Ud af tobakstågerne. STOF nr. 17, 2011 AF KAREN THOUGÅRD PEDERSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ud af tobakstågerne. STOF nr. 17, 2011 AF KAREN THOUGÅRD PEDERSEN"

Transkript

1 STOF nr. 17, 2011 Ud af tobakstågerne Mange misbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelser vil gerne lægge smøgerne på hylden. Projekt Røgfrihed for alle baner vejen i 12 modelkommuner. Indsatsen handler først og fremmest om at klæde medarbejderne på til at gøre tobaksforebyggelse til en del af hverdagen netop der, hvor de socialt udsatte borgere kommer og bor. AF KAREN THOUGÅRD PEDERSEN Kaffepause på værestedet. Snakken går om børn og børnebørn. Birgit skal snart være mormor for første gang. Det glæder hun sig til. Der er bare det problem, at hun ikke vil få lov til at passe den lille, hvis hun ryger. Lejligheden skal være røgfri. Det kræver hendes datter og det er helt i orden, synes Birgit. Hun vil faktisk gerne holde op med at ryge, også fordi hun hoster meget. Begyndende rygerlunger, siger lægen. Socialt udsatte rygere vil, ligesom andre rygere, gerne lægge smøgerne på hylden eller trappe ned. Af samme årsager: Jeg er bekymret for mit helbred. - Jeg vil ikke have, at mine børnebørn skal se mig hoste lungerne ud. - Det er dyrt at ryge for kr. om måneden.... Og så er der den ekstra krølle, at nogle oplever, at de som (stor)rygere bliver mere og mere stigmatiserede. Mange steder kan de ikke være, og folk ser skævt til dem: Jeg kan godt føle mig lidt som et b-menneske, som én siger. Ønsket om at blive røgfri og få hjælp til det findes altså også hos misbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelse. Alligevel får de ikke altid den støtte, de har brug for og efterspørger. Det skyldes, at rammerne og medarbejderne på væresteder, bosteder og misbrugscentre, hvor borgerne kommer, ikke altid understøtter ønsket. Flere steder kan man fx ikke vælge røgen fra. Væresteder o.l. er nemlig undtaget i Rygeloven (se faktabox). Og medarbejderne bakker ikke altid (tilstrækkeligt) op. Rygning er deres mindste problem, er en udbredt holdning blandt mange socialarbejdere. Røgfrihed for alle i 12 kommuner Ovenstående er noget af den vigtige viden, vi har indhentet i projekt Røgfrihed for alle. Den landsdækkende indsats har siden 2009 sat fokus på tobaksforebyggelse for socialt udsatte mennesker. 12 modelkommuner arbejder med at udvikle metoder og dele erfaringer. Projektet holder desuden temadage og kurser og formidler viden til medarbejdere på den faglige portal Fokus for indsatsen er: 1

2 at opbygge kapacitet og kompetencer i kommunerne, så beslutningstagere og medarbejdere får viden og inspiration til at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte på væresteder, bosteder o.l. at påvirke gængse holdninger om socialt udsatte og rygning. Blandt andet ved at udfordre medarbejdere på sociale institutioner og andre professionelle med hensyn til deres forforståelser og tilgang til tobaksforebyggelse. Rygning og socialt udsatte hvad taler vi om? Socialt udsatte mennesker ryger og de ryger heftigt. Ni ud af ti er rygere, de fleste storrygere. Det ved vi fra en undersøgelse, som Statens Institut for Folkesundhed udførte for Rådet for Socialt Udsatte i Til sammenligning ryger 20 pct. af befolkningen generelt. Antallet af rygere er faldet gennem de seneste 20 år. Men rygning har en kraftig social slagside, som det er vigtigt at være opmærksom på. Storrygere lever mindst 8-10 år kortere end andre, og socialt udsatte er hårdest ramt af rygningens skadelige virkninger. De har i forvejen langt større risiko for sygdom og død på grund af ringere levevilkår og ophobning af andre risikofaktorer. I USA har man fundet, at flere misbrugere dør af rygning end af deres primære misbrug. Rygning er den risikofaktor, der mest markant påvirker sygelighed og dødelighed. Og som har størst indflydelse på ulighed i sundhed. Derfor er der også mange gode grunde til at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte mennesker. Både her og nu og på længere sigt. Snak om tobak i det daglige Bocentret er på sommerudflugt til København. Og selvfølgelig skal beboere og medarbejdere se byen fra oven fra Rundetårn. Hvis de da ellers kan klare opstigningen. Flere puster og stønner noget over det. Jesper får med nød og næppe slæbt sig de sidste trin op til toppen. Puuuha. Hvad så Jesper, du lyder jo som en blæsebælg, er det cigaretterne, der plager dig? spørger Hanne, der er pædagog i bocentret og selv for nylig er holdt op med at ryge. En af de vigtigste erfaringer fra Røgfrihed for alle er, at tobaksforebyggelse skal tænkes ind i den daglige praksis, hvor socialt de udsatte borgere opholder sig eller bor. Medarbejdere på væresteder, bosteder og misbrugscentre har god kontakt til borgerne. Og ofte erfaring med motivationsarbejde. Det omsorgsarbejde, der finder sted på værestederne eller i samværs- og aktivitetstilbuddene som er stedernes officielle betegnelse jf. Serviceloven, handler ikke kun om skadesreduktion, men også om at fremme den enkeltes sundhed og muligheder for et bedre liv. Røgfrihed for alle arbejder for, at medarbejdere på væresteder, bosteder o.l. har kompetencer til at arbejde med tobaksforebyggelse som en integreret del af deres arbejde. Uanset om de selv er rygere eller ikke-rygere. Medarbejderne skal kunne spotte og skabe anledninger til en snak om tobak. De skal kunne gribe motivationen, når den er der, snakke med borgeren om rygevaner og henvise til rygestoptilbud, lokalt eller til den landsdækkende telefonrådgivning STOPLINIEN. Det er en god ide at sætte snakken om tobak i system. Det kan man fx gøre, ved at medarbejderne systematisk spørger ind til rygning i faste sammenhænge og ved faste lejligheder. Det kan ske, når der kommer nye borgere på stedet, når man laver handle- eller opholdsplaner, eller når man 2

3 udleverer metadon. Det sikrer, at det ikke bliver den enkelte medarbejders ansvar at tage den opgave på sig. Flere kommuner har defineret arbejdsgange i forhold til rådgivning om rygestop. I Aalborg Kommune har medarbejderne fx en samtaleguide om rygning, som de bruger, når de er ude hos socialt udsatte borgere i eget hjem. Det er en del af deres arbejde at spørge ind til borgerens rygning og at henvise til rådgivning om rygestop. Fælles fodslag er første step Der er personalemøde på værestedet. Der er rygeregler på dagsordene. Værestedet har bygget om og fået malet, og nu er der forslag om at nedlægge rygerummet. Meningerne er delte: Det er synd for brugerne, argumenterer nogle skal folk stå ude i regnen og ryge? Måske kan vi indrette baggangen lidt hyggeligt med en lænestol, så rygerne kan sætte sig derude, foreslår én. Nej, det er også vores ansvar at skabe sunde og røgfri rammer, mener en tredje. Fælles grundlag er vigtigt, når man skal arbejde med tobaksforebyggelse: Ledelsen skal gå forrest og bakke op. Rammerne skal understøtte arbejdet, og medarbejderne skal være bevidste om egne og stedets holdninger til rygning. Holdningen og kulturen på stedet har stor betydning. Hvis værestedet fx mener, at rygning er et personligt anliggende, som medarbejderne ikke skal blande sig i, smitter det sandsynligvis også af på indretningen og den måde, man er sammen på. Der er måske rygerum, der står askebægre fremme, man holder rygepauser, medarbejdere og brugere ryger sammen osv. Alt det virker som ryge-udløsere på rygere, dvs. stimulerer trangen til at ryge. Holdninger hænger nogle gange sammen med forestillinger, som ikke altid har hold i virkeligheden. Røgfrihed for alle gennemførte i 2010 en undersøgelse om holdninger til rygning og socialt udsatte blandt ledere, medarbejdere og brugere på væresteder, bosteder m.v. i de 12 modelkommuner. 30 pct. af de godt 600 brugere, der deltog, havde forsøgt at holde op med at ryge. Det svarer næsten til fordelingen i normalbefolkningen. Hver fjerde af samtlige brugere mente, at brugerne (generelt set) kunne holde op med at ryge. Men kun hver sjette af de omsorgsmedarbejdere, pædagoger og andre, der arbejdede med brugerne, troede på deres evne til at gennemføre et rygestop. Medarbejderne undervurderede også brugernes ønske om at blive røgfri. Tankevækkende. Og viden, der har ført til refleksion og ændret praksis flere steder. Jamen, det er jo misforstået hensyn For mange medarbejdere har det været en øjenåbner, at den største udfordring i arbejdet med tobaksforebyggelse er deres egne forestillinger om de socialt udsatte borgeres ønsker og formåen, og deres eget syn på, hvad der er omsorg for borgerne. Som en medarbejder på et værested sagde det: Det gik op for mig, at det var misforstået hensyn (at medarbejderne bakkede op om, at det var o.k. at ryge på værestedet, red.). Det er jo helt forfejlet vi er faktisk med til at slå folk ihjel. I dag har værestedet rygeforbud og tilbud om rygestopkurser og nikotinerstatning til brugerne. Og til medarbejdernes overraskelse har der ikke været flugt fra stedet. Brugerne har taget godt imod de nye regler. Det er i øvrigt erfaringen flere steder: De socialt udsatte synes, det er o.k., at der 3

4 gælder samme regler for dem som for andre. Temmelig mange af dem, der arbejder med socialt udsatte borgere, ryger selv (35 pct. af medarbejderne på væresteder, bosteder mv., jf. Røgfrihed for alles holdningsundersøgelse), og det kan spille ind på deres holdninger til tobaksforebyggelse. Forholdsvis flere af de medarbejdere, der ryger, mener fx, at rygning er mindre sundhedsskadeligt end andre former for misbrug, at rygning giver livskvalitet, og at rygning kan bruges som et pædagogisk værktøj i kontakten med borgerne. Rygestop med professionel rådgivning Er der nogen, der har ændret rygevaner siden sidst? Der er rygestopcafe på værestedet, og rygestoprådgiveren indleder mødet, som han plejer, med en siden-sidst-runde. For flere er det status quo. Der skal lidt tilløb til, når man har røget i mange år, snakker de om. Men det er fint at mødes i gruppen og høre om, hvad de andre gør. Jette fortæller glad, at hun faktisk har skåret ned til fem cigaretter om dagen. Og det virker godt med nikotintyggegummiet. Mange væresteder, bosteder og misbrugscentre har efterhånden erfaring med rygestoprådgivning og -kurser både i grupper og individuelt. Især på misbrugsområdet viser borgerne interesse for individuel rådgivning. Telefonrådgivning kan også være et godt tilbud. Røgfrihed for alle afprøver p.t. i samarbejde med den landsdækkende telefonrådgivning STOPLINIEN et forsøg med proaktiv telefonrådgivning i fire kommuner. Det vil sige rådgivning, hvor borgeren efter aftale bliver ringet op af en rådgiver på aftalte tidspunkter. Man kan få op til otte ganges rådgivning. Fra udlandet ved vi, at telefonrådgivning er særlig velegnet til mennesker med psykiske lidelser. Generelt er der gode erfaringer med at holde rygestopkurser i regi af fx væresteder. Det giver tryghed, at man kender stedet og de andre deltagere på forhånd. Erfaringen er, at kurserne skal tilrettelægges lidt anderledes end traditionelle rygestopkurser, som fx apoteket udbyder. De skal være mere fleksible, der skal være flere og kortere møder, så man ikke skal koncentrere sig så længe ad gangen. Rygestoprådgiveren kan være en uddannet medarbejder (ikke-ryger) på stedet eller komme udefra, fx fra kommunens sundhedsafdeling. Det vigtigste er, at det er en professionel rådgiver, der kan fortælle om de reaktioner, man får, når man stopper med at ryge og hvordan man kan håndtere dem. Og så skal der være kompetente medarbejdere på stedet, som kan støtte og vejlede i det daglige. Læger og psykiatere spiller også en vigtig rolle, både med hensyn til at henvise til rygestop og følge borgerne. Psykisk syge, der stopper med at ryge, skal ofte have skåret ned på dosis af deres psykofarmaka. Indholdsstoffer i tobakken gør, at nogle typer medicin nedbrydes hurtigere hos rygere, så de har brug for større doser end ikke-rygere. Ved et rygestop normaliseres kroppens naturlige evne til at nedbryde skadelige stoffer i løbet af få dage, og derfor skal medicinen måske justeres. Hvis ikke det sker, er der risiko for bivirkninger og forgiftning. Det er ny viden for mange. Nikotinerstatning er en gave 4

5 Uanset rådgivningsform, så øger medicinsk behandling primært i form af nikotinerstatning sandsynligheden for at gennemføre og fastholde et rygestop væsentligt. Det gælder for alle, der stopper med at ryge, og særligt for socialt udsatte rygere, der ofte er meget afhængige. Men nikotinerstatning i form af plastre, tyggegummi og inhalator er dyrt. Samlet set ikke dyrere end at købe tobak, men når man skal betale den enkelte pakke plastre, skal der flere penge op af lommen end til en pakke smøger. Mange af kommunerne i projekt Røgfrihed for alle tilbyder gratis nikotinerstatning i forbindelse med rygestoppet i en kortere eller længere periode. Medarbejdere fra de steder, der gør det, fortæller, at det har stor værdi i sig selv. Fordi det også signalerer, at man tror på borgeren og hans eller hendes evne til at gennemføre et rygestop, og at man gerne vil investere noget i det. Nogle medarbejdere kalder nikotinerstatning en gave, som de oplever giver brugerne en ekstra motivation. Det betyder ikke nødvendigvis, at man er forpligtet til at blive røgfri, men man er forpligtet til at gøre et seriøst forsøg på at holde op med at ryge. Rygestoprådgivernes tid og arbejdsindsats kan også kan ses som en gave eller som en del af en byttehandel. Tilsvarende kan relationen til de øvrige deltagere på rygestopkurset være en social forpligtelse. Nogle er glade og stolte, når de skal hen på kurset og fortælle, at de stadig er røgfri. Og modsat flove, hvis de falder i. Det giver et særligt forhold at være på kursus sammen, og mange fortæller, at man kan hjælpe hinanden og bakke hinanden op i dagligdagen. Samme tilbud til alle Der dufter godt fra køkkenet. To af brugerne er sammen med et par af de frivillige på aktivitetsstedet ved at gøre klar til middagsmaden. Det er noget nyt, at brugerne er med til at lave mad. Der er kommet flere fælles aktiviteter, efter at stedet er blevet røgfrit indenfor. Mange synes, det er hyggeligt at være med køkkenet, hvor der som regel også er en god snak. Og så er der en anden sidegevinst. Det er dagens kokke enige om: Efter at der er blevet røgfrit, kan man bedre smage maden! Mange væresteder og bosteder for socialt udsatte er begyndt at sætte rygning på dagsordenen. Man har indført rygepolitik og (delvist) røgfrie rammer. Medarbejdere og brugere beskriver processen nogenlunde ens: Fra modstand i begyndelsen over gradvis accept og til en opfattelse af, at man næsten ikke kan forestille sig det anderledes. En borger udtrykker det sådan: Jeg oplevede det lidt som et indgreb i min personlige frihed, at der kom direktiver ovre fra rådhuset om, at nu skulle rygepolitikken være sådan, at nu skulle man udenfor et eller andet sted, så vænner man sig jo til det i dag er holdningen jo overalt i samfundet, at passiv rygning er noget skidt og vi er ikke født med en skorsten. Og det synes jeg et eller andet sted er fair nok. Er der slet ingen negative erfaringer set med de socialt udsattes briller? Jo, nogle borgere fortæller, at de synes, de er blevet mere splittet op i rygere og ikke rygere efter at stedet har indført rygeforbud. Omvendt fortæller andre, både borgere og medarbejdere, at rygeforbud har ført til, at man kommer hinanden mere ved og er sammen på en anden måde end tidligere. Nogle (få) steder er nogle (få) borgere holdt op med at komme på stedet på grund af rygeforbuddet, 5

6 men langt de fleste steder er folk glade for de nye røgfrie rammer. Det er rart, at der ikke bliver røget, og at der ikke lugter af røg. Der er kommet mere aktivitet på stedet. Og for nogle betyder det også, at de ryger væsentligt mindre, end de gjorde før, fordi de ikke i samme grad bliver fristet til det. Nogle synes, de har for mange problemer, til at de også kan holde op med at ryge. Og at der er mange krav til dem: Jeg skal både tabe mig og holde op med at ryge og og skal kommunen nu også blande sig i det? Men langt de fleste synes, det er positivt, at medarbejderne interesserer sig for dem, og at de får tilbud om rygestop som andre borgere. De vil gerne spørges, men ikke tvinges. Og det er netop grundtanken i indsatsen. Socialt udsatte borgere har lige så stor ret som andre til et tilbud om rygestop. Og lige så stor ret til at kunne vælge røgen fra i deres miljøer. Men de har brug for særlig støtte. Og her spiller ikke mindst de professionelle social- og sundhedsarbejdere en vigtig rolle. Dermed ikke sagt, at det er bare lige til. At arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte mennesker er komplekst. Og at tænke tobaksforebyggelse ind i den daglige praksis er en ny måde at arbejde på. Medarbejderne skal omstille sig og opkvalificeres til det. Der skal være forskellige tilbud til borgerne og der skal tænkes i nye tilbud at sætte i stedet, der hvor tobakken før var det, man samledes om. Rygestop som en del af misbrugsbehandlingen Det giver god mening at tænke tilbud om rygestop sammen med anden behandling for misbrug. Det viser undersøgelser fra udlandet. Flere af Røgfrihed for alles modelkommuner har begyndende erfaringer med at have fokus på rygning som en del af misbrugsbehandlingen. Kan man droppe både alkoholen og smøgerne på en gang? I Danmark er der ikke tradition for at tænke behandling af flere afhængigheder, fx alkohol og nikotin, samtidig. Men undersøgelser fra udlandet viser, at der er god ræson i at have fokus på samtidig behandling. Der er evidens for, at rygeafvænning integreret i misbrugsbehandling giver større sandsynlighed for at få succes med misbrugsbehandlingen og forebygger tilbagefald til misbrug. Og evidens for, at fortsat rygning øger risikoen for tilbagefald til misbrug. En amerikansk meta-analyse viser, at behandling af nikotinafhængighed hos borgere i alkoholbehandling forbedrede behandlingsresultatet med 25 %. Herhjemme har Behandlingscentret Ringgården gennemført projekt BASTA (Behandling af Alkohol- Samt TobaksAfhængighed), men erfaringerne herfra er ikke rigtigt blevet udbredt. En særlig udfordring er misbrugere, som også ryger hash. Vanen med at have en smøg mellem fingrene er stærk. Når misbrugeren skærer ned på det ene, er der risiko for, at han eller hun øger forbruget af det andet. Godt gået, Olsen! Flere af modelkommunerne i Røgfrihed for alle er begyndt at have fokus på rygning og tænke tilbud om rygestop ind som en del af misbrugsbehandlingen. 6

7 I Fredericia har ca. 70 borgere (heraf mange af de hårdeste misbrugere) fra misbrugscentret og de tre tilknyttede væresteder for hhv. alkohol- og stofbrugere deltaget i et rygestopforløb eller fået individuel rådgivning. En medarbejder fra misbrugscentret er uddannet rygestopinstruktør, og misbrugscentret tilbyder nikotinerstatning, plaster og tyggegummi som en del af rådgivningen. Sideløbende har misbrugscentret gang i et sundhedsprojekt med fokus på sund kost. Og der bliver dyrket masser af idræt på værestederne. - Min tanke var egentlig, at vi ikke kunne gøre det hele på en gang, og at vi skulle tage fat i de andre ting, sund kost og motion, før rygningen. Men sådan fungerede det ikke i praksis. Folk kan godt kapere tingene samtidig og hver for sig, ligesom vi andre kan, fortæller centerleder Niels Danstrup fra misbrugscentret. - Det, der smittede, var, at brugerne så, at nogle af de gamle rygere blandt personalet holdt op med at ryge og pludselig stod der med deres plasticcigaretter. Sådan er det også for narkomanerne og alkoholikerne: Hvis én i gruppen stopper, tænker de: Det kunne måske være mig. Den her målgruppe er ikke til de store foredrag eller løftede pegefingre, men når man selv bliver tydelig, så rykker det I Fredericia er der faktisk gået lidt sport i at trappe ned på cigaretterne, fortæller Niels Danstrup: - En af vores ældste brugere kom en dag: Jeg har kun røget tre cigaretter på fire dage, hvad siger du så? Jeg sagde: Godt gået, Olsen! - Hvert år holder vi mindehøjtidelighed for de afdøde, og alle får lov at sige noget om dem. Det er også med til at skabe opmærksomhed på sundhed. Han så da ellers meget godt ud, nu er han død jeg ser værre ud end ham. Alle vil jo gerne redde livet. Rygestop i alkoholbehandlingen i Thisted I Thisted er misbrugscentret for nylig inspireret af Ringgårdens BASTA-projekt begyndt at tænke tilbud om rygestop ind som en del af alkoholbehandlingen. På misbrugscentret kommer både folk i behandling for alkohol- og stofmisbrug og folk på metadon. Og rigtig mange af dem ryger, Centret har været røgfrit siden 2007, da Rygeloven kom. - Det har fungeret fint, men vi vil gerne have mere fokus på tobakken. Det handler jo også om, hvordan vi som behandlere tager rollen på os. Om at tage det alvorligt, siger misbrugscentrets leder Lisbeth Falsig Laurberg Jensen og uddyber: - Mange behandlere har det synspunkt, at man ikke kan fjerne alkohol og nikotin på samme tid det er synd for folk. De har brug for cigaretterne for at klare trangen, abstinenserne og stressen, når de holder op med at drikke. Sådan tænkte vi også tidligere. Misbrugscentret har i dag ambulant gruppebehandling med undervisning, rådgivning og rygestop. Tilgangen er kognitiv. Det handler om at erstatte indgroede og automatiske vaner med nye bevidste tanker og strategier. Sideløbende tilbyder centret NADA øreakupunktur til at tage trangen. Der er ikke evidens for, at det virker, men det er et tilbud, som mange af brugerne er glade for, fortæller centerlederen. De foreløbige erfaringer er, at det virker godt at tale om rygning og alkoholmisbrug i den samme kognitive referenceramme. Mekanismerne bag trangen er den samme, hvilket er tydeligt hjælpsomt for misbrugerne. Og det har ikke givet hverken unødig stress eller tilbagefald at arbejde med begge dele. 7

8 - Det fungerer godt med de sideordnede forløb, hvor der er fokus både på det psykosociale og det sundhedsfremmende aspekt ved at holde op med at ryge og drikke. Og så er det positivt, at behandlingen foregår i kendte rammer, fordi det giver mulighed for tæt opfølgning, siger Lisbeth Falsig Laurberg Jensen. FORFATTER KAREN THOUGÅRD PEDERSEN JOURNALIST, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER RØGFRIHED FOR ALLE **Fakta 1** Fakta om rygning og socialt udsatte 87 % af socialt udsatte borgere (alkohol- og stofmisbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelse) ryger dagligt. For befolkningen generelt drejer det sig om 21 %. Andelen af storrygere er markant større blandt socialt udsatte. 52 % af de socialt udsatte ryger mere end 15 cigaretter om dagen. I befolkningen som sådan drejer det sig om 11 %. Hvert år dør ca dansker på grund af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald. Rygning koster flere menneskeliv end alkoholmisbrug, stofmisbrug og overvægt tilsammen. Storrygere lever mindst 8-10 år kortere end ikke-rygere. Rygere, der dør direkte pga. af deres rygning, mister i gennemsnit ca. 15 år af deres forventede levetid. Mange socialt udsatte borgere vil gerne holde op med at ryge og forsøger også dette på linje med andre. **Fakta 2** Røgfrihed for alle Røgfrihed for alle er en treårig indsats (november 2008-november 2011). Projektet hører under Sund By Netværket og er finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Røgfrihed for alle arbejder tæt sammen med 12 modelkommuner: Faxe, Fredericia, Furesø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Norddjurs, Næstved, Struer, Thisted, Aalborg og Aarhus. Projektet samarbejder desuden med Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Servicestyrelsens Udsatteenhed, Psykiatrifonden, STOPLINIEN m.fl. Indsatsen bygger primært på amerikanske erfaringer. Læs mere på 8

9 **Fakta 3** Det siger Rygeloven Fra 2007 var det slut med at ryge på offentlige steder. Næsten. Lov om Røgfri Miljøer (Rygeloven) omfatter nogle undtagelser. En af dem er væresteder o.l. for socialt udsatte menneske. På steder, hvor der kun er ét opholdsrum for brugerne, er det ifølge loven tilladt at ryge. Ligeledes kan den enkelte kommune beslutte, om den vil have regler for rygning i borgerens hjem, når personalet opholder sig i hjemmet. Stort set alle de 76 institutioner, der har deltaget i Røgfrihed for alles holdningsundersøgelse fra 2010 tillader rygning i et eller andet omfang. Halvdelen af stederne må man kun ryge udenfor. Andre steder har etableret udsugning eller rygerum. **Fakta 4** Rogfrihed.dk viden og værkstøjer til professionelle Hvordan kan man systematisk spørge ind til rygevaner og henvise til rygestoptilbud? Hvordan kan man tilrettelægger man rygestopforløb? Hvorfor kan psykisk syge ofte sætte deres medicinforbrug ned, når de stopper med at ryge? På kan ledere og medarbejdere på social- og sundhedsområdet hente viden og finde værktøjer til at arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte. KILDER Bjornson, W. (red.): Bringing Everyone Along. Resource Guide. For Health Professionals Providing Tobacco Cessation Services for People with Mental Illness and Substance Use Disorder. Tobacco Cessation Leadership Network, Oregon Health & Science University, Christensen, B.: Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning. Røgfrihed for alle, Christensen, B.: Når røgsløret forsvinder. En kvalitativ undersøgelse af rygning og rygestop blandt socialt udsatte. Røgfrihed for alle, Hurt, J.D. m.fl. :Mortality Following Inpatient Addictions Treatment: Role of Tobacco Use in a Community-Based Cohort. JAMA, Journal of American Medical Association, 1996:275, 14, s Juel, K., Sørensen, J. & Brønnum-Hansen, H.: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed Monitorering af danskernes rygevaner, Sundhedsstyrelsen Nielsen, P. & Røjskjær, s.: BASTA Behandling af Alkohol- Samt TobaksAfhængighed. Et forsøg på metodeudvikling og afprøvning. Behandlingshjemmet Ringgården Pedersen, P.V. m.fl.: SUSY Udsat sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark Rådet for Socialt Udsatte Pisinger, Charlotta: Rygestop i psykiatrien. Er der evidens nok til at anbefale rygestopaktiviteter? Gennemgang af litteraturen. Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark, 2006 (plus opdatering 2010). Prochaska, J. m.fl.: A Meta-Analysis of Smoking Cessation with Individuals in Substance Abuse Treatment or Recovery. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 2004, vol. 72, No. 6,

res mindste problem, er en udbredt holdning blandt mange socialarbejdere. Fokus for indsatsen er: at opbygge kapacitet og kompetencer

res mindste problem, er en udbredt holdning blandt mange socialarbejdere. Fokus for indsatsen er: at opbygge kapacitet og kompetencer projekter Ud af tobakstågerne Mange misbrugere, hjemløse og mennesker med sindslidelser vil gerne lægge smøgerne på hylden. Projekt Røgfrihed for alle baner vejen i 12 modelkommuner. Indsatsen handler

Læs mere

Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning

Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning Rygning er deres mindste problem? En undersøgelse om holdninger til socialt udsatte og rygning Rygning er

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM

ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM? Undersøgelse blandt fagprofessionelle af holdningsændring til socialt udsatte og tobaksforebyggelse ER RYGNING STADIG DERES MINDSTE PROBLEM? Undersøgelse blandt

Læs mere

Håndtering af rygning på væresteder

Håndtering af rygning på væresteder Håndtering af rygning på væresteder Haderslev Kommune Haderslev Kommune har ønsket at være en foregangskommune Tobaksforebyggelse kom på den politiske dagsorden i Sundhedsudvalget samtidig med kommunalreformen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Når røgsløret forsvinder

Når røgsløret forsvinder Når røgsløret forsvinder En kvalitativ undersøgelse af rygning og rygestop blandt socialt udsatte Når røgsløret forsvinder. En kvalitativ undersøgelse af rygning og rygestop blandt socialt udsatte April

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

FREMME AF RØGFRIHED PÅ VÆRESTEDER, VARMESTUER OG LIGNENDE

FREMME AF RØGFRIHED PÅ VÆRESTEDER, VARMESTUER OG LIGNENDE FREMME AF RØGFRIHED PÅ VÆRESTEDER, VARMESTUER OG LIGNENDE 2013 Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende Sundhedsstyrelsen 2013 Projektgruppe: Mette Gry Münchow, Sundhedsstyrelsen, Marlene

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter

Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter Monitorering af rygevaner, 2004 Frekvenstabeller Alle respondenter 1. Alder? 13-14 år 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år eller ældre 131 2,9 292 6,4 662 14,5 832 18,2 766 16,7

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad

Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Selvfølgelig kræver det mere end rygrad Uanset om du vil stoppe med at ryge cigaretter eller pibe, bruge nikotinplaster eller -tyggegummi er vilje sjældent nok. Det ved du, hvis du forgæves har prøvet

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du

Monitorering af danskernes rygevaner, 2009, hele stikprøven Overblik over data: Side 1 af 88. år er du. år er du. år er du Overblik over data: Side 1 af 88 Kvinde Mand 15-19 år 20-29 år 30-39 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år og Abs % Under 15 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 15-19 år 395 8 192 8 203 8 395 100 0 0

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 0 - KVINDE 1275 100,0% Alder 15-19 år 120 9,4% 20-29 år 115 9,0% 30-39 år 242 19,0% 40-49 år 222 17,4% 50-59 år 205 16,1% 60-69 år 177 13,9% 70+ år 193 15,2% Region Hovedstaden 372 29,1% Sjælland

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 49,1% KVINDE 1275 50,9% Alder 15-19 år 246 9,8% 20-29 år 255 10,2% 30-39 år 465 18,6% 40-49 år 451 18,0% 50-59 år 411 16,4% 60-69 år 349 13,9% 70+ år 328 13,1% Region Hovedstaden 760 30,3%

Læs mere

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642

2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum

DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum DET ER ALDRIG FOR SENT! Alkoholbehandling og forebyggelse med det enkelte menneske i centrum ALKOHOLBEHANDLING OG FOREBYGGELSE Cirka 140.000 mennesker i Danmark er afhængige af alkohol*, og det har typisk

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

1 Kultur- og Sundhedsudvalget

1 Kultur- og Sundhedsudvalget 1 Kultur- og Sundhedsudvalget Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse 1.1 Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere Der skal udvikles en administrativ strategi for, hvordan en

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Sundhed i nærmiljøet

Sundhed i nærmiljøet Sundhed i nærmiljøet Den overordnede historie og 3 delresultater: Gavekort til rygestop et dialogværktøj En indgang til kommunens alkoholtilbud Sundhedsambassadører i hjemmeplejen og i boligområder Helle

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk

Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv. Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Alkoholbehandling: Systemets tilbud i socialt udsatte borgeres perspektiv Ditte Andersen, forsker den@sfi.dk Baggrund for undersøgelsen Behandlingssystemet prioriterer socialt integrerede borgere Amtslig/kommunal

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER

Ansøgningsfrist 26. januar 2009, kl. 12.00. GENERELLE OPLYSNINGER Velfærdsministeriet 15.75.22.10 Rygeadgang og røgfrit miljø på væresteder (RØG) Ansøgning sendes til: Sikringsstyrelsen, Tilskudskontoret, Landemærket 11, 1119 København K. Ansøgningsfrist 26. januar 2009,

Læs mere

Evalueringsrapport Røgfrit Parasollen. Udarbejdet af: Dalia Clausen Leila Boel og Jytte Yde

Evalueringsrapport Røgfrit Parasollen. Udarbejdet af: Dalia Clausen Leila Boel og Jytte Yde 2012 Evalueringsrapport Røgfrit Parasollen Udarbejdet af: Dalia Clausen Leila Boel og Jytte Yde Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. PROJEKTETS MÅL... 5 4. BESKRIVELSE AF INDSATS...

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak

Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis

Læs mere

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne

Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Seminar om tværgående monitorering 19.9.2014 Monitorering og forebyggelse på folkesundhedsområdet Erfaringer fra Hvordan har du det?- undersøgelserne Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK

Læs mere

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Fra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere

Fra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere Fra privat til professionel madgiver Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere Svendborg Kommunes Sundhedspolitik Mål: Vi vil i Svendborg Kommune

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere