Tegn og Symptomer på at Døden Nærmer sig.
|
|
- Amanda Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicin Buddhas lysende klare Land Tegn og Symptomer på at Døden Nærmer sig. Når et menneske går ind i de sidste trin af dødsprocessen, er der to forskellige former for dynamik der er i gang, og de er nært sammenknyttede og afhængige af hinanden. På det fysiske plan begynder kroppen den sidste proces med at lukke ned, og det ender med, at alle de fysiske systemer holder op med at fungere. I almindelighed er dette er en velordnet og udramatisk progressiv serie af fysiske forandringer, som ikke er medicinske ulykker, der nødvendiggør indgreb. Disse fysiske forandringer er en normal, naturlig måde, hvormed kroppen forbereder sig til at holde op med at fungere, og de bedste reaktioner på dette er at sørge for størst mulig velbefindende. Den anden dynamik ved dødsprocessen drejer sig om det emotionelt-spirituelle plan, og det er en anden slags proces. Personens ånd begynder den endelige proces med at frigøre sig fra kroppen, dets umiddelbare omgivelser og alle tilknytninger. Denne frigørelse ser også ud til at følge sine egne prioriteringer og kan derfor både omfatte løsningen af ufærdige opgaver med hensyn til praktiske ting, samt at få familiemedlemmernes tilladelse til at tage af sted. Disse begivenheder er den normale, naturlige måde, hvormed ånden forbereder sig til at bevæge sig fra denne eksistens ind i den næste dimension af livet. De bedste reaktioner overfor de emotionelt-spirituelle forandringer er støtte og opmuntring til denne frigørelse og overgang. Når en persons krop er klar og ønsker at holde op, men personen stadig er uafklaret eller ikke forsonet med hensyn til noget som er vigtigt, eller i forhold til en særlig relation, kan han eller hun have tendens til at holde sig i live for at afslutte, hvad der end er brug for at afslutte, selvom han eller hun kan være dårlig tilpas eller svag. Når en person derimod er emotionelt-spirituelt- mentalt afklaret og parat til denne frigørelse, men hans eller hendes krop ikke har fuldført den sidste fysiske nedlukning, vil personen fortsætte med at leve, indtil denne nedlukningsproces ophører. Den oplevelse vi kalder død forekommer, når kroppen fuldender sin naturlige nedlukningsproces, og når ånden fuldfører den naturlige forsonings- og afslutningsproces. Disse to processer må ske på en måde som er i overensstemmelse med den døende person og som er helt enestående i forhold til de værdier, tro og livsstil som vedkommende har.
2 Efterhånden som du derfor søger at forberede dig selv, og efterhånden som denne begivenhed nærmer sig, vil medlemmerne i dit hospice-pleje-team ønske, at du er klar over, hvad du kan forvente dig og at du reagerer sådan, at det vil hjælpe din kære til at fuldføre denne overgang med støtte, forståelse og lethed. Og efterhånden som dette tidspunkt nærmer sig er dette er den store kærlighedsgave du kan give din kære, De emotionelt-spirituelle og fysiske tegn og symptomer på den tilstundende død, som nu beskrives, er beregnet til at hjælpe dig til at forstå de naturlige ting, som kan forekomme, og hjælpe dig med at reagere bedst muligt på dem. Ikke alle disse tegn og symptomer vil forekomme hos enhver person, ej heller vil de forekomme i denne særlige rækkefølge. Enhver person er unik og har brug for at gøre tingene på sin egen måde. Dette er ikke tidspunktet til at prøve at ændre din kære, men det er tiden til at give fuld accept, støtte og pleje. De følgende tegn og symptomer der her er beskrevet, viser hvordan hele kroppen forbereder sig selv til livets sidste trin. Kulde Personens hænder og arme, fødder og senere benene kan blive koldere og koldere at røre ved, og samtidig kan huden skifte farve. Dette er et normalt tegn på, at blodcirkulationen bliver mindre i kroppens ekstremiteter og reserveres til de mest vitale organer. Hold personen varm med et tæppe, men brug ikke noget der er elektrisk. Søvn Personen kan tilbringe længere og længere tid med at sove og forekommer at være ikkekommunikerende eller ikke-responderende og kan til tider være svær at vække. Denne normale ændring skyldes delvis ændringer i kroppens stofskifte. Sid med din kære, hold hans eller hendes hånd, men ryst den ikke, og tal ikke højt. Tal blødt og naturligt. Planlæg at tilbringe tiden med din kære på tidspunkter, hvor han eller hun synes at være mest frisk eller vågen. Tal ikke om personen i dennes nærvær. Tal direkte til ham eller hende som du normalt ville gøre det, selv om der ikke kommer noget svar. Du må aldrig gå ud fra, at personen ikke kan høre; hørelsen er den sidste sans der forsvinder.
3 Desorientering Personen kan synes konfus hvad angår tid, sted og identitet på de mennesker som omgiver ham eller hende, inklusive nære og kendte mennesker. Dette skyldes delvis også ændringer i stofskiftet. Identificér dig selv med navn før du taler, i stedet for at bede personen om at gætte hvem du er. Tal blødt, klart og sandt, når du har brug for at kommunikere noget der er vigtigt for patientens velvære, såsom tid til at tage medicin og forklar grunden til, at du kommunikerer, såsom at det ellers ville begynde at gøre ondt. Brug ikke denne metode til at prøve på at manipulere patienten til at møde dine behov. Inkontinens Personen kan miste kontrol over blære og /eller tarme, efterhånden som musklerne i dette område begynder at slappes. Tal med din hospice-sygeplejerske om hvad der kan gøres for at beskytte sengen og holde din kære ren og godt til pas. Raslen Personen kan have gurglende lyde, der kommer fra hans eller hendes bryst, som om marmorkugler rullede rundt indeni, disse lyde kan blive meget høje. Denne normale ændring skyldes nedgangen i væskeoptagelse og en manglende evne til at hoste normal sekretion op. At suge sekreterne op får i almindelighed kun sekretionen til at forøges og bevirker et skarpt ubehag. Vend forsigtigt personens hoved til siden og lad tyngdekraften dræne sekreterne. Du kan også forsigtigt rense munden med noget fugtigt. Lyden af rallen betyder ikke, at der er kommet en alvorlig ny smerte til.
4 Rastløshed Personen kan foretage rastløse og gentagne bevægelser såsom at trække i sengelinnedet eller tøjet. Dette sker ofte og skyldes delvist nedgangen i ilt-cirkulationen i hjernen og ændringer i stofskiftet. Afbryd ikke eller prøv ikke på at forhindre sådanne bevægelser. For at have en beroligende effekt, kan du tale på en rolig naturlig måde og massere forhovedet let, læse højt for personen eller spille noget beroligende musik. Nedsat Urinmængde Personens urin mindskes normalt og kan blive te-farvet på grund af, at urinen er så koncentreret. Dette skyldes det mindre væske-indtag, såvel som nedgang i cirkulationen i nyrerne. Spørg din hospice-sygeplejerske om der kan være behov for at indsætte et kateter. Mindre lyst til væske og føde Personen kan have mindsket appetit og tørst, og ønske lidt eller ingen føde eller væske. Kroppen vil naturligt begynde at reagere på den energi som spildes på disse opgaver. Prøv ikke på at tvinge mad eller drikke i personen, prøv heller ikke på at bruge skyld for at manipulere ham eller hende til at spise eller drikke noget. At gøre dette gør kun personen mere utilpas. Små stykker is eller juice kan være forfriskende i munden. Hvis personen kan synke, kan væske gives i små mængder med sugerør (bed hospice-sygelejersken om hjælp). Glycerol-pinde (store vatpinde med glycerol + lemon på, o.a.) kan hjælpe til at holde munden og læberne fugtige og behagelige. En kølig, fugtig vaskeklud på forhovedet kan også øge det fysiske velvære. Åndedrætsmønsteret ændrer sig Personens regelmæssige åndedrætsmønster kan ændre sig til at blive starten på et anderledes åndedrætsmønster. Et særlig mønster består i at ånde uregelmæssigt dvs. overfladisk vejrtrækning med perioder af manglende vejrtrækning i 5 til 30 sekunder op til et helt minut. Dette kaldes
5 Cheyne-Stokes vejrtrækning. Personen kan også opleve perioder med hurtige overfladiske gispelignende vejrtrækninger. Disse mønstre er meget almindelige og er tegn på nedgang i cirkulationen i de indre organer. At løfte hovedet og /eller vende personen på siden kan bringe velvære. Hold din kæres hånd. Tal varsomt. Normale Emotionelle, Spirituelle og Mentale Tegn og Symptomer og Passende Reaktioner Tilbagetrækning Personen kan forekomme ikke-reagerende, tilbagetrukken eller i en koma-lignende tilstand. Dette er tegn på forberedelse til frigørelse, en løsere tilknytning til omgivelserne og relationerne og en begyndende given slip. Da hørelsen forbliver hele vejen til slutningen, så tal til din kære med en normal stemmeføring, identificér dig selv ved navn når du taler, hold hans eller hendes hånd, og sig hvad du end har brug for at sige, som vil hjælpe personen til at tage af sted. Vision-lignende oplevelser Personen kan tale eller hævde at have talt med personer, som allerede er døde eller kan se eller hævde at have set steder, der ikke aktuelt er til at opleve eller er synlige for dig. Dette betyder ikke at det er en hallucination eller en reaktion på stoffer. Personen begynder at løsne tilknytningen til dette liv og er ved at være klar til overgangen, så det vil ikke være skræmmende. Modsig ikke, forsøg ikke at bortforklare, forklejne eller argumentere omkring hvad personen siger han eller hun har set eller hørt. Bare fordi du ikke kan se eller høre det, betyder det ikke at det ikke er rigtigt for din kære. Bekræft hans eller hendes oplevelser. De er normale og almindelige. Hvis de skræmmer din kære, så forklar, at det er normale foreteelser. Rastløshed Personen kan foretage gentagne og rastløse opgaver. Dette er delvist tegn på, at noget stadigt uløst eller ufærdigt forstyrrer ham eller hende og er en forhindring for at slippe. Dine hospice-team medlemmer kan hjælpe dig med at identificere, hvad der sker og hjælpe dig med at finde lettelse for spændingen eller frygten. Andre ting som kan være hjælpsomme med hensyn til at berolige
6 personen, er at genkalde et yndlingssted som personen nød, en yndlingsoplevelse, læse noget der er beroligende, spille musik og give forsikring om, at det er i orden at slippe. Formindsket Væske- og Føde-Indtagelse Når personen kun ønsker lidt eller ingen væske eller føde, kan dette være tegn på parathed til den endelig nedlukning. Lad være med at påtvinge føde eller væske. Du kan hjælpe din kære ved at give tilladelse til at slippe, når som helst han eller hun er klar. Samtidig kan du bekræfte personens værdi for dig, og det gode du vil bære med dig fremover i dit liv, som du har modtaget fra ham eller hende. Nedsat Kontakt Personen kan ønske kun at være sammen med nogle få eller endda kun én person. Dette er et tegn på forberedelse til frigørelse og bekræfter hvis støtte der er mest behov for, for at kunne foretage den nødvendige overgang. Hvis du ikke er en del af denne indre cirkel i slutningen, betyder det ikke, at du ikke er en elsket person eller ikke er vigtig. Det betyder at du allerede har fuldført din opgave med din kære, og at det er tid for dig til at sige farvel. Hvis du er en del af den sidste indre cirkel af støtte, behøver personen din bekræftelse, støtte og tilladelse. Usædvanlig kommunikation Personen kan foretage en tilsyneladende ualmindelig eller mærkelig udtalelse, gestus eller bøn. Dette er tegn på, at han eller hun er klar til at sige farvel og tester dig for at se, om du er parat til at lade ham eller hende gå. Acceptér dette øjeblik som en smuk gave, når den gives. Kys, omfavn, hold om, græd, og sig hvad du end har mest brug for at sige.
7 At Give Lov At give din kære lov til at gå, uden at lade ham eller hende føle sig skyldig over at tage af sted og uden at prøve at fastholde ham eller hende hos dig, for at tilfredsstille dine behov, kan være svært. En døende person vil normalt prøve at holde fast, selvom det bringer forlænget ubehag, for at være sikker på, at de som skal lades tilbage vil have det godt. Derfor er din evne til at befri den døende person fra denne bekymring og give ham eller hende forsikring om, at det er i orden at slippe, når som helst han eller hun er klar, en af de største gaver du må give til din kære på dette tidspunkt. At Sige Farvel Når personen er klar til at dø og du er klar til at slippe, så er det tid til at sige Farvel. At sige Farvel er din sidste kærlighedsgave til din kære, for det betyder lukning og gør den endelige frigørelse mulig. Det kan være en hjælp at ligge i sengen og holde om personen, eller at tage hans eller hendes hånd og så sige alt det, du har brug for at sige. Det kan være så simpelt som at sige, jeg elsker dig. Det kan indebære at genkalde yndlingsminder, steder og aktiviteter du har delt. Det kan betyde at sige jeg er ked af hvad jeg end har bidraget til af spænding eller besvær i vores relation. Det kan også indebære at sige tak for Tårer er en normal og naturlig del af at sige Farvel. Skjul ikke tårerne for din kære og undskyld dem heller ikke. Tårer udtrykker din kærlighed og hjælp til at slippe.
8 Hvordan Kan Du Vide Hvornår Døden Er Indtruffet? Selvom du er forberedt på dødsprocessen, er du måske ikke forberedt på det aktuelle dødsøjeblik. Det kan være til hjælp for dig og din familie at tænke på og diskutere, hvad du ville gøre hvis du var den eneste tilstede ved dødstidspunktet. En hospice-patients død er ikke en ulykke. Der er intet man behøver at gøre med det samme. Tegnene på en god død er sådan noget som ingen vejrtrækning, intet hjerteslag, afspænding af blære og tarme, ingen svar, let åbne øjenlåg, forstørrede pupiller, øjnene fikserede på et bestemt sted, ingen blinken, kæberne afspændt og munden let åben. En Hospice sygeplejerske vil komme og hjælpe dig, hvis du har brug for det eller du ønsker det. Hvis ikke kan man få støtte via telefon. Kroppen behøver ikke at flyttes, før du er klar til det. Hvis familien ønsker at hjælpe med at forberede kroppen ved at bade eller klæde på, kan det gøres. Tilkald bedemanden når du er klar til at få kroppen flyttet og identificér personen som en Hospice patient. Det er ikke nødvendigt at tilkalde Politiet. Hospice-sygeplejersken vil give lægen besked. Tak Vi i Hospice takker for det privilegium det er at hjælpe dig med at pleje din kære. Vi har stor respekt for alt det du har gjort for din kære, din forstående omsorg for at bibringe din kære velvære og ro, og for at sætte din kære i stand til at forlade denne verden med en særlig følelse af fred og kærlighed.
9 Du har givet din kære en af de mest vidunderligt smukke og sensitive gaver vi mennesker kan give, og ved at give den gave, har du også givet dig selv en vidunderlig gave. Oversat af Maria Damsholt Copyright North Central Florida Hospice, Inc Se venligst her: Denne artikel er gjort offentligt tilgængelig med det håb, at den vil gavne andre i Hospicefællesskaberne. Du kan frit bruge trykte kopier under forudsætning af, at du giver Hospice of North Central Florida hele æren for forfatter-ophavsretten, det er ikke tilladt at ændre indholdet og man må heller ikke inkludere artiklen i større sammenhænge beregnet til salg. Man skal have tilladelse fra North Central Florida Hospice, hvis materialet skal bruges på andre måder end ovenfor nævnt. Tryk venligst denne note på enhver kopi, som du vælger at lave. Mange tak.
De sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereVed livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland September 2017 Kære pårørende Denne pjece er information om,
Læs mereDe sidste levedøgn. Pleje og Omsorg
De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for
Læs mereFORBEREDELSE TIL OPERATION
FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereFør du går til lægen
1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve
Læs mere12. At beskrive et problem specifikt og præcist
12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere
Læs mereTRIN 1 EN NY BEGYNDELSE
TRIN 1 EN NY BEGYNDELSE TRIN 1 Vurdér din krops tilstand lige nu: På en skala fra 1-10, hvor 10 er bedst, hvordan har du det med din krop? Din fordøjelse? 1 10 Din hud? 1 10 Dit energiniveau? 1 10 Din
Læs mereVejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien
Vejledning i afspænding Tværfagligt Smertecenter Anæstesien Afspænding mod smerter Har du vedvarende smerter, vil dine muskler stort set altid være spændte. Når du afspænder, laver du øvelser for, at
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereHjælp til bedre vejrtrækning
Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGod Søvn. - om det mindre barns søvn. En vejledning fra sundhedsplejen
God Søvn - om det mindre barns søvn En vejledning fra sundhedsplejen Oktober 2013 Børn og søvn Søvnen er vigtig, og det er derfor nødvendigt, at dit barn får tilstrækkeligt med søvn i løbet af dagen og
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs merePrincipperne om hvordan man opdager nye sandheder
Principperne om hvordan man opdager nye sandheder Principper del 1: Det første skridt mod sandheden Hvilke principper bør vi følge, eller hvilke skridt skal vi tage for at genkende sandheden i en eller
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereHvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.
Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereDin første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig
Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein
Læs mereGuide til at hjælpe mennesker med demens med at bade.
Guide til at hjælpe mennesker med demens med at bade. Kilde: http://www.alz.org Oversat er Rikke Jensen www.rikkejensen.com Guide til bad med mennesker med demens At hjælpe mennesker med demens til at
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereHypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereHAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?
SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,
Læs mereFrugtfaste. Fadervor. Jabes bøn
Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,
Læs mereNår du det? Information om mandlig inkontinens
URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs merevisualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merevisualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner
Læs mereBabys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?
Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive
Læs mereRYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv
RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI
Læs mereMORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG
MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til
Læs mereDen lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse.
Den lange varition af teknik til individuel integration af højere bevidsthed og jordforbindelse. Du tænder et lys - afspænder fysisk - mentalt og følelsesmæssigt Du stiller et tændt stearinlys for dig
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs merevisualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er
Læs mereLæs mere på ROBUSTHED.DK Copyright: Komiteen for Sundhedsoplysning. Hjælp til bange børn
Hjælp til bange børn Denne lille tegneserie indeholder viden, som forældre og fagpersoner kan bruge til at hjælpe børn, som er bange. Noget af det er mest til voksne, andet kan bruges direkte med børnene
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs mereTommy Sørensen www.lillearden.dk/firstaid/ Elevøvelser
Elevøvelser Læringsforløb Eleverne opdeles i hold af tre (fire) personer. En er skadet En er førstehjælper En er vejleder Når en opgave er løst, så skiftes roller, således alle er førstehjælper etc. Opgavesættet
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op?
Reparation af mobil Trin 4 1) Skal Kasper skubbe hånden væk og sige hun skal holde op? (Kasper skubber den væk) Hold lige op med det der! Louise: Hold selv op, din idiot. Farvel og tak for ingenting! [Trin
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereDet gjorde Charlotte Bircow for at bekæmpe kræften Spis sundt Kosten er super vigtig, mens man er i kemobehandling. Immunforsvaret skal op igen, maven skal fungere, og man skal samle energi. Jeg spiste
Læs mereOrdforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.
Ordforklaringer Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen. At stå af: Nogle gange bliver vores hjerner trætte, og så formår vi ikke at tænke med øjnene og være opmærksomme. Så
Læs mereHEALING HVAD ER DET? HEALING 1
HEALING HVAD ER DET? HEALING 1 Lyset kan kun opleves. Hvis jeg tør opleve mørket. Mørket kan kun forløses ved lyset. 2 HEALING Healing betyder at gøre hel. Skabe balance. Healeren er en kanal for en energi,
Læs mereTil børn og unge Workshop d. 6/ Nyborg Heldagsskole
Til børn og unge Workshop d. 6/2-2016 Nyborg Heldagsskole INDEN DU GÅR I GANG 3 grundlæggende trin 1 - Keep it simple (start småt) Mindfulness skal være et positivt og roligt input i løbet af skoledagen,
Læs merePassion For Unge! Første kapitel!
Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mereINSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress
INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereKropslige øvelser til at mestre angst
September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af
Læs mereANPS. The Affective Neuroscience Personality Scale. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
ANPS The Affective Neuroscience Personality Scale Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland ANPS Affective Neuroscience Personality Scale Copyright
Læs mereKærlighed og selvbeskyttelse
At lægge afstand til virkeligheden Kærlighed og selvbeskyttelse Eget indre Andre mennesker Realiteterne i sin egen aktuelle livssituation 1 Jens på vej i skolen Selvbeskyttelsesstrategier mod det indefra
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs merePalliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019
Palliativ pleje, omsorg og behandling 13. Marts 2019 Baggrund Sundhedsstyrelsens Demenshåndbog Palliativ pleje, omsorg og behandling blev udgivet i marts 2019. Håndbogen består af tre moduler: Indsatser,
Læs merePalliativ indsats for personer med demens.
Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken
Læs mereTHE LADY AND THE REAPER
THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL
Læs mere11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3
1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE + POST NR.: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS + BØRN & BØRNEBØRN: TELEFON & MOBIL NR: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad
Læs mereBehandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereHOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE
HOMØOPATI SPØRGESKEMA TOTAL CARE NAVN: ADRESSE: ALDER/FØDSELSDATO: ÆGTESKABSSTATUS: BØRN & BØRNEBØRN: Angiv venligst grunden til at du ønsker homøopatisk behandling & hvad din forventninger er til behandlingen?
Læs mereDe sidste levedøgn. En information til pårørende
De sidste levedøgn En information til pårørende pjece giver information om de forandringer, man hyppigt s døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et suppleme taler mellem den syge, familie/pårørende
Læs mereTræthed. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium
Træthed Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium At tale om træthed Det er svært at tale om træthed. Dilemmaet imellem det, man gerne vil, og det man ikke kan, fører ofte til frustrationer. Det kan nogle
Læs mereMindfulness på arbejde
Mindfulness på arbejde Hvad kan støtte os i mindful væren når vi er på arbejde Mayaya Louise Schubert, Tid Til Ro ID Psykoterapeut, Coach og Spirituel Mentor Inviter kroppen med på arbejde Det er fint
Læs mereVejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals
Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs mereKræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén
Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver
Læs mereSlip af med hovedpinen
Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mereSe på mig jeg taler til dig
TINGENE OMKRING MIG Rundt om mig er der en masse teknisk udstyr, som du skal vide noget om. Når du kender lidt til det, kan det hjælpe dig til, at du føler dig mere rolig og tryg de første dage, når du
Læs mere2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45
2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereHVORFOR ER DET VIGTIGT?
HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereS T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage
S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at
Læs mere