De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

Transkript

1 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne forhold såsom markedets modenhed og borgernes accept. Dernæst er det interne barrierer som egen teknologisk modenhed og usikkerhed omkring kvalificering af gevinster, der står i vejen for at realisere potentialerne ved velfærdsteknologi. Derimod ser de itansvarlige finansiering næstefter borgernes manglende accept som de største barrierer. De kommunale ledere ræsonnerer måske, at finansieringen nok skal komme på plads, såfremt markedet har de rette løsninger og borgerne vil tage teknologien til sig. Det kræver dog fortsat, at der kan skabes sikkerhed for, at der kan hentes gevinster. Det hænger i høj grad sammen med borgernes accept. De kommunale topledere har imidlertid en væsentlig større tiltro til borgernes og især deres medarbejderes accept af og opbakning til velfærdsteknologien end deres it-chefer. Folkeskolerne skal være arnested for udvikling af befolkningens digitale kompetencer og kommunernes digitale praksis Både den fællesnationale og den fælleskommunale digitaliseringsstrategi har fokus på de kvaliteter, muligheder og effektiviseringer, som en tidssvarende anvendelse af it kan tilføre uddannelsesområdet. IT i praksis sætter for andet år i træk fokus på digitaliseringsindsatsen i folkeskolerne. Med både elevers, læreres/pædagogers og til dels forældres daglige gang i folkeskolen, er folkeskolen som supplement til borgerservicecentrene endvidere et oplagt sted at fokusere indsatsen mod at opkvalificere borgernes digitale kompetencer. Det kræver, at kommunerne strategisk tænker folkeskolen ind i et tæt samarbejde om udvikling af kulturer, redskaber, kompetencer og digital ledelse, der sikrer en tidssvarende kommunal digitaliseringsevne. Imidlertid har kun godt seks ud af ti kommuner deres digitaliseringsstrategi fuldt ud integreret i skolevæsenets og skolernes udviklingsstrategi. Trods mange års indsats på nationalt plan er der stadig mindst 40 pct. af kommunerne, som ikke udnytter folkeskolernes potentialer som digitale frontløbere på måder, der kendes fra regioner, som Danmark samarbejder og konkurrerer med og ofte sammenligner sig med. Det må ligeledes antages, at potentialerne i OPI (Offentlig Privat Innovation) med folkeskolerne som kompetente partnere kun udnyttes i begrænset omfang.

2 IT I PRAKSIS 171 Vurdering af indsatser mod at udbrede digitale læremidler og nye læringsformer i folkeskolen (kommuner) Kommunens digitaliseringsstrategi er fuldt ud integreret i skolevæsenets og skolernes udviklingsstrategi 33% 9% 18% 53% Skolerne anvender digitale læremidler og digital kommunikation på alle klassetrin 33% 9% 55% 47% Underviserne har tilstrækkelige kompetencer til at videreudvikle brugen af digitale læremidler og digital kommunikation 0% 0% 40% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Best practice - Høj grad Worst practice - Høj grad Best practice - Nogen grad Worst practice - Nogen grad Folkeskolerne har taget de digitale læremidler til sig I praksis har mange kommuner taget imod opfordringen til at anvende digitale læremidler og integrere dem i undervisningen, hvilket understreges af, at syv ud af ti skoler anvender digitale læremidler og digital kommunikation på alle klassetrin. Omvendt oplever børn i den nye digitale generation på tre ud af ti skoler ikke systematisk og dagligt at arbejde med digitale værktøjer og digital kompetenceudvikling og dannelse med støtte fra lærere. Det er afgørende, for at få den ønskede effekt af de teknologiske investeringer i skolerne, at drøfte, hvordan anvendelsen kvalificerer opgaveløsningen. Det skal skabe et løft af skolens kerneydelser over for elever, familier og samfundet, så digitaliseringen bliver en trædesten til fortsat at skabe radikalt fornyende praksis, kvalitet og realisering af potentialer i skolens virksomhed. Fx gennem kvalificering af digitalt understøttede kommunikationsformer mellem skole-hjemkommune med henblik på at styrke samarbejdet om børns og unges udvikling. Eksemplarisk for kommunen kan skolen skabe fornyende samspil mellem digital kommunikation, variabel dokumentation af elevernes opgaveløsning, trivsel og oplevelse af egen læring og kvalificere grundlaget for konkrete samtaler med aftaler om handleplaner. Det kan bidrage til at differentiere og individualisere elevernes udvikling af kompetencer, selvværd og færdigheder, der samlet danner grundlag for, at alle elever lykkes også i overgange til ungdomsuddannelser og arbejdsmarked, samtidig med at de inkluderes i lokalsamfundet. Lærere og pædagoger skal støttes i teambaserede kompetenceløft Nytten af digitale lære- og kommunikationsmidler står og falder med undervisernes kompetencer til at anvende og videreudvikle brugen af de digitale værktøjer. Kun godt en tredjedel af lærerne har i nogen grad tilstrækkelige kompetencer til at videreudvikle den professionelle anvendelse af digitale læremidler og

