Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1."

Transkript

1 Demografiske udgiftstræk Følsomhedsanalyse af udviklingen i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 1. Januar, Indledning Notatet opsummerer resultaterne af en række marginaleksperimenter udført på DREAMmodellen. Eksperimenterne undersøger de samfundsøkonomiske konsekvenser af mervæksten i sundheds og hjemmeplejeudgifterne for tre forskellige antagelser omkring det demografiske udgiftstræk 2 : Sund aldring: Det gennemsnitlige træk per person i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne korrigeres for stigningen i restlevetid. Usund aldring: Ingen restlevetidskorrektion af udgifterne til sundhed og hjemmepleje, hvilket svarer til konstante standarter. Konstant levetid, Dødssandsynlighederne holdes konstante fra og med 2015, hvilket giver anledning til konstante standarter for udgiftstrækket. Der er i alt udført 9 marginaleksperimenter til modellen. Eksperimenterne er benævnt og defineret i bilag 1. Tabel 1 opsummerer eksperimenterne i matrix-form. Tabel 1. Marginaleksperimentoversigt. Sundheds- og hjemmeplejeudgiftsantagelser Ingen mervækst 0.3 %-point mervækst 0.6 %-point mervækst Sund aldring Eksperiment 1 Eksperiment 2 Eksperiment 3 Usund aldring Eksperiment 4 Eksperiment 5 Eksperiment 6 Konstant levetid Eksperiment 7 Eksperiment 8 Eksperiment 9 Den samlede virkning af eksperimenterne på de offentlige finanser er opsummeret i holdbarhedsindikatoren (HBI). Holdbarhedsindikatoren for referenceforløbene i forhold til DREAMs grundforløb findes i Tabel 2. Konsekvenserne for holdbarheden af mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne under henholdsvis antagelse af sund aldring, usund aldring og konstant levetid findes i Tabel 3, Tabel 4 og Tabel 5 Hvis holdbarhedsindikatoren er nul, betyder det, at den langsigtede finanspolitik er holdbar. DREAMs grundforløb og referenceforløbene (eksperiment 1, 4 og 7) har alle en positiv holdbarhedsindikator, hvorfor der er et finansielt råderum, som den offentlige sektor har mulighed for at bruge årligt uden at være insolvent. 1 Beregningen er rekvireret af Dansk Regioner 2 Terminologien svarer til betegnelserne brugt i Dansk Økonomi, efterår 2009.

2 Side 2 af 23 For at vurdere effekten af sund og usund aldring sammenlignes eksperiment 1 og 4, mens eksperiment 4 og 7 sammenlignes for at vurdere effekten af konstant og forlænget levetid. Fra Tabel 2 ses det, at den direkte effekt af, at gå fra én antagelse omkring konstant levetid til forlænget levetid forværrer den finanspolitiske holdbarhed med 0.05 procentpoint af BNP. (Eksperiment 7 versus eksperiment 4). Det ses også, at antagelsen omkring sund aldring i stedet for usund aldring forbedrer holdbarheden med 0.8 procentpoint af BNP (eksperiment 1 versus eksperiment 4). Tabel 2. Holdbarhedsindikatoren eksperiment 1, 4 og 7 ift. DREAMs grundforløb DREAM Eks 1 Eks 4 Eks 7 Holdbarhedsindikatoren, procent af BNP Ændring ift. DREAMs grundforløb, procent af BNP Ændring ift. DREAMs grundforløb, mia. kr. (2014-niveau) Kilde: Egne beregninger på DREAM og Danmarks Statistik, NAT01. Kronebeløbene angiver holdbarhedsindikatoren omregnet til en permanent årlig ændring i den primære saldo opgjort i 2014-niveau. Foreløbigt BNP for 2014 er 1.921,50 mia. kr. (løbende priser) Når der antages mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne bliver holdbarhedsindikatoren forværret i forhold til referenceforløbene og i alle tilfælde negativ. Det vil sige, at sundheds- og hjemmeplejeudgifterne overstiger det finansielle råderum i referenceforløbene. Under antagelse af sund aldring forværrer mervæksten på 0.3 og 0.6 procentpoint holdbarheden med henholdsvis 1.71 og 3.86 procentpoint i forhold til eksperiment 1. Det svarer til, at den offentlige primære saldo årligt bliver mindsket med henholdsvis 32 og 74 mia. kr niveau. Jf. Tabel 3 Tabel 3. Holdbarhedsindikatoren eksperiment 2 og 3 ift. eksperiment 1. Eks 1 Eks 2 Eks 3 Holdbarhedsindikatoren, procent af BNP Ændring ift. Eksperiment 1, procent af BNP Ændring ift. Eksperiment 1, mia Kr. (2014-niveau) Kilde: Egne beregninger på DREAM og Danmarks Statistik, NAT01. Kronebeløbene angiver holdbarhedsindikatoren omregnet til en permanent årlig ændring i den primære saldo opgjort i 2014-niveau. Foreløbigt BNP for 2014 er 1.921,50 mia. kr. (løbende priser) Under antagelse af usund aldring er den marginale effekt af 0.3 og 0.6 procentpoint mervækst indtil 2100 henholdsvis 1.91 og 4.31 procentpoint i forhold til referenceforløb 4. Det svarer til, at det offentlige den primære saldo årligt bliver forværret med henholdsvis 37 og 82 mia. kr. (2014-niveau). jf. Tabel 4. Tabel 4. Holdbarhedsindikatoren eksperiment 5 og 6 ift. eksperiment 4. Eks 4 Eks 5 Eks 6 Holdbarhedsindikatoren, procent af BNP Ændring ift. Eksperiment 4, procent af BNP Ændring ift. Eksperiment 4, mia Kr. (2014-niveau) Kilde: Egne beregninger på DREAM og Danmarks Statistik, NAT01. Kronebeløbene angiver holdbarhedsindikatoren omregnet til en permanent årlig ændring i den primære saldo opgjort i 2014-niveau. Foreløbigt BNP for 2014 er

3 Side 3 af ,50 mia. kr. (løbende priser) Antages det at levetiden er konstant forværrer mervæksten på 0.3 og 0.6 procentpoint holdbarhedsindikatoren med henholdsvis 1.38 og 3.09 procentpoint i forhold til referenceforløb 7. Det svarer til, at den offentlige primære saldo årligt bliver forværret med henholdsvis 26 og 59 mia. kr. (2014-niveau). Jf. Tabel 5 Tabel 5. Holdbarhedsindikatoren eksperiment 8 og 9 ift. eksperiment 7 Eks 7 Eks 8 Eks 9 Holdbarhedsindikatoren, procent af BNP Ændring ift. Eksperiment 7, procent af BNP Ændring ift. Eksperiment 7, mia Kr. (2014-niveau) Kilde: Egne beregninger på DREAM og Danmarks Statistik, NAT01. Kronebeløbene angiver holdbarhedsindikatoren omregnet til en permanent årlig ændring i den primære saldo opgjort i 2014-niveau. Foreløbigt BNP for 2014 er 1.921,50 mia. kr. (løbende priser)

4 Side 4 af Tekniske forudsætninger for beregningerne. Individuelt offentligt forbrug. Dette afsnit er i vidt omfang en gengivelse af kapitel 4.4 i Langsigtet økonomisk fremskrivning 2015, men tjener herudover som en uddybning af antagelserne vedrørende korrektion af udvalgte udgiftskategorier for den forventede stigning i restlevetiden. I henhold til Nationalregnskabet opdeles individuelt offentligt forbrug overordnet på kategorierne sundhed, social omsorg, undervisning samt fritid, kultur mv. Såfremt registerdata for de pågældende udgiftsposter er tilgængeligt, anvendes dette til fordeling af makroudgifterne på køn, alder og oprindelse. Såfremt en given makroudgift ikke kan individualiseres med udgangspunkt i registerdata, fordeles den pågældende post ligeligt på køn, alder og oprindelse 3. Som det fremgår af Figur 1 nedenfor varierer de gennemsnitlige udgifter til individuelt offentligt forbrug betydeligt på tværs af alder. Således dominerer trækket for ældre, børn og unge, trækket fra personer i den erhvervsaktive alder. Udgifterne til social omsorg omfatter for aldersgruppen 0-15 år primært udgifter til daginstitutioner. Herefter vil stigningen i posten repræsentere det med alderen øgede behov for hjemmepleje. Figur 1. Gennemsnitlige aldersfordelte udgifter til individuelt offentligt forbrug, Kilde: Egne beregninger på registerdata 2012 og Nationalregnskabet Til DREAMs 2015-fremskrivning er anvendt mikrodata for år 2012, som skaleres til makroudgifterne for Mikrodata tætnes indledende ved at gennemføre en udglatning over alder, antage samme gennemsnitlige træk for personer over 70 år samt samme gennemsnitlige træk for efterkommere og personer af dansk oprindelse i alle aldersgrupper. Korrektionen af udvalgte udgifter for stigningen i restlevetiden sker med afsæt i mikrodata for 2010, der ligeledes udglattes og skaleres til makroudgifterne for 2011.

5 Side 5 af 23 Udgifter til sundhedsområdet omfatter eksempelvis delområderne medicin, hospital, sygesikring og udgifter til plejehjem. De gennemsnitlige sundhedsudgifter ligger på ca kr. frem til 20-års alderen, hvorefter de stiger monotont med alderen. Den gennemsnitlige udgift per person passerer kr. ved 72-års alderen for herefter at stige kraftigt. Gennemsnitsudgiften for personer omkring 90 år er godt kr. Uddannelsesudgifterne ligger på et niveau omkring kr. pr barn fra 8 til 16-års alderen. For aldersgrupperne herover reduceres den gennemsnitlige uddannelsesudgift pr. person i takt med, at en stadig større andel af årgangen forlader uddannelsessystemet. Uddannelsesudgifterne afhænger udelukkende af den demografiske udvikling. Da uddannelsesintensiteten i henhold til uddannelsesfremskrivningen forventes at stige i fremtiden, kan den anvendte fremgangsmåde potentielt undervurdere det fremtidige træk på individuel offentlig service til uddannelse. Under de samlede udgifter til sundhed, social omsorg og uddannelse optræder ud over de ovenfor nævnte kategorier også et residual, der ikke er individualiserbart og derfor blot er fordelt ligeligt over alder. For udgifter til fritid, kultur mv. er der anvendt samme princip. 4 DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning er grundlæggende baseret på en antagelse om, at de gennemsnitlige køns-, alders- og oprindelsesfordelte udgifter til individuelt offentligt forbrug er konstante gennem fremskrivningen. For udvalgte udgifter relateret til sundhed og social omsorg er dette dog en diskutabel forudsætning, hvorfor modelleringen for disse to udgiftsområder afviger fra princippet om konstante standarder. De gennemsnitlige udgifter korrigeres dels for den forventede stigning i restlevetiden og dels indlægges et mervækstbidrag, som udtryk for højere udgifter som følge af den teknologiske udvikling og øget efterspørgsel efter sundhedsrelaterede ydelser 5. Korrektion for stigning i restlevetiden Korrektionen for stigningen i restlevetiden motiveres af en tendens til såkaldt sund aldring, der indebærer, at stigningen i udgifterne til sundhed og social omsorg over alder ikke blot er et aldersfænomen, men også er knyttet til den forventede restlevetid. Når de gennemsnitlige udgifter til sundhed i Figur 1 således stiger markant fra og med 70 års alderen, beror dette delvist på det forventede tilbageværende antal leveår for en typisk 70-årig. Efterhånden som restlevetiden forventes øget i fremtiden, vil sund aldring udmønte sig i, at dette også afspejler sig i den fremtidige sundhedsudgift for en typisk 70-årig. Eftersom en typisk 70-årig fremadrettet har en højere restlevetid end en 70-årig i dag, vil dette således give anledning til, 4 De ligefordelte residualer indgår i de samlede udgifter til hhv. sundhed, uddannelse, social omsorg og kultur afbilledet i Figur 1. Den gennemsnitlige ikke-individualiserbare udgift til kultur udgør på tværs af køn og oprindelse ca kr. pr. person i 2011-niveau. For social omsorg, sundhed og uddannelse beløber den gennemsnitlige ikke-individualiserbare udgift pr. person sig til hhv. ca kr., kr. og 900 kr.. Dette repræsenterer ca. 60 pct., 18 pct. og 5 pct. af de samlede udgifter til hhv. social omsorg, sundhed og uddannelse. 5 Lægevidenskabens teknologiske udvikling vil som nævnt have tendens til at øge det samlede udgiftstræk. Der er dog her tale om en nettoeffekt. Den teknologiske udvikling vil på den en side betyde, at der løbende kommer et gradvist større udbud af behandlinger for sygdomme, der ikke tidligere kunne behandles. Når sådanne behandlinger eksisterer, vil der være et betydeligt pres for, at de tages i brug. Samtidig vil nye og bedre, men også dyrere behandlingsformer erstatte kendte og typisk billigere behandlinger. På den anden side vil den teknologiske udvikling foranledige, at kendte teknologier har tilbøjelighed til at blive billigere. Sidstnævnte tendens er dog ikke dominerende i historisk data, hvorfor nettoeffekten af den teknologiske udvikling også i fremskrivningen forventes at være en tendens til højere sundhedsudgifter per borger.

6 Side 6 af 23 at en 70-årig i fremtiden må forventes at have et lavere træk på udgifter knyttet til sundhed og ældreomsorg, end det er tilfældet i dag. Figur 2. Fremskrivning af gennemsnitlige aldersfordelte udgifter til sundhed (venstre) og socialomsorg (højre) korrigeret for det forventede antal år til død, 2011-niveau. Amn.: Det gennemsnitlige træk pr. person er udelukkende afbilledet fra og med 50 års alderen, eftersom den forventede ændring i restlevetiden er størst for disse aldersgrupper. For udgifter til social omsorg er det udelukkende udgifter relateret til hjemmeplejeområdet, der er korrigeret med befolkningens ændrede sammensætning på restlevetid. Kilde: Egne beregninger på registerdata fra 2010 og 2012 samt Nationalregnskabet Der findes forskellige tilgange til korrektion af det gennemsnitlige udgiftstræk for stigningen i restlevetiden. En fuld restlevetidskorrektion benytter alene stigningen i restlevetiden til at fastlægge korrektionen. Således vil det gennemsnitlige træk for en person, der i dag har 10 år tilbage at leve i, overføres til de aldersgrupper, der fremadrettet har en forventet restlevetid på netop 10 år. En korrektion af denne type indebærer en parallelforskydning af aldersprofilerne i Figur 1 DREAMs korrektion af udvalgte udgifter til sundhed og social omsorg for den forventede stigning i restlevetiden, er baseret på samme tilgang som anvendes af Finansministeriet. Fremgangsmåden er funderet i, at det gennemsnitlige træk pr. person for en given aldersgruppe afhænger af antallet af år til dødstidspunktet. Denne opdeling tydeliggør, at personer, der befinder sig i den såkaldte terminale fase, typisk har et større gennemsnitligt træk på de individuelle offentlige udgifter til sundhed end den øvrige befolkning 6. Stigningen i restlevetiden foranlediger, at den andel af befolkningen, der for en given alder befinder sig i den terminale fase alt andet lige vil aftage over tid. Således vil også 6 Som det ses senere er dette dog ikke tilfældet for personer, der i de ældste aldersgrupper dør inden for det igangværende år. De pågældende har således en lavere gennemsnitlig udgift end personer med længere levetid. Fænomenet formodes at skulle tilskrives, at behandlingsudgifter for de allerældste aldersgrupper finder sted i årene umiddelbart op til det sidste leveår.

7 Side 7 af 23 det gennemsnitlige træk for en given aldersgruppe på tværs af antallet af år til dødstidspunktet mindskes med stigende restlevetid. Den gennemsnitlige udgift pr. person til sundhed og social omsorg vil således aftage gennem fremskrivningen, jf. Figur 2, hvilket svarer til, at sundhedsudgifterne inden for en aldersgruppe vokser mindre end proportionalt med befolkningen. I basisåret 2011 udgør den andel af sundhedsudgifterne, der i fremskrivningen korrigeres for stigningen i restlevetiden godt 80 pct. af de samlede udgifter. Samme år udgør de udgifter til social omsorg, der fremadrettet er genstand for korrektion omkring 15 pct. af de samlede udgifter til området. For den andel af de samlede udgifter til henholdsvis sundhed og social omsorg, der i fremskrivningen målrettes korrektion for stigningen i restlevetid, ses i Figur 3 det gennemsnitlige træk pr. person fordelt på alder og antal år til dødstidspunktet. Figur 3. Gennemsnitlige udgifter til sundhed (venstre) og social omsorg (højre) fordelt på alder og antal år til dødstidspunktet, 2011-kr. Anm: Idet det ikke er samtlige udgifter til sundhed og social omsorg, der korrigeres for ændringen i restlevetiden, udgør gennemsnitsudgifterne fordelt på år-til-død en delmængde af de samlede gennemsnitlige udgifter til hhv. sundhed og social omsorg i Figur 1. For social omsorg korrigeres blot udgifterne til hjemmepleje. Kilde: Egne beregninger på registerdata fra 2010 og 2012 samt Nationalregnskabet Det gennemsnitlige træk antages her at variere mellem de personer, der dør inden for det kommende år (0-1 år), de der overlever i indeværende år, men dør i løbet af det næste (1-2 år), de der dør inden for de kommende 2-3 år samt de, der lever 3 år eller længere. For sundhedsudgifterne gælder, at de gennemsnitlige udgifter til omkring 85-års alderen øges i takt med, at dødstidspunktet nærmer sig. Dette er således konsistent med, at udgifterne i et behandlingsforløb er højest i den terminale fase. Bortses fra den gennemsnitlige udgift til personer, der dør inden for året, er dette mønster også gældende for aldersgrupperne over 85 år. Udgifterne målrettet de, der dør inden for det kommende år er lavere end for de, der overlever i op til tre år. Fænomenet kan evt. forklares af, at intensiteten af et

8 Side 8 af 23 behandlingsforløb nedjusteres, således at udgifterne for de allerældste faktisk ligger i årene umiddelbart op til det sidste leveår frem for i selve året. Tendensen ses også gengivet for omsorgsudgifterne. Idet de gennemsnitlige udgifter pr. person fordelt på alder og antal år til dødstidspunktet antages konstante i fremskrivningen, er faldet i den gennemsnitlige udgift for en given aldersgruppe over tid, jf. Figur 2, alene genereret af, at befolkningens sammensætning på antallet af tilbageværende leveår ændres i fremskrivningen. I Figur 4 ses, hvorledes den forventede stigning i restlevetiden giver anledning til, at befolkningens sammensætning på tilbageværende leveår ændres gennem fremskrivningen. Eksempelvis havde næsten 84 pct. af den 80-årige befolkning i år 2011 tre år eller mere tilbage at leve i, men det i år 2100 var tilfældet for hele 96 pct. af aldersgruppen. Udviklingen betyder således, at en større andel af befolkningen over tid tildeles det relativt lave gennemsnitlige træk, der er knyttet til personer, der forventes at overleve 3 år eller mere, jf. Figur 3. Figur 4. Befolkningen fordelt på alder og antal år til dødstidspunktet, 2011 (venstre) og 2100 (højre) Kilde: Egne beregninger på Befolkningsfremskrivning Mervækst Fra 2016 og 25 år frem tillægges de ovenfor korrigerede udgiftstyper i DREAMs grundforløb et årligt mervækstbidrag på 0,3 procentpoint udover den generelle produktivitetsvækst på 1,5 procent. Dette er udtryk for en videreførelse af den gennemsnitlige historiske tendens siden 1995 for de pågældende udgiftstyper. Længden af perioden er arbitrært valgt ud fra en antagelse om, at fænomenet set fra et udgiftsstyringsmæssigt synspunkt næppe tillades at fortsætte i al fremtid. Omvendt er det valgt at inddrage et mervækstbidrag, da det ud over det historiske perspektiv er tendensen i de lande, vi typisk sammenligner os med. Efterspørgslen

9 Side 9 af 23 efter sundhedsydelser må alt andet lige formodes ikke at være robust over for vedvarende afvigelser fra internationale standarder. Da det for øvrige individuelle offentlige forbrugskategorier antages, at det gennemsnitlige træk pr. person er konstant i fremskrivningsperioden, er det her alene befolkningens størrelse og sammensætning på køn, alder og oprindelse, der bestemmer det samlede demografiske træk. DREAM-modellen DREAM-modellen er en langsigtet ligevægts-strukturmodel, der har som hovedformål at analysere den langsigtede finanspolitiske holdbarhed og politikændringers konsekvenser for denne. Når DREAM-modellen bruges til at analysere effekter af ændringer i den økonomiske politik, er det dermed de langsigtede strukturelle ændringer, der analyseres, hvorimod kortsigtede og konjunkturafhængige effekter ikke medtages i analysen. Den nærværende DREAM-model er kalibreret via nationalregnskabet fra 2011, hvor nationalregnskabet inden kalibreringen er blevet renset for konjunkturafhængige effekter. Den økonomiske krise er indarbejdet i modellen via Finansministeriets fremskrivning til 2020 ved at tillade, at en række af modellens parametre, der beskriver modellens økonomiske struktur og agenternes adfærd, må afvige fra deres strukturelle niveau. Fra 2020 tilpasses parametrene gradvist til DREAMs strukturelle niveauer. DREAMs grundforløb bygger på den nyeste udgave af DREAM-modellen, se DREAM (2015) 7, og medtager al politik, der var vedtaget i august DREAMs grundforløb er tilpasset til FM s seneste fremskrivning frem til Referenceforløb Marginaleksperimenterne afvikles som stød til økonomien fra og med år 2016, hvor udgangspunktet er tre korrigerede versioner af DREAMs grundforløb (benævnt eksperiment 1,4 og 7). De 3 referenceforløb afviger fra DREAMs grundforløb ved, at der ingen mervækst er i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne, hvor det i DREAMs grundforløb som nævnt er mervækst i disse udgifter poster på 0.3 procentpoint fra 2016 og 25 år frem. Eksperiment 4 afviger herudover også ved antagelsen omkring usund aldring. I DREAMs grundforløb og i eksperiment 1 antages det, at der er sund aldring. Eksperiment 7 afviger fra DREAMs grundforløb udover antagelsen omkring mervækst ved, at dødelighedsraten holdes konstant fra 2015 således at levetiden holdes konstant. Figur 5 viser dødssandsynlighederne i 2015, 2050 og 2100 for mænd og kvinder over alder. Det ses, at dødssandsynligheden er faldet i 2050 og 2100 i forhold til DREAM (2015): Langsigtet økonomisk fremskrivning København

10 Side 10 af 23 Figur 5. Dødssandsynlighederne i 2015, 2050 og 2100 for kvinder (venstre) og mænd (højre) over alder. Kilde: Egne beregninger på DREAM. I marginaleksperimenter antages, at det kollektive offentlige forbrug er uændret relativt til DREAMs grundforløb, hvorfor ændringer relativt til BNP udelukkende skal tilskrives en BNP effekt. Det individuelle offentlige forbrug antages, at følge den demografiske udvikling hvor det gennemsnitlige træk pr. person for sundhed- og ældreplejeudgifterne varierer ift. antagelserne i referenceforløbet.

11 Side 11 af Udviklingen for sundheds- og hjemmeplejeudgifterne i referenceforløbene. Følgende afsnit beskriver referenceforløbenes betydning for de offentlige sundheds- og hjemmeplejeudgifterne 8 og de makroøkonomiske konsekvenser heraf. Der skelnes som nævnt mellem 3 demografiske udgiftstræk: sund og usund aldring og konstant levetid (Eksperiment 1, 4 og 7 ). For at vurdere effekten af sund og usund aldring sammenlignes eksperiment 1 og 4, mens eksperiment 4 og 7 sammenlignes for at vurdere effekten af konstant og forlænget levetid. Udviklingen i udgifterne der er knyttet til disse tre effekter er vist i Figur 6, i Bilag 2 findes de offentlige sundheds- og hjemmeplejeudgifter i procent af BNP. Figur 6. Demografisk effekters betydning for sundheds (venstre) og hjemmeplejeudgifterne (højre), eksperiment 1,4 og 7. Kilde: Egne beregninger på DREAM. Fra Figur 6 ses det, at sundheds- og hjemmeplejeudgifterne er stigende over tid. Antages det, at levetiden er uændret efter 2015, eksperiment 7, stiger sundheds- og hjemmeplejeudgifterne ca. med henholdsvis 15 og 50 procent i 2050 i forhold til udgifterne i Denne udvikling i udgifterne er alene bestemt af årgangseffekten, det vil sige størrelsen af de enkelte generationer fastlægger trækket. Det ses, at udgifterne stiger når levetiden forlænges, eksperiment 1 og 4, i det der kommer flere ældre. Når usund aldring antages stiger sundhedsudgifterne med næsten 35 procent og udgifterne til hjemmepleje bliver næsten fordoblet i 2050 i forhold til udgifterne i Konsekvenserne af den længere levetid ses at øge udgifterne til sundhed og hjemmepleje med henholdsvis 20 og 50 procentpoint i 2050 (eksperiment 7 ift. eksperiment 4). Antages sund aldring derimod, stiger sundheds- og 8 Det antages her, at der ingen mervækst er i udgifterne til sundhed og hjemmepleje.

12 Side 12 af 23 hjemmeplejeudgifterne kun med henholdsvis 25 og 85 procent i 2050 i forhold til udgifterne i Det vil sige at sund aldring mindsker udgifterne til sundhed og ældrepleje med henholdsvis 8 procentpoint og 12 procentpoint ift. usund aldring. Tabel 6 viser befolkningssammensætningen fordelt på alder og arbejdsmarkstilknytning for eksperiment 1, 4 og 7 i Tabel 6. Befolkningen fordelt på arbejdsmarkedet og alder, Eks 1 Eks 4 ΔEks 4 1 Eks 7 ΔEks 7 2 Befolkning, personer Arbejdsmarkedet - Udenfor arbejdsstyrken I arbejdsstyrken Beskæftigede Offentlige Private Arbejdsløse Alder - Børn Voksne Ældre Kilde: Egne beregninger på DREAM 1 Absolut ændring ift. eksperiment 1 (1000 personer) 2 Absolut ændring ift. eksperiment 4 (1000 personer) Anm: Børn er befolkning i alderen 0-16 år. Voksne er befolkning i alderen 17 til folkepensionsalder (variabel over tid). Ældre er befolkning fra og med folkepensionsalder. Sammenligner man eksperiment 1 og 4, ses det, at befolkningens størrelse og alderssammensætning er ens i de to eksperimenter. Usund og sund aldring refererer kun til hvorledes sundheds og hjemmeplejeudgifterne reagerer på den forventede udvikling i levetiden. Således er dødeligheden den samme, hvorfor befolkningen også er det. Den eneste forskel i befolkningen mellem de to eksperimenter er, et lille skifte fra privat til offentlig beskæftigelse på 0.26 procentpoint af befolkningen i 2050, dette svarer til ca personer. Denne ændring er forklaret af de øgede sundheds og hjemmeplejeudgifter usund aldring forårsager i forhold til sund aldring, hvilket alt andet lige betyder en større offentlig sektor. Anderledes har antagelsen omkring forlængelse af levetiden en stor effekt på befolkningens størrelse, arbejdsmarkedstilknytning og alderssammensætning. (eksperiment 7 sammenholdt med eksperiment 4) I 2050 er befolkningen faldet med personer når levetiden ikke forlænges. Figur 7 viser arbejdsstyrken med og uden forlængelse af levetiden. Fra Figur 7 og Tabel 6 ses det, at arbejdsstyrken vokser i eksperiment 1 og 4. i forhold til eksperiment 7 som følge af den øgede levetid. Dette forklares af den lavere dødelighed, og af, at en stigning i restlevetiden sammen med den stigende efterløns- og folkepensionsalder (velfærdsreformen) øger arbejdsstyrken. I 2050 er arbejdsstyrken ca personer mindre hvis konstant levetid antages.

13 Side 13 af 23 Figur 7. Arbejdsstyrken med og uden forlængelse af levetiden. Kilde: Egne beregninger på DREAM. Anm: Trods antagelserne om konstant dødelighed fra og med år 2015 tilsiger indekseringsreglen i Tilbagetrækningsreformen, at efterløns- og folkepension alderen øges frem til henholdsvis 2037 og 240, hvorefter de fastholdes på henholdsvis 66,5 og 69,5 år. Generelt vil produktionen, i en lukket økonomi, på lang sigt ændres proportionalt med arbejdsudbuddet (målt i produktive enheder) og alle reale priser vil være upåvirkede. DREAM er imidlertid konstrueret som en lille åben økonomi, i hvilken der efterspørges udenlandsk producerede varer til investeringer og materialeforbrug i produktionen og til endeligt privat forbrug, samtidig med at en stor del af produktionen i den private sektor eksporteres. Eksportefterspørgslen afhænger negativt af produktprisen, således at hvis produktionen stiger, vil outputprisen samtidig reduceres for at øge efterspørgslen. Derved opnår de danske virksomheder en forringet rentabilitet, der også vil sætte sig i lønniveauet. Da prisen på importerede investeringsgoder og materialer er uafhængig af efterspørgslen, vil lønningerne falde relativt mere end outputprisen, således at reallønnen (defineret ud fra forbrugerprisindekset) falder. Figur 8 viser udviklingen i BNP i løbende priser for eksperiment 1, 4 og 7. Herfra ses det, at eksperiment 1 og 4 stort set har samme udvikling frem til 2050, mens udviklingen i BNP for eksperiment 7 er lavere. I 2050 er eksperiment 1, 4 og 7 henholdsvis 14, 15 og 9 procent i forhold til BNP i 2016.

14 Side 14 af 23 Figur 8. Udviklingen i BNP for eksperiment 1, 4 og 7. Kilde: Egne beregninger på DREAM. Tabel 7 er en dekomponering af BNP for eksperiment 1,4 og 7 i forsyningsbalance komponenterne i Sammenligner man eksperiment 1 og 4, ses en forholdsvis lille forskel mellem BNP i løbende priser på 0.47 procent i Når sundheds- og hjemmeplejeudgifterne stiger betyder det, at den offentlige produktion og det offentlige forbrug er steget 9. Fra Tabel 7 ses at det offentlige forbrug i 2050 er steget med 2.79 procent når usund aldring antages i stedet for sund aldring. I DREAM antages det at der er et konstant forhold imellem det offentlige kapitalapparat og den offentlige produktion, hvorfor det offentlige kapitalapparat er stigende i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne. For at oprette og vedligeholde det øgede kapitalapparat stiger de offentlige investeringer. Fra Tabel 7 ses det, at de offentlige investeringer stiger med 2.12 procent i forhold til eksperiment 1. Det øgede kapitalapparat medfører en ubalance imellem arbejdskraft og kapital i den optimerede offentlige produktion. For at udligne denne ubalance stiger antallet af offentligt ansatte. Tabel 6 viste som nævnt, et skifte fra privat til offentlig beskæftigelse. Det ses fra Tabel 6, at der næsten er perfekt substitution fra den private beskæftigelse til den offentlige. Den private sektor oplever herved et fald i arbejdskraften, hvilket alt andet lige mindsker den private sektors produktion. Den mindre produktion betyder, at reallønnen og outputprisen i den private sektor stiger i forhold til eksperiment 1. Efterspørgslen fra udlandet falder pga. prisstigningen, i 2050 er eksporten faldet med 1.36 procent i forhold til eksperiment 1. 9 Den offentlige sektor producerer næsten udelukkende til offentligt forbrug.

15 Side 15 af 23 Reallønsstigningen medfører et øget privat forbrug, i 2050 er det private forbrug steget med 0.53 procent i forhold til eksperiment1. Tabel 7. Forsyningsbalancen for eksperiment 1, 4 og 7 i Eks 1 Eks 4 ΔEks 4 1 Eks 7 ΔEks 7 2 BNP, Mia. kr Mængdeeffekt Priseffekt Privat forbrug Mængdeeffekt Priseffekt Offentligt forbrug Mængdeeffekt Priseffekt Eksport Mængdeeffekt Priseffekt Import Mængdeeffekt Priseffekt Private investeringer Mængdeeffekt Priseffekt Offentlige investeringer Mængdeeffekt Priseffekt Kilde: Egne beregninger på DREAM 1 Procentvis ændring ift. eksperiment 1 2 Procentvis ændring ift. eksperiment 4 Sammenligner man eksperiment 4 og 7, ses at BNP i løbende priser falder med 3.56 procent i Dette forklares af det lavere arbejdsudbud jf. Tabel 6 og Figur 7, samt faldet i udgifterne til sundhed og hjemmepleje, jf. Figur 6. Arbejdskraft er direkte et input i den private produktion, virksomhederne vil følgelig producere mindre for et lavere arbejdsudbud. Den mindre mængde arbejdskraft giver en ubalance i forhold til kapitalapparatet i produktionen, hvilket udlignes gennem lavere investeringer. I 2050 er de private investeringer steget med 6.77 procent ift. eksperiment 4. For at imøde komme den mindre produktion hæver virksomhederne outputprisen. Det højere prisniveau betyder at eksporten falder med 2.87 procent i 2050 i løbende priser. Reallønnen og produktreallønnen (i den private sektor), er henholdsvis steget med ca. 1 og 0,8 procent i forhold til eksperiment 4 i Trods reallønsstigningen giver den mindre beskæftigelse anledning til et lavere privatforbrug, der i 2050 er faldet med 1.31 procent i forhold til eksperiment 4. For den offentlige sektor betyder de lavere udgifter en mindre offentlig produktion og et mindre forbrug. Dette betyder, at den offentlige beskæftigelse og kapitalapparat falder i forhold eksperiment 4. Det mindre kapitalapparat betyder, at de offentlige investeringer falder, i 2050 er de offentlige investeringer faldet med 9.73 procent i forhold til eksperiment 4. Udviklingen i de offentlige saldi som andel af BNP for eksperimenterne 1,4 og 7 kan ses i Figur 9. Det ses fra Figur 9 og Fejl! Henvisningskilde ikke fundet., at konsekvenserne for

16 Side 16 af 23 sundheds- og hjemmeplejeudgifterne afspejles i udviklingen af de offentlige saldi. Når udgifterne falder forbedres de offentlige saldi og vice versa. De offentlige saldi i alle perioder er forbedret når sund aldring antages ift. usund aldring. Den konstante levetid ses, at forbedre de offentlige saldi på kort sigt ift. den forlængede levetid (eksperiment 4), men efter ca forværres den primære saldo dog ift. eksperiment 4. Figur 9. Den strukturelle offentlige saldo, (højre), og den strukturelle primære offentlige saldo, (venstre), for Eksperiment 1, 4 og 7 i BNP andele. Kilde: Egne beregninger på DREAM. Tabel 8 dekomponerer den faktiske saldo for eksperiment 1, 4 og 7 i offentlige indtægter og udgifter i Herfra ses det, at den primære offentlige saldo i procent af BNP falder med 0.57 procentpoint i 2050 hvis usund aldring antages i stedet for sund aldring. Forklaringen findes som forventet i, at sundsudgifterne og udgifterne til social omsorg er højere for eksperiment 4 end for eksperiment 1. Hvis konstant levetid antages i stedet for forlænget levetid, forbedres den primære saldo i procent af BNP med 0.67 procentpoint i Både udgifter og indtægter falder for eksperiment 7 ift. eksperiment 4, hvilket hovedsageligt skyldes den mindre befolkning. Udgifterne er i 2050 faldet mere end indtægterne hvorfor de offentlige saldi forbedres. Udgifterne falder som en konsekvens af lavere sundhedsudgifter og lavere udgifter til indkomstoverførsler. Som før nævnt, bliver den primære offentlige saldo forværret efter ca for eksperiment 7 i for til eksperiment 4, jf. Figur 9. Dette forklares af faldet i indtægterne overstiger faldet i udgifterne blandt andet som følge af lavere indtægter fra kildeskat, jf. den mindre arbejdsstyrke.

17 Side 17 af 23 Tabel 8. De offentlige finanser, eksperiment 1,4 og 7, 2050 Eks 1 Eks 4 ΔEks 4 1 Eks 7 ΔEks 7 2 Budget overskud Primære budget overskud Indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Anden indkomst Udgifter Kollektivt forbrug Individuelt forbrug Udgifter til uddannelse Sundhedsudgifter Socialomsorg Andet individuelt forbrug Indkomstoverførsler Investeringer Andre udgifter Nettorenteudgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM 1 Absolut ændring i procent af BNP ift. eksperiment 1 2 Absolut ændring i procent af BNP ift. eksperiment baseline niveau i procent af BNP

18 Side 18 af Mervækst i sundheds og hjemmeplejeudgifterne. Følgende afsnit beskriver de makroøkonomiske konsekvenser af mervækst i udgifterne til sundhed og hjemmepleje. Det antages, at der er 0,3 eller 0,6 procentpoint mervækst i sundheds og hjemmeplejeudgifterne under de tre forskellige demografiske antagelser; sund, usund aldring og konstant levetid. Figur 10 viser den absolutte ændring i sundheds og hjemmeplejeudgifterne for mervækst eksperimenterne i forhold til de relevante referenceforløb. Det ses, at sundhedsudgifterne med 0,3 og 0,6 procentpoint mervækst stiger henholdsvis med omkring 18 og 38 mia. kr. (løbende priser) i 2050 i forhold til referenceforløbene, og at, hjemmeplejeudgifterne stiger med omkring 3 og 7 mia. kr. (løbende priser). I Bilag 2 findes de offentlige sundheds- og hjemmeplejeudgifter i procent af BNP Figur 10. Sundheds (venstre) og hjemmeplejeudgifterne (højre), eksperiment 2, 3, 5, 6, 8 og 9 i forhold til referenceforløbende, absolut ændring. Kilde: Egne beregninger på DREAM. Tabel 9 viser ændringen i befolkningens arbejdsmarkedstilknytning for mervæksteksperimenterne i Det ses, at befolkningens størrelse er uændret i forhold til referenceforløbene. Den eneste forskel på arbejdsmarkedet mellem mervæksteksperimenterne og referenceforløbene er, et skifte fra privat til offentlig beskæftigelse. Denne ændring er forklaret af de øgede sundheds og hjemmeplejeudgifter, som mervæksten forårsager i forhold til referenceforløbene, hvilket alt andet lige betyder en større offentlig sektor.

19 Side 19 af 23 Tabel 9. Arbejdsmarkedet for mervækst eksperimenterne ift. referenceforløbende, 2050 ΔEks 2 1 ΔEks 3 1 ΔEks 5 2 ΔEks 6 2 ΔEks 8 3 ΔEks 9 3 Befolkning, personer Udenfor arbejdsstyrken I arbejdsstyrken Beskæftigede Offentlige Private Arbejdsløse Kilde: Egne beregninger på DREAM 1 Absolut ændring ift. eksperiment 1, (1000 personer) 2 Absolut ændring ift. eksperiment 4, (1000 personer) 3 Absolut ændring ift. eksperiment 7, (1000 personer) Tabel 10 er en dekomponering af BNP for mervækst eksperimenterne i forsyningsbalance komponenterne i Det ses at eksperimenterne er kvalitativt ens hvorfor de her er beskrevet under et. Når sundheds- og hjemmeplejeudgifterne stiger betyder det, at den offentlige produktion og det offentlige forbrug er steget 10. I DREAM antages det, som tidligere nævnt, at der er et konstant forhold imellem det offentlige kapitalapparat og den offentlige produktion. Hvorfor det offentlige kapitalapparat er stigende i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne. For at oprette og vedligeholde det øgede kapitalapparat stiger de offentlige investeringer. Det øgede kapitalapparat medfører en ubalance imellem arbejdskraft og kapital i den optimerede offentlige produktion. For at udligne denne ubalance stiger antallet af offentligt ansatte, jf. Tabel 10. Det ses fra Tabel 10 at der næsten er perfekt substitution fra den private beskæftigelse til den offentlige. Den private sektor oplever herved et fald i arbejdskraften, hvilket alt andet lige mindsker den private sektors produktion. Den mindre produktion betyder, at reallønnen og outputpris i den private sektor stiger i forhold til referenceforløbene. Efterspørgslen fra udlandet falder pga. prisstigningen. Reallønsstigningen medfører et øget privat forbrug. 10 Den offentlige sektor producere næsten udelukkende til offentligt forbrug.

20 Side 20 af 23 Tabel 10. Forsyningsbalancen for mervækst eksperimenterne. ΔEks 2 1 ΔEks 3 1 ΔEks 5 2 ΔEks 6 2 ΔEks 8 3 ΔEks 9 3 BNP, Mia. kr Mængdeeffekt Priseffekt Privat forbrug Mængdeeffekt Priseffekt Offentligt forbrug Mængdeeffekt Priseffekt Eksport Mængdeeffekt Priseffekt Import Mængdeeffekt Priseffekt Private investeringer Mængdeeffekt Priseffekt Offentlige investeringer Mængdeeffekt Priseffekt Kilde: Egne beregninger på DREAM 1 Relativ ændring ift. eksperiment 1 2 Relativ ændring ift. eksperiment 4 3 Relativ ændring ift. eksperiment 7 Udviklingen i de offentlige saldi som andel af BNP for mervæksteksperimenterne kan ses i Figur 11. Det ses, at de offentlige saldi for mervæksteksperimenterne er forværret ift. referenceforløbene, jf. Figur 9. Tabel 11 dekomponerer den faktiske saldo for mervæksteksperimenterne i offentlige indtægter og udgifter i Herfra ses det, at den primære offentlige saldo i procent af BNP falder med omkring 1 procentpoint ift. reference forløbende i 2050 når 0,3 procentpoint mervækst antages, og omkring 2 procentpoint når 0,6 procentpoint mervækst antages. Forklaring findes som forventet i, at sundsudgifterne og udgifterne til socialforsorg er højere for mervækst eksperimenterne end referenceforløbene.

21 Side 21 af 23 Figur 11. Den strukturelle offentlige saldo, (højre), og den strukturelle primære offentlige saldo, (venstre), for mervæksteksperimenterne i BNP andele. Kilde: Egne beregninger på DREAM. Tabel 11. De offentlige finanser, mervæksteksperimenter, 2050 ΔEks 2 1 ΔEks 3 1 ΔEks 5 2 ΔEks 6 2 ΔEks 8 3 ΔEks 9 3 Budget overskud Primære budget overskud Indtægter Direkte skatter Indirekte skatter Anden indkomst Udgifter Kollektivt forbrug Individuelt forbrug Udgifter til uddannelse Sundhedsudgifter Socialomsorg Andet individuelt forbrug Indkomstoverførsler Investeringer Andre udgifter Nettorenteudgifter Kilde: Egne beregninger på DREAM 1 Relativ ændring i procent af BNP ift. eksperiment 1 2 Relativ ændring i procent af BNP ift. eksperiment 4 3 Relativ ændring i procent af BNP ift. eksperiment 7

22 Side 22 af 23 Bilag 1, marginaleksperimenter Eksperiment 1, (Referenceforløb for sund aldring): Sund aldring. Ingen mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne. Eksperiment 2: Sund aldring. 0.3 procentpoint mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne fra 2016 til og med Eksperiment 3: Sund aldring. 0.6 procentpoint mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne fra 2016 til og med Eksperiment 4, (Referenceforløb usund aldring): Usund aldring. Ingen mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne Eksperiment 5: Usund aldring. 0.3 procentpoint mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne fra 2016 til og med Eksperiment 6: Usund aldring. 0.6 procentpoint mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne fra 2016 til og med 2100 Eksperiment 7 (Referenceforløb konstant levetid): Konstante dødeligheder fra og med år Ingen mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne. Eksperiment 8: Konstant levetid. 0.3 procentpoint mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne fra 2016 til og med Eksperiment 9: Konstant levetid. 0.6 procentpoint mervækst i sundheds- og hjemmeplejeudgifterne fra 2016 til og med 2100

23 Side 23 af 23 Bilag 2, Offentlige sundheds- og hjemmeplejeudgifter i pct. af BNP. Figur 12. Offentlige sundheds- (venstre) og hjemmeplejeudgifter (højre) i pct. af BNP. Kilde: Egne beregninger på DREAM.

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid for offentligt ansatte med fuld lønkompensation 1 2. november 2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af øget arbejdstid

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1

Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 Finanspolitisk holdbarhed, skattelettelser og det såkaldte råderum 1 15. august 2016 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende det såkaldte råderum til skattelettelser.

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM

Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Kalibrering og dannelse af et grundforløb for DREAM Martin Aarøe Christensen DREAM-Workshop 25. april 2012 Introduktion Kalibrering Konjunkturrensning og strukturelle niveauer i modellen Modellering af

Læs mere

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1

Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 Grundscenarie med tilbagetrækningsaftale og permanent vækst i offentlige sundhedsudgifter 1 15. november 2011 Indledning I dette papir præsenteres grundscenariet for DAs analyser på DREAM. DAs grundscenarie

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 16. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Martin Vesterbæk Mortensen Arbejdspapir 22. Marts 211 Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud Resumé: I denne note sammenlignes effekten

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Gradvis afvikling af efterlønsordningen

Gradvis afvikling af efterlønsordningen Gradvis afvikling af efterlønsordningen 26. marts 2010 Indledning I nærværende notat belyses effekten af to marginaleksperimenter omhandlende udfasning af efterlønsordningen. Variationen mellem de to scenarier

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige

Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige Mindre årligt indvandringsomfang fra ikkevestlige lande 1 5. september 2013 Indledning Med udgangspunkt i DREAMs langsigtede økonomiske fremskrivning 2013 gennemføres et scenarie, der nedjusterer det årlige

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug

Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug VERSION: d. 3.9. David Tønners og Jesper Linaa Konsekvenser af skattelettelser finansieret af lavere vækst i offentligt forbrug Dette notat dokumenterer beregningerne af at lempe indkomstskatterne og finansiere

Læs mere

Spareplan får hjælp af demografisk medvind

Spareplan får hjælp af demografisk medvind Analysepapir, juni 21 Spareplan får hjælp af demografisk medvind Færre børn og unge de kommende år betyder, at kommunerne i perioden 211-13 kan øge serviceniveauet på de borgernære områder (eller sænke

Læs mere

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed

Fremtidens offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Fremtidens offentlige udgifter Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Fremskrivning

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister

Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed. og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Offentlige udgifter, finanspolitisk holdbarhed og indkomstfordeling blandt fremtidens pensionister Danish Rational Economic Agents Model, DREAM 11. februar 2003 3. version Indholdsfortegnelse!"# $!"#

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet

DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 6.september 2011 Mangel på kvalificeret arbejdskraft og målsætninger for uddannelse Fremskrivninger til 22 viser, at der bliver stor mangel på personer med erhvervsfaglige og videregående uddannelser. En realisering af

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder

Offentlig nulvækst til 2020 vil koste velfærd for 30 milliarder Offentlig nulvækst til 00 vil koste velfærd for 0 milliarder Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 010 skrider, fremgår det af Finansministeriets netop offentliggjorte Økonomisk Redegørelse.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Større befolkning øger det offentlige forbrug

Større befolkning øger det offentlige forbrug NOTAT 14-0426 - MELA - 09.04.2015 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Større befolkning øger det offentlige forbrug Det offentlige forbrug skal vokse med 11 mia. kr. frem til 2020

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon.

Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Notat Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer Bjarne Madsen, professor, Dr.Scient, cand.eocon. Center for al- og Turismeforskning August 2013 1 Baggrund og formål I de kommende

Læs mere

Grønt lys til det aktuelle opsving

Grønt lys til det aktuelle opsving November 2017 Grønt lys til det aktuelle opsving Opsvinget i dansk økonomi er taget til i styrke, og der ventes en vækst på og lidt over 2 pct. de næste år. Der er også udsigt til, at beskæftigelse fortsætter

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Analyse af 11 reformforslag 1

Analyse af 11 reformforslag 1 Analyse af 11 reformforslag 1 6. juni 2012 Indledning Dette notat beskriver, hvorledes DREAM-modellen vurderer, at 11 reformforslag vil påvirke den danske økonomi. Reformforslagene er stillet af Dansk

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger

Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud

Læs mere

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1

Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 Vurdering af betydningen af arbejdsindvandring 1 3. juli 212 Indledning Nærværende notat redegør for forudsætninger og resultater, der er foranlediget af to eksperimenter, hvor det årlige indvandringsomfang

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.

Med uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud. Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017 - De gode tendenser fortsætter, opsvinget tager til Den 15. juni 2017 Sagsnr. S-2011-319 Dok.nr. D-2017-9705 bv/mab Det tegner til, at opsvinget i verdensøkonomien

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF

ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF 9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet. d. 7.6.2016 Ændring i omkostningerne ved et fossilfrit energisystem i 2050 I kapitel III (Danmark fossilfri 2050) i Økonomi og Miljø, 2016 indgik en beregning af de forventede meromkostninger på energi

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere