Forslaget nedstemmes ved afstemning med 44 nej, 5 ja, 4 blanke

Transkript

1 Referat af DBK s generalforsamling, d 19 november 2016 Kl til Skrevet af Sisse Skipper Andersen 1. Velkomst ved formanden Søren Fodgaard 2. Jette Weiss vælges som dirigent. 3. Helle Munk og Svend Bergmann vælges som stemmetællere. 4. Sisse Skipper Andersen vælges som referent. Erik Hermansen indgiver en protest om at ændring af generalforsamlingstidspunktet fra kl. 14 til 15, ikke er givet tidsmæssigt korrekt. 5. Formandens beretning. (Kan læses andetsteds) Godkendes 6. Kassererens beretning. (Kan læses andetsteds) Debat vedr. kommende ny hjemmeside, hvor der er afsat et beløb på kr. det kommende år, om beløbet er passende af størrelse til en hjemmeside af klubbens behov. Debat vedr. passende størrelse af klubbens egenkapital, der p.t. var ca kr. Men en del af klubbens udgifter falder senere på regnskabsåret, hvorefter et meget lavere egenkapitals beløb vil fremstå. Regnskab, kontingent og budget godkendes 7. Indkomne forslag (gengivet som bilag nedenfor) 1. Vatikanet fjernes fra DBKs landeliste. I stedet optages Vatikanet på DBKs terrietorieliste. Stillet af Carsten Hansen, Jakob Linaa Jensen, Heidi Sørensen Carsten Hansen fremlægger udførligt forslaget på gruppestillernes vegne. At Vatikanstaten ikke opfylder kriterierne om, hvad DBK anser som en suveræn stat. Efterfulgt af en livlig debat for og imod forslaget med indlæg fra, Ann Kledal, Søren Fodgaard, Jakob Linaa Jensen, Bertel Kristensen, Hans Jayatissa, Maria Sørensen, Mette Ehlers Mikkelsen, Erik Hermansen, Claus Qvist Jessen, Claus Søndergaard, Ole Egholm, samt Carsten Hansen. Forslaget godkendes ved afstemning med 31 ja, 21 nej, 4 blanke 2. Anerkendelse af Palæstina som land i DBK Formanden højtlæser forslaget, da Lars-Terje Lysemose ikke selv er tilstede. Debat vedr. forslaget om vi evt. ved anerkendelse af forslaget vil forblive upolitiske og ureligiøse i DBK. Debat ved Carsten Hansen, Maria Sørensen, Jens Erik Warfvinge, Bertel Kristensen, Søren Fodgaard, Jakob Linaa Jensen. Forslaget nedstemmes ved afstemning med 44 nej, 5 ja, 4 blanke

2 3. Anerkendelse af Vestsahara som land i DBK Stillet af Lars-Tejre Lysemose Formanden højtlæser forslaget, da Lars-Terje Lysemose ikke selv er tilstede. Debat vedr. forslaget ved Carsten Hansen, Jakob Linaa Jensen, Søren Fodgaard, Jens Erik Warfvinge, Claus Qvist Jessen, samt Claus Søndergaard. Forslaget nedstemmes ved afstemning med 50 nej, 3 ja, 0 blanke 4. Hvem kan have livsvarigt medlemskab af DBK uden at opfylde betingelserne for fortsat rejseaktivitet. Formanden højtlæser forslaget, da Lars-Terje Lysemose ikke selv er tilstede. Claus Søndergaard fremlægger at vi p.t. har 64 medlemmer med over 100 lande. Ud af de 64 er der kun 4 med 0 registrerede rejser i 2015/16, den ene af disse er Peter Schønsted, som allerede har været i samtlige lande. 2 andre er meget rejseaktive dog uden nye lande, 1 er på jordomsejling på 4. år. 1 er uden nogen lande, pga. sygdom. Disse 64 har p.t. i nuværende år registret 6 nye lande pr år. Yderligere debat ved Jakob Linaa Jensen, Claus Qvist Jessen, Lene Kohlhoff Rasmussen, Erik Aggerholm, Claus Søndergaard, Ole Egholm, Erik Hermansen, Carsten Hansen, samt Fiil Frandsen der alle er enige og imod forslaget. Forslaget nedstemmes ved afstemning med 52 nej, 1 ja, 0 blanke 8. Valg af ny bestyrelse Søren Fodgaard genopstiller Lene Kohlhoff Rasmussen genopstiller Lene Dangaard opstiller Søren Bonde opstiller Alle 4 bliver enstemmigt valgt til bestyrelsen Suppleanter: Rebecca Langhorn genopstiller Claus Qvist Jessen opstiller Carsten Hansen opstiller Alle 3 bliver valgt i følgende rækkefølge: Claus Qvist Jessen 1.suppleant Carsten Hansen 2.suppleant Rebecca Langhorn 3.suppleant

3 Debat vedr. om suppleanter skal deltage i bestyrelsesmøder. Tidligere suppleant Ann Kledal udtrykker hun ikke har følt suppleanter var velkommen i at deltage. Debat vedr. hvor mange klubben skal betale transport og diverse udgifter for ved bestyrelsesmøder. 9. Valg af revisor Lasse Nørgaard genopstiller Suppleant Erik Futtrup genopstiller Begge genvælges enstemmigt 10. Eventuelt 1. Bertel Kristensen ønsker sikker deponering af fodtøj ved medlemsmøder. Samt reklamere om en bog om 10 forskellige lokaliteter på Sjælland. 2. Erik Aggerholm ønsker webforum hvor berejste kan kontakte hinanden, hvis man er samme sted ude i verden. Debat herom at det har vi allerede på både Hjemmesidens forumside og klubbens Facebookside. Erik Aggerholm fremsætter også ønske om klubben evt. kan hjælpe vedr. bedre rejseforsikring for folk over 70 år. Debat vedr. forslag og Heidi Sørensen forslår vi evt. kan få et møde med en uvildig forsikringsmand. Erik Aggerholm fremsætter samt ønske om mere DBK synlighed i mailoverskrifter, når der udsendes mail ud fra klubben. 11. Formanden takker af

4 Bilag. De fire fremsatte forslag Forslag 1. Vatikanet fjernes fra DBKs landeliste. I stedet optages Vatikanet på DBKs territorieliste. Stillet af: Carsten Hansen, Jakob Linaa Jensen og Heidi Sørensen Motivation: De mest anerkendte betingelser for at et geografisk område kan betragtes som et land (eller stat) kræver at landet har en permanent befolkning, en geografisk veldefineret landegrænse, en central regering, og at landet skal være i stand til at indgå forbindelser med andre lande.*) For at kunne betragtes som et selvstændigt land kræves det yderligere, at landet ikke må være i et afhængighedsforhold eller være underlagt et andet land. Vatikanet er det eneste land på DBK s landeliste som ikke opfylder disse betingelser. Vatikanet har ikke en permanent befolkning. Vatikanets indbyggere består af medarbejdere i den katolske kirkes hovedkontor, som får statsborgerskab i Vatikanet i forbindelse med deres ansættelse. Med meget få undtagelser mister medarbejderne deres statsborgerskab, efter at deres ansættelsesforhold afsluttes. Hvis medarbejderne ikke kan få deres oprindelige statsborgerskab igen, garanterer den italienske forfatning, at de automatisk får italiensk statsborgerskab. Vatikanet er dermed et sted, hvis indbyggere er blottet for en fælles historisk, sproglig og etnisk oprindelse, men kun har det til fælles, at de har tilhørsforhold til den katolske kirke og har et midlertidigt ansættelsesforhold i den katolske kirkes hovedkontor. Vatikanet kan sidestilles med en international organisation som f.eks. FN, hvis hovedkontor i New York ikke er omfattet af amerikansk lov, og med Malteserordenen (Sovereign Military Order of Malta), der ligesom den katolske kirke har hovedsæde i Rom og har suverænitet over to områder i Rom og som udsteder pas og har diplomatiske forbindelser til en række lande, men som hverken er optaget på DBK s lande- eller territorieliste. Der foreslås derfor at fjerne Vatikanet fra DBK s landeliste for at sikre, at alle de lande, som DBK anerkender, opfylder internationalt alment anerkendte kriterier. Da Vatikanet har et veldefineret areal og har borgere, som har bopæl inden for Vatikanets landegrænser, foreslås det at optage Vatikanet på DBK s territorieliste. Dermed tilgodeses de medlemmer, som har gjort en indsats for at opholde sig 24 timer inden for Vatikanets grænser. Det foreslås at Vatikanet betragtes som et italiensk territorium. Dette begrundes med Vatikanets geografiske beliggenhed og Italiens forpligtelser overfor Vatikanet, som f.eks. at acceptere statsborgerskab for tidligere medarbejdere og for at varetage politi- og retsmæssige forpligtelser på vegne af Vatikanet. *) Artikel 1 i Montevideo Konventionen fra 1933, hvis definitioner er alment anerkendte som gyldige efter international lov.

5 Forslag 2. Anerkendelse af Palæstina som land i DBK Baggrund: Palæstina er i øjeblikket et territorium i DBK. Ifølge Wikipedia anerkendte 137 medlemslande i FN Palæstina som en selvstændig stat per september I Vesten har Island (2011) og Sverige (2014) anerkendt Palæstina som en selvstændig stat. Situationen minder dermed på mange måder om Taiwan, som af storpolitiske grunde endnu ikke er optaget som fuldgyldigt medlem i FN og derfor heller ikke officielt anerkendes som et selvstændigt land af verdenssamfundet. Da DBK anerkender Taiwan som et selvstændigt land, vil det derfor være passende, at vi i DBK også anerkender Palæstina som et selvstændigt land.

6 Forslag 3. Anerkendelse af Vestsahara som land i DBK Baggrund: Vestsahara er i øjeblikket et territorium i DBK, og Afrika består af 54 lande. Vestsahara var tidligere en spansk koloni. I 1975 og før spanierne trak sig ud af området besatte Marokko den nordvestlige del af Vestsahara, og Mauretanien den sydvestlige del. Vestsaharas modstandsbevægelse, Polisario som først havde kæmpet for koloniens løsrivelse fra Spanien indledte en guerillakrig mod de to nye besættere. Efter at Spanien og Mauretanien trak sig, fik Marokko kontrol med størstedelen af territoriet. I 1991 blev der indgået en aftale om våbenhvile, og at en folkeafstemning skulle gennemføres året efter. Ved afstemningen skulle lokalbefolkningen afgøre, om de ønskede, at Vestsahara skulle være et selvstændigt land eller indlemmes i Marokko. En folkeafstemning har dog aldrig fundet sted, og siden området blev annekteret, har flertallet af Vestsaharas oprindelige befolkning boet i flygtningelejre i det sydvestlige Algeriet. Netop i Algeriet dannedes også en eksilregering for Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik. Denne republik anerkendes af mere end 50 stater og er medlem af Den Afrikanske Union. Eftersom Vestsahara aldrig blev selvstændigt efter det spanske koloniherredømme, anses Vestsahara nu for at være Afrikas sidste uløste kolonispørgsmål. Efter deres annektering har marokkanerne bygget en km lang mur gennem Vestsahara, som deler territoriet i to. For hver fem til ti km ligger en marokkansk kontrolpost, som skal beskytte muren. Muren forhindrer befolkningen i de besatte områder fra at komme i kontakt med befolkningen i flygtningelejrene i Algeriet. Marokko har således ikke kontrollen med hele territoriet, men kun den vestlige del af territoriet. Den østlige del styres af Den Sahrawiske Arabiske Demokratiske Republik. Situationen minder dermed også om Taiwan, som anerkendes som et selvstændigt land af DBK, men af storpolitiske grunde ikke af verdenssamfundet. Vestsahara anerkendes som nævnt af mere end 50 stater, men anerkendes ligesom Taiwan ikke af Vesten af storpolitiske årsager. Da DBK anerkender Taiwan som et selvstændigt land, trods den manglende anerkendelse af selvstændigheden i verdenssamfundet, bør DBK også anerkende Vestsahara som et selvstændigt land. Situationen i Vestsahara minder også om Palæstina, som Israel har bygget en mur rundt om, og som deler Palæstina i to områder, idet Israel har annekteret en del af det historiske Palæstina, herunder Østjerusalem. På samme vis er den vestlige del af Vestsahara annekteret af Marokko.

7 Forslag 4. Hvem kan have livsvarigt medlemskab af DBK uden at opfylde betingelserne for fortsat rejseaktivitet Det foreslås, at kun modtagerne af Folkersen- og Egholmpriserne bør belønnes med muligheden for livsvarigt medlemskab af DBK. Stykket under paragraf 2 i klubbens vedtægter, hvor der står følgende: Såfremt man har besøgt mindst 100 lande, bortfalder begge krav om at besøge nye lande (A-1. og A-2.) skal således ændres til: Såfremt man er tildelt en af klubbens hæderspriser, Folkersen- eller Egholmprisen, bortfalder begge krav om at besøge nye lande (A-1. og A-2.) Baggrund: I øjeblikket stiller DBK ikke krav om fortsat rejseaktivitet for medlemmer, som har besøgt 100 lande eller derover. Det har 64 medlemmer ud af ca. 465 eller ca. 14 % af medlemmerne, og tallet øges nærmest hvert år, da mange medlemmer er tæt på at have besøgt 100 lande. Men flere af de medlemmer, som har besøgt 100 eller flere lande, har ikke registreret nogen rejseaktivitet i de seneste år og er dermed måske ikke længere aktive rejsende. Det kan for udenforstående virke underligt, at tallet 100 (ud af de 196 lande i verden, DBK anerkender) skulle gøre, at man ikke længere behøver at være aktiv rejsende for at bevare et medlemskab af DBK. I offentligheden har flere fremtrædende medlemmer af DBK udtalt, at DBK netop adskiller sig fra Eventyrernes Klub ved at være en klub, hvor man skal være aktiv rejsende for fortsat medlemskab, og at man ikke kan hvile på laurbærene og fortidens rejser, som man kan i Eventyrernes Klub. Men det er jo netop det man kan, når man har besøgt 100 lande, som vedtægterne er i øjeblikket. Og der vil i fremtiden kun blive endnu flere medlemmer, som har besøgt 100 eller flere lande. Derfor mener jeg, det er på høje tid at gøre op med dette overflødige levn fra klubbens første år. Ifølge et indlæg fra 6. oktober 2016 i DBK s Facebookgruppe af klubbens medstifter, Ole Egholm, er reglen i sin tid blevet indført af hensyn til bevarelsen af et enkelt medlem af klubben, Poul Folkersen. I indlægget skriver Ole Egholm således: Jeg ved ikke om jeg nogensinde har fået fortalt, at 100-lande-reglen egentlig er en Lex- Folkersen. Vi ville gerne beholde Folkersen i klubben selv om han ikke kunne rejse så meget mere, og da der samtidig også var ræson i, at det er sværere at rejse til nye lande, når man har været i mindst 100, så fik vi det hele til at passe. Alt dette skete før den stiftende generalforsamling, som jeg husker det. En anden pensioneret meget berejst mand, Arne Skibsted, som også var med i de spæde dage, blev meget skuffet over den regel, for han havde kun været i 87 lande og kunne dermed ikke blive medlem. Han mente derfor (selvfølgelig), at enten skulle der ikke være sådan en regel, eller også skulle den ligge ved et lavere antal lande. Han følte sig især snydt, fordi blandt de kun to gamle mænd i klubben røg han ud, mens Folkersen blev. Jeg har i de senere år forstået, at medlemmer, der allerede har været i over 100 lande, stadig rejser endnu mere end medlemmer der ikke har været i over 100 lande. Så måske er 100-landerejsefritagelses-reglen overflødig. Nu er Poul Folkersen ikke mere, og da vi gerne vil fremstå som en klub kun for aktive rejsende, som bliver ved med at rejse, er det på høje tid at ændre denne paragraf.

8 Der kan så være andre grunde til, at vi gerne vil give nogle særligt udvalgte personer muligheden for at bevare deres medlemskab af klubben også uden til stadighed at skulle opfylde et krav om nye lande eller fire eller otte ugers rejser inden for de seneste to år. Denne udvalgte gruppe mener jeg bør begrænses til de medlemmer, som har fået tildelt klubbens hæderspriser, Folkersen- eller Egholmprisen og dermed har udmærket sig for noget særligt. Og da der kun er 28 medlemmer, som har fået disse priser tildelt, bliver der derved også færre, som kan få livsvarigt medlemskab af klubben. De 28 personer er: Egholmprismodtagere: 2003: Per Allan Jensen 2004: Martin Anker Nielsen 2005: Niels J. L. Iversen 2006: Ole Egholm 2009: Kirsten K. Kester 2010: Claus Virmer 2011: Jens Tidemann 2012: Anna le Dous 2013: Kirsten & Fiil Svarrer 2014: Peter Schønsted 2015: Claus Søndergaard Folkersenprismodtagere: 2000: Claus Qvist Jessen 2001: Lone Friis Larsen 2002: Claus Andersen 2003: Arne Runge 2004: Rasmus Krath 2005: Pia & Poul Saabye 2006: Gerner Thomsen 2007: Henri Engelbrecht Madsen 2008: Jesper Grønkjær 2009: Malaika Malmos 2010: Søren Christensson 2011: Søren Gudmann 2012: Henrik Schumacher 2013: Nicolai Bangsgaard 2015: Søren Bonde