3 172 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR digital kommunikation, vurderer de kommunale it-ledere. Yderligere har 37 pct. kun i mindre grad de nødvendige kompetencer og dermed forudsætninger. Lærernes kompetence kan ses individuelt, og de kan organiseres i team. Det er en udfordring til skolens digitale ledelse at organisere placeringen af medarbejdernes digitale kompetencer på måder, der spejler placeringen af fx linjefagskompetencer. Det er en ledelsesopgave at anvende de eksisterende kompetencer målrettet, at sikre, at der er relevante kompetencer til stede i alle lærer- og medarbejderteam samt at sikre, at der sker en kollegial sidemandsoplæring i anvendelse af kompetencerne. Det er en professionsopgave at inddrage de potentialer, som elevernes digitale kompetencer repræsenterer, ved at gøre elever til fx it-ambassadører, at skabe elevbårne it-team på årgange, i afdelinger, og i elev-elev-lærende funktioner, fx knyttet til lektiecafe eller pædagogisk udviklingscenter/bibliotek. Digital synliggørelse af fleksible undervisningsformer og nye læringsmiljøer Digitale team og virtuelle netværk synliggør de måder, som skolens aktører og elever organiserer sig på. I industrisamfundets skole synliggjorde skemaet, hvilke emner der skulle arbejdes med i hvilke lokaler, og hvornår det skulle ske. I videnssamfundets læringsmiljøer afdækker de digitale spor, hvilke aktiviteter og hvilke interesser der arbejdes med, og hvilke temaer der udforskes af hvem og hvornår. De digitale spor tegner mønstre af elevernes faktiske læringsstrategier og synliggør differentieringen i opgavevalg og arbejdsformer. Et bevidst arbejde med digital understøttet læring giver grundlag for videreudvikling af skolens læringsmiljø i sammenkædning af fysisk tilstedeværelse, selvstændig virksomhed i og uden for skolen samt digital understøttelse af individuel og gruppebaseret læring og undervisning i skolens åbne professionsmiljø. Samtidig giver nye digitale værktøjer mulighed for differentieret og kvalificeret dokumentation, test og lærende evaluering af elevernes bestræbelser, lærernes undervisning og skolens aktiviteter. Den digitale adgang til (gratis og licensbetalte) vidensbaser, (internationale) fag- og kulturmiljøer, personlige og professionelle samarbejdsrum samt differentierede digitale læremidler understøtter mulighederne for differentieret læring og udvikling. Samtidig kalder mulighederne på stadig udvikling af digitale kompetencer og af digital dannelse. Emnet om samspillet mellem digital og fysisk organisering illustrerer potentialerne i et ledelsesmæssigt arbejde med fleksible organisationsformer. Det skaber også opmærksomhed på en fortsat udvikling af professionelle forestillinger om gevinsterne ved udnyttelsen af fleksible organisationsformer. Det er bemærkelsesværdigt, at 64 pct. har svaret ved ikke, slet ikke eller i mindre grad på spørgsmålet om der er formuleret resultatkrav om digital understøttelse af fleksible organisationsformer. Her ligger et stort potentiale i kvalificering af fornyen-

