Studieordning for uddannelse i Installatør VVS Version: forår Studieordning for uddannelsen til Installatør- VVS (AK)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for uddannelse i Installatør VVS Version: forår 2013. Studieordning for uddannelsen til Installatør- VVS (AK)"

Transkript

1 Studieordning for uddannelse i Installatør VVS Version: forår 2013 Studieordning for uddannelsen til Installatør- VVS (AK)

2 Indholdsfortegnelse En bred og fleksibel uddannelse Beskrivelse af kerneområder Installationstekniske basiselementer 20 ECTS-point, Virksomhedsrelaterede elementer 20 ECTS-point, Teknologi og projektering inden for vvs 40 ECTS-point Obligatoriske uddannelseselementer indholdsbeskrivelse Installationstekniske basiselementer Virksomhedsrelaterede elementer Teknologi og projektering inden for vvs Praktik Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen Krav til det afsluttende eksamensprojekt Regler om merit, Skolens organisation Hvor findes studieordningen Studieforløb Elementfordeling Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer Valgfri uddannelseselement inden for VVS: 15 ECTS-point Regler for praktikkens gennemførelse Kvalitetssikring Uddannelsesudvalg Øvrige forhold Adgangskrav, tilmelding, optagelse, orlov Optagelse Orlov Angivelse af prøver, der i øvrigt indgår i uddannelsen Prøveformer ved eksamen Bedømmelser m.v Eksamenssnyd Afmelding af prøver Regler for beståelse Regler for omgængere Klage over prøver... 38

3 17. Angivelse af, hvilke dele af uddannelsen den studerende har mulighed for at gennemføre i udlandet Krav til skriftlige opgaver og projekter (valgfri), der knytter sig til uddannelsens valgfri uddannelseselementer Angivelse af anvendte undervisnings- og arbejdsformer Retningslinjer for eventuel differentieret undervisning inden for uddannelsesforløbet Regler om merit, (institutionsdel) Regler om den studerendes pligt til at deltage i uddannelsesforløbet Dispensation Ikrafttrædelse og overgangsordning Lovgrundlag for uddannelsen Bilag

4 INDLEDNING En bred og fleksibel uddannelse I et konstant omskifteligt og uforudseeligt samfund er der brug for mennesker, der ud over høje faglige kvalifikationer, kan tilegne sig ny viden og bidrage til udvikling af nye produkter, produktionsmetoder og forretningsmodeller. Derfor lægger installatøruddannelsen vægt på udvikling af de studerendes personlige kompetencer inden for tværfagligt samarbejde, innovation og entrepreneurship. Installatøruddannelsen er opbygget således, at den studerende på den første del af uddannelsen via projekter/temaer bliver introduceret til grundlæggende problemstillinger indenfor bygningsinstallationer og bygningsautomatik, se nedenstående uddannelsesmodel.. 1. studieår 2. studieår Bygningsinstallationer og bygningsautomatik Energiforsyning og installationsoptimering Industrielle - og tekniske installationer Professionen til installatør Fagelementernes indbyrdes placering sikrer progression i uddannelsesforløbet og vil således give den studerende grundlæggende viden og færdigheder og forståelse for den nødvendige tværfaglighed i installationsmæssige sammenhænge. Herudover omhandler første del også tilegnelse af generelle studiekompetencer. I andet studieår vælger den enkelte studerende sin specialisering i forbindelse med de valgfri uddannelseselementer, praktikopholdet og det afsluttende eksamensprojekt, hvor den studerende udbygger sine færdigheder og tilegner sig kompetencer i praksisnære problemløsninger og metodetilgang. Der vil under uddannelsen være forskellige undervisningsformer og varierede arbejdsmetoder. Der kan både være tale om klasseundervisning og casearbejder, i perioder vil der blive arbejdet med tværfaglige projektorienterede gruppearbejder, samt mere individuelt tilrettelagte studieforløb. Projekter skal indeholde relevante emner der har været behandlet, f.eks. bygningsinstallationer, industriinstallationer og energiforsyning m.v. Grundlaget for de enkelte projekter hentes fra aktuelle projekter i el- og vvs-branchen. Disse projekter der har stigende progression i løbet af uddannelsen danner grundlag for den pædagogiske ide om problembaseret læring. 4

5 Der bliver krav om en stor grad af tværfaglighed i de temaer der skal dokumenteres i de enkelte projekter. Den studerende skal på en innovativ måde, kunne kombinere eksisterende viden og løsninger i udarbejdelsen af projekter. Praktik og afgangsprojekt tænkes placeret i sidste studieår. I praktikken får den studerende udbygget sin viden om el - eller vvs-branchen og styrket sine professionelle kompetencer indenfor det område der for den enkelte studerende er relevant. Afslutningsprojektet skal dokumentere at den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer svarende til uddannelses mål. ECTS pointsstem ECTS (European Credit Transfer System) er indført med det formål at få anerkendt studieperioder for studieophold i udlandet. Det vil sige at det er et europæisk meritoverførelsessystem. ECTS-systemet består af flere elementer. I det følgende beskrives den kvantitative del. Den kvantitative del, ECTS-point, er den værdi, der tillægges de undervisningsenheder du møder på uddannelsen, og med det formål, at beskrive din arbejdsindsats for at gennemføre uddannelsen. De afspejler den forventede arbejdsmængde for hvert undervisningsforløb i forhold til den samlede arbejdsmængde for et helt studieår. I ECTS repræsenterer 60 point arbejdsindsatsen for et helt studieår. 30 point gives for et semester. ECTS-point tildeles de studerende, der fuldfører uddannelsens elementer tilfredsstillende ved at bestå eksaminer eller anden former for bedømmelse. Udover at ECTS anvendes i det internationale uddannelsessamarbejde, anvendes det i stigende omfang på de nationale uddannelser, og i forbindelse med meritoverførsel. 5

6 FÆLLESDEL 1. Beskrivelse af kerneområder Installatøruddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse med et omfang svarende til 120 ECTS. 1.1 Installationstekniske basiselementer 20 ECTS-point, herunder sproglig kommunikation, teknisk dokumentation, matematik og informationsteknik. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) teori og metode i forbindelse med matematiske beregninger 2) gældende love og regler 3) standarder for teknisk dokumentation Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til brugere og samarbejdspartnere på dansk og mindst et fremmedsprog, 2) anvende tidssvarende og relevante værktøjer til kommunikation og dokumentation 3) måle og vurdere data i relation til tekniske problemstillinger. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet, 6

7 1.2 Virksomhedsrelaterede elementer 20 ECTS-point, herunder projektledelse og entreprisestyring, økonomi og virksomhedsdrift, organisation og ledelse samt kvalitet, sikkerhed og miljø. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) centrale begreber og metoder inden for entreprisehåndtering, 2) relevante værktøjer og praksis i forbindelse med virksomhedsdrift og ledelse, 3) gældende love og regler. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) udarbejde udbuds- og tilbudsmateriale samt beregne og afgive tilbud, 2) håndtere og lede installationstekniske opgaver, projekter og entrepriser, 3) deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og i forbindelse med projektering efter gældende lovgivning, regler og kvalitetskrav, 4) udføre ledelsesopgaver og anvende tidssvarende og relevante ledelsesværktøjer samt håndtere et autorisationsmæssigt ansvar, 5) lede og drive en installatørvirksomhed. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) etablere eller overtage samt drive en installatørvirksomhed, 2) indgå i en installationsteknisk virksomheds ledelsesfunktioner og påtage sig et ledelsesansvar, 3) varetage rollen og opgaven som projektleder. 7

8 1.3 Teknologi og projektering inden for vvs 40 ECTS-point herunder teknisk beregning af energiforsyningsanlæg samt bygningsinstallationer til indeklima, varme, sanitet og gas. Viden Den uddannede har viden om 1) vvs-områdets teori og dens betydning for installationsteknik i gas- og vvs-tekniske anlæg, 2) projektering af gas- og vvs-tekniske anlæg på anvendelsesorienteret niveau 3) vvs-installationer og installationsarbejder på forsynings- og produktionsanlæg. Færdigheder Den uddannede kan 1) planlægge, projektere, dokumentere og gennemføre vvs-tekniske projekter og entrepriser, 2) vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger i forbindelse med vvs-tekniske projekter og entrepriser 3) selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære vvs-tekniske problemløsninger under hensyntagen til sikkerheds-, energi- og miljøtekniske forhold. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af gas- og vvs-tekniske anlæg og installationer med anvendelse af den nyeste teknologi 2) håndtere situationer af udviklingsorienteret karakter inden for det vvs-tekniske fagområde. 8

9 2. Obligatoriske uddannelseselementer indholdsbeskrivelse 2.1 Installationstekniske basiselementer a. Sproglig kommunikation, 5 ECTS-point i 1.studieår Indhold: Forfatning af forretningsbreve på dansk og fremmedsprog Samtale og diskussion på fremmedsprog Læsning og forståelse af manualer og datablade på fremmedsprog Præsentation af et emne for en forsamling Viden Den uddannede installatør har viden om skriftlig og mundtlig kommunikation 1) inden for tekniske og virksomhedsrelaterede emner. 2) i forhold til inden- og udenlandske samarbejdspartnere 3) med henblik på ledelsesmæssig kommunikation og præsentationsteknik Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) forstå, meddele og forklare tekniske instruktioner til interessenter, 2) præsentere forslag og løsninger til interessenter, på dansk og mindst et andet sprog. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) samarbejde med danske og udenlandske interessenter 2) virke indenfor sit felt i danske og udenlandske kulturer 3) sikre effektiv kommunikation i eget firma eller afdeling 9

10 b. Teknisk dokumentation, 5 ECTS-point i 1.studieår Indhold: Software til tegning og dokumentation af tekniske installationer Normer for teknisk dokumentation Ajourføring af normer Viden Den uddannede installatør har viden om 1) dokumentation af installationer 2) udformning af projektrapporter, afhandlinger og manualer 3) regler og normer Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) udarbejde tidssvarende dokumentation af arbejde 2) strukturere og organisere viden og data Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) håndtere og sikre korrekt teknisk dokumentation 10

11 c. Matematik 5 ECTS-point i 1.studieår Indhold: Grundlæggende matematik og fysik Håndtering af ligninger Enheder og præfix Trigonometri Lommeregner og regneark Viden Den uddannede installatør har viden om 1) grundlæggende, relevante matematiske værktøjer 2) grundlæggende, relevante fysiske værktøjer Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) anvende relevante matematiske værktøjer 2) anvende relevante fysiske værktøjer Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) vælge relevante matematiske og naturfaglige værktøjer, og udføre tekniske beregninger indenfor kerneområderne 11

12 d. Informationsteknik. 5 ECTS-point i 1.studieår Indhold: Software til beregning af installationer Ajourføring af software og metoder Internet Viden Den uddannede installatør har viden om 1) relevant og tidssvarende IT software 2) relevant og tidssvarende beregningssoftware Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) anvende relevant og tidssvarende IT software 2) anvende relevant og tidssvarende beregningssoftware Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) benytte software til at beregne og dimensionere installationer 2) analysere tekniske systemer med relevant software 12

13 2.2 Virksomhedsrelaterede elementer a. Projektledelse og entreprisestyring. 6 ECTS-point i 1. og 2. studieår. Indhold: Planlægning og organisering samt ledelse og styring af opgaver, projekter og entrepriser. Udarbejdelse af et udbuds- og et tilbudsmateriale samt kalkulation. Tilbudsgivning og entrepriseret. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) projekt- og entrepriselederens funktion, opgaver og rolle samt ansvar ved udførelsen af projekter og entrepriser. 2) relevante love og regler samt ansvar, forpligtelser og rettigheder i forbindelse med entrepriser. 3) moderne kalkulationsmetoder og tidssvarende programmer til prisberegning. 4) procedurer og regler i forbindelse med tilbudsgivning og indgåelse af aftaler. 5) projektmodeller og styringsprocesser og projektarbejdsformens metoder og redskaber samt gruppedynamiske arbejdsprocesser. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) opbygge en projektorganisation, håndtere samarbejdsprocesser samt etablere og formidle et tværfagligt samarbejde. 2) anvende relevante værktøjer til planlægning, styring og gennemførelse samt dokumentation af projekter. 13

14 3) udarbejde udbuds- og tilbudsmaterialer. 4) beregne pris og afgive tilbud. 5) planlægge, organisere og styre daglige arbejdsopgaver og større entrepriser. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) varetage rollen både som rådgiver og som projekt- eller entrepriseleder. 2) lede installationstekniske projekter og entrepriser samt daglige opgaver i en installatørvirksomhed. b. Økonomi og virksomhedsdrift. 6 ECTS-point i 1. studieår. Indhold: Etablering og drift af en virksomhed. Virksomhedsøkonomi og logistik. Relevante emner inden for erhvervsjura. Viden: Den uddannede installatør har viden om 1) etablering, opbygning og overtagelse af en virksomhed, samt udvikling og skabelse af et idé- og et forretningsgrundlag. 2) centrale metoder og praksis inden for virksomhedsdrift. 3) indkøb, lager og materialestyring, styring af arbejdsopgaver og personale samt styring af ordrer levering/aflevering og afsætning. 4) regnskaber og budgetter samt økonomisk analyse. 5) økonomisk og administrativ styring af virksomhed, opgaver og projekter samt entrepriser. 14

15 6) de centrale love og regler der regulerer forholdet mellem en installationsteknisk virksomhed og dens interessegrupper. Færdigheder: Den uddannede installatør kan 1) etablere, overtage og opbygge en virksomhed samt planlægge, styre og organisere den daglige drift. 2) udarbejde et regnskab, opstille budgetter samt vurdere investeringsbehov og økonomi. 3) styre og administrere en virksomheds og en entreprises økonomi. 4) anvende relevante analyseværktøjer vedrørende økonomi, drift og ledelse. 5) skabe et relevant beslutningsgrundlag og omsætte grundlaget til konkrete handlingsplaner for økonomi og drift. 6) udarbejde forretningsplaner. Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) etablere, overtage og drive en installationsteknisk virksomhed. 2) varetage ledelsesopgaver i forbindelse med styring af drift og økonomi. c. Kvalitet, sikkerhed og miljø. 4 ECTS-point i 1. og 2. studieår. Indhold: Kvalitet, kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Miljø og miljøledelse. Arbejdsmiljø, sikkerhed og trivsel. Relevante love og regler vedrørende miljø og arbejdsmiljø. 15

16 Viden: Den uddannede installatør har viden om 1) arbejdsbetingede sygdomme og brancherelevante arbejdsmiljøproblemer samt miljøforhold og miljøpolitik. 2) gældende lovgivning og branchekrav vedrørende kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø. 3) relevante styresystemer til sikring af kvalitet (SKS / KS), sikkerhed og arbejdsmiljø. Færdigheder: Den uddannede installatør kan 1) analysere og vurdere arbejdsmiljø og miljøforhold samt kvalitetsbehov. 2) i overensstemmelse med gældende lovgivning, regler og branchekrav udvikle, opbygge, implementere, vedligeholde og anvende relevante styresystemer til sikring af kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø samt miljø. 3) håndtere et autorisationsmæssigt ansvar og både kvalitetssikre og udarbejde vedligeholdelsesplan for installation, projekt og entreprise. Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) påtage sig ledelsesopgaver, der indbefatter ansvaret for arbejdsmiljø, miljø og kvaliteten. 2) forvalte et autorisationsmæssigt betinget ledelsesansvar. 16

17 d. Organisation og ledelse. 4 ECTS-point i studieår. Indhold: Etablering og opbygning af organisationer samt organisationsudvikling. Ledelse af organisationer, systemer, kulturer og personale samt udviklingsprocesser. Arbejdsret og personalejura samt relevante emner fra erhvervsjura. Viden: Den uddannede installatør har viden om 1) virksomhedsformer, organisationsmodeller, innovation og organisationsudvikling, arbejdspladsens formelle og uformelle organisationer, organisering af personale samt opbygning af medarbejdergrupper. 2) strategisk ledelse og lederens funktioner, opgaver og roller, relevante ledelsesværktøjer, ledelse og samarbejde, almen arbejdspsykologi samt forandrings- og udviklingsprocesser. 3) den danske arbejdsmarkedsmodel og personalejura. Færdigheder: Den uddannede installatør kan 1) organisere virksomhed og arbejdsplads, etablere, opbygge og udvikle organisationer og et personale, håndtere organisationsmodeller og kulturer samt sociale og interpersonelle relationer. 2) arbejde med strategisk ledelse og anvende relevante ledelsesværktøjer i en given situation samt håndtere forandrings-, udviklings- og implementeringsprocesser. 3) lede et personale, sikre trivsel og motivation, tiltrække og fastholde medarbejdere samt håndtere samarbejds- og personaleforhold efter gældende love og regler. 17

18 Kompetencer: Den uddannede installatør er kvalificeret til 1) indgå i en installatørvirksomheds ledelsesfunktioner og påtage sig et personaleansvar. 2) deltage i udviklingsopgaver af organisation og personale samt håndtere udviklings-, forandrings- og implementeringsprocesser i forbindelse med innovation. 2.3 Teknologi og projektering inden for vvs a. Teknisk beregning, 5 ECTS-point i 1. og 2.studieår Indhold: Teknisk beregning af vvs-anlæg ved hjælp af relevante og tidssvarende matematiske og fysiske discipliner og værktøjer Viden Den uddannede installatør har viden om 1) matematiske og fysiske metoder og værktøjer til beregning af energiforsyningsanlæg samt bygningsinstallationer Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) konstruere tekniske systemer ved hjælp af matematiske og fysiske discipliner og værktøjer 18

19 Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) kunne analysere og konstruere tekniske systemer ved anvendelse af relevante og tidssvarende matematiske og fysiske discipliner og værktøjer b. Indeklima/ventilation, 10 ECTS-point i 1. og 2. studieår Indhold: Inde- og udeklima, varme- og fugtbelastning, ventilationsprincipper, anlægstyper, ventilatorer, kanaler, regulering og styring, lyd og vibrationer, isolering. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) dimensionering af samt etablering af indeklima/ventilationsanlæg med tilhørende automatik. 2) drift og vedligehold af indeklima/ventilationsanlæg med tilhørende automatik. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) projektere og dimensionere indeklima/ventilationsanlæg med tilhørende automatik, samt vurdere installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger. 2) etablere og varetage drift og vedligehold af indeklima/ventilationsanlæg med tilhørende automatik. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) projektere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på indeklima/ventilationsanlæg med tilhørende automatik. 2) kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende indeklima/ventilationsanlæg med tilhørende automatik. 19

20 c. Varme, 10 ECTS-point i 1.studieår Indhold: Bygningers varmetab og energibehov, varmeanlæg med radiatorer, gulvvarme, kedler, skorstene, fjernvarme, pumper, regulering, isolering. Viden Den uddannede installatør har viden om 1) Bygningers varmetab og energibehov 2) dimensionering af samt etablering og varetagelse af drifts- og vedligeholdelse af varmeanlæg med tilhørende automatik. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) Beregne og dokumentere bygningers varmetab og energibehov 2) projektere og dimensionere varmeanlæg, etablere og varetage drifts- og vedligeholdelse af varmeanlæg med tilhørende automatik, samt vurdere installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) projektere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på varmeanlæg med tilhørende automatik. 2) kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende varmeanlæg med tilhørende automatik. 20

21 d. Sanitet, 10 ECTS-point i 1.studieår Indhold: Afløb; Udluftede og ikke-udluftede spildevandsinstallationer, regnvands- og drænvandsinstallationer, pumpeanlæg, materialer, korrosion, sikring mod brand, støj. Vand; Brugsvandsinstallationer, installationsgenstande, varmtvandsbeholdere, cirkulation, isolering, trykforøgning, vandbehandling, materialer, korrosion, støj, Viden Den uddannede installatør har viden om 1) dimensionering af samt etablering og varetagelse af drifts- og vedligehold af sanitetstekniske forsyningsanlæg. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) projektere og dimensionere sanitetstekniske forsyningsanlæg, etablere og varetage drifts- og vedligehold af sanitetstekniske forsyningsanlæg samt vurdere installationsformer og vælge relevante og tidssvarende løsninger. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) projektere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på sanitetstekniske forsyningsanlæg. 2) kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende sanitetstekniske forsyningsanlæg. 21

22 e. Gasteknik-1, 5 ECTS-point i 1. og 2.studieår Indhold: Installationer hos den almindelige forbruger samt mindre F-gasinstallationer Viden Den uddannede installatør har viden om 1) myndighedsbestemmelser og reglementer, autorisationer og certifikater for gastekniske anlæg. 2) gassens egenskaber og forbrænding, gasforsyningssystemer, installationer og komponenter i jord og i bygning, gasforbrugende apparater og kedler, ventilations- og aftrækssystemer. 3) dimensionering af samt etablering af gastekniske anlæg med tilhørende automatik. Færdigheder Den uddannede installatør kan 1) projektere og dimensionere og etablere almindelige gastekniske anlæg med tilhørende automatik, samt vurdere installationsformer og vælge relevante, sikkerhedsmæssige og tidssvarende løsninger. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) projektere og tilrettelægge udførelsen af arbejder på almindelige gastekniske anlæg med tilhørende automatik. 2) kunne vurdere, rådgive og træffe beslutninger i overensstemmelse med gældende love, regler og normer vedrørende almindelige gastekniske anlæg med tilhørende automatik. 22

23 3. Praktik Installatørpraksis 15 ECTS-point i 2.studieår Indhold: I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Den studerende er under praktikken tilknyttet en eller flere private eller offentlige virksomheder. Praktikken skal så vidt muligt være hos en virksomhed indenfor den professionsretning (f.eks. rådgivning, installation eller energioptimering) som den studerende har valgt, for at danne grundlag for tema til afgangsprojekt. Praktikken gennemføres i henhold til professionens praksis, således at den sammen med uddannelsens øvrige elementer bidrager til, at den studerende udvikler en professionel kompetence og samtidig få kendskab til indholdet af et job i virksomheden som færdigudannet installatør. Viden Den studerende har viden om 1) professionens arbejdsopgaver og kendskab til metoder, redskaber og værktøjer. Færdigheder Den studerende kan 1) selvstændigt at vurdere og gennemføre relevante praksisnære problemstillinger der indeholdt i uddannelsesaftalen med praktikvirksomheden. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at 1) håndtere relevante situationer og problemstillinger med en professionel tilgang indenfor den valgte professionsretning 23

24 4. Angivelse af, hvilke prøver der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen. Installatøruddannelsen har tre fælles prøver, 1. årsprøve der er placeret inden udgangen af 2. semester, praktikprøven der afvikles umiddelbart efter praktikopholdet samt det afsluttende eksamensprojekt 1. og 2. semester: 1. Årsprøven er en ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester, som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives en samlet karakter. 3. og 4. semester: Praktikevalueringen ligger efter den studerendes gennemførelse af praktikken og skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. En eller flere repræsentanter for den studerendes praktikvirksomheder bør medvirke ved bedømmelsen. 5. Krav til det afsluttende eksamensprojekt samt eventuelle andre skriftlige opgaver og projekter, der er fælles for alle godkendte udbud af uddannelsen Afsluttende eksamensprojekt 10 ECTS Den studerende skal i sit afsluttende eksamensprojekt dokumentere forståelse af praksis og centralt anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i et konkret opgave/projekt indenfor uddannelsens område. Problemstillingen, der skal være central for uddannelsen og erhvervet, formuleres af den studerende, eventuelt i samarbejde med en privat eller offentlig virksomhed. Institutionen godkender problemstillingen. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt er en ekstern prøve, som sammen med prøven efter praktikken og uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives en samlet karakter. Den studerende tilknyttes en institutionsvejleder og har mulighed for yderligere at blive tilknyttet en virksomhedsvejleder i forbindelse med udarbejdelsen af det afsluttende eksamensprojekt. 24

25 Prøver Hver institution skal derudover evaluere de uddannelseselementer der afsluttes på 3. semester. Evalueringsformen skal fremgå af institutionsdelen for den enkelte institution. Digital aflevering Alle eksamensprojekter afleveres elektronisk i pdf-format som én fil til den eksamensafholdende skole. Den eksamensafholdende skole sørger for, at censorer får adgang til de aktuelle projekter i forbindelse med projektets aflevering. 6. Regler om merit, jf. 19, herunder angivelse af eventuelle meritaftaler, for så vidt angår uddannelseselementer, der er omfattet af studieordningens fællesdel. Der er ingen gældende meritaftaler til studieordningens fællesdel. 25

26 Tilvalg Praktik Tilvalg INSTITUTIONSDEL 7. Skolens organisation University College Nordjylland (UCN)er den nordjyske uddannelsesinstitution for videregående uddannelser. Teknologi & Buisness er afdelingen for såvel det tekniske som det merkantile område og er placeret på h.h.v. Sofiendalsvej 60, Porthusgade 1 og Lindholm Brygge 35. Installatør-VVS (AK) er placeret på Sofiendalsvej. 8. Hvor findes studieordningen Studieordningen vil være tilgængelig for de studerende på skolens studiesal. Endvidere er studieordningen tilgængelig for alle interesserede på UCN s hjemmeside Undervisningsministeriet, censorer og relevante uddannelsesinstitutioner orienteres om studieordningen og ændringer heraf. 9. Studieforløb Uddannelsen er delt i 4 semestre, hvor hvert semester har et gennemgående tema eller studieområde. I hvert af semestrene gennemføres tværfaglige projekter i de aktuelle emner (studieområder). Disse projekter er omtalt under afsnittet studieområder/projekter. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester Bygningsinstallationer og bygningsautomatik Projekt 1a: Projekt 1b: Industrielle- og tekniske installationer Projekt 2a: Projekt 2b: Energiforsyning og installationsoptimering Projekt 3a: Projekt 3b: Professionen til installatør Afgangsprojekt 1 bolig etagehus Erhvervs- eller institutionsbyggeri Erhvervs- eller institutionsbyggeri Energicentral ventilation Forretningsforståelse 26

27 10. Elementfordeling De i fællesdelen omtalte obligatoriske uddannelseselementer fordeles over de 4 semestre iht. omstående oversigt: Installatør VVS (AK) Elementfordeling Installationstekniske basiselementer 1. sem. 2. sem. ECTS 3. sem. 4. sem. i alt Sproglig Kommunikation Teknisk dokumentation Teknisk matematik og fysik Informationsteknologi Virksomhedsrelaterede elementer Økonomi Organisation Kvalitet, sikkerhed og miljø Projektledelse og entreprisestyring Virksomhed Teknologi og projektering indenfor VVS Sanitet (vand 6 og afløb 4) Varme + beregning Indeklima + beregning Gasteknik 1 + beregning 6 6 Valgfri uddannelseselement Valgfrit element 5 5 Gasfejlfinding og indregulering + gasteknik Praktik

28 Afsluttende eksamensprojekt Samlet Beskrivelse af valgfri uddannelseselementer 11.1 Valgfri uddannelseselement inden for VVS: 15 ECTS-point Valg af det valgfrie uddannelseselement Gasteknik-2 er en betingelse for senere at kunne søge autorisation. Eksempler på valgfrie uddannelseselementer: a) Gasteknik-2, 10 ECTS-point i 2.studieår b) Bygningsautomatik 5-10 ECTS-point i 2.studieår c) Alternativ energi/energibesparende foranstaltninger 5-15 ECTS-point i 2.studieår d) Klima & miljø 5-15 ECTS-point i 2.studieår e) Indeklimasimulering 5-15 ECTS-point i 2.studieår f) Sprinkler 5-15 ECTS-point i 2.studieår g) Godkendelsesordning for små vedvarende energianlæg I bilag, afsnit 24, er nogle af eksemplerne beskrevet. 28

29 12. Regler for praktikkens gennemførelse. Der indgås en skriftlig aftale mellem virksomheden, institutionen og den studerende, der beskriver praktikkens tidsmæssige placering og fastsætter mål for den studerendes læringsudbytte af praktikperioden. Dette er efterfølgende retningsgivende for tilrettelæggelse af den studerendes arbejde i praktikperioden. Praktikken er at sidestille med et fuldtidsjob med de krav til arbejdstid, indsats, engagement og fleksibilitet, som den færdiguddannede installatør må forventes at møde i sit første job. Under praktikken er den studerende tilknyttet en praktikvejleder fra uddannelsen og en kontaktperson/vejleder fra virksomheden. Det er den studerendes eget ansvar, at finde en praktikplads. Praktikperioden skal være godkendt for at færdiggøre uddannelsen som Installatør-VVS (AK). Praktikperioden udgør 15 ECTS-point og gennemføres på 10 effektive arbejdsuger. Løn Virksomheden skal ikke udbetale løn til den studerende Forsikring Under praktikopholdet skal virksomheden forsikre den studerende på samme måde som Virksomhedens øvrige ansatte Evaluering Den studerende skal udarbejde et skriftligt produkt over praktikopholdet, som skal forevises til kontaktpersonen i virksomheden, og er eksaminationsgrundlaget for praktikprøven. Prøven er en intern prøve, der foretages af praktikvejlederen fra uddannelsesinstitutionen i samråd med virksomhedskontaktperson, der gives karakter Bestået eller Ikke bestået. 29

30 13. Kvalitetssikring Kvalitetsbekendtgørelsen er gældende for UCN. Et værktøj til udvikling og sikring af uddannelsen er UCN s evalueringspraksis. Herunder skal UCN sikre, at interessenter inddrages. Studerende. Igennem De Studerendes Råd har de studerende indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på UCN. Den enkelte studerende kan have indflydelse på uddannelsen gennem spørgeskemaer, høringer mv. Aftagere. Det lokale uddannelsesudvalg som skal have indflydelse på uddannelsen og inddrages i evalueringspraksis på UCN. Høres ved indførelse af studieordningen. Censorer høres ved indberetninger og lignende. Udtaler sig om studieordningen. Vigtige kvalitetsparametre: Efterspørgsel efter uddannelsen og de uddannede UCN faciliteter Lærer- og ledelseskvalifikationer Tilbud om studie- og erhvervsvejledning UCN erfaringsnetværk med andre uddannelsesinstitutioner og uddannelser 30

31 UCN s selvevalueringsprocedure skal som minimum belyse: Undervisningsmetoder og -indhold Behovsudviklingen i erhvervslivet Ajourføring af lærernes kvalifikationer At indberetninger og eksterne evalueringer inddrages UCN skal ud fra selvevalueringen udarbejde en opfølgningsplan som skal dokumentere ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. 14. Uddannelsesudvalg Uddannelsesudvalget vil blive sammensat af personer/brancheorganisationer med særlig interesse for uddannelsen. De studerende vil også have en repræsentant i dette udvalg. 15. Øvrige forhold 15.1 Adgangskrav, tilmelding, optagelse, orlov For at blive optaget på installatør-vvs uddannelsen skal man have en VVS-faglig baggrund Optagelse Alle studerende optages og indskrives på studiet i Aalborg på University College Nordjylland, Teknologi & Buisness. Alle studerende som opfylder adgangskravene optages på studiet. Tvivlsspørgsmål omkring optagelsesberettigelse afgøres af UCN efter reglerne i adgangsbekendtgørelsen. Studievejlederen behandler alle spørgsmål omkring optagelse og vil normalt sørge for afklaring af eventuelle spørgsmål om optagelsen, ved en samtale med ansøgeren. 31

32 15.3 Orlov Det er muligt at tage orlov fra studiet. Dog skal man være opmærksom på at forløbet til installatør-vvs (AK) skal være afsluttet inden for 4 år fra studiestart. 16. Angivelse af prøver, der i øvrigt indgår i uddannelsen. Eksamen består af prøver og bedømmelse Formålet med eksamen er at bedømme om den studerendes kvalifikationer modsvarer de mål, der er opstillet i uddannelsesbekendtgørelsen. Eksamen giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis. Dette forudsætter, at samtlige prøver er gennemført/bestået. Ved 4. semesters afsluttende eksamensprojekt uploades projektet til den fælles viden-database PURE UC-viden, udover den almindelige digitale aflevering Prøveformer ved eksamen På uddannelsen indgår der følgende prøveformer: Valgdel Rapport eller lignende, der gennemføres som en individuel skriftlig behandling af en problemstilling inden for afgrænset emne. Ved bedømmelsen vurderes såvel det faglige indhold, som samt den skriftlige formidling. 32

33 Projektforsvar Projektet er en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af UCN er særligt tilrettelagt inden for et eller flere emneområder, samlet i et studieområde, og som af UCN på forhånd er særligt udpeget for den studerende som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Projekter ophænges på tavler og/eller fremvises via projekter. Den studerende gennemgår projektet for lærere og censorer. Lærere og censorer kan stille spørgsmål til projektet. Individuel prøve/gruppearbejde Prøven er individuel. Krav til individualisering ved gruppearbejde: I den gruppefremstillede opgave skal hver studerendes bidrag tydeligt angives/individualiseres. Opgaven kan bestå af individuelle dele og kollektive dele. Den individuelle del skal være et eller flere af opgavens delelementer, som den enkelte studerende er ansvarlig for med angivelse af navn. Elementerne deles ligeligt mellem gruppens studerende. Individualisering kan ske via ansvarsliste Bedømmelser m.v. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver én karakter. Karakteren for prøven er et gennemsnit af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Hvor der anvendes bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt og der er uenighed om bedømmelsen, er censors bedømmelse afgørende. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under ét censor- henholdsvis eksaminatorkompetencen. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. 33

34 16.3 Eksamenssnyd Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden, jf. institutionens krav til skriftlige arbejder 2. omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignendes formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 3. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 4. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 3. Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Under en prøve En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og En eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan lederen af uddannelsen, eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvise eksaminanden fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. 34

35 I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat), eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det til uddannelsen. Processen ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, som er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetningen skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale til nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre den eksaminandens opfattelse. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse. 35

36 Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Lederen af uddannelsen kan hvor der er tale om skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. Klage Afgørelse om at have brugt et eksamensforsøg og bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Klage over retlige spørgsmål (fx inhabilitet, høring, klagevejledning, om eksamensbekendtgørelsen er fortolket korrekt m.v.) kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagen indgives til Institutionen og stiles til lederen af uddannelsen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt en uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Klagefristen til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren, jf. eksamensbekendtgørelsens Afmelding af prøver Sidste frist for rettidig afmelding til en prøve er 14 (kalender)dage før prøven fysisk afvikles hhv. afleveringsfristen for en skriftlig opgave, når opgaven indgår som enten eksaminations og/eller bedømmelsesgrundlag. Afmelding indgives til uddannelsen. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. eksamensbekendtgørelsens 6. 36

37 Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af (dokumenteret) sygdom, jf. eksamensbekendtgørelsens 7. Afmelding til den/de prøver, som er placeret umiddelbart i forlængelse af undervisningen og som efter bekendtgørelsen/studieordningen er placeret på 1. studieår kan ikke ske, idet den studerende skal deltage i disse prøver inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, får den studerende mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Sygeprøven kan være identisk næste ordinære prøve. Den studerende skal selv orientere sig om, hvornår (syge)prøven afvikles Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt et prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. Afmelding fra sygeprøve Afmelding fra sygeprøve sker efter samme regler, som afmelding ved andre prøver. Institutionen kan fravige afmeldingsfristerne, hvis det er begrundet i udsædvanlige forhold Regler for beståelse En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 02 eller derover. Hver prøve skal bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. Uddannelses- og eksamensbevis kan udstedes når alle beskrevne prøver, interne og eksterne, på uddannelsesforløbet er bestået Regler for omgængere En studerende kan højst 3 gange indstille sig til samme prøve eller anden form for bedømmelse. UCN kan dog tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 37

38 Tredje (og evt. fjerde) gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor Klage over prøver Det anbefales, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over 1. eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen samt 2. klager over retlige forhold. De to former for klage behandles forskelligt. Klage over eksaminationsgrundlaget mv. prøveforløbet og bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske eller kliniske prøver. Klagen sendes til lederen af uddannelsen. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger for afgivelse af udtalelserne. 38

39 Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse og bedømmelsen. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøven lider af samme mangel, som den der klages over. Klagen skal sendes til lederen af uddannelsen senest 2 uger (14 kalenderdage) efter, bedømmelsen ved den pågældende prøve er meddelt. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Der kan dispenseres fra fristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 39

40 Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken sendes til lederen af uddannelsen. Fristen for at anke er to uger efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget lærer og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder ved sommereksamen 3 måneder efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. 40

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015

Radiografuddannelsen. Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning. Marts 2015 Radiografuddannelsen Regler for prøver ved Radiografuddannelsen Tillæg til Studieordning Marts 2015 Indhold 1. Prøver og bedømmelse... 2 1.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2. Studieaktivitet,

Læs mere

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK)

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Studieordning for installatør (AK)

Studieordning for installatør (AK) Side 22 af 31 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 23 Studieordningens rammer... 29 2.1 Læsevejledning... 29 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 30 Uddannelsens kerneområder og ECTS

Læs mere

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK)

STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) STUDIEORDNING VVS Installatør (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2012-2014 Gældende fra august 2012 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK)

studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK) studieordning for uddannelsen Installatør- EL (AK) Forår 2013 Studieordning for uddannel- sen Installatør- EL (AK) Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 En bred og fleksibel uddannelse... 4 ECTS-pointsystem...

Læs mere

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN

Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN Fysioterapeutuddannelsen UCN Prøver ved Fysioterapeutuddannelsen UCN Beskrivelse af indhold, form og afvikling af modulprøver september 2014 Tillæg til National Studieordning for Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

Studieordning for installatør (AK)

Studieordning for installatør (AK) 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 1 2. Studieordningens rammer... 6 2.1 Læsevejledning... 6 2.2 Oversigt over uddannelsens to studieretninger... 7 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang...

Læs mere

Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS

Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS Fælles studieordning for erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK EL & VVS Erhvervsakademiet Lillebælt Rev. 19. december 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 En bred og fleksibel

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby

Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Studieordning 2014-2016 Institutionsdel Vejlby Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.1 Side 0 af 10 Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel...1

Læs mere

Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK)

Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK) 1 Københavns Erhvervsakademi Medlem af uddannelsesnetværket for installatør AK Studieordning for uddannelse i energiinstallation (installatør AK) Indholdsfortegnelse En bred og fleksibel uddannelse...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 2 2. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen... 2 2.1 Oversigt over bedømmelser i uddannelsen... 2 2.2 Prøveformer i studieordningens fællesdel... 2 2.3. Individuel

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

STUDIEORDNING w w w. h a d s t e n t s. d k

STUDIEORDNING   w w w. h a d s t e n t s. d k STUDIEORDNING Installatør (AK) EL/VVS Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation August 2009 Installatørafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indhold Studieordningens formål...

Læs mere

STUDIEORDNING GVS-mester (AK)

STUDIEORDNING GVS-mester (AK) STUDIEORDNING GVS-mester (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Slagelse 2013-2015 Gældende fra august 2013 Forord Med denne studiehåndbog vil vi ønske dig velkommen her på Erhvervsakademi Sjælland

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

STUDIEORDNING w w w. h a d s t e n t s. d k

STUDIEORDNING   w w w. h a d s t e n t s. d k STUDIEORDNING Installatør (AK) EL/VVS Erhvervsakademiuddannelserne inden for energiinstallation August 2011 Installatørafdelingen www.hadstents.dk Indholdsfortegnelse Indhold Studieordningens formål...

Læs mere

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens

Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens Eksamensreglement for: Markedsføringsøkonom og top-up bachelor i International Handel og Markedsføring på VIA TMH i Horsens JSO.22.12.2009 Indhold 1. Generelt... 2 2. Adgang til prøve... 2 2.1 Ordinære

Læs mere

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK)

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Nykøbing Falster 2014-2015 0 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Studieordningens rammer... 7 2.1 Læsevejledning... 7 2.2 Oversigt

Læs mere

Studieordning del 2-2015

Studieordning del 2-2015 Studieordning del 2-2015 Institutionsdel Professionsbachelor i Webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 13 1. Indhold - Institutionsdel 1. Indhold - Institutionsdel...1

Læs mere

Studieordning for uddannelsen INSTALLATØR (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten

Studieordning for uddannelsen INSTALLATØR (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten Studieordning for uddannelsen INSTALLATØR (AK) Erhvervsakademi Dania Hadsten August 2014 Studieordning for uddannelsen til Installatør (AK) ved Erhvervsakademi Dania Ellemosevej 36, Hadsten 24. august

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business INSTITUTIONEL DEL Årgang 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE UDDANNELSEN REGULERES AF FØLGENDE LOVE OG REGLER...

Læs mere

Eksamenssnyd Journalnr.: U0026-7-01-2-12 Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013

Eksamenssnyd Journalnr.: U0026-7-01-2-12 Ref.: LAEL Dato: 14. januar 2013 Eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen Ved eksamenssnyd forstås de tilfælde, hvor en eksaminand under en prøve Skaffer sig uretmæssig hjælp eller giver anden eksaminand hjælp til besvarelse, eller

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens institutionsdel Mulitimediedesigner AK, September 2014 v/ University College Nordjylland

Læs mere

Studieordning for El og VVS installatør. Erhvervsakademiet (AK)

Studieordning for El og VVS installatør. Erhvervsakademiet (AK) Studieordning for El og VVS installatør Erhvervsakademiet (AK) El og VVS installatøruddannelsen på Erhvervsakademi MidtVest September 2014 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Studieordningens

Læs mere

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER

REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER REGLER VEDR. PRØVE VED AFSLUTNINGEN AF MODUL AF MODUL 10: IMMUNKEMISKE ANALYSER Nærværende dokument udgør en del af det lokale bilag til Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del

Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del Studieordning Professionsbachelor i Softwareudvikling Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...0 2. Tidsmæssig placering af prøverne...1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning

Studieordning for installatør (AK) Installatør. Studieordning Installatør Studieordning August 2014 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Ikrafttrædelsesdato... 3 1.2 Overgangsordninger... 3 1.3 Læsevejledning... 3 2. Optagelse på uddannelsen... 4 3. Uddannelseselementer

Læs mere

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA

Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013. Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Eksamen: Regler og bestemmelser 2012-2013 Videreuddannelse og Kompetenceudvikling, VIA Dette dokument er gyldigt i læseåret 2012-2013 Ældre udgaver er ikke gældende. Eksamen er en vigtig begivenhed, som

Læs mere

Gas kerneområdet teknologi og projektering, VVS, 5 ECTS... 21

Gas kerneområdet teknologi og projektering, VVS, 5 ECTS... 21 Studieordningens rammer... 3 Formål... 3 Titel... 3 Normeret studietid... 3 Love og bekendtgørelser... 3 Fællesdel / institutionsdel af studieordningen... 3 Optagelse på uddannelsen... 4 Ikrafttrædelsesdato...

Læs mere

Eksamensreglement 2010-11

Eksamensreglement 2010-11 Eksamensreglement 2010-11 Indholdsfortegnelse: 1. TILMELDING/AFMELDING... 2 SYGDOM... 2 IKKE BESTÅET... 2 2. GENERELT (SKRIFTLIG EKSAMEN):... 2 3. ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER... 3 4. SÆRLIGE VILKÅR... 3

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK

Studieordning. Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Installatør AK Gældende fra 1. august 2014 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Studieordningens rammer... 4 2.1 Læsevejledning... 4 2.2 Oversigt

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen

Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen Fælles studieordning for el & vvs installatøruddannelsen Endelig Rev. Juni 2011 Uddannelsesnetværket for Installatør (AK) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 E n bre d og fle ksibel

Læs mere

Regler for afholdelse af prøver

Regler for afholdelse af prøver Regler for afholdelse af prøver for uddannelserne på Erhvervsakademiet Lillebælt Ikrafttrædelse september 2015 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til prøver... 3 2.1 Ordinære prøver... 3 2.2 Omprøve...

Læs mere

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere.

Prøvereglement UCSJ Fysioterapeutuddannelsen Campus Roskilde og Campus Næstved. Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Prøvereglement UCSJ Campus Roskilde og Campus Næstved Gældende for prøver påbegyndt 1. september 2014 eller senere. Indhold Prøvereglement UCSJ, Campus Roskilde og Campus Næstved... 3 Gældende rammer for

Læs mere

Studieordning 2014-2016

Studieordning 2014-2016 Studieordning 2014-2016 Byggekoordinator AK AP Graduate in Construction and Business, Construction Coordinator Revideret maj 2015. Indhold Institutionsdel Indhold Institutionsdel... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker

Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Eksamensreglement og -orientering for uddannelsen til Bygningskonstruktør og Byggetekniker Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt Revision af januar 2013 /TF Indholdsfortegnelse Eksamensreglement...

Læs mere

Værd at vide om eksamen

Værd at vide om eksamen Værd at vide om eksamen Om eksamen... 2 Eksamensbekendtgørelsen... 2 Beskrivelse af prøver/formalia... 2 Adgang til prøver... 2 Sygeprøve/omprøve... 2 Førsteårsprøven - erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser...

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del Studieordning Datamatiker uddannelsen Institutionel del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Tidsmæssig placering af prøverne... 1 3. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 1 3.1

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Digital Konceptudvikling

Digital Konceptudvikling Digital Konceptudvikling Studieordning_Institutionel del September 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Tidsmæssig placering af prøverne... 3 Rammer og kriterier for uddannelsens prøver...

Læs mere

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014

Institutionsdel Studieordning Datamatiker 1.9.2014 Indhold 1. Tidsmæssig placering af prøverne... 2 2. Rammer og kriterier for uddannelsens prøver... 2 2.1 Førsteårsprøven - Prøven i det obligatoriske uddannelseselement Programmering, Systemudvikling,

Læs mere

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011

Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Campus Næstved Forår 2011 Eksamensreglement Eksamensreglementet er generelt og gældende for prøver ved Bioanalytikeruddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen & Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012. Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK

Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012. Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK Fælles studieordning for uddannelse I energiteknologi (energiteknolog AK) Version: 21/9 2012 Studieordning for uddannelsen til energiteknolog AK Fællesdel studieordningen Energiteknolog (AK) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Opbygning af praktikken

Opbygning af praktikken Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen Bilag til Fælles studieordning for el og vvs installatøruddannelsen El- og VVS-installatøruddannelsen www.eal.dk Nov. 2011 Opbygning af praktikken på Installatøruddannelsen

Læs mere

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens

Læs mere

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Institutionen kan dispensere fra den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Eksamensordning for Københavns Erhvervsakademi Bygningskonstruktører, byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere, produktionsteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer Tilmelding

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011 Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen Energiteknolog (AK) Januar 2011 Januar 2011 Indholdsfortegnelse: Studieordningens fællesdel... 5 Indledning... 5 ECTS pointsystem... 5 Uddannelsens struktur samt

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Udkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK)

Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK) Studieordning for uddannelsen i Automationsteknologi (Automationsteknolog AK) Version: 1/9 2013 Studieordning for uddannelsen til Automationsteknolog (AK) Efterår 2013 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

Studieordning del 2-2014

Studieordning del 2-2014 Studieordning del 2-2014 Institutionsdel Datamatikeruddannelsen AP Degree in Computer Science Version 2.1 Revideret august 2014 Side 0 af 18 Indhold - Institutionsdel Indhold - Institutionsdel...1 1. Studieordningens

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

Studieordning. V VS installatør A K. og Studiehåndbog. for. Version 2.0, 2010. STUDIEORDNING FOR VVS INSTALLATØR 13-03-12 Side 1 af 29

Studieordning. V VS installatør A K. og Studiehåndbog. for. Version 2.0, 2010. STUDIEORDNING FOR VVS INSTALLATØR 13-03-12 Side 1 af 29 Studieordning og Studiehåndbog for V VS installatør A K Version 2.0, 2010 STUDIEORDNING FOR VVS INSTALLATØR 13-03-12 Side 1 af 29 Velkommen til E rhvervsa kademiet Sjælland Slagelse. Med denne studiehåndbog

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. for efter- og videreuddannelserne på

Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. for efter- og videreuddannelserne på Eksamensreglement for efter- og videreuddannelserne på Gældende fra februar 2012 Indhold 1. Generelt... 3 2. Adgang til eksamen... 3 2.1 Ordinære eksamener... 3 2.2 Reeksamination/sygeeksamen... 3 2.3

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services

Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018. Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL UCN 2014-2018 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 01.09.2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Studieordning 2015-2017

Studieordning 2015-2017 STUDIEORDNING, - INSTITUTIONSDEL Studieordning 2015-2017 Markedsføringsøkonom Institutionsdel (del 2) Academy Profession Degree Programme in Marketing Management Version 1.0 Revideret 12. august 2015 STUDIEORDNING,

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK)

Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK) Studieordning for uddannelsen til Energiteknolog (AK) Version 19022013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Akademiernes adresser:... 3 Hvorfor energieffektivisering?... 4 Hvordan forventes dimittendernes

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg Eksamensreglement for Akademiuddannelserne i Silkeborg Generelle regler Du skal medbringe billedlegitimation, som skal forevises på forlangende. Du skal møde senest 15 min før prøvens begyndelse ved skriftlige

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser

Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser BEK nr 1519 af 16/12/2013 Gældende (Eksamensbekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 19-12-2013 M inisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Ændrer i/ophæver BEK nr 714 af 27/06/2012

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik

Eksamensregler ved Ilisimatusarfik Eksamensregler ved Ilisimatusarfik 1 af 6 1. Eksamen 3 1.1. Generelt om eksamen 3 1.2. Undervisnings- og eksamenstilmelding og afmelding 3 1.3. Syge- og reeksamen 3 1.3.1. Sygeeksamen 3 1.3.2. Reeksamen

Læs mere

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole

UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole UDKAST til Bekendtgørelse om uddannelse af skuespillere ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole I medfør af 10, stk. 1 og 5, og 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Studieordning for uddannelsen. Automationsteknolog (AK)

Studieordning for uddannelsen. Automationsteknolog (AK) Studieordning for uddannelsen Automationsteknolog (AK) Efterår 2011 Indholdsfortegnelse Indhold INDLEDNING... 4 En bred og fleksibel uddannelse... 4 Hvordan forventes dimittendernes kompetencer at kunne

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 85 Offentligt Bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af 8 og 34, stk. 1, i lov nr. 403 af 28.

Læs mere

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011

Eksamensreglement for HHX og HTX Ringsted Marts 2011 Generelle regler for skriftlig eksamen 1. Eksaminanderne skal være på deres pladser i eksamenslokalet senest 15 minutter før prøvens begyndelse. 2. En eksaminand, der kommer for sent til skriftlig prøve,

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning for finansøkonom 2013-2015. Revideret 21. aug 2013 Version 1.2 (kiru) Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet

Studieordning for finansøkonom 2013-2015. Revideret 21. aug 2013 Version 1.2 (kiru) Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Studieordning for finansøkonom (AK) 2013-2015 Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet Revideret 21. aug 2013 Version 1.2 (kiru) Studieordningen gælder for studerende med studiestart pr. september

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i.

Antal af prøver på Hovedforløb i grundfag: Ved start på hovedforløb opgøres det hvor mange/hvilke grundfagsprøver du skal til eksamen i. Eksamensreglement for elever Information om eksamen: 1. Merit/eksamen 2. Indstilling til eksamen 3. Antal prøver 4. Regler ved mundtlig eksamen 5. Regler ved skriftlig eksamen 6. Fælles regler for mundtlig

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Teknisk Diplomuddannelse i Vedligehold Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015

GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN. på akademiniveau. Gældende fra august 2015 GENERELLE BESTEMMELSER FOR EKSAMEN PÅ KOMMUNOMUDDANNELSEN på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 11-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Kommunomuddannelsen... 3

Læs mere

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK)

STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) STUDIEORDNING Installatøruddannelsen (AK) Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Nykøbing Falster 2012-2013 1 Forord Kort om uddannelsen samt jobmuligheder En toårig uddannelse inden for det tekniske område.

Læs mere

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling Studieordning for Financial Controller (AK) erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling 2013-2015 Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling

Læs mere

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) Erhvervsakademiuddannelsen. økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling

2013-2015. Studieordning for Financial Controller (AK) Erhvervsakademiuddannelsen. økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling Studieordning for Financial Controller (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling 2013-2015 Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

Ramme for prøve i grundfag August 2015

Ramme for prøve i grundfag August 2015 Ramme for prøve i grundfag August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 1009 af 22/09/2014 bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2014 om eksamener ved erhvervsuddannelserne

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2014 om eksamener ved erhvervsuddannelserne Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx.xx 2014 om eksamener ved erhvervsuddannelserne I medfør af 22, 27, stk. 4 og 5 og 63, stk. 2 i inatsisartutlov nr. 10 af 19. maj 2010 erhvervsuddannelser og kurser

Læs mere

ErhvervsAkademiet, Odense Tekniske Skole. Studieordning for Gas-, Vand- og Sanitetsmesteruddannelsen

ErhvervsAkademiet, Odense Tekniske Skole. Studieordning for Gas-, Vand- og Sanitetsmesteruddannelsen ErhvervsAkademiet, Odense Tekniske Skole Studieordning for Gas-, Vand- og Sanitetsmesteruddannelsen Gældende fra januar 2008 Indhold 1. Lovgrundlag for uddannelsen... 3 Lovgrundlag... 3 Indledning... 3

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere