Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet"

Transkript

1 Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag, og dagen gennemføres i samarbejde med Ulandssekretariatet. Arbejdsmiljødagen er indstiftet af Den Internationale Fagbevægelse for at sætte fokus på et bedre arbejdsmiljø og mindes de mange som er blevet ramt af skader. FN s arbejdsorganisation ILO har også initiativer i forbindelse med 28. april I dette faktablad er der en række aktuelle oplysninger om arbejdsmiljøet: 1. Fakta om arbejdsmiljøet i Danmark, side 2 2. Fakta om arbejdsmiljøet i EU, side 5 3. Fakta om arbejdsmiljøet globalt, side 7

2 1. Fakta om arbejdsmiljøet i Danmark LO s og FTF s medlemsorganisationer har tilsammen omkring sikkerhedsrepræsentanter og tillidsrepræsentanter, som er med i indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne vedtog Folketinget handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 et program, der skulle forbedre arbejdsmiljøet på en række områder: Arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø, ensidigt gentaget arbejdet og tunge løft, støj, kræftfremkaldende og nerveskadende stoffer, indeklima samt børn og unge. En evaluering af de sidste10 års arbejdsmiljøindsats viser, at hovedparten af de målsætninger, der blev opstillet for at forbedre arbejdsmiljøet inden 2005 ikke er nået. Det lykkedes hverken at nå målene for alvorlige ulykker, psykisk arbejdsmiljø eller tunge løft. For ensidigt gentaget arbejde (EGA) er målet om, at EGA skulle være reduceret med 10 pct. i 2005 nået. (Kilde: 10 år med handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø 2005, Arbejdstilsynet, 2007). For indsatsen frem til 2010 har arbejdsmarkedets parter og en bred kreds i Folketinget valgt at prioritere og sætte måltal for indsatsen i forhold til 4 områder: Ulykker, muskel- og skeletbesvær, psykisk arbejdsmiljø og støj. Der mangler dog at blive sat reduktionsmål på indsatsen imod muskel- og skeletbesvær. (Kilde: LO og FTF) I 2005 døde 55 personer som følge af ulykker på arbejdet. Dette svarer til niveauet i årene , men er en stigning i forhold til 2004, hvor 44 personer mistede livet på jobbet (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 er der blevet anmeldt arbejdsulykker. Dette ligger på niveau med 2004, hvor vi var vidner til den første stigning i arbejdsulykker siden Det er fortsat for tidligt at afgøre, om denne stigning er et udtryk for, at den positive tendens, der har været på ulykkesområdet, er ved at vende. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 var godt 11 pct. af samtlige anmeldte arbejdsulykke så alvorlig, at den medførte amputation, knoglebrud eller skader på omfattende dele af legemet. Dette svarer til niveauet i (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 blev der anmeldt ulykker blandt unge under 25 år. Regner man de mange ulykker med, som ikke bliver anmeldt, giver det i alt ulykker blandt børn og unge. Det svarer til, at de unges andel af arbejdsskaderne udgør 20,7 pct. De unges arbejde udgør kun 10,7 pct. af det samlede antal timer, der præsenteres på det danske arbejdsmarked. Det indebærer, at risikoen 2

3 for arbejdsskader blandt unge er lige knap dobbelt så høj som blandt voksne (20,7 pct. af skaderne, men kun 10,7 pct. af timerne) (Kilde: LO). Tilsvarende viser optælling af skadestuebehandlede arbejdsulykker for unge mellem 18 og 25 år, at deres risiko for en arbejdsulykke er dobbelt så stor i forhold til andre aldersgrupper. (Kilde: Dansk Institut folkesundhed). Der blev i 2005 anmeldt arbejdsbetingede lidelser, hvilket er noget højere end niveauet i de foregående år, men på samme niveau som antallet i Dette tal omfatter eksempelvis skader forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø, EGA og en række af de mere klassiske helbredsproblemer, der følger af røg, støj og møg. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 var 52 pct. af alle anmeldte arbejdsbetingede lidelser forårsaget af lidelser i bevægapparatet. Sammenlignet med antallet af anmeldelser i de forgangne år er tallet steget fra 6851 tilfælde årligt i år 2000 til tilfælde i (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006) anmeldte i 2005 en psykisk lidelse. I år 2000 var tallet 870. Det svarer til en stigning på næsten 300 pct. over en femårig periode (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). Andelen af danskere som føler sig stresset er steget. Det anslås, at pct. (hver tiende) af danskere i arbejde lider af stress i en sådan grad, at de har brug for hjælp. (Kilde: Arbejdsmiljø i Danmark 2005, NAK, NFA, 2005). I en rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet er det estimeret, at der hvert år dør 47 mennesker som følge af passiv rygning på deres arbejdsplads. Dødeligheden for passiv rygning ligger dermed på niveau med antallet af dødsulykker på de danske arbejdspladser. Endvidere er det estimeret, at passiv rygning hvert år forårsager sygdomstilfælde, der fører til hospitalsindlæggelser. (Kilde: Passiv Rygning, AMI, 2004). I 2002 blev der anmeldt tilfælde af vold i forbindelse med arbejdet. Anmeldelsessystemet er siden blevet ændret, så det ikke længere er muligt at udarbejde en oversigt over antallet af voldsbaserede arbejdsulykker. (Kilde: Overvågning 2003, Arbejdstilsynet 2005). Anmeldelsen af arbejdsbetingede lidelser som følge af støj er stagneret over en femårig periode. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). Alligevel udgør høreskader stadig mere end 10 pct. af de godt arbejdsbetingede lidelser, der hvert år anmeldes til Arbejdstilsynet. En undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk klinik i Århus viser, at der fortsat er store støjproblemer på de danske arbejdspladser. Støj er et særdeles udbredt arbejdsmiljøproblem i en række brancher, hvor der også er mange ansatte. Godt halvdelen af arbejdstagerne i byggeindustrien, jern- og metalindustrien, mineralindustrien, træindustrien, fødevareindustrien samt på trykkerier og i daginstitutioner er udsat for et støjniveau, der kan give høreskader. (Kilde: 10 år med handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø 2005, Arbejdstilsynet, 2007). 3

4 Stadig flere lønmodtagere angiver selv, at de er udsat for et støjniveau, der er så højt, at man må hæve stemmen for at tale sammen. I 2005 angiver næsten hver tredje, 30 pct. af alle lønmodtagere og selvstændige i Danmark, at de er udsat for støj af denne styrke. Dette i modsætning 25 pct. i (Kilde: Arbejdsmiljø i Danmark 2005, NAK, AMI, 2005) personer anmeldte i 2005 en arbejdsbetinget lidelse som følge af hudsygdomme. Det svarer til knap 9 pct. af de arbejdsbetingede lidelser, der anmeldes hvert år. Antallet har været svagt faldende siden (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). I 2005 blev der anmeldt 219 arbejdsbetingede lidelser som følge kræftsygdomme eller forstadier hertil. Tallet har været mere eller mindre stabilt over en femårig periode. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). Det er beregnet, at 12 pct. af lungekræfttilfældene i Norden kunne undgås, hvis farlige eksponeringer i arbejdet blev fjernet. (Kilde: Kræft og kræftfremkaldende stoffer: Wallin m.fl.). Det forventes, at antallet af tilfælde af lungehindekræft ( asbest-kræft ) vil stige fra de nuværende 100 sygdomstilfælde om året til omkring 125 i løbet af dette årti. (Kilde: Kræftens bekæmpelse). Det samlede sygefravær i Danmark svarer til årsværk/fuldtidsstillinger. Forskning viser, at 1/3 af fraværet kan fjernes ved forbedring af arbejdsmiljøet. (Kilde: Sygefravær i et arbejdsmiljøperspektiv, AMI, 2003). Hvis man alene ser på arbejdsulykkerne er de årsag til, at 2,5 mio. lønmodtagere har en sygefraværsdag pr. år, og det svarer til tabte årsværk/fuldtidsstillinger. (Kilde: Arbejdsmiljøet i Danmark i 2000, NAK, AMI, 2002). Det er velkendt, at arbejdsskadestatistik er behæftet med usikkerhed. Man ved blandt andet, at langt fra alle ulykker og arbejdsbetingede lidelser bliver anmeldt. For ulykkernes vedkommende skønnes der at være en underrapportering på omkring 50 pct., den er endnu højere for børn og unge. (Kilde: Anmeldte arbejdsskader , Arbejdstilsynet, 2006). 4

5 2. Fakta om arbejdsmiljøet i EU I 2001 døde personer som følge af arbejdsulykker. Det svarer til, at der dør en europæisk lønmodtager hver anden time på grund af en arbejdsulykke. Tallet ligger imidlertid på det laveste niveau i perioden (Kilde: European Statistics on accidents at work, Eurostat). I 2001 blev der anmeldt 7,6 millioner arbejdsulykker, hvilket vil sige, at en EU-borger er offer for en arbejdsulykke hver 5. sekund. Dette tal har dog været stabilt faldende siden (Kilde: European Statistics on accidents at work, Eurostat). Estimater viser, at arbejdsulykker hvert år koster EU-landene 55 milliarder euro. (Introductory Report: Decent Work Safe Work, ILO). EU har sat som mål, at arbejdsulykker skal reduceres med 25 pct. i perioden (Kilde EU s Arbejdsmiljøstrategi ). Der er 75 millioner unge mennesker i beskæftigelse i EU. De unge har 50 pct. flere arbejdsulykker end de ældre arbejdstagere, og antallet er stigende. Blandt andet derfor har Det Europæiske Arbejdsmiljø Agentur gjort unges arbejdsmiljø til temaet for arbejdsmiljøugen i uge (Work and Health in the EU a statistical portrait , Eurostat). Frekvensen af arbejdsulykker uden dødelig udgang pr arbejdstagere er mere end 40 pct. højere for de årige end for den samlede arbejdsstyrke. Det er et forhold, der gør sig gældende i alle erhvervssektorer (Eurostat: - Population and social conditions/helath). Den yngste gruppe af arbejdstagere (mellem 15 og 24 år) er den gruppe, der hyppigst udsættes for fysisk krævende arbejde. (EWCS2000/Age and working conditions in the EU, EFWC, 2003). Arbejde i opskruet tempo og med stramme tidsfrister er hyppigere forekommende blandt unge arbejdstagere. Unge har større sandsynlighed for at blive sat til for eksempelvis ensformigt arbejde og for ekstrem varme, kraftig støj og vibration på arbejdspladsen. (ESWC, data uddraget fra ESWC 1995 og undersøgelsesresultater fra 2000 fra Prevent, Tal fra viser, at omkring 7,7 millioner mennesker i EU lider af arbejdsbetingede lidelser. Heraf er 53 pct. muskelskeletlidelser, 18 pct. relateret til stress, depressioner og angst og 8 pct. til lungelidelser. (Kilde: European labour force survey LFS, 1999). Hvert år dør EU-borgere af arbejdsbetingede lidelser. (Introductory Reprot: Decent Work Safe Work, ILO). 7,5 millioner lønmodtagere i Europas 15 lande var udsat for passiv rygning i mindst 75 pct. af arbejdstiden. De mest udsatte brancher er detailhandlen, restaurationsbranchen, finanssektoren, forsikringsbranchen og social- og sundhedssektoren. (Workplace Smoking, 2004, ILO). 5

6 På EU-niveau går millioner arbejdsdage tabt hvert år som følge af sygefravær. 210 millioner af dem skyldes arbejdsulykker, mens 340 millioner skyldes andre helbredsmæssige problemer forårsaget af arbejdet. Sagt på en anden måde, så har hver enkelt europæisk lønmodtager i gennemsnit 3,4 sygefraværsdage om året, der er forårsaget af forhold i arbejdet. (Kilde: Third European Survey on Working conditions 2000). 6

7 3. Fakta om arbejdsmiljøet globalt På globalt plan dør 2,2 millioner arbejdstagere hvert år som følge af arbejdsulykker eller arbejdsbetingede lidelser. Det svarer til mennesker om dagen. 1,7 millioner af disse dødsfald skyldes arbejdsbetingede sygdomme. (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). Passiv rygning er en af de helt store dræbere på arbejdspladserne verden over. Hvert år dør der estimeret set omkring som følge af passiv rygning på deres arbejde. (Introductory Reprot: Decent Work Safe Work, ILO). Farlige stoffer dræber årligt omkring medarbejdere på verdensplan alene asbestkræft kræver hvert år menneskeliv. De fleste af de resterende dødsfald skyldes andre former for kræft samt lungelidelsen Silikose. (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). På verdensplan sker der hvert år omkring 270 millioner arbejdsulykker. I 2001 døde personer som følge af sine skader. Dette tal er steget med siden Det er særligt de unge lønmodtagere mellem 15 og 24, der kommer ud for alvorlige arbejdsulykker, mens det særligt er arbejdstagere over 55, der udsættes for dødelige arbejdsulykker. (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). På verdensplan skyldes 5 pct. af alle alvorlige arbejdsulykker minearbejde. Dette til trods for, at kun 1 pct. af den globale arbejdsstyrke er beskæftiget inden for minedrift. ILO estimerer, at omkring minearbejdere dør hvert år som følge af arbejdsulykker. (Safety Culture at work, World Day for Safety and Health at work, April ). Tal fra 2001 viser, at der hvert år er omkring 160 millioner mennesker verden over, som er ofre for arbejdsbetingede lidelser. (Kilde: World Day for Safety and Health at work 2005: A background paper, ILO). I år 2000 var der på verdensplan omkring 211 millioner økonomisk aktive børn i alderen 5-14 år. Det svarer til, at 16 pct. af alle børn under 15 år er i arbejde. Heraf arbejdede 111 millioner i risikable erhverv. Udover de 111 millioner er det estimeret, at 8,4 millioner børn på verdensplan er involveret i andre former for farligt børnearbejde, såsom handel med børn, tvangsarbejde, væbnede konflikter, prostitution og pornografi og anden aktivitet. (Kilde: Every Child counts New Global Estimates on Child Labour, 2002, ILO) børn dør hvert år som følge af en arbejdsulykke (Kilde: Safe Work and Safety Culture, 2004, ILO). Dertil kommer det faktum, at risikoen for alvorlige arbejdsulykker er langt større blandt de unge medarbejdere mellem 15 og 24 år, end den er for deres ældre kollegaer. (World Day for Safety and Health at work 2005: A Background Paper, ILO). 7

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed

Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed Fagligt politisk grundlag for fagbevægelsens internationale mærkedag om arbejdsmiljø den 28. april 2006 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle samarbejde og ansvarlighed LO og FTF markerer igen den

Læs mere

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems

Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 2007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Copenhagen, February 007 Statistics Denmark, Labour Force Survey MIF Intermediate Report: Danish Labour Force Survey 007 ad hoc module on accidents at work and work-related health problems Regarding grant

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsmiljø Analyse Aaj 01-12-2005 Fremtidens arbejdsmiljø En ny plan fra Regeringen skal sikre opretholdelse af arbejdsstyrken, mindske sygefraværet og holde folk så længe som muligt på arbejdsmarkedet. Af Allan

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012

Arbejdstilsynet i nye politiske rammer. ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Arbejdstilsynet i nye politiske rammer ArbejdsmiljøNET s årskonference 2012 Følgende præsenteres i dag Arbejdsmiljøets tilstand de seneste 5 år Ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020 Initiativer

Læs mere

EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010. ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december 2005

EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010. ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Regeringen, december 2005 Fremtidens arbejdsmiljø R EDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Regeringen, december 2005 REDEGØRELSE OM FREMTIDENS ARBEJDSMILJØ 2010 ny prioritering af arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Børn og unge - årlig status 2013-2014

Børn og unge - årlig status 2013-2014 Børn og unge - årlig status 2013-2014 Indledning Forskellige aktører arbejder aktivt med at fortælle de unge om arbejdsmiljø Arbejdsmiljørådet har i en årrække været optaget af børn og unges arbejdsmiljø,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren.

Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. En artikel fra KRITISK DEBAT Bedre arbejdsmiljø mindsker presset på sundhedssektoren. Skrevet af: Janne Hansen Offentliggjort: 15. juni 2010 På trods af 35 år med en arbejdsmiljølov har vi stadig ondt

Læs mere

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37

5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 5.2 Anmeldelse af arbejdsskader Kreds 37 Opmærksomhedspunkter En arbejdsskade er en samlet betegnelse for helbredsmæssige følger af skadelige påvirkninger på arbejdspladsen. Der skelnes mellem: Arbejdsulykke:

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor:

0. Ændringer som rådet finder ønskelige Rådet finder, at der er behov for en række ændringer, og anbefaler derfor: Beskæftigelsesministeren Ved Stranden 8 1061 København K Arbejdsmiljørådets 66 redegørelse for 2006 I henhold til Arbejdsmiljølovens 66, stk. 4, afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats.

Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Kære deltager Du kan nu gå i gang med at besvare spørgeskemaet. Dine svar vil give værdifuld viden til gavn for fremtidens arbejdsmiljøindsats. Hvad spørger vi om Spørgeskemaet indeholder en række spørgsmål

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

FSISU Børne- og Kulturområdet

FSISU Børne- og Kulturområdet Page 1 of 6 Referat FSISU Børne- og Kulturområdet Ordinært møde Dato Tid Sted NB. Fraværende Til stede 6. marts 2006 14:30 Byrådssalen Formøde kl. 13.30 for medarbejdere i Byrådssalen og kl. 14.00 for

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 17 Kontor Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ

SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ SAMARBEJDE OM ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljøkonferencen Dansk Jernbaneforbund v/ Lizette Risgaard, næstformand i LO Arbejdsmiljøet skrænter Mere end 40.000 anmeldte arbejdsulykker Mere end 20.000 anmeldte erhvervssygdomme

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt!

Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG. Virksomhedskulturen betyder noget for Arbejdsmiljøet og omvendt! MEDaftalen og ledelses-styrings grundlaget sætter rammen også for Arbejdsmiljøarbejdet! Kulturen på arbejdspladsen er afgørende for, hvordan vi udfylder rammen. DIALOG Virksomhedskulturen betyder noget

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk

Arbejdsmiljørepræsentant i DM. dm.dk Arbejdsmiljørepræsentant i DM dm.dk 2 Tillykke med dit nye hverv og tak fordi du kaster dig ud i opgaven med at passe på dit og kollegernes arbejdsmiljø. For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet

Læs mere

Husk lønsamtaler med medarbejdere på orlov

Husk lønsamtaler med medarbejdere på orlov Husk lønsamtaler med medarbejdere på orlov Oprettet: 10-08-2010 Opdateret: 11-08-2010 10.000 kr. kostede det en virksomhed, at en medarbejder på barsel ikke fik den lønsamtale hun havde krav på efter personalehåndbogen.

Læs mere

Fagligt grundlag for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Fremtidens arbejdsmiljø 2020

Fagligt grundlag for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Fremtidens arbejdsmiljø 2020 Fagligt grundlag for prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Fremtidens arbejdsmiljø 2020 Arbejdstilsynet 1. oplag Marts 2010 Design og illustration: ESSENSEN.COM Tryk: Litotryk.dk Fagligt grundlag for prioritering

Læs mere

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 182 Offentligt T A L E Ministerens besvarelse af to samrådsspørgsmål i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg den 28. maj om arbejdspladsvurdering

Læs mere

ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked

ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked ARBEJDSLIV I BALANCE Bedre psykisk arbejdsmiljø som succesparameter for fremtidens arbejdsmarked Side 1 Danmark står over for store udfordringer i forhold til at sikre nok arbejdskraft i den nære fremtid.

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen

Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen Job & Krop - Skab fysisk trivsel på arbejdspladsen LO Miljø Den 4. November 2013, kl. 18.00 21.00 v/ Stig Erichsen, Rejseholdskonsulent MEd in Health Promotion and Education, Fysioterapeut Videncenter

Læs mere

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING

Herlufsholms Idrætscenter APV - Idræts- og svømmehaller Foråret 2011 ARBEJDSPLADSVURDERING Angiv dit navn her: ARBEJDSPLADSVURDERING 4. Opfølgning på handlingsplanen 1. Kortlægning og identifikation 3. Prioritering og handlingsplan 2. Beskrivelse og vurdering Marts 2011 Kære ansatte på Herlufsholm

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær

FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær 08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1

http://bfc.apvkvik.dk/apv/undersøgelse-start/undersøgelse?surveyid=17&print=1 Side 1 af 15 Forside APV 2010 APV Handlingsplaner Kontakt Risiko for ulykker Ulykker undgås bedst gennem planlægning af arbejdet, så de farlige situationer ikke opstår. Ligesom uddannelse, faste rutiner

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com

»Arbejdsmiljø og økonomi. Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Arbejdsmiljø og økonomi Jasper Eriksen Chefkonsulent 30109685 / jaer@alectia.com »Oplægsholderen Jasper Eriksen Uddannet biolog Tilsynsførende ved Arbejdstilsynet, 9 år Sikkerhedsleder i kommune Alectia

Læs mere

Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere.

Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere. APV checkskema Hvad er formålet med APV en? Formålet med undersøgelsen er at lave en APV (arbejdspladsvurdering), der skal sikre, at arbejdet udføres sikkert og sundt for alle medarbejdere. APV arbejdet

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsmiljøopgørelse 3. kvartal 2012 Personale / HR 1 1. Indledning Tidligere har denne rapport udelukkende været en status over antallet af arbejdsulykker. Denne rapport indeholder desuden en oversigt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

Arbejdsskadestatistik

Arbejdsskadestatistik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012 Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA

Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Forebyggelsen af Arbejdsulykker Hvad virker bedst i forebyggelsen af arbejdsulykker, Det Nationale og hvor er der huller i vores viden? Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Konference om manglende registrering

Læs mere

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Sammenfatning Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet 12 Både

Læs mere

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien

Handlingsplan 2016. De prioriterede områder i 2020-arbejdsmiljøstrategien Handlingsplan 2016 I denne handlingsplan udfoldes Arbejdsmiljørådets prioriteringer og aktiviteter i 2016. Planen beskriver dels de aktiviteter, der understøtter indsatsen inden for de tre nationalt prioriterede

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ TUNGE LØFT Løfter medarbejderne tunge emner eller byrder manuelt? Løfter eller holder medarbejderne tungt værktøj eller redskaber under arbejdet, f støvsuger, skraldespande, gulvspande

Læs mere

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport

frontavenue Uddrag af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Praktisk brug af COWI rapport Indledning frontavenue har efter bedste evne gennemgået interessante beregningsfaktorer i den nye COWI Rapport finansieret af LO. Cowi-rapporten bygger på data og anbefalinger

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Personalepolitisk Redegørelse Arbejdsmiljø 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Arbejdsmiljø og indgår i Hoved-MEDs årlige drøftelse om arbejdsmiljø i juni 2014. Redegørelsen indeholder både en oversigt

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø

Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Oplæg til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkonference Lennart Damsbo-Andersen Arbejdsmarkedsordfører Konkrete arbejdsmiljøresultater under denne regering Fysisk arbejdsmiljø

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001

Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001 Sikkerhedsrepræsentanter og små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, marts 2001 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax: 3524 6300

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Arbejdstilsynet aflægger besøg

Arbejdstilsynet aflægger besøg Arbejdstilsynet aflægger besøg Tilsynsbesøget - processkitse (Kilde AT) Hvad ønsker arbejdstilsynet at undersøge? I er varslet et risikobaseret tilsyn fra Arbejdstilsynet (AT). AT s opgave er at gennemgå

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016

Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Personalepolitik Arbejdsmiljøstrategi 2013-2016 Formål Arbejdsmiljø har i de seneste år fået øget politisk fokus, blandt andet udtrykt ved Nye veje til et bedre arbejdsmiljø regeringens strategi for arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010.

Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for Center for Børn og Undervisning (CBU) er gennemført af to omgang i maj mdr. 2010. Center for Børn og Undervisning APV 2010 August 2010 Metode Metoden til gennemførelsen af APV undersøgelsen er drøftet og vedtaget i CBU s MEDudvalg den 16.3.2010 Arbejdspladsmiljøvurderingen (APV) for

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland. Virksomhedens Udfordringer = MED-systemets udfordringer DIALOG

Arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland. Virksomhedens Udfordringer = MED-systemets udfordringer DIALOG Arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland Virksomhedens Udfordringer = MED-systemets udfordringer DIALOG Hvilke udfordringer og muligheder giver den nye lov for at udvikle arbejdsmiljøarbejdet? Udfordringer

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet

Politisk nyt. Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton. 8. maj 2015. Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet Politisk nyt Oplæg for Dansk Forening for Arbejdsret v. Andrew Hjuler Crichton Afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet 8. maj 2015 1 Præsentation Afdelingschef ved Beskæftigelsesministeriet i Center

Læs mere

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro

Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Arbejdsulykker og sikkerhedskultur: Måling og intervention i bløde værdier Øresundsforbindelsen: Tunnel og bro Betonelementfabrikker i Sverige og Danmark Pete Kines, Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere