STS ARBEJDSGRUPPEMØDE VEJLE

Transkript

1 STS ARBEJDSGRUPPEMØDE VEJLE Spørgsmål, kommentarer og svar 14. december

2 Indledning v/ Peter Hansen Strategi for jobfunktionsroller v/ Brian S. Graversen Hvorfor samles implementeringshåndbøgerne for Klassifikation og Organisation ikke i én håndbog? Er der planlagt et uddannelsesforløb i implementeringsfasen? Hvad mener gruppen om, at KIGO-opgaver ikke kun udstilles i STS, men fordeles til de enkelte fagsystemer? Er sikkerhedsprofiler et supplement til de øvrige sikkerhedsafgrænsninger? KOMBIT: Det overvejes KOMBIT: Implementeringsstrategi for STS baserer sig på princippet om hjælp-til-selvhjælp. STS-projektet leverer som udgangspunkt følgende implementeringsbistand til kommunerne: - Implementeringshåndbog for Adgangsstyring, Organisation og Klassifikation - Brugermanualer til hvert støttesystem - Afholdelse af netværksmøder - Under overvejelse: afholdelse af orienteringsmøder med kommunernes STS roller (eksempelvis Jobfunktionsrolleadministratorer, Administratorer for STS Organisation) Arbejdsgruppen finder det positivt, at ansvaret fordeles til fagsystemerne og dermed til de forskellige involverede i kommunerne. Hvis det er samme person, der sidder med alle opgaver, kan det skabe frustrationer og højt load/kaos. Ja, det er et ekstra filter, der indeholder navngivne brugere og som man bl.a. kan benytte til at afgrænse hvem, der kan se ekstra følsomme sager. Navngivne adgange skal dog benytte med omtanke, da det giver ekstra manuel administration. Skal jobfunktionsroller laves i url-format? Ja, men der er stor frihed mht. selve navngivningen. Der er tale om en teknisk navngivning, som brugerne ikke ser. Kan man få STS til at slå KLE numre op? Nej, STS kan ikke foretage opslag direkte i kommunens eget organisationssystem

3 Jobfunktionsroller (fortsat) Fire brugerscenarier for adgangsstyring (workshop med Vallensbæk), v/ Brian Kan eksisterende jobfunktionsroller uploades til administrationsmodulet? Nej og det er ikke planlagt p.t. På hvilket niveau skal KLE numre angives? Ved opmærkning af sager, dokumenter og ydelser skal der angives så præcist som muligt (6 cifre). Men på dataafgrænsninger kan man vælge at angive KLE bredere, fx som adgang til alt under 27.* hvis man ønsker det. Laver KOMBIT generiske betegnelser for jobfunktionsroller, der efterfølgende kan benyttes af kommunerne? Mange kommuner vil formentlig have behov for de samme roller. Via pilotkommunerne kommer input, som kan deles på tværs. For KY og KSD vil der være roller, som er generelle, men ikke for SAPA. Årsagen er, at der er stor forskel på behov og forvaltningsstrukturen i kommunerne, så i mange tilfælde giver det ikke mening at benytte de samme roller i forskellige kommuner. Men der kommer Input via pilotkommunerne, som kan inspirere andre kommuner. Kommentar: Diskussion om behovet for generiske jobfunktionsroller fulgte, herunder diskussion af emner som: - Sammenhæng mellem brugersystemroller og jobfunktionsroller - Betydningen af brugerfunktion Kommentar: Sorø mener at kompleksiteten ved vedligeholdelse er den samme i alle fire scenarier. Kommentar fra KOMBIT: Det afhænger af, om man scooper løsningen til tre monopolbrudsløsninger eller til en større mængde it systemer i kommunen efter monopolbruddet. Kommentar: Denne session blev afsluttet med en diskussion om datavaliditet. Et par kommuner mente, at man burde starte processen med validering af relevante data i kommunionerne.

4 Hvilke ambitionsniveau har arbejdsgruppen mht. de fire brugerscenarier for adgangsstyring? v/ Martin Scheel Ballerup: 3 Kommentar: Har behov for at finde ud af hvordan man håndterer KLE-mapning. På hvilket niveau skal man bruge KLE-mapning? Der er behov for input fra pilotkommunerne på dette område. Århus: 2 Næstved: Afventer input fra deres digitaliseringsgruppe Svendborg: Starter på 1-2 men har ambitioner om 4 Aalborg: 2 eller 4 måske en rejse fra 2 til 4 Brønderslev: Starter med 1 Esbjerg: Er allerede på niveau 4 Kommentar: Esbjerg ser mere opgaven som en ledelsesmæssig afklaring og organisatorisk diskussion end en teknologisnak Gentofte: 2/4 Kommentar: Afgørende at få etableret processer og governance derefter teknik FMK: 2 (man starter på 2 hver gang man tager et nyt system i brug) Vallensbæk: 1-2 Kommentar: Har ikke organisationsdatabase eller ekstra database, så de kan ikke lave en dynamisk dataafgrænsning i starten Silkeborg: 1-2

5 Hvilke ambitionsniveau har arbejdsgruppen mht. de fire brugerscenarier for adgangsstyring? (fortsat) Sorø: Er p.t. mellem 0 og 1 og starter på 1 Kommentar: Forudser, at det bliver udfordrende for de mindre kommuner.. Roskilde: Afventer planlægger at starte enkelt. Afventer desuden oplæg fra deres digitaliseringsgruppe. København: Har ambitioner om 3-4 Kommentar: Har mange afhængigheder, som betyder man starter med en interim løsning på niveau 1-2 Syddjurs: 4 Kommentar: Prioriterer at få forretningen involveret og efterfølgende få teknikken på plads. Horsens: Er på 0 i dag men har ambitioner om 4 Odense: Køre 1 i dag, men satser på 1-2 Er det spildt arbejde at starte med niveau 2 og efterfølgende bevæge sig til niveau 4? Bestemt nej. Det vil være en naturlig rejse for mange kommuner. Generelle kommentarer til denne session: Flere kommuner ønsker en udmelding fra KOMBIT om, hvad der som minimum skal til for at komme i gang på dette område Det er ikke nødvendigvis alle, der har ambition om 4. Det handler om forretning, så andre faggrupper skal ind og støtte it Odense ønsker at alle fire scenarier skal beskrives. Forventer der er mange kommuner, der vil starte på niveau 1.

6 Klassifikation Organisation v/ Martin Hvordan får man data ind i STS Organisation? Det kan bl.a. ske via services til dataimport Hvad er release datoer for R1 og R2? R1 leveres efter planen i marts 2016 og R2 i juli 2016 Hvornår kan kommunerne tilgå testmiljøer i R1 og R2? Testmiljøer er til rådighed 1/4 for R1 og 1/6 for R2 Hvilken strategi har arbejdsgruppen valgt for KO? Alle på nær fire kommuner har allerede en overordnet strategi for KO Af de kommuner, der er afklaret, vil to kommuner benytte STS som master mens resten vil bruge STS som slave Af de kommuner, der vil bruge STS som slave, har en fjerdedel ikke en lokal løsning Af de, der har en lokal løsning, er der fire kommuner, som har en løsning med OIO interface Tilbagemeldinger fra grupperne Input fra den uafklarede gruppe: Sorø skal først og fremmest have overblik over, hvor stor en opgave de står over for. Hvilke oplysninger er der behov for (fx kontoplan), hvilke KLE numre skal benyttes, hvad er minimumskrav i forhold til Monopolbruddet, etc.

7 Klassifikation Organisation v/ Martin Tilbagemeldinger fra grupperne (fortsat) Kommentarer til parallelle strukturer (hvordan skal data ligge i STS Organisation) Input fra de kommuner der allerede har en løsning: De kommuner, der vil bruge STS som master, ønsker hjælp fra KOMBIT til at oprette organisatoriske enheder De kommuner, der har en lokal løsning uden OIO interface, går i gang med se på hvordan, de eksisterende løsninger kan gøres OIO klar. De kommuner, der har løsning med OIO interface: - Ballerup vil lave en KOMBIT organisation i deres eksisterende organisationskomponent - Esbjerg har skrevet betingelserne ind i deres aftale med KMD. KMD skal sørge for en snitflade fra APOS mod KOMBIT. Esbjergs ønsker implementeringshåndbogen skal anvise hvilke og hvor oplysninger/attributter skal skrives ned. Ønsker vejledning og eksempler på hvordan det kan se ud. Gerne kodeeksempler. Der blev efterspurgt en modelleringskomponent fra STS mod SAPA. Der skal tænkes mere i anvendelsestermer og ikke kun leveranceplaner. Der blev efterspurgt eksempler på klasser og facetter Generelt er arbejdsgruppen skeptisk over for den parallelle løsning og forudser store udfordringer med parallelle organisationer, når der tilkobles mange systemer på Organisation. Esbjerg er fortaler for en Kitos model. Arbejdsgruppen ønsker, at KOMBIT forklarer og beskriver konsekvenser ved de to scenarier tydeligere og foreslår, at emnet tages op igen på næste arbejdsgruppemøde.