Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand"

Transkript

1 Screeningsprincip for jordforureninger, der kan true overfladevand

2 Indhold INDLEDNING... 4 Hvad er screening?... 5 Generelt om hvordan en jordforurening kan skade et vandområde... 6 Modelopfattelsen, der ligger til grund for screeningsprincippet... 6 Gennemgang af screeningsprincippet trin for trin FORURENINGSKILDE Forureningsstof... 8 Vidensniveau Vidensniveau Specifikt om lossepladser... 9 Modelstoffer Modelstoffer for lossepladser Forureningskoncentration Worst case koncentrationer Worst case koncentrationer for lossepladsparametre Kildeareal Vidensniveau Vidensniveau Specifikt for lossepladser Nettonedbør Beregning af forureningsflux Fluxberegningerne er konservative Fluxberegningen er forskellige for V1 og V2 kortlagte arealer og for lossepladser KRITISK AFSTAND Hvad forstås ved en kritisk afstand Risiko for frasortering af lokaliteter med forureningsfaner over 250 m OPBLANDING OG FORTYNDING Blandingszone Fortynding i vandløb Medianminimumværdier for vandføring i vandløb Fortynding i søer Fortynding i fjorde

3 3.5 Fortynding langs kyster Fortynding i havne Fortyndinger i GIS tema RISIKO Overskridelsesfaktor Miljøkvalitetskriterier Generelt om valg af kvalitetskriterier Specifikt for klorerede opløsningsmidler LITTERATURHENVISNINGER

4 INDLEDNING Forureningsstoffer fra for eksempel benzinstationer, renserier og gamle lossepladser kan forurene jorden. Regnvand og grundvand kan tage forureningen med sig og føre den ud i nærliggende vandløb, søer, fjorde eller kystvand. Her kan de udgøre en trussel for det plante- og dyreliv, der lever i vandet. For at forhindre det, skal regionerne i perioden skabe sig et overblik over de jordforureninger, der potentielt truer vandmiljøet. Det betyder, at der skal screenes mellem og kortlagte jordforureninger. Antallet af jordforureninger, der kan true vandområder er resultatet af screeningen, hvilket vil danne grundlag for regionernes videre indsats, hvor jordforureninger undersøges - og ryddes op, hvis de truer dyre- og plantelivet i vandet. For at sikre sammenhæng og ensartethed i arbejdet, har Miljøstyrelsen sammen med regionerne, konsulenter og DTU Miljø opstillet et screeningsprincip for udpegning af jordforureninger, der kan true overfladevand. Screeningsprincippet er en simpel modelopfattelse om spredning af jordforurening til overfladevand. Det er grundlaget for det IT system, som regionerne ifølge Bekendtgørelse nr skal anvende til at foretage screeningen af jordforureninger. Vi kalder IT-systemet for et screeningsværktøj. Screeningsværktøjet fastlægger de arealer med jordforureninger for den offentlige indsats, der kan udgøre en risiko for overfladevand. Næste skridt vil være at udbygge screeningen med konkrete risikovurderinger på baggrund af enten indledende forureningsundersøgelser eller målrettede undersøgelser i forhold til de vandområder, som jordforureningerne kan true. Denne rapport beskriver screeningsprincippet, som screeningsværktøjet er bygget op omkring. Den henvender sig til regionerne, som har opgaven med at screene de mange kortlagte jordforureninger. Hvilke jordforureninger dækker screeningsværktøjet? Screeningen er rettet mod de overfladevandsområder, der er defineret som målsat overfladevand. Det vil sige vandløb, søer, fjorde, kyster og havne. Screeningen omfatter også våde naturbeskyttelsesområder, der er geografisk sammenfaldende med målsat overfladevand. For de våde naturbeskyttelsesområder, som behøver indsats for at sikre naturens tilstand i områderne, vil denne indsats (jf. vandplanerne) i mange tilfælde have samme karakter, som den indsats, der er nødvendig for at opnå den målsatte tilstand i vandområderne. Såfremt denne indsats omhandler jordforureninger, vil de arealer blive udpeget med anvendelse af screeningsværktøjet. De tørre områder er naturbeskyttelsesområder, der ikke er geografisk sammenfaldende med målsat overfladevand. Screeningsprincippet omfatter ikke en metode til udpegning af de jordforureninger, der kan have skadelig virkning på tørre naturbeskyttelsesområder. 4

5 Hvad er screening? Screening betyder at sigte eller sortere. Screeningen kan ikke i sig selv bruges til at fastslå, om en jordforurening konkret udgør et problem for et vandområde. Men de jordforureninger, der udpeges i screeningsundersøgelsen, vil ud fra videre undersøgelser og vurderinger fastslå om jordforureningerne udgør et problem. De jordforureninger, der frasorteres i screeningsundersøgelsen, har været igennem et screeningsforløb, der er baseret på yderst konservative betragtninger. Det betyder, at risikoen for at frasortere jordforureninger, som senere kan vise sig at være en trussel for et vandområde, er minimal. Forskel på automatisk screening og bearbejdet screening Screeningsværktøjet bygger på screeningsprincipper, der er gjort operationelle igennem en række af Miljøstyrelsens Miljøprojekter. Screeningsværktøjet består af henholdsvis en automatisk og bearbejdet screening. Den automatiske screening følger de screeningsprincipper, som præsenteres her. I den bearbejdede screening kan regionerne justere på de parametre, der indgår i screeningen på baggrund af lokalkendskab til forureningskilden, overfladevand eller andre forhold af betydning for screeningsresultatet. Arbejdsprocessen i regionen er, at de kortlagte arealer, der efter den automatisk screening vurderes at kunne udgøre en risiko for overfladevand, skal underkastes en bearbejdet screening. Forskel på screening af jordforureninger på vidensniveau 1 og 2 samt på lossepladser De jordforureninger, der screenes, er kortlagt på vidensniveau 1 (V1) eller vidensniveau 2 (V2). Et areal er kortlagt på V1, hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og på V2, hvis der er dokumentation for jordforurening på arealet. Forskellen i vidensniveau medfører, at V1 og V2 kortlagte arealer håndteres forskelligt i screeningsprincippet. Hertil kommer gruppen af kortlagte lossepladser, der på flere områder afviger fra de øvrige brancher, samtidig med, at kortlagte lossepladser udgør en væsentlig andel af de lokaliteter, der kan true overfladevand. Gruppen af kortlagte lossepladser håndteres derfor på anden vis i screeningsprincippet i forhold til anvendte parametre. 5

6 Generelt om hvordan en jordforurening kan skade et vandområde Når regnvand falder på jord, der er forurenet (forureningskilden), vil de forureningsstoffer, som forureningen består af, kunne vaskes ud og dermed sive med regnvandet ned til grundvandet. Grundvandet vil herefter kunne transportere forureningen videre til et nærtliggende vandområde, hvor der vil ske en opblanding. Undervejs i transportsystemet vil forskellige processer føre til dæmpning af forureningen. Opblandingen i vandområdet betyder, at koncentrationen af de specifikke forurenende stoffer fortyndes. Som udgangspunkt kan de opblandede stofkoncentrationer i vandområdet tillades overskredet ift. gældende miljøkvalitetskrav (EU og nationale krav), såfremt opblandingen sker inden for et umiddelbart nærområde (blandingszonen), hvorfra indsivning til vandområdet foregår. Men uden for dette nærområde skal de fastsatte miljøkvalitetskrav for forureningsstofferne overholdes. Det vil sige, at jordforureninger, der overskrider miljøkvalitetskravene uden for nærområdet, skal opfattes som en potentiel trussel for overfladevandet (jf. bekendtgørelse nr er målet om god tilstand ikke opfyldt). Dette kan i sidste ende betyde, at forureninger skal renses op, så vandområder igen kan opnå en god tilstand for flora og fauna. Modelopfattelsen, der ligger til grund for screeningsprincippet Den modelopfattelse, der ligger til grund for screeningsprincippet, er en forenkling af vores forståelse af og erfaring med forureningsspredning fra en kildegrund til grundvand og overfladevand. Med screeningsprincippet ses der således bort fra de almindelig forekommende processer som fordampning, nedbrydning og sorption i jord, grundvand og overfladevand (herunder overgangszonen mellem grundvand og overfladevand). Det vil sige, at screeningsprincippet er baseret på den situation, hvor forureningsfluxen (masse pr. tidsenhed) fra kildeområdet transporteres gennem såvel umættet som mættet zone ud til et vandområde, uden at der sker nogen form for dæmpning. Forureningsfluxen ud af kildeområdet bevarer dermed sin styrke helt frem til vandområdet, og det antages, at hele forureningsfluxen rammer vandområdet. Der er blandt de folk, der beskæftiger sig med jordforurening, enighed om, at ikke alle jordforureninger vil påvirke et vandområde. Det gælder for eksempel de jordforureninger, der ligger i stor afstand fra vandområderne. Derfor er der i screeningsprincippet defineret nogle stofspecifikke kritiske afstande. Kritisk afstand har til formål at frasortere de kortlagte arealer, der på grund af stor afstand til overfladevand, vurderes ikke at kunne have skadelig virkning på overfladevand. Gennemgang af screeningsprincippet trin for trin Beskrivelsen af princippet er opbygget med kapitler, der følger forureningens vej fra forureningskilde via grundvand til opblanding i overfladevand, hvor det kan vurderes, om forureningen eller forureningskilden udgør en risiko. 6

7 Der er fire hovedelementer i screeningsprincippet: 1. Forureningskilde: Først beregnes koncentrationen af den forurening, der siver ud fra det kortlagte område (kapitel 1). 2. Kritisk afstand: Derefter bestemmes, om den afstand, der er mellem forureningskilden og det nærliggende vandområde, er kritisk (kapitel 2). 3. Opblanding og fortynding: Så bestemmes graden af forureningskoncentration, når den opblandes og fortyndes med vandet i det nærliggende vandområde (kapitel 3). 4. Risiko: Til sidst sammenlignes forureningskoncentrationen (kapitel 3) med miljøkvalitetskravet for vandområdet, og der bestemmes en overskridelsesfaktor (kapitel 4). De fire hovedelementer, der indgår i screeningsprincippet, er illustreret i figuren. 7

8 1. FORURENINGSKILDE Første skridt i screeningen af, om et område forurener jorden, så det skader vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, handler om at beregne den forureningsmængde, der potentielt kan udvaskes fra området. Denne beregning kaldes forureningsfluxen. I beregningen af forureningsfluxen (A) indgår følgende tre ting: 1. Forureningskoncentration (C stof) Forureningskoncentrationen bestemmes ved at identificere de forureningsstoffer de såkaldte modelstoffer der typisk optræder i forbindelse med det undersøgte område. 2. Kildeareal (A) Størrelsen af det undersøgte område bestemmes ved at identificere det såkaldte kildeareal. 3. Nettonedbør (N) Den mængde regnvand, som forureningsstofferne fra området kan udvaskes med bestemmes. Det kaldes nettonedbør. Dette kapitel forklarer, hvordan forureningskoncentration, kildeareal og nettonedbør bestemmes for, at forureningsfluxen kan beregnes. Dog beskrives først, hvordan brancher/aktiviteter er koblet til kritiske stoffer, der optræder i forbindelse med forurenede grunde, da kendskab til et områdes modelstoffer er en forudsætning for at beregne forureningsfluxen. 1.1 Forureningsstof Et areal kan være forurenet med et eller flere forureningsstoffer afhængig af, hvilke brancher eller aktiviteter, der har været på kildegrunden, eller hvad der er vist ved en forureningsundersøgelse. Med screeningsværktøjet etableres en kobling af forureningsstoffer til et kortlagt areal. Da der kan være mange stoffer tilknyttet en bestemt branche/aktivitet eller en påvist forurening, har det været nødvendigt at gruppere de mange stoffer og lade dem repræsentere af udvalgte modelstoffer (Miljøprojekt nr. 1564). Koblingen af stoffer afhænger af, om arealet er kortlagt på V1, V2, eller om der er tale om en losseplads. Vidensniveau 1 Koblingen af stoffer til et areal kortlagt på V1 sker i screeningsprincippet på baggrund af viden om branche og/eller aktivitet. Derfor er alle brancher/aktiviteter, der er registreret i databasen DKjord i forbindelse med kortlagte arealer, blevet tildelt et eller flere forureningsstoffer. Allokeringen af forureningsstoffer er sket ud fra en faglig vurdering baseret på erfaring fra forureningsundersøgelser, regionernes prioriteringsværktøj GISP database, Miljøstyrelsens branchevejledninger og miljøprojekter, branchebeskrivelser fra Videncenter 8

9 for jordforurening m.m. Resultatet er kodelister, hvor forureningsstoffer er allokeret til henholdsvis brancher og aktiviteter. Kortlægningsgrundlaget for V1 lokaliteter er oplysninger om brancher og/eller aktiviteter, der er indberettet til DKjord. Med kodelisterne bliver et eller flere forureningsstoffer tilknyttet et V1 kortlagt areal. Kodelisterne kan ses i Screeningsværktøjet og kan revideres i takt med, at der opnås ny erfaring på området. Eksempelvis er stoffer som PCB, antibiotika og kaliumpermanganat ikke på stoflisten på tidspunktet for screeningsværktøjets offentliggørelse, fordi stofferne ikke er indberettet som kortlægningsårsag eller sjældent analyseres. Vidensniveau 2 Ved indberetning af en lokalitet til DKjord på V2 angives de forureningsstoffer, der er grundlag for kortlægningen, og som er påvist i en forureningsundersøgelse. Screeningsprincippet tager derfor udgangspunkt i de indberettede stofoplysninger, men for at undgå at frasortere lokaliteter, der kan udgøre en risiko, medtages også brancher og aktiviteter som udgangspunkt for screeningen på V2. Sager, hvor det kan være kritisk at screene alene på stoffer (V2), er f.eks. dem, hvor forureningsundersøgelsen sker i forbindelse med et byggeprojekt og derfor ikke dækker alle potentielle forureningskilder på lokaliteten. Specifikt om lossepladser Ligesom for andre brancher og aktiviteter i screeningen, skal også kortlagte lossepladser tilkobles forureningsstoffer. Lossepladser adskiller sig fra de fleste andre brancher og er derfor håndteret specifikt for, at de kan indgå i screeningsværktøjet. I boksen ses tre eksempler på dette. De uddybes nedenfor. Specifik håndtering af lossepladser 1. Lossepladser kan kortlægges direkte på V2 uden forudgående undersøgelse. 2. Betegnelse lossepladser dækker over en række forskellige fyldområder og er derfor ikke entydigt registreret i DKjord. 3. Lossepladser kan være forurenet med mange forskellige stoffer. Ad 1. I henhold til Miljøstyrelsens kortlægningsvejledning kan lossepladser kortlægges direkte på V2, uden at der er gennemført en forureningsundersøgelse. En losseplads, der er kortlagt på V2 uden forudgående undersøgelser, vil blive screenet på samme måde som en almindelig V1 lokalitet, hvor der tages udgangspunkt i de stoffer, der er allokeret til den pågældende branche. 9

10 Screening af en losseplads, kortlagt på V2 på baggrund af en forureningsundersøgelse, foregår på samme måde som for almindelige V2 lokaliteter. Det vil sige med udgangspunkt i de forureningsstoffer, der er indberettet til DKjord, samt med udgangspunkt i de stoffer, der er allokeret til brancher/aktiviteter på V1 niveau. Ad 2. Der er ikke én men mange muligheder for at angive en forureningsårsag i forbindelse med kortlægning af fyld- og lossepladser. Det er derfor ikke enkelt at identificere de arealer i DKjord, der er kortlagte som fyld- og lossepladser, hvilket i screeningsværktøjet er en forudsætning for, at der kan tildeles forureningsstoffer. Der er derfor defineret en metode til at identificere de lokaliteter i DKjord, der er kortlagt på baggrund af fyld- og lossepladsaktivitet. Metoden er udviklet af regionerne og beskrevet i Miljøprojekt om lossepladser (ikke udgivet endnu). Resultatet er, at lossepladser kortlagt før 2014 nu er markeret i DKjord med lossepladsaktivitet, således at de indgår korrekt i screeningsværktøjet. Har der på lokaliteten været andre brancher eller aktiviteter end lossepladsaktiviteter, vil de også danne grundlag for screening. Ad 3. Lossepladser varierer såvel indretningsmæssigt (med eller uden perkolat opsamling) som i forhold til, hvilke affaldstyper der er deponeret på pladsen. Affaldstyperne har betydning for, hvilke forureningsstoffer der kan udvaskes fra lossepladsen. Husholdningsaffald og kemisk affald genererer ofte forurening med perkolatparametre (organisk stof og uorganiske salte) og miljøfremmede stoffer. I Miljøprojekt om lossepladser (ikke udgivet endnu) er det vurderet, at lossepladsaktiviteter skal tilknyttes stoffer, der falder indenfor tre stofgrupper, henholdsvis perkolatparametre, miljøfremmede organiske stoffer og tungmetaller. De modelstoffer, der repræsenterer de tre stofgrupper, fremgår af afsnittet om modelstoffer. Modelstoffer Det har været nødvendigt at reducere de mere end 200 forureningsstoffer, der er allokeret til brancher/aktiviteter, til et færre antal forud for den videre screening. Hvert forureningsstof er derfor koblet til ét af i alt ca. 20 udvalgte modelstoffer. Modelstofferne spiller en central rolle på følgende to områder i screeningsprincippet: 1. Fluxberegningen for et givet stof baseres på den koncentration, der er tildelt det tilknyttede modelstof. 2. Der er knyttet en kritisk afstand til hvert af modelstofferne, der afgør, om det kortlagte areal går videre i screeningen (Kapitel 2). Modelstofferne er kendetegnet ved at være hyppigt forekommende i grundvandsforureninger og/eller at repræsentere en række stoffer, som forventes at udgøre en trussel for overfladevand. Med til udpegning af modelstoffet hører, at en eventuel fanelængde skal være repræsentativ for de stoffer, der er tilknyttet modelstoffet. 10

11 I tabel 1 er givet eksempler på nogle af de mest anvendte modelstoffer samt de stofgrupper, de repræsenterer (Miljøprojekt 1564). I screeningsværktøjet ses den fuldstændige liste med forureningsstofferne og deres tilhørende modelstof. Udvalgte modelstoffer Arsen Benzen Diesel MTBE Fluoranthen Trichlorethylen, TCE Trichlorethan Atrazin Repræsentant for bl.a. Forskellige metaller og tungmetaller, f.eks. bly Lettere kulbrinter som forsk. BTEX er, C 9 og C 10 aromater, styren og benzin* Kulbrinter i intervallet C 10-C 25 og en række olieprodukter* Forskellige vandopløselige opløsningsmidler med noget forskellige egenskaber Vandopløselige PAH er men gruppen omfatter også stoffer, der er mindre opløselige, f.eks. tungere kulbrinter og tributyltinforbindelse m.v. Umættede klorerede kulbrinter, f.eks. PCE, DCE og vinylklorid Mættede klorerede kulbrinter, f.eks. dichlorethan Forskellige pesticider med forskellige egenskaber, som typisk optræder i forbindende med tidligere vaskepladser Tabel 1. Eksempler på anvendte modelstoffer og de stofgrupper, de repræsenterer. *: Nogle produktnavne er anvendt som kortlægningsgrundlag ved indberetning til DKjord. Modelstoffer for lossepladser Lossepladsaktiviteter repræsenteres af tre stofgrupper, hvortil der er knyttet en række modelstoffer, se tabel 2. Stofgrupper, der repræsenterer lossepladsaktiviteter Perkolatparametre Miljøfremmede organiske stoffer Tungmetaller Modelstoffer NVOC (organisk stof), Ammonium-N, opløst jern Benzen, TCE, phenol, chlorbenzen, MCPP og atrazin Arsen Tabel 2. Modelstoffer, der er tilknyttet lossepladsaktiviteter. 1.2 Forureningskoncentration Forureningskoncentrationen er med til at definere den forureningsmængde, der kan udvaskes fra et kildeområde og er derfor et nødvendigt parameter i screeningsprincippet. Forureningskoncentrationen skal tilvejebringes, da den ikke kendes for V1 kortlagte arealer (mistanke kortlægning). På V2 kortlagte arealer kendes nogle forureningskoncentrationer fra forureningsundersøgelsen, men da koncentrationer ikke indberettes til DKjord, er de ikke tilgængelige for screeningsværktøjet. Screeningsprincippet omfatter estimering af en koncentration af hver af de ca. 20 udpegede modelstoffer. Hvert modelstof repræsenterer en række forureningsstoffer, der alle er allokeret til nogle brancher og aktiviteter. Derved er tilvejebragt en kobling mellem en branche, et modelstof og en koncentration. 11

12 Forureningskoncentrationerne er estimeret ud fra et stort antal forureningsundersøgelser (Miljøprojekt 1574). Oplysningerne stammer fra international og national litteratur samt ekspertvurderinger i Danmark. Det har resulteret i estimering af en worst case koncentration for hvert af de udvalgte modelstoffer uafhængigt af, hvilken branche eller aktivitet, der er årsag til forureningen. For nogle af modelstofferne har datagrundlaget været tilstrækkelig robust til, at der også er fastlagt branchespecifikke forureningskoncentrationer. Det er f.eks. tilfældet for modelstoffet benzen, der udover en generel koncentration også er tildelt en specifik koncentration for servicestationer og andre specifikke brancher. Der er også fastsat specifikke koncentrationer for de modelstoffer, der repræsenterer lossepladser (Miljøprojekt om lossepladser - ikke udgivet endnu). Worst case koncentrationer Alle værdier for forureningskoncentrationer, der anvendes i screeningsprincippet, er såkaldte worst case koncentrationer. Hermed menes, at de valgte koncentrationsniveauer er på størrelse med eller større end koncentrationsniveauet i langt størsteparten (90 %) af de forureninger, der indgår i datamaterialet. De høje forureningskoncentrationer er med til at øge forureningsfluxen og dermed øge antallet af lokaliteter, der ender med at udgøre en teoretisk risiko for overfladevand i henhold til screeningsværktøjet. Formålet er at minimere risikoen for frasortering af lokaliteter på et for spinkelt grundlag. Worst case koncentrationer for lossepladsparametre Som beskrevet i afsnittet ovenfor anvendes en 90 % fraktil ved fastsættelse af worst case koncentrationerne for lossepladsparametre. Datagrundlaget for fastsættelse af koncentrationsniveauerne for lossepladsparametrene er af ældre dato (1995). Nuværende erfaring med monitering af forureningsfaner fra lossepladser viser, at forureningsniveauet aftager markant over tid. Da datagrundlaget for fastsættelse af koncentrationsniveauerne er ca. 20 år gammelt, er de koncentrationer, der er fundet som 90 % fraktiler, halveret for nogle af lossepladsparametrene. Det vurderes dog stadig, at alle lossepladsparametre er tildelt høje forureningsniveauer, der kan betragtes som worst case. 1.3 Kildeareal Størrelsen af det forurenede areal - kildearealet - indgår i beregning af den forureningsmængde, der kan udvaskes fra en kildegrund, og er dermed et parameter i screeningsprincippet. Størrelsen er imidlertid oftest ukendt. Kildearealet skal derfor tilvejebringes og metoden hertil afhænger af, om lokaliteten er kortlagt på V1, V2, eller er en kortlagt losseplads. Vidensniveau 1 Størrelsen af kildearealet på en lokalitet, der er kortlagt på V1, er ukendt. I screeningsprincippet løses dette ved at allokere et kildeareal til hver eneste branche og aktivitet i DKjord, der er relevant i forbindelse med forurenede grunde. 12

13 I Miljøprojekt nr er defineret fire størrelser af kildearealer, der skal repræsentere henholdsvis en lille, en mellem, en stor og en meget stor forurening. Hypotesen er, at kildearealet fra f.eks. en utæt villaolietank er mindre end kildearealet på en forurenet servicestation, som sandsynligvis er mindre end kildearealet på en forurenet gasværksgrund. Alle brancher/aktiviteter, hvor det er vurderet, at de kan påvirke overfladevand, har på baggrund af en faglig vurdering fået tildelt et af de fire størrelser af kildearealer. Figur 1. Principskitse af kildearealer, der kan tilknyttes en V1 lokalitet. Nogle indberettede brancher/aktiviteter er vurderet til sjældent eller aldrig at give anledning til en forureningsfane og dermed til forurening af grundvand og overfladevand. Derfor er disse brancher/aktiviteter tildelt et kildeareal på 0 m 2. Såfremt en branche i screeningsværktøjet tildeles et kildeareal på 0, udgår lokaliteten af den videre screening med mindre, der er andre brancher/aktiviteter på lokaliteten, der kan udgøre en risiko for overfladevand. 13

