Strategi for digital forvaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for digital forvaltning 2004-06"

Transkript

1 Strategi for digital forvaltning Februar 2004 Regeringen KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune

2 Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning realisering af potentialet Regeringen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune Februar 2004 Den Digitale Taskforce Christiansborg Slotsplads København K T (+45) F (+45) E

3 Forord Regeringen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune iværksatte i 2001 Projekt Digital Forvaltning, som har til formål at fremme omstillingen til digital forvaltning i Danmark. Projektet blev iværksat for en treårig periode og ledes af en fælles bestyrelse, der sekretariatsbetjenes af Den Digitale Taskforce. Baggrunden var - og er fortsat - en fælles erkendelse af, at indfrielse af de gevinster, som digitalisering rummer for den offentlige sektor, fordrer et bredt samarbejde på tværs om såvel strategiske beslutninger som konkrete løsninger. Projektet rokker imidlertid ikke ved, at den enkelte myndighed selv er ansvarlig for egen omstilling til digital forvaltning. Regeringen og de kommunale parter besluttede i juni 2003 at forlænge projektet til udgangen af Forlængelsen har været en anledning til at revidere den strategi for digital forvaltning, som blev udarbejdet ved projektets opstart. I projektets første år er det lykkedes at opbygge et godt fundament for digital forvaltning i Danmark, jf. bilag 1. I de kommende år skal dette fundament videreudbygges og udnyttes til at realisere potentialet ved digital forvaltning. Nærværende strategi bygger videre på den hidtidige og udstikker kursen til Den grundlæggende ansvarsfordeling er intakt og forudsætningen for succes og en sammenhængende udvikling er klar: Projekt Digital Forvaltning skaber fælles rammer og understøtter tværgående samarbejde, men ansvaret for realiseringen af konkrete gevinster involverer og forpligter de enkelte myndigheder til at arbejde for strategiens mål på tværs af sektorer og myndighedsniveauer i hele den offentlige sektor. 2

4 1. Indledning En række faktorer stiller betydelige krav om modernisering og udvikling i den offentlige sektor i de kommende år. Figur 1 Den offentlige sektor under pres Den demografiske udvikling betyder, at der frem til 2010 bliver knapt flere ældre over 65 år, mens arbejdsstyrken med uændret erhvervsfrekvens falder med mere end personer. Op mod offentligt ansatte vil gå på pension frem til I den demografiske udvikling ligger endvidere et udgiftspres, som skal håndteres inden for begrænsede økonomiske rammer samtidigt med at borgeres og virksomheders krav og forventninger til den offentlige services må forventes at stige. For virksomhederne stiller ikke mindst den stigende internationalisering krav til samspillet med den offentlige sektor. For at klare disse udfordringer er der behov for at forny og udvikle ledelse, organisering, opgaveløsning og arbejdsprocesser på alle niveauer i den offentlige sektor. Digital forvaltning og anvendelsen af IT indgår som et naturligt element i en sådan fornyelse og udvikling, og Danmark står allerede stærkt i forhold til en offensiv anvendelse af ny teknologi. Således er netværkssamfundet veludviklet, idet danske borgere og virksomheder anvender internettet mere end noget andet land. Dertil kommer, at Danmark er langt fremme med etableringen af en grundlæggende IT-infrastruktur, der gør det muligt at anvende tværoffentlige løsninger. Til gengæld har vi endnu ikke for alvor indrettet den offentlige sektor efter borgere og virksomheder og dermed heller ikke opnået de store gevinster, digital forvaltning forventes at give. Hvis der ikke tages initiativer til at løfte denne del, risikerer vi om få år at stå med en veludviklet IT-infrastruktur uden effekt. Omvendt har Danmark gode muligheder for at høste betydelige gevinster med en målrettet fokus de kommende år. En mulig kommende strukturreform kan i den forbindelse virke som en katalysator for forandringer og dermed blive en anledning til, at det offentlige i fællesskab kan styrke digital forvaltning yderligere. 3

5 2. Vision og pejlemærker De udfordringer, som den offentlige sektor står overfor i de kommende år kræver, at indførelsen af digitale løsninger udnyttes til at understøtte moderniseringen af arbejdsgange og serviceydelser. Regeringen og de kommunale parter ønsker at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum. Digitalisering skal anvendes aktivt til at realisere denne vision. Vision for digital forvaltning Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum. For at kunne arbejde med visionen og følge fremdriften i realiseringen af den, opstilles følgende fem pejlemærker. De to første udtrykker visionens mål, og de tre sidste er tiltag, der er nødvendige for at realisere den. Under hvert pejlemærke er angivet en række konkrete mål opstillet i prioriteret rækkefølge. Disse mål er uddybet i bilag 2. Pejlemærke 1: Den offentlige sektor skal levere sammenhængende ydelser med borgere og virksomheder i centrum Det er helt centralt, at digital forvaltning anvendes til at skabe en offentlig sektor, hvor borgere og virksomheder oplever, at udbuddet af serviceydelser er sammenhængende, og at løsningen af opgaver tager udgangspunkt i deres behov. Borgere og virksomheders holdninger til digitalisering er afdækket i en række undersøgelser. Et stort flertal af borgere tilkendegiver, at de anvender digitale løsninger for at spare tid, og fordi det giver en række fordele. Hver anden ønsker at modtage og afgive oplysninger til det offentlige digitalt i stedet for via papirpost. Endvidere ønsker 4 ud af 5 borgere, at stat, amt og kommune arbejder sammen om at skabe sammenhængende services, således at borgeren har en enkel indgang til den offentlige sektor. For virksomhederne handler det først og fremmest om at bruge mindst mulig tid på administrative byrder. De ønsker at få svar på henvendelser så hurtigt som muligt, at det offentlige giver en ens og forudsigelig behandling hver gang, og at opgaver kan afsluttes i én arbejdsproces, hvor kun én myndighed skal kontaktes. Endeligt ønskes mere kendskab til digitale løsninger, og at løsningerne opbygges mere ens, så de bliver nemmere at anvende. Inden udgangen af 2006 er målene at: Mindst 60 pct. af befolkningen bruger offentlige digitale serviceydelser (2003: 40 pct.) Mindst 95 pct. af alle virksomheder bruger offentlige digitale serviceydelser (2002: 72 pct.) Mindst 60 pct. af alle offentlige myndigheder modtager mindst en fjerdedel af alle dokumenter fra borgere og virksomheder digitalt (2003: borgere 15 pct., virksomheder: 21 pct.) Øge borgernes og virksomhedernes tilfredshed med sammenhængen i serviceydelserne/opgaveløsningen (mål vil blive udviklet og opstillet) 4

