Midtvejsevaluering af Grib Hverdagen. borgere kan indberette utilsigtede hændelser. Tilbud til medarbejdere: Motion i arbejdstiden

Transkript

1 Åbent Hus Tilbud til medarbejdere: Motion i arbejdstiden borgere kan indberette utilsigtede hændelser Masterplan for sundhedsklinikker Midtvejsevaluering af Grib Hverdagen

2 GRIB HVERDAGEN - midtvejsevaluering En midtvejsevaluering af Grib hverdagen er netop blevet offentliggjort. Hovedkonklusionerne er: Ting tager tid. Men det nytter, for langt de fleste deltagende borgere er blevet mere selvhjulpne, og medarbejdere oplever, at indsatsen giver god mening. Knap 500 borgere indgår i den netop offentliggjorte midtvejsevaluering af projekt Grib Hverdagen. I evalueringen zoomes der ind på erfaringer og resultater fra september 200 i dag. Hvad er det nu Grib Hverdagen er? Det er hverdagsrehabilitering som praktiseres som en målrettet og tværfaglig indsats, der er skræddersyet borgernes behov. Målet er at mindske, udskyde og forebygge behovet for hjælp. Projektleder Merete Tonnesen forklarer uddybende om projektet: Hverdagsrehabilitering er en måde at arbejde på, hvor vi sætter borgeren og borgerens mål i centrum. Vi tilbyder støtte til at komme tilbage til hverdagen. Det er en modsætning til tidligere, hvor vi tilbød borgeren kompenserende hjælp, Hverdagen er vigtig og den består af små selvfølgeligheder, som vi først rigtig forstår betydningen af, når hverdagen går i stykker. Enten på grund af sygdom, sorg eller når evnen til at kunne det, vi kunne før langsomt forsvinder. Når vi ikke selv kan tage et bad, tage bussen eller gå ned og købe ind. Det er her projekt Grib Hverdagen kan hjælpe. Midtvejsevaluering Spørgsmålene i midtvejsevalueringen koncentrerer sig om: Hvad virker godt? Hvad er udfordringerne? Hvad siger borgerne og hvad siger medarbejderne? Hovedpointer Evalueringens hovedpointer er: Grib Hverdagen er bærer af et paradigmeskifte det tager tid: At gå fra kompenserende hjælp til rehabilitering er et nyt tankesæt, som indebærer et skifte på flere niveauer. 40 procent af borgerne bliver helt selvhjulpne efter indsatsen. Ved mere end 3/4 kan der påvises en forbedring af funktionsevnen. Medarbejderne oplever at det giver mening at arbejde tværfagligt og det skaber større effektivitet at arbejde med borgerens mål. Der ses en tendens til at det kan betale sig på langt sigt. Den økonomiske effekt kan dog først påvises over tid.. Du finder hele midtvejsevalueringen og en analyse af de sundhedsøkonomiske konsekvenser på aarhus.dk/grib Hverdagen Fakta: Grib Hverdagen er Aarhus Kommunes rehabiliteringstilbud for borgere, der har svært ved at klare almindelige hverdagsaktiviteter. Grib hverdagen er en skræddersyet og målrettet indsats, hvor borgerne sammen med personalet tilrettelægger forløbet. Målet er, at borgeren bliver ved med selv at udføre de opgaver, som hører til hverdagen, og dermed bliver mest mulig selvhjulpen. Hvert lokalcenter har et fast team af sosu hjælpere og sosu assistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og en visitator, som arbejder med Grib Hverdagen. Hvordan foregår det: Rehabiliteringen foregår hos borgeren og i vedkommendes nærområde Der er tilknyttet en personlig kontaktperson, der koordinerer samarbejdet mellem borgeren og de medarbejdere, der kommer i hjemmet. Grethe Poulsen er en af de borgere, som har været med i projektet, og hun har fået forbedret funktionsevnen betydeligt. Blandt andet kan hun nu selv klare trapperne igen.

3 nu kan borgerne indberette utilsigede hændelser Af Ingrid Terkelsen I lighed med hospitalsvæsnet og landets øvrige kommuner indberetter Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune utilsigtede hændelser (UTH) i det såkaldte DPSD-system Dansk Patient-Sikkerheds-Database. DPSD er forankret i Patientombuddet, en statslig instans, der beskæftiger sig med patienters sikkerhed. Pr.. september 20 kan også patienter og pårørende indberette i systemet. Læs mere om, hvordan det konkret foregår, på Hvad er en utilsigtet hændelse? En begivenhed der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed. Noget som ikke bør ske, men ikke desto mindre sker. UTH er hændelser og fejl som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten volder skade eller kunne have voldt skade på patienten ( nærhændelser ). Der kan være tale om UTH ved sektorovergange, fx ved udskrivning fra sygehus til plejebolig, ved medicinering, ved infektioner samt ved patientuheld (fx fald). Der kan være tale om menneskelige, tekniske eller organisatoriske fejl. Hvorfor skal UTH indberettes? Formålet med indberetningen er at understøtte kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsnet og at udvikle et miljø, hvor personalet kan håndtere utilsigtede hændelser og drage læring af dem. De overordnede mål er at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte Hjælp os med at lære, hvis noget er gået galt det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed og understøtte patientsikkerheden. Hvornår skal der indberettes? Det sundhedsfaglige personale indberetter hvis de selv er impliceret, hvis de har observeret hændelsen, eller hvis de efterfølgende bliver opmærksomme på hændelsen. Der skal altid indberettes hvis patienten dør eller får varige mén. UTH-rapporteringssystemet er et fortroligt og ikke-sanktionerende system, dvs. at der aldrig kan ske fratagelse af autorisationer, udmåling af straf mv. på baggrund af indrapporteringen. Læs mere om utilsigtede hændelser på: 2

4 Masterplanen for udvikling af sundhedsklinikker i Aarhus Kommune: et fælles grundlag - tæt på borgeren Sundhedsklinikkerne eksisterer jo allerede, og der arbejdes på fuldt tryk derude, men med Masterplanen, som vi nu er i gang med at rulle ud, vil vi give sundhedsklinikkerne et fælles grundlag at stå på når vi skal leve op til vores ambition og målsætning om at have et sundhedsvæsen tæt på borgeren, siger Lykke Jensen. Som rehabiliteringschef er hun arkitekten bag den store strategiplan for sundhedsklinikkerne i Aarhus Kommune i daglig tale kaldet Masterplanen. Masterplanen beskriver blandt andet hvordan den nuværende praksis skal udvikles og udbygges med spidskompetencer inden for det social- og sundhedsfaglige område. Den beskriver hvordan fagligheden skal styrkes blandt de fagprofessionelle og hvordan sundhedsklinikkerne skal understøtte sundhedsfremme og forebyggelse samt hvordan tilgangen til den enkelte borger skal været båret af tværfaglighed og synet på hele mennesket. Masterplanen er en plan for hvordan vi kommer hele vejen rundt. Målet er at vi støtter borgeren i at leve sit liv. Det gør vi ved være helt skarpe på hvordan vi kan kvalificere det tilbud som borgerne kan få, hvordan vi sikrer systematik i tilbuddet, hvordan vi skaber klarhed for medarbejderne omkring hvilke opgaver der skal løses og ved at sikre kompetenceudvikling på de områder hvor der er brug for det, fortæller Lykke Jensen, og fortsætter: Det er vores vigtigste mission at sørge for borgerens helbred, sundhed og livskvalitet så tæt på borgerens eget liv som muligt. rangementet gentages den Med 6. masterplanen maj med samme vil vi give program sundhedsklinikkerne et Koltgården, fælles grundlag Kunnerupvej at stå på, på Lokalcenter 96, når vi 836 skal Hasselager, leve op til vores i festsalen. ambition og målsætning om at have et sundhedsvæsen tæt på borgeren, siger rehabiliteringschef Lykke Jensen. Hvad er masterplanen? 200 blev der etableret 3 organisatoriske enheder kaldet sundhedsklinikkerne i Aarhus Kommune. Formålet med dem er I at skabe et organisatorisk kraftcenter med en effektiv og tværfaglig opgaveløsning, der skal skabe, genskabe eller fastholde borgerens mulighed for et meningsfuldt liv i alle livets faser. Masterplanen for sundhedsklinikkerne skal blandt andet være med at sikre at ensartethed og at den nyeste viden implementeres i opgaveløsningen i sundhedsklinikkerne. Mens masterplanen beskriver den overordnede retning for sundhedsklinikkerne, er selve udmøntningen af strategier og fokusområder beskrevet under seks delprojekter: Du kan kontakte projektlederen for delprojekterne, hvis du ønsker at vide mere. Delprojekt : Udvikling og implementering af en fælles overordnet strategiplan. Projektleder Lone Nielsen Delprojekt 2: Beskrivelse af opgavefeltet i sundhedsklinikkerne. Projektleder Hanne Linnemann Delprojekt 3: Udvikling og implementering af en tværfaglig referenceramme. Projektleder Kirsten Piltoft Delprojekt 4: Udvikling og implementering af kliniske retningslinjer. Projektleder Ingrid Lysholdt Delprojekt 5: Strategi for kompetenceudvikling. Projektleder Henriette Bennicke Delprojekt 6: Kommunikationsstrategi. Projektleder Helle Erenbjerg. 3

5 hvad er forskellen på sundhedsklinikkerne - og en sundhedsklinik? Sundhedsklinikkerne er betegnelsen for de 3 organisatoriske enheder i sundhed og omsorg, men en sundhedsklinik er også et fysisk sted med personale og tilbud til borgerne. Den nemmeste måde at forklare det på er, at de 3 organisatoriske enheder sundhedsklinikkerne dækker de indsatser, der foregår i plejeboliger, i den udekørende hjemmepleje, i fysio og ergoterapien og i de fysiske sundhedsklinikker. De andre altså de fysiske klinikker - er der omkring 30 af. De findes rundt omkring på lokalcentrene, og her kan borgerne komme og få råd, vejledning og behandling. Tilbud til medarbejdere i Bygningsafdelingen: motion i arbejdstiden Af Ingrid Terkelsen Medarbejderne i Bygningsafdelingen har nu fået mulighed for at løbe en tur i arbejdstiden et par gange om ugen. Vi fik ideen efter DHL-stafetten her i august, forelagde den for vores chef, Jan Radzewicz, og han var ikke svær at overtale! fortæller assistent Annette Mærkedahl, som er en af de fem-seks medarbejdere, der er faste brugere af tilbuddet. Aftalen er, at vi lægger løbeturen i forbindelse med frokostpausen, så vi har en time i alt til at spise, løbe og tage bad i. Vi løber i samlet flok på Brabrandstien så kan vi jo også snakke lidt arbejde imens. Medarbejderne i Bygningsafdelingen er ikke de første der motionerer i arbejdstiden. Flere lokalcentre samt bl.a. Økonomiafdelingen har eller har haft løb og andre motionsformer på programmet for de medarbejdere, der har lyst. Åbent hus Frivillig fredag Af Ellen Madsen Her i frivilligåret 20 er det vedtaget, at Danmark hvert år skal have en national frivilligdag, nemlig den sidste fredag i september. På den dag vil der rundt om i landet blive sat fokus på frivilligt arbejde i alle afskygninger. I Aarhus bliver dagen også markeret med mange arrangementer. De falder dog ikke udelukkende på denne dag, for flere foreninger og lokalcentre har taget hele ugen i brug. I Sundhed og Omsorg har vi samlet et udpluk af arrangementer på lokalcentre, frivillighuse og foreninger under overskriften Åbent hus. Her kan alle interesserede helt uforpligtende opleve og høre om frivilligt arbejde i Aarhus. På dagen er der f.eks. rundvisning, servering v. rådmand Dorthe Laustsen, samtaler med frivillige og repræsentanter fra foreningerne / stederne, foredrag, og mulighed for at aftale et besøg, hvor interesserede kan blive frivillig for en dag under overskriften book en frivillig. Se mere på portalen, hjemmesiden og i Aarhus Onsdag den