4 IT I PRAKSIS 173 de og effektive samspil mellem organisationsformer, digitalisering og bygningsanvendelse (fx en skole, flere matrikler, lokalsamfundets lærings- og kulturcenter eller brobygningsskoler for unge). Vurdering af formulering af resultatkrav målrettet digitalisering på folkeskoleområdet (kommuner) Kommunen har formuleret resultatkrav for digitalisering og effektivisering af administration, kommunikation og læring på skoleområdet 7% 53% Kommunen har formuleret resultatkrav til undervisernes anvendelse af digitale læremidler og udvikling af underviserens digitale kompetencer Kommunen har formuleret resultatkrav over for skoleledelserne vedrørende anvendelse af fleksible organisationsformer understøttet af digitalisering 5% 36% 3% 31% Høj grad Nogen grad 0% 20% 40% 60% 80% Der skal opstilles klare mål En forudsætning for at realisere gevinsterne er at opstille klare mål for brugen af it med henblik på at kunne dokumentere effekterne. Et initiativ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er, at kommunerne og ledelsen af skolevæsenet og den enkelte skole sætter klare mål for og følger op på brugen af it og digitale værktøjer, services og læremidler i skolens dagligdag, administration og undervisning. Det er imidlertid kun fire ud af ti kommuner, der har formuleret resultatkrav til undervisernes anvendelse af digitale læremidler og udvikling af digitale kompetencer. Resultatkravene kunne formuleres i samarbejde mellem skoler og kommuner i fx kontraktarbejde, budgetarbejde, strategiarbejde og i sammenhæng med analyser af kvalitetsrapporter. For at skabe effekt er det afgørende, at resultatkravene forankres organisatorisk, at de indeholder en strategisk dimension, at der tilknyttes klare og meningsfulde tegn og indikatorer som grundlag for analyser af læring og endelig at realiseringen understøttes af en tydelig, digital ledelse. Strategierne og målene skal være differentierede med afsæt i analyser af behov og kapacitet i de lokale kontekster. En inspiration kan være udviklingen over tid og i faser med afsæt i Singapores tre masterplaner for it på uddannelsesområdet. I Singapore er udviklingen delt op i tre faser, hvor fundamentet først etableres på alle skoler, dernæst skabes innovation fokuseret på udvalgte skoler, hvorefter innovativ praksis skaleres til hele folkeskoleområdet. Udviklingen i de tre faser sker på tværs af de fire temaer: A) Pensum og evaluering, B) Professionsudvikling, C) Forskning og udvikling, og D) Infrastruktur for læring.

5 174 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Faseopdelt udvikling af it i folkeskolen inspiration fra Singapore Undervisning, kommunikation og administration skal tænkes i samspil med udgangspunkt i et understøttende processyn Udviklingen i it forandrer hastigt mulighederne inden for undervisning, kommunikation og administration, og det gælder især mulighederne for samspillet imellem dem. Derfor er det vigtigt, at de tre procesområder betragtes ud fra et holistisk perspektiv for at sikre det rette kvalitetsløft og gevinstrealisering. Imidlertid er det kun seks ud af ti kommuner, der har formuleret resultatkrav vedr. digitalisering/effektivisering af administration, kommunikation og læring.

6 IT I PRAKSIS 175 Samspillet mellem de tre procesområder rummer store digitaliseringspotentialer De administrative og ledelsesmæssige processer skal understøtte en fleksibel og transparent organisering af undervisningen og organiseringen af virtuelle læringsrum og kollegiale platforme i forbindelse med holdtilknytning. Hvem underviser hvor og hvornår, hvilket ansvar og opgaver har den enkelte i teamet og i samarbejde med holdet, hvilke aktiviteter er i gang og planlagt, hvilke produkter og resultater er skabt, hvilke læremidler (købte, selvproducerede, net- og databasebaserede), hvilke evalueringsværktøjer og processer bliver anvendt, hvilke informationer og kommunikationer er sendt ud etc. Den digitale understøttelse kvalificerer kommunikationen og det professionelle samarbejde og udviklingsarbejde samt det kollegiale kompetenceløft mellem alle skolens aktører. Udfordringerne med stabil infrastruktur er endnu ikke løst Gennem mange år er der investeret massivt i it-udstyr i folkeskolerne. Men mange steder er udstyret vanskeligt at benytte, når fx (trådløse) netværk ikke fungerer. IT i praksis viser, at der stadig er udfordringer med at skabe en stabil infrastruktur på folkeskolerne. Det er kun godt fem ud af seks skoler, der har et stabilt trådløst netværk til undervisning. Dermed afventer 15 pct. af elever og lærere i folkeskolen endnu stabil og fleksibel daglig adgang til skolernes trådløse netværk. Både elever og lærere oplever at blive sat tilbage teknologisk, når de træder ind i klasselokalet, hvis de ikke kan bruge de devices og services, som de er vant til at bruge i hjemmet, i daglig kommunikation med frit medievalg mellem billede, lyd, tekst og videostreaming og i opgaveløsning og informationssøgning uden for skolen.

7 176 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR Derfor er det positivt, at den fælleskommunale digitaliseringsstrategi har etableret et projekt for it-infrastrukturen i folkeskolen, der i 2012 skal frembringe en analyse af, hvad der skal til, for at alle folkeskoler har stabil og hurtig forbindelse til internettet, således at kommunerne er i stand til at udnytte en effektiv infrastruktur og dermed sikre skolernes potentialer som frontløbere i digital (kompetence-) udvikling. Vurdering af det trådløse netværk og mulighed for anvendelse af laptop i undervisningen (kommuner) Det trådløse netværk og adgangen til det er stabilt nok til undervisning 56% 56% 29% 24% Det trådløse netværk har kapacitet nok til undervisning, der inkluderer videostreaming 42% 34% 34% 27% Alle elever kan anvende deres egen smartphone i undervisningen, hvis de medbringer denne 44% 40% 32% 22% Alle elever kan anvende deres egen laptop i undervisningen, hvis de medbringer denne 36% 40% 25% 33% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Høj grad Nogen grad Høj grad Nogen grad I 15 pct. af folkeskolerne er det trådløse netværk ikke stabilt nok til undervisning. I 30 pct. af skolerne har netværket ikke kapacitet til at inkludere videostreaming. Omkring 40 pct. af alle danske elever kan ikke anvende deres egen laptop i undervisningstimerne i skolen, når de medbringer det værktøj, som de arbejder med derhjemme og som de skal beherske i deres videre uddannelse, studieforløb, arbejdsliv og hverdagsliv. Øget mulighed for at anvende smartphones Der er til gengæld sket en stigning i muligheden for, at eleverne i høj grad eller i nogen grad kan anvende smartphones i undervisningen. Stigningen er fra 45 pct. i 2011 til godt 60 pct. i Der er stadig 40 pct. af eleverne, der kun i ringe grad eller slet ikke får professionel støtte til kvalificeret og kompetenceudviklende udnyttelse af de potentialer, som tidssvarende smartphones repræsenterer. Denne situation udfordrer skolens digitale evner, den sætter spørgsmålstegn ved, om alle elever udvikler relevant digital dannelse, og den kalder på konkretisering af skolernes og kommunernes digitale målsætninger og på kraft og vilje i skolevæsenets digitale lederskab.

8 IT I PRAKSIS 177 Mulighed for anvendelse af smartphones i undervisningen (kommuner) % 24% 24% 15% 16% % 25% 27% 2% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Høj grad Nogen grad Mindre grad Slet ikke Ved ikke TÆTTERE DIGITALT SAMARBEJDE Det tredje spor i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi handler om at skabe et tættere offentligt digitalt samarbejde. En afklaret governancemodel, stærke tillidsfulde relationer, en tydelig forretningsmodel kombineret med en velfungerende digital infrastruktur og rammearkitektur er i den forbindelse afgørende for at kunne øge det digitale samarbejde internt og mellem myndighederne. Kvantespring i den interne digitalisering Set i forhold til 2011 ser myndighederne en kraftig stigning i især andelen af digitale henvendelser internt. Det er et udtryk for, at de interne sagsgange i stigende grad automatiseres og effektiviseres. Andelen af 'ved ikke'-svar på netop den interne transaktionssammensætning er lavere end de øvrige, hvorfor dette tal kan betragtes som relativt præcist. Men også udvekslingen på tværs af myndigheder er steget i intervallet for en digitaliseringsgrad mellem 61 og 100 pct. Der sættes dermed i højere grad strøm til de sagsgange, som går på tværs af myndighederne, hvilket bidrager til at optimere den samlede værdikæde. Digitaliseringsgrad for henvendelser til og fra myndigheder og på tværs af myndighedens afdelinger (offentlige) Henvendelser til og fra andre myndigheder % 8% 11% 11% 16% 26% 35% 22% 32% 29% Henvendelser på tværs af virksomhedens egne afdelinger % 17% 5% 13% 3% 9% 17% 26% 58% 45% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-20% 21-40% 41-60% 61-80% % Myndighederne ser dog fortsat et meget stort potentiale i at øge digitaliseringen af de interne forretningsgange. Faktisk er det her, myndighederne ser det allerstørste uudnyttede potentiale, hvilket især gør sig gældende hos kommunerne.