6 Øge borgernes og virksomhedernes tilfredshed med offentlige digitale serviceydelser (mål vil blive udviklet og opstillet) Pejlemærke 2: Digital forvaltning skal skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer Investeringer i digital forvaltning skal kunne betale sig. Digitaliseringsprojekter skal derfor omsætte sig enten i øget kvalitet i den offentlige service i form af bedre produkter, hurtigere sagsbehandlingstid, færre fejl m.v., og/eller i at den samme service kan leveres ved brug af færre ressourcer. Hvorvidt formålet med det pågældende projekt er bedre kvalitet og/eller frigørelse af ressourcer bør besluttes eksplicit, samtidig med at der tages stilling til projektets indhold. Analyser viser, at offentlige digitaliseringsprojekter hidtil primært har fokuseret på at levere bedre service til borgere og virksomheder, bl.a. gennem udviklingen af en række informationsportaler. Hvis digitalisering skal bidrage til at frigøre væsentlige ressourcer, er der brug for at fokusere på, hvorledes den udviklede IT-infrastruktur kan anvendes til at reducere den offentlige sektors administrative omkostninger, samt hvordan den forudsatte besparelse kan hjemtages og af hvem. Inden udgangen af 2006 er målene at: Mindst 75 pct. af alle digitaliseringsprojekter frigør ressourcer, og at mindst 25 pct. i høj grad gør det (2003: 46 pct. hhv. 3 pct.) Øge borgernes og virksomhedernes tilfredshed med den offentlige servicekvalitet (mål vil blive udviklet og opstillet) Nedbringe den samlede sagsbehandlingstid på de mest hyppige sager (mål vil blive udviklet og opstillet) Pejlemærke 3: Den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt Den offentlige sektor skal gå forrest ved selv at arbejde og kommunikere digitalt både internt og i forhold til borgere og virksomheder. De seneste år er der arbejdet målrettet med initiativer, der fokuserer på, at flere arbejdsprocesser understøttes og udføres digitalt. Sidstnævnte kræver ofte holdningsbearbejdelse og kompetenceudvikling. Fra edag, den 1. september 2003, har offentlige myndigheder indbyrdes haft ret til at sende, og kræve at modtage, ikke-personfølsomme oplysninger digitalt. I de kommende år skal der arbejdes på, at digital kommunikation udstrækkes til at dække størstedelen af de informationer, der udveksles mellem offentlige institutioner, og at digital kommunikationen også udbredes mellem det offentlige, borgere og virksomheder. Derudover skal der fortsat arbejdes med at digitalisere arbejdsgange, f.eks. gennem det fællesoffentlige elektroniske sags- og dokumenthåndteringsprojekt (FESD-projektet), udbredelsen af elektroniske patientjournaler (EPJ), elektroniske indkøb og udbud og gennem anvendelsen af mobile teknologier i bl.a. hjemmeplejen og hos tilsyns- og ordensmyndigheder. Inden udgangen af 2006 er målene at: Mindst 80 pct. af alle offentlige myndigheder modtager mindst en fjerdedel af alle dokumenter fra andre myndigheder digitalt (2003: 37 pct.) 5

7 Mindst 60 pct. af alle offentlige myndigheder kan kommunikere sikkert digitalt med øvrige myndigheder, borgere og virksomheder (2003: 26 pct.) Mindst 60 pct. af alle offentlige myndigheder har elektronisk sagsstyring (2003: 42 pct.) Mindst 40 pct. af alle offentlige myndigheder foretager indkøb digitalt med digital fakturering (2003: 15 pct.) Pejlemærke 4: Digital forvaltning skal baseres på en sammenhængende og fleksibel it-infrastruktur Det er nødvendigt at udvikle en sammenhængende og fleksibel IT-infrastruktur, hvis det offentlige skal realisere visionen for digital forvaltning. Mange offentlige institutioner er afhængige af enkeltleverandørers tidligere udviklede løsninger, som typisk er designede til at løse afgrænsede opgaver. Det indebærer, at det i dag kan være svært at udveksle data og skabe løsninger på tværs af det offentlige. Dette vanskeliggør den enkelte myndigheds muligheder for at ændre egne arbejdsopgaver og serviceydelser i takt med, at de politiske og forretningsmæssige behov ændres. Det er centralt, at alle myndigheder arbejder for at øge fleksibiliteten ved anvendelse af åbne og veldefinerede, ikke-proprietære standarder for filformater og dataudveksling, herunder beskrivelse af feltindhold. Herigennem sikres den offentlige sektor som helhed et stort udbud af løsninger og konkurrence mellem leverandører. For at øge borgernes og virksomhedernes anvendelse af selvbetjeningsløsninger skal fremtidige offentlige IT-systemer udformes, så digital adgang til egne data prioriteres højt. Offentlige myndigheder skal, hvor det er muligt og ønskeligt, kunne genbruge data på tværs, og lovgivningen skal tilrettes, så den bedst muligt understøtter digitale løsninger. I de seneste år er der udviklet en række fællesoffentlige standarder og løsninger. De skal imidlertid også anvendes af de enkelte myndigheder, hvis den offentlige sektor skal realisere gevinsterne ved digital forvaltning. Anvendelsen er i fokus i de kommende år, sideløbende med at der udvikles nye standarder for f.eks. IT-sikkerhed, autenticitering og adgangskontrol. Inden udgangen af 2006 er målene at: Højst 15 pct. af alle offentlige myndigheder angiver mangel på fællesoffentlige løsninger som en barriere af stor betydning (2003: 30 pct.) Højst 15 pct. af alle offentlige myndigheder angiver mangel på fællesoffentlige standarder som en barriere af stor betydning (2003: 22 pct.) Højst 15 pct. af alle offentlige myndigheder angiver mangel på tilpasning af lovgivningen som en barriere af stor betydning (2003: 6 pct.) Mindst 90 pct. af alle offentlige myndigheder har en ajourført IT-strategi, der dækker service, ledelsesgodkendt sikkerhedspolitik, infrastruktur mv. (2003: 66 pct.) Der er samlet udstedt mindst 1,1 mio. certifikater for digital signatur til borgere, medarbejdere og virksomheder, der opfylder OCES (Ultimo 2003: ca ) 6

8 Mindst 80 pct. af de offentlige myndigheder, der indkøber eller udvikler nye ESDH løsninger, skal anvende de standarder og anbefalinger, det fællesoffentlige ESDHprojekt (FESD) offentliggør Færrest mulige offentlige myndigheder angiver, at adgang til relevante data hos en offentlig samarbejdspartner er en barriere (mål vil blive udviklet og opstillet) Pejlemærke 5: Offentlige ledere skal gå forrest og sikre, at deres organisation kan realisere visionen Strategiens vision og mål er ambitiøse. For at de kan realiseres, skal der en betydelig indsats til fra alle offentligt ansatte, idet en række opgaver skal løses på en ny måde eller af andre end dem, der gør det i dag. Det er derfor afgørende, at såvel topledelsen som øvrige ledere i den offentlige institution engagerer sig i arbejdet med digital forvaltning. Det er ledelsen, der skal fortælle, hvorfor det er nødvendigt at gennemføre et digitaliseringsprojekt, og de skal sætte sig mål for projektet og sørge for, at disse bliver indfriet. Det er ligeledes centralt, at ledelsen skaber de nødvendige rammer, for at projektet kan gennemføres, ved bl.a. at disponere de fornødne ressourcer. Inden udgangen af 2006 er målene at: Højst 10 pct. af offentlige myndigheder angiver mangel på politisk vilje og klare mål som en barriere af stor betydning (2003: 9 pct.) Højst 20 pct. af offentlige myndigheder angiver disponering af ressourcer til arbejdet med digitalisering som en barriere af stor betydning (2003: 47 pct.) Mindst 75 pct. af alle digitaliseringsprojekter fører til en forenkling af arbejdsgange, og mindst 25 pct. gør det i høj grad (2003: 70pct. hhv. 15 pct.) En høj andel af offentlige myndigheder angiver, at digitalisering indgår i deres effektiviseringsstrategi, resultatkontrakt og/eller handlingsplan for institutionen (mål vil blive udviklet og opstillet) En høj andel af topledelsen i offentlige institutioner (udover IT-ledelsen) har eller har haft en formel rolle i organisationens egne digitaliseringsprojekter (som styregruppeformænd, projektejere eller lignende) (mål vil blive udviklet og opstillet) 3. Udvikling og implementering Projekt Digital Forvaltnings opgave er at tilvejebringe rammer og løsninger, som kan sikre en realisering af visionen og målene, som de er beskrevet i denne strategi. Arbejdet involverer alle offentlige myndigheder på tværs af sektorer og myndighedsniveauer. Programplanen nedenfor begrunder og beskriver de initiativer, som Projekt Digital Forvaltning arbejder med for at understøtte og sikre opfyldelsen af de fastlagte mål, og den beskriver i tilknytning hertil rolle- og ansvarsfordelingen. Se endvidere implementeringsplan i bilag 3. Initiativerne falder i nogle hovedblokke, jf. figur 2. 7

9 Figur 2 Programplan Vision Digitalisering skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum Pejlemærker sammenhængende ydelser med borgere og virksomheder i centrum skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer 2 arbejde og kommunikere digitalt sammenhængende og fleksibel ITinfrastruktur ledere skal gå forrest og sikre, at deres organisation kan realisere visionen I. Sikre og måle realiseringen II. Styrke ledelse og kompetence Indsatsområder III. Forny organisering og samarbejdskultur IV. Forbedre kommunikation og videndeling V. Udvikle incitamenter og financiering VI. Udbygge infrastruktur Medicinering Erhvervsservice Udsatte børn og unge FESD edag Virk.dk Sundhed.dk EPJ Systemmodernisering i ToldSkat Systemmodernisering i Politiet Initiativer i enkelte myndigheder Andre, lokale initiativer Forretningsomr. Store digitaliseringsprojekter Lokale Arbejdet med indsatsområderne skal sikre, at de rette rammebetingelser for myndighedernes arbejde med digital forvaltning er til stede. På en række punkter, som f.eks. ITinfrastruktur, er Danmark som nævnt langt fremme med hensyn til skabelsen af de rette rammebetingelser. På andre områder, som f.eks. digital kompetenceudvikling, kommunikation og ledelsesudvikling, er der brug for en styrket indsats. Arbejdet med en række forretningsområder har et dobbelt sigte: Dels at skubbe på digitaliseringen af meget væsentlige forretningsområder i den offentlige sektor. Dels at tjene som eksempler for arbejdet med digital forvaltning. Aktuelt arbejdes med forretningsområderne erhvervsservice, udsatte børn og unge samt medicinering. En række store digitaliseringsprojekter skal hver især give væsentlige bidrag til målopfyldelsen. Denne gruppe omfatter både projekter, som er igangsat af bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning (f.eks. edag og det fællesoffentlige ESDH-projekt jf. boks 1), og projekter, som er igangsat af andre. I figur 2 er angivet eksempler herpå, men porteføljen vil løbende blive prioriteret af bestyrelsen. For at sikre sig, at disse store projekter arbejder for, at strategiens mål indfries, vil der blive udviklet og gennemført projektreviews i samarbejde med de involverede myndigheder. Review ene indrettes således, at de involverede myndigheder belastes så lidt som muligt. Viser review et, at projektet ikke i fornødent omfang understøtter strategiens mål, vil projektet blive behandlet i bestyrelsen. 8

10 Boks 1 edag og Det fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD) edag Formålet med edag er at medvirke til at den offentlige sektor arbejder og kommunikerer digitalt. I takt med at digital kommunikation fremmes, kan sager køre hurtigere gennem det offentlige system og offentlige myndigheder sparer dermed store omkostninger til håndtering af papirpost. Det var edag den 1. september Fra denne dag fik offentlige organisationer ret til at sende og ret til at kræve at modtage dokumenter elektronisk fra andre myndigheder. En evaluering blandt myndighederne har vist, at edag har haft en reel effekt, og at metoden med at aftale fælles mål til en bestemt dato anses som nyttig i relation til at drive digitaliseringen videre. Det er besluttet at forberede en aftale om flere edage, som skal gennemføres i de kommende år. Initiativet skal inddrage borgere og virksomheder i digital kommunikation med den offentlige sektor, og bane vej for at mest mulig kommunikation mellem offentlige myndigheder omlægges til digital kommunikation. Det fællesoffentlige Elektroniske Sags og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD) Det er FESD-projektets opgave gennem rammekontrakter at sikre levering af attraktive ESDH-løsninger til hele den offentlige sektor. FESD-projektet skal resultere i, at offentlige organisationer, der vælger at købe ind over rammeaftalerne, får mulighed for at gå over til fuld digital forvaltning og indhøste både kvalitets- og effektivitetsgevinster. Målet er, at der dannes et sikkert grundlag for en lettelse af det daglige arbejde, en effektivisering samt bedre samarbejde internt og med borgere, virksomheder og andre myndigheder. Gennem 2004 vil en række særtogsorganisationer implementere ESDH-løsninger, og rammeaftalerne forventes åbnet for resten af den offentlige sektor i juni FESD-projektet vil i løbet af 2004 overgå til drift, og standarder og anbefalinger offentliggøres, som alle myndigheder anbefales at følge, uanset om de vælger at anvende rammekontrakten eller ej. 3.1 Roller og ansvar i udviklingen af digital forvaltning En klar rolle- og ansvarsfordeling er afgørende for realiseringen af visionen og implementeringen af programplanen. Overordnet skaber Projekt Digital Forvaltning fælles rammer og understøtter tværgående samarbejde, men ansvaret for realiseringen af konkrete gevinster involverer og forpligter de enkelte myndigheder på tværs af sektorer og myndighedsniveauer i hele den offentlige sektor. Projektet rokker derfor hverken ved, at den enkelte myndighed er ansvarlig for egen omstilling til digital forvaltning eller ved den sædvanlige beslutningsgang i forhold til regeringen og de kommunale parter. I forhold til den generelle udvikling har en række fora og myndigheder et særligt ansvar, jf. boks 2a og 2b. Boks 2a Myndigheder med særligt ansvar for digital forvaltning Finansministeriet Digital forvaltning indgår som et centralt element i den offentlige administrationspolitik og moderniseringen af den offentlige sektor blandt andet gennem regeringens moderniseringsprogram, som er en af de primære rammer for koordinering af initiativer til udvikling og effektivisering af den offentlige sektor. Videnskabsministeriet Videnskabsministeriet bidrager via regeringens IT-politik og den statslige IT-politik til realiseringen af regeringens politik over for borgere, virksomheder og den offentlige sektor. Videnskabsministeriet har over for den offentlige sektor ressortansvar for den tekniske udvikling herunder udarbejdelsen af standarder og politikker samt den offentlige informationspolitik. 9

11 Boks 2b Tværgående fora for digital forvaltning Bestyrelsen for digital forvaltning Bestyrelsen for Digital Forvaltning er nedsat af regeringen, Amtsrådsforeningen, KL, Købehavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Regeringen er i arbejdet repræsenteret ved departementscheferne for Finansministeriet (fmd.), Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet. KL og Amtsrådsforeningen er repræsenteret ved deres adm. direktører. Tillige deltager udviklingsdirektøren i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Andre ministerier deltager efter behov. Bestyrelsen er overordnet ansvarlig for, at strategien følges, og at målene nås. Det koordinerende informationsudvalg Det Koordinerende Informationsudvalg (KIU) understøtter udmøntningen af initiativer besluttet af bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning og har ansvaret for at samordne udvikling og implementering af fælles offentlige IT-arkitekturrammer, metoder, standarder og værktøjer. KIU har deltagelse af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ARF, KL, Told og Skat, Erhvervs- og selskabsstyrelsen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Finansministeriet og Den Digitale Taskforce. Videnskabsministeriet er formand og fungerer som sekretariat for KIU. KIU har nedsat to tekniske komitéer - IT-arkitektur og XML komitéerne, der har deltagelse af alle relevante parter i stat, amt og kommune, som led i styringen af specifikke projekter. (Se mere på Statens IT-råd og IT-forum Statens IT-råd bidrager med initiativer til regeringens IT-politik og drøfter den statslige IT-politik. Aktiviteterne omfatter erfaringsudveksling og samarbejde om fælles problemstillinger i staten, herunder fælles vejledninger og eventuelle fælles løsninger. Vurdering af kompetenceudvikling og kravene til organisationsudvikling indgår i samarbejdet. Alle ministerier er repræsenteret på ledelsesniveau. Videnskabsministeriet er formand og fungerer som sekretariat for Statens IT-råd. Statens IT-forum drøfter og behandler tværgående problemstillinger omkring statens anvendelse af IT med udgangspunkt i de tekniske, organisatoriske og administrative forhold knyttet til anskaffelse og anvendelse af IT. Alle ministerier er repræsenteret på informatikchefniveau. Videnskabsministeriet er formand og yder sammen med IT- og Telestyrelsen sekretariatsbistand til Statens IT-forum. Det Kommunale Digitaliseringsråd Det Kommunale Digitaliseringsråd (DKD), der er nedsat af KL og har en række kommunal- og forvaltningsdirektører som medlemmer, har til opgave at forankre og målrette arbejdet med digitalisering i kommunerne. Det udmøntes ved at Rådet medvirker til at prioritere konkrete initiativer og projekter, og koordinere og igangsætte konkrete kommunale implementeringsprojekter, som i højere grad har fokus på den organisatoriske, strukturelle og ledelsesmæssige side end på den tekniske side af implementeringen. De Digitale Amter De Digitale Amter er en koordinationsgruppe, der som fælles interesse har udviklingsarbejdet mod Digital Forvaltning. Blandt projekter i De Digitale Amter kan nævnes digital signatur, ESDH, XML-standardisering, digitale partnerskaber og edag. Roller og ansvar i forhold til specifikke projekter og indsatsområder I forhold til de konkrete initiativer, som er igangsat af bestyrelsen, er rolle- og ansvarsfordelingen beskrevet nedenfor. Arbejdet med forretningsområderne, og en række af de konkrete projekter, er organiseret med egen styregruppe, som refererer til bestyrelsen. Bestyrelsen Bestyrelsen for Digital Forvaltning er nedsat af regeringen, Amtsrådsforeningen, KL, Købehavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Regeringen er i arbejdet repræsenteret ved Finansministeriet (fmd.), Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet og Skatteministeriet. Andre ministerier deltager efter behov, jf. også boks 2a. 10

12 Bestyrelsens opgaver er at: Udstikke mål og rammer for digital forvaltning i Danmark Følge op på mål og fremdrift i digital forvaltning og arbejde for at målene realiseres i egne organisationer og på tværs af den offentlige sektor Godkende projekter/programmer og nedsætte styregrupper Drøfte og afklare principielle problemstillinger vedrørende digital forvaltning Udbrede brugen af fælles løsninger og standarder i den offentlige sektor Indstille forslag og løsninger til regeringen og de kommunale parter, hvor det måtte være relevant Styregrupper Styregrupper nedsættes for konkrete projekter eller et samlet forretningsområde indeholdende flere projekter og initiativer. Styregrupper refererer til bestyrelsen, men kan formelt rapportere gennem Den Digitale Taskforce. Styregruppen skal repræsentere de væsentligste interessenter i projektet og skal ledelsesmæssigt kunne agere/beslutte på vegne af disse interessenter. Styregruppen er overordnet ansvarlig for, at projektet/forretningsområdet når sine mål inden for det fastlagte kommissorium. Styregruppens opgaver er at: Tage ansvar for projektet/forretningsområdet ved ledelsesmæssig opfølgning og koordinering Følge op på mål og fremdrift i projektet/forretningsområdet og arbejde for at målene realiseres i egne organisationer Prioritere og beslutte inden for styregruppens mandat Sikre ressourcer til projektet/forretningsområdet gennem deltagelse fra egen organisation Den Digitale Taskforce Den Digitale Taskforce er nedsat af bestyrelsen og skal med bestyrelsens mandat sikre, at Projekt Digital Forvaltning gennemføres succesfuldt. Den Digitale Taskforce er endvidere bestyrelsens sekretariat og skal derfor opretholde et samlet overblik over behov og aktiviteter vedrørende digital forvaltning i Danmark. Den Digitale Taskforce s opgaver er at: Fremme udbredelsen af digital forvaltning ved information om strategiens mål og indhold Gennemføre tværgående opfølgning og koordinering på vegne af bestyrelsen Bidrage med proceskompetencer i de projekter, bestyrelsen prioriterer Løbende monitorere behovet for tværgående initiativer og indstille sådanne til bestyrelsen Gennemføre projekter i samarbejde med interessenterne på udvalgte indsats- og forretningsområder, som beskrevet nedenfor 11

13 3.2. Indsatsområder Indsatsområderne er områder, hvor der er behov for en særlig indsats for at skabe bedre rammer for digital forvaltning i Danmark. Hidtil har der været fokus på opbygning af infrastruktur bl.a. i form af standarder, løsninger og portaler. Fokus i de kommende år vil være indfrielsen af de gevinster, som investeringerne har muliggjort I. Sikre og måle realiseringen Digitaliseringen af den offentlige sektor skal give værdi for brugere, myndigheder og medarbejdere og værdien skal kunne måles konkret ved f.eks. serviceforbedring (kortere svartider, færre fejl), omkostningsreduktion (mindre tidsforbrug), øget tilfredshed hos borgere og virksomheder (ensartethed, gennemsigtighed, kontrol/ejerskab i forhold til egne data) og en højere medarbejdertilfredshed på områder, hvor arbejdsgangene er blevet digitaliseret. Der er brug for at opbygge fælles metoder omkring procesbeskrivelser og effektmålinger, som kan hjælpe den enkelte offentlige myndighed i digitaliseringsbestræbelsen. Nøgleaktiviteter: Kortlægge og udvikle værktøjer og metoder til effektmåling og realisering Beskrive hvordan effektmål kan opstilles og indbygges i institutionens effektiviseringsstrategi, resultatkontrakt eller handlingsplan Etablere og kommunikere eksempler på gode digitaliseringsprojekter offentlige eller private hvor reorganisering af arbejdet har været succesfuldt, og hvor værdi høstes løbende II. Styrke ledelse og kompetence Digitaliseringsprojekter stiller ofte nye krav til personaleledelse, kommunikation og forandringsvillighed. Dertil kommer, at de aktuelle incitamenter i organisationen ikke altid fremmer ledelse af, og deltagelse i, digitalisering hverken på ledelses- eller medarbejderplan. Projekt Digital Forvaltning ønsker at sikre, at rammerne for, at ledelse og medarbejdere har de nødvendige kompetencer og incitamenter til at indføre og videreudvikle digital forvaltning, er til stede, så der skabes værdi i forhold til servicen og fortsat kompetenceudvikling. Nøgleaktiviteter: Udvikle en tjekliste for god, digital ledelse herunder afdække kompetencekravene for den digitale leder, den digitale medarbejder og den digitale projektleder. Udarbejde et HR-indeks, som det enkelte projekt eller myndighed kan anvende til at score sig selv på i forhold til evnen til samarbejde, kommunikation, rolle- og ansvarshåndtering, kompetencebehov og udvikling, konkret viden om aktuelle løsninger mv. Analysere mulighederne for hvordan nøglemedarbejdere i digitalisering kan udveksles på tværs af offentlige institutioner for at fremme videndeling. III. Forny organisering og samarbejdskultur Udgangspunktet for at skabe en sammenhængende og brugerorienteret offentlig sektor er kendskab til brugerens behov, og en organisering af de offentlige institutioner der kan imø- 12

14 dekomme dette behov effektivt. Det kan betyde, at offentlige services skal struktureres omkring særlige livsfaser eller begivenheder for brugeren, der går på tværs af traditionelle forvaltningsopdelinger. Yderligere kan det betyde, at visse dele af produktionen lægges helt uden for offentligt regi. De nuværende opgaver og serviceydelser skal altså ikke blot IT-understøttes. Arbejdsgangene må forenkles og automatiseres med henblik på størst brugertilfredshed for færrest ressourcer. Arbejdet stiller nye krav til, hvorledes samarbejde og fælles udvikling tilrettelægges på tværs af offentlige institutioner. Nøgleaktiviteter: Identificere servicebehov, hvor løsninger kræver organisering på tværs af traditionelle forvaltningsgrænser (nationale, regionale eller lokale) Udvikle et katalog over borgerens livsbegivenheder og virksomhedens tilsvarende virksomhedsbegivenheder med henblik på bruger-centrerede services Stille redskaber til kulturforandring, arbejdsgangsanalyse, re-design mv. til rådighed samt facilitere tværgående samarbejde. IV. Forbedre kommunikation og videndeling Kommunikation er nøglen i enhver organisatorisk forandring. Kommunikation er blandt de vigtigste ledelseskompetencer i forhold til at sikre bredt kendskab og ejerskab til forandringen. På tværs af organisationer er kommunikationen ligeledes kritisk: Hvordan serviceres borgere og virksomheder optimalt, hvad er deres behov, hvordan etableres én indgang og hvordan markedsføres den? Dertil kommer, at alle interessenter i processen mod den digitale forvaltning må påtage sig forpligtelsen til generelt at fremme kendskabet og opslutningen til tværgående og samlende initiativer. Den offentlige sektor har en unik base af erfaringer med samarbejde, serviceudvikling og teknologianvendelse, som bør kunne anvendes bedre. Endelig foreligger der en omfattende kommunikations- og motivationsopgave over for borgere og virksomheder, der skal tage de nye løsninger i brug. Nøgleaktiviteter: Udbrede strategiens indhold og mål Udarbejde redskaber og indsamle best practices, som kan anvendes ved digitaliseringsprojekter Styrke gensidig videndeling, så erfaringer om leverandører, løsninger, økonomi, organisatoriske forandringer og HR deles systematisk mellem relevante myndigheder Tilbyde myndighederne strategier for, hvordan virksomheder og borgere motiveres til ibrugtagning af digitale services gennem markedsføring, kommunikation og incitamenter 13

15 V. Udvikle incitamenter og finansiering Finansiering og mangel på medarbejdere til projekterne angives hos over halvdelen af de offentlige myndigheder som barrierer for digitaliseringsprojekter. En investering i digital forvaltning kan ikke nødvendigvis betales tilbage inden for samme budgetår. Det er derfor vigtigt at se på den samlede business case - fra identifikation af selve opgaven, der skal digitaliseres, over reorganisering af serviceleverancen og tilpasning af organisationen til det lange sigt, hvor investeringen giver afkast i form af besparelser og serviceforbedringer. Der er tale om et komplekst og ofte risikobetonet forløb. De oprindelige investorer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med de, der henter gevinsten. Ikke mindst når der er tale om forskellige former for fælles eller tværgående serviceleverancer med mange deltagere på forskellige niveauer. Denne såkaldte høste-så problematik kan resultere i lokale, kortsigtede løsninger, der ikke understøtter visionen om en sammenhængende offentlig sektor. En yderligere problematik vedrører prissætning af digitale services og data, hvor den enkelte transaktions marginale pris stort set er nul, men etableringen af den initiale information og vedligeholdelsen af denne har betydelige omkostninger, der skal dækkes. Nøgleaktiviteter: Tilvejebringe en række simple modeller for finansiering, der fjerner eller begrænser høste-så-problematikken, herunder løbende vurdere behovet for centrale lånepuljer, flerårige aftaler m.v. Sikre at incitamentet i finansieringen motiverer til efterlevelse af strategiens mål herunder anvendelse af fælles standarder og arkitekturramme. Støtte offentlige myndigheder i at etablere løsninger, hvor data og digitale services anvendes bedst muligt på tværs af myndighedsskel. VII. Udbygge infrastruktur Som beskrevet i afsnit 2 er Danmark godt på vej med at opbygge en sammenhængende infrastruktur, hvor både de tekniske og juridiske forudsætninger for digital forvaltning er til stede. Det betyder imidlertid ikke, at der fortsat er meget, der kan og skal gøres for at forbedre grundlaget yderligere. Der er således behov for på en række områder at etablere et fælles sprog, som kræver, at dataformater i den enkelte myndighed lever op til en fælles, åben, national standard. Tillige er det centralt, at den enkelte institutions IT-udvikling harmonerer med udviklingen af en fællesoffentlig IT-arkitektur, som muliggør integration mellem forskellige IT-systemer. Det er samtidigt nødvendigt, at myndighederne kan udnytte hinandens data, uden at komme på tværs af den enkelte borgers ret til fortrolighed i forholdet til det offentlige. Endelig er det vigtigt, at den løbende modernisering og sanering af lovgivningen fortsætter, hvis de bedst mulige forudsætninger for digital forvaltning skal skabes. Nøgleaktiviteter: Konsolidere udviklingen af en egentlig offentlig arkitekturramme, jf. hvidbog om ITarkitektur. Iværksætte et nationalt sikkerhedskoncept efter model af IT-Rådets rapport om ITsikkerhed i Staten,

16 Sikre, at borgere og virksomheder med tiden får adgang til egne data. Undersøge mulighederne for et fælles look and feel på offentlige web-steder, så brugerne lettere anvender andre services, når de først er fortrolige med èn. Kortlægge anvendelsesmuligheder for mobile teknologier i den offentlige sektor Forretningsområder Arbejdet med ovenstående indsatsområder fører ikke i sig selv til indfrielse af service- og effektiviseringsgevinster. Men det vil understøtte realiseringen af de faglige og forretningsmæssige mål, som opstilles i konkrete digitaliseringsprojekter på alle niveauer af den offentlige sektor. Projekt Digital Forvaltning er involveret i arbejdet med at udvikle en række forretningsområder ved hjælp af digitalisering. Et forretningsområde er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i de opgaver, som borgerne og virksomhederne er i kontakt med det offentlige om ikke den offentlige sektors indretning. Der sigtes på at skabe helhed i digitaliseringen af den offentlige sektor; en helhed som er kritisk for at realisere visionen for digital forvaltning. Tilgangen rummer mulighed for at skabe mere gennemgribende forbedringer på forretningsområderne end en tilgang, der primært sigter på optimering af enkeltservices. Samtidig udgør forretningsmodellerne rammerne for en samlet udvikling og investering på områderne, herunder også med hensyn til IT. Aktuelt arbejdes med forretningsområderne erhvervsservice, udsatte børn og unge samt medicinering. Disse er udvalgt ud fra mulighederne for at implementere nye forretningsmodeller, der skaber synlig og målbar nytte for borgere og virksomheder, indfrier politiske målsætninger og genererer væsentlige effektiviseringsgevinster for den offentlige sektor, jf. boks 3 nedenfor. 15

17 Boks 3 Forretningsområder under Projekt Digital Forvaltning Udsatte børn og unge Socialministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Finansministeriet, Videnskabsministeriet og Den Digitale Taskforce har taget initiativ til et forretningsområde om udsatte børn og unge. Området omfatter udviklingen af én eller flere forretningsmodeller understøttet af digitalisering i forhold til anbringelser og forebyggende foranstaltninger for børn og unge. Formålet er at sikre en bedre styring og sagsbehandling på området. Det skal bl.a. ske gennem mere systematik i sagsbehandlingen, et bedre match af børnenes behov og de valgte foranstaltninger, bedre ledelsesinformation og nemmere tværgående samarbejde mellem offentlige myndigheder. I løbet af 2003 er der igangsat en række analyser og pilotprojekter, der skal bidrage til det samlede resultat. Frem til sommeren 2004 defineres dels redesignede arbejdsgange i og på tværs af myndigheder, dels fælles begreber for bl.a. effekter, indsats og udgifter/økonomi. Endelig udvikles en model for IT-understøttelse, herunder hvordan IT-værktøjerne overordnet bygges op, og hvordan udvikling og implementering skal finansieres. Medicinering Forretningsområdet Medicinering omfatter udvikling af én eller flere forretningsmodeller med digital understøttelse af den sammenhængende proces fra at lægen ordinerer medicin til at patienten indtager den rette pille, i den rette dosis og på det rette tidspunkt. Arbejdet foregår i et samarbejde mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Socialministeriet, Lægemiddelstyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Videnskabsministeriet, Finansministeriet og Den Digitale Taskforce. Med fokus på processerne mellem de forskellige aktører kaldet overleveringssituationer er der i 2003 foretaget en kortlægning af arbejdsgange, informationsstrømme og IT-arkitektur mv. Arbejdet har resulteret i en række anbefalinger til konkrete projekter, som har til formål at skabe en mere sammenhængende og effektiv medicinhåndtering samt skabe en mere koordineret udvikling på tværs af den primære sundhedssektor (inkl. hjemmeplejen) og den sekundære sundhedssektor. Arbejdet med at implementere disse projekter og dermed den samlede forretningsmodel påbegyndes i Erhvervsservices (eerhverv) Forretningsområdet erhvervsservices skal sætte virksomhedernes behov i centrum gennem en tværgående og koordineret anvendelse af digital forvaltning. Indsatsen er rettet mod at offentlige, digitale ydelser til virksomhederne leveres i sammenhæng på tværs af myndigheder, at digital kommunikation med virksomheder medvirker til at lette virksomhedernes administrative byrder, herunder genanvendelse af data, og at digital forvaltning bidrager til synlig effektivisering i de deltagende myndigheder. Hidtil har arbejdet blandt andet resulteret i en fælles offentlig indgang for virksomheder til offentlig service og information (www.virk.dk). Hertil kommer forslag om en fælles digital indgang til registrering, som har betydet, at registreringsopgaven er blevet samlet i én myndighed, hvortil en digital indgang udvikles til drift i Desuden er der opnået enighed om fælles standarder for digital regnskabsindberetning fra virksomheder, og en analyse af fællesoffentlig brug af lønoplysninger afsluttes i Endelig indgår digitalisering af sygedagpenge i virk.dk med henblik på idriftsættelse i I de kommende år vil der blive fokuseret på følgende fælles mål: At sikre en konsolidering af de eksisterende digitale servicetilbud, så de kommer til at fungere optimalt. At skabe en sammenhængende IT-infrastruktur for den offentlige erhvervsservice byggende på de aftalte standarder og at foreslå brug af fælles systemer internt og over for virksomhederne. At sikre, at de digitale kanaler understøttes bedst muligt af de ikke-digitale services. Dette kan eksempelvis ske ved at den direkte kundebetjening er uddannet til at rådgive virksomhederne om brugen af de hurtigere og billigere digitale løsninger samt henvise til disse også på tværs til løsninger udviklet af andre myndigheder. At pege på konkrete effektiviseringsmuligheder i den offentlige sektor, f.eks. gennem samling af opgaver og fælles IT-løsninger. At etablere en fælles markedsføring af digitale services på tværs af den offentlige sektor. Dette såvel internt i myndighederne, hvor der opleves at være en for lille viden om de digitale services, som eksternt over for virksomhederne, som selv angiver manglende viden som en væsentlig barriere for anvendelse. 16

18 På de enkelte områder skal der udvikles og implementeres forretningsmodeller, der bidrager til en mere effektiv og sammenhængende service af høj kvalitet f.eks. gennem udbud af nye services kombineret med nye arbejdsgange og delinger. Arbejdet med forretningsmodellerne skal sikre, at myndigheder, der har opgaver på forretningsområdet, arbejder ud fra en fælles forståelse af de samlede leverancer til den offentlige sektors brugere. En forretningsmodel beskriver en række forhold på tværs af et forretningsområde, jf. boks 4. Boks 4 Kendetegn ved en forretningsmodel En forretningsmodel beskriver, hvad den offentlige sektor skal levere på et givent forretningsområde, og hvordan den offentlige sektors organisering af processer understøtter disse leverancer. Med udgangspunkt i en analyse af forretningsmæssige målsætninger, som de kan udledes på baggrund af krav til service og effektivitet, søger en forretningsmodel at besvare, hvordan målene kan nås, herunder: Hvad gør området interessant, hvad er den brændende platform for forandringer? Hvilke målbare mål kan opstilles for en ny forretningsmodel? Hvad er områdets vision/mission? Hvilke forretningsmæssige målsætninger beskriver området, og hvordan prioriteres disse mål? Hvilke aktører løser opgaverne, og hvorledes sker det i dag? Hvor er de største problemer, og hvordan kan de afhjælpes? Hvilke projekter bør sættes i gang? Hvilke investeringsscenarier er der? Hvad er konsekvensen for igangværende og planlagte aktiviteter? Hvilke organisatoriske og strukturelle konsekvenser har det? Er der arbejdsprocesser, der skal ændres, fjernes eller foretages af andre? Er der regler, der bør forenkles eller helt bortfalde? Hvilke kompetencer er nødvendige for at understøtte de forretningsmæssige mål? Er de tilstede, og hvis ikke; hvorledes tilvejebringes de? Indebærer den nye forretningsmodel nye incitamenter over for borgere og/eller virksomheder eller mellem offentlige institutioner? Hvordan designes en IT-arkitektur, så de forretningsmæssige målsætninger understøttes bedst muligt? Hvad er de kritiske arkitektoniske problemer, når f.eks. ældre systemer skal tjene en ny forretningsmodel? Hvilken arkitektur og hvilke løsninger skal vælges for nye systemer for at understøtte forretningsudviklingen bedst muligt? Hvor kan man anvende fællesoffentlige løsninger og standarder? Arbejdet med forretningsområder og modeller involverer typisk mange organisationer og myndigheder, hvilket er en forudsætning for nytænkning og fælles ejerskab. Tilgangen betyder imidlertid også potentielt længere udviklingsforløb end en mere pragmatisk tilgang, der tager fat om de mest oplagte enkeltservices og processer. De forretningsområder, som Projekt Digital Forvaltning aktuelt arbejder med, nærmer sig afslutningen af udviklingsfasen. I de kommende år skal forretningsmodellerne implementeres, og overskriften for næste fase er derfor operationalisering og realisering. Det har højere prioritet at virkeliggøre de modeller, som nu er ved at være udviklet, end at igangsætte udviklingen af forretningsmodeller på nye områder. 17

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark

Muligheder og udfordringer for digital forvaltning. Digital forvaltning i Danmark Muligheder og udfordringer for digital forvaltning Digital forvaltning i Danmark Den offentlige sektors strategi 2004-06 Thomas Nielsen, Den Digitale Taskforce Ålborg, d. 2. juni 2004 Dagsorden Mange internationale

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Digital forvaltning i Danmark

Digital forvaltning i Danmark Digital forvaltning i Danmark SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor digital forvaltning? Projekt Digital

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ledelse af digitalisering

Ledelse af digitalisering Ledelse af digitalisering SCKK temamøde om digital forvaltning 7. april 2006 Mikael Skov Mikkelsen Finansministeriet msm@fm.dk - www.e.gov.dk Dagsorden Hvorfor og hvordan ledelse af digitalisering? Den

Læs mere

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet

Digital signatur og XML. Karsten Munk, Videnskabsministeriet Digital signatur og XML Karsten Munk, Videnskabsministeriet Indledning Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling tidligere IT- og Forskningsministeriet + universiteterne + innovationspolitikken

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009

It-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009 It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor

På vej mod den digitale forvaltning. vision og strategi for den offentlige sektor På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 På vej mod den digitale forvaltning vision og strategi for den offentlige sektor Januar 2002 Denne publikation

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling

PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling PARADIGMESKIFTET - en grundfortælling MODEL TIL HÅNDTERING AF FREMTIDENS DIGITALE UDFORDRINGER. UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM SORØ OG RINGSTED KOMMUNE. EXECUTIVE SUMMARY Et paradigmeskift er et skift

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi

Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Dansk Industri: Netværk for Sundhedsteknologi Jens Andersen Adm. direktør Region Sjælland Formand for RSI s styregruppe Sundheds-it: Mere i fokus end nogen sinde Myter om hvad der er godt, skidt og galt

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. januar 2010. Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 6. januar 2010. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 6. januar 2010 1. Resume Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes nuværende fælles IT-løsning til elektronisk sags- og

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune

Notat. Omstilling til edag - handlingsplan. Projektets formål og succeskriterier. edag arbejdsgruppen. IT-Kontoret. edag i Aalborg Kommune Notat Til: edag arbejdsgruppen Kopi til: Fra: IT- Dato: 28.04.2003 Vedr.: edag i Aalborg Kommune Mandag d. 1. september 2003 er fastsat som edag for alle offentlige myndigheder. edag er aftalt mellem regeringen,

Læs mere

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration

Digitale boligstøtteansøgninger. En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt for både borgere og administration JUNI 2003 1 Titel: Digitale boligstøtteansøgninger En administrativ fordel med voksende effekt

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt. Bilag. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 47 Offentligt Bilag Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd

Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden)

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel efter offentlig service >Rekrutteringsvanskeligheder

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Indholdsfortegnelse Digitaliseringsstrategi 2012 2015... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Vision og mål for digitaliseringsstrategi 2012 2015... 4 Erfaringer

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009.

Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10. Afgjort den 19. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. Aktstykke nr. 28 Folketinget 2009-10 Afgjort den 19. november 2009 28 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 9. november 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng.

Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. IT Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer systemer med fokus på behov, værdi og sammenhæng. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber har en klar IT-strategi og anskaffer

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

KL s syn på digitalisering. Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm.

KL s syn på digitalisering. Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm. KL s syn på digitalisering Inspirationskonferencen På vej mod e2012: Har du en plan? Den 22. oktober 2009 Peter Gorm Hansen, Adm. direktør i KL Kommunalreformen gik på to ben: 1) Borgeren i centrum o o

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1.

Indstilling. Århus Kommunes IT-strategi. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 8. juni 2007 Århus Kommune. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 8. juni 2007 Århus Kommune IT- Organisationsafdelingen Borgmesterens Afdeling Århus Kommunes IT-strategi 1. Resume Vedlagt denne Byrådsindstilling

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015

Lokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

Min digitale Byggesag (MDB)

Min digitale Byggesag (MDB) R E SULTATKONTRAKT Min digitale Byggesag (MDB) Projekt 5.1 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Resume: Projektet om digital byggeansøgning og sagsbehandling, Min digitale

Læs mere

Program for velfærdsteknologi

Program for velfærdsteknologi Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter

Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Ledelse af it arkitektur, standarder og nationale projekter Morten Bruun-Rasmussen mbr@mediq.dk 8. januar 2008 Nationale it-strategier (sundhed) Formål At etablere en fælles ramme for digitalisering af

Læs mere

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund

N OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den

Læs mere

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi

Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Nyt kapitel Digitalisering og velfærdsteknologi Som led i realiseringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er der enighed om det videre arbejde med en række konkrete digitaliseringsinitiativer.

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)

1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Handlingsplan... 2 1.1 Baggrund... 2 1.2 Effektiviseringer i det lille fællesskab (institutionsniveau)... 2 1.2.1 Systematisk videndeling... 2 1.2.2 Implementering

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Aftale for Social- og Handicapcentret

Aftale for Social- og Handicapcentret Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

vi bygger på faglighed & fællesskab

vi bygger på faglighed & fællesskab Strategiske mål 2011 sygehus sønderjylland vi bygger på faglighed & fællesskab Sygehus Sønderjylland vil i alle sammenhænge levere kvalitet døgnet rundt. Sygehuset har derfor udarbejdet en strategiplan

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere