R E A L K R E D I T T E N I

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "R E A L K R E D I T T E N I"

Transkript

1 REALKREDITTEN I 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORMANDENS UDTALELSE 3 Nye produkter 3 Hvad bruges pengene til? 3 Stor interesse for realkreditlån 4 Effektivisering og produktudvikling 4 MARKEDSUDVIKLING 5 Ejerboligmarkedet 5 Realkreditinstitutternes udlån 9 Kundeundersøgelse 11 Obligationer 13 Regnskab og solvens 14 FINANSIEL LOVGIVNING 16 Lov om finansiel virksomhed 16 Bekendtgørelser 18 Finansiel Byrdekomité 21 KAPITALDÆKNING OG REGNSKAB 22 Kapitaldækning 22 Regnskabsregler 24 FORBRUGERFORHOLD 27 Forbrugeraftaleloven 28 Tinglysningsafgift 28 Revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven 29 ForbrugerForum 29 VÆRDIPAPIRMARKEDET 30 Lov om værdipapirhandel 31 Prospekter 31 Markedsmisbrug 32 Finansielle instrumenter 32 Transparens 33 Fondsrådet 33 Københavns Fondsbørs 34 Værdipapircentralen 34 ALMENE BOLIGER OG ANDELSBOLIGER MV. 35 Almene boliger 36 Andelsboliger 37 Særlige offentlige støtteordninger 38 UDDANNELSE 39 Reform på uddannelsesområdet 39 Finansuddannelsen 39 Akademiuddannelsen og HD i Finansiel Rådgivning samt masteruddannelse 40 Finansøkonom 40 Uddannelseskaravanen ØVRIG VIRKSOMHED 41 EU s landbrugsreform 42 Arbejdet i Forum Group 43 Skattelove 44 Konkurrenceloven 44 Virksomhedspant 45 Forældelsesudvalget 45 Nuanceringssystemet jordforurening 45 Realkreditinstitutternes adresser 47 REALKREDITTEN I 2004 SIDE 02

3 FORMANDENS UDTALELSE NYE PRODUKTER 2004 var endnu et år, hvor realkredittens kunder nød godt af den gode og billige finansiering, som realkreditinstitutterne tilbyder. Kundernes valgmuligheder blev tilmed udvidet. Efter introduktionen af lån med mulighed for en afdragsfri periode i 2003, indførtes i 2004 variabelt forrentede lån med loft for, hvor meget renten kan stige. Forbrugerne har dermed fået et særdeles godt alternativ til valget mellem lån, hvor renten er lagt fast i en lang årrække, og lån med rentetilpasning. Lånetypen sikrer nemlig, at forbrugeren får fordel af den lave korte rente, der ligger til grund for lån med rentetilpasning, samtidig med, at der er loft for, hvor meget renten kan stige. Som nævnt introducerede realkreditinstitutterne i 2003 lån med afdragsfrihed. Disse lån har opnået en betydelig udbredelse og udgjorde ultimo 2004 næsten 20 pct. af alle realkreditlån til private låntagere. Det svarer til 170 mia. kr. ud af en samlet udlånsmasse på 885 mia. kr. Realkreditrådets tal viser samtidig, at låntagerne i stigende grad vælger afdragsfrihed i forbindelse med fastforrentede lån. Således var 16 pct. af lånene med afdragsfrihed fastforrentede ved udgangen af 2004, mens den tilsvarende andel i 2003 var knap 5 pct. Det kan konstateres, at realkreditinstitutternes kunder er opmærksomme på de forskellige låneprodukter og vælger efter individuelle præferencer. Man kan ikke forudsige renteudviklingen, men flere valgmuligheder for kunden medfører naturligvis et større behov for rådgivning. Det er vigtigt, at låntagerne kender fordele og ulemper ved valg mellem forskellige låneprodukter. Samtidig er det også i både kundernes og realkreditinstitutternes interesse at håndhæve en fornuftig kreditpolitik. Institutternes rådgivning er dermed bragt i centrum. HVAD BRUGES PENGENE TIL? I lighed med 2003 fik Realkreditrådet i 2004 analyseinstituttet Vilstrup Univero til at udarbejde en undersøgelse af anvendelsen af konverteringsgevinster samt af kontant provenu ved omlægning af realkreditlån. Undersøgelsen viser, at 57 pct. af den kapital der blev frigivet i form af reduceret månedlig bruttoydelse i 2004 blev brugt til opsparing, investering (fx i værdipapirer) reduktion af anden og dyrere gæld samt investeringer i boligen. Endvidere gik 35 pct. af den frigjorte kapital til forbrug og 8 pct. til at kompensere for lavere indkomst. Sammenlignet med 2003 er der tale om, at en lidt lavere andel af den frigjorte kapital gik til opsparing, investering, afbetaling af gæld og boliginvestering. En lidt øget andel er brugt til at kompensere for lavere indkomst og til forbrug. Undersøgelsen har også set på anvendelsen af et kontant provenu frigjort ved omlægningen af realkreditlån. Provenuet udgjorde i 2004 gennemsnitligt kr. mod kr. i I 2004 gik 60 pct. af det kontante provenu til investeringer i boligen, 20 pct. til at spare op, investere eller reducere anden dyrere gæld, mens de resterende ca. 20 pct. af det kontante provenu gik til forbrug. Danskerne har i 2004 i højere grad end i 2003 foretrukket at bruge et kontant provenu til at investere i boligen. For realkreditinstitutterne er det interessant, at en overvejende del af den kapital, der blev frigivet i form af kontant provenu, benyttes til at vedligeholde og forbedre boligen, som giver sikkerhed for realkreditlånet. Endelig viser undersøgelsen, at næsten 9 ud af 10 boligejere enten er meget tilfredse eller tilfredse med REALKREDITTEN I 2004 SIDE 03

4 den rådgivning, som de har modtaget i forbindelse med omlægning af deres realkreditlån. Som nævnt tidligere er rådgivningen væsentlig, hvad enten den gives i et realkreditinstitut eller i et pengeinstitut. Den store tilfredshed er derfor glædelig, selv om den ikke må blive en sovepude for realkreditinstitutternes servicering af kunderne. STOR INTERESSE FOR REALKREDITLÅN Realkreditinstitutternes samlede bruttoudlån udgjorde i 2004 knap 440 mia. kr., hvilket er et fald på 74 mia. kr. i forhold til rekordudlånet i Der er dog stadig tale om et højt udlånsniveau i forhold til de foregående år, hvilket bl.a. kan tilskrives låntagernes udnyttelse af muligheden for at optage afdragsfrie lån og senest introduktionen af de nye variabelt forrentede lån med renteloft. Nettoudlånet, der er bruttoudlånet fratrukket indfrielser og afdrag, udgjorde 83 mia. kr. i 2004, hvilket er et fald på 12 mia. kr. i forhold til Realkreditinstitutternes bruttoudlån ydet som rentetilpasningslån udgjorde 75 mia. kr. i 4. kvartal 2004, svarende til 60 pct. af det samlede bruttoudlån. I dette tal indgår de nye variabelt forrentede lån med renteloft. Disse lån har nået et omfang på godt 50 mia. kr. ved udgangen af februar EFFEKTIVISERING OG PRODUKTUDVIKLING Der er imidlertid også sager i 2004, der ikke gik som realkreditinstitutterne havde håbet. Sagen om realkreditinstitutternes mulighed for at anvende ejerpantebreve som sikkerhed blev ikke løst. Sektoren har i flere år arbejdet intensivt med området og havde derfor håbet på en afklaring i Der er nu nedsat et udvalg, som i 2005 skal afdække muligheder for, at realkreditinstitutterne i lighed med konkurrerende kreditgivere kan yde lån mod ejerpantebreve. Vi ser frem til, at udvalgets konklusioner fremlægges, således at realkreditten på konkurrencedygtige vilkår og til glæde for kunderne får adgang til at udnytte den store fleksibilitet ved ejerpantebreve. Forudsætningen er dog, at der findes en konstruktion, der også kan anvendes i praksis. Det er stadig usikkert, om sikkerheden for statens provenu fra tinglysningsafgiften, kombineret med skattestoppet, vil komme til at stå i vejen for en praktisabel løsning. Vi ser også med spænding frem til resultatet af udvalgsarbejdet om papirløs tinglysning. Papirløs tinglysning vil medføre en væsentligt hurtigere og mere effektiv sagsbehandling for køber og sælger af fast ejendom i Danmark. Det er en positiv forandring, som forhåbentlig snart kommer til at berøre mange danskere i deres hverdag. Internettet anvendes i stigende omfang til salg af produkter og ydelser. Således også indenfor det finansielle område, hvilket i øvrigt er i tråd med regeringens vision om digital forvaltning. I den forbindelse er det vigtigt, at de eksisterende regelsæt - bl.a. vedrørende god skik ikke lægger hindringer i vejen for udviklingen. Der er således behov for, at de offentlige myndigheder optræder konsistent i forhold til samspillet mellem reguleringer og de erklærede visioner. 23. marts 2005 Mogens Munk Rasmussen Formand REALKREDITTEN I 2004 SIDE 04

5 MARKEDSUDVIKLING Prisstigningerne på ejerboliger fortsatte i 2004, og var de højeste i adskillige år. Samtidig er priserne på ejerboliger i og omkring København markant højere og er steget væsentligt mere end i resten af landet. I 2004 var der faldende udbudstider for ejerlejligheder og stigende udbudspriser for ejerboliger generelt. Omsætningen af ejerboliger var stabil. Realkreditinstitutterne oplevede igen i 2004 høj aktivitet med et bruttoudlån på 440 mia. kr. Årsagen er det høje niveau for konverteringer. Obligationsrestgælden steg ligeledes til mia. kr. Afdragsfrie lån er fortsat populære, ligesom der i slutningen af året var stor interesse for de variabelt forrentede lån med renteloft. Renten fortsatte på et stabilt lavt niveau. Kraftig stigning i den cirkulerende obligationsmasse til næsten mia. kr. Stigende omsætning af realkreditobligationer på Københavns Fondsbørs. Største aftagere af realkreditobligationer er finansielle institutioner og forsikrings- og pensionsselskaber, og udlandets andel af realkreditobligationer er fortsat omkring 10 pct. Realkreditinstitutternes regnskaber udviste i 2004 et overskud efter skat på 7,2 mia. kr. Solvensprocenten ligger med 12,4 pct. betydeligt over de lovgivningsmæssigt krævede 8 pct. I 2004 er der endvidere sket et fald i såvel beholdningen af overtagne ejendomme som restanceprocenten. EJERBOLIGMARKEDET Prisstigninger på ejerboliger i 2004 Prisstigningerne på ejerboliger fortsatte i 2004, og var de højeste i adskillige år. For parcel- og rækkehuse har prisstigningerne ikke været så høje siden 1998, og udgjorde i 2004 på årsbasis 9,2 pct., jf. figur 1. Tilsvarende oplevede ejerlejligheder markante stigninger, og stigningen udgjorde 12,4 pct. i Årsager til de fortsat stigende boligpriser De fortsat stigende boligpriser skal ses på baggrund af en række forskellige faktorer, herunder: Både den korte og lange obligationsrente har igennem flere år været faldende og nåede i efteråret 2004 et rekordlavt niveau, jf. nedenfor om Realkreditrådets byggerente Positiv udvikling i den disponible indkomst REALKREDITTEN I 2004 SIDE 05

6 18 Procentvis stigning Ejerlejligheder Parcel- og rækkehuse kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Figur 1. År til år ændring i gennemsnitlig kvadratmeterpriser for ejerboliger Anm: Realkreditrådets statistik baserer sig på handler, hvor der er indgået realkreditbelåning i finansieringen. Det er tilfældet for ca. 80 pct. af alle handlede ejerlejligheder og parcel- og rækkehuse, når der sammenholdes med tilsvarende data fra Danmarks Statistik. Kilde: Realkreditrådet Nye realkreditprodukter giver mulighed for at reducere de aktuelle udgifter til boligydelser Indførelse af stop for stigninger i ejendomsværdibeskatningen Forældrekøb med udnyttelse af virksomhedsordninger betyder mulighed for lavere ydelse Hovedstadsområdet er ligesom andre internationale storbyer præget af stor tilflytning Lavt niveau for nybyggeri og begrænset antal ejerboliger i hovedstadsområdet Prisudviklingen har ført til opdeling af ejerboligmarkedet Priserne på ejerboliger i og omkring København har i det nye årtusinde været markant højere og er steget væsentligt mere end i resten af landet, jf. tabel 1 og 2. Tendensen er mest udpræget for parcel- og rækkehuse, mens billedet for ejerlejligheder ikke er helt så entydigt. Parcel- og rækkehuse Prisstigningerne har de seneste 5 år på hele Sjælland (og Bornholm) været markant højere mellem 28 og 41 pct. end i resten af landet, hvor priserne er steget mellem 12 og 24 pct. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser i hovedstadsområdet samt i Frederiksborg og Roskilde amter var ultimo 2004 ca. dobbelt så høje som i resten af landet. Bornholm har ligeledes oplevet en meget kraftig vækst i priserne, hvilket kan tilskrives det meget lave udgangsniveau i år 2000, og selvom Bornholm har haft den højeste stigning over de sidste 5 år (41 pct.), er Bornholm stadig det område i landet, hvor det gennemsnitligt set er billigst at købe en bolig. Ejerlejligheder Prisstigningen for ejerlejligheder har de seneste 5 år været størst i hovedstadsområdet, i Århus og Kolding set i forhold til resten af landet, jf. tabel 2. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerlejligheder ligger i hovedstadsområdet ligeledes markant over gennemsnittet for de største provinskommuner. Blandt disse (mere end indbyggere) er Århus dyrest og næsten på niveau med Københavnsområdet. I de øvrige store provinskommuner er priserne væsentligt lavere, og det er ud fra en gennemsnitlig betragtning muligt at købe en lejlighed i Odense eller Ålborg til ca. halvdelen af prisen i København og Århus. Faldende udbudstider for ejerlejligheder og stigende udbudspriser for ejerboliger generelt Den gennemsnitlige udbudstid for parcel- og rækkehuse var stort set uændret fra 2003 til ca. 165 dage. Den gennemsnitlige udbudspris for parcel- og REALKREDITTEN I 2004 SIDE 06

7 Tabel 1. Gennemsnitlig kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse Kr. pr. kvadratmeter Hovedstadsområdet ¹ ,5 11,7 Frederiksborg Amt ,4 8,9 Roskilde Amt ,8 6,8 Vestsjællands Amt ,6 9,5 Storstrøms Amt ,9 8,1 Reg. Bornholm ,0 10,3 Fyns Amt ,7 9,0 Sønderjyllands Amt ,2 10,0 Ribe Amt ,1 11,4 Vejle Amt ,4 5,6 Ringkøbing Amt ,4 4,5 Århus Amt ,4 12,0 Viborg Amt ,7 5,4 Nordjyllands Amt ,6 8,0 Hele landet ,8 9,2 ¹ Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt Kilde: Realkreditrådet Pct. Tabel 2. Gennemsnitlig kvadratmeterpris for ejerlejligheder Kr. pr. kvadratmeter Pct København ,6 14,7 Frederiksberg ,8 14,8 Københavns Amt ,9 10,2 Odense ,5 7,8 Esbjerg ,4 7,8 Kolding ,1 20,4 Randers ,4 3,7 Århus ,0 21,1 Ålborg ,5 9,1 Hele landet ,9 12,8 Kilde: Realkreditrådet rækkehuse udgjorde ultimo 2004 knap 1,5 mio. kr., hvilket sammenlignet med primo 2004 er en stigning på 6 pct., jf. figur 2 De tilsvarende data for ejerlejligheder viser, at udbudstiderne siden starten af 2004 er faldet fra 120 dage ultimo 2003 til 114 dage ultimo Udbudspriserne for ejerlejlighederne er steget med 17 pct. og udgjorde ultimo 2004 lidt over 1,5 mio. kr. Omsætning af ejerboliger stabil Omsætningen af ejerboliger, hvor der indgår realkreditbelåning, har været stabil de senere år. Antallet af handlede ejerboliger pr. år ligger normalt omkring Dette har også været tilfældet i 2003, hvor der blev handlet ca parcel- og rækkehuse og ca ejerlejligheder, jf. figur 3. De kraftige prisstigninger har dermed ikke givet sig udslag i en højere flyttefrekvens, eller at boligejere forsøger at realisere de store friværdistigninger ved at forlade ejerboligmarkedet. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 07

8 Figur 2. Udbudstider og priser for ejerboliger Udbudspriser, kr Udbudstider, dage kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt. 90 Ejerlejlighed Udbudstider Villa/rækkehus Udbudspriser Anm: De ubrudte linjer viser udbudsprisen (venstre søjle) og de stiplede linjer viser udbudstiden (højre søjle). Farverne er ens for ejendomskategorierne Kilde: Realkreditrådet i samarbejde med TNI-web (www.tni-web.com) Figur 3. Omsætning af ejerboliger Antal Parcel- og rækkehuse Ejerlejligheder Kilde: Realkreditrådet REALKREDITTEN I 2004 SIDE 08

9 REALKREDITINSTITUTTERNES UDLÅN Fortsat højt udlån i 2004 Høj udlånsaktivitet kendetegnede 2004 med et samlet bruttoudlån på 440 mia. kr. Sammenlignet med 2003, hvor udlånet var rekordstort, er udlånet i 2004 faldet med 74 mia. kr., men ligger fortsat på et højt niveau, jf. tabel 3. Årsagen til den store udlånsaktivitet er dels den fortsat omfattende konverteringsaktivitet, som følge af bl.a. den forholdsvis lave rente, jf. figur 4, og dels låntagernes anvendelse af tilbud om afdragsfrie lån samt de senest introducerede variabelt forrentede lån med renteloft. Overførsler og indfrielser (hvor konverteringerne indgår) udgjorde i mia. kr. Set i forhold til obligationsrestgælden, som sidste kvartal af 2004 udgjorde 1511 mia. kr., betyder det, at knap hvert femte udlån blev indfriet i Sammenlignet med tidligere år er antallet af indfrielser pr. år kun overgået af 2003 og 1998, hvor knap hvert 4. lån blev indfriet. Det samlede realkreditudlån (obligationsrestgælden) stiger fortsat Obligationsrestgælden udgjorde ultimo mia. kr. hvilket sammenlignet med 2003 er en stigning på 6 pct. Sammenlignet med BNP udgør realkreditinstitutternes samlede udlån mere end 100 pct., og realkreditudlånet er derfor en meget væsentlig faktor i den danske økonomi. Obligationsrestgælden er steget for samtlige ejendomskategorier med undtagelse af industri og håndværk. Den største procentuelle stigning har været for private udlejningsejendomme, som sammenlignet med 2003 er steget med 16 pct. Den største beløbsmæssige stigning har været for ejerboliger og fritidshuse, som i 2004 udgjorde 48,7 mia. kr. mere end Af den samlede obligationsrestgæld var 77 pct. udlån til boligsegmentet, mens 21 pct. var udlån til erhvervsejendomme. Udlånet faldet mest for erhvervsejendomme Sammenlignet med 2003 er udlånet i 2004 faldet for samtlige ejendomskategorier, men er stadig på et højt niveau. Nedgangen har været størst for erhvervsejendomme, som samlet set er reduceret med 24 pct. Samme ejendomskategori steg i 2003 med 50 pct. i forhold til Den største nedgang i udlånet for erhvervsejendomme er sket for landbrug, som i 2004 udgjorde 47 mia. kr. mod 58 mia. kr. i Boligsegmentet, som er den største aftager af udlånet, er ligeledes faldet og udgjorde i mia. kr. mod 390 mia. kr. i RENTETILPASNINGSLÅNENE ØGER ANDEL I 2004 udgjorde bruttoudlånet ydet som rentetilpasningslån 264 mia. kr., hvilket er en stigning på 52 mia. kr. i forhold til Andelen af bruttoudlånet ydet som rentetilpasningslån har ligget på et forholdsvis højt niveau igennem året og udgjorde i pct. mod 41 pct. i Årsagerne til stigningen er bl.a. de afdragsfrie lån og låntagernes benyttelse af de nyligt introducerede lånetyper - variabelt forrentede lån med renteloft (som i statistisk sammenhæng er grupperet med rentetilpasningslån). Nettoudlånet ydet som rentetilpasningslån androg i mia. kr., mens det samlede nettoudlån udgjorde 83 mia. kr. Dette betyder, at der er sket konverteringer til rentetilpasningslån fra andre lånetyper. Sammenlignet med 2003 har flere låntagere i 2004 valgt at konvertere til rentetilpasningslån. Tabel 3. Realkreditinstitutternes udlån Mia. kr Bruttoudlån 331,9 511,8 437,4 Heraf ydet som rentetilpasningslån 148,8 212,1 263,9 Overførsler og indfrielser 206,1 373,4 311,6 Nettonyudlån 125,8 138,5 125,8 Ordinære afdrag 40,7 43,2 42,8 Nettoudlån 85,1 95,2 83,0 Heraf ydet som rentetilpasningslån 111,2 131,2 155,4 Obligationsrestgæld 1.317, , ,8 Kilde: Realkreditrådet REALKREDITTEN I 2004 SIDE 09

10 Tabel 4. Udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bruttoudlån Obligationsrestgæld Bolig 251,7 1015,3 390,5 1099,5 345,9 1167,1 Støttet byggeri 8,7 161,1 12,7 164,7 12,5 167,2 Private udlejningsejendomme 23,7 88,1 35,9 102,2 34,0 118,5 Ejerboliger og fritidshuse 219,4 766,1 341,9 832,7 299,4 881,4 Erhvervsejendomme 76,0 280,1 114,5 302,0 87,1 321,2 Landbrug 44,0 150,4 58,5 162,7 47,1 173,3 Industri og håndværk 7,6 39,5 16,0 43,0 8,0 42,9 Kontor og forretninger 24,4 90,2 40,0 96,2 32,0 105,0 Andre ejendomme 4,2 22,0 6,8 22,8 4,5 23,4 Total 331,9 1317,5 511,8 1424,3 437,4 1511,8 Kilde: Realkreditrådet Variabelt forrentede lån med renteloft stor succes Realkreditmarkedet har de seneste år oplevet en meget omfattende produktudvikling. Senest er variabelt forrentede lån med renteloft blevet genintroduceret på markedet (Totalkredit startede med at udbyde sådanne lån i en lidt anden udformning for nogle år siden, hvor garantiperioden var kortere). Lånet er en kombination af fastforrentede lån og rentetilpasningslån, hvor renteloftet betyder, at renten kun kan stige til et på forhånd fastsat niveau, og hvis loftet nås, fastlåses renten som maksimum på dette niveau i resten af lånets løbetid. Institutterne har valgt at udbyde produktet i 2 lidt forskellige varianter. Nykredits, Totalkredits og DLR Kredits varianter indebærer, at rentebetalingen på lånet falder igen, hvis det generelle renteniveau falder under renteloftet. Realkredit Danmark, Nordea Kredit Realkreditaktieselskab og BRFkredit har derimod konstrueret deres lån sådan, at de bagved liggende obligationer overgår til at være traditionelt fastforrentede obligationer, hvis loftet nås, og dermed er renten fastlåst i resten af lånets løbetid. Siden genintroduktionen af lånene og indtil ultimo 2004 er der blevet udstedt sådanne obligationer for 19 mia. kr. (Ultimo marts 2005 var den cirkulerende mængde 60 mia. kr. og lånetypen har dermed vist sin popularitet). Afdragsfrie lån til ejerboliger, fortsat stor interesse Låntagerne benytter i stigende grad muligheden for afdragsfrie lån, der blev introduceret i sidste kvartal af 2003, som en mulighed i forbindelse med alle typer af realkreditlån til ejerboliger. Det ses bl.a. ved den forsat stigende andel, som disse lån har af den samlede udestående lånemasse til ejerboliger og fritidshuse, jf. tabel 4. Andelen af de afdragsfrie lån til ejerboliger og fritidshuse udgjorde i 4. kvartal pct. af den udestående lånemasse til denne kategori, mens andelen blot udgjorde 5 pct. samme kvartal Dette svarer til et udlån på 171 mia. kr. i 2004 mod 44 mia. kr. i Størstedelen af de afdragsfrie lån optages som enten rentetilpasningslån eller variabelt forrentede lån med renteloft. Tabel 5. Udestående lånemasse med afdragsfrihed Mia.kr. 4. kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 2004 Ejerboliger og fritidshuse, udestående lånemasse i alt 827,1 842,5 859,7 870,1 884,2 Heraf afdragsfrie lån til ejerboliger og fritidshuse, i alt 44,4 86,0 120,4 138,9 171,2 Fastforrentede lån 2,5 6,4 13,1 18,0 27,6 Rentetilpasningslån og variabelt forrentede lån med renteloft 41,9 79,6 107,4 120,9 143,6 -Heraf rentebindingsperiode op til og med 1 år 24,3 50,5 66,7 63,9 91,2 -Heraf rentebindingsperiode over 1 op til og med 5 år 16,9 28,0 39,2 55,6 51,4 -Heraf rentebindingsperiode over 5 op til og med 10 år 0,7 1,1 1,5 1,4 1,0 Kilde: Realkreditrådet REALKREDITTEN I 2004 SIDE 10

11 Figur 4. Byggerenten renten på korte og lange realkreditobligationer pct Lange renter (30 år) Korte renter (1-2 år) Korte renter (1-2 år) Kilde: Realkreditrådet Renten fortsat på rekordlavt niveau Renteudviklingen i 2004 har været præget af den fortsatte afmatning i verdensøkonomien. Både den lange og korte rente er således blevet fastholdt på et rekordlavt niveau. KUNDEUNDERSØGELSE I lighed med 2003 fik Realkreditrådet i 2004 analyseinstituttet Vilstrup Univero til at udarbejde en undersøgelse af anvendelse af konverteringsgevinster og kontant provenu ved omlægning af realkreditlån. Undersøgelsen er gennemført for at udbygge sidste års overblik over danskernes anvendelse af realkreditlån. Som det var tilfældet i 2003 bestod undersøgelsen i 2004 af ca telefoniske interviews fordelt ud over hele landet. Reduktion i månedlig bruttoydelse og højere kontant provenu i 2004 Gennemsnitligt betragtet for alle konverteringer viser undersøgelsen, at låntagerne i 2004 har opnået en besparelse i den månedlige bruttoydelse på kr. ved en lånestørrelse på kr. Til sammenligning var tallet kr. i 2003 ved en lånestørrelse på kr. Undersøgelsen har også set på anvendelsen af et kontant provenu ved omlægningen af realkreditlån. Provenuet udgjorde i 2004 gennemsnitligt kr. mod kr. i Konverteringsgevinster bruges til opsparing og investering i bolig Undersøgelsen viser, at 57 pct. af den kapital der blev frigivet i form af reduceret månedlig bruttoydelse i 2004 blev brugt til opsparing, investering (fx i værdipapirer) reduktion af anden og dyrere gæld samt investeringer i boligen. Endvidere gik 35 pct. af den frigjorte kapital til forbrug og 8 pct. til at kompensere for lavere indkomst. Sammenlignet med 2003 er der tale om, at en lidt lavere andel af den frigjorte kapital gik til opsparing, investering, afbetaling af gæld og boliginvestering. En lidt øget andel er brugt til at kompensere for lavere indkomst og til forbrug. Der henvises til figur 5. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 11

12 Figur 5. Anvendelse af frigivet kapital i form af lavere ydelse i 2004 Kilde: Vilstrup Univero 8% 21% Forbrug Opsparing, investering og reduktion af gæld 35% Investering i boligen Kompensation for lavere indkomst 36% Figur 6. Anvendelse af frigivet kapital i form af kontant provenu i 2004 Kilde: Vilstrup Univero 2% 19% Forbrug Opsparing, investering og reduktion af gæld Investering i boligen Konkrete begivenheder 59% 20% Kontant provenu bruges primært til at investere i boligen Undersøgelsen har også set på anvendelsen af et kontant provenu frigjort ved omlægningen af realkreditlån. Provenuet udgjorde i 2004 gennemsnitligt kr. mod kr. i I 2004 gik 60 pct. af det kontante provenu til investeringer i boligen, 20 pct. til at spare op, investere eller reducere anden dyrere gæld, mens de resterende ca. 20 pct. af det kontante provenu gik til forbrug. Danskerne har i 2004 i højere grad end i 2003 foretrukket at bruge et kontant provenu til at investere i boligen. Der henvises til figur 6. For realkreditinstitutterne er det interessant, at en overvejende del af den kapital, der blev frigivet i form af kontant provenu, benyttes til at vedligeholde og forbedre boligen, som giver sikkerhed for realkreditlånet. Danskerne er delte mellem fastforrentede lån og rentetilpasningslån I 2004 valgte 42 pct. af de boligejere et fastforrentet lån ved omlægningen af realkreditlån, mens 50 pct. valgte rentetilpasningslån og ca. 6 pct. valgte et prioritetslån. Den fastforrentede lånetype har dermed oplevet en tilbagegang i omegnen af 15 procentpoint sammenlignet med Det er primært sket til fordel for rentetilpasningslånene. Markant tilfredshed blandt realkreditkunder ved rådgivning Endelig viser undersøgelsen, at næsten 9 ud af 10 boligejere enten er meget tilfredse eller tilfredse med den rådgivning, som de har modtaget i forbindelse med omlægning af deres realkreditlån. Rådgivningen er væsentlig, hvad enten den gives i et pengeinstitut eller i et realkreditinstitut. Den store tilfredshed er derfor glædelig, selv om den ikke må blive en sovepude for realkreditinstitutternes servicering af kunderne. Som det var tilfældet i 2003 var der i 2004 fortsat tegn på hård konkurrence i realkreditsektoren, idet godt hver fjerde låntager fortsat skifter realkreditinstituttet ud ved omlægning af lån. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 12

13 OBLIGATIONER Obligationerne bag realkreditinstitutternes udlån Fundingen sker via udstedelse af realkreditobligationer, der handles via Københavns Fondsbørs. Realkreditobligationer bruges til funding af alle typer udlån, dvs. både udlån til ejerboliger og til industri, landbrug og støttet byggeri. Realkreditobligationer udstedes i store serier, der stort har ens karakteristika for institutterne. Dermed prissættes obligationerne også meget ens. Dog er den seneste lånetype, variabelt forrentede lån med renteloft, baseret på forskellige konstruktioner, og de bagvedliggende obligationer er forskellige. Hovedlånetyper fra realkreditinstitutterne Baseret på realkreditinstitutternes obligationsudstedelse udbyder institutterne flere forskellige produkter i en række varianter bl.a. afhængig af obligationernes karakteristika, herunder kuponrente og løbetid. For øjeblikket er der på ejerboligområdet primært efterspørgsel på 3 hovedlånetyper. De grundlæggende karakteristika for låntyperne er: 1. Fastforrentede konverterbare lån. Baseret på udstedelse af fastforrentede konverterbare obligationer (kan altid indfries til kurs 100). Løbetid og rentebindingsperiode er typisk 30 år. 2. Rentetilpasningslån. De bagvedliggende obligationer er stående obligationer med løbetider fra 1-11 år. Lånene refinansieres løbende ved udstedelse af nye obligationer, hvilket typisk sker efter 1-3 år baseret på det valgte refinansieringsinterval, som kan vælges op til 10 år. 3. Variabelt forrentede lån med renteloft. Lånene er baseret på variabelt forrentede obligationer, hvor renten fastsættes i forhold til CIBOR hvert ½ år. Det nuværende renteloft er på 6%. Obligationerne bag lånene har lidt forskellige konstruktioner alt efter hvilket realkreditinstitut, der er tale om. Derfor er kurserne på obligationerne bag lånene ikke ens. Se også under Udlånsafsnittet hvor forskellen på varianter af variabelt forrentede lån med renteloft er beskrevet. Hertil kommer, at der for alle 3 lånetyper er mulighed for at vælge ikke at betale afdrag i perioder af lånet. Den maksimale afdragsfri periode på et lån er 10 år. Realkreditobligationer for mia. kr. Realkreditobligationerne udgjorde ultimo mia. kr., hvilket sammenlignet med 2003 er en stigning på knap 14 pct. Af den samlede cirkulerende obligationsmængde udgør realkreditobligationerne 71 pct. Sammenlignet med 2003 er dette en stigning på 3 procentpoint. Statsobligationerne udgjorde 24 pct. af den cirkulerende obligationsmængde i 2004, hvilket svarer til en værdi på 674 mia. kr. Sammenlignet med den cirkulerende mængde af statsobligationer i 2003 er dette en stigning på 2 pct. Tabel 6. Placering af cirkulerende obligationsmasse Ultimo år Realkreditobligationer Statspapirer Andre obligationer I alt Fordeling i pct Finansielle institutioner Forsikring og pension Offentlige sektor Andre erhverv Husholdningssektor Udland Uoplyst Mia. kr Anm.: Tabellen omfatter obligationer noteret på Københavns Fondsbørs og registreret i Værdipapircentralen. Der er ikke i den cirkulerende mængde taget højde for de obligationer, der udløber i januar i forbindelse med refinansiering af rentetilpasningslån i december måned samt for de obligationer, der indfries i januar i forbindelse med konverteringer i 4. kvartal. Tages der højde herfor, vil den cirkulerende mængde realkreditobligationer være ca. 280 mia. kr. lavere i Kilde: Danmarks Statistik REALKREDITTEN I 2004 SIDE 13

14 Obligationsomsætningen på Københavns Fondsbørs stigende Den nominelle omsætning af obligationer på Københavns Fondsbørs beløb sig i 2004 til mia. kr., svarende til en stigning på 3 pct. i forhold til Den gennemsnitlige daglige omsætning målt på kursværdien udgjorde 28 mia. kr. i 2004, hvilket er en stigning på 5 pct. i forhold til omsætningen året før. Omsætningen af realkreditobligationer beløb sig nominelt til mia. kr. i 2004, hvilket er en stigning på 1 pct. i forhold til Den samlede aktivitet i obligationsmarkedet den almindelige obligationshandel tillagt den repobaserede handel udgjorde mia. kr. i 2004, hvilket svarer til en stigning på 3 pct. i forhold til Udlandets ejerandel De udenlandske investorers beholdning af danske obligationer udgjorde ultimo pct., hvilket sammenlignet med ultimo 2003 er en stigning på 1 pct. point. Udlandets beholdning af realkreditobligationer lå i 2004 på samme niveau som 2003 og 2002 svarende til 10 pct. Udlandet har sammenlignet med tidligere år stadig deres største investeringer i statsobligationerne. I 2004 udgjorde disse 32 pct. af den samlede beholdning af de cirkulerende statsobligationer. Udlandets ejerandel af realkreditobligationer er primært koncentreret i visse af de meget likvide obligationer, hvor udenlandske investorer ligger inde med ca. 20 pct. af den cirkulerende mængde. Største aftagere af obligationer - finansielle institutioner samt forsikrings- og pensionsselskaber Investorgrupperne, som ultimo 2004 lå inde med den største del af de cirkulerende obligationer var de finansielle institutioner, forsikrings- og pensionsselskaberne. Således udgjorde gruppernes beholdninger ultimo 2004 tilsammen 63 pct., jf. tabel 6. Samme fordeling kendetegner investorfordelingen for realkreditobligationer, idet disse investorgrupper ligeledes ligger inde med den overvejende del af de cirkulerende realkreditobligationer svarende til 73 pct. Den største aftager af realkreditobligationerne var de finansielle institutioner, der i 2004 lå inde med over halvdelen af de cirkulerende realkreditobligationer svarende til 53 pct. Sammenlignet med året før er dette en stigning på 5 pct. REGNSKAB OG SOLVENS Samlet overskud for realkreditinstitutterne på 7,2 mia. kr. Realkreditinstitutternes samlede overskud efter skat udgjorde 7,2 mia. kr. i 2004, hvilket er en svag stigning i forhold til 2003, hvor overskuddet var på 7,0 mia. kr. Stigningen i overskuddet er primært fremkommet som følge af en positiv udvikling for tab og nedskrivninger samt reducerede administrationsudgifter, hvorimod indtægterne fra henholdsvis nettorente og gebyrer samt kursregulering er reduceret i forhold til 2003, jf. tabel 7. Solvensprocent på 12,4 pct. overdækning på 38 mia. kr. Realkreditinstitutternes solvensprocent, der beregnes som basiskapitalen i forhold til de risikovægtede aktiver, er i perioden fra 2003 til 2004 steget fra 11,6 pct. til 12,4 pct. Stigningen i solvensprocenten har ligeledes medført, at overdækningen i forhold til de lovgivningsmæssigt krævede 8 pct. er steget og således udgør ca. 38 mia. kr Tabel 7. Udvalgte poster fra realkreditinstitutternes regnskaber samt solvens Mia. kr Nettorente og gebyrindtægter 10,8 12,2 11,6 Kursregulering 0,3 1,3 0,8 Administrationsudgifter m.v. 4,3 4,7 4,5 Tab og nedskrivninger 0,1 0,1-0,5 Skat 2,0 2,2 2,0 Resultat efter skat 4,9 7,0 7,2 Egenkapitalforrentning (pct.) 5,9 7,6 7,2 Solvensprocent 11,7 11,6 12,4 Kilde: Institutternes regnskaber REALKREDITTEN I 2004 SIDE 14

15 Restanceprocent for ejerboliger på meget lavt niveau Restanceprocenten for ejerboliger opgjort 3½ måned efter sidste rettidige betalingsdag for terminsydelsen udgjorde ultimo ,15 pct. Dette svarer til, at terminsydelser på godt 21 mio. kr. ud af en samlet terminsbetaling for ejerboliger på 13,9 mia. kr. ikke var betalt rettidigt. Restanceprocenten har dermed oplevet et fald i forhold til ultimo 2003, hvor denne udgjorde 0,22 pct. og ligger samtidig på et historisk lavt niveau, jf. figur 7. Reduktion i realkreditinstitutternes beholdning af overtagne ejerboliger Realkreditinstitutternes beholdning af overtagne ejerboliger er også faldet i 2004, idet antallet er reduceret fra 187 ultimo 2003 til 95 ultimo Dermed befinder antallet af overtagne ejerboliger sig på det laveste niveau siden udgangen af 2000, jf. figur 7. Figur 7. Restanceprocent og antal overtagne ejerboliger 1,50 1, Overtagn. ejerb. (venstre skala) 1,10 Overtagne ejerboliger, antal Restancepct. (højre skala) 0,90 0,70 0,50 0,30 Restanceprocent for ejerboliglån 0,10 0-0, kvt kvt kvt kvt kvt kvt. Kilde: Realkreditrådet REALKREDITTEN I 2004 SIDE 15

16 FINANSIEL LOVGIVNING De ændringer, der er gennemført i den finansielle lovgivning i 2004, har i sit materielle indhold været relativt beskedne. Ændringerne mht. solvens og regnskabsforhold har dog været af nogen betydning for realkreditinstitutterne, men der er på disse felter opnået acceptable løsninger. Institutterne skal opgøre sit solvensbehov på baggrund af instituttets risikoeksponering og Finanstilsynet gives adgang til at stille individuelle solvenskrav. De finansielle virksomheder får valgfrihed med hensyn til, om regnskabet skal aflægges efter de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) eller efter danske regler. Som følge af at Finanstilsynet nu også varetager opgaver i forhold til konkrete kundeklager mv., blev de strenge regler om tavshedspligt i tilsynet lempet. Målet med ændringerne er, at tilsynet i højere grad kan offentliggøre konkrete afgørelser om bl.a. god skik reglerne, når afgørelsens problemstilling skønnes at være af interesse for offentligheden. Ved offentliggørelse kan instituttets navn men naturligvis ikke klagerens navn fremgå. Ansvaret for reglerne om prisoplysninger for finansielle ydelser blev overflyttet fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender til økonomi- og erhvervsministeren. Realkreditrådet deltager i den finansielle byrdekomité, der i pagt med regeringens overordnede målsætning om lettelse af erhvervslivets byrder skal komme med forslag til byrdelettelser inden for det finansielle område. Ved udløbet af 2005 skal komiteen komme med sin endelige rapport. Realkreditinstitutterne er reguleret af lov om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. Sidstnævnte lov, som sammen med bekendtgørelser udstedt i medfør af loven indeholder det centrale og detaljerede regelsæt for realkreditinstitutternes virksomhedsudøvelse, er ikke ændret i Lov om finansiel virksomhed er derimod blevet ændret flere gange i 2004, jf. nedenfor. LOV OM FINANSIEL VIRKSOMHED I 2004 har Folketinget vedtaget ændringer i lov om finansiel virksomhed i maj, juni og december. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 16

17 Følgende ændringer af loven blev foretaget i maj: Videregivelse af kundeoplysninger. Der er indført mulighed for at videregive fortrolige oplysninger om erhvervskunder til brug for risikostyring, herunder løbende kreditvurdering og kreditadministration for videregivelse mellem penge- og realkreditinstitutter, som er koncernforbundne, og mellem disse virksomheders finansielle holdingvirksomheder samt datterselskaber. Ændringen omfatter også fællesejede penge- og realkreditinstitutter. Realkreditrådet har støttet denne ændring, men havde gerne set en bredere model, som inkluderede flere typer af finansielle virksomheder, herunder forsikringsselskaber. Konglomeratdirektivet. Direktivet om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat kaldet konglomeratdirektivet implementeres i loven. Realkreditfonde. Der er givet realkreditfonde mulighed for at ændre deres formål. har Finanstilsynet fået mulighed for at fastsætte et højere solvenskrav, for hver enkelt finansiel virksomhed. Ændringerne er inspireret af oplægget til tilsynsprocessen i Basel-Komiteens nye kapitaldækningsregler og Europa-Kommissionens udkast hertil. Ved fremlæggelsen af lovforslaget til gennemførelse af disse nye solvensregler lagde Realkreditrådet vægt på, at det i bemærkningerne var anført, at der ikke med indførelsen af de nye regler tilsigtes en generel stramning af solvenskravet for sektoren som helhed. Dernæst at for de selskaber, som før den 1. januar 2005 opgør solvensbehovet på et forsvarligt niveau, vil solvensbehovet maksimalt skulle øges med nettovirkningen efter skat af overgangen til de nye regnskabsregler. Endelig er det væsentligt, at de nye regler kun skal være gældende frem til implementeringen af de nye kapitaldækningsregler i dansk lovgivning. I juni blev der foretaget følgende ændringer i lov om finansiel virksomhed: Spekulationsforbuddet. For at undgå sammenstød med den nye revisorlovgivnings krav om uafhængighed er der i lov om finansiel virksomhed foretaget en præcisering af, at det er bestyrelsens ansvar at fastlægge retningslinier for kontrol med overholdelse af spekulationsforbuddet. Desuden er det bestyrelsens ansvar at fastlægge de nærmere kontrolhandlinger. I december blev lov om finansiel virksomhed ændret på følgende områder: Anvendelse af internationale regnskabsstandarder. De finansielle virksomheder har fået valgfrihed med hensyn til, om deres årsregnskab skal aflægges efter de internationale regnskabsstandarder (IAS/IFRS) eller de danske regnskabsregler. Realkreditrådet har lagt vægt på, at de finansielle virksomheder fik denne valgfrihed. Samtidig er der givet Finanstilsynet hjemmel til udstedelse af de fornødne supplerende krav til årsrapporter, der er aflagt efter IAS/IFRS. Sådanne supplerende krav er endnu ikke udstedt. Ved opgørelse af kapitalbehovet skal der bl.a. tages højde for instituttets forretningsprofil, risikokoncentration, store engagementer, udlånsvækst og vækstforventninger, men der stilles ikke krav om anvendelse af en specifik metode. Selskaberne skal ikke offentliggøre solvensbehovet, men det må gerne offentliggøres. Finanstilsynet vil ikke offentliggøre et individuelt solvenskrav. Stilles der et højere krav end minimumskravet overfor et børsnoteret selskab, må det dog afgøres efter de almindelige børsretlige regler, hvorvidt selskabet skal offentliggøre kravet. Lempelse af Finanstilsynets tavshedspligt. Finanstilsynet er underlagt en streng tavshedspligt. Årsagen hertil er bl.a., at Finanstilsynet i kraft af indberetninger fra de finansielle virksomheder og via inspektionsbesøg kommer i besiddelse af en lang række interne og følsomme oplysninger om institutternes virksomhed og om institutternes kunder. Det er afgørende for tillidsforholdet mellem institutterne og Finanstilsynet, at de oplysninger, Finanstilsynet kommer i besiddelse af, forbliver hos Finanstilsynet. Solvens. Det enkelte instituts ledelse (bestyrelse og direktion) skal opgøre instituttets solvensbehov på baggrund af instituttets risikoeksponering, og dernæst Finanstilsynet fik i 2003 en række opgaver til forbrugerkunderne i de finansielle virksomheder. Hele området for god skik blev placeret i tilsynet, der også REALKREDITTEN I 2004 SIDE 17

18 skal behandle klager over institutternes udmøntning af god skik reglerne. I relation hertil fandt Finanstilsynet, at det kunne være behov for at offentliggøre afgørelser i videre omfang end de gældende regler om tavshedspligt muliggjorde. Med lovens vedtagelse blev tavshedspligten lempet, når Finanstilsynet træffer konkrete afgørelser i en række tilfælde. Især offentliggørelse af afgørelser efter god skik reglerne var af interesse for den finansielle sektor. Offentliggørelsen af en afgørelse kan således indeholde navnet på den finansielle virksomhed. Offentliggørelse kan ske, selvom virksomheden har ændret adfærd, hvis tilsynet skønner, at offentliggørelse har interesse for virksomhedernes kunder. Offentliggørelse af virksomhedens navn kan dog først ske 2 uger efter, at virksomheden har fået besked herom. Hvis virksomheden inden for denne 2 ugers frist indbringer afgørelsen for Erhvervsankenævnet, kan dette tillægge klagen opsættende virkning. Offentliggørelse kan derfor først ske, når Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i sagen. Harmonisering af ophørsreglerne. Reglerne om ophør af finansielle virksomheder blev sammenskrevet. Hidtil havde pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter m.fl. særskilte ophørsregler, om end disse regler på mange områder var ens. Med henblik på at harmonisere og forenkle reglerne blev disse regelsæt skrevet sammen til et kapitel i loven. For realkreditinstitutterne skete der ingen indholdsmæssige ændringer i ophørsreglerne. Overførelse af kompetence vedr. prismærkning. Kompetencen til at udstede regler om prisoplysninger for finansielle virksomheder blev overflyttet fra ministeren for familie- og forbrugeranliggender til økonomiog erhvervsministeren. Årsagen var den tætte sammenhæng mellem disse regler og god skik reglerne i lov om finansiel virksomhed, hvor Finanstilsynet er den kompetente myndighed. BEKENDTGØRELSER Bekendtgørelser Lov om finansiel virksomhed I medfør af lov om finansiel virksomhed er der udstedt en række bekendtgørelser af relevans for realkreditinstitutterne - disse er nedenfor nævnt i kronologisk rækkefølge med angivelse af bekendtgørelsens emne, nr. og dato : Digital kommunikation (nr. 108 af 22. februar 2005) Kapitaldækning (nr af 22. december 2004) Forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd (nr af 15. december 2004) Revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner (nr af 14. december 2004) Finansielle rapporter for kreditinstitutter og fonds-mæglerselskaber m.fl. (nr af 14. december 2004) Store engagementer (nr af 13. december 2004) God skik for finansielle virksomheder (Bekendtgørelse nr af 27. oktober 2004) Hvilke fysiske og juridiske personer der kan udføre tjenesteydelser i forbindelse med værdipapirhandel på erhvervsmæssigt grundlag uden tilladelse efter lov om finansiel virksomhed (nr. 938 af 16. september 2004) Koncerninterne transaktioner (nr. 904 af 1. september 2004) Indberetning af store engagementer for koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, og hvor der ikke foretages en samlet opgørelse (nr. 793 af 10. juli 2004) Lovvalg mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elektroniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning eller konkurs (nr. 674 af 24. juni 2004) Realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici (nr af 17. december 2003) Tilladelsesproceduren for udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som ønsker at udføre tjenesteydelser med værdipapirhandel i Danmark (Bekendtgørelse nr. 979 af 4. december 2003) Realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti (nr. 826 af 7. oktober 2003) Sædvanlige kundeoplysninger i finansielle virksomheder (nr af 17. december 2001) Ophævelse af bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Finanstilsynet (nr. 749 af 23. august 2001) REALKREDITTEN I 2004 SIDE 18

19 Filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for De Europæiske Fællesskaber (realkreditvirksomhed) (nr. 683 af 8. oktober 1991) Nedenfor er der givet en nærmere omtale af nye bekendtgørelser udstedt i 2004 og 2005 i medfør af lov om finansiel virksomhed Det Finansielle Virksomhedsråd I december 2004 blev der udstedt en ny bekendtgørelse om forretningsorden for Det Finansielle Virksomhedsråd. Der er især tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i værdipapirhandelsloven, jf. afsnittet om værdipapirmarkedet. Ændringerne trådte i kraft pr. 1. januar Digital kommunikation I februar 2005 udstedte Finanstilsynet en bekendtgørelse om digital kommunikation. Ifølge bekendtgørelsen er udgangspunktet, at indberetninger m.m. til Finanstilsynet kan indsendes enten i papir eller digital. Dog skal en nærmere række meddelelser fortsat indsendes i papir. Bekendtgørelsen er afløst af en ny bekendtgørelse udstedt i februar 2005, hvorefter hovedreglen er, at indberetninger m.m. skal indsendes i digital form. Denne bekendtgørelse er trådt i kraft den 5. marts Kapitaldækning I december 2004 udstedte Finanstilsynet en ny bekendtgørelse om kapitaldækning, som trådte i kraft den 1. januar 2005 og finder første gang anvendelse ved indberetningen for 1. kvartal Bekendtgørelsen er primært ændret som følge af nye regnskabsregler og ændringer i december 2004 i solvensreglerne i lov om finansiel virksomhed, hvormed der skal ske opgørelse og indberetning af instituttets solvensbehov. Derudover er der bl.a. foretaget ændringer begrundet i bagvedliggende EU-regulering og bortfald af overgangsordningen vedrørende indberetningsfrister. Med hensyn til revisionens gennemgang af realkreditlån er der foretaget en ændring af det tidligere gældende krav om, at der i realkreditinstitutter skal foretages en 100 pct. kontrol af nye realkreditlån uden offentlig garanti, der er ydet i henhold til bestyrelsens instruks til direktionen. Der skal fremover alene ske en 100 pct. kontrol af realkreditlån til bestyrelsesmedlemmer og direktører i et realkreditinstitut, og virksomheder, hvor den nævnte personkreds er direktør eller bestyrelsesmedlem. Realkreditrådet ser dette som en ændring i den rigtige retning, men havde gerne set, at der fuldt ud blev tale om en udvælgelse af disse lånesager ud fra et kvalitativt grundlag med udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed og risiko. Revision I december 2004 udstedte Finanstilsynet en ny bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 2005 med virkning for det regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere. Dog gælder nye bestemmelser om oplysning om den eksterne revisions udførelse af eventuelle assistance- eller rådgivningsopgaver og bekræftelse af selvrevisionsforbudets overholdelse i revisionsprotokollater afgivet efter den 1. januar Med den nye bekendtgørelse er der indført en ny model for intern revision, hvormed det er gjort frivilligt for den enkelte virksomhed, om den interne revisionschef skal påtegne regnskabet. Hvis revisionschefen skal påtegne årsrapporten, skal revisionschefen deltage i revisionen af væsentlige og risikofyldte områder. Finansielle rapporter Finanstilsynet udstedte i december 2004 en ny bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.. Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar 2005 og finder anvendelse for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. For nærmere orientering om bekendtgørelsen henvises til kapitlet Kapitaldækning og regnskab. Store engagementer En ny bekendtgørelse om store engagementer, som finder anvendelse for realkreditinstitutter, pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber mv., er udstedt af Finanstilsynet i december Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. januar I bekendtgørelsen er der primært foretaget tilpasninger begrundet i de nye regnskabsregler og ændringer i kapitaldækningsbekendtgørelsen. I relation til realkreditinstitutternes opgørelse af store engagementer er der foretaget en uddybning af definitionen af betinget bevilling. REALKREDITTEN I 2004 SIDE 19

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005

Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Pressemeddelelse nr. 1 19. januar 2006 Rekordhøjt realkreditudlån i 2005 i alt 748 mia. kr. Realkreditrådets pressemeddelelse om realkreditaktiviteten i 2005 Realkreditinstitutterne har igen i 2005 ydet

Læs mere

realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Finansiel lovgivning Kapitaldækning og regnskab Forbrugerforhold Værdipapirmarkedet

realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Finansiel lovgivning Kapitaldækning og regnskab Forbrugerforhold Værdipapirmarkedet realkreditten 05 realkreditten 05 Formandens udtalelse Markedsudvikling Ejerboligmarkedet 8 Realkreditinstitutternes udlån 12 Kundeundersøgelse 15 Obligationer 17 Regnskab og solvens 19 Finansiel lovgivning

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditudlånet 3. kvartal 2009 23. oktober 2009 Statistikken for realkreditudlånet udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Realkreditinstitutternes udlån steg igen i 3. kvartal

Læs mere

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling)

Bruttoudlån for ejerboliger og fritidshuse fordelt på lånetyper (procentvis fordeling) København, den 21. april 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån Realkreditrådets udlånsstatistik for 1. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere vælger rentetilpasningslån, fordi de

Læs mere

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft

Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft København, den 31. juli 2008 Pressemeddelelse Flere vælger rentetilpasningslån, mens færre vælger lån med renteloft Realkreditrådets udlånsstatistik for 2. kvartal 2008 viser, at stadig flere låntagere

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu mia.kr. Realkreditudlånet 1.. kvartal 2010 23. april 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 19,6 mia. kr. i 1. kvartal 2010 og udgør nu 2.312 mia.kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet tilbage på sporet

Realkreditudlånet tilbage på sporet P R E S S E M E D D E L E L S E Realkreditudlånet tilbage på sporet Markant fremgang for fastforrentede lån til boligejerne. Også pæne tal for konverteringsaktiviteten. Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012

Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 23. oktober 2012 Realkreditudlånet 3. kvartal 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9,3 mia. kr. i 3. kvartal 2012 og udgør nu 2.441 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr.

Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. P R E S S E M E D D E L E L S E Afdragsfrie lån falder med 16 mia. kr. Realkreditsektorens udlånsstatistik for 1. kvartal 215 viser et nettoudlån til boligejere på hele 7 mia. kr., der tyder på tillægslån

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditudlånet 4.. kvartal 2011 19. januar 2012 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 13 mia. kr. i 4. kvartal 2011 og udgør nu 2.405,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015

Realkreditudlånet 2. kvartal 2015 3. juli 215 [Revideret ift. første offentliggørelse] Realkreditudlånet 2. kvartal 215 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 22,1 mia. kr. i 2. kvartal 215 og udgør nu 2.53,8

Læs mere

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016

Realkreditudlånet 3. kvartal 2016 27. Oktober 216 Realkreditudlånet 3. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 11,6 mia. kr. i 3. kvartal 216 og udgør nu 2.593 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditudlånet 3. kvartal 2011 25. oktober 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 10,8 mia. kr. i 3. kvartal 2011 og udgør nu 2.392,5 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017

Realkreditudlånet 1. kvartal 2017 19. april 217 Realkreditudlånet 1. kvartal 217 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 15,8 mia. kr. i 1. kvartal 217 og udgør nu 2.617,8 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016

Realkreditudlånet 4. kvartal 2016 19. januar 217 Realkreditudlånet 4. kvartal 216 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 9 mia. kr. i 4. kvartal 216 og udgør nu 2.62 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde et

Læs mere

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014

Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 29. april 2014 Realkreditudlånet 1. kvartal 2014 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 4,9 mia. kr. i 1. kvartal 2014 og udgør nu 2484,0 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditudlånet 1. kvartal 2011 28. april 2011 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 5,6 mia. kr. i 1. kvartal 2011 og udgør nu 2.368,6 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån

Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Pressemeddelelse 18. oktober 2007 Låntagerne vælger fastforrentede realkreditlån Realkreditinstitutternes udlån var større i 3. kvartal 2007 end kvartalet før. Låntagere vælger fastforrentede lån og andelen

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet

Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet 21. januar 2008 Pressemeddelelse Kraftig vækst i realkreditlån til erhvervslivet Realkreditinstitutternes udlånsaktivitet i 2007 var på samme niveau som året før. Der har været et lavere udlån til private

Læs mere

Mia. kr. 2. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017

Mia. kr. 2. kvt kvt kvt kvt kvt. 2017 Tabel 1. Realkreditinstitutternes kvartalsvise udlån fordelt på ejendomskategorier Mia. kr. 2. kvt. 216 3. kvt. 216 4. kvt. 216 1. kvt. 217 2. kvt. 217 Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto- Netto- Brutto-

Læs mere

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2006 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Resultat før skat er steget i 2006. Større indtjeningsbidrag fra kursreguleringer. Nedskrivninger på udlån er fortsat historisk lave

Læs mere

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.

Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet. København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med

Læs mere

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån

Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flexlån vinder fortsat frem - trods attraktive 4 pct. lån Nettoudlånet til boligejere steg i 3. kvartal 2010 med 10,7 mia., hvilket dækker over et nettoudlån på 14 mia.

Læs mere

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet

Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet P R E S S E M E D D E L E L S E Udlån til ejerboliger i 2012: Stor aktivitet, lavt udlån og afdragsfrie lån har toppet I 2012 optog danske boligejere realkreditlån for i alt 321,5 mia. kr., men nettoudlånet

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

06 N I 20 TE IT D E R K L A E R

06 N I 20 TE IT D E R K L A E R REALKREDITTEN I 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE REALKREDITRÅDET... 03 BESTYRELSE OG SEKRETARIAT... 04 FORMANDENS UDTALELSE... 05 MARKEDSUDVIKLING... 07 EJERBOLIGMARKEDET... 08 REALKREDITINSTITUTTERNES UDLÅN...

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Realkreditten i tal 2002

Realkreditten i tal 2002 Realkreditten i tal 2002 ISSN 1396-111X Realkreditten i tal 2002 Realkreditten i tal 2002 ISSN 1396-111X Realkreditrådet Realkreditrådet blev oprettet den 3. marts 1972 og er brancheorganisation for realkreditinstitutter

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2016 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2016 1 Halvårsartikel 2016 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutternes samlede overskud før skat faldt

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000

TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 26. februar 2001 TOTALKREDIT A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2000 TOTALKREDIT A/S s bestyrelse har på et møde den 26. februar 2001 behandlet regnskabet for

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet

CASE BRFkredit og realkreditmarkedet BRFkredit og realkreditmarkedet 25 2 15 1 5 2 4.kvt. 21 4.kvt. 22 4.kvt. 23 4.kvt. 24 4.kvt. 25 4.kvt. 26 4.kvt. Private udlejningsejendomme Ejerboliger og fritidshuse Figur 1. Udviklingen i markedsandele

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer

Konverteringer af 30-årige realkreditobligationer 59 Konverteringer af 3-årige realkreditobligationer gennem de sidste 1 år Ulrik Knudsen, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det generelle rentefald siden begyndelsen af 199'erne har sammen med

Læs mere

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten

Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004)

Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar juni 2004) Til Københavns Fondsbørs og pressen 18. august 2004 Halvårsrapport 2004 Totalkredit A/S (1. januar - 30. juni 2004) Kontakt: Koncernchef Mogens Munk Rasmussen, tlf. 33 42 10 00 Koncerndirektør Niels Tørslev,

Læs mere

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE LR Realkredit A/S cvr.-nr

ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE LR Realkredit A/S cvr.-nr ÅRSREGNSKABSMEDDELELSE 2008 LR Realkredit A/S cvr.-nr. 26045304 Hovedtal Regnskabsoversigt for perioden 2004-2008 (mio. kr.) 2008 2007 2006 2005 2004 Nettorenteindtægter Udbytter Nettogebyrindtægter Driftsudgifter

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån

Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægslån - hovedresultater fra en repræsentativ undersøgelse i 00 foretaget af Synovate side 0 Realkreditrådet har hvert år siden 00 fået gennemført

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Februar 2009. dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens. Februar 2009 Boligudbuddet steg svagt i februar Efter 3 måneder med fald steg boligudbuddet svagt gennem februar. En stigning i udbuddet af parcel- og rækkehuse var årsag til dette, idet udbuddet af ejerlejligheder

Læs mere

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000

Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 P R E S S E M E D D E L E L S E Laveste nyudlån til boligejerne siden år 2000 I 2010 er nettoudlånet faldet til blot 38,2 mia. kr., som er det laveste siden år 2000. Det dækker over en stigning i variabelt

Læs mere

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august.

September Flere boliger på nettet I september var godt boliger til salg på internettet. Det er flere end i august. September 2007 Flere boliger på nettet I september var godt 55.000 boliger til salg på internettet. Det er 1.100 flere end i august. Antallet af udbudte parcel- og rækkehuse har ligget nogenlunde stabilt

Læs mere

Boliglån med variabel rente

Boliglån med variabel rente Boliglån med variabel rente BoligXlån fra Totalkredit BoligXlån er et lån med variabel rente. Renten tilpasses med kortere eller længere mellemrum, alt afhængig af hvilket BoligXlån du vælger. BoligXlån

Læs mere

Landbrugets realkreditgæld 2015

Landbrugets realkreditgæld 2015 Landbrugets realkreditgæld 215 Juli 216 Resume og indledende kommentarer Nærværende notat beskriver de seneste bevægelser indenfor landbrugets gælds- og renteforhold relateret til lån i realkreditinstitutterne.

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009.

August 2010. Få nedtagne boliger Der blev i august 2010 nedtaget 6.687 boliger fra internettet. Det er 2,1 pct. færre end i august 2009. August 2010 Boligudbuddet stadigt større end sidste år 61.767 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af august 2010. Udbuddet fordelte sig med 40.978 parcel- og rækkehuse, 10.061

Læs mere

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275

Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Halvårsrapport 2009 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab CVR-nr. 15134275 Nordea Kredit hovedtal 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 1.halvår 2009 2008 2007 2006 2005 Resultatopgørelse (mio. kr.) Netto

Læs mere

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede.

December 2009. I forhold til november 2009 er udbudspriserne for parcelog rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse stort set uændrede. December 2009 Boligudbuddet falder fortsat 54.371 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af 2009. Udbuddet fordelte sig med 36.982 parcel- og rækkehuse, 8.851 ejerlejligheder og

Læs mere

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015

Realkreditinstitutter. Halvårsartikel 2015 Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2015 1 Halvårsartikel 2015 for realkreditinstitutter Hovedtal for realkreditinstitutternes halvårsregnskaber Realkreditinstitutterne fik et samlet overskud før skat

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

2 realkr 0 editten 07

2 realkr 0 editten 07 realkreditten 20 07 Realkreditten 2007 side 02 INDHOLD REALKREDITRÅDET... 03 BESTYRELSE OG SEKRETARIAT... 05 FORMANDENS UDTALELSE... 06 REALKREDITRÅDETS FORRETNINGSGRUNDLAG OG STRATEGI... 07 SUBPRIME-KRISEN

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2007 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutternes resultat før skat er faldet i 2007. Mindre indtjeningsbidrag fra kursregulering af værdipapirbeholdninger. Nedskrivninger

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark

UDLÅNSREDEGØRELSE. Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark UDLÅNSREDEGØRELSE Overblik over udviklingen i kreditmulighederne i Danmark FEBRUAR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 2. Udvikling i samlede udlån... 5 3. Bidragssatser og renter på realkreditlån....

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006)

Til Københavns Fondsbørs og pressen. 9. november KVARTALSRAPPORT 2006 Totalkredit A/S (1. januar 30. september 2006) Til Københavns Fondsbørs og pressen 9. november KVARTALSRAPPORT Totalkredit A/S (1. januar 30. september ) PERIODEN KORT FORTALT Basisindtjening udgjorde 533 mio. kr. mod 527 mio. kr. i Beholdningsindtjening

Læs mere

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99

23. august 1999. Fondsbørsmeddelelse 16/99 Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i London Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Fondsbørsen i Zürich Pressen 23. august 1999 Fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år.

Marts Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 4 pct. lavere end i samme måned sidste år. Marts 2009 Boligudbuddet fortsætter svag stigning i marts Efter et fald i boligudbuddet igennem vintermånederne steg antallet af boliger til salg på internettet i marts for anden måned i træk. Det er fortsat

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. august 2002 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2002 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1. halvår

Læs mere

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr.

Januar 2010. Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var i januar 2010 ca. 2.130.000 kr. Januar 2010 Boligudbuddet falder fortsat 53.932 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af januar 2010. Udbuddet fordelte sig med 36.740 parcel- og rækkehuse, 8.703 ejerlejligheder

Læs mere

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån

udsteder særligt dækkede obligationer (SDO er) til finansiering af realkreditudlån Til OMX Den Nordiske Børs, København Luxembourg Stock Exchange og pressen 15. november 2007 Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede obligationer Nykredit og Totalkredit udsteder særligt dækkede

Læs mere

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.

August Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006. August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til

Læs mere

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år.

Januar Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå 3 pct. lavere end på samme tid sidste år. Januar 2009 Boligudbuddet faldt i januar Boligudbuddet faldt med 1.444 boliger hen over måneden. Faldet markerer den 3. måned i træk med lavere boligudbud. 61.177 boliger var til salg på internettet ved

Læs mere

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010.

Februar Udbudsprisen for et typisk parcel- og rækkehus på 140 kvadratmeter var ca kr. i februar 2010. Februar 2010 Lille stigning i boligudbuddet i februar 54.286 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af februar 2010. Udbuddet fordelte sig med 37.064 parcel- og rækkehuse, 8.747

Læs mere

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år.

August Fritidshuse blev udbudt til gennemsnitlige kvadratmeterpriser, som lå på samme niveau som på samme tid sidste. år. August 2008 Fortsat stigende boligudbud 64.697 boliger var til salg på internettet ved udgangen af august 2008, hvilket var ca. 20 procent flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder

December lavere end i august 2006, hvor udbudsprisen for ejerlejligheder December 2008 Fortsat stigende boligudbud 62.621 boliger var til salg på internettet ved udgangen af december 2008, hvilket var 15 pct. flere end på samme tidspunkt sidste år. Udbuddet fordelte sig med

Læs mere

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er:

Hovedkonklusionerne i vores analyse af danske virksomheders låneadfærd de seneste 3 år er: 25.aug 2015. Danske virksomheder har taget bestik af de lave renter og reduceret rentefølsomheden De seneste år har hovedanbefalingen fra realkreditinstitutterne været, at man skal overveje at binde sin

Læs mere

Maj for ejerlejligheder. Antallet af nedtagne ejerboliger er i øvrigt på det højeste niveau siden sommeren 2005.

Maj for ejerlejligheder. Antallet af nedtagne ejerboliger er i øvrigt på det højeste niveau siden sommeren 2005. Maj 2007 Stort og voksende udbud på ejerboligmarkedet Realkreditrådets boligudbudsstatistik er opgjort ved udgangen af maj 2007. Der er i hele landet 30.251 parcelog rækkehuse, 15.444 ejerlejligheder og

Læs mere

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009

Realkreditinstitutter. Markedsudvikling 2009 Realkreditinstitutter Markedsudvikling 2009 1. Konklusioner... 3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber... 4 Tabel 1: Realkreditinstitutternes årsregnskaber, 2005-2009... 5 Boks 1.

Læs mere

Tre pile i den rigtige retning

Tre pile i den rigtige retning P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har

Læs mere

Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012

Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012 Investorrapport BRFkredit 4. kvartal 2012 Side 1 af 19 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten

Læs mere

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001

Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2001 Realkredit Danmark A/S Jarmers Plads 2 1590 København V Tlf. 70 12 53 00 Fax 33 39 31 71 www.rd.dk CVR-nr. 13399174 Fondsbørsmeddelelse nr. 13 i 2001 Realkredit Danmark

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning

Konverteringsgevinster og tillægsbelåning Konverteringsgevinster og tillægsbelåning 2006 Prepared for Prepared by Job Number Date Realkreditrådet Christian Martorell & Bo Bilde 14427 April 2007 Indhold Metode Side 3 Konklusion Side 6 Hovedresultater

Læs mere

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt.

November Nedtagne boliger er boliger, der tages af internettet, enten fordi de bliver solgt, eller fordi sælger opgiver at få dem solgt. November 2014 Færre boliger til salg end sidste år Ved udgangen af november 2014 var der på landsplan 58.774 boliger til salg på internettet. Udbuddet er fordelt på 40.175 parcel- og rækkehuse, 7.017 ejerlejligheder

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010.

Juni Færre nedtagne boliger Der blev i juni 2011 nedtaget boliger fra internettet. Det er 11,3 pct. færre end juni 2010. Juni 2011 Større boligudbud 70.968 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af juni 2011. Udbuddet er fordelt på 47.183 parcel- og rækkehuse, 11.295 ejerlejligheder og 12.490 fritidshuse.

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse.

Marts Fordelt på boligtyper blev der i marts 2011 nedtaget parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og 713 fritidshuse. Marts 2011 Stadig større boligudbud end sidste år 61.946 boliger var på landsplan til salg på internettet ved udgangen af marts 2011. Udbuddet er fordelt på 41.666 parcel- og rækkehuse, 9.783 ejerlejligheder

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 2010 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditudlånet 3.. kvartal 21 28. oktober 21 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,6 mia. kr. i 3. kvartal 21 og udgør nu 2.348,9 mia. kr. Realkreditinstitutterne havde

Læs mere