Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Juni, Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding"

Transkript

1 Juni, 2009 Notat vedr. omsætningsrater for formaldehyd i 3 typer dambrug, traditionelle jorddambrug, model 1 dambrug og model 3 dambrug til bestemmelse af udledningskoncentrationer og mængder. Udarbejdet af Ole Sortkjær På anmodning af Miljøstyrelsen har DMU udarbejdet et notat indeholdende generaliserede omsætningsrater for formaldehyd. Omsætningsraterne kan indsættes som reduktionsrater i modelværktøjer som PoolSim til beregning af udledningskoncentration og udledningsmængde. I bilaget sidst i notatet er vist eksempler på dette for alle 3 dambrugstyper. De foreslåede generaliserede omsætningsrater for formaldehyd er baseret på resultaterne af Faglig rapport fra DMU nr. 699, 2008: Omsætning af formaldehyd i danske dambrug. Formaldehyd omsættes/reduceres ved 3 processer uanset dambrugstype: - En umiddelbar reduktion - En mikrobiel omsætning - En fortynding For ikke at skulle operere med for mange forskellige omsætningsrater i den administrative behandling er det forsøgt at forenkle antallet ud fra generaliserede betragtninger uden at der går ud over fagligheden. Der er anvendt de fundne gennemsnits omsætningsrater, men i enkelte tilfælde er de blevet ændret, da forsøgsbetingelserne inden for en dambrugstype ikke i alle tilfælde var identiske. I de tilfælde er det bemærket i nedenstående. Til sidst i notatet er angivet beregningsmetoder for koncentrationer af formaldehyd i udløbsvandet for de enkelte dambrugstyper. I bilaget er der vist beregningseksempler udført med PoolSim med koncentrationer i produktionsenheder, plantelaguner/fældningsbassiner og i vandløbet. Desuden er beregnet hvor længe der skal recirkuleres i produktionsenheden for at kunne overholde kravværdien på 46µg/l i vandløbet. Koncentrationen i vandløbet er beregnet, når produktionsenheden behandles med henholdsvis 20 mg/l for alle 3 dambrugstyper og 60 mg/l for de traditionelle og model 1 dambrug. De 3 processers afhængighed af koncentration, overflader/volumen samt temperatur er vist i tabel 1. Tabel 1. Formaldehydomsætningens afhængighed af koncentration, volumen og temperatur. Proces Koncentrations afhængig Volumen afhængighed Temperatur afhængig Umiddelbar reduktion Mikrobiel omsætning Plantelagune - + -

2 Ad. Den umiddelbare reduktion Den umiddelbare reduktion skyldes overfladeadsorption. I undersøgelsen af de 3 dambrugstyper fandt vi stor variation i den umiddelbare reduktion, men vælger at bruge gennemsnittet som general omsætning. Tabel 2. Umiddelbar formaldehydreduktion Proces: Dambrugs type g/m 3 Procent af startkoncentrationen Traditionel 0,85 4,3 Model 1 0,65 3,5 Model 3 5,0 32 Graden af adsorptionen er vist i flere andre undersøgelser (Eirora et al., 2005 og Sortkjær et al., 2008) og ligger ofte omkring 10 %. At den umiddelbare reduktion i modeldambrugene ligger 6-8 gange højere end for de andre typer dambrug antages at skyldes biofiltrets store overflade (tabel 2). Ad. Den mikrobielle omsætningsrate i produktionsenheden. Den mikrobielle omsætning øges ved tilvænning og med temperaturen. Da der er tale om en rate, er det omsat formaldehyd pr. tidsenhed. Jo længere tid stoffet er i produktionssystemet, jo mere kan der omsættes. Omsætningsraten for formaldehyd i produktionsenhederne er koncentrationsuafhængig (y = -a*x) ned til ca. 2 mg/ liter, og kan beregnes som x mg/m 3 *t. Ved lavere koncentrationer følger det en eksponentiel funktion y = a*e -bx, hvor a er koncentrationen og b er hældningskoefficienten. Det kan være uhensigtsmæssigt at beregne omsætningen af formaldehyd ud fra 2 forskellige matematiske udtryk afhængig af koncentrationen. For de traditionelle dambrug og model 1 dambrug, er koncentrationen relativ høj mens der recirkuleres, og kan beregnes efter det lineære udtryk (tabel 3). Idet øjeblik der åbnes for vandindtag og udløb i produktionsenheden er det fortyndingen, der styrer koncentrationsforløbet. I model 3 dambrug vil koncentrationen efter 12 timers recirkulering være nede i det koncentrationsområde, hvor den eksponentielle omsætningsrate indtræder, og efter 24 timers recirkulering er den så godt som nul (tabel 4). Tabel 3. Mikrobielreduktion af formaldehyd ved koncentration større end 2 mg/l Proces: g/m 3 *time Dambrugs type Traditionel 1,0* Model 1 0,8 Model 3 0,8 * er blevet ændret fra 0,75 i rapporten på grund af et afvigende målepunkt.

3 Tabel 4. Mikrobielreduktion af formaldehyd i model 3 dambrug ved koncentration mindre end 2 mg/l Proces: y=a*e bx Dambrugs type Model 3 b= -0,20 En eksponentiel reduktionsrate på -0,2 betyder at 20 % af den tilbageværende formaldehyd reduceres for hver time (x udtrykkes i timer) Omsætningsraterne er fundet ved temperaturer fra grader, hvor hovedparten lå mellem grader. Temperaturintervallet var i undersøgelsen for lille til at kunne finde en temperaturafhængig omsætningsrate. Fra litteraturen (Pedersen, L-F et al, 2007) er angivet at en temperatur afhængig overfladespecifik reduktionsrate for formaldehyd i biofiltre er på 1,05 e 0,137X, hvor raten er mg/m 2 *time og x er temperaturen ( 0 C) Ad. Omsætningsraten for fældningsbassiner og plantelaguner Omsætningen af formaldehyd i fældningsbassiner (tabel 5) og plantelaguner (tabel 6) er en kombination af en umiddelbar reduktion og en mikrobielomsætning. Omsætningsraten er baseret på den reelle gennemsnitlige opholdstid. Tabel 5. Formaldehydomsætning i bagkanaler og fældningsbassiner Proces: g/m 3 *time Dambrugs type Traditionelle dambrug 0,12 Tabel 6. Formaldehydomsætning i plantelaguner Proces: g/m 3 *time Dambrugs type Model 1 0,5* Model 3 0,4 *er blevet ændret fra 1.0 i rapporten på grund af et afvigende målepunkt Statistiske konsekvenser Der er beregnet gennemsnitsværdier for reduktionsrater inden for hver dambrugstype. Det er forbundet med for stor usikkerhed at anvende konfidensintervaller på 3 tal og i enkelte tilfælde på kun 2 tal. De gennemsnitlige mikrobielle omsætningsrater for produktionsenhederne er relativ ens for alle 3 dambrugstyper. For plantelaguner er den 4-5 gange større end for fældningsbassiner og bagkanaler, der ikke har et plantedække. Ad fortynding For alle dambrugstyper fortyndes stoffer eksponentielt (y= a*e bx ) i de enkelte bassiner og kanaler. I de traditionelle dambrug og model 1 dambrugene spiller fortyndingen hovedrollen, da der ikke recirkuleres efter åbning af indløbet til produktionsenheden. Den eksponentielle fortynding kan beregnes med PoolSim eller i regneark ud fra vandskifte pr. tidsenhed og volumen, hvor a er den aktuelle startværdi og b hældningskoefficienten. I bilaget er vist fortyndingens betydning med eksemplificerede model 1 og model 3 dambrug.

4 Beregningsmetode for de 3 typer dambrug Dambrugeren skal oplyse om doseringsmetode, om der recirkuleres i produktionsenheden eller ej, og hvilke startkoncentrationer der anvendes til behandlingen. Det er nødvendigt at kende volumen og flow af de berørte enheder i de enkelte dambrug for at kunne beregne formaldehydkoncentrationen i vandløbet nedstrøms dambruget. Først beregnes den umiddelbare reduktion af formaldehyd ud fra volumen af den behandlede produktionsenhed med faktorerne i tabel 2. Startmængden minus den umiddelbare reduktion divideres med produktionsenhedens volumen. Herved beregnes den reelle start koncentration a reel Til beregning af det videre koncentrationsforløb vil det være en fordel at benytte PoolSim eller et tilsvarende modelleringsværktøj. Det kan dog lade sig gøre i regneark. Derefter beregnes den mikrobielle omsætning i produktionsenheden forskelligt efter dambrugstype Til illustration af koncentrationsudviklingen i produktionsenheder, plantelaguner/fældningsbassiner er der opstillet et eksemplificeret dambrug for hver dambrugstype. Plantelaguner og fældningsbassiners størrelse er bestemt ud fra Bekendtgørelse om modeldambrug og Bekendtgørelse om ferskvandsdambrug. Der er anvendt grove modeller, hvor plantelaguner og fældningsbassiner er en enhed og ikke opsplittet i de enkelte kanaler og bassiner. Det betyder at den maksimale koncentration størrelsesmæssig er korrekt bestemt, men tidspunktet hvor stoffet viser sig i vandløbet kommer for tidligt i forhold til virkeligheden. Det er anvendt PoolSim til beregningen. 1/ For de traditionelle dambrug anvendes de mikrobielle omsætningsrater angivet i tabel 3 for hele forløbet. Startkoncentrationen i ligningerne er den reelle startkoncentration (a reel ) fundet efter fradrag af den umiddelbare reduktion (tabel 2). Dambruget skal angive hvor mange timer de recirkulere uden vandindtag. Efter ophør af recirkulering multipliceres med den eksponentielle fortynding. For bagkanaler og fældningsbassiner er der ud over fortyndingen en reduktion som multipliceres på. Reduktionsraten er angivet i tabel 5. Som eksempel på et traditionelt dambrug er valgt et dambrug med 15 damme på 75 m 3, en bagkanal på 450 m 3 og et bundfældningsbassin på 250 m 3, der er nok til at give en opholdstid på 25 minutter når der tages 10 l/s vand ind pr. dam. Hele dambruget tager halvdelen af vandløbets vandflow ind. Hvis flowet øges skal bundfældningsbassinet volumen også øges. I dette eksempel vises, hvad koncentrationen i bundfældningsbassin og vandløb vil være med en startkoncentration på 20 mg og 60 mg formaldehyd/l når en enkelt dam behandles /tabel 7). (Se yderligere i bilaget).

5 Tabel 7. Den maksimale udledningskoncentration (mg/l) i bundfældningsbassin og vandløb i et traditionelt dambrug efter dosering i 1 af 15 damme med og uden 100 % recirkulering i den doserede dam. Tilsat formaldehyd (mg/l) i 1 dam R cirkulering i Dam (timer) Max-koncentration i Bundfældning (mg/l) ,43 0, ,76 0, ,26 0, ,092 0,046 Max-koncentration i vandløb (mg/l) Behandles x damme samtidig, vil koncentrationen i vandløbet blive lidt større end multiplum af x multipliceret med den maksimale koncentration i vandløbet beregnet for 1 dam doseret med formaldehyd. Det skyldes at kapaciteten til omsætning af formaldehyd i bagkanaler og fældningsbassin er brugt i beregningen af en dam. De følgende damme indgår kun med den umiddelbare omsætning og mikrobielle reduktion. Skal dambruget kunne overholde miljøkvalitetskravet på 46 mg/l i vandløbet kan 1 dam behandles med 20 mg/l, hvis der recirkuleres i ca. 11 timer (tabel 7). 2/ For model 1 dambrug anvendes omsætningsraterne angivet i tabel 3 for hele forløbet. Startkoncentrationen i ligningerne er den reelle startkoncentration (a reel ) fundet efter fradrag af den umiddelbare reduktion (tabel 2). Ikke alle model 1 dambrug har mulighed for at recirkulere, men kan de, skal dambruget angive hvor mange timer der recirkuleres uden vandindtag. Den mikrobielle omsætning i produktionsenheden beregnes efter ophør af recirkulering, hvorefter koncentrationen multipliceres med den eksponentielle fortynding. Vandet løber fra produktionsanlægget til plantelagunen. Ud over fortyndingen i plantelagunerne multipliceres en reduktionsrate på som er angivet i tabel 6. Tabel 8. Den maksimale udledningskoncentration (mg/l) i plantelagunen og vandløb i et model1 dambrug efter dosering i 1 eller flere af 4 produktionsafsnit med og uden 100% recirkulering i de doserede produktionsafsnit. Tilsat formaldehyd (mg/l) i produktionsanlæg Antal produktionsenheder doseret 100%Recirkulering i Produktionsafsnit (timer) Maxkoncentration i plantelagune (mg/l) ,75 0, ,16 0, ,092 0, , , , ,0 4 Maxkoncentration i vandløb (mg/l) Som eksempel på et model 1 dambrug er valgt et anlæg med 4 serieforbundne produktionsenheder á 500 m 3. Der tages 250 l ind fra vandløbet, baseret på et årligt forbrug på 200 tons foder. Plantelagunes størrelse er beregnet ud fra et krav om 48 m 2 pr

6 liter. Dybden skal ligge mellem 0,7-0,9 m. I dette eksempel er valgt en gennemsnitsdybde på 0,8 m og det giver en plantelagune på 9600 m 3. Dambruget tager 1/2 af vandløbets vand ind. Den tilsatte formaldehydmængde er beregnet til at give en startkoncentration i produktionsenheden på henholdsvis 20 mg/l og 60 mg/l. Behandles alle 4 produktionsafsnit samtidig med 20 mg/l kan dambruget overholde miljøkravværdien på 46 µg/l ved at recirkulere vandet i 16 timer (tabel 8). Behandles 1 af de 4 produktionsafsnit bliver koncentrationen i vandløbet 2,5µg/l. Dambruget kan behandles med 34 mg/l i 1 produktionsafsnit og fortsat overholde miljøkravet. Behandles hele dambruget med 60 mg/l uden recirkulering bliver koncentrationen ca. 100 gange højere end miljøkravet (tabel 8). 3 / For model 3 dambrug anvendes omsætningsraterne angivet i tabel 3 til koncentrationen af formaldehyd ned til 2 mg/l. Startkoncentrationen i ligningerne er den reelle startkoncentration (a reel ) fundet efter fradrag af den umiddelbare reduktion (tabel 2). Dambrugeren angiver hvor mange timer der recirkuleres uden vandindtag. Efter ophør af recirkulering beregnes den aktuelle koncentration og den multipliceres med den eksponentielle fortynding beregnet ud fra flow, volumen og recirkuleringsprocent. Når formaldehydkoncentrationen når ned på ca. 2 mg/l skiftes i teorien til den eksponentielle reduktionsrate som angivet i tabel 4. Vandet løber fra produktionsanlægget til plantelagunen. Som vist i bilaget figur 23, afviger koncentrationen i plantelagunen imidlertid først, når koncentrationen er under 3,4 µg/l, hvad enten der er anvendt en lineær eller en eksponentiel beregning for koncentrationen under 2 mg/l i produktionsenheden. En koncentration på 3,4 µg/l i plantelagunen giver anledning til en formaldehydkoncentration i vandløbet på 0,34 µg/l, 135 gange lavere end miljøkravet på 46 µg/l. I praksis kan man anvende den lineære omsætningsrate for hele koncentrationsforløbet i produktionsenheden. Ud over fortyndingen i plantelagunerne multipliceres en reduktionsrate på som er angivet i tabel 6. Som eksempel på et model 3 dambrug er valgt et anlæg med 4 serieforbundne produktionsafsnit á 500 m 3, der slutter med et biofilter. Der tages 30 l ind fra vandløbet, baseret på et årligt forbrug på 200 tons foder. Der recirkuleres med 95 % i anlægget. Plantelagunens størrelse er beregnet ud fra en gennemsnitlig opholdstid på 9 timer og er på 972 m 3. Dambruget tager 1/10 af vandløbets vand ind. Den tilsatte formaldehydmængde er beregnet til at give en startkoncentration i hele produktionsenheden på 20 mg/l. Tabel 9. Den maksimale udledningskoncentration (mg/l) i plantelagunen og vandløb i et model 3 dambrug efter dosering i 1 eller flere af 4 produktionsafsnit med og uden 100% recirkulering i produktionsenheden. Doseret formaldehyd (mg/l) i produktionsanlæg 100 % Recirkulering i Produktionsafsnit (timer) Max-koncentration i plantelagune (mg/l) , ,17 0, ,4 0,46 0,046 Max-koncentration i vandløb (mg/l)

7 Et model 3 dambrug, der ikke recirkulere 100 % i en periode, vil føre til en maksimalkoncentration i vandløbet på 0,5 mg/l, når der doseres i hele produktionsanlægget med en formaldehydkoncentration på 20 mg/l. Recirkuleres der 100 % i mindst 10,4 timer efter stoftilsætningen kan miljøkravværdien på 46 mg/l i vandløbet overholdes (tabel 9). Plantedækkets betydning I rapporten: Omsætning af formalin i danske dambrug (Sortkjær et al., 2008) blev der forsøgt at opstille en relation mellem omsætningsrate (mg/m 3 *t) og procent plantedække, hvor plantedækket varierede fra %. Relationen viste en meget svag stigning med plantedækket men med en lille regressionskoefficient. Både for et model 1 og 3 dambrug kunne omsætningsraten være ca. 3 gange større i en plantelagune med samme dækningsprocent. I samlerapporten for Modeldambrug under forsøgsordningen (Svendsen et al., 2008) ses det i figur 11.1 side 115, at for de fleste modeldambrug er der en ensartet dækningsprocent gennem året, på nær for dambrug med en nygravet plantelagune eller hvor der for nylig er bygget om. Også biomassen (tørvægt g/m 2 ) er betydelig hele året (rapportens figur 11.2 side 116). Umiddelbart kan forklaringen på den svage relation mellem dækningsgrad og omsætningsrate være at vandets passage gennem plantelaguner med stor biomasse kanaliseres, således at kun en mindre del af planterne i plantelagunen bliver eksponeret for formaldehyden. I undersøgelsen (Sortkjær et al., 2008) var den reelle opholdstid i plantelagunerne ofte betydelig kortere end den teoretiske. Tidligere behandling med formaldehyd. Mikroorganismerne tilvænner sig til formaldehyd, således at gentagne behandlinger øger omsætningsraten. Det gælder også for damme uden synlig overfladebelægninger. Referencer Eiroa, M., Kennes, C., & Veiga, M. C Simultaneous nitrification and formaldehyde biodegradation in an activated sludge unit. Bioresource Technology 96, Pedersen, L.-F., Pedersen, P.B. & Sortkjær Temperature-dependent and surface specific formaldehyde degradation in submerged biofilters. Aquacultural Engineering Vol. 36 pp Sortkjær, O., Henriksen, N.H., Heinecke, R.D. & Pedersen, L-F. 2008: Optimering af behandlingseffekten i akvakultur. Minimering af forbrug og udledning af hjælpestoffer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 124 s. Faglig rapport fra DMU nr Svendsen, L. M., Sortkjær, O., Bering Ovesen, N., Skriver, N., Larsen, S. E., Boutrup S., Pedersen P.B., Rasmussen R.S., Dalsgaard, A. J. T. og Suhr, K. (2008): Faglig slutrapport for Måle og dokumentationsprojekt for modeldambrug

8 Bilag Traditionelt dambrug Som eksempel på et traditionelt dambrug er valgt et dambrug med 15 damme på 75 m 3, en bagkanal på 450 m 3 og et bundfældningsbassin på 250 m 3, der er nok til at give en opholdstid på 25 minutter når der tages 10 l/s ind pr. dam. Dambruget tager halvdelen af vandløbets vand ind. Hvis flowet øges skal bundfældningsbassinet volumen også øges. I dette eksempel vises, hvad koncentrationen i bundfældningsbassin og vandløb vil være med en startkoncentration på 20 mg og 60 mg formaldehyd/l I eksemplerne er reduktionsrater taget fra tabel 2, 3 og 5. Tilsættes 1500 g formaldehyd til en dam på 75 m 3 fås en beregnet startkoncentration på 20 mg/l, men den umiddelbare reduktion (75 * 0,85 g) nedsætter koncentrationen til 19,15 mg/l. Koncentrationsforløbet er vist i fig. 1. Figur 1. Koncentrationsforløb i en dam, fældningsbassin og i vandløbet på et traditionelt dambrug behandlet med formaldehyd (20 mg/l) Koncentrationen i udløbet af bundfældningen bliver 0,43 mg/l og i vandløbet det halve på 0,21 mg/l (figur 2) Figur 2. Koncentrationsforløb i fældningsbassin og vandløb nedstrøms et traditionelt dambrug, hvor en dam er behandlet med formaldehyd (20 mg/l).

9 Hvis der behandles med 60 mg/l skal der bruges 4500 g formaldehyd i en dam, og den reelle startkoncentrationen bliver på 59,15 mg/l. Koncentrationen i fældningsbassin vil blive på 1,76 og udledningskoncentrationen 0,88 mg/l, lidt over 3 gange så høj som ved en behandling på 20 mg/l (figur 3). Behandles der flere damme samtidig bliver koncentrationen i udløbet lidt mere, end den der er fundet for en enkelt dam multipliceret med antal behandlede damme. Figur 3. Koncentrationsforløbet (mg/l) i bundfældningsbassin og vandløb nedstøms dambruget, når en enkelt dam behandles med 60 mg/l formaldehyd. Behandles der med 20 mg/l anbefales det i rapporten: Optimering af behandlingseffekten i akvakultur (Sortkjær et al., 2008) at der lukkes for ind- og udløb af den behandlede dam i ca. 5 timer. I denne periode sker der en omsætning på 1 g/ m 3 pr. time. I dette eksempel på 75 *5 g = 375 g og koncentrationsændringen over tid i den lukkede dam er vist i figur 4. Figur 4. Koncentrationsforløb (mg/l) af formaldehyd i en 75 m 3 stor dam lukket for ind og udløb på et traditionelt dambrug der er behandlet med 20 mg/l formaldehyd. Dette betyder at formaldehydkoncentrationen på åbningstidspunktet efter 5 timer er på 14,15 mg/l. En PoolSim simulering viser koncentrationsforløbet i den behandlede dam, bundfældningsbassin og i vandløbet (figur 5). I figur 6 er det lettere at følge

10 koncentrationsudviklingen, og den giver en maksimal koncentration på 0,26 mg/l i fældningsbassin og i vandløbet på 0,13 mg/l. Figur 5. Koncentrationsforløb i et traditionelt dambrug, hvor en 75 m 3 stor dam er behandlet med formaldehyd (20 mg/l). Dammen har været lukket for ind og udløb i 5 timer. Tidsaksen starter det øjeblik der igen blev åbnet for ind og udløb med 10 l/s. Figur 6. Koncentrationsforløb i bundfældningsbassin og i vandløbet nedstrøms et traditionelt dambrug, hvor en 75 m 3 stor dam er behandlet med formaldehyd (20 mg/l). Dammen har været lukket for ind og udløb i 5 timer. Tidsaksen starter det øjeblik der igen blev åbnet for ind og udløb med 10 l/s. Skal miljøkravværdien for formaldehyd på 46 µg/l i vandløbet overholdes, skal koncentrationen på åbningstidspunktet for ind - og udløb være højest 8,8 mg/l, og det opnås, hvis dammen holdes lukket i ca. 11 timer (figur 7). 10

11 Figur 7. Koncentrationsforløb i bundfældningsbassin og i vandløbet nedstrøms et traditionelt dambrug, hvor en 75 m 3 stor dam er behandlet med 8,8 mg/l formaldehyd. Dammen har været lukket for ind og udløb i 11 timer og 9 minutter. Tidsaksen starter det øjeblik der igen blev åbnet for ind og udløb med 10 l/s. Model 1 dambrug Som eksempel er valgt et anlæg med 4 produktionsafsnit á 500 m 3 serieforbundet. Der tages 250 l ind fra vandløbet, baseret på et årligt forbrug på 200 tons foder. Plantelagunes størrelse er beregnet ud fra et krav om 48 m 2 pr. liter. Dybden skal ligge mellem 0,7-0,9 m. I dette eksempel er valgt en gennemsnitsdybde på 0,8 m, og det giver en plantelagune på 9600 m 3. Dambruget tager 1/2 af vandløbets vand ind. Den tilsatte formaldehydmængde er beregnet til at give en startkoncentration i produktionsenheden på 20 mg/l Der tilsættes 20 mg/l formaldehyd, i alt = Den umiddelbare omsætning er 0,65 g/m3 = Mængden til omsætning ved start = Startkoncentrationen = 19,35 mg/l g 1300 g g I eksemplerne er reduktionsrater taget fra tabel 2, 3 og 6. Der er ligeledes vist koncentrationsforløbet med og uden recirkulering ved behandling med 20 mg/l og med 60 mg/l uden recirkulering. Ligeledes er beregnet hvor lang tid der skal recirkuleres i produktionsenhederne for at kunne overholde miljøkravværdien på 46 µg/l, og hvad konsekvensen er, hvis dambruget kunne nøjes med at behandle et enkelt produktionsafsnit ad gangen. Men først er vist koncentrationsforløbet for et konservativt stof, hvor koncentrationsændringen udelukkende skyldes fortyndingen (figur 1). 11

12 Figur 8. Koncentrationsforløb (mg/l) for et konservativt stof gennem et model 1 dambrug. Koncentrationen er beregnet ud fra en startkoncentration på 19,35 mg/l i alle 4 produktionsafsnit og samtidig fulgt i plantelagunen og vandløbet nedstrøms dambruget. For et konservativt stof med en startkoncentration på 19,35 mg/l vil fortyndingen gennem model 1 dambruget give en maksimal koncentration i plantelagunen på 3,12 og i vandløbet 1,56 mg/l (figur 8 og 9). Figur 9. Koncentrationsforløb (mg/l) for et konservativt stof gennem et model 1 dambrug. Koncentrationen er beregnet ud fra en startkoncentration på 19,35 mg/l i alle 4 produktionsafsnit og fulgt i plantelagunen og vandløbet nedstrøms dambruget. Indsættes reduktionsfaktorerne fra tabel 3 og 5 i modellen for model 1 dambrug fås (figur 10) der viser en maksimal koncentration på 1,75 mg i plantelagunen og 0,87 mg/l i vandløbet nedstrøms dambruget. De maksimale koncentrationer er ca. det halve af hvad der blev fundet for et konservativt stof. 12

13 Figur 10. Koncentrationsforløb (mg/l) for formaldehyd gennem et model 1 dambrug. Koncentrationen er beregnet ud fra en startkoncentration på 19,35 mg/l i alle 4 produktionsafsnit og fulgt i plantelagunen og vandløbet nedstrøms dambruget. Ifølge rapporten: Optimering af behandlingseffekten i akvakultur (Sortkjær et al, 2008) anbefales det at anvende en koncentration på 20 mg/l i 5 timer. Det kræver at der kan lukkes af for ind og udløb i 5 timer til produktionsenheden. Efter 5 timer er koncentrationen i produktionsenheden reduceret med 400*4*5 g = 8000 g, og en tilbageværende masse på g, hvilket giver en koncentration på 15,35 mg/l i produktionsenhederne. Sættes denne værdi ind som startværdi i modellen, bliver den maksimale koncentration på 1,16 mg i plantelagunen og 0,58 mg/l i vandløbet nedstrøms dambruget (figur 11). Figur 11. Koncentrationsforløb (mg/l) for formaldehyd gennem et model 1 dambrug. Koncentrationen er beregnet ud fra en startkoncentration på 19,35 mg/l i alle 4 produktionsafsnit og 5 timers 100 % recirkulering, hvor der ikke kommer vand ind og ud af produktionsenhederne. Koncentrationen er fulgt i plantelagunen og vandløbet nedstrøms dambruget. Tidsaksen starter efter genåbning af flow. Hvis kravværdien på 44 µg/l i vandløbet skal overholdes må startkoncentrationen ikke være højere end 6,67 mg/l, der svarer til g i produktionsenhederne. Det giver en maksimal koncentration på 42 µg/l i vandløbet nedstrøms dambruget (figur 12). For at nå ned på 6,67 mg/l skal vandet recirkulere i produktionsenheden i 15 timer og 51 minutter. 13

14 Figur 12. Koncentrationsforløb (mg/l) for formaldehyd gennem et model 1 dambrug. Startkoncentrationen er 6,67 mg/l i de 4 produktionsafsnit. Koncentrationen er fulgt i plantelagunen og vandløbet nedstrøms dambruget. Hvis dambrugeren kunne nøjes med at behandle 1 produktionsafsnit ad gangen med en startkoncentration på 20 mg/l, og lede vandet fra denne igennem de 3 andre produktionsafsnit, ville koncentrationsforløbet se ud som i figur 13, og den maksimale koncentration i vandløbet nedstrøms dambruget være på kun 2,5 µg/l. Sættes startkoncentrationen op til 34,1 mg/l kan miljøkravværdien på 46 µg/l lige netop overholdes. Figur 13. Koncentrationsforløb (mg/l) for formaldehyd gennem et model 1 dambrug. Der doseres kun i 1 af de 4 produktionsafsnit til en startkoncentrationen er 19,35 mg/l og vandet ledes derefter igennem de 3 andre produktionsafsnit. Koncentrationen er fulgt i plantelagunen og vandløbet nedstrøms dambruget. Behandles 2 produktionsenheder samtidig med en startkoncentration på 19,35 mg/l vil koncentrationen i vandløbet nedstrøms dambruget være på 127 µg/l. I rapporten: Optimering af behandlingseffekten i akvakultur (Sortkjær et al, 2008) anbefales det, at anvende ca. 20 mg/l formaldehyd i 4-5 timer med en recirkulering i produktionsenheden for at opnå en tilstrækkelig behandlingseffekt. Behandles produktionsenhederne derimod uden recirkulering viser modelberegningerne at koncentrationen allerede efter godt 20 minutter er nede på det halve, og efter en time kun 14

15 14 % af startkoncentrationen (figur 14). Det er således ikke muligt at opretholde en behandlingsduelig koncentration uden recirkulering. Figur 14. Koncentrationsforløb (mg/l) for formaldehyd gennem et model 1 dambrug. Der doseres i alle 4 produktionsafsnit til en startkoncentration på 19,35 mg/l. Koncentrationen er fulgt i plantelagunen og vandløbet nedstrøms dambruget Behandles dambruget med 60 mg/l, for at opnå en tilstrækkelig behandlingseffekt i ikke recirkulerende anlæg, hvilket giver en startkoncentration på 59,35 mg/l efter at den umiddelbare reduktions har fundet sted. Under disse forhold vil den maksimale koncentration i plantelagunen være på 8,0 mg/l og i vandløbet nedstrøms dambruget på 4 mg/l (figur 15). Figur 15. Koncentrationsforløb (mg/l) for formaldehyd gennem et model 1 dambrug. Der doseres i alle 4 produktionsafsnit til en startkoncentration på 59,35 mg/l. Koncentrationen er fulgt i plantelagunen og vandløbet nedstrøms dambruget. Model 3 dambrug Som eksempel er valgt et anlæg med 4 produktionsafsnit á 500 m 3 serieforbundet, der slutter med et biofilter. Der tages 30 l ind fra vandløbet, baseret på et årligt forbrug på 200 tons foder. Der recirkuleres med 95 % i anlægget. Plantelagunens størrelse er beregnet ud 15

16 fra en gennemsnitlig opholdstid på 9 timer og er på 972 m 3. Dambruget tager 1/10 af vandløbets vand ind. Den tilsatte formaldehydmængde er beregnet til at give en startkoncentration i produktionsenheden på 20 mg/l Der tilsættes 20 mg/l formaldehyd, i alt = Den umiddelbare omsætning er 5 g/ m 3 = Masse til omsætning ved start = Startkoncentrationen = 15 mg/l g g g Figur 16. Koncentrationsforløbet i et model 3 dambrugs produktionskanal, plantelagune og i vandløb nedstrøms dambruget for et konservativ stof. Startkoncentrationen er sat til 15 mg/l. Koncentrationsforløbet er beregnet i PoolSim. Først er vist hvordan et konservativt stof fortyndes ud gennem dambruget i figur 16. Den maksimale koncentration i vandløbet bliver ca. 0,6 mg/l Figur 17. Koncentrationsforløbet af formaldehyd i Model 3 dambrug, hvor koncentration efter den umiddelbare reduktion er 15 mg/l. Vandet recirkuleres med 95 %. Der er anvendt den samme lineære omsætningsrate for hele koncentrationsintervallet i produktionsenheden (Kanal 1). 16

17 Indsættes omsætningsraterne fra tabel 3 og 5 og recirkuleres vandet med 95 % fås et koncentrationsforløbet som vist i figur 17. Bruges den lineære omsætningsrate i hele koncentrationsområdet fås en maksimal koncentration i vandløbet på ca. 0,5 mg/l. I rapporten: Optimering af behandlingseffekten i akvakultur (Sortkjær et al, 2008) anbefales at der recirkuleres 100 % i 12 timer. Formaldehydkoncentrationen i produktionsenheden er efter 12 timer på 5,4 mg/l (figur 18). Figur 18. Koncentrationsforløbet i et model 3 dambrugs produktionsenheden under 100 % recirkulering. Formaldehyd omsættes efter en lineær omsætningsrate på 0,8 mg/l*time Efter 12 timers 100 % recirkulering, åbnes der op i produktionsenheden til en recirkulering på 95 % med 30 l/s og koncentrationsforløbet af formaldehyd i dambruget kan følges (figur 19). Figur 19. Koncentrationsforløbet (mg/l) i et model 3 dambrugs produktionsenhed (kanal 1), plantelagune og i vandløbet nedstrøms dambruget, hvor startkoncentration efter den umiddelbare reduktion er 15 mg/l. Vandet recirkuleres med 95 %. Der er anvendt den samme lineære omsætningsrate for hele koncentrationsintervallet i produktionsenheden. I figur 20 kan man bedre følge koncentrationsforløbet i plantelagune og vandløb nedstrøms dambruget, hvilket giver en koncentration på 17 µg/l i vandløbet. Tidsaksen 17

18 starter efter 12 timers 100 % recirkulering. Koncentrationen i plantelagunen er ca. 10 gange højere. Figur 20. Koncentrationsforløbet i et model 3 dambrugs plantelagune og vandløb nedstrøms dambruget. Vandet i produktionsenheden recirkulerede i 12 timer før der blev åbnet for 95 % recirkulering med et vandskifte på 30 l/s. Der er anvendt den lineære omsætningsrate for produktionsenheden for hele tidsforløbet. Beregningen er ikke helt korrekt, da omsætningen i produktionsenheden er eksponentiel aftagende ved koncentrationer under 2 mg/l med en faktor Y= a*e -0,2x. I figur 21 er vist koncentrationsforløbet i kanal og plantelagune fra det øjeblik hvor vandet igen recirkuleres med 95 % efter 12 timer. Den maksimale koncentration i plantelagunen og dermed også i vandløbet opnås på det tidspunkt hvor formaldehydkoncentrationen i produktionsenheden er ca. 3,7 mg/l. Model 3 dambrug. Formaldehydkoncentration efter 12 timers lukning for vand ind og ud af produktiuonsenheden. 6 5 Konc (mg/l) Kanal 1 Plantelagune Nedstrøms vandløb Timer Figur 21. Koncentrationsforløbet i et model 3 dambrug fra det tidspunkt, hvor der igen åbnes for vand ind og ud af produktionsenheden efter 12 timer. Formaldehyd koncentrationen efter den umiddelbare reduktion var på 15 mg/l. Efter 12 timers 100 % recirkulering var den 5,4 mg/l. Formaldehydreduktionen frem til 2 mg/l er beregnet son en lineær reduktion og derefter som en eksponentiel reduktion. 18

19 Tages der højde for den eksponentielle omsætning ved koncentrationer under 2 mg/l fås en maksimal koncentration på ca. 0,17 mg/l i plantelagunen og 1/10 i eller 17 µg/l i vandløbet nedstrøms dambruget (figur 22). Model 3 dambrug. Formaldehydkoncentration i plantelagune og bagkanal efter 12 timers lukning for vand - ind og ud af produktionsenheden Konc (mg/l) 0,2 0,18 0,16 0,14 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0, Timer Plantelagune Nedstrøms vandløb Figur 22. Koncentrationsforløbet i et model 3 dambrugs plantelagune og vandløbet nedstrøms dambruget fra det tidspunkt, hvor der igen åbnes for vand ind og ud af produktionsenheden efter 12 timer. Formaldehydkoncentrationen efter den umiddelbare reduktion var på 15 mg/l. Efter 12 timers 100 % recirkulering var den 5,4 mg/l. Formaldehydreduktionen frem til 2 mg/l er beregnet son en lineær reduktion og derefter som en eksponentiel reduktion. Der er ingen grund til at anvende den eksponentielle funktion i produktionsenheden til modelberegningen, for den maksimale koncentration i såvel plantelagune som i vandløbet nedstrøms finder sted, før produktionsenheden når ned på 2 mg/l. Af figur 23 ses at i plantelagunen afviger koncentration først ved 3.5 µg/l hvad enten den beregnes ud fra den eksponentielle eller lineære reduktion i produktionsenheden. Formaldehydkoncentrationen i vandløbet nedstrøms dambruget er da 0.35 µg/l Formaldehydkoncentrationen i plantelagune beregnet ud fra lineær og eksponentiel omsætning i produktionsenheden 0,004 0,0035 0,003 Konc mg/l) 0,0025 0,002 0,0015 0,001 0, Timer Plantelagune lineær Plantelagune. eks Figur 23. Koncentrationsforløbet i plantelagunen på et model 3 dambrug alt efter om der er kalkuleret med en lineær eller eksponentiel reduktionsrate for koncentrationer under 2 mg/l i produktionsenheden. 19

20 Det er muligt at beregne hvor lang tid der skal recirkuleres med 100 % i produktionsenhederne for at koncentrationen i vandløbet holder sig under vandkvalitetskravværdien på 46 µg/l. I følge modelberegningen skal formaldehydkoncentrationen i produktionsenheden bringes ned på 6,7 mg/l for at få en maksimal koncentration på 46 µg/l i vandløbet nedstrøms dambruget. De 6,7 mg/l opnås ved at lukke for ind og udløb i produktionsenheden i 10,4 timer, når koncentrationen er 15 mg/l efter den umiddelbare reduktion. En hver gennemsnitlig opholdstid i den lukkede produktionsenhed længere end 10,4 timer, vil give koncentrationer under 46 µg/l nedstrøms dambruget. 20

Omsætning af formalin i danske dambrug

Omsætning af formalin i danske dambrug Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 699, 28 Omsætning af formalin i danske dambrug [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Anvendelse af reduktionsrater for hjælpestoffer og lægemidler ved vurdering af udledning fra dambrugsvirksomheder.

Indholdsfortegnelse. Anvendelse af reduktionsrater for hjælpestoffer og lægemidler ved vurdering af udledning fra dambrugsvirksomheder. Miljøstyrelsen Anvendelse af reduktionsrater for hjælpestoffer og lægemidler ved vurdering af udledning fra COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2012 J.nr.: NMK-10-00039 (tidl. MKN-104-00131) Ref.: casri/kisje AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Ravning

Læs mere

Døstrup Dambrug. Baggrund

Døstrup Dambrug. Baggrund Modeldambrug Lars M. Svendsen DMU, FORS Modeldambrug Baggrund for modeldambrug Hvad er et modeldambrug Formål og perspektiver Hvilke dambrug er med i forsøgsordningen? Overordnet indretning af modeldambrug

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Tillæg til miljøgodkendelse Møborg Dambrug vedr. nye vilkår for anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer.

Tillæg til miljøgodkendelse Møborg Dambrug vedr. nye vilkår for anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer. Møborg Dambrug ApS Møborgåvej 19 Møborg 7660 Bækmarksbro 31. januar 2017 Tillæg til miljøgodkendelse Møborg Dambrug vedr. nye vilkår for anvendelse og udledning af medicin og hjælpestoffer. Tilladelse

Læs mere

Supplerende teknisk rapport (Anneks 1 8) til DFU-rapport nr

Supplerende teknisk rapport (Anneks 1 8) til DFU-rapport nr Supplerende teknisk rapport (Anneks 1 8) til DFU-rapport nr. 135-4 Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug, samt parameterfastsættelse

Læs mere

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug

Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Fortyndingspotentiale for medicin og hjælpestoffer ved Danske Havbrug Dansk Akvakultur Notat 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RÉSUME... II 2 INTRODUKTION OG BAGGRUND... II 3 METODE OG RESULTATER... III 3.1

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse af Vellingskov Dambrug - Anvendelse af medicin og hjælpestoffer

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse af Vellingskov Dambrug - Anvendelse af medicin og hjælpestoffer 11. maj 2015 Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse af Vellingskov Dambrug - Anvendelse af medicin og hjælpestoffer Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Afgørelse... 2 3. Ændringer

Læs mere

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.

IN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret. IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Indholdsfortegnelse Variabel-sammenhænge... 1 1. Hvad er en eksponentiel sammenhæng?... 2 2. Forklaring med ord af eksponentiel vækst... 2, 6

Læs mere

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 09, 2017 Kongeåens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Indhold. 1 Indledning 7 1.2 Baggrund 8 1.3 Miljøkvalitetskriterier 10 1.4 Forbrug af medicin og hjælpestoffer i perioden 1996 98 12

Indhold. 1 Indledning 7 1.2 Baggrund 8 1.3 Miljøkvalitetskriterier 10 1.4 Forbrug af medicin og hjælpestoffer i perioden 1996 98 12 Undersøgelse af eventuelle miljøpåvirkninger ved anvendelse af hjælpestoffer og medicin i ferskvandsdambrug samt metoder til at reducere/eliminere sådanne påvirkninger Af Ole Sortkjær Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 19, 2015 Rens Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for 2.måleår af moniteringsprojektet med væsentlige resultater fra første måleår Svendsen,

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Kort om Eksponentielle Sammenhænge

Kort om Eksponentielle Sammenhænge Øvelser til hæftet Kort om Eksponentielle Sammenhænge 2011 Karsten Juul Dette hæfte indeholder bl.a. mange småspørgsmål der gør det nemmere for elever at arbejde effektivt på at få kendskab til emnet.

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Ammoniumproblemer på danske vandværker

Ammoniumproblemer på danske vandværker Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger

Læs mere

Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S

Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Udført for Jan H. Locher Hounisen Laboratorieudstyr A/S Sindalsvej 27 8240 Risskov Udført af Bjørn Malmgren-Hansen Kemi-

Læs mere

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D

Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 A + B C + D Baggrundsmateriale til Minigame 7 side 1 Indhold Kernestof... 1 Supplerende stof... 1 1. Differentialligninger (Baggrundsmateriale til Minigame 3)... 1 2. Reaktionsorden (Nulte-, første- og andenordensreaktioner)...

Læs mere

Modeldambrug under forsøgsordningen

Modeldambrug under forsøgsordningen Modeldambrug under forsøgsordningen Faglig slutrapport for Måle- og dokumentationsprojekt for modeldambrug Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Dansk dambrug ved en skillevej

Dansk dambrug ved en skillevej RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:25 Side 4 Dansk dambrug ved en skillevej Helge A. Thomsen (hat@dfu.min.dk) Per Bovbjerg Pedersen (pbp@dfu.min.dk) Lars-Flemming Pedersen (lfp@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Optimering af driften på klassiske dambrug

Optimering af driften på klassiske dambrug Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra

Læs mere

Aflevering 4: Mindste kvadraters metode

Aflevering 4: Mindste kvadraters metode Aflevering 4: Mindste kvadraters metode Daniel Østergaard Andreasen December 2, 2011 Abstract Da meget få havde løst afleveringsopgave 4, giver jeg har en mulig (men meget udførlig) løsning af opgaven.

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.

Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget. MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen

Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Tingkærvad Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Foreløbig konklusion:

Foreløbig konklusion: Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Lektion 9 Vækstmodeller

Lektion 9 Vækstmodeller Lektion 9 Vækstmodeller Eksponentiel vækst 1. Eksponentielt voksende funktioner 2. Eksponentielt aftagende funktioner 3. Halverings- og fordoblingstider Vækst mod asymptotisk grænse Logistisk vækst 1.

Læs mere

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.

Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion

Læs mere

SK Forsyning A/S Nordvej 7 4200 Slagelse Teknik og Miljø Miljøafdelingen Dahlsvej 3 4220 korsør

SK Forsyning A/S Nordvej 7 4200 Slagelse Teknik og Miljø Miljøafdelingen Dahlsvej 3 4220 korsør SK Forsyning A/S Nordvej 7 4200 Slagelse Teknik og Miljø Miljøafdelingen Dahlsvej 3 4220 korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Tilladelse til udledning af filterskyllevand fra Nordre

Læs mere

Miljøgodkendelse af Skade Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering

Miljøgodkendelse af Skade Dambrug inklusiv VVM og habitatvurdering Skade Dambrug Thomas Voldby Tyrstingvej 36 8765 Klovborg Ikast-Brande Kommune Bygge og Miljøafdelingen 7330 Brande Den 26. juni 2014 Sags.ID 2013/46440 Sagsbeh.: Lenny Stolborg Tlf. direkte. 99 60 33 81

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Optimering af behandlingseffekten

Optimering af behandlingseffekten Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 659, 28 Optimering af behandlingseffekten i akvakultur Minimering af forbrug og udledning af hjælpestoffer [Tom side] Danmarks

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Miljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn

Miljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 6. juni 2016 Sags id 11/15014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet

Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Downloaded from orbit.dtu.dk on: Sep 20, 2017 Tvilho Dambrug - et modeldambrug under forsøgsordningen. Statusrapport for første måleår af moniteringsprojektet Svendsen, L.M.; Sortkjær, O.; Ovesen, N.B.;

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Bestemmelse af stofdispersion

Bestemmelse af stofdispersion Bestemmelse af stofdispersion Ved hjælp af stoffet kaliumklorid (KCl) er det forsøgt at bestemme den stofspredning, som foregår i sandkassen. Der er i forsøget benyttet KCl, eftersom kloridionerne er negativt

Læs mere

Miljøgodkendelse af. Gelsbro Fiskeri. Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem

Miljøgodkendelse af. Gelsbro Fiskeri. Haderslevvej 191, 6760 Ribe Matr. nr. 1c, 1d, 1l, 1m og 2a Karkov, Seem Gelsbro Fiskeri Haderslevvej 191 Gelsbro 6760 Ribe (Sendt som E-post) Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 23. oktober 2013 Sags id 2012-23811 Sagsbehandler H. Sonne-Frederiksen/jolom Telefon direkte 76 16

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 Kapitel 5 Funktioner og grafer, modellering af variabelsammenhænge 2016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C EKSPONENTIEL SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE Formelsamling... side Grundlæggende færdigheder... side 4 a Finde konstanterne a og b i en regneforskrift (og p eller r)... side 4 b

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Lovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) Lovtidende A 2012 Udgivet den 14. februar 2012 8. februar 2012. Nr. 130. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29,

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Miljøgodkendelse af forsøgsdambruget Ejstrupholm Dambrug (625-29) samt dispensation efter naturbeskyttelsesloven.

Miljøgodkendelse af forsøgsdambruget Ejstrupholm Dambrug (625-29) samt dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Kaj Jensen Løvbjergvej 23 7361 Ejstrupholm Dato Sagsbehandler Brev Journal nr. 17. august 2004 Annette Holm Ejstrupholm Dambrug 8.76.1-99 8.70.51.4-202 Miljøgodkendelse af forsøgsdambruget Ejstrupholm

Læs mere

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug

En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug En undersøgelse af muligheder for etablering af måleprogram på såkaldte modeldambrug Teknisk rapport Redigeret af: Lars M. Svendsen Danmarks Miljøundersøgelser Per Bovbjerg Pedersen Danmarks Fiskeriundersøgelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen

Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Løjstrup Dambrug (øst) - et modeldambrug under forsøgsordningen Statusrapport for 1. måleår af moniteringsprojektet Lars M. Svendsen, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Ole Sortkjær, Danmarks

Læs mere

Funktioner - supplerende eksempler

Funktioner - supplerende eksempler - supplerende eksempler Oversigt over forskellige typer af funktioner... 9b Omvendt proportionalitet og hyperbler... 9c Eksponentialfunktioner... 9e Potensfunktioner... 9g Side 9a Oversigt over forskellige

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

Lars-Flemming Pedersen 1, Ole Sortkjær 2, Morten Sichlau Bruun 1, Inger Dalsgaard 1 & Per Bovbjerg Pedersen 1.

Lars-Flemming Pedersen 1, Ole Sortkjær 2, Morten Sichlau Bruun 1, Inger Dalsgaard 1 & Per Bovbjerg Pedersen 1. Undersøgelse af biologiske halveringstider, sedimentation og omdannelse af hjælpestoffer og medicin i dam- og havbrug, samt parameterfastsættelse og verifikation af udviklet dambrugsmodel Lars-Flemming

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Notat Titel Om våde røggasser i relation til OML-beregning Undertitel - Forfatter Lars K. Gram Arbejdet udført, år 2015 Udgivelsesdato 6. august

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december 2007. Kl. 09.00 13.00 STX073-MAB

STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december 2007. Kl. 09.00 13.00 STX073-MAB STUDENTEREKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU Tirsdag den 18. december 2007 Kl. 09.00 13.00 STX073-MAB Bedømmelsen af det skriftlige eksamenssæt I bedømmelsen af besvarelsen af de enkelte spørgsmål

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold.

Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Vurdering af hygiejniseringseffekten af nedsivning af viral hæmorrhagisk septikæmi virus (VHSV) under eksperimentelle forhold. Juni 2011 Helle Frank Skall og Niels Jørgen Olesen Veterinærinstituttet, Danmarks

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Opgave 6. Opgave 7. Peter Harremoës Mat A eksamen med hjælpemidler 25. maj 2013. (x + a) 1 /2. dx = 42 løses ved hjælp af GeoGebra CAS: Ligningen 15

Opgave 6. Opgave 7. Peter Harremoës Mat A eksamen med hjælpemidler 25. maj 2013. (x + a) 1 /2. dx = 42 løses ved hjælp af GeoGebra CAS: Ligningen 15 Opgave 6 Ligningen 15 0 (x + 1 /2 dx = 42 løses ved hjælp af GeoGebra CAS: Løsningen er derfor a = 1. Se Bilag 2! Opgave 7 Et søjlediagram over hyppighed af lønsum er vist nedenfor. Gennemsnittet er 64.4

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier

Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å.

Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å. Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af oppumpet grundvand til Vindinge Å. Tilladelsen er et tillæg til udledningstilladelsen

Læs mere

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune Masterplan - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...4 2. Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og

Læs mere

Miljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn

Miljøgodkendelse af Jedsted Mølle Dambrug Jedsted Møllevej Gredstedbro 40b m.fl., Jedsted by, Vilslev sogn Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 26. august 2016 Sags id 11/15014 Sagsbehandler Hans Sonne-Frederiksen Telefon direkte

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere