VEJLEDNING VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV VEJL. DRIFT NOVEMBER 2015

Transkript

1 VEJLEDNING VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV VEJL. DRIFT NOVEMBER 2015

2 FORORD Denne vejledning beskriver dels kommunens grundlæggende pligter og ansvar ved planlægning og udførelse af vintertjeneste. Endvidere er det en vejledning og hjælpeværktøj til brug ved anvendelse af tilhørende paradigme Vinter- og renholdelsesregulativ, november 2015, der er udarbejdet som fælles udgangspunkt for kommunernes forvaltning af kapitel 8 i Lov om offentlige veje hhv. kapitlerne 7 og 12 m.fl. i Lov om private fællesveje. Udført under vejregelgruppen Vintertjeneste, der i perioden havde følgende sammensætning: Freddy Knudsen, Vejdirektoratet (formand) Henrik Nygaard, Eget firma (fagsekretær) Peter Risegaard Jakobsen, Vejdirektoratet (fra september 2014) Kim Barup Jansen, Vejdirektoratet (til august 2014) Ulla Milling, Vejdirektoratet (til august 2014) Ole Hardt, Vejdirektoratet (VRS) Jørgen Veisig, Faxe Kommune Holger C. Duus, Sønderborg Kommune Carsten Degnemark Larsen, Svendborg Kommune Peter Dalsgaard, Herning Kommune Per Attrup, Sund & Bælt. Vejledningen og tilhørende paradigme er udarbejdet af en ad hoc-gruppe under vejregelgruppen Vintertjeneste, der havde følgende sammensætning: Freddy Knudsen, Vejdirektoratet (formand) Ulla Milling, Vejdirektoratet (til august 2014) Jørgen Veisig, Faxe Kommune Troels Kragh, Kolding Kommune Britt Appelon, Randers Kommune Kjeld A. Knudsen, Sydøstjyllands Politi (til juni 2014) Johannes Damkjær, Fyns Politi (fra august 2014) Henrik Nygaard, Eget firma (sekretær). Chefkonsulent Ivan Skaaning Hansen fra Vejdirektoratet, Jura, har ydet ad hoc-gruppen juridisk bistand. Vejregelrådet blev i maj 2015 orienteret om udsendelse af vejledning og paradigme i offentlig høring. Høringen fandt sted i perioden 10. juni august 2015, hvorefter høringssvar er bearbejdet og indarbejdet i relevant omfang. 2 November 2015

3 INDHOLDSFORTEGNELSE VEJMYNDIGHEDENS PLIGTER OG ANSVAR 4 Vejmyndighedens pligter 4 Vejmyndighedens ansvar 6 1 ALMENT 7 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN Snerydning Glatførebekæmpelse Renholdelse 12 3 GRUNDEJERENS PLIGTER OFFENTLIGE FORTOVE OG STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYRELSEN Snerydning Glatførebekæmpelse Renholdelse 24 4 GRUNDEJERENS PLIGTER PRIVATE FÆLLESVEJE Private fællesvej og stier Nærmere bestemmelser om udførelsen 28 5 TILSYN OG REGLER FOR GRUNDEJERPLIGTER MV TJEKLISTE 34 BILAG A: EKSEMPEL PÅ PÅBUDSBLANKET 37 November

4 VEJMYNDIGHEDENS PLIGTER OG ANSVAR Dette materiale henvender sig specifikt til de kommunale vejmyndigheder. Der er således generelt anvendt betegnelsen kommunen som synonym for den offentlige vejmyndighed. Nærværende vejledning knytter sig til det selvstændige paradigme for Vinter- og renholdelsesregulativ, november De enkelte kapitlers tekst omhandler således de tilsvarende i paradigmet, med uddybende vejledning og eksempler, som kan være til hjælp ved den enkelte kommunes udarbejdelse af eget regulativ. Med udgangspunkt i dette materiale kan kommunen således beskrive, hvad man som vejmyndighed med udgangspunkt i nedennævnte lovgrundlag har bestemt vedrørende: Kommunens egen pligter på kommuneveje og offentlige stier mv., der administreres af kommunalbestyrelsen Grundejeres pligter på offentlige fortove og stier mv., der administreres af kommunalbestyrelsen Grundejeres pligter på private fællesveje for så vidt angår snerydning, bekæmpelse af glat føre og renholdelse. Vejmyndighedens pligter Generelt I henhold til Lov om offentlige veje, kapitel 8, har kommunen pligt til at sørge for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på kommuneveje og -stier. For fortove og stier gælder dog, at pligten kan pålægges ejere af tilgrænsende ejendomme. Kommunen bestemmer i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge renholdelse, snerydning og glatførebekæmpelse skal finde sted. Retningslinier for arbejdernes gennemførelse fastsættes efter forhandling med politiet, jf. nedenfor. Endvidere kan kommunen træffe beslutninger vedrørende snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på private fællesveje og private veje. De beslutninger kommunen skal træffe vedrørende snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på vejene er behandlet i det følgende. Lovgrundlag Det primære juridiske grundlag for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af veje fremgår af vejlovene: Lov om offentlige veje Lov om private fællesveje Af anden lovgivning, der har betydning for kommunens administration af området, kan nævnes Planloven (Lov om planlægning), Naturbeskyttelsesloven (Lov om naturbeskyttelse), Forvaltningsloven og Ordensbekendtgørelsen (Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og 4 November 2015

5 beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger). Hvorfor et regulativ? Et regulativ er et sæt regler, som fastsætter pligter og rettigheder for borgerne på et givent område, der udarbejdes i overensstemmelse med den gældende lovgivning for området. Byrådet vedtager det enkelte regulativ efter politisk behandling. Et vedtaget regulativ er derfor et retsgyldigt dokument på lige fod med love og bekendtgørelser. Offentliggørelse Det fremgår ikke af ovennævnte vejlove, at vejmyndigheden skal udarbejde et regulativ for snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse. Der er derimod krav om, at: Regler for vejmyndighedens snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på offentlige veje (Lov om offentlige veje, 62, stk. 7) Beslutninger vedrørende pligter pålagt grundejere for offentligt fortov og sti (Lov om offentlige veje, 64, stk. 4) Beslutninger vedrørende pligter pålagt grundejere for private fællesveje og private veje (Lov om private fællesveje 79, stk. 3) offentliggøres. Disse beslutninger samles typisk i et vinter- og renholdelsesregulativ, der dermed omfatter såvel kommunens indsats med omfang, prioritering og øvrige regler, samt pligter pålagt grundejerne. Det anses som tilstrækkeligt at offentliggøre regulativet på kommunens hjemmeside for opfyldelse af lovens krav til offentliggørelse. Kommunen skal sikre sig dokumentation for denne offentliggørelse, således at denne kan fremlægges i en eventuel klage- eller retssag. Partshøring Der kan ikke svares entydigt på, hvornår grundejerne skal partshøres i overensstemmelse med Forvaltningslovens 19 og 21. Hvis udkastet til vinterregulativ omfatter alle veje i byer og bymæssigt område, vil der næppe være pligt til at partshøre, da der er tale om en generel regulering, der vedrører en mere ubekendt kreds af borgere. Omvendt vil udkastet til ændringer af vinterregulativet, hvorved pligterne for grundejerne langs en eller et mindre antal veje ændres, skulle sendes i partshøring. Imellem disse to yderpunkter findes en gråzone, hvor anbefalingen er, at vejmyndigheden hellere må høre en gang for meget end en gang for lidt. I de situationer, hvor vejmyndigheden for grundejernes regning overtager udførelsen af de pligter, som vejmyndigheden har pålagt grundejeren, skal der partshøres. Forhandling med politiet Vejlovene stiller krav til, at en række forhold skal forhandles med politiet. Disse forhold skal således forelægges for den lokale politimyndighed, hvorefter der som oftest kan opnås enighed herom. Ultimativt er det vejmyndigheden, der træffer beslutningen. Der er krav om forhandling med politiet for følgende forhold i Lov om offentlige veje: Regler for gennemførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse ( 62, stk. 7), herunder om konkrete vejstrækninger der undtages for pligten til snerydning eller glatførebekæmpelse ( 62, stk. 3) Pligter pålagt grundejere vedr. snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af offentligt fortov og sti ( 64, stk. 1) November

6 Nærmere forskrifter for udførelse af grundejernes udførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse ( 65). Der er krav om forhandling med politiet for følgende forhold i Lov om private fællesveje: Pligter pålagt grundejere vedrørende snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af hele færdselsarealet på private fællesveje i byer og bymæssige områder ( 79, stk. 1) Pligter pålagt ejeren af en privat vej vedrørende snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse af hele færdselsarealet i områder omfattet af byreglerne ( 8) Nærmere bestemmelser for udførelsen af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, herunder om tidspunkter for udførelsen ( 80-82, stk. 3). Vejmyndighedens ansvar Ifølge dansk rets almindelige erstatningsregler kan den forpligtigede grundejer gøres ansvarlig for en skadevoldende handling eller undladelse, hvis en domstol mener, at det kan bebrejdes grundejeren, at denne ikke har sneryddet hhv. bekæmpet glat føre, eller gjort det på en mangelfuld måde. Der gælder således et almindeligt culpaansvar. Hvis vejmyndigheden er bekendt med, at de pålagte pligter ikke udføres, eller vejmyndigheden holder sig i bevidst uvidenhed herom, kan det ikke udelukkes, at en domstol vil gøre vejmyndigheden medansvarlig. Vejmyndigheden kan blive erstatningspligtig, hvis fejl eller forsømmelse i udførelsen af egne opgaver medfører skade på vejens naboer eller trafikanter. En erstatningspligt afhænger imidlertid af mange forhold, herunder eksempelvis efterlevelse af egne regler, tilsynet og reaktionstid. Dette gælder også for uheld og skader, der kan henføres til manglende renholdelse, snerydning eller glatførebekæmpelse. Transport- og bygningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte vejledende retningslinjer for snerydning og glatførebekæmpelse. Såfremt sådanne retningslinjer ikke overholdes, kan vejmyndigheden gøres skadesansvarlig. Er vejmyndighedens egne regler ikke overholdt, kan vejmyndigheden normalt også gøres ansvarlig og dermed erstatningspligtig for skader. For på sikker måde at kunne dokumentere, at reglerne er efterlevet, skal kommunen opbevare data om såvel vejrsituationen som tidspunkt for - og omfang af - indsats i alle vintersituationer. Ved bedømmelse af om kommunen kan drages til ansvar i en given vintersituation, vurderes vejrliget således i tiden op til uheldet. Såfremt et uheld fx skyldes isslag, der er faldet umiddelbart forinden, kan det ikke forventes, at kommunen har nået at foretage glatførebekæmpelse overalt. Det kan heller ikke forventes, at der overalt er foretaget snerydning fx efter vedvarende kraftigt snefald og/eller fygning. En oversigt med link til principielle afgørelser fra Vejdirektoratet som klagemyndighed, vedrørende kommunale afgørelser i forhold til snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, kan ses her. Nærmere oplysninger om domstolenes praksis på erstatningsområdet kan fx findes i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) eller Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling (FED). 6 November 2015

7 I det følgende er lovtekst markeret med gråt. Eksempeltekst er anført i kursiv. 1 ALMENT Første afsnit i paradigmet tjener som indledning til regulativet. I dette afsnit præsenteres det overordnede indhold med henvisning til de efterfølgende afsnit, der i detaljer beskriver de enkelte områder. Bemærk at det kun er i dette afsnit i paradigmet, at der refereres til lovparagraffer. Dette skyldes dels hensynet til læsevenligheden for borgeren, og dels hensynet til vedligeholdelse af paradigmet. I den følgende vejledende tekst er lovparagraffer citeret i sin fulde længde hvor hensigtsmæssigt, ligesom der er indsat link til de relevante love. Vær derfor særligt opmærksom på eventuelle efterfølgende ændringer. De efterfølgende afsnit præsenteres, med henvisning hertil: 2. Kommunens pligter - Kommuneveje og offentlige stier mv., der administreres af kommunalbestyrelsen 3. Grundejerens pligter - Offentlige fortove og stier mv., der administreres af kommunalbestyrelsen 4. Grundejerens pligter - Private fællesveje. Afsluttende præsenteres de vedlagte bilag. Disse vil ved udarbejdelse af kommunalt regulativ typisk indgå ved direkte link til diverse kort og beskrivelser, fremfor at indgå som egentlige bilag til regulativet. For at tilvejebringe et samlet overblik, er de dog i paradigmet medtaget som bilag. Disse består primært af de grundliggende beskrivelser af vinterklasser med tilhørende servicemål og metoder, der indgår som bilag A og B, og som er nærmere beskrevet under afsnit 2. Som bilag C er der gjort plads til beskrivelse af kommunens vinterberedskab, såfremt dette ønskes omfattet af regulativet. Vær opmærksom på, at de anførte forhold i givet fald vil indgå ved bedømmelse af, om kommunen har overholdt sine pligter. Endvidere bør regulativet indeholde oversigtskort med vinterklasser markeret for hhv. veje og stier (bilag D1 og D2). Supplerende kan vedlægges vejlister, hvor alle vejes placering i vinterklasser er anført. Endelig er en ordliste med definitioner vedlagt som bilag E. November

8 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTY- RELSEN I dette afsnit beskrives hvad kommunen har besluttet vedr. serviceniveau på egne veje, jf. Lov om offentlige veje, kapitel 8, Snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse: 62. På offentlige veje og stier har vejmyndigheden pligt til 1) at sørge for snerydning, 2) at træffe foranstaltninger mod glat føre og 3) at sørge for renholdelse. Stk. 2. Vejmyndigheden bestemmer snerydningens, glatførebekæmpelsens og renholdelsens omfang og rækkefølge. Omdrejningspunktet for kommunens planlægning og udførelse af vintertjeneste er en opdeling af vejnettet i prioriterede vintervejklasser hhv. vinterstiklasser med tilknyttede servicemål og metoder for hver klasse. Der er i paradigmets bilag A og B defineret 4 klasser for veje hhv. for stier. Disse er i hovedtræk defineret som følger for kørebaner: Klasse I: Saltning og snerydning udføres på alle tider af døgnet. Der saltes ved præventiv saltning, og snerydning igangsættes, således at færdslen i videst muligt omfang kan afvikles uden gener. Klasse II: Saltning og snerydning udføres som minimum mellem kl og Der saltes ved konstateret glat føre inden for nævnte tidsrum, og snerydning igangsættes, således at færdslen i videst muligt omfang kan afvikles uden væsentlige gener. Klasse III: Saltning eller grusning og snerydning igangsættes kun på hverdage, inden for normal arbejdstid, og kun når opgaverne på klasse I og II tillader det. Klasse IV: Saltes/grusses og sneryddes kun undtagelsesvis. Det er hensigten at den enkelte kommune tager udgangspunkt i disse definerede klasser efter "laveste fællesnævner", således at vejene i en klasse som minimum skal opfylde det niveau, der fremgår af bilag A og B. Der er intet til hinder for, at den enkelte kommune kan anvende et bedre niveau for de enkelte klasser, fx mht. tidspunkter og metoder. Ønsker kommunen eksempelvis for en vintervejklasse at foretage glatførebekæmpelse ved præventiv saltning, men kun i tidsrummet fra kl til 22.00, vil denne blive placeret i klasse II, og markeret med blå farve. 8 November 2015

9 Såfremt alle kommuner tager udgangspunkt i disse definerede klasser, vil det lette overblikket på tværs af kommunegrænser, bl.a. i forbindelse med politiets behandling af regulativer, ved arbejde med strategisk vejnet mv. Ved beslutning om placering af kommunens veje inden for de enkelte klasser bør følgende forhold bl.a. vurderes: Tidspunkt for indsats Metoder (herunder anvendelse af præventiv saltning) Trafikintensitet Trafiksikkerhed Hospitals- og beredskabsveje Kollektiv trafik Skoler og institutioner Vigtige erhvervsmæssige ruter Placering i det strategiske vejnet mv. Når kommunens vejnet er klassificeret og servicemål er defineret, skal den praktiske indsats tilrettelægges således, at de anførte servicemål kan opretholdes, med mindre der er tale om en ekstraordinær vintersituation. 62, stk. 7. Vejmyndigheden fastsætter efter forhandling med politiet nærmere regler for vejmyndighedens gennemførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse. Reglerne skal offentliggøres. Regler supplerende til dem der fremgår af servicemål og metoder for vejklasserne er beskrevet under paradigmet punkt 2.1 til 2.3. Vedrørende offentliggørelse hhv. forhandling med politiet henvises til nærværende vejlednings side 5 og 6. Perioden for kommunens vinterberedskab anføres. Eventuel længere beredskabsperiode ved særlige vinterforhold bør ikke fremgå af regulativet. 2.1 Snerydning I dette afsnit beskrives hvad kommunen konkret har bestemt mht. snerydning på kommuneveje. Der henvises indledningsvis til klassificeringen med tilhørende servicemål og metoder i bilag A og B, og som beskrevet ovenfor under afsnit 2. 62, stk. 7. Vejmyndigheden fastsætter efter forhandling med politiet nærmere regler for vejmyndighedens gennemførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse. Reglerne skal offentliggøres. Der følger herefter 3 eksempler på regler, supplerende til servicemålene. Disse vedrører: Snevolde ved vejtilslutninger. Dette afsnit kan afværge klager fra private grundejere Snerydning på indkørselsarealer. Herved tydeliggøres, at kommunen ikke foretager snerydning på indkørselsarealer til ejendomme, også selvom sådanne er placeret i vejens areal, fx i græsrabat November

10 Sne kastet ind på fortove. Tilsvarende ovenfor kan dette hindre klager fra grundejere. Det bør undgås at situationen opstår, bl.a. ved instruktion af chauffører, men i praksis er det svært opnåeligt i alle situationer. Eksempler på supplerende regler vedrørende snerydning, der kan overvejes medtaget i det kommunale regulativ: Kommunen vil kun fjerne snevolde ud for private fællesveje, såfremt store snemængder hindrer fremkommeligheden fra disse, og først når indsatsen på de højest klassificerede veje er afsluttet. Snerydning på parkerings-, rastepladser o.lign. iværksættes som udgangspunkt først efter, at en acceptabel situation for færdslens afvikling er genoprettet på kørebaner. Hvor vejmyndigheden har ansvaret for snerydning på parkeringspladser til eksempelvis hospitaler, lægehuse, institutioner o.lign., hvor færdslen af særligt sårbare trafikanter er stor, bør disse arealer dog indgå i vejmyndighedens klassificering. Bortkørsel af sne foretages kun i bymæssig bebyggelse, samt fra cykelbaner, parkeringspladser, holdepladser, gågader og vejkryds i det omfang, det skønnes nødvendigt af hensyn til fremkommeligheden. Såfremt kommunen ønsker supplerende regler vedrørende antal af ryddede spor, kan det fx anføres som følger: Snerydning for klasse X-veje vil så vidt muligt blive opretholdt i mindst to spor. Klasse Y-veje åbnes i første omgang kun i et spor med eventuelle vigepladser, og udvidelse til to spor vil først kunne ske, når alle øvrige nødvendige rydningsarbejder er tilendebragt og der derefter måtte være materiel og arbejdskraft til rådighed. Ved buslommer vil der i videst muligt omfang blive foretaget snerydning samtidigt med det gennemgående spor. Hvor parkerede biler forhindrer gennemførelse af snerydning, vender kommunen ikke tilbage til lokaliteten for supplerende rydning, med mindre det er af afgørende betydning for færdslens afvikling. Følgende afsnit bør kun medtages, såfremt det anførte samarbejde mellem nabokommuner også foregår: For samtlige gennemgående veje og stier over kommunegrænserne gælder, at snerydning så vidt muligt sker i samarbejde med de tilgrænsende vejmyndigheder, således at trafikanterne i videst muligt omfang møder en ensartet vejtilstand. Cykelstier og fortove, hvor rydningspligten påhviler kommunen, indgår i klassificering, der fremgår af bilag B hhv. D2. 10 November 2015

11 62, stk. 3. Vejmyndigheden kan efter forhandling med politiet bestemme, at enkelte vejstrækninger skal undtages fra pligten til snerydning eller glatførebekæmpelse. Stk. 4. Vejmyndigheden kan bestemme, at enkelte stier skal undtages fra pligten til snerydning eller glatførebekæmpelse. Der henvises til bilag A1 hhv. B1, hvori de enkelte vej- og stistrækninger, hvorpå der ikke sneryddes, anføres. Vedrørende forhandling med politiet henvises til nærværende vejledning side 5 og Glatførebekæmpelse I dette afsnit beskrives hvad kommunen konkret har bestemt mht. bekæmpelse af glat føre på kommuneveje. Der henvises indledningsvis til klassificeringen med tilhørende servicemål og metoder i bilag A og B, og som beskrevet ovenfor under afsnit 2. Det præciseres, at der ved klasse I-veje anvendes præventiv saltning, og begrebet forklares. 62, stk. 7. Vejmyndigheden fastsætter efter forhandling med politiet nærmere regler for vejmyndighedens gennemførelse af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse. Reglerne skal offentliggøres. Der følger herefter eksempel på regel, supplerende til servicemålene. Denne vedrører: Glatførebekæmpelse på indkørselsarealer. Herved tydeliggøres som for snerydning, at kommunen ikke foretager bekæmpelse af glat føre på indkørselsarealer til ejendomme, også selvom sådanne er placeret i vejens areal, fx i græsrabat. Eksempler på supplerende regler vedrørende glatførebekæmpelse, der kan overvejes medtaget i det kommunale regulativ: Glatførebekæmpelse på parkerings- og rastepladser o.lign. iværksættes som udgangspunkt først efter, at en acceptabel situation for færdslens afvikling er genoprettet på kørebaner. Hvor vejmyndigheden har ansvaret for glatførebekæmpelse på parkeringspladser til eksempelvis hospitaler, lægehuse, institutioner o.lign., hvor færdslen af særligt sårbare trafikanter er stor, bør disse arealer dog indgå i vejmyndighedens klassificering. Hvor parkerede biler forhindrer gennemførelse af glatførebekæmpelse, vender kommunen ikke tilbage til lokaliteten for supplerende glatførebekæmpelse. Følgende afsnit bør kun medtages, såfremt det anførte samarbejde mellem nabokommuner også foregår: November

12 For samtlige gennemgående veje og stier over kommunegrænserne gælder, at glatførebekæmpelse så vidt muligt sker i samarbejde med de tilgrænsende vejmyndigheder, således at trafikanterne i videst muligt omfang møder en ensartet vejtilstand. 62, stk. 3. Vejmyndigheden kan efter forhandling med politiet bestemme, at enkelte vejstrækninger skal undtages fra pligten til snerydning eller glatførebekæmpelse. Stk. 4. Vejmyndigheden kan bestemme, at enkelte stier skal undtages fra pligten til snerydning eller glatførebekæmpelse. Der henvises til bilag A1 hhv. B1, hvori de enkelte vej- og stistrækninger, hvorpå der ikke glatførebekæmpes, anføres. Vedrørende forhandling med politiet henvises til nærværende vejledning side 5 og Renholdelse I dette afsnit beskrives, hvad kommunen har bestemt vedrørende omfang og rækkefølge for renholdelse af vejens arealer i byzone. Der indsættes således her et link til den til enhver tid foreliggende praksis for renholdelse, der bl.a. kan indeholde følgende elementer: Opsamling af affald Fejning af befæstede arealer Ukrudtsbekæmpelse Renholdelse af afvandingselementer, således at affald ikke hindrer vandets frie løb. Til beskrivelse af kommunens renholdelsespraksis kan anvendes de i Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB), Renhold af veje definerede Kategorier for snavs og affald (punkt 1.3.1) og Kvalitetsniveauer (punkt 1.3.2). Sammenkædes de herved beskrevne kvalitetsniveauer med vej- eller områdeklasser, kan det beskrives hvor og hvornår urenheder fjernes, jf. Paradigme for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P), Renhold af veje, punkt , stk. 5. På offentlige veje i landzone omfatter vejmyndighedens pligt til renholdelse alene den renholdelse, der er nødvendig af hensyn til trafiksikkerheden. Dette gælder dog ikke for parkerings- og rastepladser og lign. i landzone eller for offentlige veje i nærmere afgrænsede områder i landzone, hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at de private fællesveje skal administreres efter byreglerne i i lov om private fællesveje. Parkerings- og rastepladser i landzone skal således indgå i kommunens renholdelsespraksis. Alle øvrige vejarealer i landzone skal kun renholdes af hensyn til trafiksikkerheden. Vedrørende nævnte forhold om afgrænsede områder i landzone administreres disse efter følgende i Lov om private fællesveje: 12 November 2015

13 Lov om private fællesveje (som ændret ved 141 i Lov om offentlige veje m.v.): finder anvendelse på private fællesveje i Københavns Kommune og de områder, der efter lov om planlægning er beliggende i byzone eller i et sommerhusområde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at byreglerne skal finde anvendelse i afgrænsede områder i landzone, jf. lov om planlægning, når disse områder har bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Hvor kommunen således har bestemt, at sådanne afgrænsede områder i landzonen administreres efter byreglerne, skal disse vejarealer indgå i kommunens praksis for renholdelse af kommuneveje og offentlige stier. De aktuelle områder bør fremgå af selvstændigt bilag til regulativet eller af praksis ved link. November

14 3 GRUNDEJERENS PLIGTER OFFENTLIGE FORTOVE OG STI- ER MV., DER ADMINISTRERES AF KOMMUNALBESTYREL- SEN Vedrørende indledende passus om istapper og sne fra tage omhandler dette ikke vejlovene, men derimod Ordensbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger: 13, stk. 2. Er der fare for, at tagsten, sne, istapper eller lignende på et hus vil styrte ned, skal ejeren straks advare forbipasserende ved at opsætte forsvarlige afspærringer og snarest muligt drage omsorg for, at der foretages den nødvendige reparation eller fjernelse af sneen eller istapperne mv. Kilde: BEK nr. 511 af 20. juni Det kan være hensigtsmæssigt at påpege forholdet i regulativet, da det for borgerne er inden for samme emneområde. I dette afsnit beskrives hvilke pligter kommunen kan pålægge grundejere vedrørende snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på tilgrænsende offentlige fortove eller stier mv., der administreres af kommunalbestyrelsen, jf. Lov om offentlige veje: 64. I byer og bymæssige områder kan vejmyndigheden efter forhandling med politiet bestemme, at grundejere, hvis ejendom grænser op til en offentlig vej eller sti, skal snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti ud for ejendommen i overensstemmelse med bestemmelserne i Færdselsarealer, der primært er bestemt for gående færdsel, sidestilles med fortov og sti. Gangtunneler og gangbroer betragtes ikke som fortovs- eller stiareal. Kommunen kan således i byer og bymæssige områder pålægge ejeren af ejendom, der grænser til offentlig vej eller sti, at snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortove og stier, der primært er bestemt for gående færdsel. Pligten omfatter således ikke cykelstier og fællesstier. Ved fællesstier, hvor der afmærket separat areal for gående hhv. for cyklister, må det dog antages at pligten kan pålægges grundejeren for arealer afmærket til gående færdsel. Byer og bymæssige områder defineres iht. Lov om offentlige veje som: 3, 5) Københavns Kommune og de områder, der efter lov om planlægning er byzone eller sommerhusområde, samt nærmere afgrænsede områder i landzone, som kommunalbestyrelsen har besluttet at administrere efter byreglerne, jf i lov om private fællesveje. Vedrørende nærmere afgrænsede områder i landzoner, der administreres efter byreglerne henvises til afsnit 2.3. Begrænsning i det omfang af arealer, der kan pålægges pligt, fremgår af: 14 November 2015

15 64, stk. 2. En grundejer kan ved en beslutning efter stk. 1 kun pålægges at snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov eller sti, som ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Tilsvarende gælder, hvis pågældende ejer efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere en adgang. En grundejer kan kun pålægges pligter efter stk. 1 for et fortov eller stiareal i en bredde af maksimalt 10 m og for det til ejendommen nærmest liggende fortovs- eller stiareal. Der er således ingen maksimering af den facadelængde, som ejeren af en ejendom kan pålægges at snerydde, glatførebekæmpe og renholde. Dog kan pligten kun pålægges, såfremt det pågældende areal ligger i ubrudt forlængelse af en adgang fra en offentlig vej eller offentlig sti under samme vejmyndighed til ejendommen. Dette medfører, at ejeren af ejendom beliggende på en hjørnegrund, kan pålægges pligten for fortov og sti ud for sin ejendom, også på den side, hvor der ikke er direkte adgang fra ejendommen, jf. eksemplet i figur 1 og 2. En grundejer kan derimod ikke pålægges at snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti, der ikke ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen, fx hvor ejendommen ligger mellem to veje med andre ejendomme på hver side, og hvor ejendommen kun har adgang til den ene vej, jf. eksemplet i figur 8. Såfremt ejeren efter ansøgning har opnået tilladelse til at etablere en adgang, kan pligten også i sidstnævnte tilfælde pålægges. Bestemmelsen i 64, stk. 2 begrænser dybden (bredden) af arealet ud for den forpligtedes ejendom til maksimalt 10 meter. Det er dog kun "for det til ejendommen nærmest liggende fortovseller stiareal", der kan medregnes i de 10 m. Dette betyder, at såfremt der - som i eksemplet i figur 2 - er et grønt oversigtsareal, der en del af vejens areal og med fortov på begge sider af arealet, kan grundejeren kun pålægges pligten på fortovet, der ligger nærmest på ejendommen. I forbindelse med fastlæggelse af grundejernes pligter skal vejmyndigheden være opmærksom på, at pligterne til snerydning og bekæmpelse af glat føre også gælder fortove, der er befæstet med græs. Hvis der skal gælde særlige bestemmelser for disse fortove og stier, bør det derfor fremgå af vinterregulativet. Det forudsættes for de følgende eksempler, at der er tale om byer og bymæssige områder, samt at ejerne ikke efter ansøgning har fået tilladelse til at etablere supplerende adgange. November

16 Figur 1, Hjørnegrund grænsende til 3 kommuneveje med fortov. Grundejer kan pålægges pligten på alle sider, da de ligger i ubrudt forlængelse af en adgang til ejendommen. Figur 2, Hjørnegrund - som figur1 - hvor pligten kan pålægges grundejeren på alle sider. Her kan grundejeren dog ikke pålægges pligten rundt om oversigtsarealet, da det ikke er nærmest beliggende ejendommen. 16 November 2015

17 Figur 3, Hjørnegrund med adgang til kommunevej samt grænser til privat fællesvej hhv. sti. Pligten kan i dette tilfælde pålægges grundejeren for det kommunale fortov. Tilsvarende kan pligten pålægges for den private fællesvej hhv. -sti for den del af vejen/stien, der ligger nærmest ejendommen, jf. afsnit 4. Figur 4, Hjørnegrund som figur 3. Her kan pligten dog ikke pålægges grundejeren for den del af det offentlige fortov, som ikke er beliggende nærmest ejendommen. November

18 Figur 5, Hjørnegrund med grænser til 2 kommuneveje, hvor sidevejen er lukket fx med beplantning eller skilt. Fortovet går forbi lukningen, og pligten for fortovet forbi denne kan ikke pålægges grundejeren. Figur 6, Pligten for ejeren af en hjørnegrund der grænser til 2 kommuneveje, hvor vejtilslutningen er udført med afvigende belægning i forlængelse af den ene vejs fortov eller som gennemgående fortov langs denne. Pligten for selve vejtilslutningen påhviler kommunen. 18 November 2015

19 Figur 7, Som figur 6 hvor hjørnet ikke er beplantet men udført i anden belægning end selve fortovet, fx befæstet med grus. Her påhviler pligten for hele hjørnet grundejeren, også selv om der er tale om anden belægning end fortovet, såfremt kommunen betragter og administrerer den pågældende del af vejen som et areal, der fortrinsvist er forbeholdt gående færdsel. Figur 8, Pligten for ejeren af en ejendom, der grænser til 2 kommuneveje. Da der kun er adgang til den ene, og fortovet på den anden side ikke ligger i ubrudt forlængelse af adgangen, kan pligten på siden uden adgang ikke pålægges grundejeren. November

20 Figur 9, Da grundejerens adgang er til en kommunevej uden fortov, kan pligten for fortovet på vejen uden adgang ikke pålægges grundejeren, da dette ikke ligger i ubrudt forlængelse af en adgang. Tilsvarende er reglerne gældende fx ved busperroner, som vist i figur 10 til 12: Figur 10, Busstoppested, hvor busperron er en del af fortovet. 20 November 2015

21 Figur 11, Busstoppested med særskilt busperron i forbindelse med fortov. Figur 12, Busstoppested med særskilt busperron mellem cykelsti og kørebane. Hvor pligten påhviler kommunen i ovenfor viste figurer, bør denne som udgangspunkt leve op til de samme krav mht. udførelsestidspunkt mv., som stilles til grundejerne jf. afsnit 3.1 og 3.2 nedenfor. Der skal således foreligge en saglig trafiksikkerhedsmæssig begrundelse for, at kommunens stumper ikke skal leve op til samme krav som for grundejerne. Afgørelser efter vejlovens 62, stk. 2-4, hhv. 64, stk. 1, kan ikke alene være båret af økonomiske hensyn. November

22 Pligter vedr. jernbaner og lufthavne som grundejere er suppleret af: 64, stk. 3. Forpligtelser efter stk. 1 kan pålægges jernbaner og lufthavne for vejstrækninger, hvor der er adgang fra ejendommen til vejen. Hvis der alene er tale om adgange til drift af jernbane eller luftfartsanlæg, kan der kun pålægges forpligtelser på strækningen ud for adgangen med et tillæg af 10 m til hver side langs ejendommen. Pligten kan således her kun pålægges, såfremt anlægget har adgang til vejen, og pligten følger ejeren af den pågældende matrikel. Gågader Ovennævnte regler er på tilsvarende vis gældende for gågader. Pligten kan således pålægges grundejerne i op til 10 m bredde fra yderste belægningskant. Nogle kommuner ønsker at varetage udførelsen af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse "på midten" af gågaden, og dermed begrænse grundejerpligten til mindre end 10 m. Paradigmet giver mulighed for dette. Lov om offentlige veje giver hjemmel til, at kommunen helt eller delvist udfører grundejernes pligter: 72. Vejmyndigheden kan bestemme, at forpligtelser, der er pålagt grundejere efter 64, stk. 1, helt eller delvis skal udføres ved vejmyndighedens foranstaltning for grundejernes regning. Vejmyndigheden fastsætter fordelingen af udgifterne hertil mellem grundejerne. Stk. 2. Vejmyndigheden skal sikre, at arbejdet udføres billigst muligt ved gennemførelse af proceduren i 137, når den udfører arbejde for ansøgers regning. Vejmyndigheden kan i dette tilfælde medregne et administrationstillæg efter 30. Paradigmet indeholder derfor ligeledes mulighed for, at kommunen udfører snerydning, glatførebekæmpelse og renhold på hele gågadens areal. Vær opmærksom på, at beslutning efter 72, stk. 1, kræver partshøring af de berørte grundejere, i overensstemmelse med Forvaltningslovens kapitel 5. Vedr. offentliggørelse hhv. forhandling med politiet henvises til nærværende vejlednings side 5 og 6. 64, stk. 4. Beslutninger efter stk. 1 skal offentliggøres. Kommunens pligt som grundejer Udover at have pligt til at udføre snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse på offentlige veje og stier som vejmyndighed, har kommunen også pligter som grundejer. Dette kan fx være foran institutioner, skoler og andre kommunale bygninger mv. Denne pligt adskiller sig ikke fra andre grundejeres, som er beskrevet nedenfor under punkterne 3.1 til November 2015

23 Man kan således som kommune være forpligtet til et højere krav for fortove som grundejer, end det krav man er forpligtet af ved et bestemt defineret servicemål som vejmyndighed for kommunens fortove og stier. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at man ved en konkret sag mod grundejer efter påbud næppe vil kunne kræve et højere niveau og hermed hurtigere indsats end kommunens eget på tilsvarende fortove. Ved aflevering af påbud til grundejer - som følge af ikke overholdte grundejerpligter - skal den relevante lovtekst og klagevejledning være indeholdt. Der henvises endvidere til afsnit 5 samt bilag A. 3.1 Snerydning Her beskrives, hvad kommunen konkret har besluttet vedrørende grundejernes pligt i forbindelse med snerydning med udgangspunkt i følgende i Lov om offentlige veje: 63. I byer og bymæssige områder har grundejerne altid pligt til at snerydde, glatførebekæmpe og renholde trapper til deres ejendomme. 66. Grundejerens snerydningspligt efter 64 omfatter at rydde fortov eller sti for sne snarest muligt efter snefald. Stk. 2. Grundejere har pligt til at sørge for, at pladsen omkring brandhaner, brand- og politialarmskabe og installationer til trafikregulering til enhver tid holdes ryddet for sne. Loven pålægger således grundejeren at snerydde snarest muligt efter snefald. Hvornår snerydning skal igangsættes vil dog altid afhænge af en konkret vurdering i hver enkelt sag. Rets- og forsikringspraksis på området har givet en cirka tidsramme, hvor inden for man - alt efter forholdene - kan forvente, at grundejeren har sneryddet og bekæmpet glat føre. Sædvanligvis vil tidsrammen være fra kl morgen (søndage kl. 8.00) til kl aften. Forskellige forhold kan dog ændre denne tidsramme, fx ved biografer og restauranter, hvor der færdes mange mennesker sent om aftenen. Her skal ejerne også snerydde efter kl , ligesom der skal være ryddet ved institutioner og arbejdspladser, som åbner før kl om morgenen. For grundejernes pligt til snerydning er forhold vedrørende trapper ( 63) og brandhaner mv. ( 66, stk. 2) afhandlet i samme afsnit. 65. Vejmyndigheden kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for grundejernes pligt til udførelsen af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, herunder for de virkemidler, der må benyttes. Af paradigmet fremgår eksempel på forskrifter om snerydning i færdselskrævende omfang samt placering af snebunker. Ønskes en nærmere beskrivelse af færdselskrævende omfang kan det fx tilføjes som følger: November

24 Fortov og sti skal som minimum ryddes i 75 % af fortovets hhv. stiens bredde, dog minimum i 1 m bredde. Øvrige eksempler på supplerende forskrifter vedrørende snerydning, der kan overvejes medtaget i det kommunale regulativ: Sne må ikke henlægges ud for porte og indkørsler, ved gadehjørner, ved forgængerfelter eller andre selvfølgelige overgangssteder, idet sådanne steder skal holdes passable. 3.2 Glatførebekæmpelse Her beskrives hvad kommunen konkret har besluttet vedrørende grundejernes pligt i forbindelse med glatførebekæmpelse med udgangspunkt i følgende i Lov om offentlige veje: 63. I byer og bymæssige områder har grundejerne altid pligt til at snerydde, glatførebekæmpe og renholde trapper til deres ejendomme. 67. Grundejerens forpligtelse efter 64 til glatførebekæmpelse omfatter at træffe foranstaltninger mod glat føre snarest muligt efter førets indtræden. Loven pålægger således grundejeren at bekæmpe glat føre snarest muligt efter førets indtræden. Der henvises til afsnit Vejmyndigheden kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for grundejernes pligt til udførelsen af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, herunder for de virkemidler, der må benyttes. Af paradigmet fremgår eksempel på forskrifter om, at der på hele det pågældende færdselsareal udspredes vejsalt, grus, sand e.lign. Eksempler på supplerende forskrifter vedrørende glatførebekæmpelse, der kan overvejes medtaget i det kommunale regulativ: På følgende vejstrækninger skal grundejeren undlade at anvende kemiske optøningsmidler, herunder almindeligt vejsalt (NaCl), ved glatførebekæmpelse:. På disse strækninger foretages bekæmpelse af glat føre således ved udspredning af sand eller grus. 3.3 Renholdelse Her beskrives, hvad kommunen konkret har besluttet vedrørende grundejernes pligt i forbindelse med renholdelse med udgangspunkt i følgende i Lov om offentlige veje: 24 November 2015

25 63. I byer og bymæssige områder har grundejerne altid pligt til at snerydde, glatførebekæmpe og renholde trapper til deres ejendomme. 68. Grundejerens renholdelsespligt efter 64 omfatter at 1) fjerne ukrudt og lign., 2) renholde fortove eller stier, der er asfalterede, brolagte, flisebelagte eller på anden måde overfladebehandlede færdselsarealer, 3) fjerne affald og andet, der er særligt forurenende eller til ulempe for færdslen, og 4) renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender, som ligger i fortov og sti, for alt, hvad der kan hindre vandets frie løb. 65. Vejmyndigheden kan efter forhandling med politiet give nærmere forskrifter for grundejernes pligt til udførelsen af snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse, herunder for de virkemidler, der må benyttes. Af paradigmet fremgår eksempel på forskrifter om renholdelse. Eksempler på supplerende forskrifter vedrørende renholdelse, der kan overvejes medtaget i det kommunale regulativ: Renholdelsespligten omfatter også de i fortovsarealet anbragte lyskasser og riste samt eventuelle udløbsrender fra grunden. Der må ikke anvendes kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt, der således skal foretages mekanisk. November

26 4 GRUNDEJERENS PLIGTER PRIVATE FÆLLESVEJE Vedrørende afsnit om istapper og sne fra tage henvises til nærværende vejlednings afsnit 3. Lov om private fællesveje giver kommunen mulighed for at pålægge grundejere at snerydde, glatførebekæmpe og renholde private veje og private fællesveje i byzone samt privat fællesveje i landzone. Kommunen skal være opmærksom på, at der ikke kan kræves et højere serviceniveau på en privat vej hhv. privat fællesvej end på en tilsvarende kommunevej. Det kan således anbefales, at bestemmelser for private fællesveje først fastlægges, når tilsvarende for sammenlignelige kommuneveje er fastlagt. 4.1 Private fællesvej og stier I dette afsnit beskrives hvilke pligter kommunen har pålagt grundejere, hvis ejendom grænser til private fællesveje på såvel kørebane som på fortov eller sti, jf. Lov om private fællesveje. Kommunen kan dog begrænse grudejernes pligt til kun at omfatte bestemte dele af den private fællesvej, som fx fortovet. I byzone mv. Pligten kan pålægges grundejere i områder der administreres efter byreglerne, jf. Lov om private fællesveje: Lov om private fællesveje (som ændret ved 141 i Lov om offentlige veje m.v.): finder anvendelse på private fællesveje i Københavns Kommune og de områder, der efter lov om planlægning er beliggende i byzone eller i et sommerhusområde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at byreglerne skal finde anvendelse i afgrænsede områder i landzone, jf. lov om planlægning, når disse områder har bymæssig karakter eller er planlagt hertil. Lov om private fællesveje (for stk. 1 som ændret ved 141 i Lov om offentlige veje m.v.): 79. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet bestemme, at ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej, og som har vejret, skal rydde vejen for sne, træffe foranstaltninger mod glat føre på vejen og renholde vejen på den del af vejen, som ligger nærmest ejendommen. Stk. 2. Bestemmelserne fastsættes for et nærmere angivet område. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre beslutninger truffet efter stk. 1. Kilde: LOV nr af 27. december 2014 hhv. LOV nr af 21. december Konkret afgørelse om at pålægge grundejere med vejret at snerydde, glatførebekæmpe og renholde privat fællesveje i byzone eller i et sommerhusområde skal vurderes område for område, og de pågældende veje og stier anføres i regulativets bilag. Såfremt afgørelsen ikke omfatter det samlede færdselsareal, jf. ovenfor, skal dette anføres i regulativet. 26 November 2015

27 Det betyder, at områder kan undtages for denne pligt, også selvom de ligger i byzone eller i et sommerhusområde. Vær opmærksom på om kommunen har truffet beslutning om at medtage nærmere afgrænsede områder i landzone efter lovens 3 stk. 2, jf. ovenfor. For at en grundejer med en ejendom, der grænser til en privat fællesvej i byzone eller i et sommerhusområde, kan pålægges pligten, skal denne have vejret til vejen. Det er op til grundejeren at dokumentere over for kommunalbestyrelsen, at pågældende ikke har vejret, hvis fritagelse fra pligten ønskes. I forbindelse med fastlæggelsen af grundejerne pligter skal vejmyndigheden være opmærksom på, at pligterne til snerydning, bekæmpelse af glat føre og renholdelse også gælder fortove, der er befæstet med græs. Hvis der skal gælde særlige bestemmelser for disse fortove og stier, bør det derfor fremgå af vinterregulativet. Hvor grundejere med vejret pålægges pligten, påtager kommunen sig tilsvarende tilsynspligten med om reglerne overholdes. I landzone Af Lov om private fællesveje fremgår regler om snerydning, foranstaltninger mod glat føre og renholdelse af private fællesveje i landzone: Lov om private fællesveje (som ændret ved 141 i Lov om offentlige veje m.v.): 23. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, 1) at en privat fællesvej skal ryddes for sne, 2) at der skal træffes foranstaltninger mod glat føre på vejen, og 3) at vejen skal renholdes. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at arbejdet helt eller delvis skal udføres i overensstemmelse med Stk finder tilsvarende anvendelse. Dog skal et påbudt vinterarbejde, der fordeles efter 15, stk. 4, fordeles efter brugen af vejen om vinteren. Stk og 86 finder tilsvarende anvendelse. Kommunen bør kun pålægge de vejberettigede langs en privat fællesvej på landet disse pligter, hvis der er en væsentlig trafikal interesse i, at den pågældende vej kan befærdes, eller hvor der opstår uoverensstemmelser mellem de vejberettigede. Kommunalbestyrelsen kan således ikke træffe generelle bestemmelser om disse veje, men kun konkrete afgørelser vedrørende en helt bestemt vej. Forholdet skal således ikke fremgå af regulativet. De vejberettigede har alene pligt til at snerydde, glatførebekæmpe og renholde vejen i forhold til deres egen brug af vejen, ikke i forhold til færdsel efter Naturbeskyttelsesloven. Kommunen kan træffe beslutning om vedligeholdelse procedure og fordeling iht. Lov om private fællesveje, 15. Hvis de vejberettigede pålægges disse pligter i forbindelse med et vejsyn, skal udgifterne fordeles efter de vejberettigedes brug af vejen om vinteren. November

28 Såfremt pligten pålægges de vejberettigede, påtager kommunen sig tilsvarende tilsynspligten med om reglerne overholdes. Private veje Af Lov om private fællesveje fremgår regler om snerydning, bekæmpelse af glat føre og renholdelse af visse private veje: Lov om private fællesveje (for stk. 4 som ændret ved 141 i Lov om offentlige veje m.v.): 8. I områder, der er omfattet af byreglerne, jf. 3, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet bestemme, at ejeren af en privat vej, jf. 10, nr. 9, skal rydde den for sne, bekæmpe glat føre og renholde vejen efter reglerne i 80-82, hvis vejen 1) indgår i det almindelige vejnet, 2) er mindst 40 m lang og 3) tjener som færdselsareal for mere end syv erhvervsvirksomheder, syv parcel- eller sommerhuse eller 12 beboelseslejligheder. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder tilsvarende for skov- og klitveje og veje på havneområder og lign., der er åbne for offentlig færdsel og af væsentlig betydning for denne, selv om de ligger i områder omfattet af landreglerne, jf. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke bestemme, at veje i private skove skal vintervedligeholdes og renholdes af hensyn til offentlighedens færdsel og ophold, jf. 23 i lov om naturbeskyttelse. Stk og 86 finder tilsvarende anvendelse. Kilde: LOV nr af 21. december 2010 hhv. LOV nr af 27. december Reglen gælder således kun for de private veje, som er omfattet af byreglerne, og som i øvrigt opfylder de i stk. 1 oplistede kriterier, samt for veje i landzone omfattet af stk. 2. Selvom loven giver kommunen mulighed for at pålægge grundejere pligter på nogle private veje, bør kommunen kun i meget særlige tilfælde gøre det. Kommunalbestyrelsen kan således ikke træffe generelle bestemmelser om disse veje, men kun konkrete afgørelser vedrørende en helt bestemt vej. Forholdet skal således ikke fremgå af regulativet. Hvis pligterne alligevel pålægges, så vær opmærksom på at kommunen dermed også påtager sig tilsynspligten med om grundejeren overholder reglerne. Beslutning om at pålægge pligter for private veje, kræver partshøring i overensstemmelse med forvaltningslovens kapitel Nærmere bestemmelser om udførelsen Her beskrives, hvad kommunen konkret har besluttet vedrørende grundejernes pligt i forbindelse med snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse med udgangspunkt i følgende i Lov om private fællesveje. Det skal bemærkes, at kravet her gælder for såvel kørebane som for fortov og sti. Snerydning Lov om private fællesveje: 80. Grundejerne skal rydde færdselsarealer for sne snarest muligt efter snefald. Pladsen omkring brandhaner og installationer til trafikregulering skal altid holdes ryddet for sne. Stk. 2. Uanset om grundejerne har pligt til at rydde sne på fortov og kørebane, jf. 79, skal 28 November 2015

29 grundejerne rydde trapper til deres ejendomme for sne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet fastsætte nærmere bestemmelser om snerydningens udførelse, herunder om tidspunkter for snerydningen og om placering af snebunker. Kilde: LOV nr af 21. december Af paradigmet fremgår eksempel på bestemmelser om snerydning i færdselskrævende omfang samt placering af snebunker. Eksempler på supplerende bestemmelse vedrørende snerydning, der kan overvejes medtaget i det kommunale regulativ: Sne må ikke henlægges ud for porte og indkørsler, ved gadehjørner, ved forgængerfelter eller andre selvfølgelige overgangssteder, idet sådanne steder skal holdes passable. Glatførebekæmpelse Lov om private fællesveje: 81. Grundejerne skal snarest muligt efter førets indtræden strø grus, sand el.lign. på færdselsarealet. Stk. 2. Uanset om grundejerne har pligt til at træffe foranstaltninger mod glat føre på fortov og kørebane, jf. 79, skal grundejerne glatførebekæmpe på trapper til deres ejendomme. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet fastsætte nærmere bestemmelser om glatførebekæmpelsens udførelse, herunder om tidspunkter for glatførebekæmpelsen og om, med hvilke midler glatførebekæmpelsen må udføres. Kilde: LOV nr af 21. december Af paradigmet fremgår eksempel på bestemmelser om, at der på hele det pågældende færdselsareal udspredes vejsalt, grus, sand e.lign. Eksempler på supplerende bestemmelser vedrørende glatførebekæmpelse, der kan overvejes medtaget i det kommunale regulativ: På følgende vejstrækninger skal grundejeren undlade at anvende kemiske optøningsmidler, herunder almindeligt vejsalt (NaCl), ved glatførebekæmpelse:. På disse strækninger foretages bekæmpelse af glat føre således ved udspredning af sand eller grus. Renholdelse Lov om private fællesveje: 82. Grundejerne skal 1) fjerne ukrudt, 2) feje eller på anden måde renholde færdselsarealer, der er asfalteret, brolagt, flisebelagt eller i øvrigt overfladebehandlet, 3) fjerne affald og andet, der er særlig forurenende eller til ulempe for færdslen, og 4) renholde grøfter, rendestene, nedløbsriste, rørgennemløb og udløbsrender for alt, der kan hindre vandets frie løb. Stk. 2. Uanset om grundejerne har pligt til at renholde fortov og kørebane, jf. 79, skal grundejerne renholde trapper til deres ejendomme. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter forhandling med politiet fastsætte nærmere bestemmel- November