Bilag. Feltnoter fra kurset i ung-til-ung rygestopevents og de forskellige events

Transkript

1 Bilag Feltnoter fra kurset i ung-til-ung rygestopevents og de forskellige events Mandag d. 4. marts 2013: Kurset i ung-til-ung rygestopevents På kurset deltog Line (min medpraktikant) og jeg sammen med fem frivillige. Lone Just som har erfaring med rygestopevents og rygestopkurser afholdt kurset i, hvordan man laver ung-til-ung rygestopevents. Kurset varede fra kl Jeg startede med at byde velkommen, og jeg præsenterede kort kampagnen Røgfri Unge i Kommunen og gennemgik min og Lines roller som koordinatorer og tovholdere på indsatsen. Efter min korte velkomst og præsentation tog Lone Just over. Lone Just fortalte mere uddybende om baggrunden og formålet med kampagnen og afholdelse af rygestopevents. Vi blev præsenteret for en masse fakta omkring rygningens skadelige virkning og rygningens funktion hos unge. Vi blev introduceret til den motiverende samtaleteknik og Stages of Changes modellen. Vi gennemgik også en række sundhedsøvelser, som skal gøre sundhedsskader ved rygning personligt relevant for de unge rygere: Kuliltemåling, sugerørsøvelse, tjæreglas, kaffefilterøvelse m.m. Vi blev instrueret i, hvordan man laver en kuliltemåling, da det er en væsentlig øvelse ved rygestopevents, og vi prøvede selv at puste i apparatet, så vi har fuldstændig styr på det, inden vi går ud og laver kuliltemålinger på de unge rygere. Vi lavede også sugerørsøvelsen, som skal give en ide om de fysiske begrænsninger man får ved rygerlunger, og hvilket ubehag, der er ved ikke at kunne trække vejret frit. De forskellige øvelser skal gøre de unge opmærksomme på rygningens skadelige virkning. Ud over øvelserne så blev vi også præsenteret for det kampagnemateriale, som vi skal medbringe til de forskellige rygestopevents. Materialet består af forskellige postkort og pjecer, hvor de unge kan læse om rygning og rygestop. Postkortene viser fx billeder af rådne tænder, rygerlunger, giftstoffer i cigaretter, tjære m.m., som igen skal gøre de unge opmærksomme på rygningens skadelige virkning. Materialet fungerer som en slags skræmme-taktik. Vi skulle også øve en samtale-situation, hvor én skulle lege rådgiver og én skulle lege ung ryger, og her blev det helt tydeligt, at den der var rådgiver havde svært ved ikke at virke bedrevidende og moraliserende. Én sagde fx Har du ikke tænkt på at gøre noget bedre for dig selv? Det er helt 1

2 tydeligt, at rådgiveren her ikke kan skjule, hvad hun synes er bedst, men det er jo ikke sikkert, at den unge ryger har samme opfattelse. Hvis det skal være en motiverende samtale, så skal ønsket komme fra den unge ryger, og det er rygeren, der selv skal italesætte, at han eller hun vil gøre noget bedre for sig selv. Det er ikke rådgiveren, der skal trække noget ned over hovedet på den unge ryger. Det viser sig bare at være rigtig svært ikke at komme til at gøre. Kurset varede i ca. fem timer, hvor de unge frivillige skulle klædes på til rollen som rådgiver. Det var især interessant, at Lone Just gentagne gange italesatte, at det bestemt ikke skulle virke som en løftet pegefinger eller moraliseren over for de unge rygere, men det skinnede dog alligevel igennem i flere af de eksempler på spørgsmål hun selv kom med. De postkort som vi skal have med ud til de unge går også primært på at skræmme de unge til at stoppe med at ryge (Tandkort med klamme tænder, sorte rygerlunger m.m.). Onsdag d. 10. april Første rygestopevent på Gefion Gymnasium Jeg havde aftalt med forstanderen fra Gefion Gymnasium, at vi kunne stå ved et bord tæt på en udgang, hvor rygerne går ud og ryger. Jeg havde skrevet til de to frivillige, som skulle være med til at afholde rygeeventen, at vi skulle mødes ved noget, der hed Green Room Caféen kl Vi skulle lave rygestopevents i deres formiddagspause, frokostpause og eftermiddagspause : kl kl og kl Louise og Karina som begge er frivillige var med ude og afholde eventen. Louise gik dog efter første pause. Birgit fra Københavns kommune kom desuden og hjalp os i det sidste frikvarter. Det er lidt forvirrende at finde rundt på Gefion Gym., men det lykkedes os at mødes på det aftalte sted. Vi fandt hurtigt ud af, at det var oplagt at stå ved udgangen til det område, hvor de unge går ud og ryger. Det er sådan, at der er forbud mod at ryge på skolens matrikel, så de unge skal helt ud ved vejen, hvis de skal ryge. Derfor stillede vi os ved den udgang ud til rygeområdet, så vi kunne fange dem, når de skulle ud at ryge i frikvartererne. Vi havde fået lov at låne et rullebord af skolens kantine, så vi let kunne flytte placering alt efter, hvor de unge rygere befandt sig. I det store spisefrikvarter rykkede vi os bl.a. ind i studiecaféen, hvor mange af de unge rygere befandt sig. Jeg havde medbragt en masse forskellige postkort med fakta om rygning, sugerør til sugerørsøvelsen, tjæreglas og en kuliltemåler (+ vand og sandwich til 2

3 de frivillige). Vi var til stede på gymnasiet hele dagen og skulle især snakke med de unge i formiddagspausen, frokostpausen og eftermiddagspausen. I den første pause havde vi lidt svært ved at få fat i de unge rygere, da de havde travlt med at komme ud og ryge, og derfor ikke havde tid til at snakke med os. Vi fik kun snakket kort med et par stykker, som også fik pustet i kuliltemåleren. Vi skulle også lige varme op mht. at tage kontakt til de unge det var nemlig første gang for os alle tre, at vi var ude og lave rygestopevent. Det gik dog lidt bedre i frokostpausen med at få kontakt til de unge rygere. Det hænger nok sammen med, at vi havde fået øvet os lidt i at henvende os til dem, og at de havde længere pause og dermed mere tid til at snakke med os. Flere af de unge var også nysgerrige efter, hvem vi var, og hvad vi lavede. Efterhånden kom der lidt flere hen til vores rullebord, og vi lavede kuliltemålinger på en del. Desværre var kuliltemåleren meget usikker (den virkede næsten ikke), så vi havde problemer med at måle kulilteniveauet hos de unge, selvom de fleste lige havde været ude at ryge forinden. Det var problematisk fordi flere af de unge gerne ville se, hvor højt deres kulilte-tal var, og når måleren ikke gav udslag, så gav det indtryk af, at deres lunger ikke var påvirkede af deres rygning. Jeg finder det problematisk, at vi på kurset bliver undervist i den motiverende samtale, hvor man skal være neutral over for rygeren og ikke presse noget ned over hovedet på dem, når vi så går ud og opfordrer de unge rygere til at få målt deres kulilteniveau. Vi presser dem selvfølgelig ikke til at prøve kuliltemåleren, hvis ikke de har lyst, men vi er meget frembrusende i vores kontakt, når de kommer forbi. Det stemmer ikke særlig godt overens med det, vi fik at vide på kurset i forhold til selv at lade de unge rygere komme hen til os. Mange af de unge udtrykte også, at de ikke ønskede at få målt deres kulilte, og jeg havde en fornemmelse af, at flere følte sig lidt pressede til at puste i måleren. På kurset blev der desuden lagt op til, at vi blot skulle stå i en stand på uddannelsesinstitutionerne og så lade de unge selv opsøge os, hvis de ønskede at snakke om deres rygning eller prøve kuliltemåleren. Her blev det nærmest modsat. Vi måtte være meget pågående og lokke de unge rygere over til vores bord, da kun meget få kom over til os. Vi gik sågar på et tidspunkt også udenfor og opsøgte rygerne, når de stod og røg for at få dem i dialog. Jeg syntes selv, at det var lidt grænseoverskridende at opsøge dem, når de stod og røg i pauserne. Det føltes lidt som om, at vi overskred nogle grænser for, hvor meget man kan tillade sig at genere folk. Det må nærmest have virket helt frelsende, at vi afbrød dem midt i deres rygning. Vi har hele tiden fået at vide på kurset, 3

4 at vi ikke måtte henvende os til de unge med en løftet pegefinger, men idet vi så målrettet går hen og tager fat i de unge, når de står og ryger, så følte jeg lidt, at vi kom og jagtede dem. Det virkede lidt missionæragtigt. En af de unge, som stod og røg blev da også lettere irriteret, og sagde at han af princip ikke ville holde op med at ryge pga. regeringens skærpede rygelov. Og så kommer vi som regeringens og Sundhedsstyrelsens (KB s) apostle og forstyrrer ham midt i sin rygepause, hvor han i øvrigt er henvist til at ryge uden for skolens matrikel. På kurset lærte vi også om Stages of Changes modellen, og det handlede om på hvilket stadie rygerne befinder sig. Fx om de er på et overvejelsesstadie eller videre til næste stadie. Budskabet er, at man skal henvende sig til de unge rygere alt efter, hvor de befinder sig i Stages of Changes. Problemet er bare, at vi ved sådan et rygestopevent kan risikere at skære alle over en kam. Det er svært på så kort tid (et frikvarter), at nå at have en lang og motiverende samtale med den enkelte unge ryger. Det bliver meget de samme ting, vi snakker med de unge om, og det er svært med vores viden om, hvor skadelig rygning er, og ikke mindst vores holdning til rygning, ikke at komme til at virke moraliserende. Man kommer hurtigt til at presse et rygestop ned over hovedet på dem, selvom de måske slet ikke er nået til den erkendelse, at de har lyst eller brug for at stoppe med at ryge. Vi er så forhippede på i en god mening at få dem til at holde op med at ryge, at vi kommer til at stille lukkede og moraliserende spørgsmål og måske endda lægge ord i munden på dem. De unge rygere, når i værste fald ikke selv at formulere deres mål og ønsker eller erkende, at de måske har lyst til at kvitte smøgerne før vi har formuleret det for dem. Der blev fx stillet spørgsmål som: hvorfor er du ikke stoppet med at ryge endnu? (moraliserende). Her kunne man fx i stedet have spurgt: Har du gjort dig nogle tanker om, hvad rygningen gør for dig? Kuliltemåleren bruges også som en form for skræmmetaktik, hvor rygeren får tydeliggjort rygningens indvirkning på kroppen med et tal for kuliltekoncentrationen i lungerne. Problemet var her, at måleapparatet var så usikkert, at vi ikke rigtig kunne bruge målingerne til noget. Ofte stod tallet på nul, selvom den unge lige havde været ude at ryge forinden. For det første vil der altid være en vis usikkerhed med måleapparater og for det andet, så er det med til at underminere at rygning er skadeligt, hvis kuliltemåleren ikke giver et udsving. Desuden så var det tydeligt, at flere af de unge bevidst ikke pustede nok luft ind i måleren for at undgå et højt kuliltetal, og derfor blev målingerne også upræcise og ugyldige. En anden skræmmetaktik, som vi har med til rygestopevents er et glas fyldt med tjære (Soja og vand), som skal illustrere den mængde af tjære, som sætter sig på lungerne, 4

5 når man har røget 20 cigaretter om dagen i et år. Glasset står på bordet til skue for de unge, og vi kom ofte til at gribe til det i samtalen med de unge for at illustrere tobakkens skadelige virkning på kroppen Mange af de frivillige, som er tilknyttet kampagnen er unge studerende på sundhedsvidenskabelige uddannelser, der aldrig har prøvet at ryge, og desuden har en hel klar holdning til at rygning er skidt. Jeg talte selv med en af de frivillige (Karina), som var med ude og afholde eventen på Gefion, og hun italesatte, at det var svært ikke at udtrykke sin holdning til rygning og desuden være neutral, når man har den viden, som hun besidder. Det kom da også til udtryk i hendes snak med de unge rygere, da hun flere gange kom med formaninger i forhold til rygningens skadevirkninger. En af de unge rygere udtrykte desuden også, hvordan vi (os frivillige) kunne stå og belære ham om rygning og rygestop, når vi aldrig selv havde prøvet at ryge. Han gav udtryk for, at vi jo ikke kunne sætte os ind i hans situation. Det har han jo i og for sig også ret i. Vi kan kun sammenligne det med at være afhængig af slik og søde sager, og jeg ved da godt, hvordan jeg ville reagere, hvis nogen kom og bad mig om at stoppe med at spise sukker for altid. Birgit fra Sundhedsforvaltningen i KBH, som også afholder rygestopevents og rygestopkurser kom i det sidste frikvarter og hjalp os med at snakke med de unge rygere. Hun har desuden været den, som har etableret kontakten med forstanderen fra Gefion Gym. Birgit havde en meget frembrusende tilgang til at tage kontakt til de unge rygere, og det var også lidt i modstrid med det, vi havde lært på kurset om at henvende os mere nøgternt. Hendes tilgang satte dog gang i standen, så flere af de unge fik lavet kuliltemålinger Birgit havde selv medbragt to kuliltemålere, som virkede meget bedre end vores. Vi fik desuden skrevet to unge op til det rygestopkursus, som Birgit vil afholde fra d. 23. april. De to unge havde dog ikke selv henvendt sig for at komme på rygestopkursus det var nærmere os, der med bedste overtalelsesevne fik skrevet dem på kurset. Jeg tvivler derfor lidt på, om de møder op til kurset. Idealet om, at det er de unge, der selv skal henvende sig og udtrykke deres egne ønsker og mål blev altså heller ikke her opfyldt. Nogle af de unge italesatte dog, at de ønskede på et tidspunkt at kvitte smøgerne, men jeg synes ikke at deres erkendelser og tanker omkring deres rygning kom så meget i spil. Det var meget os, der fremprovokerede det de sagde, følte jeg. Det var ikke mange af de unge rygere, som selv kom over til vores bord og henvendte sig til os. Vi var derfor lidt nødt til at jagte dem, hvilket jeg ikke synes var optimalt. Vi var endda helt ude og 5

6 snakke med dem, når de stod udenfor og røg. På kurset havde vi fået et indtryk af, at vi skulle stå ved en stand i en kantine, og at de unge så selv ville komme over til os. Det viste sig dog, at de unge ikke var særligt interesserede i at snakke med os, så vi måtte selv gøre meget for at opsøge deres opmærksomhed. Vi skulle aktivt spørge dem, om de ikke ville komme over og få en kuliltemåling. Vores måde at henvende os på var også meget påtrængende. Vi spurgte fx om de var på vej ud at ryge for at få deres opmærksomhed. På kurset fik vi at vide, at vi bare skulle starte stille og roligt med at spørge efter deres navn og alder, men det viste sig slet ikke at fungere i praksis. Vi var nødt til at være meget mere fremme i skoen for at få kontakt til dem. Hvis ikke vi spurgte så direkte, så var det umuligt at falde i snak med de unge, og så ignorerede de fleste os blot. Idéen om, at de unge selv ville henvende sig til os, og at vi kunne være forholdsvist neutrale og tilbagelænede holdt ikke stik. Selvom vi på kurset lærte lidt om den motiverende samtaleteknik og Stages Of Changes, så er der en tendens til, at de unge frivillige falder i den moraliserende grøft. Postkortene med rådne tænder m.m. virker også selvmodsigende for konceptet, og de unge frivillige kommer ofte til at ty til postkortene, når samtalen går i stå. Konklusionen efter denne rygestopevent er, at det var svært at overtale de unge til at skrive sig op til et rygestopkursus, da mange af dem ikke var motiverede pga. kommende eksaminer. De fleste gav udtryk for, at de først ville holde op med at ryge efter gymnasiet, hvor der ikke er så mange fester og venner, som kan påvirke dem, og at de først der kan starte på en frisk. Hvis de unge ikke er motiverede, så er det meget svært at få dem til at stoppe med at ryge. De unge gav desuden udtryk for, at de udmærket er klar over, at rygning er skadeligt, og at skræmmekampagner ikke virker på dem. En af de unge rygere sagde endda eksplicit, at hun slet ikke gad på et rygestopkursus, hvis det var en skræmmekampagne. Tirsdag d. 16. april Anden rygestopevent på Gefion Gymnasium Jeg var ude på Gefion gymnasium sammen med Line (medpraktikant) og de to frivillige Karina og Louise og afholde anden rygestopevent. En tredje frivillig havde også tilmeldt sig eventen, men hun dukkede aldrig op. Vi fik snakket med lidt flere af de unge denne gang og lavet ca. 15 kuliltemålinger. Nu har tre unge tilmeldt sig rygestopkurset d. 23. april, der skal afholdes i forlængelse af tredje og sidste rygestopevent. 6

7 Vores kuliltemåler virkede lidt bedre i dag det hjalp at skifte batteriet ud, men der var dog stadig flere fejlmålinger. De unge rygere kunne genkende os med det samme, og mange af dem, som vi havde talt med sidst forsøgte lidt at undgå at få øjenkontakt med os og snige sig forbi os. Vi havde desuden snakket med fire unge rygere, som var gået med til at tage en udfordring hver om at forsøge at nedsætte deres antal af cigaretter om dagen. Det var dog kun to af dem, som kom over og snakkede med os i dag, og ingen af dem havde klaret udfordringen om at skære ned. Den ene af de frivillige, Karina, kom desuden flere gange til at virke moraliserende, og hun stod endda bogstaveligt talt med en løftet pegefinger flere gange. Hun kom bl.a. til at pege fingre af en af de unge rygere, som ikke havde formået at skære ned på antallet af smøger om dagen, og hun sagde endvidere til ham: Hvad var det vi aftalte sidst?. Det var helt tydeligt, at hun ikke kunne skjule sin skuffelse over, at han ikke havde klaret udfordringen. Der var desuden rigtig mange af de unge rygere, som sagde klart og tydeligt nej til at få målt deres kulilteniveau. Det var et fåtal af de unge, som selv opsøgte os. Flere af dem reagerede også negativt over, at vi lavede rygestopevent og virkede endda lidt provokerede af os. Det var også tydeligt, at flere af de unge rygere var lidt pinlige over for deres ikke-ryger venner, når de skulle blæse i kuliltemåleren. Line og jeg tog også nogle billeder til dokumentation af eventen! Der skal afholdes et tredje og sidste rygestopevent på Gefion d. 23. april samme dag som rygestopkurset starter! Da Line og jeg ikke deltager, så har jeg givet kuliltemåleren, postkortene, sugerørene og sedlen over, hvem der deltager i rygestopkurset til Karina, som skal ud og afholde det sidste rygestopevent sammen med Louise. De to piger har været med begge gange på Gefion, så det skulle ikke blive noget problem at afholde eventen alene den sidste gang. Birgit fra Københavns kommune kommer muligvis også og hjælper til d. 23. Torsdag d. 16. maj Første rygestopevent på Københavns Åbne Gymnasium Rygestopevent på Københavns Åbne Gymnasium fra kl Det var kun Line og jeg som deltog ved denne event, da vores frivillige Karina var syg. Denne rygestopevent forløb lidt anderledes end på Gefion gymnasium. På KBH s Åbne gymnasium kom der flere unge over til standen af sig selv for at få en kuliltemåling. Der kom en del over til 7

8 standen på samme tid, som var interesserede i at puste i kuliltemåleren. Det kom derfor primært til at handle om selve kuliltemålingen, og vi havde ikke så meget tid til at føre motiverende samtaler, da der stod en del i kø. Den dybere dialog med de unge faldt derfor i baggrunden og snakken blev derfor overfladisk og omhandlede kun tallet for kuliltemålingen. Det virkede umiddelbart mere positivt, at de unge selv henvendte sig til os end på Gefion, hvor vi skulle lokke dem over til vores stand, men der opstod så det problem, at der var for mange unge til at vi kunne nå at få en motiverende samtale med hver enkelt. Det blev meget hektisk og overfladisk. Samtalen kom til at handle om den giftige luftart kulilte og, hvad røgen gør ved kroppen. Tjæreglasset kom også i spil flere gange. Det skal vise, hvor meget tjære der samler sig i lungerne efter et forbrug på 20 cigaretter om dagen i et år. De unge gik meget op i selve kuliltemålingen, og de der fik et lavt tal (omrkring 5 ppm) gik meget op i, at de lå i skalaen småryger. Vi måtte derfor fortælle dem, at tallet sandsynligvis ville stige senere på dagen, når de har røget flere cigaretter. Da vi ikke kunne nå at føre motiverende samtaler med de unge, så blev det en overfladisk snak om kuliltemålingen og billederne af rådne tænder og rygerlunger på postkortene og tjæreglasset. Det er desuden også hektisk at stå i deres pauser, da de unge har travlt med at være sociale, spise mad og ryge! Der er derfor ikke rigtig tid til at føre de motiverende samtaler. OBS! Jeg har desværre ikke mulighed for at deltage i de efterfølgende to rygestopevents på Københavns Åbne Gymnasium, da jeg skal varetage andre opgaver i forbindelse med kampagnearbejdet på de pågældende datoer. Tirsdag d. 21. maj Tredje rygestopevent på Gefion Gymnasium Det tredje og sidste rygestopevent, som skulle afholdes på Gefion Gymnasium d. 23. april blev desværre aflyst pga. sygdom, så vi valgte derfor at afholde en ny event i dag d. 21. maj. Selve rygestopkurset blev desuden også aflyst, da ingen af de tre unge, der havde tilmeldt sig mødte op. Jeg mødte på kontoret og fik tjekket mails inden Line og jeg skulle ud på Gefion gymnasium og afholde det sidste ung-til-ung rygestopevent fra kl ca. 8

9 Vi placerede standen det samme sted som de forrige rygestopevents ved udgangen til det område, hvor de unge står og ryger i pauserne. Vi havde samme oplevelse som med de forrige rygestopevents på Gefion, hvor de unge ikke rigtig opsøgte vores stand. Vi lavede derfor kun nogle få kuliltemålinger, da mange af de unge gik forbi standen og ikke ønskede at snakke med os eller få lavet en kuliltemåling. Vi forsøgte at komme i dialog med de unge, som vi havde snakket med til de forrige rygestopevents, men de var ikke interesserede i at snakke med os. Det virkede desuden som om, at flere af de unge var flove over at skulle gå forbi os for at komme ud at ryge især dem som vi havde været i dialog med tidligere. Stemningen var meget anderledes end på Københavns Åbne Gymnasium, hvor mange af de unge selv opsøgte vores stand for at få en kuliltemåling. Kun otte personer tog imod tilbuddet om en kuliltemåling, hvilket er det laveste antal indtil nu. 9