14 Vidensniveau 2 I screeningsprincippet er kildearealet på en V2 lokalitet defineret ved størrelsen af det kortlagte areal. Dette er illustreret i figur 2. Figur 2. Principskitse af kildeareal, der tilknyttes en V2 lokalitet. Selvom der er dokumentation for forurening på en V2 lokalitet, er kildearealets størrelse ofte ukendt. Det skyldes, at ikke alle forureningsundersøgelser har til formål at afgrænse forureningen. Kortlægningsmyndigheden har alligevel skulle vurdere og fastlægge det areal, hvor jordforurening med en høj grad af sikkerhed kan udgøre en risiko. Denne lokalitetsspecifikke vurdering af jordforureningens udbredelse tillægges dog større vægt end de standard kildearealer, der er skønnet i forbindelse med V1-lokaliteter. Derfor anvendes det kortlagte areal på V2 som kildeareal i screeningsprincippet. Specifikt for lossepladser På lokaliteter med lossepladsaktiviteter tager størrelsen af kildearealet udgangspunkt i størrelsen af det kortlagte areal og proceduren er den samme for V1 kortlagte som V2 kortlagte lokaliteter. Til gengæld er størrelsen af kildearealet gjort afhængig af stofgruppen. 14

15 Lossepladsaktiviteter repræsenteres i screeningsprincippet af stoffer, der kan inddeles i tre stofgrupper, henholdsvis perkolatparametre, miljøfremmede organiske stoffer og tungmetaller. I afsnittet om modelstoffer for lossepladser ses, hvilke modelstoffer der er knyttet til de tre stofgrupper. I tabellen nedenfor ses tildelingen af kildeareal til stofgrupperne for lossepladser (Miljøprojekt om lossepladser- ikke udgivet endnu). Stofgruppe Perkolatparametre Miljøfremmede organiske stoffer Tungmetaller Kildeareal 0,2* det kortlagte areal 0,2* det kortlagte areal Hele det kortlagte areal. Tabel 3. Tildeling af kildeareal til lokaliteter med lossepladsaktiviteter (Miljøprojekt om lossepladser- ikke udgivet endnu). Især husholdningsaffald og kemisk affald er årsag til forurening, men det er vanskeligt at forudsige, i hvilket omfang affaldstyperne er modtaget på de respektive lossepladser. Det vurderes imidlertid at være en markant overestimering at anvende hele lossepladsens areal i beregning af forureningsfluxen. På baggrund af erfaringer fra undersøgelser af danske lossepladser skønnes, at perkolatdannelse generelt sker fra % af lossepladsarealet. Derfor anvendes som kildeareal for lossepladser et reduceret areal i forhold til det kortlagte. Reduktionen gælder i forhold til perkolatparametre og miljøfremmede organiske stoffer, men ikke i forhold til tungmetaller. 1.4 Nettonedbør Screeningsprincippet er baseret på en antagelse om, at jordforureningen udvaskes med regnvand til det underliggende grundvand. Som udtryk for infiltrationen anvendes de værdier for nettonedbøren, som også anvendes i risikovurderingsværktøjet i forhold til grundvand (JAGG 2.0). Værdien er kommuneafhængig. I screeningsprincippet ses bort fra, at infiltrationen og dermed forureningsfluxen i realiteten reduceres, hvis forureningen er beliggende under en bygning eller anden tæt belægning. 1.5 Beregning af forureningsflux Forureningsfluxen udtrykker den mængde forurening, der udvaskes fra forureningskilden per tidsenhed. I screeningsprincippet anvendes forureningsfluxen som udtryk for den forureningsmængde, der opblandes i overfladevand. I formlen for beregning af forureningsfluxen indgår følgende faktorer: C = Koncentrationen af modelstoffer A = Kildearealet N= Nettonedbøren 15

16 Formel for beregning af forureningsfluxen (Flux J) Flux J = C modelstof * A kildeareal * N Screeningsprincippet giver anledning til mange kombinationsmuligheder og dermed til mange fluxresultater og i sidste ende mere end 1 overskridelsesfaktor. Eksempelvis tildeles en lokalitet med en branche typisk 1-14 specifikke forureningsstoffer, der hver tilknyttes et modelstof med mindst en forureningskoncentration (det generelle samt eventuelt et branchespecifikt). Det giver op til 14 fluxresultater. Hertil kommer, at en lokalitet ofte er indberettet med mere end en branche og ofte også med aktiviteter. I screeningsværktøjet beregnes forureningsfluxen altså ud fra mange forskellige kombinationer af oplysninger, som resulterer i beregning af mange overskridelsesfaktorer i overfladevand. Fluxberegningerne er konservative Fremgangsmåden for at beregne forureningsfluxen er begrundet i ønsket om at undgå at frasortere de kombinationer af oplysninger om stofkoncentration, kildeareal og nettonedbør, som er den værste i forhold til risiko for forurening af overfladevand. Forureningsfluxen er derfor konservativ på følgende områder: Stofkoncentrationer (C) er worst case koncentrationsniveauer. Hele kildearealet (A) tildeles worst case koncentrationen, og der ses bort fra, at koncentrationerne i virkeligheden aftager med stigende afstand til hot spot. Forureningskilden antages at være konstant. Nettonedbør anvendes som tal for infiltrationen, også selvom forureningen ligger under en bygning eller anden tæt belægning, hvor infiltrationen kan være markant reduceret. Fluxberegningen er forskellige for V1 og V2 kortlagte arealer og for lossepladser Kildearealet indgår på følgende fem måder i fluxberegningen: 1) For en lokalitet, der er kortlagt på V1, anvendes standardarealer afhængig af branche eller aktivitet. 2) For en lokalitet, der er kortlagt på V2, anvendes det kortlagte areal. 16

17 3) For en lokalitet med to eller flere V2-kortlagte arealer, anvendes summen af de kortlagte arealer. 4) For en lokalitet, der er kortlagt på både V1 og V2, anvendes arealerne beskrevet under henholdsvis 1) og 2). Arealerne summeres ikke. 5) For en lokalitet, der defineres som losseplads, indgår hele det kortlagte areal, der for visse stoffer reduceres med en faktor, jf. tabel 3. Måden, hvorpå kildearealerne i situation 3) og 4) indgår, har betydning for det samlede fluxresultat. De to situationer er illustreret i figur 3a og 3b. Situation 3. To eller flere V2 kortlagte arealer. Forureningsfluxen beregnes ud fra summen af de kortlagte arealer. I det tilfælde, hvor et modelstof kun er tilknyttet det ene og ikke begge arealer, overestimeres den beregnede flux. 17

18 Situation 4. Både V1 og V2 kortlagt lokalitet. Forureningsfluxen udregnes fra det V1 kortlagte areal og fra det V2 kortlagte areal. Selv hvis de kortlagte arealer omfatter samme forureningsstoffer, så bliver fluxen ikke lagt sammen. 18

19 2. KRITISK AFSTAND For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal det vurderes, om den afstand, der er mellem forureningskilden og det nærliggende vandområde, er kritisk. Den kritiske afstand varierer fra område til område. Det gør den, fordi der er forskel på, hvor langt forskellige forureningsstoffer kan transportere sig med grundvandet fra et forurenet område til et vandområde i nærheden. I dette kapitel redegøres for, hvad der forstås ved en kritisk afstand, viser eksempler på kritiske afstande for forskellige forureningsstoffer og gør opmærksom på risikoen for at frasortere risikofyldte områder, der har eller kan få længere forureningsfaner end de valgte kritiske afstande i screeningsværktøjet. 2.1 Hvad forstås ved en kritisk afstand Afstanden mellem en forureningskilde og overfladevand har afgørende betydning for, om forureningen kan udgøre en risiko for overfladevand. Screeningsprincippet tager højde for dette ved at anvende en kritisk afstand. Ved kritisk afstand forstås en stofspecifik afstand, der styres af, at forureningsstoffer transporteres enten længere eller kortere i grundvandet afhængig af stoffernes fysiske, kemiske og nedbrydningsmæssige egenskaber. Eksempelvis er den kritiske afstand for TCE større end for tungmetaller, idet forureningsfaner med klorerede opløsningsmidler er markant længere end de længste forureningsfaner med tungmetaller. Formålet med kritisk afstand er at frasortere de lokaliteter, hvor forureningen - alene på grund af den fysiske afstand til overfladevand - vurderes ikke at kunne udgøre en risiko for overfladevand. I figur 4 er illustreret et kortlagt areal samt kritisk afstand for tre modelstoffer, henholdsvis TCE, benzen og arsen. Hvis den korteste afstand mellem kanten af det kortlagte areal og vandområdet er lig med eller mindre end det stofspecifikke kritiske afstand, så indgår lokaliteten i den videre screening. Af figuren ses, at afstanden fra det kortlagte areal til overfladevand er større end den kritiske afstand for både arsen og benzen. Det betyder, at alle kombinationsmuligheder i screeningsværktøjet, der er tilknyttet modelstofferne arsen og benzen, udgår og alene kombinationer, der er tilknyttet modelstoffet TCE, vil fortsætte i den videre screening. Er der flere kortlagte arealer per lokalitet, foretages udmålingen fra kanten af hvert eneste kortlagte areal til overfladevand, hvorefter der sker en sammenligning med de relevante kritiske afstande. De udpegede modelstoffer er blevet tildelt en stofspecifik kritisk afstand. Eneste undtagelse er TCE, der er tildelt to kritiske afstande. Modelstoffet TCE er således tildelt en generel kritisk afstand på 250 m samt en specifik kritisk afstand for TCE på 100 m for lossepladser. Baggrunden for den reducerede kritiske afstand er blandt andet, at nedbrydningsforholdene i lossepladsperkolat generelt er gode i forhold til klorerede opløsningsmidler. I Miljøprojekt 1565 er indsamlet oplysninger om stofspecifikke fanelængder i international og national litteratur suppleret med ekspertudtalelser om danske erfaringer. Datamaterialet har givet viden om specifikke stoffers fanelængder i grundvandet, hvilket har indgået i fastsættelse af stofspecifikke kritiske afstande. 19

20 Det skal bemærkes, at screeningsprincippet ikke tager hensyn til grundvandets strømningsretning. Det betyder, at lokaliteter, der fortsætter i screeningen, fordi de ligger inden for kritisk afstand, måske alligevel ikke udgør en risiko for overfladevand på grund af grundvandets strømningsretning. Figur 4. Illustration af kritisk afstand for 3 modelstoffer. 2.2 Risiko for frasortering af lokaliteter med forureningsfaner over 250 m De kritisk afstande er fastsat, så størstedelen af de stofspecifikke forureningsfaner, der vil forekomme fra et kortlagt areal, vil være kortere end afstandene. Det betyder, at det er forsvarligt, at screeningsværktøjet frasorterer alle de lokaliteter, der ligger så langt fra overfladevand, at en given forureningsfane med stor sandsynlighed aldrig vil nå frem til overfladevand. Men de relativ få forureningssager, der har eller kan få længere forureningsfaner end de valgte kritiske afstande, vil også blive frasorteret i screeningsværktøjet. Eksempelvis er største stofspecifikke kritiske afstande 250 m, men i Danmark findes forureningsfaner med klorerede opløsningsmidler, der er 1-1,5 km lange. Disse sager frasorteres i screeningsværktøjet. Da de er omfattet af jordforureningslovens 6, kan regionerne tilføje dem i screeningsværktøjet i en bearbejdet screening, hvis der er maksimalt 500 m til overfladevand, eller de kan gennemføre en manuel risikovurdering uden om screeningsværktøjet. 20

21 3. OPBLANDING OG FORTYNDING Screeningsprincippet forudsætter, at hele forureningsfluxen fra kildegrunden transporteres til og opblandes i overfladevand. For at vurdere, om de forureningsstoffer, der udvaskes fra et område udgør en risiko for skade vand- eller naturbeskyttelsesområder i nærheden, skal forureningens koncentration, når den opblandes og fortyndes med vandet i det nærliggende vandområde, bestemmes. Det sted, hvor forureningsstofferne siver ud og fortyndes med overfladevandet hedder blandingszonen. Der er forskel på, hvor meget forureningsstoffer fortyndes, hvis de siver ud i henholdsvis vandløb, søer, fjorde, langs kyster eller i havne. De forskellige vandområder er derfor tildelt forskellige forureningsfaktorer og værdier for medianminimumsvandføring i det GIS tema, der skal bruges til at beregne forureningskoncentrationen. Dette kapitel redegør for, hvordan forureningskoncentrationen i henholdsvis vandløb, søer, fjorde, langs kyster og i havne beregnes. Kapitlet beskriver også de miljøkvalitetskrav, der gælder for, om koncentrationen af forurening overholder eller overskrider de fastsatte miljøkvalitetskrav i en blandingszone. 3.1 Blandingszone En blandingszone er et område omkring et udledningspunkt, hvor koncentrationen af et eller flere forurenende stoffer må overskride de fastsatte miljøkvalitetskrav, jf. bekendtgørelse nr. 1022, 12. Miljøkvalitetskravene skal være opfyldt ved blandingszonens afgrænsning, og udledningen må ikke hindre, at kravene opfyldes i den del af vandområdet, som ligger uden for blandingszonen. En blandingszone kan udpeges omkring et udledningspunkt, når koncentrationen af et eller flere stoffer i udledningen er højere end de relevante miljøkvalitetskrav, således at disse krav ikke kan overholdes i umiddelbar nærhed af udledningspunktet. Det forudsættes, at udledningen af forurenende stoffer forinden er nedbragt mest muligt gennem anvendelse af bedste tilgængelige teknik, jf. bekendtgørelsen nr. 1022, 13. Fastlæggelse og afgrænsning af blandingszoner i screeningsværktøjet er først og fremmest at betragte som tekniske beregningsforudsætninger for at få værktøjet til at fungere, idet beregning af resulterende koncentrationer kræver et opblandingsvolumen. Det er i midlertidig oplagt, at blandingszonerne afgrænses på et realistisk og relevant niveau set i forhold til, hvordan de tænkes anvendt i vandplanerne. Screeningsprincippets blandingszoner er illustreret i figur 5. Blandingszonernes beregningsmæssige forudsætninger: Vandløb: Arealet af blandingszonen er vandløbets bredde (B) gange med en længde (10 gange vandløbets bredde; 10xB, dog maksimalt 100 m). Arealet A = 10 x B 2. Udsivningszonen skal være indeholdt i blandingszonen. Blandingszonens længde skal derfor principielt regnes fra opstrøms rand af en given udsivningszone. Søer, fjorde, kyster og havne: Blandingszonen strækker sig i en afstand af 50 m på begge sider af udsivningspunktet eller zonen og defineres som arealet af en halvcirkel med radius på 50 m. 21

22 Figur 5. Illustration af blandingszone til brug for vurdering af jordforureninger, der kan true overfladevand - afhængig af overfladevandstype. 22

23 3.2 Fortynding i vandløb I screeningsprincippet ses bort fra blandingszonen i vandløb. I stedet for at beregne den resulterende koncentration i kanten af blandingszonen, beregnes den maksimale koncentration. Hvis den maksimale forureningskoncentration i overfladevand overholder miljøkvalitetskriteriet, vil den resulterende forureningskoncentration også gøre det, uanset størrelsen af blandingszonen. Den resulterende forureningskoncentration beregnes ved at dividere forureningsfluxen (J) med vandføringen (Q). Denne simple beregning anvendes i screeningsværktøjet, uanset om vandløbet er lille, mellem eller stort. For store vandløb passer den simple formel dog mindre godt. Derfor er det muligt at anvende en avanceret formel for bedre estimering af den resulterende koncentration i forbindelse med en bearbejdet screening. Medianminimumværdier for vandføring i vandløb Ud fra et forsigtighedsprincip og ud fra tilgængeligheden af data anvendes medianminimumsværdier for vandføring i vandløbene. Medianminimum er defineret som den vandføring, der i gennemsnit går under en fastsat værdi én gang hver andet år. Værdien beregnes på baggrund af et stort datamateriale af synkronmålerunder i et opland og i tidsserier. Medianminimumsværdien er en konservativ størrelse. Den repræsenterer vandløbets minimale baseflow og er dermed et godt bud på worst case situationen, som typisk er den lille vandføring om sommeren. De vandløbsstrenge, der er omfattet af screening af overfladevandstruende jordforureninger, har i et GIS tema fået tilkoblet en medianmimimumsvandføring. For nogle vandløbsstrækninger, hvor medianminimum ikke er bestemt, er fastsat defaultværdier. De afhænger af vandløbstypologien. Danske vandløb er inddelt i tre typologier svarende til henholdsvis et lille, mellem og et stort vandløb. Samtidig er der generelle forskelle på vandløb i henholdsvis Vest- og Østdanmark (Jylland og Fyn/øer) som følge af blandt andet geologi og nedbør. Karakteristika for de tre vandløbstypologier fremgår af tabellen: Vandløbstypologi Vandløbs bredde B (m) Medianminimumsvandføring, l/s Default medianminimumsvandføring, l/s Jylland Fyn og øer 1 Lille < Mellem Stor > Tabel 2. Udvalgte karakteristika for vandløb samt defaultværdier, der anvendes i screeningsværktøjet. Af sidste kolonne fremgår defaultværdier for medianminimumsvandføringen, der anvendes i screeningsværktøjet (på tidspunktet for offentliggørelsen) for henholdsvis vest- og østdanske vandløb. Det ses, at der er markant forskel på vandføringen i vandløbstype 3 i forhold til vandløbstype 1. Det vil sige, at fortyndingen i store vandløb er markant større end i små vandløb. Langt størstedelen af de danske vandløb falder inden for kategorien af små og mellemstore vandløb. 23

24 3.3 Fortynding i søer Der er stor forskel på, hvilken fortynding en forureningsfane udsættes for ved udsivning til søer. Det afhænger af, hvor udsivningen til søen foregår samt af lokale forhold som gennemstrømmende vandløb, dybdeforhold, vindpåvirkning og beplantning i randzonen. Til brug for screeningen er der fastlagt fortyndinger for i alt 650 søer på tidspunktet for screeningsværktøjets offentliggørelse. For knap 80 % af de målsatte søer er fastsat en fortyndingsfaktor på 20 til brug for screeningsværktøjet. Denne størrelse vurderes at være et konservativt bud. De resterende godt 20 % af de målsatte søer er større end 1 ha og der har været tilstrækkelig teknisk baggrundsviden til at kunne opstille fortyndingsmodeller for søerne. For disse søer er beregnet en fortynding i en given afstand (50 m, jf. den beregningstekniske blandingszone) fra et udledningspunkt (Miljøprojekt om fortyndinger i fjorde og søer endnu ikke udgivet). I forbindelse med modelleringen er blandt andet truffet følgende valg: Søbredden er valgt som udledningspunkt, fordi det vurderes mere kritisk end hvis forureningen siver ind andre steder i søen f.eks. op gennem søbunden. Forureningen antages at blive fortyndet i en 2 m vandsøjle. Der ses bort fra, at tæt vegetation langs søbredden kan reducere fortyndingen lokalt. I søer med en stor opholdstid kan der ske en ophobning af forurening. I de tilfælde er risikoen for ophobning medtaget i modelopsætningen til beregning af fortyndingsfaktoren. Det er valgt, at screeningsværktøjet anvender en 5 % fraktil af de på årsbasis beregnede fortyndinger. Det er et konservativt valg, som betyder, at fortyndingen i 95 % af tiden vil være lig med eller større end den fortyndingsfaktor, der anvendes i screeningsværktøjet til beregning af den resulterede koncentration. Den gennemsnitlige fortyndingsfaktor i de godt 20 % søer, der er opstillet modeller for, er ca. 4500, og den maksimale fortyndingsfaktor er ca Fortynding i fjorde Fortynding af forurening, der siver ud til fjorde, er styret af strøm- og dybdeforhold, hvor strømforholdene igen er styret af f.eks. vindforhold og plantevækst. I Miljøprojekt om fortyndinger i fjorde og søer (ikke udgivet endnu) er der opstillet modeller til beregning af fortyndingsforhold langs fjorde. Fortyndingsmodellerne tager hensyn til, at strømforholdene varierer såvel rumligt, som tidsligt. Modellerne gør det muligt at beregne fortyndingsfaktoren i en afstand af 50 m fra udsivningspunktet, jf. størrelsen af den beregningstekniske blandingszone, hvor et miljøkvalitetskrav skal være overholdt. Til brug for screeningen er skabt et GIS tema med fortyndingsfaktorer langs de danske fjorde, der indgår i NOVANA overvågningsprogrammet (78 fjorde). 24

25 3.5 Fortynding langs kyster Fortyndingsfaktorer langs kysten stammer fra Miljøstyrelsens rapport Fortynding langs danske kyster, DHI juni Fortyndingsfaktorerne er beregnet for en blandingszone med en udbredelse på 50 m fra udsivningspunktet. 3.6 Fortynding i havne Havneområder kan adskille sig fra den åbne kyst, idet de kan være mere eller mindre lukkede. I lukkede havneområder vil fortyndingen være mindre end ved den åbne kyst. Det samme gælder for havne beliggende i fjorde. Erhvervs- og industrihavne rummer ofte mange potentielle forureningskilder og forureninger. Derfor er hvert havneområde gennemgået individuelt med henblik på at vurdere, om havneudformningen må forventes at reducere fortyndingen af en eventuel udsivende forurening. Som udgangspunkt er åbne havne blev tildelt samme fortyndingsfaktor som den nærliggende kyst- eller fjordstrækning. Lukkede havne eller lukkede delområder i havnene er tildelt en reduktionsfaktor, således at fortyndingen i de lukkede områder er 20 % af fortyndingen for de åbne kyst- og fjordstrækninger. 3.7 Fortyndinger i GIS tema De fortyndingsfaktorer, der i screeningsprincippet er tilvejebragt for kunne beregne de resulterende forureningskoncentrationer i de respektive overfladevandstyper, er gjort operationelle i et GIS tema. GIS temaet indgår derfor i screeningsværktøjet. Ved at anvende mouse over funktionen på kortet ses fortyndingsfaktorer for de respektive strækninger langs kanten af overfladevand/vandføring i vandløb. Den geografiske placering af overfladevand er i GIS temaet baseret på FOTkort10, der udgives af FOTdanmark. FOT-kortene vurderes at være geografisk mest præcise. Fortyndingsfaktorer og medianminimumsvandføringer er tilknyttet specifikke strækninger langs de forskellige overfladevandstyper. GIS temaerne er tilknyttet DAI og indgår i screeningsværktøjet. 25

26 4. RISIKO Til sidst i screeningen anvendes resultaterne fra beregning af et områdes forureningsflux, af afstanden til overfladevand og af forureningskoncentrationen efter opblanding i overfladevandet til at vurdere, om det kortlagte område udgør en risiko for at forurene nærliggende vandområder, eller om det er risikofrit. Det sker ved at beregne den såkaldte overskridelsesfaktor. Jo større overskridelsesfaktoren er, jo større en risiko udgør forureningskilden teoretisk for overfladevandet. I beregningen af overskridelsesfaktoren indgår det aktuelle stofs miljøkvalitetskrav. I dette kapitel uddybes overskridelsesfaktoren og de anvendte miljøkvalitetskrav. Til sidst præsenteres de specifikke miljøkvalitetskrav for klorerede opløsningsmidler som f.eks. TCE. 4.1 Overskridelsesfaktor Overskridelsesfaktoren er defineret som forholdet mellem den resulterende forureningskoncentration og et stofspecifikt miljøkvalitetskrav. Den resulterende forureningskoncentration stammer fra beregningen af forureningsfluxen (kapitel 1), der - afhængig af afstanden til overfladevand (kapitel 2) - blev opblandet i overfladevand (kapitel 3). Overskridelsesfaktoren fører til en af følgende konklusioner: Overskridelsesfaktor på 1 eller derover: Det kortlagte areal kan måske true overfladevand. Overskridelsesfaktor mindre end 1: Det kortlagte areal vurderes risikofri i forhold til overfladevand. Grundlaget for screeningsprincippet er konservative betragtninger om forureningens styrke, transport og opblanding i overfladevand. Dette er et bevidst valg for at undgå at frasortere lokaliteter, der måske kan udgøre en risiko. Derfor kan lokaliteter, der i den automatiske screening får en overskridelsesfaktor mindre end 1, med høj grad af sikkerhed vurderes risikofri i forhold til målsat overfladevand. Derfor skal disse lokaliteter ikke underkastes en bearbejdet screening i screeningsværktøjet, med mindre særlige forhold taler for, at der i den pågældende sag bør oprettes en bearbejdet screening. Lokaliteter, der i den automatiske screening får en overskridelsesfaktor på 1 eller derover, skal underkastes en bearbejdet screening, hvor regionerne skal forholde sig kritisk til, om der er nogenlunde overensstemmelse mellem den faktuelle viden om lokaliteten, nærliggende overfladevand mm. og de data, der er anvendt i den automatiske screening. Væsentlige forskelle bør føre til ændringer i den bearbejdede screening, så den beregnede risiko bliver så retvisende som mulig. Godkendelsesprocedure for en automatisk screening, samt anbefalinger til overvejelser ved udarbejdelse af en bearbejdet screening, er uddybet i Vejledning til screening for jordforureninger, der kan true overfladevand. 26

27 4.2 Miljøkvalitetskriterier Et forureningsstofs miljøkvalitetskrav i overfladevand indgår i vurderingen af, om forureningen udgør en risiko. Herunder redegøres for tilvejebringelse af kvalitetskriterier, der indgår i screeningsværktøjet. I screeningsværktøjet ses endvidere en liste med forureningsstoffer og tilknyttede kriterier, der anvendes i screeningen. Screeningsprincippet baseres på beregning af den resulterende forureningskoncentration af modelstoffet i overfladevand, men ved beregning af overskridelsesfaktoren indgår det oprindelige stofs specifikke kvalitetskrav og ikke modelstoffets kvalitetskrav. Der er dog en undtagelse i forbindelse med de klorerede opløsningsmidler, som er uddybet i afsnittet Specifikt for klorerede opløsningsmidler. Generelt om valg af kvalitetskriterier Som udgangspunkt anvendes miljøkvalitetskrav fra Bekendtgørelse nr om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenede stoffer til vandløb, søer eller havet. Nogle af de forureningsstoffer, der indgår i screeningsværktøjet har ikke et miljøkvalitetskrav i bekendtgørelse nr I stedet er i Miljøprojekt nr defineret et kriterie på baggrund af andre kilder, som f.eks. grundvandskvalitetskriterier, drikkevandsbekendtgørelsen eller en faglig vurdering. I denne bekendtgørelse afhænger kvalitetskravene af, om vandområdet er ferskt eller salt. Vandløb og søer er ferske, og derfor anvendes miljøkvalitetskrav for ferskvand. I Miljøstyrelsens vejledning fra 2004 om fastsættelse af vandkvalitetskriterier for stoffer i overfladevand, anses fjorde generelt for at være saltvandsområde. I screeningsværktøjet anvendes derfor de marine kvalitetskrav for såvel fjorde som kyster. I bekendtgørelsen nr er endvidere angivet forskellige typer af kvalitetskrav, herunder det generelle kvalitetskrav og et korttidskrav. Generelt er korttidskravet højere end det generelle kvalitetskrav, som indikerer, at de vandlevende organismer kan tåle højere eksponering ved en korttidspåvirkning. Som en konservativ betragtning er valgt at screene i forhold til det generelle miljøkvalitetskrav frem for korttidskvalitetskravet (Miljøprojekt nr. 1564). I tilfælde, hvor bekendtgørelse nr angiver et kvalitetskrav for summen af flere stoffer, anvendes i screeningen denne sum for hvert af enkeltstofferne. Specifikt for klorerede opløsningsmidler Alle klorerede opløsningsmidler sammenlignes med miljøkvalitetskravet for vinylklorid og ikke med deres respektive kvalitetskrav. Eksempelvis beregnes overskridelsesfaktoren for TCE som forholdet mellem den resulterende koncentration af TCE i overfladevand og miljøkvalitetskriteriet for vinylklorid. Vinylklorid er det stof i stofgruppen, der har det laveste miljøkvalitetskrav. Worst case situationen svarer derfor til, at der sker en fuldstændig nedbrydning til vinylklorid, der både er meget mobil og samtidig meget toksisk. Det er altså en konservativ betragtning, der ligger til grund for valget af miljøkvalitetskrav for vinylklorid, når der screenes for klorerede opløsningsmidler. 27

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen Disposition 1.Overfladevandsopgaven - ændring af lovgivning - MST s som drivkraft

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Jordforureningers påvirkning af overfladevand Analyse og vurdering af screeningsværktøjets parameterværdier til optimering af regionernes indsats Miljøprojekt nr. 1789, 2015 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6. Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 6 Systematisering af data og udvælgelse af overfladevandstruende jordforureninger Miljøprojekt nr. 1573, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning

Læs mere

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger Principper og resultater af screening Gitte Lemming Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Poul

Læs mere

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Poul L. Bjerg, Anne T. Sonne, DTU Miljø Trine Korsgaard,

Læs mere

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand

Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske

Læs mere

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon Screening af forureningsrisiko Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september John Pedersen / Orbicon Eksempler på geografisk placering 2 Ønsker til i forhold

Læs mere

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand ATV den 18. juni 2013- Risikovurdering Vi skal sikre det nødvendige miljøhensyn med love, bekendtgørelser og vejledninger ATV den

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet 2014-2018 Erfaringer fra regionernes screening af risiko for overfladevand Disposition Baggrund Screeningsprincip og anvendte data Omfanget

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til struende forureninger DEL 1: PRINCIPPER FOR SCREENING Poul L. Bjerg Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling ATV møde 29.

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1984 Februar 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Luca Locatelli, DTU Miljø Louise Rosenberg,

Læs mere

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S Overfladevand og risikovurdering EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S Disposition Screening af lokaliteter Kriterier og parametre i den automatiske

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1

Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1 Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 1 Relevante stoflister og relationer til brancher/aktiviteter Miljøprojekt nr. 1564, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning af overfladevand,

Læs mere

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt

Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Gro Lilbæk NIRAS Vandløb påvirket af jordforurening tidslig variation i opblandet koncentration og vandføringen, TUP-projekt Vintermøde 2018, 7. marts 2018, Sandra Roost, saro@orbicon.dk Sandra Roost Sanne

Læs mere

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013 Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og 3 27. november 2013 Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delprojekt 2: Afstandskriterier

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats ATV, Schæffergården, Gentofte 25. april 2017 Helle Okholm Hvorfor skal der forhandles? Hvad skal der forhandles om? Rammen for forhandlingerne?

Læs mere

Lossepladser og overfladevand

Lossepladser og overfladevand Lossepladser og overfladevand Nina Tuxen, Sanne Skov Nielsen, Sandra Roost, John Pedersen, Orbicon Trine Korsgaard, Jørn K. Pedersen, Helle Broch, Alice Ulstrup, Region Syddanmark Poul L. Bjerg, Anne T.

Læs mere

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S

Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Af Claus Larsen, Per Loll og Poul Larsen, Dansk Miljø-rådgivning A/S og Jesper Bruhn Nielsen og Anders G. Christensen, NIRAS A/S Miljøstyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en vejledning om undersøgelse

Læs mere

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

Jordforureningers påvirkning af overfladevand Jordforureningers påvirkning af overfladevand Parametervurdering i forbindelse med screening af overfladevandstruende forureninger Miljøprojekt nr. 1816, 2016 Titel: Parametervurdering i forbindelse med

Læs mere

Dansk Miljørådgivning A/S

Dansk Miljørådgivning A/S Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende

Læs mere

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen/Jakob Sønderskov Weber Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato:

Læs mere

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation Session C2 - Nyt weborienteret risikovurderingsværktøj og moderne metagenomanalyser. Den 8. juni 2016 Natur & Miljø 2016 DTU Miljø: Poul L. Bjerg,

Læs mere

Vejledning til. screening for jordforureninger, der kan true overfladevand

Vejledning til. screening for jordforureninger, der kan true overfladevand Vejledning til screening for jordforureninger, der kan true overfladevand Indhold 1. Indledning... 2 2. Screeningen... 2 3. Kort om screeningsværktøjet... 3 Data i screeningsværktøjet... 3 Arbejdsprocessen

Læs mere

Quick guide. Værktøj til screening af potentiel overfladevandstruende

Quick guide. Værktøj til screening af potentiel overfladevandstruende Quick guide Værktøj til screening af potentiel overfladevandstruende forureninger Titel: Quick guide Redaktion: Sandra Roost, Orbicon A/S Carsten Juel Andersen, Orbicon A/S Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade

Læs mere

Jordforurening og overfladevand. 27. november 2013

Jordforurening og overfladevand. 27. november 2013 Jordforurening og overfladevand 27. november 2013 2013 Indholdsfortegnelse Side Ændringen til jordforureningslov set med kommunale øjne 1 Biolog Anja Aalling Hansen, Lyngby Tårbæk Kommune Hvordan tænker

Læs mere

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord. www.regionmidtjylland.dk Punktkilder, grundvand og klimaforandringer Erfaringer fra risikovurderinger i Region Midtjylland. Rolf Johnsen Disposition Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen Klimaforandringer

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG

KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG KRAV TIL OVERFLADEVAND FRA METALSKROTOPLAG E N V I N A F A G G R U P P E S P I L D E V A N D O V E R F L A D E V A N D F R A F O R U R E N E T O P L A G J U R J E N D E B O E R, M I L J Ø S A G S B E H

Læs mere

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering

1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering 1. ordens nedbrydningsrater til brug i GrundRisk Risikovurdering Cecilie B. Ottosen, Poul L. Bjerg, Mette M. Broholm, Gitte L. Søndergaard, DTU Miljø Jens Aabling, Miljøstyrelsen Motivation for projektet

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by

Forslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag

Læs mere

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1) BEK nr 1433 af 21/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-400-00013 Senere ændringer

Læs mere

Geus udarbejder et forståelsesnotat

Geus udarbejder et forståelsesnotat 2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:

Læs mere

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018 Risikovurdering og udfordringer Principper for håndtering af overskudsjord Enhver, der flytter jord uden

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Er din boliggrund forurenet

Er din boliggrund forurenet Er din boliggrund forurenet Kortlægning af jordforurening Regionerne i Danmark har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne skal finde, undersøge og oprense de forurenede grunde for at

Læs mere

Jord Miljøstyrelsens arbejde

Jord Miljøstyrelsens arbejde Jord Miljøstyrelsens arbejde Enhed for Cirkulær Økonomi og Affald. Jens Aabling, Helle Okholm Vingsted 7. marts 2018. Miljøstyrelsen og departementet Indsatsområderne Jordforureningsopgaven den offentlige

Læs mere

Hvad mener regionerne?

Hvad mener regionerne? Hvad mener regionerne? Morten Sørensen Danske Regioner ATV-møde 29. november 2016 Disclaimer! Risikoscreeningsværktøj Indledende bemærkninger Der er et behov for at forbedre de risikovurderingsværktøjer

Læs mere

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder

Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder Punktkilder i relation til overfladevande og beskyttede naturområder Hans Chr. Loer Linderoth & Ole Frimodt Orbicon A/S Miljøprojekt Nr. 1263 2009 Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1 Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET

ER DIN BOLIGGRUND FORURENET ER DIN BOLIGGRUND FORURENET Kortlægning af jordforurening Kortlægning af jordforurening Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. Derfor registrerer regionerne de grunde, hvor vi enten

Læs mere

Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger:

Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger: Her kan du få mere at vide om jordforurening, kortlægning, nuancering, undersøgelser og oprensninger: Regionens hjemmeside: www.regionsyddanmark.dk Miljøstyrelsen: www.mst.dk Videncenter for Jordforurening:

Læs mere

Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. Miljøprojekt nr. 1575, 2014

Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand. Miljøprojekt nr. 1575, 2014 Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Miljøprojekt nr. 1575, 2014 Titel: Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET

GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET GRINDSTEDVÆRKETS PÅVIRKNING AF GRINDSTED Å VIA GRUNDVANDET Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Rambøll Vandkvalitet i grundvand/overfladevand - hvordan griber vi det an? Møde 29. november 2011 1

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

Fortynding i søer og fjorde

Fortynding i søer og fjorde Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017

NOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017 NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,

Læs mere

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1

Risikovurdering af. Bilag 1. Definition af udtræk fra databaser. Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand Bilag 1 Definition af udtræk fra databaser Risikovurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand 1 Definition af udtræk fra databaser

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Trykkerier Teknik og Administration Nr. 4 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Trykkerier Teknik og Administration Nr.

Læs mere

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket

Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Informationsmøde om jordforurening under Grindsted By fra Grindstedværket Mette Christophersen, projektleder i Jordforureningsafdelingen i Region Syddanmark De fire forureningskilder i Grindsted der har

Læs mere

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi

Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Kontrolstatistik dokumentation Vandkemi Version: 1 Sidst revideret: januar 2013 Emne: vandkemi (vandløb, sø, marin) Dato: Jan. 2013 Filer: Periode: Kørsel af program: Input data: Aggregeringsniveau: (Navn

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark

Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region Syddanmark Grindstedværkets påvirkning af Grindsted Å via grundvandet Variationer i poreluftens Indledning forureningsindhold - projektkatalog for det videre arbejde Mette Christophersen, Rambøll Danmark, tidl. Region

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?

Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration Nr. 1 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Autoværksteder Teknik og Administration

Læs mere

Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse

Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse NOTAT Projekt Bygningsaffald i Øm Projektnummer 3641600178 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Lejre Kommune Natur & Miljø Bygningsaffald Anbefalinger for håndtering og bortskaffelse Lejre

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver Region Midtjylland Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver ATV Vintermøde - temadag d. 4. marts 2013 Tom Birch Hansen Disposition EU direktiver Klimaforandringer og grundvandet

Læs mere

BAT for selen på BIO4

BAT for selen på BIO4 Vurdering af oprensningsteknologier og udledning i havet Til Københavns Kommunes afdeling for Vand og VVM Udarbejdet af: Nemanja Milosevic Kontrolleret af: Nanna Sejer Korsholm Godkendt af: Mads Ventzel

Læs mere

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko

Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko Overløb på faskine kan reducere oversvømmelsesrisiko Projekt støttet af: Miljøstyrelsen, Foreningen Østifterne, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe Kommuner Udvikling og test af overløb fra faskine 18. marts 2010,

Læs mere

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?

Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet? Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.

Læs mere

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner

1. Baggrund for og formål med områdeklassificeringen og udpegning af analysefrizoner NOTAT 12. november 2007 Journal nr. 029799-421201 Bilag 1: Baggrundsnotat om områdeklassificering af lettere forurenede arealer, udpegning af analysefri zoner og anmeldelse og dokumentation i forbindelse

Læs mere

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet

Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet ViB Regnafstrømning og vandkvalitet D. 3.11.2016 Senior Miljøplanlægger Kristina

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog

Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør

Læs mere

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen Lisbet Poll Hansen Funktionsleder for jord, deponering, bygge- og anlægsaffald samt affaldsforebyggelse Miljøstyrelsen Indhold 1. Undersøgelse af

Læs mere

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7

Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 MILJØVURDERING AF PLANER - SCREENINGSSKEMA 30. november 2016 Forslag til lokalplan 2.10 og tillæg til kommuneplan nr. 7 Læsevejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer indebærer, at offentlige

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

Jordforureningsattest

Jordforureningsattest Den 16-07-2013, kl. 08:58 Jordforureningsattest Denne jordforureningsattest er baseret på de informationer, der er registreret i den fællesoffentlige landsdækkende database på jordforureningsområdet, DKjord.

Læs mere

Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand

Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand Poul L. Bjerg Giovanni Bigi Anne Sonne Vinni Rønde Ursula S. McKnight Og mange flere Regionernes opgave Med ændring

Læs mere

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser

Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Smedeværksteder Teknik og Administration Nr. 3 2016 Erfaringsopsamling på V2-undersøgelser Branchebeskrivelse Smedeværksteder Teknik og Administration

Læs mere

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å

Læs mere

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki

Læs mere

Paradigme for 8 tilladelser. Partnerskabsprojekt FredericiaC, Fredericia Kommune og Region Syddanmark

Paradigme for 8 tilladelser. Partnerskabsprojekt FredericiaC, Fredericia Kommune og Region Syddanmark Paradigme for 8 tilladelser Partnerskabsprojekt FredericiaC, Fredericia Kommune og Region Syddanmark Kanalbyen ved Lillebælt Kanalbyen ved Lillebælt 1. Baggrund og historik 2. Jord- og grundvandsforurening

Læs mere

Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2

Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 Jordforureningens påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 Afstandskriterier og fanebredder Miljøprojekt nr. 1565, 2014 Titel: Jordforureningers påvirkning af overfladevand, delprojekt 2 Redaktion: Tage

Læs mere

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet

Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Udtagning af Porevandprøver i den Umættede Zone Vurdering af nedsivning til grundvandet Andreas Houlberg Kristensen DMR A/S Claus Ølund Ejlskov A/S Flemming Hauge Andersen Region Sjælland Per Loll DMR

Læs mere

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier

Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon

Læs mere

Afgørelser i forhold til indeklima

Afgørelser i forhold til indeklima TEMADAG, Vintermøde 2018 d. 5. marts 2018 Afgørelser i forhold til indeklima Hvordan håndterer indeklimarisiko TEMADAG, ATV Vintermøde Sine Thorling Sørensen D. 5. marts 2018 1 Hvordan håndterer vurdering

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere