Øje på arbejdsmiljøet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øje på arbejdsmiljøet"

Transkript

1 Øje på arbejdsmiljøet Arbejdsbetinget KOL Øje på arbejdsmiljøet, april 2011 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D Postboks København S Tlf.: Fax: Web: LO-varenummer: 4408

2 Forord KOL dvs. kronisk obstruktiv lungelidelse er en lungesygdom, som i sin yderste konsekvens kan betyde, at den syge dør af iltmangel. I Danmark lider ca mennesker af KOL. Der dør ca personer hver år af sygdommen, og lidelsen er den fjerde hyppigste dødsårsag. Arbejdsbetinget KOL rammer ca personer svarende til 15 pct. af samtlige KOL-tilfælde i Danmark. Disse tal fremgår af notatet Arbejdsbetinget KOL, som Arbejdsmedicinsk Klinik Aalborg, Århus Universitetshospital, har udarbejdet på opfordring af LO. Der er altså et kæmpe potentiale i at indrette arbejdspladsen fornuftigt, så erhvervenes bidrag til KOL forsvinder. I LO vurderer vi, at de arbejdsbetingede tilfælde står i skarp kontrast til sundhedssystemets kampagner, som har tendens til alene at forklare KOL som en risiko ved rygning. Derved glemmes kemiske stoffer, røg eller støv på arbejdspladsen. Tilsvarende med den nationale strategi på arbejdsmiljøområdet frem mod Her er udgangspunktet, at det arbejdsmæssige bidrag til sygdommen er beskedent og faldende de kommende år. Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøforskningen ventes på den baggrund at prioritere KOL-risici lavt de kommende 10 år. LO er uenig i myndighedernes manglende fokus på arbejdspladsens risici. Selvom udsættelsen måtte være faldet på arbejdspladserne de senere år, så ved vi stadig ikke, hvor lav den er, og om den stadig øger risikoen for KOL. Der er et enkelt igangværende KOL-relateret forskningsprojekt på bygge- anlægsområdet, og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ser på risici ved nanopartikler, men det er slet ikke nok til at skabe et forsvarligt nationalt overblik og beredskab i forhold til arbejdsmiljøet. De sidste 20 år har der ikke været systematiske målinger af risici og om grænseværdierne overholdes på det danske arbejdsmarked. LO anbefaler derfor, at der etableres et nationalt overvågningsprogram for alle relevante brancher og jobgrupper i forhold til KOL-risici fx ved vi ikke, hvordan det står til inden for svejsning og landbrug. Samtidig skal sundheds- og arbejdsmiljøsystemet arbejde meget tættere sammen om en nuanceret forebyggelsesindsats, hvor det også sikres, at lægerne lever op til deres pligt til at anmelde både konstaterede og mistænkte tilfælde af arbejdsbetingede KOL. Disse initiativer skal tilvejebringe nødvendig viden, sikre at skadelidte får erstatning og bidrage til en styrket forebyggelse hvad der er stort behov for! God læselyst! Ejner K. Holst LO sekretær 1

3 Arbejdsmedicinsk Klinik Aalborg Århus Universitetshospital Ved overlæge, ph.d. Øyvind Omland Arbejdsbetinget KOL April

4 KOL kronisk obstruktiv lungelidelse og arbejde Sammenfatning KOL er en folkesygdom og den blev i 2002 medtaget som en af 8 folkesygdomme i regeringens sundhedsprogram. Det er en uhelbredelig sygdom i luftveje og lunger, hvor luftvejene bliver tykke og stive og lungevævet nedbrydes. I Danmark lider ca mennesker af KOL og der dør ca personer hver år af sygdommen. Lidelsen er den fjerde hyppigste dødsårsag. WHO forventer, at KOL vil være den tredje største dødsårsag i 2030 med en stigning fra 5.1% af alle dødsfald i 2004 til 8.6% i KOL er en sygdom, som rammer mennesker i efterløns- eller pensionsalderen, men allerede i 40 til 60 års alderen kan de første symptomer starte. Den mest dominerende sygdomsårsag til KOL er tobaksrygning, som kan forklare ca. 80% af sygdomstilfældene. Ca. 15% af KOL-tilfældene kan undgås, hvis erhvervsmæssig udsættelse for støv, røg, gas og damp fjernes. Bl.a. bygningsarbejdere, sprøjtemalere, tekstilarbejdere, svejsere, landmænd og ansatte beskæftiget indenfor fremstilling af lædervarer, i gummiindustri, plastindustri, kemisk industri, aluminiumsproduktion, fødevareindustri og træ- og papirindustri har øget risiko for udvikling af KOL. Mennesker udsat for kvarts, asbest, metalgasser, og organiske opløsningsmidler har ligeledes øget risiko for sygdommen. Mandlige bygningsarbejdere med KOL kan have øget risiko for død som følge af sygdommen. Effekten af erhvervsmæssige udsættelse for røg, støv, gas og damp vurderes at være lige så stor som effekten af et dagligt forbrug af 10 cigaretter. Det er den samlede eksponering, der har betydning for sygdomsudviklingen og ikke kun den aktuelle. Den aktuelle udsættelse på danske arbejdspladser kendes ikke, men udsættelsen for træstøv i træ- og møbelindustrien synes at være blevet mindre over de sidste år i modsætning til udsættelsen for svejserøg og organisk støv fra stalde, som synes at være uændret i dag i forhold til for år siden. Det vurderes, at alle de aktuelt målte koncentrationer, vil kunne øge risikoen for KOL. Vurdering Vi ved ikke noget om forekomsten af arbejdsbetinget KOL i Danmark, da der ikke er foretaget undersøgelser, der belyser dette, men ud fra tal fra litteraturen vil man kunne forebygge ca tilfælde af arbejdsrelateret KOL i Danmark. Tidlig sygdomsopsporing kan hjælpe på prognosen ved anbefaling at tobaksophør, behandling med medicin og ved at forbedre arbejdsmiljøet. I kraft af sygdommens udbredelse og prognose bør man fokusere på dette område og sikre sig, at problemstillingen bliver systematisk og ordentligt belyst til gavn for den enkelte, for 3

5 arbejdspladserne og for samfundet. Der bør også tilstræbes systematiske måleprogrammer i de mest belastende erhverv således, at man får kortlagt udsættelsens intensitet og art, samt undersøgt, hvordan forekomsten af støv, røg, gas og dampe på de danske arbejdspladser kan reduceres. KOL definition og symptomer Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en uhelbredelig sygdom i luftveje og lunger, hvor luftvejene bliver tykke og stive og lungevævet nedbrydes. Symptomerne ved KOL er åndenød ved anstrengelse, hoste og opspyt af slim. Mange har få symptomer, når sygdommen opdages, til trods for at deres lungefunktion kan være nedsat til 50%. Sygdommen medfører et øget årlig fald i lungefunktionen og det kan ende med lungeinvaliditet med åndenød ved den mindste anstrengelse. Sygdommen rammer hovedsagelig mennesker over 60 år, men de første symptomer kan starte i 40 til 60 års alderen. Ofte vil man i starten ikke lægge synderligt vægt på symptomerne og vil ofte tilskrive dem alderen, eller at ens fysiske form er blevet dårligere. For de fleste med KOL vil det derfor være en sygdom der specielt er invaliderende i efterløns- eller pensionsalderen. KOL kan give symptomer fra andre steder end lungerne, f.eks. er tab af muskelmasse (dekonditionering) og knoglevæv (knogleskørhed) almindelig hos patienter med alvorlig KOL. KOL-forekomst og alvorlighed KOL er en folkesygdom og den blev i 2002 medtaget som en af 8 folkesygdomme i regeringens sundhedsprogram Sund Hele Livet [1]. Begrundelsen var bl.a. den øgede forekomst og de store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger, som er forbundet med sygdommen. I Danmark lider ca mennesker af KOL [2] og der indlægges årligt ca personer på sygehus som følge af KOL, og personer dør af sygdommen hvert år. Lidelsen er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark næst efter hjerte-kar-sygdomme og kræft. De fleste dødsfald forekommer blandt mennesker over 65 år. Siden 1970-erne er antallet af dødsfald som følge af KOL steget med 300%, og stigningen har været mest udtalt blandt kvinder [3]. De samfundsmæssige udgifter af KOL som direkte hospitalsudgift (indlæggelser, ambulant behandling og skadestuebesøg) er vurderet til ca. 600 mio. kr. [4]. Tab i livskvalitet og tabte leveår på grund af sygdommen for patienterne og pårørende er svært at opgøre, men på basis af skøn fra USA, England og Sverige vurderede danske lungelæger i 2002, at KOL kostede det danske samfund 3 mia. kr. [5]. Det forventes på verdensplan, at der i fremtiden vil ske en yderligere stigning i antal 4

6 dødsfald som følge at sygdommen. WHO forventer, at KOL vil være den tredje største dødsårsag i 2030 med en stigning fra 5.1% af alle dødsfald i 2004 til 8.6% i 2030 [6]. KOL og risikofaktorer Den mest dominerende årsag til KOL er tobaksrygning. Den forklarer ca. 80% af alle KOL-tilfælde. Andre vigtige miljømæssige faktorer er udsættelse for støv, røg, gas og dampe i arbejdsmiljøet, luftforurening, passiv rygning i barndommen samt øget alkoholforbrug. Af medfødte faktorer kan nævnes, at lav fødselsvægt, allergi, øget reaktivitet i luftvejene (bronkial hyper-reaktivitet) og enzym defekt (alfa-1-antitrypsinmangel) øger risikoen for at få KOL. Luftvejsinfektioner i barndommen øger også risikoen for KOL [7]. KOL og arbejde Forståelsen for, at udsættelse for støv, gas, røg og damp fra arbejdet kan give KOL, er ret ny. Som én af de første beskrev Becklake i 1989, at erhvervsudsættelse for støv og/eller støv og røg godt kunne være én af årsagerne til KOL [8]. Senere bekræftede Oxman og hans kolleger - i undersøgelser, hvor der var målinger af mineralsk støv - at der fandtes en sikker sammenhæng mellem støv og øget tab af lungefunktion [9]. Hendrick [10] var mindre forsigtig, idet han i 1996 konkluderede, at nogle udsættelser fra arbejde kunne influere på udviklingen af KOL, men langt fra i samme omfang som rygning. I 2002 offentliggjorde Burge [11], Viegi og Di Pede [12] uafhængig af hinanden hver sin oversigtsartikel, hvor de samstemmende konkluderede, at der var stadig større grader af bevis for, at erhvervsmæssig udsættelse for røg, støv, gas og damp kunne give KOL. I 2003 skrev det Amerikanske Lungemedicinske Selskab (ATS) i dets videnskabelige referencedokument om KOL, at ca. 15% af KOL-tilfælde skyldes erhvervsmæssig udsættelse for støv, røg, gas og damp, for ikke-rygere op til 30% [13]. I 2007 bekræftede to uafhængige oversigtsartikler fra Blanc og Tóren [14] og den Norske Lægeforening [15] de amerikanske vurderinger. En oversigtsartikel fra 2009 fokuserede på KOL blandt ikke-rygere [16]. Vurderingen var, at mellem 25-45% af patienter med KOL var ikke-rygere og for disse mennesker var erhvervsmæssig udsættelse for støv og røg en af de største risikofaktorer for udviklingen af KOL. I 2010 udarbejdede en forskergruppe for Arbejdsmiljøforskningsfonden et videnskabeligt referencedokument. [17] Udredningen indeholdt 3 evidenstabeller med følgende opdeling: 5

7 Befolkningsundersøgelser, industri- eller erhvervsspecifikke undersøgelser af uorganisk støveksponering og industri- eller erhvervsspecifikke undersøgelser af organisk støveksponering. Af 25 befolkningsundersøgelser viste 22 en sikker statistisk sammenhæng mellem tegn på KOL og forskellige erhvervsmæssige eksponeringer. I 2 undersøgelser, hvor man ikke fandt nogen sammenhæng, var personerne mellem år (yngre end hos personer, hvor man vil finde KOL) og i en undersøgelse fandt man en næsten sikker statistisk sammenhæng mellem tegn på KOL og manuelt arbejde eller lavt uddannelsesniveau. Blandt 15 industri- eller erhvervsspecifikke studier af uorganisk støveksponering var 12 med sikker statistisk sammenhæng mellem den erhvervsmæssige eksponering og tegn på KOL. De 3 øvrige undersøgelser fandt både tegn på KOL og på andre typer af lungesygdom, f.eks. støvlunger. Af 19 industri- eller erhvervsspecifikke studier af organisk støveksponering var 17 med sikker statistisk sammenhæng mellem den erhvervsmæssige eksponering og tegn på KOL. I en undersøgelse var tidligere udsættelse for bomuldsstøv ikke forbundet med nedsat lungefunktion (FEV1), hvorimod øget arbejdstid i områder med høj udsættelse for bomuldsstøv var forbundet med tegn på KOL. Kun én undersøgelse har set på sammenhængen mellem arbejde og død som følge af KOL [18]. I en svensk undersøgelse blandt mandlige bygningsarbejdere så man en øget risiko for død som følge af KOL (hazard ratio (HR) 1.10 (95 % CI ) og særligt blandt ikke-rygerne (HR 2.30 (95 % CI )). KOL, rygning og arbejde I de fleste studier, hvor man interesserer sig for sammenhængen mellem erhvervsmæssig udsættelse for røg, støv, gas og damp og fald i lungefunktion søger man at eliminere effekten af rygning blandt deltagerne. I nogle få undersøgelser sammenligner man effekten af arbejde og rygning som vist i tabellen nedenunder. 6

8 Tabe. 1. Årligt tab i lungefunktion (FEV1) som følge af rygning og erhvervsmæssig udsættelse for luftforurening. Udsættelse/erhverv Årstal Årligt tab i lungefunktion (FEV1) Fra arbejdet Rygning Kulminearbejdere fra UK [19,20] 1973 og ml 11 ml Kulminearbejdere fra USA [21] ml 9 ml Forskellige industriarbejdere fra Paris [22] ml 11 ml Kvartsudsatte fra forskellige lande [23] ml 7 ml Stålarbejdere fra USA [24] ml 9 ml Metalrøgsudsatte fra Norge [25] ml 7 ml Træindustriarbejdere fra Danmark [26] ml 8 ml FEV1 = Forceret Ekspiratorisk Volumen efter 1 sekund. Den mængde luft man maksimalt kraftfuldt kan udånde i løbet af 1 sekund efter en maksimal indånding. Man fandt noget lignende i det Amerikanske Lungemedicinske Selskabs udredning fra 2003 [13], hvor man vurderede, at erhvervsmæssig udsættelse for røg, støv, gas og damp gav samme tab i lungefunktion som det at ryge ca. 10 cigaretter daglig. I USA har man undersøgt risikoen for KOL i en befolkning både med hensyn til rygning og med hensyn til udsættelse for støv, røg, gas og damp fra arbejdet [27]. Risikoen blev sat til 1 for personer, der hverken røg eller var udsat for støv, røg, gas og damp på arbejdet. Risikoen steg til 2.4 (95% CI ) for personer, der kun var udsat på arbejdet til en risiko på 7.0 (95% CI ) for dem, der kun røg. De, der både var udsat for røg, støv, gas og damp fra arbejdet og selv røg, havde den højeste risiko på (95% CI ). Man fandt lignende resultater i en anden undersøgelse fra USA [28], hvorimod en mindre undersøgelse, ligeledes fra USA, fandt en kombineret risiko for røg, støv, gas og damp fra arbejdet og tobaksrygning på 8.5 (95% CI ) [29]. I en undersøgelse fra USA så man på, hvordan udsættelse for røg, støv, gas og damp på arbejdet påvirkede lungefunktion hos rygende personer med KOL. Deltagernes lungefunktion faldt årligt med 0.25% af den forventede værdi som følge af udsættelsen fra arbejdet [30]. Den erhvervsmæssige udsættelse for støv, røg, gas og damp og risikoen for KOL Det gennemgående for alle undersøgelser om KOL og erhvervsmæssig udsættelse er, at ingen af dem beskriver en nedre grænse for den erhvervsmæssige udsættelse, hvor risikoen for sygdommen ikke er øget. KOL er størst blandt dem, der har angivet, at de har været udsat. Det er måske fordi der findes kun få, gode undersøgelser med tilbundsgående og repræsentative målinger for støv, røg, gas og damp i arbejdsmiljøet og næsten ingen, hvor der samtidig er gode mål for sygdommen KOL. 7

9 Et kendetegn ved KOL er, at der går i størrelsesorden 20 til 40 år fra den første udsættelse til sygdommen erkendes. Dette gælder for såvel rygning som for den erhvervsmæssige udsættelse. Da det er den samlede eksponering, som betyder noget for, om man bliver syg, er det ikke kun den aktuelle erhvervsmæssige udsættelse, der er vigtig at vurdere, men også udsættelsen op til 40 år tilbage i tid. I Danmark antages det, at udsættelse for røg støv, gas og damp fra arbejdspladserne er reduceret de sidste år. Dokumentationen herfor er ikke stærk. Dette skyldes, at der ikke længere foretages systematiske målinger i arbejdsmiljøet. Mere spredte målinger i afgrænsede arbejdsmiljøer er foretaget i NFA-regi, senest i 1999, hvor man målte eksponering for støv og mikroorganismer på forbrændingsanlæg [31]. I forbindelse med nyere danske videnskabelige undersøgelser [32,33,34] er der fundet modstridende resultater med hensyn til fald i udsættelse for røg støv, gas og damp fra arbejdet. Blandt danske træindustriarbejde faldt den gennemsnitlige udsættelse for træstøv (geometrisk middelværdi) fra 0.95 mg/m 3 i 1997/1998 til 0.60 mg/m 3 i 2003/2004 [32]. Det er dog værd at bemærke, at man for den samme periode fandt, at jo højere de kvindelige træarbejdere var eksponeret for træstøv, jo flere fik KOL [35]. Blandt danske svejsere synes udsættelsen for svejserøg at være stor set den samme i 1987, som i 2006 ved målinger på de samme svejsere [33]. Koncentrationen af totalrøg ved svejsning i ulegeret stål var i mg/m 3 (SD 5.0) og i (SD 4.6) for højt udsatte, for lavt udsatte var værdierne i mg/m 3 (SD 1.0) og i mg/m 3 (SD 0.7). Sammenligner man målingerne i 2006 med gældende grænseværdi fandtes ved MAG-svejsning en gennemsnitsværdi på 2.2 mg/m 3, den laveste værdi var 1.2 mg/m 3 og den højeste var 3.6 mg/m 3. Af de 16 udførte målinger var 11 over gældende grænseværdi på 1.6 mg/m 3 og 5 var under. For elektrodesvejsning var gennemsnitsværdien 4.1 mg/m 3, den højeste værdi var 9.5 mg/m 3 og den laveste var 1.1 mg/m 3. Af de 16 udførte målinger var 13 over gældende grænseværdi på 1.7 mg/m 3 og 3 var under. For TIG-svejsning var gennemsnitsværdien 1.0 mg/m 3, den højeste værdi var 5.5 mg/m 3 og den laveste var 0.3 mg/m 3. Af 16 udførte målinger var 3 over gældende grænseværdi på 1.1 mg/m 3 og 13 var under. Når det drejer sig om udsættelse for organisk støv fra landbruget findes der aktuelle målinger fra en række svine-, kvæg- og fjerkræsstalde [34]. Målingerne for inhalerbart støv blev udført i 2009 og var i svinestalde 3.4 mg/m 3 (GM) (min 0 - max 47.8 mg/m 3 ), i kvægstalde 1.0 mg/m 3 (GM) (min 0-8

10 max 9.8 mg/m 3 ) og i fjerkræstalde 3.5 mg/m 3 (GM)(min max 18.3 mg/m 3 ). Disse målinger er af samme størrelsesorden som målinger foretaget i danske svinestalde før 2000 [36]. Målinger fra Danmark foretaget før 1998, viste værdier for respirabelt støv som stationær måling i svinestalde på 0.18 mg/m 3, i kvægstalde på 0.04 mg/m 3 og i fjerkræstalde på 0.64 mg/m 3 [37]. Selv om værdierne ikke er direkte sammenlignelige, så tyder værdierne ikke på en reduktion i udsættelsen for organisk støv, hvis man arbejder i stalde i Danmark. KOL og risikofag I 2005 blev der i en leder i det ansete arbejdsmedicinske tidsskrift Occupational and Environmental Medicine foretaget en opsummering af de fag og erhvervsmæssige udsættelser hvor der fandtes en øget risiko for KOL. Der fandtes øget risiko blandt bygningsarbejdere, sprøjtemalere, tekstilarbejdere, svejsere, landmænd og mennesker beskæftiget indenfor fremstilling af lædervarer, i gummiindustri, plastindustri, kemisk industri, aluminiumsproduktion, fødevareindustri og i træ- og papirindustri. Mennesker udsat for kvarts, asbest, metalgasser, og organiske opløsningsmidler havde også øget risiko for sygdommen [37]. 22 undersøgelser fra enten Europa eller USA har dannet grundlag for vurderingen. 16 af undersøgelserne var offentliggjort senere end 1990 og 8 senere end år Selv om ingen af disse undersøgelser er udført i Danmark, så vurderes det, at de samme fag og industrier i Danmark vil have en lignende øget risiko som beskrevet i lederen [38]. Aalborg Øyvind Omland. 9

11 1. Regeringen. Sundhed hele livet de nationale mål og strategi for folkesundheden København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dahl R. Ugeskr Læger 2007;169: Folkesundhedsrapport, Danmark Statens Institut for Folkesundhed. 4. Juel K, Døssing M. KOL i Danmark. Sygdomme der hver dag koster 10 danskere livet. København: Statens Institut for Folkesundhed, 5. Fakta om KOL kronisk obstruktiv lungesygdom ( rygerlunger ). Faktablad udarbejdet af danske lungelæger World Health Organisation. World Health Statistics (4): Viegi G, Scognamiglio A, Baldacci S, Pistelli F, Carrozzi L. Epidemiology of chronic obstructive pulmonary disease (COPD). Respiration 2001;68: Becklake MR. Occupational exposures: evidence for causal association with chronic obstructive pulmonary disease. Am Rev Respir Dis 1989;140:S Oxman AD, Muir DC, Shannon HS, Stock SR, Hnizdo E, Lange HJ. Occupational dust exposure and chronic obstructive pulmonary disease (COPD). Am Rev Respir Dis 1993;148: Hendrick DJ. Occupational and chronic obstructive pulmonary disease (COPD). Thorax 1996;51: Burge PS. Occupation and COPD. Eur Respir Rev 2002;12: Viegi G, Di Pede C. Chronic obstructive lung diseases and occupational exposure. Curr Opin Allergy Clin Immunol 2002;2: Balmes J, Becklake M, Blanc P, Henneberger P, Kress K, Mapp C et al. American Thoracic Society Statement: Occupational contribution to the burden of airway disease. Am J Respir Crit Care Med 2003;167: Blanc PD, Tóren K. Occupation in chronic obstructive pulmonary disease and chronic bronchitis: an update. Int J Tuberc Lung Dis 2007;11: The Norwegian Medical Association. Yrkesbetinget kronisk obstruktiv lungesykdom (KOLS) Salvi SS, Barnes PJ. Chronic obstructive pulmonary disease in non-smokers. Lancet 2009;374: Aasen TB, Blanc PD, Brisman J, Miller MR, Omland Ø et al. Occupational COPD. Correlation between Chronic Obstructivve Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work. Arbejdsskadestyrelsen

12 18. Bergdahl IA, Tóren K, Eriksson K, Hedlund U, Nilsson T, Flodin R, Järvholm B. Increased mortality in COPD among construction workers exposed to inorganic dust. Eur Respir J 2004;23: Rogan JM, Attfield MD, Jacobsen M, Rae S, Walker DD, Walton WH. Role of dust in the working environment in development of chronic bronchitis in British coal miners. Br J Ind Med 1973;30: Marine WM, Gurr D, Jacobsen M, Clinically important respiratory effects of dust exposure and smoking in British coal miners. Am Rev Respir Dis 1988;137: Attfield MD. Longitudinal decline in FEV1 in United States coalminers. Thorax 1985;40: Kaufmann F, Drouet D, Lellouch J, Brille D. Occupational exposure and 12-year spirometric changes among Paris area workers. Br J Ind Med 1982;39: Hnizdo E, Vallyathan V. Chronic obstructive pulmonary disease due to occupational exposure to silicia dust: a review of epidemiological and pathological evidence. Occup Environ Med 2003;60: Wang ML, McCabe L, Hankinson JL, Shamssain MH, Gunel E, Lapp NL et al. Longitudinal and cross-sectional analyses of lung function in steelworkers. Am J Respir Crit Care Med 1996;153: Humersfelt S, Gulsvik A, Skærven R, Nilssen S, Kvale G, Sulheim O et al. Decline in FEV1 and airflow limitation related to occupational exposures in men of an urban community. Eur Respir J 1993;6: Jacobsen G, Schlünssen V, Schaumburg I, Taudorf E, Sigsgaard T. Lonngitudinal lungfunction decline and wood dust expo sure in the furniture industry. Eur Respir J 2008;31: Trupin L, Earnest G, San Pedro M, Balmes JR, Eisner MD, Yelin E et al. The occupational burden of chronic obstructive pulmonary disease. Eur Respir J 2003;22: Blanc PD, Iribarren C, Trupin L. Earnest G, Katz PP, Balmes J et al. Occupational exposures and the risk of COPD: dusty trades revisited. Thorax 2009;64: Blanc PD, Eisner MD, Earnest G, Trupin L, Balmes JR, Yelin EH et al. Further exploration of the link between occupational exposure and chronic obstructive pulmonary disease. J Occup Environ Med 2009;51: Harber P, Tashkin DP, Simmons M, Crawford L, Hnizdo E, Connett J et al. Effect of occupational exposures on decline of lung function in early chronic obstructive pulmonary disease. Am J Respir Crit Care Med. 2007;176; Wilhardt P. Eksponering for støv og mikroorganismer på forbrænningsanlæg (AGU-rapport nr. 21). NFA

13 32. Schlünssen V, Jakobsen G, Erlandsen M, Mikkelsen AB, Schaumburg I, Sigsgaard T. Determinants of wood dust exposure in the Danish funiture industry results from two crosssectional studies 6 years apart. Ann Occup Hyg 2008;52: Christensen SW, Bonde JP, Omland Ø. A prospective study of decline in lung function in relation to welding emissions. J Occup Med Toxical 2008;26: Basinas I. Personlig meddelelse 2011 (igangværende manuskript med nylig lavede målinger). 35. Jacobsen G, Schlünssen V, Schaumburg I, Taudorf E, Sigsgaard T. Longitudinal lung function decline and wood dust exposure in the furniture industry. Eur Respir J 2008;31: Radon K, Danuser B, Iversen M, Monso E, Weber C, Hartung J, Donham K, Palmgren U, Nowak D. (2002) Air contaminants in different European farming environments. Ann Agric Environ Med; 9: 41-8). 37. Takai H, Pedersen S Johnsen JO, Metz JHM, Groot Kroerkamp PWG, Uenk GH, Phillips VR, Holden MR, Sneath RW, Short JL, White RP, Hartung J, Seedorf J, Schröder M, Linkert KH, Wathes CM. Concentrations and emissions of airborne dust in livestock buildings in Nothern Europe. J agic Engng Res 1998;70: Meldrum M, Rawbone R, Curran AD, Fishwick D. The role of occupation in the development of chronic obstructive pulmonary disease (COPD). Occup Environ Med. 2005;62:

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL.

Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Forebyggelse af arbejdsbetinget KOL. Arbejdsmedicinsk årsmøde april 2007 Nyborg Øyvind Omland Hvorfor måle lungefunktion? Afspejler funktionelle ændringer som følge af sygdom Kan afspejle miljømæssig påvirkning

Læs mere

Øje på arbejdsmiljøet

Øje på arbejdsmiljøet Øje på arbejdsmiljøet Status for arbejdsbetinget KOL 2013 Vurdering af følger af det videnskabelige referencedokument om KOL i marts 2010 og LO-notat i april 2011 Øje på arbejdsmiljøet, november 2013 Udgivet

Læs mere

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland

Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret. øyvind omland Arbedsbetinget KOL + Arbejde på AMK Svejsekonferenc21.06.2012 Vingstedcenteret øyvind omland KOL KOL er en af de største helbredstrusler i verden I DK har mellem 300.000 og 400.000 KOL Årligt bliver 23.000

Læs mere

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode

Metode 31-03-2010. Artikeludvælgelse 4 trins metode Occupational COPD - Correlations between Chronic Obstructive Pulmonary Disease and various types of physical and chemical exposures at work A scientific reference document on behalf of The Danish Working

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) defineres som en sygdomstilstand, der er karakteriseret ved luftvejsobstruktion

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) defineres som en sygdomstilstand, der er karakteriseret ved luftvejsobstruktion

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 9 n Sygdommen skyldes i de fleste tilfælde rygning. n Alle rygere især storrygere har risiko for at få KOL, 15-35 % af rygerne får KOL. n Mere end 25. danskere rapporterer

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Curriculum Vitae. Master of Public Management, Syddansk Universitet (SDU).

Curriculum Vitae. Master of Public Management, Syddansk Universitet (SDU). Curriculum Vitae Inger Schaumburg Direktør, speciallæge, ph.d., MPM Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Telefon: 3916 5204 Mobil: 2061 0706 E-mail: isc@arbejdsmiljoforskning.dk

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger

Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Synliggørelse af arbejdsbetinget cancer ved landets lungemedicinske afdelinger Arbejds- og miljømedicinsk årsmøde, 2007 Susanne Wulff Svendsen, afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Klinik i Århus Baggrund Hansen

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem

Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem Sundhedsmæssige aspekter ved asbest i private hjem v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk A/B Steenstrups Allé 13 m.fl.,

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004

Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Luftvejssymptomer og inflammatoriske reaktioner i relation til arbejde med fisk og jomfruhummer Thorshavn 30.4.2004 Øyvind Omland, Sven Viskum, Jakob Bønløkke, Torben Sigsgaard Institut for Miljø-& Arbejdsmedicin,

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater

Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Kan man blive syg af et dårligt psykosocialt arbejdsmiljø? Et overblik over nye forskningsresultater Reiner Rugulies Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Holbæk Sygehus, 24. maj 2016 Mit foredrag

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvor farlig er asbest?

Hvor farlig er asbest? Hvor farlig er asbest? v. Charlotte Brauer, overlæge Arbejdsmedicinsk Klinik, Glostrup Hospital www.arbejdsmedicinsk.dk www.glostruphospital.dk Temadag om asbest, Teknologisk Institut den 3. juni 2008

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker

Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Arbejdsmiljø, strategier og konsekvenser i relation til rygepolitikker Seniorforsker Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadebat Røgfrihed på arbejdspladsen Århus 28.04.2005 Risikovurdering Udsættelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Hvordan vurderer Miljøstyrelsen effekten af partikelforurening Poul Bo Larsen Kontoret for Biocid- og Kemikalievurdering Miljøstyrelsen august 2001 Indledning Inden for det seneste 10-15 år har ny viden

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling

Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Hver tiende dansker oplever at blive indlagt for KOL Resume af ph.d.-afhandling Af Jesper Lykkegaard Biografi Forfatter er praktiserende læge i Vejle og postdoc ved Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL

Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL Arbejdsrelaterede luftvejssygdomme KOL 5. marts 2016 Lars Skadhauge Overlæge, PhD Arbejdsmedicinsk Afdeling Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Indhold Diagnose Patologi Naturhistorie Epidemiologi Risikofaktorer

Læs mere

Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid?

Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid? Marie Gade Husted og Helle Timm Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid? KOL, hverdagsliv, manglende hjælp, ensomhed, skyld og ansvar, palliation Marie Gade Husted Antropolog Lungeforeningen,

Læs mere

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af

Læs mere

En befolkningsundersøgelse i Region Nord og Midt.

En befolkningsundersøgelse i Region Nord og Midt. En prospektiv follow-up undersøgelse over lungefunktionens udvikling og associationen til alder, køn, rygning, uddannelse, erhverv, arbejde, co-morbiditet, genetisk disposition og medicinforbrug. En befolkningsundersøgelse

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Helbredsskader ved svejsning

Helbredsskader ved svejsning Overlæge David Sherson Arbejds- og miljømedicinsk afd. Sygehus Lillebælt, Vejle david.sherson@slb.regionsyddanmark.dk 1 Nye teknologi har altid forårsaget nye arbejdsmiljø problemer! 2 Sundhedsrisici Bronkitis,

Læs mere

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL).

Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl (EL). Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt T A L E Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20. oktober 2015

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner 2009/1 BSF 84 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 10. december 2009 af Pia Olsen Dyhr (SF), Jonas Dahl (SF) og Steen Gade (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet

28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle. Fakta om arbejdsmiljøet 28. april 2009 den internationale arbejdsmiljødag Sikkert og sundt arbejde for alle Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag. Dagen gennemføres i samarbejde med

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff

AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet

KOL og Pulmonal hypertension -en update. Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet KOL og Pulmonal hypertension -en update Charlotte Andersen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet DSKF 8.4. 2011 Klassifikation af pulmonal hypertension 2009 1. Pulmonal arterial hypertension (PAH)

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE

SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE Nedenstående er en skabelon til, hvordan I som kommuner kan skrive en pressemeddelelse til de lokale medier i forbindelse med kampagnen Pust liv i din hverdag. Skabelonen

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?

Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING Jakob Bønløkke, læge, Ph.D. enter of Energy, Environment & Health Miljø- og Arbejdsmedicin Folkesundhed Aarhus Universitet Kilder Komponenter: Gasser - partikler Helbred

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

KOL blandt danske bygge-anlægsarbejdere

KOL blandt danske bygge-anlægsarbejdere Rapport november 2015 KOL blandt danske bygge-anlægsarbejdere Afslutningsrapport 2015 Af Dorte Hanskov, Charlotte Brauer, Nina Breinegaard, Lilli Kirkeskov Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

E-cigaretten Et sandt dilema

E-cigaretten Et sandt dilema E-cigaretten Et sandt dilema Peter Lange Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre Hospital Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Indhold Hvad er E-cigaretten og hvad siger loven? Hvad

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere