Kan n. natur. Padder. krybdyr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan n. natur. Padder. krybdyr"

Transkript

1 o Kan n natur Padder & krybdyr

2 Titel: Kanon Natur Padder & krybdyr Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2012 Tekst: Ole Laursen, Susie Langebæk Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Kirsten Hjørne, Knud Andersen Fotos: Marianne Krag Petersen, Ole Laursen, Johan Hammer, Benny Rohde Nielsen, Arktisk Institut, og Lars Gejl. Scanpix: Steen Agger, Wim Weenink, Berndt Fischer, John Devries, Gerth Hansen, Rene Krekels, Klavs Nielsen, Elvig Hansen og Anders Tvevad. Biopix: Niels Sloth, Kirsten Andersen, Steen Drozd Lund og Jens Christian Schou. Layout: SøstreneSandhed Grafisk Design Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk a/s ISBN: Udgivet med støtte fra Naturstyrelsen og tips- og lottomidler til friluftslivet Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på

3 Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor, du bor i verden, er der natur, dyr og planter, der betyder noget særligt for dig. Nogle børn har aldrig set havet. Nogle børn lever med kulde, sæler og evig sne. Andre børn møder sværme af græshopper og flokke af giraffer, men har aldrig mærket følelsen af et snefnug på kinden. I 2009 fik Danmark en naturkanon. Det er ikke en kanon, der kan skyde med kanonkugler. Det er en liste med 216 eksempler på natur, som betyder noget særligt for os danskere. Der er både dyr, planter, sten, svampe, steder og naturtyper i Danmarks Naturkanon. Kanonen skal hjælpe os med at lære noget mere om vores natur. Den skal også give os lyst til at opleve og undersøge vores nære verden. Her i bogen kan I lære mere om de 12 arter af krybdyr og padder i Danmarks Naturkanon. God fornøjelse Mød os inde i bogen 1 Kanon Natur Naturkanon Lille vandsalamander 4-5 Følg paddernes magiske forvandling Stor vandsalamander 6-7 Almindeligt firben Skrubtudse 8-9 Markfirben Spidssnudet frø Stålorm Grøn frø Hugorm Løvfrø Snog Klokkefrø Kolde krybdyr og farvede frøer 32 Hjælp til padder og krybdyr På den sidste side kan du finde en lille forklaring på nogle af de sære og svære ord. 1

4 Padder og krybdyr I sommeren 1931 lagde skibet Gustav Holm til i den østgrønlandske Dusén Fjord. En ekspedition, ledet af den danske polarforsker Lauge Koch, slog teltene op på stranden ved foden af Celsiusbjerget. Et hold fossiljægere fandt i løbet af en måned en stor samling spændende fossiler på bjerget. De blev pakket i kasser og sendt til København. Her opdagede man noget helt særligt. Blandt fossilerne fandt man for første gang verdens ældste firbenede dyr. Et dyr, som fik navnet Den firbenede fisk. Dyret havde for cirka 360 millioner år siden skubbet sig op på land. Her blev det stamfar til padderne og senere også til krybdyrene. Krybdyr og padder er forskellige, men nært beslægtede grupper af dyr. For mange millioner år siden gik de hver sin vej på livets stamtræ. Padderne er stadig knyttet tæt til vand. Krybdyrene er bedre tilpasset et helt liv på landjorden. Forskelle på krybdyr og padder Padder (Amphibia) Der findes cirka nulevende arter af padder i verden. De inddeles i tre ordener: halepadder, springpadder og ormepadder. Padder har tynd, blød og fugtig hud, der kan optage ilt og vand. Padderne har ingen kløer. Paddernes larver ånder ved hjælp af gæller. Voksne padder har lunger. De kan også ånde gennem huden. Paddernes æg skal lægges i vand. Ellers tørrer de ud. Navnet amphibia betyder dobbeltliv og hentyder til, at paddernes liv foregår dels i vand, dels på land. Krybdyr (Reptilia) Der kendes cirka nulevende arter af krybdyr i verden. De inddeles i fire nulevende ordnener: skildpadder, krokodiller, broøgler og de skælklædte krybdyr (orme, ormeøgler og slanger). Krybdyr har tyk, tør og skællet hud, som beskytter mod udtørring. Krybdyr har kløer på fødderne. Krybdyr ånder ved hjælp af lunger hele livet. Krybdyrenes æg lægges på land. De kan tåle tørke, og ungerne er fuldt udviklede ved klækningen. Navnet reptilia kommer fra det latinske ord repo, som betyder kryber. 2

5 I Danmark har vi fjorten forskellige arter af padder og fem arter af krybdyr. Enkelte andre er undsluppet til naturen fra fangeskab fx sumpskildpadden. Tre forskellige havskildpadder fra tropiske eller subtropiske have er få gange truffet i de danske farvande. Vidste du det Den japanske kæmpesalamander er verdens største nulevende padde. Den kan blive op til 180 centimeter lang og veje over 50 kilo. Der vil være eksemplarer i det nye Danmarks Akvarium Den blå planet. I forhistorisk tid har krybdyrene fyldt godt i landskabet. Dinosaurer, hvaløgler, flyveøgler og andre krybdyr var de dominerende dyr for millioner år siden. De største dinosaurer vejede op mod 80 tons måske endnu mere. Danske padder Lille vandsalamander, stor vandsalamander, bjergsalamander, klokkefrø, løgfrø, skrubtudse, strandtudse, grønbroget tudse, løvfrø, butsnudet frø, spidssnudet frø, springfrø, latterfrø, grøn frø. I 1996 fangede man i Midtjylland to skildpadder i en åleruse. Det viste sig at være europæiske sumpskildpadder. De levede i den danske natur indtil bronzealderen. Havde man nu fanget en art af vildtlevende skildpadder, som havde gemt sig i næsten år Eller var det et par kæledyr, der var sat ud i naturen Man ved det ikke med sikkerhed. Danske krybdyr Markfirben, skovfirben, stålorm, snog, hugorm. 3

6 Følg paddernes magiske forvandling Det er et af naturens store undere at følge paddernes forvandling fra fiskelignende planteædere til landlevende rovdyr med lunger. Selv om de er fredede, må I godt følge udviklingen hos de mest almindelige padder. I må indsamle et mindre antal æg eller haletudser for at tage dem med hjem til akvariet i klassen. Til undervisningen er det nemlig tilladt at indsamle nogle æg eller haletudser af de mest almindelige arter: lille vandsalamander, skrubtudse, butsnudet, spidssnudet og grøn frø. I akvariet kan I følge deres spændende forvandling.! I skal bruge: Et fiskenet 5-10 haletudser eller lidt flere æg (afhængigt af akvariets størrelse) Vandplanter fra det sted, hvor I fangede haletudserne Et glas med låg og nogle plastikposer til at bære dyr og planter hjem i Et akvarium, som er sat op med vand fra vandhullet (se side 8) Lidt fiskefoder I finder nemmest haletudser i det lave vand, som opvarmes af solen. Der er nogle gange flere tusinde, og de er ikke svære at fange. Fyld lidt vand i syltetøjsglasset og put haletudserne i glasset. Det er bedst at fange haletudserne, hvor man er nogenlunde sikker på, at der ikke lever sjældne arter. I kan også finde en opslagsbog på biblioteket med forskellige haletudser. Æggene ligger tit ved vandplanter eller inde i rørsumpen, hvor de er lidt beskyttede. Hvis I samler æg, så kan I let se, om de kommer fra tudser, frøer eller salamandre. Frøer lægger æg i klumper, tudser lægger æg i lange strenge, og salamandre lægger æggene enkeltvis på vandplanter. Der dannes en geleagtig masse rundt om æggene. Geleen beskytter de små, mens de vokser. Den får også æggene til at flyde op i overfladen, hvor den virker næsten som et drivhus. 4

7 Sørg for at tage nogle ekstra vandplanter med hjem til akvariet. Haletudserne spiser de små alger, der vokser på planterne, bundmaterialet og akvariets glas. For at være helt sikre på, at haletudserne får nok mad, kan I give dem en knivspids fiskefoder til akvariefisk hver tredje dag. Salamanderlarver holder meget af dafnier og andre smådyr. Hver uge bør I skifte en tredjedel af vandet i akvariet ud med vand fra søen. Hvis I ikke har mere vand fra søen, så kan I til nød bruge postevand. Hvis I bruger en akvariepumpe til at ilte vandet, er det ikke nødvendigt at skifte vandet. Haletudserne må ikke stå i vindueskarmen eller i fuld sol. Haletudserne kan ikke lide vandtemperaturer over 20 grader. Det varer ikke længe, før I vil se, at haletudserne begynder at få ben. Bagbenene kommer først. Lidt senere kommer forbenene. Derefter har de behov for at kunne trække vejret over vandet. I kan for eksempel sætte en stor flad sten i den ene ende af akvariet, så haletudserne kan kravle på land. I kan også lave en tømmerflåde af et stykke bark, som flyder i overfladen. Når alle fire ben er fremme, og halen er væk, har I fået frøer eller tudser, som skal sættes ud det sted, hvor I hentede dem. Før frøerne sættes ud igen, er det vigtigt at finde ud af, om frøen er en forklædt prins. Kys frøen og se, hvad der sker Vidste du det I gamle dage troede man, at man kunne fjerne fregner ved at gnide på dem med en klump frøæg. Det virker ikke, så forsøg ikke selv. 5

8 Almindeligt firben Zootoca vivipara Kæle- og øgenavne Skovfirben, levendefødende firben. Sådan ser jeg ud Jeg er slank og spinkel og har korte ben. Min hale er længere end min krop, og jeg kan blive centimeter lang. Hunnerne bliver længst. Jeg kan have mange forskellige brune farver med spredte bånd og pletter. Hannerne har en smuk orangegul farve på maven særligt i parringstiden. Hunnerne er cremefarvede med et blåligt skær. Mine kløer er lige lange på for- og bagbenene, og mit hoved ligner en trekant fra oven. Mit liv Allerede i starten af marts kan du møde de første hanner, som ligger og soler sig. Efter en måneds tid er hunnerne også fremme fra deres vinterdvale, og parringen starter. Den varer cirka 14 dage. Så ligger hunnerne og solbader, mens æggene modnes inde i kroppen. I juli-august fødes 5-7 små unger. De ligger i en lille hinde, som de bryder ud af med det samme. Vi føder altså unger og lægger ikke æg. Ungerne når kun at vokse til to-tre centimeter, før de går i vinterdvale i september/oktober. Det gør vi voksne og unge firben også. I naturen bliver vi op til ni år, og vi kan begynde at få unger, når vi er to-tre år. Her bor jeg Jeg kan bo mange forskellige steder. Jeg kan godt li, at det er lidt fugtigt, og jeg elsker at varme mig i solen. Men jeg har også brug for skygge og steder at gemme mig. Jeg bryder mig ikke om dyrkede marker og kort græs, men bor gerne ved en skovsø, i et skovbryn, stendige, hegn eller krat. 6

9 Livret Jeg spiser masser af insekter og andre smådyr, men elsker særlig edderkopper og bladlus. Værste fjender Jeg har mange fjender. De værste er katte, ræve, fasaner og tårnfalke. Mange bliver også spist af hugorme, væsler, grævlinger, kragefugle, ugler og tornskader. Skal vi mødes Du kan finde mig i hele Danmark fra marts til oktober. Jeg er lettest at få øje på om morgenen, hvor jeg skal varmes op længe i solen. Når min krop er varm, kan jeg jage i nogle minutter. Derefter må jeg hen og solbade igen. Husk at være stille. Største talent Hvis jeg bliver angrebet, kan jeg tabe min hale med vilje. Den ligger og spræller og fjerner rovdyrenes opmærksomhed fra mig. Tag mig derfor aldrig i halen. Hold mig i stedet fast men ikke hårdt om kroppen. Halen kan vokse ud igen, men bliver aldrig så lang og flot som første gang. Jeg kan godt tabe halen flere gange. Vidste du det Skovfirben er det krybdyr i verden, der findes længst mod nord. Vi findes også i en sjælden, helt sort version. De kaldes nigra. De har ekstra meget af farvestoffet melanin i huden. Dyr med meget melanin i hud, hår eller fjer kaldes melanistiske. Den sorte panter er også melanistisk. 7

10 Markfirben Lacerta agilis Sådan ser jeg ud Jeg er lidt længere, højere og kraftigere end min fætter det almindelige firben. Jeg kan blive op til 23 centimeter lang. Min hale er længere end min krop. Mine kløer på forbenene er tydeligt længere end på bagbenene. Mit hoved er højt, sammentrykket og med en kort snude. Du kan også kende mig på en række af hvide pletter langs min ryg og nogle lysegrå bånd på begge sider af ryggen. Normalt har jeg forskellige brune farver med sorte og hvide pletter. I yngletiden skifter hannerne farve. Siderne af krop og hoved bliver smukt grønne med mørke pletter, bugen lysegrøn og struben bliver blågrøn. Mit liv Vi kommer frem fra vinterdvalen en måneds tid efter det almindelige firben. Vi parrer os, når hunnerne kommer frem i maj. Hannerne kan godt finde på at puste sig op og slås om hunnerne. I juni finder hunnen en bar plet med sand eller jord, hvor hun kan grave sine æg ned. Hun får 6-12 æg, som lægges i en lille hule 5-10 centimeter nede. Når æggene er gravet ned, glemmer vi alt om dem. Æggene klækkes normalt i september. De små unger kan blive længere oppe end deres forældre. Vi voksne dyr går i vinterdvale sidst i september, men ungerne kan blive fremme en måneds tid længere. Vi sover i dybe gange og små huler, vi selv har gravet. Når vi er 3-4 år, kan vi selv få unger. Vi kan blive helt op til 12 år gamle. Vidste du det Lige før hunnerne lægger æg, udgør æggene en tredjedel af hendes kropsvægt. Hannerne hos firben og slanger har to tissemænd. Kønsåbningen hos krybdyr og padder kaldes for en kloak. 8

11 Her bor jeg Vi kan findes over næsten hele Danmark. På enkelte øer findes vi ikke, og vi er ret sjældne nogle steder i Vestjylland. Vi bor i små grupper på steder med bar og løs jord eller sand. Hvis du først ser ét markfirben, kan du godt kigge efter flere. Vi skal bruge varme, for at vores æg kan klækkes. Derfor kan du ikke finde os på kolde og fugtige steder. Vi elsker heder, klitter, grusgrave, sydvendte skråninger og overdrev. Livret Jeg spiser næsten alle smådyr, men flest græshopper, edderkopper, sommerfuglelarver og biller. Jeg kan godt nappe et markfirben, der er mindre end mig selv. Værste fjender Mange dyr vil gerne spise os. De værste er grævlinger og katte. Over 30 forskellige slags fugle jager os, men hejrer og fasaner er de værste. Ellers er den største trussel de mennesker, der ødelægger vores levesteder. Største talent Mine smukke smaragdgrønne forårsfarver. Skal vi mødes Der er størst chance for at se os, når vi solbader på de tørre og varme steder. Måske kan du lokke til solbadning og æglægning ved at fjerne planterne på en kvadratmeter med løs sand eller jord. Så er det bare at vente. 9

12 Kæle- og øgenavne Blindorm. På engelsk kaldes jeg slowworm. Jeg er langsommere end en slange, men hurtigere end en orm. Mit latinske navn, fragilis, hentyder til, at jeg er skrøbelig og kan gå i stykker. Jeg kan nemlig gå midt over, når jeg taber halen. StålormAnguis fragilis Sådan ser jeg ud Jeg er hverken en slange eller en orm. Jeg er et firben uden ben. Jeg kan blive centimeter lang og er grå eller brunlig næsten kobberfarvet. Hunnen har tit en mørk stribe på ryggen. Du kan kende mig fra slanger på, at jeg kan blinke. Slanger har ingen øjenlåg, men det har jeg. Jeg føles lidt firkantet og stiv i det, hvis du samler mig op. Det er fordi, jeg har små skæl på hele kroppen med benplader under. Det kan være svært at se, men jeg har en meget lang hale. Som hos andre firben kan den knække af, så fang mig aldrig i halen. Mit liv Vi føder i gennemsnit otte levende unger i august/ september. Fødslen foregår under jorden, og ungerne lever det første år skjult nede i jorden eller under sten eller væltede træstammer. Vi går i vinterdvale i september/oktober. Hannerne kommer frem og solbader i begyndelsen af april. Hunnerne kommer en måneds tid efter. Ungernes fødes efter cirka to måneder. Hunnerne solbader meget inden fødslen. Hvis det er koldt, udvikles ungerne nemlig langsomt. Vi kan blive ret gamle. Rekorden er over 50 år. 10

13 Her bor jeg Jeg findes i næsten hele Danmark og bor mest i fugtige områder som moser, overdrev og fugtige løvskove. Jeg er også ret glad for haver. Jeg er ikke helt så afhængig af solen, som de andre firben. Jeg kan nemlig være aktiv, når min krop har en temperatur på mellem 10 og 40 grader. Jeg har det også fint i myretuer, hvor myrerne hjælper mig med at holde varmen. Livret Jeg er et rovdyr, men jeg er ikke så hurtig og spiser derfor mest langsomme dyr som snegle uden hus og regnorme. Jeg kan også godt li tusindben, insekter og edderkopper. Værste fjender Der er god grund til at gemme sig, for mange dyr synes, vi er lækre. Vi bliver ædt af pindsvin, ræve, grævlinger, mår, ildere og katte. Hønsefugle, krager, ugler og rovfugle er også efter os. Mange af os køres over af biler, så du kan tit finde døde stålorme langs vejen. Skal vi mødes De bedste tidspunkter at se mig i det fri er, når hannerne solbader i april, og når hunnerne solbader i august. Vi holder os for det meste nede i græsset eller lyngen, hvor der er lidt fugtigt. Vi bevæger os mest rundt tidligt om formiddagen og sent om eftermiddagen. Det er en god ide at lede under brædder, træstammer, fliser, bark og sten, der er varmet op af solen. Hvis du fanger os, skal du være forsigtig, så vi ikke taber halen i forskrækkelse. Vi bider ikke, men kan godt finde på at skide på dig. Største talent Jeg er rigtig god til gemmeleg. Selv om jeg er meget almindelig, har de fleste aldrig mødt mig. Vidste du det Hvis der ikke er så mange gode overvintringssteder, kan vi samles mange på et sted. I Norge har man fundet et vinterkvarter med 100 stålorme, der delte pladsen med 40 hugorme. 11

14 Hugorm Vipera berus Kæle- og øgenavne Hedeål, lyngorm, huggebasse, hugnak. Sådan ser jeg ud Jeg er Danmarks eneste giftslange. Du kan kende mig på den mørke zigzag-stribe på min ryg. Jeg kan have mange forskellige farver fra grå til mørkebrun eller rødbrun enkelte gange næsten sort. Hannerne har normalt sorte striber, og hunnerne mørkebrune. Nogle gange mangler jeg striberne. Jeg kan blive lidt over en meter lang, men normalt er jeg en del kortere. Mine skæl er ru, og pupillen i mine øjne er lodret ligesom hos en kat. Skællene på mit hoved rager ud over mine øjne. Det ligner øjenbryn og får mig til at se lidt sur ud. Mit liv Om vinteren overlever vi i hulrum under jorden tit på en sydvendt skråning. Nogle gange ligger vi mange sammen. Vi bor det samme sted hvert år. Hannerne kommer først frem. I kan se os slikke sol allerede tidligt i marts. Hunnerne står op en måned senere. Så snor vi os hen til parringsområdet i nærheden. Her kan vi godt være mange hugorme. Du kan være heldig at se hannerne slås om hunnerne. Når parringstiden er forbi, drager vi videre til vores sommersted. Her lever vi skjult i stenbunker, græs, lyng eller andre planter til hen i august. Så skal ungerne fødes. Før fødslen har hunnerne brug for ekstra energi, og derfor soler de sig frit fremme. Vi får typisk 7-10 unger, der ligger i en tynd hinde. Ungerne bryder hurtigt gennem hinden og må klare sig selv med det samme. I kan se de små unger i august og september, men pas på. Vi har gift, fra vi bliver født. Jeg kan blive ni år i naturen, hvor jeg skifter min hud 1-3 gange årligt. Huden kaldes også for min ham. I oktober snor vi os tilbage og går i dvale omkring 1. november. 12

15 Her bor jeg Jeg kan bedst li tørre, solrige steder som klitter, heder, plantager og moser. Du kan finde mig i det meste af landet gerne i områder med spredte buske og træer. Jeg elsker natur med bakker, hvor der både er gemmesteder, sol og skygge. Det kan også være langs marker, levende hegn, i åbne skove og omkring skovsøer, hvor solen kan skinne ned. Vi findes ikke på Rømø, Als, det Sydfynske Øhav, Samsø og Sejerø. Vidste du det Man har enkelte gange fundet slanger med to hoveder. I 2011 fandt en mand en hugorm med to hoveder i Nordvestsjælland. I gamle dage troede man på mange sagn, knyttet til os hugorme. Man sagde, at der fandtes hugormekonger, som bar på en kostbar krone. Ejeren af slangekongens krone blev udødelig. Man sagde også, at suppe kogt på en hvid hugormekonge var magisk. Den første, der spiste af suppen, kunne se ind i fremtiden, forstå dyrenes sprog, se skjulte skatte og endda gå på vandet. Livret Jeg er et rovdyr. Som voksen spiser jeg helst mus. På en sommer æder jeg omkring 25 mus. Jeg kan enten ligge på lur efter musene eller følge efter dem med min gode lugtesans. Spidserne af min todelte tunge passer op i et lugteorgan i min gane. Jeg sluger mit bytte helt. Det kan også være firben, stålormeunger, frøer, æg og fugleunger. Værste fjender Selv om jeg har gift, er der mange dyr, der vil æde mig. Musvåger, krager, hønsefugle, grævlinger, ildere, katte, hunde og endda pindsvin. Nu er jeg fredet, men mennesker har altid slået mig ihjel. De har været bange for min gift. Der er blevet færre hugorme, hvor vores levesteder er forsvundet. Største talent Det må være min gift, som jeg kan jage og forsvare mig med. Og så at jeg kan lugte med tungen. Skal vi mødes Du kan bedst få øje på mig om foråret. Der er det ikke så varmt, og vi har brug for at ligge længe i solen. I april og maj er der gode chancer, når vi skal parre os. Vi holder til de samme steder år efter år. Du kan måske undersøge, om nogen har set hugorme tæt på, hvor du bor. I august soler hunnerne sig meget, før de skal føde. Det er også et godt tidspunkt, og så kan du måske se de små unger lige efter fødslen. Du kan måske være heldig at finde en hugormeham tidligt om foråret. Vi skifter huden, lige når vi kommer ud fra vinterdvalen. 13

16 Snog Natrix natrix Kæle- og øgenavne Landål, kulsvier. Sådan ser jeg ud Jeg er Danmarks største slange, men jeg er ikke giftig. Rekorden i Danmark er 132 centimeter. Det er hunnerne, der bliver størst. Jeg er som regel sort eller mørkegrå. Du kan kende mig på de to gule eller lyse pletter, jeg har i nakken. De har form som to halvmåner. På undersiden er jeg lysere. Pupillen i mine øjne er rund og ikke aflang, som hos hugormen. Jeg er slank og glat, og mit hoved går lige over i kroppen. Mit liv Jeg føder ikke levende unger. Jeg lægger æg. I juli finder jeg et godt lunt sted i en kompostbunke, tang, kvas eller en bunke blade med fugt og god varme. I gamle dage lagde jeg tit æg i møddinger. Mindst 15 centimeter nede lægger jeg 2-60 æg, som først klækkes i september. I gennemsnit lægger jeg 13 æg. Ungerne er centimeter, når de kommer ud af æggene. De kan spise med det samme, men i kolde efterår går de i vinterdvale uden mad. Vi overvintrer i stendiger, rævegrave, under træstammer, i kompostbunker, halmstakke, bunker af savsmuld eller andre steder, hvor der er tørt og lunt. Vi er væk fra september. Sidst i marts kommer hannerne op, og hunnerne følger efter en måned senere. Vi parrer os i starten af maj. Snoge kan få unger, når vi er 3-4 år. Her bor jeg Jeg bor næsten altid tæt på vandet, hvor jeg kan fange frøer. Jeg vil helst være, hvor der også er sol. Skovmoser, skovsøer, små vandhuller og langs åer og vandløb med forskellig slags natur er godt. Selv om vi er blevet færre, er jeg ret almindelig. Du kan møde mig i næsten hele Danmark. Der er ikke så mange af os i Nord- og Vestjylland og ingen på øer som Fanø, Mors, Læsø, Anholt, Sejerø og Nekselø. 14

17 Livret Når vi er små, spiser vi regnorme, snegle uden hus, insekter, fiskeyngel og haletudser. Når vi bliver store, jager vi mest frøer, salamandre og tudser. Nogle af os kan også blive gode til at jage fisk. Værste fjender For 100 år siden var der mange flere snoge. Der er ikke så mange vandhuller som tidligere. Derfor er der heller ikke så mange frøer, vi kan spise. Vi bliver selv ædt af pindsvin, krager, fasaner, musvåger, fiskehejrer, lækatte, ildere, katte og grævlinger. Største talent Jeg er rigtig god til at svømme, og så er jeg jo Danmarks største slange. Skal vi mødes Led efter os, hvor der er mange frøer. Du burde kunne finde os ved skovsøer og mosehuller, der er omkranset af krat eller træer. Om morgenen soler vi os på åbne pletter med græs eller jord. Vi ligger ikke længe. Vi kan bevæge os ved ret lave kropstemperaturer. Det er smart, når vi skal jage i vandet og om natten. Vi er mest aktive om eftermiddagen, når vandet er varmest. Så kan du se os svømme med hovedet over vandet. Hvis du overrasker mig, forsøger jeg måske at spille død. Jeg lægger mig på ryggen, åbner munden og lader tungen hænge ud. Når du går væk, så smutter jeg. Jeg kan bide, men gør det sjældent, og jeg er jo ikke giftig. Så du kan godt tage mig forsigtigt op eller fange mig i et dybt og blødt net. Men vær forberedt på, at jeg kan udskille en væske, som lugter ret dårligt lidt råddent som gammelt mosevand. Om foråret kan du være heldig at finde en snogeham. Vidste du det I gamle dag troede man mange steder, at snoge bragte lykke. Vi fik lov til at bo sammen med menneskene, og børnene fik lov til at lege med os. Nogle steder spiste man os ligesom ål. På Rosenborg Slot findes et snogehoved med en guldmønt i munden. Det siges, at kong Christian den Fjerde tabte guldmønten, da han sprang til side for snogen. Snogen nappede mønten, men fik hovedet kappet af, inden den slap væk. Der har tidligere levet to andre slags snoge i Danmark. De hedder glatsnog og æskulapsnog. 15

18 Kolde krybdyr og farvede frøer Dyr er gennem millioner af år tilpasset de steder og den måde, de lever på. Det gælder også for krybdyr og padder. Ensvarme og vekselvarme dyr Pattedyr og fugle kan regulere temperaturen i kroppen, så den altid er næsten den samme. Det kaldes for ensvarme. Du er et ensvarme-dyr, og din krop har normalt en temperatur på cirka 37 grader. Ensvarme dyr skal skaffe meget energi, når det er koldt. En musvit behøver for eksempel tre gange så meget mad om vinteren som om sommeren. Både krybdyr og padder er vekselvarme dyr. Temperaturen i deres krop skifter med temperaturen uden for kroppen. Det betyder, at dyrene kan nøjes med mindre energi og føde. Til gengæld må vekselvarme dyr sætte farten ned, når det er koldt. Deres hjerteslag, blodomløb og bevægelser bliver meget langsommere. For at varme kroppen op, solbader de og finder de varme steder i naturen. Om vinteren går vekselvarme dyr i dvale. De kan ikke tåle hård frost og gemmer sig i huler og skjul under jorden. Hvorfor lever der mon ikke store krokodiller i Danmark Fang og mærk Krybdyr og padder er altså lettest at fange, når det er koldt udenfor. Derfor er det bedst at gå på padde- og krybdyrjagt tidligt på dagen, før dyrene har fået varmen og kan spurte væk. Når I fanger en frø, så tag den forsigtigt op i hænderne og mærk, hvor kold den er. Når det er koldt, vil frøen sidde meget stille i starten. Efter et stykke tid vil den være varmet op af jeres hænder. Så vil den hurtigt forsøge at hoppe væk. 16

19 Dyrenes farver Hvorfor er haletudser sorte, og hvorfor har de fleste danske padder og krybdyr mørke farver Måske kan I finde svaret ved et lille forsøg.! I skal bruge: En række ens syltetøjsglas eller flasker Noget vand Et termometer Noget farvet karton eller maling i flere farver. Signalfarver og kamuflage Pilegiftfrøer fra junglen i Sydamerika kan være kraftigt gule. Hvorfor er ingen af de danske frøer det Salamandre, klokkefrøer og markfirben har flotte farver på maven. Særligt hannerne og specielt om foråret. Hvorfor mon Nogle padder og krybdyr kan skifte farve på huden. Hvorfor og hvornår er det en fordel Hvorfor har mange af krybdyrene og padderne grønne og brune farver Hvorfor har de pletter og mønstre Fyld glassene eller flaskerne op med koldt vand og dæk dem med et rør af farvet karton. I kan også male dem i forskellige farver. Lad et af glassene være hvidt, et være sort og et stå uden farve. Mål vandets temperatur, når I starter forsøget. Sæt glassene i solen i et vindue og lad dem stå i en times tid. Mål temperaturen igen. Hvad er der sket Normalt kalder man røde, gule og orange farver for varme og violette og blålige farver for kolde. Er vandet i en gul beholder varmere end i en mørkeblå Hvilke farver er bedst for en padde eller et krybdyr i Danmarks natur Vidste du det Fuglene har samme forfædre som krybdyrene og er i tættest familie med krokodillerne. Man kan faktisk kalde fuglene en slags levende dinosaurer. Fuglene er ensvarme, og man mener også, at dinosaurerne var ensvarme. 17

20 LILLE vandsalamander Triturus vulgaris Kæle- og øgenavne Vandfirben, moseøgle, ølkone, ølkrabbe. Hun Sådan ser jeg ud Jeg er en halepadde. I Danmark er vi tre halepadder: den store vandsalamander, bjergsalamanderen og mig. Jeg er den mest almindelige og den mindste. Som voksen har jeg en aflang krop med en lang hale. Jeg har en lys mave med mørke pletter og en orange stribe. Min ryg er gyldenbrun til grå, og der er en brun stribe på hver side af min krop. Normalt bliver jeg 7-9 centimeter. Hannerne er mørkere og mere plettede end hunnerne. I parringstiden får vi brede haler, så vi svømmer bedre. Hannen får en smuk blå og rød stribe nederst på halen. Den får også en høj kam med bløde, afrundede takker på ryggen. Han Mit liv Man kan næsten sige, at vi lever to liv. Vi vågner af vinter dvalen i løbet af februar og vandrer mod vandhuller og små søer for at yngle. Hele foråret og forsommeren er vi i vandet, og vores hud er glat og slimet. Vi lægger æg i april-maj. En hun kan lægge omkring 10 æg om dagen op mod 700 i alt! Hvert æg pakkes omhyggeligt ind i et blad, så det er skjult for rovdyr. Æggene klækkes efter cirka 10 dage. Vores unger kaldes larver og ligner haletudser. I kan kende os på de små buskede gæller på siden af hovedet og de små korte forben. Når vi er 15 millimeter har vi både forben og bagben. Gællerne forsvinder, og vi går på land i juli-september. Så begynder vi at ånde med lunger. Resten af året er vi på land. Så bliver vores hud tør og fløjlsagtig, og vi mister vores rygkam og de brede haler. Jeg går i dvale under jorden i oktober-november. Er vejret lunt, kan jeg godt vente lidt længere. Salamandre bliver normalt 3-8 år gamle. 18

21 Her bor jeg Vi findes overalt i Danmark undtagen på Læsø, Rømø og Fanø. Vi foretrækker små lyse vandhuller, hvor vi kan flyde og sole os i overfladen. Vi er ikke så sarte, bare der er lunt og masser af planter. På land kommer vi frem om natten for at gå på jagt også i mange haver. Om dagen gemmer vi os under sten og grene eller i huller. Nogle gange kan du finde os i fugtige kældre. Vidste du det I gamle dage troede man, at øllet var særligt godt, hvis der boede salamandre i øltønderne. Fik man en ølkone i kruset, når man tappede øl, skulle man straks hælde den tilbage igen. Livret Vi æder smådyr af alle slags. Det er insekter, snegle, orme, igler og haletudser. Selv vores egne larver. På land æder vi snegle, orme, edderkopper og insekter. Vores larver lever af dafnier, vandlopper og myggelarver. Værste fjender Vi vandsalamandre har mange fjender. Fisk, ænder og voksne salamandre æder vores larver. Vandkalve, større fisk, stor vandsalamander, snoge, pindsvin, rotter, hejrer og ænder æder de voksne dyr. Største talent Jeg danser en særlig parringsdans. Når jeg først har fået hunnens opmærksomhed, begynder jeg at danse. Jeg vender siden til, så hun kan se min smukke rygkam. Med halen vifter jeg en vandstrøm hen foran hendes snude. Vandstrømmen fører nogle særlige duftstoffer med sig. Stofferne stimulerer hunnen til parring. Nogle gange må jeg vifte ret længe, før hun er klar til at følge efter mig til bunden af vandhullet. Skal vi mødes Få fat på ketsjeren og besøg vandhullet om foråret. Sørg for at komme godt ned i bundmaterialet og mellem vandplanterne på bunden. Hvis I passer på, må I godt samle æg og larver til et akvarium. Her kan I følge vores udvikling i kort tid. De voksne dyr må normalt ikke samles ind og aldrig slås ihjel. Til undervisning i skolen må I godt have en voksen, lille vandsalamander i et akvarium eller terrarium i kort tid. Vi skal altid sættes ud igen, hvor I fangede os. 19

22 Stor vandsalamander Kæle- og øgenavne Kongesalamander, ildorm Triturus cristatus Han Hun Sådan ser jeg ud Jeg har en lang krop og lang hale. Jeg kan blive cm lang, så jeg er den største af salamandrene. Jeg har ikke mørke længdestriber på hovedet som min lille fætter, og så har jeg mere vortet hud. Min ryg er mørkegrå eller sort, og jeg har mange små, hvide vorter på kroppens sider. Min mave er gul til orange med mange sorte pletter. Om foråret ligner hannen en lille drage med en bred savtakket hale og en høj og bølget kam på ryggen. Midt på hver side af halen har jeg et perlemorsfarvet bånd. Når jeg er i vandet om foråret, er huden glat og slimet. Når vi går på land, bliver vores hud mere tør og vortet. Min rygkam og brede hale forsvinder, når jeg går på land. Jeg bruger dem til at svømme med. Mit liv Jeg kommer frem fra vinterdvalen og søger hen til vandhuller og søer i marts-april. Parringen foregår 2-3 uger efter. Vi kan danse som den lille vandsalamander og hunnerne lægger æg. De klækkes i løbet af nogle uger. Som små larver ligner vi larverne fra de andre salamandre. Sidst på sommeren eller hen på efteråret forvandler larverne sig til voksne og går på land. Vi går normalt i dvale i jorden i oktober og november. Vinteren over ligger vi beskyttet i jordhuller, brændestakke, musehuller, under sten og grene eller måske i fugtige kældre. Vi kan blive op til 16 år gamle. Her bor jeg I Danmark findes jeg mest i den østlige del af landet. På Rømø, Fanø og Læsø samt i store dele af Nord- og Vestjylland findes jeg ikke. Stor vandsalamander er en truet art. Det betyder, at Danmark skal udpege natur, hvor der skal tages særlige hensyn til os. Jeg foretrækker rene, dybe vandhuller med masser af sol. Jeg har ikke noget imod at bo tæt på mennesker i haver og huse. Jeg bryder mig ikke om fisk og ænder de æder nemlig mine æg og larver. Vi er mere følsomme over for forurenede og tilgroede vandhuller end den lille vandsalamander. 20

23 Livret Vi vandsalamandre er bestemt ikke kræsne. Vi æder alt fra små vandinsekter til haletudser og andre salamandre eller endda vores egne unger! På land holder vi meget af snegle, orme, edderkopper og insekter, som vi tit fanger med tungen. Larverne lever af små krebsdyr som dafnier og andre små vandinsekter. Værste fjender Vores larver ædes af vandinsekter og fisk. Vi voksne skal især tage os i agt for snoge, hejrer, ænder og for rovfisk som gedder. Katte kan også finde på at nappe os. Vidste du det Tidligere var mange overbeviste om, at salamandre kunne leve i ild. Nogle troede endda, at salamandre blev skabt inde i ilden. Det er sikkert, fordi vi tit gemmer os i brændestakke. Når brændet blev båret ind, og der blev tændt op, stak vi selvfølgelig af. Og så har vi jo de flotte ildfarver på maven. Største talent Min flotte forårsdragt, hvor jeg ligner en smuk lille drage. Jeg kan bruge tungen til at fange bytte med, når jeg er på land. Den er kun et par mm lang, men kan skydes hurtigt ud af munden og fange insekter som fluer og myg. Skal vi mødes Vi er lidt svære at fange i vandhullet, men det kan godt lade sig gøre. Der er masser af larver i vandet om sommeren fra juni-august. Det er lettest at se os voksne om foråret i yngletiden. Der er vi aktive om aftenen og natten på det lave vand. Prøv at lyse over vandhullet med en lommelygte. Om dagen kan I bruge regnorme, som vi elsker. Grav en regnorm op og skær den i flere stykker. Bind sytråd rundt om og smid maddingen ud i vandet, hvor I ved, at vi gemmer os. Træk og ryk lidt i snøren. Vi jager helst noget, der bevæger sig. Når jeg begynder at bide i regnormen, skal I trække forsigtigt ind mod bredden, hvor I kan fange mig med net. Somme tider kommer vi ind i kældre og udhuse. Vi er totalfredet i Danmark, og man må hverken samle æg, larver eller voksne. 21

24 Skrubtudse Bufo bufo Kæle- og øgenavne Eddertudse Sådan ser jeg ud Min hud er vortet, tør og brun. Nogle synes, jer ser ækel ud. Hvad synes du Jeg har lys mave med små mørke pletter. Du kan også kende mig på mine kobberfarvede øjne med en vandret pupil. Vi tudser har kortere bagben end frøerne. Derfor kravler vi mere, end vi hopper. Bag øjet har jeg en aflang, opsvulmet plet. Den kan jeg lave gift fra. Jeg har to fætre, som også lever i Danmark: grønbroget tudse og strandtudse. Jeg er den mest almindelige og også den største 8-12 cm lang. Mit liv I april-maj parrer vi os i søer og vandhuller. Hunnerne lægger mellem og æg alt efter deres størrelse. Efter ynglesæsonen går vi voksne tudser på land. Vi kan kravle flere kilometer væk fra vandhullet, men vi finder altid tilbage til det samme vandhul, vi kom fra. Vi æder os tykke og fede til vinterdvalen. I vandet ligger æggene viklet om vandplanter i lange strenge. Efter 2-3 uger kommer de små haletudser ud. De samler sig i store stimer, som kan være flere meter brede. Sidst i juni går de små tudser også på land. I midten af oktober er vi gået i vinterdvale. Vi graver os cm ned og kommer først frem, når det er lunt sidst i marts. Her bor jeg Vi findes næsten overalt i Danmark, dog sjældent i Vestjylland og slet ikke på bl.a. Bågø, Endelave, Sejerø, Femø, Saltholm, Anholt, Læsø og flere andre øer. Vi yngler både i små vandhuller og i større søer med fisk. På land lever vi på enge, i haver og i skove, moser og på marker. Om dagen gemmer jeg mig i et hul, gerne under en træstub eller en flise. Livret Jeg spiser gerne myrer, bladlus, snyltehvepse, tæger, edderkopper, løbebiller, snegle, bænkebidere og tusindben. I gamle dage troede man, det var os, der åd af jordbærrene i haverne. Nu ved de fleste haveejere, at vi hjælper dem. Vi æder de snegle, der gnaver i bærrene. Vi går på jagt efter føde om natten, for vi er gode til at se i mørke. 22

25 Værste fjender Haletudserne er giftige for fisk, men ædes af vandkalve, salamandre, krebs og af larver af guldsmede. Voksne skrubtudser er også giftige. Alligevel skal vi passe på grævlinger, pindsvin, musvåger, krager og skader. De undgår giften i vores hud ved at vende os om på ryggen og hakke hul på maven og spise indvoldene. Største talent Min hud er lidt giftig. Derfor kan jeg yngle i søer med fisk. Fiskene spiser ikke vores haletudser, som både er giftige og smager grimt. Fiskene spiser derimod stor vandsalamander, som er vores fjende, og de spiser også haletudser af butsnudet frø, som ellers kan tage vores plads i søen. På denne måde får vi skrubtudser et fristed. Normalt lever vi 7-10 år, men der er eksempler på dyr i naturen, der er blevet tudsegamle 36 år. Vidste du det Tidligere mente man, at tudser hørte tæt sammen med hekse, magi og endda Djævelen på grund af vores vortede og giftige hud. Verdens største tudse Agatudsen kan veje op til 1½ kilo. Den lever i Syd- og Mellemamerika. Den blev flyttet til andre steder i verden, hvor den skulle hjælpe med at æde skadedyr i markerne med sukkerrør. I Australien er den i stedet blevet et stort problem. Den æder, forgifter eller udkonkurrerer nemlig de lokale truede dyr. Skal vi mødes I yngletiden svømmer vi i overfladen af søen. Der er vi meget nemme at få øje på. Som regel er vi så ivrige under parringen, at du kan komme helt tæt på. På fugtige sommeraftner kommer vi tit frem for at jage insekter i haver og ved husene. Du må godt tage et par æg med hjem og putte i et akvarium, så du kan se, når den lille haletudse kommer ud af ægget. Husk at sætte os tilbage, når benene vokser ud, for så skal vi på land. 23

26 Spidssnudet Rana arvalis frø Sådan ser jeg ud Jeg er en af Danmarks tre brune frøer. Jeg er ret lille cirka 5-7 cm lang. Min krop er gulbrun med mørke mønstre. Jeg har to trekantede mørke pletter bag øjnene. Det ligner en maske. Huden er ret glat. Bagbenene er lange med mørke bånd. Hannerne har to kvækkeposer under huden på hver side af munden. Vi kvækker om foråret for at lokke hunnerne til. Mine to brune fætre, butsnudet frø og springfrø, ligner mig meget. Mit liv Vi vågner af dvalen i løbet af marts og vandrer mod vandhullerne. Vi lægger æg i de samme vandhuller som butsnudet frø. Det sker i begyndelsen af april. Hunnen lægger mellem 500 og æg i en stor klump, som kan hænge fast i siv eller vandplanter. I maj går vi voksne på land. Når de små haletudser kommer ud af æggene, er de 6-8 mm. Først er vi sorte og senere bliver vi mere plettede. Omkring sankthans har vi fået ben og går på land som små frøer. Vi voksne er mest aktive i den varme sommertid. Fra november går vi i vinterdvale mellem rødderne på et træ, nede i en kvasbunke eller i gamle musehuller. Vi bliver sjældent ældre end 5 år. Vidste du det Nogle frøer vil helst overvintre på bunden af søer og vandhuller, hvor vandet er så koldt, at vi ikke behøver at trække vejret vi kan nøjes med at ånde gennem huden. Mange frøer har frostvæske i kroppen. De kan tåle, at 65 procent af vandet i deres kroppe fryser til is. 24

27 Her bor jeg Spidssnudede frøer er almindelige over hele Danmark. Der er flest af os i Vest- og Nordjylland og i Nordsjælland. Vi er slet ikke på Bornholm og nogle mindre øer. Vi vil helst yngle i små vandhuller, hvor der ikke er fisk. De spiser nemlig vores unger. Vi kan godt li vandhullerne på marker, i enge og grøftekanter. Uden for yngletiden bevæger vi os ikke ret langt væk fra vandhullerne. Livret Vi er rovdyr og spiser næsten alt, der er småt nok til, at vi kan proppe det i munden: Edderkopper, biller, orme og snegle æder vi. Men også flyvende insekter som sommerfugle, fluer og myg. Haletudserne æder alger og døde plantedele. Skal vi mødes Du finder mig bedst om foråret, når vi yngler i de små vandhuller på marker og enge. Du kan høre os plaske og kvække. Vi svømmer omkring i overfladen for at parre os, så vi er nemme at få øje på. Vores æg ligger i ret store klumper i overfladen, og haletudserne er lette at fange med et net. Du må godt tage nogle få æg eller haletudser med hjem fra vandhullet for at se vores forvandling. Når benene vokser ud, skal du huske at sætte os tilbage, hvor vi kom fra. Værste fjender Den største trussel mod os er, at mennesker fjerner eller forurener vores vandhuller. De mindre haletudser spises af forskellige fisk, stor vandsalamander, vandinsekter, fiskehejre og ænder. De større tages af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander, fisk, snoge, ænder og hejrer. Største talent Jeg kan blive blå. I nogle få uger i midten af april skifter han- nerne til en helt særlig yngledragt. Vi kan få en smuk himmelblå farve. Den stammer fra lymfevæske, der ophobes under vores hud. Farven skal sammen med vores kvæk tiltrække de ventende hunner. Det er ikke alle hanner, som bliver blå, og så snart parringstiden er forbi, forsvinder farven igen. Jeg kan hoppe to meter i ét spring. Det er 40 gange min egen længde. Min stemme Min stemme minder om gøende hunde eller om bobler, der slipper ud af en flaske, som holdes under vand: Wop-wop-wop. Det kan høres 40 meter væk. De butsnudede frøer har nærmest en knurrende, snorkende eller brummende stemme. På internettet kan du finde mange optagelser af frøers og tudsers stemmer. 25

28 Grøn frø Kæle- og øgenavne Spiselig frø Rana esculenta Selv om mit navn er grøn frø, er jeg kun en af tre forskellige grønne frøer. Ligesom muldyret er en krydsning mellem en hest og et æsel, er jeg en krydsning mellem de to andre arter: Den kortbenede grønne frø, som slet ikke lever i Danmark, og latterfrøen, som kun findes på Bornholm. Alligevel kan jeg godt få unger. Nu regnes vi grønne frøer som en ny art. Sådan ser jeg ud Jeg er en rigtig frø stor og smukt grøn og med sorte pletter. Jeg kan godt være næsten brun. Jeg kan blive op til 11 centimeter og har tit en smal lysere stribe ned ad ryggen. Benene er mest brunlige med sorte pletter. Mine øjne sidder oven på hovedet og tæt sammen. Næsten som hos en krokodille. Så kan jeg ligge under vandet og kigge skråt op efter flyvende insekter. Hannerne har to kvækkeposer. Når jeg kvækker, pustes de op som to små balloner på hver side af hovedet. Bag hvert øje har hunnerne en mørk cirkel. Det er trommehinden, der svarer til frøens øre. Mit liv Jeg kan godt li varme og står derfor sent op af vinterdvalen. Jeg lægger først æg sidst i maj og bruger resten af sommeren ved vandhullet. Du kan høre mig, når jeg med et stort plask hopper ud i vandet, hvis du nærmer dig. Jeg lægger op til æg i mindre klumper på det lave vand. Æggene er lette at genkende. Den ene side er brun, den anden hvid, og så er de tit i forskellige størrelser. Æggene er cirka fem dage om at klækkes, men haletudserne er 2-4 måneder om at udvikle sig. Det betyder, at mine haletudser nogle gange må overvintre under isen. Jeg går i vinterdvale fra september. Mest på bunden af vandhuller og søer, hvor jeg kun trækker vejret gennem huden. 26

29 Her bor jeg Jeg findes i solrige damme og småsøer, spredt i det meste af Danmark. Jeg er meget almindelig i Det Sydfynske Øhav, men er ellers gået stærkt tilbage på Fyn. Jeg bor i det meste af det østlige Danmark og pletvis i det sydlige Jylland. Du kan også finde mig på Møn, Lolland-Falster og Bornholm. Jeg er helt væk i Nordjylland og det meste af Vestjylland. Livret Som haletudse er jeg vegetar og lever af alger og døde plantedele. Som voksen går jeg til kødet og tager alt, hvad der bevæger sig. Bare jeg kan sluge det. Det er mest orme, snegle og insekter, men jeg kan også nappe en lille fugl, en mus eller en anden grøn frø. Værste fjender Mine haletudser spises af for eksempel rovfisk, fiskehejrer og guldsmedelarver. Som voksen skal jeg især passe på snoge, fiskehejrer, oddere, grævlinger og ildere. I mange lande er mennesker glade for mine lækre frølår. Skal vi mødes Du kan finde mig på min kvækken og høre, når jeg hopper i vandet. Jeg slås tit med andre hanner i det lave vand om sommeren. Jeg foretrækker varme, rene vandhuller med mange vandplanter. Fang mig med et blødt og dybt net. Ellers hopper jeg op igen med det samme. Du må også godt samle æg og haletudser, hvis vi sættes ud igen samme sted. Største talent Vi har indbyggede forstærkere. Om sommeren kan du høre os kvække i kor en hel kilometer væk. Kvækkeposerne forstærker lyden. Jeg kvækker højt, gnækkende og skrattende. Næsten som om, jeg gnaver på en sten. Vidste du det Allerede i middelalderen begyndte man at spise grønne frøer. I Frankrig har man spist så mange frølår, at vi grønne frøer er en beskyttet art. I dag bliver frølår importeret fra lande som Kina og Vietnam, hvor de opdrættes. 27

30 Løvfrø Hyla arborea Sådan ser jeg ud Jeg er Danmarks mindste frø, kun cirka 4-5 cm lang. Min hud skinner lidt, og jeg har en klar, grøn farve på ryggen. Min mave er hvidlig. På siderne har jeg en mørk stribe. Jeg har nogle skiver på tæerne, som klæber. De hjælper mig med at sidde fast, når jeg klatrer og hopper i buske og træer. Hannen har en stor kvækkepose i yngletiden. Mit liv I sommerhalvåret bor vi i træer og buske. Det er derfor, vi hedder løvfrøer. Om foråret vågner vi af dvalen og går til vandhullerne for at yngle. Vi kan godt vandre en kilometer for at komme hen til vandhullet. Vi begynder at kvække i de sidste dage af april for at tiltrække hunnerne. Hunnerne lægger mellem æg i maj-juni. I løbet af juni-juli er yngletiden overstået, og så bor vi oppe i træerne. Æggene ligger i små klumper på 2-3 cm med hver omkring 100 æg. De klækker efter 3-4 dage, hvis vandet er varmt. Vi forvandler os fra haletudser til små frøer sidst i juli. Så er vi 1-2 centimeter. I august går vi på land. I september-oktober går vi i dvale. Vi kan selv få unger, når vi er cirka 2 år. Vi kan blive helt op til 22 år gamle. Her bor jeg Vi lever desværre ikke længere så mange steder i Danmark. Du kan møde os ved Århus, på Als, Lolland og Bornholm. Og så et par steder i Sydøstjylland og på Sydsjælland. 28

31 Livret Som nyklækkede frøer og voksne æder vi alle slags insekter også stikkende og ildesmagende insekter, som andre dyr ikke vil spise. Vi fanger dem med vores klæbrige tunge. Haletudserne lever især af bittesmå alger. Værste fjender Vores æg ædes af mosesnegle. Haletudserne tages af larver af stor vandkalv, stor vandsalamander og fisk. Som voksne løvfrøer har vi kun få fjender, blandt andet fasaner og tamhøns og ved vandhullerne skal vi passe på snogen. Tidligere var den største trussel for os, at mennesker fyldte vores vandhuller op. I dag er det værst for os, hvis vandhullerne gror til eller bliver forurenede. Skal vi mødes Da vi er ret sjældne, kan det være lidt svært. Jeg er totalfredet i Danmark, og I må hverken samle æg, haletudser eller voksne. Vi skal bruge vandhuller med varmt, rent vand, for at vi kan yngle. Der skal være masser af sol, og der må ikke være fisk, for de æder vores haletudser. Om sommeren kan du finde os i buske eller høje planter. Vi kan være svære at få øje på, men om formiddagen sidder vi tit fremme og soler os. Gerne nær blomster, som tiltrækker insekter. Når vi er blevet varme, kravler vi ind i skyggen. I yngletiden kravler og hopper vi om dagen rundt på blade og grene på jagt efter insekter. Efter solnedgang går vi til vandhullerne og begynder at kvække. Vidste du det Vi kan skifte farve alt efter temperaturen i luften og det sted, vi sidder. Det er ret smart, for så kan vi kamuflere os og dermed gemme os for fjender. Det betyder meget, hvor hurtigt hannerne kvækker, når de skal lokke hunnerne til. Jo varmere, vandet er, jo hurtigere kvækker vi. Hunnerne foretrækker nemlig varmt vand til deres æg, og de går derfor efter den hurtigste kvækken. Største talent Jeg er den eneste danske frø, der klatrer i træer en rigtig akrobat. Både vores mave og skiverne på tæerne er klæbrige, så derfor kan vi klatre og springe omkring højt over jorden. Jeg kan tåle at blive helt stivfrossen om vinteren. Helt ned til minus fire grader! Min stemme Vi har en kraftig, skrattende stemme. Kræk, kræk, kræk. I yngletiden lyder vores kvækken som et larmende kor, men kun om aftenen. Vores kvækken er meget høj. Den kan høres et par kilometer væk. Sidst på sommeren bruger vi stemmen til at markere vores territorium og holde andre hanner væk. Der kan du høre os oppe fra træerne på alle tider af døgnet. 29

32 Klokkefrø Bombina bombina Sådan ser jeg ud Jeg kan godt ligne en lille tudse. Kort og lidt tyk med vortet hud Kæle- og øgenavne Tudefrø, Peder Oxes Frø og korte bagben. Jeg bliver ikke mere end 5,5 centimeter lang. Men du kan let kende mig, hvis du ser min mave. Den er blåsort, men har flotte orangerøde pletter og mønstre. Min ryg er grå med sorte og mørkegrønne pletter. Pupillen i mine øjne er dråbe- eller nærmest hjerteformet. Mit liv Jeg tilbringer det meste af min tid i vandet. Kun fra sidst i august til oktober bruger vi voksne lidt tid med at søge føde på land og finde et godt vinterdvalested. Vi bliver i nærheden af vandhullet. Vi overvintrer i stengærder, under væltede træstammer, i musehuller, under trærødder eller i levende hegn. I april-maj kommer vi ud. Vi begynder først at yngle, når vandet er varmere i majjuni. Vi lægger op til 700 æg i små klumper. Æggene klækker efter fire dage. Det tager to-tre måneder for de små haletudser at blive til voksne klokkefrøer. Det er helt afgørende, at det er varmt. I en kold sommer får vi kun ganske få haletudser. Hunnerne lægger heller ikke æg, hvis der er fisk eller mange ænder i vandhullet. Vi kan blive mindst 13 år gamle i naturen. Her bor jeg Jeg er meget sjælden i Danmark og findes kun enkelte steder i Det sydfynske Øhav, på Fyn og på Sjælland. Alle steder er jeg truet, så I skal passe godt på mig. I dag er vi måske kun omkring 2000 klokkefrøer tilbage i Danmark. Vi har været halvt så mange. Heldigvis gør man noget flere steder. Der renses vandhuller, graves nye og sættes klokkefrøer ud i de nye, rene vandhuller. Livret Som haletudser æder vi alger og bakterier. Vi voksne er rovdyr. Vi fanger bytte både over og under vandet. Det kan være vandinsekter, orme, myggelarver, springhaler, vandkalvelarver, myrer, biller, edderkopper og vandbænkebidere. Jeg er ikke superhurtig, så de hurtigste dyr slipper fra mig. 30

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Padder og krybdyr Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Rettelse 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om padder og krybdyr 6 Alle

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole

Skovsøen. En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Skovsøen En historie om naturfagsundervisningen på Hellerup Skole Kan man fange fisk? Et af de mange spørgsmål som dukker op under introen til det projekt, som 5. gul skal i gang med. Klassen skal lave

Læs mere

Danmarks krybdyr og padder

Danmarks krybdyr og padder Danmarks krybdyr og padder kom tættere på Danmarks Krybdyr & Padder Findes der skildpadder i Danmark, er tudser slimede og hvorfor ses den giftige hugorm stort set aldrig? De danske padder og især danske

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven

Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven t o te Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven Almindeligt firben Bjergsalamander Bjergsalamander Butsnudet frø Hugorm Lille vandsalamander Lille vandsalamander Løvfrø Skrubtudse Snog Spidssnudet frø

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen, Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred.

Min far omfavner mig. Vi klarede den, Bobby, vi klarede den. Jeg vrister mig fri af hans tag, og vi bevæger os langsomt ind mod den amerikanske bred. Rio Grande Jeg sidder ved siden af min far. Vi har kørt på ladet af en lastbil hele dagen, og der stinker af sved, bræk og pis under den tykke presenning. Jeg stikker forsigtigt min hånd ud mellem ladet

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune

Projektrapport for Naturplejeprojektet for klokkefrø ved Rønnebæksholm i Næstved Kommune Naturplejeprojekt for Klokkefrø ved NERV j.nr. 32313-L-13-200M-0100 Formål: Det er naturplejeprojektets formål at forbedre naturforholdene og skabe særlige levesteder for klokkefrø og andre padder og krybdyr

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille

Speedy 27/06/06 12:57 Side 1. Historien om. Speedy. En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 1 Historien om Speedy En beretning om hunden der ikke ville sidde stille Speedy 27/06/06 12:57 Side 2 Hejsa Tamara. Ja, jeg synes lige jeg ville skrive og fortælle dig lidt om

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere