindelig antaget, at de ikke drukner, men at de kvæler sig selv om det så skulle være bedre. Afslutningsvis skal det for en ordens skyld nævnes, at det i medfør af lov om jagt og vildtforvaltning juridisk er Skov- og Naturstyrelsen, der har ansvaret for forvaltning af fugle og pattedyr i Danmark, og som træffer alle afgørelser i forbindelse med eventuel aflivning af strandede hvaler. 1 Whale resources in the North Atlantic and the concept of sustainability "Whaling in the North Atlantic - Economic and Political Perspectives," Ed. Gudrun Petursdottir, University of Iceland, 1997, ISBN Proceedings of a conference held in Reykjavik on March 1st, 1997, organized by the Fisheries Research Institute and the High North Alliance. Author: Jóhann Sigurjónsson, Marine Research Institute P.O. Box 1390, 121 Reykjavík, Iceland 2 Successful euthanasia of a juvenile fin whale,pierre-yves Daoust, Arthur I. Ortenburger, Can Vet J 2001;42: ) 3 Se: 4 Dyrlæge Bjarne Clausen, der er bestyrelsesmedlem i Dyrenes Beskyttelse, har læst artiklen og har følgende kommentar: Dyreværn er primært at sikre dyr mod menneskeskabte lidelser, ikke at lave om på naturen. Det må antages, at de fleste strandinger af store hvaler ikke er menneskeskabte og derfor ikke omfatter traditionelt dyreværn. Det ses at elefanter og andre store dyr, der ligger længe ned, får besvær med vejrtrækning og blodomløb, hvilket foranlediger mere eller mindre bevidstløs tilstand. Personligt vil jeg tro noget tilsvarende gælder for hvaler. Dyrenes Beskyttelse kan tilslutte sig, at man lader de store hvaler, der strander i live, dø i fred. Uvedkommende skal holdes på passende afstand, indtil hvalen er død, således at dyret kan få en værdig død uden forstyrrelse fra menneskelige forstyrrelser.

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i havet. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i havet Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Havpattedyr Indledning...2 Havpattedyr...3 Spættet sæl...6 Andre sæler...8 Almindelige sæler og hvaler...10-11

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Skader på luftveje og vejrtrækning

Skader på luftveje og vejrtrækning Skader på luftveje og vejrtrækning Åndedrættet anatomi Øvre luftvejr: Læber og næsebor Mund- og næsehule Svælg Strubelåg Nedre luftveje: Strube Stemmelæberne Luftrør Hovedbronkier Den største del af luftvejene

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme.

ARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme. ARES Regelsæt ARES er ikke tænkt som et regeltungt scenarie, men vi synes nu alligevel, at der skal være muligheder for kamp og lidt hurlumhej, så nedenstående vil dække det mest basale. Er der ting som

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Havets dyreliv - hvaler Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens afsnit om Havet og 1. sal Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Instruktionsmanual Luftvåben

Instruktionsmanual Luftvåben Instruktionsmanual Luftvåben VIGTIGT: LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTIONSMANUAL, FØR DU TAGER PRODUK- TET I BRUG 1999 Industrias El Gamo, S.A. 1 2 1. Sigtekorn 2. Munding 3. Løb 4. Visier 5. Manuel sikring

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse

Maskiner og robotter til krig og ødelæggelse Maskiner til krig og ødelæggelse har desværre været kendt og brugt i mere end 2.300 år. De første udgaver af kastemaskiner stammer således fra Asien cirka år 300-500 f.kr. Romerne var de første i Europa,

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

16 kaskelot-hvaler på Rømø

16 kaskelot-hvaler på Rømø Side 1 af 13 16 kaskelot-hvaler på Rømø Af Thyge Jensen og Svend Tougaard. Den 27. marts blev 16 døde kaskelothvaler fundet strandede på Rømø, Koresand og omliggende sandflak. Det er den største stranding

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov

Vejledning til den grønlandske dyreværnslov 15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

I stedet vil jeg på en lavpraktisk måde forsøge at give nogle gode råd omkring valg af kaliber og ammunition.

I stedet vil jeg på en lavpraktisk måde forsøge at give nogle gode råd omkring valg af kaliber og ammunition. "Killing power" Det bliver stadig mere populært at tage på farmsafari i det sydlige Afrika. For de fleste, der tager af sted, er det første gang, de skal jage på det "mørke kontinent", og så melder spørgsmålet

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme

Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme Artikel i Nyt fra Muskelsvindfonden nr. 1, 1980 Hvorfor knokle for at få vejret, når der nu er opfundet en maskine til det samme Af Bente Madsen Jeg har godt nok ikke selv muskelsvind, men en anden»neuromuskulær

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland

Pressemeddelelse den 3. august 2012. Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Pressemeddelelse den 3. august 2012 Hesteværnsag i Farsø i Nordjylland Der står 5 afmagrede heste hos en hesteejer i Farsø. Hesteejeren er blevet politianmeldt i sidste uge, og Preben Møller fra Aars politi

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Beredskabsplan for Havpattedyr. Strandingsberedskabet

Beredskabsplan for Havpattedyr. Strandingsberedskabet Beredskabsplan for Havpattedyr Strandingsberedskabet Beredskabsplan for havpattedyr Naturstyrelsen, februar 2012 Beredskabsplan for havpattedyr 2012 Miljøministeriet, Naturstyrelsen J.nr. NST-369-00002

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE

Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015

Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Sikkerhedsbestemmelser for flugtskydning med haglgevær under Danmarks Jægerforbund (DJ) Januar 2015 Indhold KAPITEL 1 - ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 KAPITEL 2 - SIKKERHEDSBESTEMMELSER FOR DEN ENKELTE

Læs mere

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT

NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT NEURO VISION TECHNOLOGY, NVT Som det eneste sted i Skandinavien er Instituttet certificeret til at tilbyde NVTforløb. Den unikke teknik træner brugen af halvsidigt syn efter hjerneskade, så man efter cirka

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Information og træning til patienter der er opereret i lungerne Ved den operation du har fået foretaget, har man skåret i brystkassen, og det betyder,

Læs mere

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram

FØRSTEHJÆLP. Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Rødding Dyrehospital, Fagdyrlæge Gunnar Gram Hvad vi kan gøre her og nu, når uheldet er ude. Shock Kredsløbssvigt, dvs. ikke nok blod og dermed ilt ud i kroppens væv herunder hjernen. Hvis reaktionen ikke stoppes, skades nyrer, lever, hjerte og lunger,

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym *

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym * 14. oktober 2009 Til Politiet Lokalstationen Viborg Rødevej 1 8800 Viborg Anne C. Abildgaard På vegne af Hesteinternatet af 1999 Rørbækvej 7-7323 Give www.hesteinternatet.dk Tlf.: 22 17 32 75 Anmeldelse

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109

PPL(A) Menneskelig ydeevne og begrænsning. 16 spørgsmål, 30 minutter. Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 16 spørgsmål, 30 minutter Elevsæt: 6010 Masterset: 7109 Tekst7 Spørgsmål1 point: 1 ID: 17 Hvad skal du bl.a. være opmærksom på, ved landing på en plads med en markant bredere bane, end du er vant til?

Læs mere

Information om hudforandringer

Information om hudforandringer Information om hudforandringer Pletter Forandring I en skønhedsplet kan være udtryk for celleforandringer og dermed forstadie til modermærkekræft. Hvis din egen læge, en hudlæge eller en plastikkirurg

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Angst- og panikanfald

Angst- og panikanfald Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som

Læs mere

PRP (Platelet Rich Plasma)

PRP (Platelet Rich Plasma) Patientinformation PRP (Platelet Rich Plasma) Behandling af kroniske seneskader med kroppens egne væksthormoner Velkommen til Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Idrætsklinikken - Middelfart Middelfart

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol DGI Skydning Hjælp på banen Pistol Indhold Nulpunktet 3 Det optimale sigte 4 Det rigtige fokus 5 Aftrækkerfingeren 6 Hovedplacering 7 Rekyloptag 8 Håndfatning 9 Vejrtrækning 10 Skydning med pude 11 Fokuspunkter

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER

INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER Kan erythopoietin beskytte hjernens gennemblødning og iltning under simuleret dyk? Vi henvender os til dig for at spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Denne

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1 Pacemaker Information om anlæggelse af pacemaker Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Afsnit M1 Hvad er formålet med anlæggelse af pacemaker? Formålet med anlæggelse af pacemaker, er at stimulere

Læs mere

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende rituelle slagtninger.

Vedr. anmodning om udtalelse vedrørende rituelle slagtninger. Det Dyreetiske Råd Grønnegårdsvej 8 Telefon: 3528 3075 1870 Frederiksberg C Fax: 3528 3022 email: sbc@kvl.dk 16. marts 2005 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Att.: kontorchef Anne Tønnes Slotsholmsgade

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn

Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Information om ørekorrektion

Information om ørekorrektion Information om ørekorrektion Stritører Udstående ører er medfødt. Der kan ikke sættes en bestemt grænse for, hvornår ører betragtes som udstående, men jeg fraråder generelt korrektion, hvis ørets frie

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere